Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 75-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Dagsordenspunkt 75

Forespørgselsdebat om kommunernes kompetence vedrørende anlægsbyggeri.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

For det første vil jeg lige minde om, at hvad angår overskriften, det er ikke mig der har forfat­tet overskriften , og jeg har skrevet i mit oprindelige forespørgsel, da har jeg skrevet i henhold til ' 36 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat.

 

Som bekendt blev større selvstændighed til kommunerne drøftet i Kommunalreformkommis­sionen, og for så vidt jeg kan forstå er det stadig et mål man vil søge at opnå. Dette er helt i tråd med tankerne om suveræn selvstændighed, og såfremt kommunerne og ikke mindst kom­munernes bygder skal gives mulighed for større selvstændighed end hidtil, så synes jeg, at det er nødvendigt, at kommunernes kompetence udvides.

 

Dette kan man blandt andet bane vej for ved at give kommunerne større kompetence i forbin­delse med planlægningen af anlægsopgaverne samt i forbindelse med udarbejdelse af Finans­loven. På denne måde kan Hjemmestyret uddelegere ansvaret til kommunerne. dette kunne f.eks. gøres ved at man forhandler med kommunerne om de i Finansloven afsatte anlægsmid­ler, for at på denne måde, at sikre, at anlægsplanlægningen, licitationerne med videre gennem­føres hurtigere uden forsinkelser for kommunerne.

 

Som det er nu igangsættes anlægsopgaverne i de forskellige kommuner først efter meget ad­ministration og planlægning, hvor mange spørgsmål og ansøgninger, der forsinker opgaverne først er nødt til at blive bragt af vejen, hvilket kan resultere i, at anlægsopgaverne opstartes for sent for et bevillingsår. Derved lykkedes det ikke Hjemmestyret at realisere anlægsbevillinger for gennemsnitlig cirka 100 mio. kr. årligt.

 

Såfremt byggeriet skal gennemføres mere fleksibelt synes det nødvendigt at nedbringe den meget omfattende administration - ikke mindst af hensyn til beboerne i islægsområderne. Når Finansloven bliver godkendt ved man jo hvilke anlægsopgaver der er blevet bevilget til hvilke kommuner på kysten. Landsstyret kunne efter en bemyndigelse fra Landstinget indgå aftaler med kommunerne om anlægsopgaverne eller også kunne man indføre en anden ordning end den hidtil anvendte, således at der findes en løsning som giver mulighed for en hurtigere gennem­førelse af anlægsopgaverne der samtidig gerne skulle resultere i, at den meget admini­stration nedbringes.

 

Med dette forslag er det mit håb, at Landstinget vil handle med henblik på at løse problemerne omkring forsinkelser af anlægsopgaverne. God debat.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Tak For det første skal jeg beklage, at der har været tekniske fejl i forbindelse med prioriterin­gen af punkterne. Nu er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med en be­svarelse.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Offentlige anlægsmidler skal forvaltes under fuld politisk kontrol, og det indebærer nødven­digvis en vis administration. også i tilfælde af uddelegering af anlægsopgaven til kommunerne skal Landstinget og Landsstyret som henholdsvis bevillingsmyndighed og ansvarlige for for­valtning af bevillingerne have indsigt i anlægssagerne forløb, og være i stand til at løbende give de nødvendige godkendelser.

 

Den nødvendige administration skal således udøves under alle omstændigheder - både i Hjem­mestyret og i kommunerne. Imidlertid må jeg medgive forslagsstilleren ret i, at der kan ske forbedringer og forenklinger først og fremmest ved at Hjemmestyret og kommunernes plan­lægningsproces tilrettelægges og koordineres på en mere hensigtsmæssig måde. Projekter til opstart det følgende år vedtages medio november. Den reelle projektering påbegyndes i flere tilfælde først i januar måned, hvor det så kan vise sig, at budgetoverslaget ikke holder. I disse tilfælde må der søges merbevilling eller der må omprioriteres, hvilke er en tidskrævende pro­ces i sig selv. Resultatet bliver at byggeriet opstartes for sent på året eller udskydes til følgen­de år.

