|
Dagsordenens punkt 01 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand
Landstingsmedlemmer som er nået til starten af nærværende møde og tilstedeværende Landsstyremedlemmer byder jeg hjertelig velkommen.
Jeg skal venligst henlede opmærksomhed på at vi har kaldt dette møde for vintersamling. Og hvis vi retter blikket ud af vinduet finder vi forhåbentlig at navnet er meget rammende.
Vi har ikke så mange sager til denne samling men de er til gengæld betydningsfulde og jeg skal minde om at vi holder møde igen i april måned som vi har benævnt forårssamling.
I anledning af vintersamlingen har jeg sendt hilsener til nedennævnte:
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, Statsministeren, Folketingets formand i Danmark, formanden for Altinget i Island og formanden for Landstinget (Lagtinget) på Færøerne.
Som før nævnt kan nogle af medlemmerne ikke være med i dag blandt andet på grund af trafikale forhold. Og det drejer sig om følgende: Hans Enoksen, landstingsmedlem Ruth Heilmann, landstingsmedlem Karl Lyberth samt suppleant for Siverth K. Heilmann, Daniel Heilmann og derudover sidder Naimanngitsoq Petersen i Qaanaaq på grund af vejret og Finn Karlsen og Sivert K. Heilmann på grund af familiemæssige forhold.
Med disse få ord byder jeg endnu engang velkommen.
Og vi går over til punkt 2 i dag og det er redegørelse for dagsordenen. Og jeg skal anmode Lars Sørensen der er medlem i formandskabet om at lede mødet under dette punkt.
Formandskabet har taget stilling til forslag der er indkommet fra landstingets medlemmer og har registreret forslag og andre sager modtaget fra Landsstyret. For nogle medlemsforslags vedkommende tager formandskabet stilling til behandlingsformen efter åbningen af samlingen.
Efter forretningsordenen kan forslag indleveres løbende under samlingen fra såvel medlemmerne som Landsstyret. Formandskabet vil løbende under samlingen på sædvanlig vis måde redegøre herfor.
Der er til landstingets medlemmer omdelt en oversigt af den 28. januar 1998 over indkomne medlemsforslag, som er behandlet af formandskabet. Det fremgår af oversigten, at 7 medlemsforslag er henvist til skriftlig besvarelse, medens resten behandles som beslutningsforslag, ved forespørgselsdebat, eller henvist til behandling i udvalg.
Af de 7 forslag der er henvist til skriftlig besvarelse er 6 allerede besvaret medens en er endnu ikke blevet besvaret. Dertil skal jeg oplyse at vi også bærer en del af skylden at besvarelserne er kommet for sent ud.
Af en over sigt af den 29. januar 1998 fremgår de dagsordenspunkter som formandskabet indtil nu har registreret.
Udkast til Vintersamlingen 1998 er omdelt 2. februar 1998. Formandskabet har valgt at indlede møderne i salen mandag den 9. februar 1998, medens udvalgsarbejdet går i gang straks. Formandskabet påregner at dagsordenen for samlingen er udtømt den 23. februar 1998.
Onsdagsforespørgsler kan som sædvanlig afleveres i Bureauets forkontor, til direktørens sekretær.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at forslaget til dagsorden vedtages i den foreliggende form.
Vi går videre til partiernes ordførere og Kattusseqatigiits ordfører.
Laannguaq Lynge, Siumut:
Fra Siumut vil vi i forbindelse med redegørelse for dagsordenen gerne bemærke , at vi mener at Landstingsmedlem Ruth Heilmann’s forslag om oprettelse af en musikskole, som er blevet henvist til skriftlig besvarelse, bør undersøges af kultur- og uddannelsesudvalget, og vi ønsker yderligere at udvalget inkluderer dette forslag i sin betænkning.
Endvidere vil vi fra Siumut udtrykke, at vi agter at fortsætte vor samarbejdsvilje for opnåelse af en alsidig og dokumenteret journalistik, og vil i den forbindelse gerne henvise til landsstyremedlemmerne og de politiske ordfører for partierne, i håb om at både radio og tv journalister vil gøre brug af disse personers viden indenfor de forskellige områder.
