|
Dagsordenspunkt 72-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5.
mødedag, mandag den 15. april 2002
Bygden Qaarsut har i snart 20 år ikke
haft egen kirke, hvor man benyttet undervisningslokalerne i folkeskolen til
gudstjenester, selvom man i folkeskolen har mangel på undervisningslokaler og
har et stærkt behov for renovering. Qaarsut er en bygd hvor befolkningstallet
ikke er nedadgående, men tværtimod er voksende og hvor der er gode muligheder
for af fortsætte udviklingen efter anlæggelse af en landingsbane for
fastvingede fly. En af de mest markante mangler i Qaarsut er at bygden ikke har
sin egen kirke, selvom bygden tidligere havde en kirke.
Jeg foreslår at man opfører en kirke
i Qaarsut som er egnet til forholdene i bygden og som er velovervejet således
at man slipper for at bruge skolen i forbindelse med gudstjenester ,og man ikke
længere gør brug af den i forvejen anstrengte lokalesituation i folkeskolen,
men også for at indfører markante forbedringer i forbindelse med de forhold
menigheden og menighedsarbejderne i Qaarsut er undergivet og
landsstyreformanden kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landstingsformand, Siumut.
Landstingsmedlem Mikael Petersen har
til denne samling fremsat forslag om etablering af kirke i Qaarsut i Uummannaqs
præstegæld. Forslagsstilleren begrunder sit forslag med at Qaarsut ikke har
haft egen kirke i 20 år og gudstjenesterne har skulle afholdes i et
klasselokale på skolen til trods for at skolen også har lokalemangel. Derudover
begrundes forslaget med at befolkningsvæksten ikke er nedadgående, men
tværtimod stigende.
Landsstyret har forståelse for
forslagsstillerens beslutningsforslag, men ud af de økonomiske rammer der er
til rådighed på nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at afsætte midler
til bygningen af en kirke i Qaarsut ved Uummannaq præstegæld. Landsstyret har
heller ikke haft mulighed for at medtage den i anlægsprioriteringerne i
overslagsårene.
Vi siger tak til landsstyreformanden.
Laannguaq Lynge, ordfører, Siumut.
I Siumut finder vi det vigtigt at
arbejdet i menighederne foregår adskilt fra arbejdet i skolerne. Vi er vidende
om at er nogle bygder der i lighed med bygden Qaarsut, har en kombineret skole
og kirke i samme bygning. Siumut mener at man bør overkomme sådanne forhold i
de bygder hvor der er tilvækst i befolkningstallet, selvom vi har forståelse
for forslagets indhold, tager vi landsstyrets svar om at på grund af begrænsede
midler på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for at opfører en kirke til
efterretning.
Man skal henstille at man for så vidt
angår bygder med stigende befolkningstal er vågne overfor for at forbedre
arbejdet i menighederne, derfor skal vi fra Siumut anbefale at landsstyret at
der undersøges om formålet kan medtages i budgetoverslagsårene. Vi vil dertil
også gerne have oplyst og der er en prioritering af opførelse af kirker samt af
renoveringsmidlerne.
Med disse ord ønsker vi at der
foretages sådanne undersøgelse.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er af forslagsstilleren foreslået
etablering af kirke i Qaarsut, er vi i Atassut meget forstående overfor, idet
anvendelsen af skolekapeller der ikke længere er tidssvarende er meget identisk
med de vi har her i salen. Med de emner vi har fremlagt her i salen og har haft
fremme op til flere gange. Derfor ønsker vi at byggeriet medtages i
anlægsplanlægningen.
I dag er de fleste skolekapeller
gamle og nedslidte eftersom disse bruges til daglig af børnenes skolegang og
bruges som kirke om søndagen og ved helligdagene. Og vi skal her huske på at
deres tilbehør til gudstjenesterne stables op i et hjørne til et andet rum,
hvorfor det er på tide at disse gøres mere tidssvarende til gudstjenesten. Og
vi skal hermed også gøre opmærksom på fra Atassut at disse rum så ikke på grund
af at de bruges til gudstjenester og til skole at de ikke kan pyntes op til en
god skolegang. Bare for at nævne et eksempel.
Vi har i Atassut flere gange her fra
talerstolen udtrykt at disse ikke længere er tidssvarende og derfor vil vi med god forståelse henvise til
behandling i forbindelse med Atuarfitsialak, således at disse også tilpasses
til kravene til Atuarfitsialak. Det kan måske tages med op til forberedelse af
finansloven 2003.
Og med disse ord tilslutter os
forslaget fra Atassut.
Maliinannguaq M. Mølgaard, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit anser det for
vigtigt at der gives gode vilkår til menighedsarbejdere i vort land. Såfremt
menighedsarbejderne skal udføres på tilfredsstillende vis er det også
nødvendigt at de kirkelige forhold er gode uanset om det drejer sig om byer
eller bygder.
Inuit Ataqatigiit er forstående
overfor landstingsmedlem Mikael Petersens forslag, men vi bemærker også at
landsstyret i deres svarnotat fremføre, at der ikke er afsat bevilling til opførelse
af kirke i Qaarsut samt at det ikke er medtaget i overslagene til anlæg for de
kommende år. Inuit Ataqatigiit mener, at man med tanke på fremtiden foretager
en generel vurdering vedrørende forbedringer af kirkeområdet i bygderne samt at
behovet for opførelse af kirke i Qaarsut medtages i denne forbindelse.
Inuit Ataqatigiit vil opfordre til at
det bør vurderes om opførelse af kirker kan udføres via kommunale
ungdomsbeskæftigelsesprojekter samt at dette bør følges af vedkommende udvalg.