 

Med projektregulativet 2002 er der indført en konto med midler til indledende projektering før optagelse i Finansloven. Det vil indebære at projekterne er gennemarbejdet til projekt for­slagsniveau med de overslag når de indgår i Finansloven. Mindre projekter vil herefter kunne færdiggøres og udbydes med opstart på en hensigtsmæssigt tidspunkt det følgende år.

 

Større projekter vil blive færdigprojekteret og eventuelt udbudt det følgende år og opstartes på et hensigtsmæssig tidspunkt det efterfølgende år. Der bliver altså tale om en længere plan­lægsfase men baseret på et mere sikkert grundlag, således at man undgår unødige forsinkelser af denne vej. Dette princip vil også skulle gøres gældende, der som på sigt ansvaret overgår til kommunerne.

 

Det nuværende store efterslæb på anlægsområdet løses altså ikke ved blot at uddelegere an­svaret ud til kommunerne. Dette løses ved en fornuftig planlægning som allerede er indført, og som vil få virkning for de kommende projekter.

 

Dermed ikke være sagt, at uddelegering af andre årsager ikke kunne være formålstjenligt. Landsstyret går gerne ind i en dialog med kommunerne om dette, og er åben overfor nytænk­ning i opgavefordelingen mellem kommuner og Hjemmestyret på de områder der ved en om­lægning kan gavne samfundet ved at løse opgaverne bedre, billigere og mere tidssvarende.

 

Såvel Hjemmestyret som kommunerne er opmærksomme på problemstillingen fremgår i øvrigt af at der i forbindelse med bloktilskudsaftalen 2002 er optaget følges passus om anlæg­sområdet: Parterne er enige om, at der skal være mulighed for at indgå særlige anlægsaftaler mellem enkelte kommuner og Hjemmestyret. det forventes, at der indgås flerårlige aftaler med enkelte kommuner med henblik på en helhedsorientering af anlægsområdet så disse kommu­ner får større frihedsgrader og større indflydelse på de samlede anlægsinvesteringer, at de øger deres økonomiske engagement.

 

Den kommunale medfinansiering kan være på områder som boligbyggeri, overordnet bygge­modning i forbindelse med inddragelse af nyt land, daginstitutioner og finansiering af almin­delige anlæg. Tak.

 

Nu er det partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Og først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Vi har også brugt en anden overskrift end den forslagsstilleren oprindeligt har brugt, men det er allerede blevet kommenteret af formanden. Men fra Siumut har vi så følgende kommen­tarer.

 

Siumut har følgende bemærkninger til forslag til forespørgselsdebat om, hvordan der sikres en hensigtsmæssig administration af anlægsmidlerne, således at unødige forsinkelser ikke kom­mer kommunerne til skade.

 

Under forberedelse i Siumut af Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørg­selsdebat konstaterede vi, at de forskellige forhold som der er blevet påpeget af forslagsstil­leren allerede bliver reguleret igennem gældende regler samt gennem resultatet af bloktil­skudsforhandlingerne med kommunerne, således at kommunerne i dag har reelle muligheder for at sikre en hensigtsmæssigt administration af anlægsmidlerne.

 

I Siumut er vi vidende om, at der på baggrund af tilsvarende forslag fra andre medlemmer af Landstinget og på baggrund af Kommunalreformkommissionens arbejde samt på baggrund af delegaternes drøftelse i KANUKOKA samt på baggrund af drøftelser under borgmestre og kommunaldirektørmøder er sket en grundig behandling af de forskellige forhold som er rejst i dagsordensforslaget.

 

På disse møder har Landsstyreformanden givet klare redegørelser om de tiltag der er taget i denne sag, ligesom KANUKOKA har fået til opgave om at forhandle med Landsstyret med henblik på at finde en løsning. Denne opgave er blevet løst med en glimrende resultat i forbin­delse med forhandlinger om bloktilskud til kommunerne, således at kommunerne har fleksible muligheder til at benytte sig af denne nye ordning.

 

Landsstyret og KANUKOKA=s forhandlingsresultat samt Landstingets vedtagelse af Budget­loven giver kommunerne der har en vilje og som gerne vil allerede mulighed for, at igennem indgåelse af aftaler om administration af anlægsmidlerne større frihedsgrader til at have større indflydelse på de samlede anlægsinvesteringer.