Og med disse bemærkninger tager vi fra Siumut redegørelse for dagsordenen til efterretning.
Herefter er det
Knud Sørensen, Atassut:
Med hensyn til redegørelse for dagsordenen skal vi fra Atassut påpege tre forhold. For det første har Peter Ostermann en forespørgsel vedrørende turisme eller et forslag denne har henvist som forespørgsel men vi anmoder om at den indgår i dagsordenens punkt 9 således at den drøftes den 11. februar altså i forbindelse med redegørelse om turismen. Vi mener det vil være på sin plads at placere den der.
Derudover har Landstingsmedlem Jakob Sivertsen været hurtig som sædvanlig og har allerede her under efterårssamlingen sidste år fremsendt et forslag dateret den 29. september. det drejer sig om to forslag det ene vedrører forslag til forårssamlingen, der vedrører konsultationsbesøg for bygdebefolkningen og det andet forslag går ud på et forslag om oprettelse af en efterskole i Tasiilaq. Dem savner vi i dagsordenen og ønsker at de indgår, idet det allerede er afleveret her sidste efterår.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatiqiit :
Vi siger tak til formandens velkomst. Når man kigger på de sidste to samlinger sidste samlinger så er det blevet ikke længere en sædvane at man altid skal pege på en ny formand således at vi i dag kan gå direkte i gang med vores arbejde med.
Med hensyn til vintersamlingen her i 1998, så har vi undersøgt formandsskabets forberedelser og vi skal komme med korte bemærkninger hertil. Det er også vigtigt i forbindelse med landstingsarbejdet at kigge tilbage på hvad der er blevet behandlet og hvilke forhold der skal fortsættes under de næste samlinger og sådanne løfter bør jo overholdes.
Det vil vi gerne rette en henvendelse til Landsstyret og landstingsmedlemmerne om og i forbindelse med forberedelsen af dette møde så er det på sin plads også at påpege de forhold man har drøftet i de senere dage. Selvfølgelig er det op til de enkelte landstingsmedlemmer selv at stille forslag om dagsordenspunkter. Landstingsformanden har jo udtrykt sit hjertesuk over at der er alt for mange forslag som ikke er blevet begrundet og forberedt fra medlemmernes side.
Medlemmerne har jo til enhver tid mulighed for at indhente de fornødne oplysninger vi har i Landstinget allerede eget selvstændige sekretariat og derudover har man i landstingsarbejdet også påpeget de ønsker der er fra de enkelte kommuner og kommunalbestyrelser. Altså ønsker om prioritering af anlægsarbejder.
Men det vigtigste er at vi har et formandskab i Landstinget, som skal forberede samlingerne og møderne i det hele taget og vi skal her opfordre formandskabet til, at når de mener at begrundelserne er alt for vage og hvis de mener at det bør være sager for kommunalbestyrelserne og derfor vil vi gerne opfordre til at bruge deres mulighed for at afvise dem eller ønske om yderligere oplysninger.
Spørgsmål omkring, hvor det skal være, i hvilke steder og hvilke organisationer, man skal høre og hvilke andre forhold der skal tages det må være op til landstingets medlemmer.
Og under EM 97 blev et ellers allerede anmeldt dagsordenspunkt om ændring af loven om landstingets ombudsmand udskudt og vi ønsker at få oplyst om hvornår dette punkt tænkes fremsat til landstingets behandling. Ændringsforslaget indeholder et vigtigt forslag om at landstingets ombudsmand i større grad skal kunne gribe ind overfor virksomheder som nu har selskabsstatus.
Endvidere ønsker vi at formandskabet redegør over arbejdet med afdækning af ensprissystemet. Hvordan går det med dette arbejde? Hvornår for landstinget redegørelse herom? Og hvornår er det tanken at en endelig beslutning eventuelt træffes? Denne redegørelse fra formandskabet kan eventuelt medtages ved en senere genoptagelse af herværende punkt.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning idet vi regner med at punktet genbehandles senere under samlingen.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Jeg vil også gerne sige tak for den velkomst vi har fået her i salen og vi glæder os til et givtigt samarbejde her i landstingssalen.