Vi siger tak til Maliinannguaq M.
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Loritha Hendriksen, ordfører,
Kattusseqatigiit.
Vi skal fra Kattusseqatigiit til
forslagsstilleren fremlægge følgende besvarelse:
Vi tilslutter os. Kattusseqatigiit
forstår fuldt ud forslagsstillerens argumenter og kan tilslutte os
bygdebeboernes store ønske om egen kirke.
Jeg har under mine rejser i
forskellige bygder i løbet af nærværende valgperiode kunnet konstaterer at der
er udbredt mangel på kirker. Alle steder idet kirkegang alene foregår på
udslidte skoler og det vil derfor være på sin plads hvis der i forbindelse med
renovering af skolerne bliver bygget særskilte kirker, ikke mindst i bygder i
udvikling og med fremtid. Vi skal bemærker at vi finder det yderst betænkeligt
at gavlene til skolerne også benyttet som kirker bare er tildækket med gardiner
eller at alteret bare er tildækket.
Vi har også her fra talerstolen
gentagne gange givet udtryk for hvor fattige vi er blevet åndeligt i forhold
til tidligere generationer, og jeg skal bemærke at der i de seneste år er
opstået en yderst vigtig behov for en enhver at animere åndeligheden. Dette har
bygdeborgerne bemærket mest og anser som vigtigt. Dette er også vigtigt i
fremtiden hvis vi skal sikre gode rammer for en god skole i forbindelse med
debatten om Atuarfitsialak. Det er således lige så vigtigt at der bliver
etableret anstændige arbejdsrum, undervisningslokaler.
Og vi finder det derfor vigtigt at der
som en vigtig målsætning arbejdes for at opfører særskilte skoler og kirker.
Vi skal derfor tilkendegive vores støtte til forslagsstilleren med fremtidig
oplysningsarbejde i samfundet uden større hæmmende aspekter kan tage
udgangspunkt fra skolerne.
Vi grønlændere har jo stor respekt
for kirker ikke mindst set i lyset af at vi samles der i forbindelse med glade
festligheder, og når vi siger en sidste farvel til venner og familiemedlemmer.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit
tilkendegive at vi finder det yderst vigtigt at forslagsstillerens forslag
støttes og med disse ord skal vi anbefale at emnet bliver sendt til videre til
relevant udvalg inden andenbehandlingen.
Otto Steenholdt, ordfører, Løsgænger.
Jeg mener at forslaget er
interessant. I de senere år har vi hørt om de ældre kirker som burde renoveres,
men som får afslag med hensyn til tilskud til renovering. I forslaget nævnes
der at bygden vokser og at der ikke længere er en kirke.
Vi har her i salen på det sidste talt
meget om Sikublock og etablering af nye boliger og dermed vil jeg nævne at
ikke kun Sikublock kan bruges til boligbyggeri, men også til kirkeopbygning.
Vi snakker hele tiden om hvor vi kan lave en bygning lavet af Sikublock i
forsøgsbygningen. Det kunne måske være i Qaarsut. Hvis man ikke kan benytte
sig af Sikublock så er der jo selvbyggerhuse, som ikke er alt for dyre som
sagtens også kan benyttes til nybyggelse af kirke.
Kirken behøver ikke at være alt for
stor og derfor burde det være muligt at
lave en ny kirke i Qaarsut selvom det
måske ikke bliver en gevaldig stor kirke kan det dog være et nyt byggeri
med det formål at det bliver en kirke.
Derfor mener jeg, at man sagtens kan
lave en kirke uden at det koster en formue. Og man kan ikke blive ved med at
give afslag, man må give tilskud. Hvis man kan opbygge en kirke i Sydgrønland
for nordboerne,så kan man også lave en kirke i Qaarsut.
Hvis man kunne benytte Sikublock vil
det være fint, og hvis man ikke kan benytte af Sikublock til nyoprettelse af
en kirke i Qaarsut kunne man bruge selvbyggerhuse til en mindre bygning med
henblik på at benytte den som kirke og det kan bygdebefolkningen selv stå for.
Det må man tænke grundigt over.
Jonathan Motzfeldt,
Landstingsformand, Siumut.
Jeg har blot en lille præcisering af
vores svarnotat, nemlig vedrørende budgetoverslagsårene på anlægsområdet, så er
opførelsen af ny kirke endnu ikke med i budgetoverslagene. En ny kirke i
Qaarsut er med i vores anlægsplaner men ikke i de næste par år, det er blot en
præcisering.
Anlæggelse af en kirke i Qaarsut er
allerede i vores planer, men ikke i de næste 2 år, hvorfor det var blot en
lille præcisering fra landsstyrets side og på baggrund af de faldne bemærkninger,
så lægger vi også vægt på at også de eksisterende kirker bygderne også skal
have en forsvarlig standard, således at de til stadighed kan bruges til
formålet.
Også med hensyn til renoveringer med
mere. Ligesom vi også skal sikre at der til stadighed anlægges nye kirker i
bygderne.
Og den næste bygd der får en ny kirke
efter budgetoverslagsårene er Qaarsut. Qaarsut er således sikker på at få en
kirke indenfor en overskuelig fremtid.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet
er vi således færdige med behandlingen af punkt 72.
Og forslaget
vil blive andenbehandlet under efterårssamlingen. Jeg bemærker at man er åben
overfor, at man lader udvalget følge med i anlæggelsen af kirke. Vi er således
færdige med punkt 72