|
Dagsordenens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 18. februar 1998
Hvilke tiltag har landsstyret med hensyn til bedre udnyttelse af SIKU-blokke ved anlægsarbejder i Grønland?
Og så kommer landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger med en besvarelse.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomi og boliger, Atassut:
Og jeg vil gerne anmode landstingsformanden om at forkorte min besvarelse da det allerede er omdelt i skriftlig form. Og det er bevilget. Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørgsel om, hvilke tiltag landsstyret har med hensyn til bedre udnyttelse af SIKU-blokke ved anlægsarbejder i Grønland, er et emne som også blev drøftet under landstingets efterårssamling i 1997, hvor landstingets medlemmer modtog en omfattende skriftlig orientering om SIKU-blokprojekter og de hidtidige erfaringer med anvendelse af SIKU-blokke i det grønlandske byggeri.
Emnet har efterfølgende været debatteret i pressen, og jeg har deltaget i en drøftelse af emnet i KNR-TV, og landsstyret har på det seneste drøftet mulighederne for at støtte en øget anvendelse af SIKU-blokke i byggeriet. Udviklingen af SIKU-blok er et prisværdigt initiativ, og der er ingen tvivl om, at produktet er et teknisk anvendeligt og reelt alternativ til de facadekonstruktioner, der anvendes i byggerier i dag. Erfaringerne fra de to prøvebyggerier i Narsaq har giver værdifulde erfaringer om materialets anvendelighed, og på denne baggrund kan landsstyret støtte, at anvendelsen af SIKU-blokke bliver mere udbredt i fremtiden.
Det er de enkelte bygherrer der i samråd med deres tekniske rådgivere træffer beslutning om byggeriernes udformning og valg af byggematerialer. Jeg kan derfor anbefale initiativtagerne bag SIKU-blokprojektet at rette henvendelse til eksempelvis A/S Boligselskabet INI, kommunerne og de private rådgivende teknikerfirmaer med henblik på at udbrede kendskabet til SIKU-bloksystemet og fremme interessen for anvendelse af byggematerialer. Sideløbende med det er der behov for, at der bliver foretaget en grundig undersøgelse af SIKU-blokkenes varmeisoleringstekniske egenskaber og andre tekniske forhold vedrørende byggematerialet, således at der skabes størst mulig sikkerhed for kvaliteten i kommende byggerier.
Landsstyret vil arbejde for et samarbejde mellem initiativtagerne til SIKU-projektet og hjemmestyret med henblik på at klargøre muligheder, fordele og eventuelle ulemper ved en mere udbredt anvendelse af byggematerialet. Derfor vil landsstyret støtte, at der i forslaget til finanslov for 1999 skal afsættes flere penge til forsøgsbyggerier. Derved kan der skabes et bedre beslutningsgrundlag for de bygherrer, der skal træffe beslutninger, om hvilke byggematerialer de vil anvende ved konkrete byggerier, og det kan forhåbentlig medvirke til at interessen for anvendelsen af SIKU-blokke øges.
Og nu forespørgeren.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Tak for besvarelsen. Jeg er også glad for, at landsstyremedlemmet i en del af sin besvarelse også nævner, at det også er sikkert, at SIKU-blokken kan bruges som en produktionsvare ligesom han også kom ind på at der skal gives midler til det i finansloven for 1999. Men hvad angår de huse der er blevet bygget i Narsarsuaq så fylder de et år i morgen den 19. februar og jeg var selv ved indvielsen, og jeg har hele tiden bestræbt mig på at følge med i udviklingen især med hensyn til anvendelsen af SIKU-blokkene og med hensyn til opvarmningen, og jeg synes, det er støtteværdigt, at man bruger denne, også fordi det er en stor vigtighed for grønlands økonomi, også når man ser på de forskellige oplysninger, der er vedrørende grønlands handelsbalance, så viser det også at Grønland har op til et underskud på op til 577 millioner med samhandlen med udlandet, og såfremt vi skal udnytte de penge vi får tildelt heroppe, så vil jeg kun opfordre til at man udnytter SIKU-blokkene i højere grad.
Og inden vi går videre så skal jeg lige nævne, at når forespørgerne for et svar så og såfremt de er utilfredse med det svar de får, så skal de give udtryk for det uden at gentage det der er blevet sagt. Og den næste forespørger er igen Punkt 39.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Findes der en klageinstans for GUstuderende som føler sig uretfærdigt behandlet eller påtænkes der etableret en lignende instans?
Findes der klare retningslinjer for GUstuderende der bor i byen i kollegier?
I hvilke tilfælde kan en studerende blive smidt ud af GU. Hvilke rettigheder har en studerende og en lærer?
3 Hvilke muligheder er der for anskaffelse af en skolebus for GUstuderende i Aasiaat?
Som 4. Hvilke intentioner har landsstyret med hensyn til muligheden for feriefrirejser i forbindelse med juleferien for GUstuderende? som har en månedlig uddannelsesstøtte på cirka 1600 kroner. Hvilke muligheder er der indenfor dette område.
For det 5. Hvilke muligheder er der for at indføre den gældende studenterrabat i Danmark indenfor rejsebranchen for vores studerende?
For det 6. Hvilke fremtidsmuligheder er der for flere grønlandsksprogede universitetsstuderende lærere i GU?