Omkring dagsordenen vil jeg allerede på forhånd sige at Akulliit Partiiat siden indtræden her i landstinget har under slutningen af den første samling at vi har udtrykt den oplevelse vi har haft dengang og det er at man er tilbøjelig til at gå bort fra de punkter man behandler her i landstinget. Og ved den sidste samling under en valgperiode har vi jo nævnt dette og det tager jeg op igen fordi det i Siumuts bemærkninger fremgår alt for tydeligt at omkring samarbejdsviljen for opnåelse af en alsidig og dokumenteret journalistik.
Når man går alt for langt væk fra det essentielle i sagen ligesom at sagen ikke bliver behandlet efter hensigten. Det bliver således at journalisterne fokuserer mere på hvem der sagde hvad uden at fokusere på behandlingsform og indhold. Jeg mener at jeg må komme med denne bemærkning i håb om at man holder sig til det punkt man behandler selvfølgelig kan man komme ind på andre punkter men dem må man så også behandle særskilt og realitetsbehandle fordi man derved opnår større effekt i forhold til samfundet.
Med disse korte bemærkninger går jeg ind for dagsordensforslaget. og vil ikke undlade at komme ind på Siumuts indstilling om at Ruth Heilmanns forslag bliver medtaget i dagsordenen.
Velkommen alle sammen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Da vi reviderede og ændrede landstingets forretningsorden stilede vi blandt andet efter at man i landstinget skal have bedre tid til at foretage en grundigere behandling af medlemsforslagene og andre dagsordenspunkter. At det er kritisabelt at alt for mange medlemsforslag henvises til skriftlig besvarelse. Men efter disse beslutninger er der hidtil endnu alt for mange af de fra medlemmerne til landstinget stillede arbejdsopgaver, der blot besvares skriftligt.
Der er i år henvist næsten 30% af medlemsforslagene til skriftlig besvarelse, og når man ser på sidste landstingsmøde vil det huskes , at fordelingen af landstings sagerne til tingets behandling sammenholdt med antallet af mødedagene ikke er ret anderledes end fra tiden før ændringen af forretningsordenen, da vi i visse dage holdt møder hele dagen og aftenen med , medens vi andre dage holdt møde ikke engang en time.
Efter erfaringerne hidtil, anvender vi til dagsordenspunkter vedrørende fiskeri og fangst, landets økonomiske forhold, socialområdet og andre for samfundet vigtige forhold, som det er rimeligt lang tid til drøftelse af et enkelt punkt, og i sådanne tilfælde bliver dagsordenspunkter, afsat til behandling den pågældende dag ikke mærkeligt så forsinket, at man i resten af landet ikke får mulighed for at følge med i behandlingen via radioen.
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet anmode formandskabet at man sørger for at dagsordenspunkter der må anses for at være samfundsvigtige (selvom alle dagsordenspunkter er vigtige for samfundet) bliver behandlet i den periode, hvor tingets møder bliver transmitteret direkte i radioen.
Af dagsordensforslaget kan det ses, at vi skal holde møder fra mandag og onsdagen med og at onsdagsforespørgsler først bliver behandlet, når man først har været gennem behandlingen af fem eller seks dagsordenspunkter.
Men på grundlag af de hidtidige erfaringer ved vi at når man tager onsdags-, torsdags-, fredags- eller -forespørgsler til en anden dag i forlængelse af flere dagsordenspunkter, i de tilfælde først bliver behandlet om aftenen således at man ikke kan følge med i behandlingen via radioen i resten af landet, da radioen i de fleste tilfælde ikke længere har transmission fra tingets møde.
Derfor vil jeg til dette møde stille som forslag at forespørgsler alene bliver behandlet om torsdagen.
Endelig vil jeg til sidst anmode formandskabet om, at mit forslag til efterårsmødet 1997 vedrørende forhøjelse af uddannelsesstøtte, der i forbindelse med behandlingen af finanslov for 1998 af formandskabet blev henvist til behandling i Udvalget for Kultur og Uddannelse, at det bliver medtaget i dagsordenen for igangværende møde, da sekretariatet allerede er i besiddelse af forslaget.