 

Afslutningsvis vil vi Siumut gerne udtrykke vores enighed med Landsstyret om, at anlægsin­vesteringerne skal være undergivet en politisk kontrol, samt tilkendegive vores fulde støtte til Landsstyrets besvarelse. Med disser bemærkninger har vi fremsat kommentarer til forslag til forespørgselsdebat om hvordan sikres en hensigtsmæssigt administration af anlægsmidlerne således at unødige forsinkelser ikke kommer kommunerne til skade idet vi mener, at tilfreds­stillende tiltag allerede er taget af de relevante myndigheder.

 

Tak. Den næste der får ordet er Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Atassut skal udtale følgende til Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebatten. Indled­ningsvis skal vi fra Atassut straks udtale, at Atassut principielt støtter forslaget fuldt ud og agter at deltage i debatten med en positiv indstilling.

 

Men hvis forslaget føres ud i livet sådan uden videre, så har det både fordele for visse kom­muner, men også samtidig også have ulemper for andre. Vi har derfor iagttaget Hjemmestyrets svarnotat desangående med tilfredshed og anbefaler at dette følges.  Atassut anbefaler endvi­dere, at der udarbejdes klare instrukser og regler i nært samarbejde med KANUKOKA forin­den processens gennemførelse.

 

Kommunernes større selvstændighed og kompetence skal fortsat udbygges mener vi i Atassut, og netop forslaget indeholder blandt andet dette princip. Det vil være nemt at udarbejde regler for mindre projekter men større projekter som gennemføres over en længere årrække kræver andre regler.

 

F.eks, skal kravene som reglerne er i dag tage hensyn til planlægningstid, prisoverhodelse og finansieringsforslag som selvfølgelig skal sikres lovmæssigt. Med disse bemærkninger støtter vi fra Atassut forslaget, ligeledes tager vi det gode svarnotat fra Landsstyret til efterretning.

 

Tak. Den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Da Inuit Ataqatigiit tiltræder Landsstyrets svarnotat i hele sin udformning til forslagsstil­leren har vi følgende korte bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebatten.

 

Ved Landstingets lange debatter omkring anlægsbevillingerne ikke mindst omkring anlægs­forsinkelserne har Landstinget og kommunerne ønsket en smidiggørelse af disse. Da det da­værende Landsstyre uddelegere opgaverne til KANUKOKA er begge parter blevet enige om en nyordning som skal være gældende fra i år.

 

Inuit Ataqatigiit regner med, at parternes overenskomst vil føre til en mere general planlæg­ning af anlægsopgaverne. Vi mener, at sådanne anlægs- og fornyelsesplaner vil gavne de mindre kommuner der hidtil har følt sig nedprioriteret. Da behovet for anlægsopgaver og fornyelser er ens - uanset hvor i landsdelen man bor skal vi afslutningsvis opfordre Lands­styret til, at stile imod en overenskomst over en årrække i forhold til kommunernes mulighe­der og formåen af færdiggørelse af anlægsopgaverne,

 

Vi mener, at prioriteringen af udviklingen af de 4 store kommuner fra centralt hold bør erstat­tes med en mere general spredning af udviklingen. Da Landstingsmedlem Anthon Frederik­sens forespørgselsdebat forslag er færdigbehandlet som vi mener, at Landstingets Formands­skab burde have besvaret skriftligt, så vil vi blot komme med disse bemærkninger.

 

Tak. Den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Problematikken er meget kendt i dag, da projekterne først bliver begyndt året efter Landstinget har vedtaget budgetterne i forbindelse med efterårssamlingen. Denne praksis viser af bygge­projekterne volder problemer for islægsområderne, idet bevillinger først kommer til rådighed efter at det sidste skib har anløbet byerne.

 

Kandidatforbundet tager Landsstyremedlemmet besvarelse til efterretning. Vi finder det spæn­dende hvordan kommunerne og Grønlands Hjemmestyrets fremtidige samarbejde bliver med hensyn til området. Kandidatforbundet er ligeledes spændte på, hvordan reguleringen af INI A/S kommer til at forløbe, idet kommunerne vil komme til at administrere byggeriet når INI A/S har begyndt at arbejde på baggrund af klarlagte arbejdsopgaver.

