|
Dagsordenspunkt 99-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, onsdag den 24. april 2002
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg siger tak for den mulighed. For det første skal jeg bemærke, at jeg i henhold til overskriften vil fremkomme med mine bemærkninger, at jeg ikke henholder mig til formandskabets overskrift, idet jeg har fremsat følgende forslag: Forslag til, hvilket kendskab man har til udviklingen af udbredelsen af kræftsygdomme i Grønland. Så har formandskabet ?? følgende overskrift. Spørgsmål til Landsstyret om en undersøgelse og analyse af årsagerne til kræftsygdommes udbredelse i Grønland.
Hvilke kendskab har man til udviklingen af udbredelsen af kræftsygdomme i Grønland? Hvilke forebyggende konkrete tiltag foretager Landsstyreområdet for Sundhed for at minimere antallet af kræfttilfælde? Har Landsstyremedlemmet planer om yderligere undersøgelser af årsagen af de stigende kræfttilfælde i Grønland, og har Landsstyremedlemmet yderligere planer om forebyggende tiltag? Det er altså formandskabets formulering jeg ikke tilfreds og har henvendt mig til formandskabet.
Der er i dag utrolig mange kræftramte mennesker i vort land, der dør af kræft. Vi oplever begge køn rammes af kræft. Da der er mange kvinder, der får underlivs- og brystkræft er der for at nedbringe antallet mulighed for at få foretaget underlivs- og brystkræftsundersøgelser, hvilke tilbud udnyttes godt, således at antallet af kvinder, der retter henvendelse om halvårs undersøgelser er steget i antal.
For at bekæmpe lungekræft bliver ikke-rygere placeret væk fra rygerum, ligesom røgfrie skoler og virksomheder etableres. Alle disse initiativer giver gode forhåbninger om en fremtidig nedbringelse af kræfttilfælde.
Imidlertid er der kræft i mavesæk, synkeorganer, mave og tarme, der især synes at være særlig udbredt blandt mænd, som bør være en indsatsområde. Sker der tilfælde af ikke forudkendte og usynlige sygdomstilfælde af den uhelbredelige sygdom p.g.a. forurening gennem luften eller anden form for forurening? Der findes tilfælde med, at sygdommen pludselig bryder ud uhelbredeligt, gør den ramte magtesløs og på et for sent tidspunkt til at støtte ind imod og helbrede. Hvorfor sker disse tilfælde? Hvis det ikke skyldes uvidenhed, bør der ske langt større oplysningskampagner. Hvad kan der gøres for at forebygge en sygdom, der fører til mange dødsfald? Jeg mener, at der bør gives mulighed for at foretage undersøgelser af bestemte aldersgrupper i lighed med TB-undersøgelser, som dengang TB var mest udbredt. Disse undersøgelser førte til et drastisk fald i TB-tilfældene, som man kan nævne. Vi ved jo udmærket, at enhver der har en mistanke har mulighed for at blive undersøgt, men mange har trods smerter tilbageholdenhed mod at blive undersøgt og kan undskylde sig med, at de bor et sted, hvor der ikke findes læge og ikke har mulighed for hurtigt at komme selv, og derfor bruger smertestillende medicin for at dulme smerterne, selvom de måske kunne have fået helbredt sygdommen straks efter konstateringen af sygdommen ved et indgreb. Jeg mener, at det er alarmerende, at kræftsygdomme er så udbredt i Grønland. Derfor er der brug for at udvikle undersøgelsesmulighederne, ligesom synlige og mere effektive og mere omfattende undersøgelser bør gennemføres. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder (S).
Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed med en besvarelse. Jeg skal anmode Landsstyremedlemmet om at forkorte sin besvarelse, også fordi besvarelsen er allerede uddelt skriftligt.
Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur (A).
Det skal jeg forkorte. Dit spørgsmål til Landsstyret er af formandskabet blevet henvist til mundtlig besvarelse.
I forbindelse med at den grønlandske befolknings nye? levevis forøges og befolkningen således bliver ældre, sker der med stigende alder en øget udvikling af kræft i alle organer. Dette sker i alle samfund og i alle kulturer.
Den stigende andel af ældre i vort samfund vil alt andet lige betyde en øget forekomst af kræft. Således nærmer niveauet af kræftsygdomme i dag sig det niveau, der kendes fra de industrialiserede lande. Det er således væsentligt at få afklaret om stigningen i kræftsygdomme sker i takt med den stigende levealder eller/og om også samfundets betingede faktorer og eventuelle arvelige faktorer spiller ind.
Forekomsten af kræft i befolkningen er blevet registreret og videnskabeligt gennemgået af danske kræftforskere for perioden 1953-1985, ligesom der i tiden siden 1970 er foretaget ca. 75 videnskabelige undersøgelser over kræftudviklingen generelt, eller fordelt på de enkelte kræftformer. Der eksisterer således et bredt sammenligningsgrundlag for at vurdere forekomsten af kræft i Grønland.