Med disse bemærkninger har jeg taget mit standpunkt til redegørelsen af dagsordenen.
Landstingets formand vil komme med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger til dagsordenen.
Anders Andreassen, Landstingsformand:
Jeg skal indlede med at sige tak for de indlæg der har været. Jeg skal ikke komme med yderligere større bemærkninger til de enkelte partiers indlæg og Kandidatforbundets indlæg. Jeg har i min redegørelse allerede nævnt hvordan og hvornår punkterne skal behandles og det er her i tinget, man skal behandle dem og det er dem vi skal vende tilbage til.
Og med hensyn til Siumuts bemærkninger omkring Ruth Heilmanns forslag, der har formandskabet besluttet at det skal besvares skriftligt, med den begrundelse at da forslaget allerede tidligere er blevet fremsat og formandskabet ønsker også at vide hvor langt sagen er nået og ud fra den besvarelse der vil være så vil man kunne vende tilbage til sagen hvis forslagsstilleren ikke er tilfreds med svaret, så jeg påregner at man vil kunne vende tilbage til sagen.
Og med hensyn til Atassuts bemærkning omkring Peter Ostermanns forslag og Jakob Sivertsens forslag, der skal jeg bemærke at vi vil undersøge disse punkter grundigere og vil vende tilbage til dem under denne samling.
Og med hensyn til Peter Ostermanns forslag så vil det jo nok være på sin plads at medtage den under redegørelse om turisme.
Og med hensyn til Jakob Sivertsens to forslag så vil vi vende tilbage til dem når vi har undersøgt sagerne i formandskabet.
Jeg vil takke Inuit Ataqatiqiit for bemærkningerne, hvor de har været inde på de forskellige punkter som behandles i dette ting. Blandt andet hvor de er inde på at de samme med forslagene gang på gang bliver stillet, jeg har bemærkninger hertil i egenskab af landstingets formand. Man bør fra landstingsmedlemmernes side benytte de muligheder man har i forvejen idet landstinget allerede har at sekretariat som man på en smidigere måde vil kunne udnytte og benytte. Når landstingsmedlemmerne har overvejelser om at stille forslag så er der jo forskellige muligheder blandt andet er telefonen blevet opfundet så man vil kunne stille en forespørgsel over telefonen hvor man så kan sige at jeg agter at stille følgende forslag og så vil sekretariatet måske tydeligt kunne sige at dette forslag er tidligere blevet fremsat og sagen pågår og er nået så og så langt. Og så ville det jo kunne være at man kan undgå at forslaget genfremsættes.
Og med hensyn til Inuit Ataqatiqiit som efterlyser spørgsmål omkring ombudsmandsinstitutionen, der har vi allerede sagt at den vil blive fremsat og vi påregner at forslaget vil blive fremsat her under forårssamlingen.
Og med hensyn til Inuit Ataqatiqiit forespørgsel omkring undersøgelsen omkring ensprissystemet hvor Inuit Ataqatiqiit anmoder os om at fremsætte en redegørelse. Der vil vi under et af de første møder i formandskabet kunne behandle sagen og fremkomme med en besvarelse til dette spørgsmål.
Med hensyn til Kattusseqatigiit bemærkninger om at der er for mange sager som skal besvares skriftligt der vil være noget rigtigt i det men jeg har allerede tidligere nævnt, at der er nogle sager der bliver genfremsat og nogen gange kan det være på sin plads at fremkomme med en skriftlig besvarelse, således at man forhører sig om hvor langt sagen er nået, hvorefter man så eventuelt kan vende tilbage til spørgsmålet ud fra det stade sagen er nået frem til.
Med hensyn til transmissionerne der ved vi fra formandskabets side at når der er tale om vigtige sager så plejer vi at meddele radioen at der er det og det punkt der skal behandles således at man eventuelt har mulighed for at tage højde for behandlingen således at man kan udsætte andre udsendelser og således opnå at samfundet har muligheder for at følge med, denne mulighed vil blive benyttet og udnyttet og vi vil opfordre pressens repræsentanter også at være årvågne eller opmærksomme på disse forhold.