 

Ikke mindst vil arkitekterne få bedre muligheder for at planlægge samarbejdet med kommu­nerne. Det er på tide, at vi begynder at planlægge 10-15 år frem for at få en fornemmelse af forventede byggefrekvenser. Hvis vi ikke gør det, så er der risiko for, at vi begynder at lukke af for de mindre byer. Vi må derfor påbegynde en klar planlægning.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet sige, at Grønlands Hjemmestyre, Kommunernes Landsforening, INI A/S og Byggefonden begynder at samarbejde for at opnå at en del af bevillingerne til byggeriet på rundt regnet 100 mio. kr. for så vidt muligt bliver brugt indenfor tidsrammen, og skal samtidig anbefale, at planlægningen og administrationen af byggerierne bliver uddele­geret til flere kommuner, idet det er vigtigt, at ubenyttede midler i Byggefonden bliver brugt som planlagt.

 

Heldigvis er der indgået aftaler mellem nogle kommuner og Grønlands Hjemmestyre ved­rørende byggefrekvenserne og administrationen. Vi mener fra Kandidatforbundet, at dette skridt svarer godt til intentionerne om større kommunalt styre.  Det vil efter Kandidatforbun­dets overbevisning give større effektivitet i udnyttelsen af byggemidlerne, da dette også vil betyde større fordele i økonomisk henseende.

 

Arbejdsgiverne og de beskæftigede vil få større fordele af dette. Således vil omsætningsfre­kvensen i kommunernes og Grønlands Hjemmestyres skatteindtægter også blive øget, ligesom  selskabsskatterne også vil blive større. Det er derfor at det er vigtigt, at vi begynder planlæg­ningen i samarbejde med relevante instanser.

 

Med disse ord meddeler Kandidatforbundet deres støtte til forslagsstilleren. Tak.

 

Tak. Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg er helt enig i forslaget. Det han gerne vil have klarlagt de skævheder der har været fremme tidligere. Det er kommunernes kompetence der skal danne grundlag for forslaget. Anlægsop­gaverne skal kunne gennemføres i samarbejde med kommunerne og ved kontrakter med kom­munerne.

 

Det er også væsentligt med en sådan ordning, fordi der hele tiden sker udskydelser af anlæg­sopgaverne, og hvis vi skal vende det om. Det centrale i forslaget er, at der er alt for meget administration, og det også rammer byggeriet. Jeg finder det også meget væsentligt, at de grønlandske forhold skal være det vigtigste i forbindelse med planlægningen. Hvornår islæg­sområderne bliver lukket også fordi det berører anlægsområdet i stort omfang.

 

Jeg støtter forslaget fuldt ud, selvom man kan være helt tilfreds med besvarelsen. Vi må altså rette op på anlægsområdet og problematikken her i i samarbejde med kommunerne også fordi kommunerne har mere forståelse for de lokale forhold. Kommunernes selvstændighed må også øges i forbindelse med dette emne.

 

Tak. Dernæst vil forespørgeren tage ordet. Det er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

Tusind tak til jer alle sammen, og for jeres indlæg og ikke mindst til Landsstyremedlemmets besvarelse. Ud fra det jeg kan ser, så har Landsstyret i deres besvarelse være åbent for den mulighed man vil give kommunerne, og det er glædeligt at høre det her især her i salen.

 

Snart i mange år har vi haft efterslæb i anlægsområderne med hensyn til bevillingerne, og herved kan vi komme problemet til livs, og det er vi allesammen interesseret i, og har drøftet det her i salen. Det jeg har svært ved at forstå, det er IA=s ordfører, han har påstået, at emnet ikke burde ikke vendes her i salen, det drejer sig om et problem som har været til debat i man­ge år, og det viser blot at IA ikke er interesseret i, at løse problemet. Det drejer sig om et vel­kendt problem, hvor IA foreslår, at det vil være nok med en skriftlig besvarelse.

 

Men lad det stå hen, og derfor vil jeg henholde mig til Landsstyrets besvarelse, hvor også Landsstyremedlemmet påpegede forskellige muligheder, og alle disse indlæg vil jeg gerne takke for, og jeg siger også tak til løsgængeren Otto for hans forståelse for forslaget. Tak.