Der er indberetningspligt til embedslægeinstitutionen i Grønland, der i sin årsrapport gør status over udvikling og fordeling af de enkelte typer af kræft. Der vedlægges som bilag til besvarelsen siderne 44 til 53 fra embedslægens årsberetning 2000 omhandlende emnet. Embedslægeinstitutionen overvåger sundhedstilstanden, herunder også udviklingen indenfor kræftsygdomme.
Embedslægen anfører i sin årsberetning, at tilvæksten af forekomsten af kræftsygdomme kan skyldes en generel vækst grundet livsstilssygdomme. Tilvæksten kan og skal naturligvis også tilskrives fremskridt indenfor diagnostik og behandling.
Visse cancerforme påkalder sig opmærksomhed. Tobaksrelateret cancer i luftveje og lunger er den hyppigste cancerform hos grønlandske mænd og kvinder. Kræft i næse, svælg og spytkirtler i den grønlandske befolkning er unik, idet hyppigheden sammenlignet med Danmark er 40 gange og ?? otte til ti gange højere.
Kræft i livmoderhals er sammenlignet med Danmark ca. fem gange hyppigere. Generelt viser kræftmønsteret blandt grønlændere samme mønster som i de asiatiske lande, hvorfor tidstedeværelsen af en genetisk komponent synes oplagt.
Ved Grønlandsafdelingen ved Statens Institut for folkesundhed har professor i arktisk medicin Peter Bjerregaard igangsat en række forskningsinitiativer vedrørende befolkningens sundhed, livsstil og kostvaner. Projekterne er påbegynd i det grønlandske samfund og forventes at foreligge i resultatform om to år og fremefter.
Som særlige områder vil forekomst af sukkersyge, hjerte,- karsygdomme, kroniske sygdomme og cancersygdomme blive vurderet. Landsstyreområdet har efter ansøgning gennem Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd øget finansiel støtte til forskningsaktiviteterne.
Statens Serumsinstituts afdeling for epidimiologisk forskning har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i 2001 igangsat et større forskningsprojekt vedrørende cancerforekomsten i Grønland, der udover at sammenligne forekomsten i tidligere tid vil belyse, hvilke cancerformer der påvirkes af samfundsudviklingen.
Projektet indeholder også en vurdering af arvelige faktorers betydning for kræftudvikling hos grønlændere og vil bl.a. undersøge, om der hos pårørende til kendte kræftpatienter også er en øget risiko for kræftudvikling.
Vi ????? befolkningen med industrielle forureningsstoffer. Dette gælder kviksølv, bly og andre tungmetaller, pisticider og de såkaldte ?? med hormonlignende effekt. Resultaterne indsamles og tolkes ved Arktisk miljømedicin ved Århus Universitet, bl.a. i samarbejde med læger fra Lægeklinikken i Nuuk.
En vurdering om mulig langtidseffekt med øget forureningsbetinget kræftudvikling vil tidligst kunne afsløres efter en betydelig årrække. Det skal anføres, at netop den traditionelle grønlandske kost har et højt indhold af førnævnte stoffer, hvilket skyldes, at forureningsstofferne opkoncentreres i den marine fødekæde. Derfor mener Landsstyreområdet, at der igangsættes undersøgelsesinitiativer på kræftområdet, som foreslået af landstingsmedlem Ruth Heilmann, og at de undersøgelser vil belyse spørgsmålet omkring udviklingen af kræftsygdomme i den grønlandske befolkning.
Anders Andreassen, mødeleder (S).
Vi har brugt tiden. Vi skal henvise resten af besvarelsen som er omdelt man læser den.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg siger tak for besvarelsen. Det er uddybende bemærkninger for de forskellige former for kræft. Og ud fra besvarelsen, så håber jeg, at sundhedsområdet og udvalget vil tage sig af sagen. Også fordi der er sket en opnormering af ressourcerne i dette område. Også fordi der er behov for yderligere oplysningskampagner med henvisning til problematikken.
Det udgangspunkt man har brugt i undersøgelsen, så har den mad vi spiser bl.a. med henvisning til dagens radioavis, at chips og pommes frites er farlige som føde. Disse konsistenser benyttes jo af de unge og børn, og det er derfor det er væsentligt for samfundet at skulle undersøge også disse aspekter.
Jeg håber, at en meget større oplysningskampagne vil blive igangsat. Jeg har ikke sagt, at samtlige indbyggere her i Grønland skal undersøges. Jeg beklager misforståelsen. Men det er bestemte aldersgrupper fra 40 år og opefter eller 40 årige jeg her tænker på. Derfor har vi også en sammenligning i forhold til Danmark. Forekomsten af kræft her i Grønland, de oplysninger der kom frem her, de er meget skræmmende. Det er derfor jeg håber, at man på en eller anden måde vil igangsætte en meget større oplysningskampagne.
Anders Andreassen, mødeleder (S).
Tak. Så har vi været igennem forespørgselsspørgsmålet.