Med disse korte bemærkninger skal jeg henvise til at formandskabet følger sagernes behandling og blandt andet også medtager de forslag eller man behandler her i tinget og vi vil vende tilbage til sagerne og fremkomme med en redegørelse om hvor langt sagerne er nået.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut:
Vi vil også fra landsstyrets side byde velkommen til landstingets medlemmer og glæde os til samarbejdet her i landstingssalen. De ting der bliver nævnt fra partiernes ordførere har vi et par bemærkninger til.
Jeg er glad for at Ruth Heilmanns forslag om etablering af en musikskole ikke alene bliver besvaret skriftligt, men at Siumut indstiller at man behandler det i udvalget. Jeg mener at det er en ting man glæder sig til her i landet det vil sige en musikskole eventuelt bliver etableret.
Inuit Ataqatiqiits anmodning omkring status omkring ensprissystemet så vil jeg bemærke at landsstyret agter at fremsætte en redegørelse herom først i efterårssamlingen. Som bekendt har vi ellers regnet med at fremlægge redegørelsen i forbindelse med forårssamlingen men der er sager der skal undersøges nøjere, hvorfor man har valgt at udsætte til efterårssamlingen for at få et bredere grundlag for debatten i landstinget. Og jeg kan da oplyse her i landstinget at man ikke har dateret hvornår ensprissystemet nedlagt. Det er jo sådan at en del af systemet allerede er ude af funktion. Vi ved at der per 1. januar 1999 vil blive afskaffet ensprissystem på de områder og på andre områder er man også ved at gå bort fra en sådan ordning, hvorfor jeg mener at i og med at det ikke er dateret så mener vi at undersøgelsen bør fortsætte og så fremlægge med en redegørelse i forbindelse med efterårssamlingen her i landstinget.
Jeg vil også komme ind på Siumuts bemærkninger omkring mediedækningen og for ansvarlige på området har jeg bemærket Siumuts forslag og det er jeg kun enig i at medierne i Grønland skal foregå smidigt og med pressefriheden og så fremkomme med de ting der bliver behandlet i landstinget.
Somme tider mangler man i forbindelse med behandlingerne af forslag der vil jeg minde landstingsmedlemmerne og mig selv om at jeg i forbindelse med valgkamp til landsrådet der kom en af politikerne kom op på talerstolen og sagde: Når I kommer ind i landsrådet så er den først opgave I har at I skal læse de gældende love. Det er ud fra disse bestemmelser I skal arbejde for ændringerne af disse bestemmelser og jeg mener at der er en stor sandhed i det også i dag. Vi skal vide de lovgrundlag vi har og de ændringer vi skal fremsætte skal behandles her i Landstinget. Og det mener jeg så som Siumuts ordfører som ansvarlig på medieområdet.
Udenfor partiordførerne så har Lars Karl Jensen bedt om ordet.
Lars Karl Jensen, Siumut:
I forbindelse med efterårssamlingen 1997 har jeg stillet et forslag til dagsordenen om renovering af huse især i bygderne hvor de er blevet for dyre hvor beboerne ikke kan betale og som de forlader. Forslaget er blevet henvist til finansudvalget, og udvalget har henvist det til boligudvalget. Jeg har ikke hørt om hvor langt sagen er nået så jeg skal anmode formandskabet om at undersøge sagen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatiqiit:
I mit første indlæg nævnte jeg ikke et punkt som vi finder vigtigt fra Inuit Ataqatiqiits side nemlig dagsordenens punkt 11 omkring omdannelsen af Mittarfeqarfiit til et aktieselskab. De egentlige landstingsmøder starter den 9. februar mandag. Udvalgsmøderne starter allerede her i denne her uge. Det er et meget vigtigt punkt at man behandler spørgsmålet omkring Mittarfeqarfiit som aktieselskab og det vil være vigtigt at vi har omkring 14 dage. Hvis partierne ikke er forberedt på behandlingen af det punkt så vil vi opfordre formandskabet til at man førstebehandler punkt 11 i dagsordenen under denne samling og anden og tredjebehandlingen foregår i forbindelse med forårssamlingen. Det er jo ikke et spørgsmål som haster, idet luftshavnsvæsenet allerede indgår i finansloven for 1998, og vi finder det vigtigt at man forbereder dette spørgsmål grundigt.