For det 7. Som bekendt for Aasiaat en landingsbane for fastvingede fly. Hvad med de mange studerende, som kommer fra steder uden landingsbaner?
Hvilke muligheder får de med hensyn til rejsen til og fra Aasiaat? Har studerende GU, STI og SPE ret til frirejse, når de midlertidigt vil rejse hjem til familien? I så fald bliver de registreret som fraværende med hensyn til fraværsprocenten?
For det 9. GUstuderende som er sportsudøvere. Hvilke muligheder har de for idrætsudøvelse i forbindelse med deres uddannelse?
For det 10. Hvilke regler er der indenfor kollegieinspektørordningen?
For det 11. GUstuderende kræver flere videreuddannelsesmuligheder ud over det der bliver tilbudt i uddannelsesnøglen. Hvorfor er der ingen videre formidling om andre muligheder for GUstuderende?
For det 12. Hvorfor er uddannelsesstøtten mindre end sociale ydelser?
Mange spørgsmål og landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke kommer med en besvarelse. Og inden da skal jeg understrege at spørgeren har mulighed for taletid på 4 minutter og besvareren landsstyremedlemmet har 6 minutters taletid.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, uddannelse og kirke, Atassut:
Hr landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsat en lang række spørgsmål vedrørende GUstuderendes forhold i særdeleshed og videregående uddannelser i almindelighed, og spørgsmålene skal kort besvares fra landsstyrets side, og såfremt Anthon Frederiksen ønsker det kunne få en uddybende besvarelse ved henvendelse herom til direktoratet for kultur, uddannelse og kirke.
Mange af spørgsmålene synes umiddelbart alene at vedrøre redegørelse for gældende regler, hvorfor landsstyret indledningsvis skal bemærke at hr Anthon Frederiksen såvel som andre landstingsmedlemmer naturligvis er meget velkomne til at rette henvendelse til de respektive direktorater såfremt de har afklarende spørgsmål og lade sig besvare administrativt. Det fremgår desværre ikke af forespørgslen hvad baggrunden for fremsættelsen af de mange spørgsmål er. Landsstyret skal besvare det enkelte spørgsmål således.
Det første spørgsmål. Der findes 3 klageinstanser alt efter om det drejer sig om kollegie sager, studiefaglige sager eller uddannelsesstøtte sager.
Til det næste spørgsmål. Der eksisterer et ordensreglement for GUkollegierne i Aasiaat. Det fremgår heraf i hvilke tilfælde en elev kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen.
Til det 3. spørgsmål. I reglerne om uddannelsesstøtte er der ikke hjemmel til at dække elevernes transportudgifter til og fra uddannelsesinstitutionerne i Grønland, hvilket blandt andet hænger sammen med de små afstande fra hjem til uddannelsesinstitution på uddannelsesstederne.
Til det 4. spørgsmål. Juleferierejse bevilges når betingelserne i §44 i hjemmestyrets bekendtgørelse nummer 29 af 17. december 1996, om uddannelsesstøtte er opfyldt.
Til det 5. spørgsmål. Dette er en opgave som de uddannelsessøgendes organisationer anbefales at tage op med de pågældende rejsevirksomheder.
Til det 6. spørgsmål. Den grønlandske akademikerproduktion vil i mange år fremover være for lille til at dække behovet for hjemmehørende akademikere. Der uddannes i øjeblikket 15 til 25 grønlandske akademikere årligt, men hovedparten af disse er ikke interesserede i en GUkarriere.
Til det 7. spørgsmål. Landingsbanen i Aasiaat er endnu ikke færdiggjort.
Til det 8. spørgsmål. GUeleverne har ikke ret til frirejse til familien efter behov. Der kan bevilges frirejse ved uddannelsesstart, midlertidig afbrudt uddannelse, uddannelsesafslutning årlige feriefrirejse samt studieorlov. I disse tilfælde nulstilles fraværsregistreringen.
Til det 9. spørgsmål. Direktoratet for Kultur, uddannelse og kirke er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en fireårig GUidrætslinje, som skulle gøre det muligt at elitesportsfolk får mere tid til at drive deres sport.
Til det 10. spørgsmål. Reglerne er beskrevet i hjemmestyrets cirkulære nummer 14 af 1992.
11. spørgsmål. På hver GUskole findes der studiehåndbøger, som beskriver alle uddannelser i Danmark.
Og til det sidste spørgsmål. Landstinget vedtager hvert år stipendiets størrelse. Det er en politisk afgørelse, hvor stor ydelsen skal være. For kostelever sker der i det månedlige stipendium på 4000 kroner automatisk et fradrag på 850 kroner til husleje samt 1500 kroner til kost. Det vil sige at kostelever månedligt får 1650 kroner i lommepenge. Hvis der ønskes uddybende information, kan der i øvrigt henvises til GUårsberetningerne.
Og forespørgeren Anthon Frederiksen og jeg skal understrege at det skal være for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Tak for besvarelsen. Jeg er tilfreds med en del af besvarelserne, hvorimod en del af besvarelserne er jeg utilfreds med, og jeg har allerede skrevet et brev til landsstyremedlemmet med hensyn til uddybning af disse svar, og jeg håber, at det vil blive besvaret på et senere tidspunkt.