 

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Jeg skal også lige endnu engang minde om, og det har jeg sagt tidligere, at Inuit Ataqati­giit ønsker, at IA ikke skal bruges, men at det skal hedde sig Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det en besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Jeg konstaterer at samtlige ordførere er tilfredse med Landsstyrets, og jeg har fået en støtte, og derfor skal jeg sige til Vittus Mikaelsen, Siumuts bemærkninger om, at der skal laves særskilte aftaler med kommunerne der har viljen til at samarbejde. Men denne mulighed eksisterer allerede. Derfor er samtlige kommuner som har interesse, der afventer vi deres henvendelse. Bloktilskudsaftalen er allerede underskrevet sidste sommer - altså underskrevet sammen med KANUKOKA, og det er derfor at vi håber at kommunerne vil henvende sig til os, også fordi vi er interesseret i et sådan projekt.

 

Med henvisning til Daniel Skifte Atassut, det er rigtigt, at der endnu ikke har været en hen­vendelse om et eventuelt samarbejde, også fordi vi regner med, at vi kan udarbejde en sådan kontrakt med den pågældende kommune. Jeg har ingen yderligere bemærkninger men vi skal bruge denne mulighed bedre.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Inden vi går videre til næste taler, skal jeg anmode de medlemmer der ikke befinder sig her i salen om at indfinde sig, fordi vi går videre til næste punkt om lidt. Så er det Lars Søren­sen, Inuit Ataqatigiit for 2. gang

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Forslagsstilleren har påpeget, at Inuit Ataqatigiit hvor han har forstået, at vi har ønsket at det blev en skriftlig besvarelse fra Formandskabet. Vi er allerede bekendt med, at Landstingets Formandsskab skal vurdere de indkomne forslag, for at vurdere om det drejer sig om sager der allerede er igang.

 

Det er altså et ønske der er blevet fremsat at landstingsmedlemmerne, og efter som Anthon Frederiksen er medlem af Formandskabet, det skal jeg lige erindre. Også fordi vi har flere punkter at drøfte her, og har et fastlagt program, hvor vi har en hel masse forslag der skal drøftes, det er derfor, at det vil være på sin plads, at sager der allerede er i gang , så bare kan besvares skriftligt.

 

Det er også noget der skal klargøres mellem Landsstyret og Landstingets Formandsskab i forbindelse med forberedelserne af punkterne. Og Anthon Frederiksen er også bekendt med, ligesom han er borgmester, at Kommunernes Landsforening har fremsat et ønske om, at Lands­styret og Kommunernes Landsforening har allerede afklaret dette spørgsmål. Det er en sag der har været drøftet, og det er derfor, at vi har sagt, at det havde været nok med en skrift­lig besvarelse.

 

Jeg skal også lige påminde om, at der i vores Forretningsorden ' 35 som lyder:  Landstinget afgør hvorvidt forespørgslen må stilles, det er altså Landstinget der skal godkende om punktet skal drøftes. Selvom vi måske det drejer sig om sag der allerede er gennemført.

 

Så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. derefter er det Atassuts ordfører, Daniel Skifte.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Inuit Ataqatigiits ordfører har sagt, at jeg også er medlem af Formandskabet, og at jeg burde kende til sagsgangen, og være bekendt med, at man kan stoppe sager der allerede er i gang. Det skal jeg lige sige til Inuit Ataqatigiit, at jeg i Formandskabet har efterlyst flere gange, at de igangværende sager skal registreres, koordineret de der endnu ikke er gennemført.

 

Inuit Ataqatigiit er også repræsenteret i Formandskabet, og IA=s repræsentant i Formandskabet burde også have påpeget dette punkt, hvis der skal ske en skriftlig besvarelse - ikke kun stå her fra talerstolen og sige, at det skal være en skriftlig besvarelse. Og den ærede formand har allerede sagt, at de forslag det er allerede godkendt, og IA har været med til at godkende det i Formandskabet. Tak.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Eftersom jeg skal forsvare samtlige medlemmer, så skal jeg lige gentage, at Inuit Ataqatigiit hedder ikke IA men skal tiltales Inuit Ataqatigiit, og det respekterer jeg. Derefter er det Daniel Skifte, Atassut. Efterfølgende Per Berthelsen, løsgænger.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Jeg skal lige understrege, at en kontakt med Kommunernes Landsforening vil være meget interessant, således at der også er klare retningslinier kan tilvejebringes, og jeg er derfor til­freds med besvarelsen.