Med hensyn til Ruth Heilmanns forslag, om oprettelse af en musikskole som Siumut har været inde på det er vi enige i fra Inuit Ataqatiqiit Vi har allerede i både 91 og 92 stillet forslag om oprettelse af disse undervisnings institutioner og sagen pågår åbenbart stadigvæk allerede fra dengang.
Og Atussuts forslag om at man optager Peter Ostermanns og Jakob Sivertsens forslag på dagsordenen det er vi enige i.
Man er inde på et meget ømtåleligt spørgsmål omkring pressen. Det lyder jo som om at man fra landstingets talerstol vil prøve at styre pressen, hvor man opfordrer pressen til at dække det og det. Vi mener at Siumut bør genoverveje dette spørgsmål, vi mener ikke det er på sin plads at komme med sådanne opfordringer som ligesom begrænser pressens uafhængighed.
Og med hensyn til spørgsmålet omkring ensprissystemet, og landsstyreformandens udtalelser. Vi forstår at der vil fremkomme med et forslag til efterårssamlingen 1998. Jeg mener ikke at landsstyreformanden har ret i at man ikke har en dato for hvornår man afskaffer ensprissystemet.
Man har allerede ved en tidligere landstingssamling været inde på at man skal undersøge forskellige forhold hvor man så har sagt at man til forårssamlingen 1998 skal træffe en endelig beslutning. Jeg bemærker derfor at landsstyreformanden nu siger at det bliver efterårssamlingen 98, men vi skal samtidig anmode om at landstinget får en redegørelse for hvor langt de enkelte sager er nået. Det er jo ingen hemmelighed at samfundet er meget interesseret i dette spørgsmål og vi vil som landstingsmedlemmerne gerne følge med i sagen.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Når man behandler dagsordenen i landstinget så er der ingen tvivl om at vi landstingsmedlemmer, der har stillet spørgsmål og er blevet stemplet som værende medlemmer der blot fremsætter spørgsmål bare for at gøre det. Når man tager på rejse i valgkredsen så ved enhver der er valgt at der er mange punkter som man ønsker at få behandlet i landstinget i de forskellige områder. Og de forslag som er fremsat og ikke er behandlet tilfredsstillende er man nødt til at genfremsætte indtil det bliver behandlet tilfredsstillende. Jeg mener at vi landstingsmedlemmer også på dette område skal have frihed til at gøre det og at man respekterer det.
I forårssamlingen i 1997 fremsatte socialreformkommisionen sin betænkning hvor man lovede at man i forbindelse med efterårssamlingen 1997 ville fremsætte de første forslag til ændringerne indenfor det sociale område der blev fremsendt omkring 11 forslag hvor der ikke indgår nogen forslag omkring de sociale områder og det er jeg skuffet over. Aldersrentemodtagerne og de handicappede og førtidspensionisterne er ved at være trætte af at vente og jeg mener at de bør have højere prioritet i forhold til lufthavnsvæsen og lignende, og jeg vil endnu engang anmode formandskabet, at man er mere opmærksom på de ting som har stor betydning for borgerne.
Der blev sagt at vi må passe på ikke at genfremsætte forslag gang på gang, og jeg har fremsat i efterårssamlingen omkring forhøjelse af uddannelsesstøtten, som ikke bliver besvaret tilfredsstillende, den har jeg ikke medtaget i forbindelse med denne samling idet jeg ved at mit forslag allerede foreligger i formandskabet og jeg har i forbindelse med behandling af finansloven fremsat ændringsforslag, at mit forslag bliver medtaget i Kultur og undervisningsudvalget det har man ikke besvaret tydeligt hvilket jeg efterlyser og ønsker at få en besvarelse på mit spørgsmål.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for trafik, Siumut:
Med hensyn til forslaget om omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab som stilles af landsstyret der vil jeg gerne udtale, at det ligesom ikke er opstået pludseligt allerede inden efterårssamlingen 97 er forslaget blevet fremført men er blevet udsat. Inuit Ataqatiqiits forslag hvor man retter henvendelse til formandskabet om at undersøge sagen, det er selvfølgelig op til formandskabet man fra landsstyrets side så er vi enige i at forslaget ikke haster så meget, hvorfor man kan førstebehandle sagen her under denne samling og anden og tredjebehandlingen kan foregå i forbindelse med forårssamlingen.
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for sociale anliggender, Siumut:
Kattusseqatigiits ordfører efterlyser spørgsmål omkring det sociale område. Dem vil jeg lige komme med nogle kommentarer om. Vi har allerede drøftet dette punkt under efterårssamlingen og jeg skal endnu engang gøre opmærksom på overfor Kattusseqatigiit at vi allerede dengang har udtalt at spørgsmål omkring ældre vil blive taget op i forbindelse med forårssamlingen og med hensyn til spørgsmål om handicappede vil det blive fremført til efterårssamlingen. Det vil jeg gerne lige gøre opmærksom på i denne her forbindelse.
Laannguaq Lynge, Siumut:
Med hensyn til Inuit Ataqatiqiits bemærkninger omkring at Siumut ligesom vil forsøge at sætte grænser for mediernes dækning. Vi vil gerne gøre opmærksom på og understrege at vi gerne vil være med til alsidighed i forbindelse med pressedækningen. Lytterne har igennem årene bemærket at der kan være journalister som kan være noget ensidige, så vi vil gerne endnu engang understrege at bør være alsidighed i forbindelse med pressedækningen.
Knud Sørensen, Atassut:
Fra Atassut skal vi understrege helt klart at vi er tilfredse med landstingets formands besvarelse af partiernes bemærkninger. De ting der bliver fremlagt her vil blive behandlet i formandskabet og det er der de hører hjemme. Når de er blevet behandlet i formandskabet vil man så fremkomme med resultatet til landstinget og det er vi meget tilfredse med her i Atassut. Med hensyn til punkt 11 på dagsordenen, som vil blive behandlet på mandag førstebehandling. Med hensyn til førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling hvornår det skal ske, er det ikke det rette forum at behandle her og nu når sagen bliver fremsat vil landstinget tage stilling til hvordan sagen skal behandles videre, det kan være at vi fremkommer med et helt andet forslag.
Og med hensyn til forholdene omkring medierne dem vil vi ikke blande os i herfra, hvis de gerne vil tale med os må de meget gerne komme til os vi er parat til at tale med dem.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Inuit Ataqatiqiits ordfører kom ind på et interessant område, og det er omkring omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab og jeg mener at visse behandlinger her i landstinget kan foregå alt for hurtigt og lovgiverne her dvs. landstingets medlemmer har måske ikke haft mulighed for at sætte sig helt ind i det punkt der bliver behandlet det skal ikke forstås således at landstinget ikke ved hvad det behandler, det er ingenlunde tilfældet, men det ser ud som om det er nødvendigt at man bør have længere tid til forberedelse til de tunge punkter for at have mulighed for at drøfte disse ting med jurister. Fordi formuleringen kan være meget vanskelig at forstå i og med at de er forfattet af jurister. Hvis man misforstår bare et enkelt ord kan det så resultere i at sagen bliver taget op igen og at man fremsætter et ændringsforslag til loven. Hvis man sætter sig grundigt ind i tingene så behøver man måske ikke at vende tilbage til sagen gang på gang.
Og med hensyn til Kattusseqatigiits bemærkninger. Der mener jeg at muligheden for at fremsætte forespørgelser her i landstinget bør udnyttes bedre, og derved behøver vi måske ikke at vende tilbage til samme sager gang på gang. Man kan eventuelt spørge sekretariatet. At jeg fremsætter et forslag og bede dem om at undersøge om der er fremsat lignende forslag tidligere således at man undgår at skulle bruge tid til disse spørgsmål. Således er redegørelser for dagsordenen færdigbehandlet og ud fra bemærkningerne der er kommet fra partiernes ordførere og Kattusseqatigiit vil formandskabet arbejde videre ud fra de bemærkninger der er kommet.