 

For det andet vil jeg gerne påpege med henvisning til ' 35 i vores Forretningsorden, det er meget væsentligt for Atassut, at et medlem af Landstingets forslag skal behandles her i Tinget. Og det er derfor jeg gerne vil støtte sidste taler Anthon Frederiksen. Uden yderligere bemærk­ninger skal jeg blot sige, at samtlige partier og Kandidatforbundet har repræsentant i Formandskabet, og her sker der en vurdering af de indkomne forslag.

Det er derfor vi mener, at tidspunktet ikke er passende her i salen, som en slags forhaling. Det er derfor jeg er forbavset over Inuit Ataqatigiit.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Tak. Jeg skal lige understrege, at der er bred enighed her i salen, og vi skal derfor dreje sagen til vores Forretningsorden. Dernæst er det Per Berthelsen, løsgænger.

 

Per Berthelsen, løsgænger.

Ordføren har allerede været inde på det jeg gerne ville sige. Jeg vil gerne støtte Anthon Fre­deriksen i hans forslag, og det der allerede er blevet sagt her, også fordi der skal være åbent for alle skulle kunne komme med sager, der allerede er  i gang her i salen, ikke mindst med hensyn til een pågældende sag her, således at Hjemmestyret og kommunerne skal have et koordineret samarbejde, således at de kan bruges anlægsmidlerne på den bedst tænkelige måde.

 

Det er derfor der vil være mulighed for at igennem en bred debat om planlægningen, således at der kan blive et bedre samarbejde. Jeg er helt enig med debatten her, vi skal hele tiden værne om koordineringsindsatsen, også nok fordi de relaterer til det sociale område, således at den arbejdskraft der er brug for også kan komme i betragtning.

 

Uden yderligere bemærkninger vil jeg blot meddele, at jeg er glad for det fremlagte forslag, og er glad for, at Formandskabet har taget sagen op her i salen. Tak.

 

Som sidste taler er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal blot erindre om, at Landstinget ved anbefaling tidligere har sagt, at vi skal lette sags­gangen her i Tinge, således at Formandskabet i samarbejde med Landsstyret skal drøfte og koordinere de indkomne forslag og vurdere hvilke sager der allerede er i gang.

 

Vi bliver hele tiden påmindet fra ordstyren om, at vi hele tiden gentager os selv, det er derfor vi opfordrer til, at vi skal lette arbejdet her i Tinget, således at der sker drøftelser mellem Landsstyret og Formandskabet, så vi ikke gentager de igangværende sager. Initiativer er det væsentligste i vores arbejde, og det er derfor håber jeg, at vi har forståelse med hinanden omkring dette.

 

Hvert Landstingsmedlem har mulighed for at fremsætte forslag hvad angår Forretningsorde­nen, men den gældende skal jeg endnu engang gentage, at det er Landstinget der bestemmer om forslaget skal behandles. Hvis der skal ske en ændring, så fremsæt et forslag så skal vi nok tage det op.

 

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Dengang radioen var åben, så var der hel del debat, så var der Inuit Ataqatigiit, jeg kunne ikke finde ud af hvem af dem der var ordstyrer, nok fordi der er 5 af dem der har været her på taler­stolen, men de har nok ikke et godt samarbejde indbyrdes. Nu da radioen ikke længere er  i gang, så er vi i gang igen med en sådan debat.

 

I har selv en repræsentant i Formandskabet, fordi vedkommende ikke har passet sit arbejde under møderne i Formandskabet. Så må jeg opfordrer vedkommende til at tage sagerne op i Formandskabets møder, så burde ordstyren lige komme op her. Det er deres repræsentant i Formandskabet der skal vurdere om et sådan et punkt skal på.

 

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi har stadigvæk nogle talere, derfor foreslår jeg i henhold til ' 49, at vi stopper debatten her, også fordi vi er kommet fra sagens kerne, hvis der er enighed her i, så bliver jeg nødt til at stoppe debatten har. Der er nogle der nikker.

 

Og hermed er punkt 75 færdigbehandlet her, nemlig forslag til forespørgselsdebat om hvordan der kan sikres en hensigtsmæssigt administration af anlægsmidlerne