|
Dagsordenspunkt 02 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1. mødedag, mandag den 14. februar 2000
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Formandsskabet henvise til
vedlagte forslag til dagsorden, og mener på baggrund af de forholdsvis få fremsatte
forslag, at vintersamlingen vil kunne afvikles på knap 3 uger selvom
beslutningsforslagene ifølge den nye forretningsorden, nu skal underkastes 2
behandlinger.
Som bekendt er denne samling den
1. samling siden den nye forretningsorden for Landstinget trådte i kraft den 1.
december 1999. Formandsskabet har således været spændt på i hvilken udstrækning
medlemmerne i forbindelse med udarbejdelse af deres forslag ville tage
udgangspunkt i forretningsordenen, der efter en grundig behandling på efterårssamlingen
1999 blandt andet præciserede visse formkrav.
Formandsskabet henstillede i
forbindelse med behandlingen af forslag til forretningsordenen, at medlemmerne
søgte råd hos de ansatte i Landstingets Bureau, når de kom i tvivl i
forbindelse med udformningen af deres forslag til samlingerne.
Det er da også glædeligt, at et
par medlemmer ved udformningen af deres forslag har taget udgangspunkt i
forretningsordenen, men når dette er sagt må vi desværre også konstatere, at
alt for mange medlemmer i forbindelse med udformningen af deres forslag
åbenbart ikke har taget udgangspunkt i den nugældende forretningsorden.
Formelt havde Formandsskabet
således haft sin gode ret til at afvise sidstnævnte forslag, men Rom blev som
bekendt ikke bygget på éen dag. Derfor har Formandsskabet besluttet, at
indstille til Landstinget, at alle rettidigt indkomne forslag efter omformning
i samarbejde mellem forslagsstillerne og Landstingets Bureaus ansatte, at de
bliver behandlet under samlingen, men det har kostet tid og ressourcer-
efterfølgende, at skulle omforme forslagene, og derfor skal Formandsskabet
atter endnu engang stærkt appellere til medlemmerne, om at søge råd hos
Landstingets Bureau i forbindelse med udformningen af deres forslag.
En del forslag er gengangere fra
tidligere landstingssamlinger, nogle endda fra sidste samling. Derfor har
Formandsskabet besluttet, at indstille, at de fleste af disses betragtes som
spørgsmål til Landsstyret. Formandsskabet skal i den forbindelse m.h.t. § 36 i
forretningsordenen minde om, at skriftlige spørgsmål til Landsstyret kan
fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt uden at afvente samlinger, at
besvarelsen som hovedregel også skal være skriftligt, samt at Landsstyret
ligeledes kan meddele, at de er ude af stand til at besvare spørgsmålet.
Kun hvis spørgeren fremsætter et
specifikt ønske om, at spørgsmålet fremsættes mundtligt, og Formandsskabet har
accepteret dette, kan fremsættelsen ske mundtligt. Asii Chemnitz Narup har i
forbindelse med sin udformning af sit spørgsmål om indberetninger til
Socialdirektoratet vedrørende anbringelse af børn og unge uden for hjemmet,
udtrykkeligt ønsket, at spørgsmålet behandles mundtligt. Formandsskabet har
besluttet ikke at imødekomme ønsket.
Der er fra Ruth Heilmann optaget
to forslag om salg af rensdyr- og moskusoksekød samt genindførelse af
tandplejeruddannelsen, kort tid efter tidsfristens udløb, men da begge forslag
har karakter af spørgsmål til Landsstyret har Formandsskabet besluttet at
betragte disse som sådanne.
Formandsskabet skal indstille,
at punkt 12 vedrørende regulering af de månedlige alders- og førtidspensioner
samt punkt 17 vedrørende forhøjelse af den skattefri B-indkomst for førtids- og
alderspensionister behandles samlet.
Ligeledes at punkt 30 og 31
begge vedrørende SIKU-blok behandles samlet, samt at punkt 32 vedrørende
forbedring af arbejdsforholdene for ansatte i kirken og punkt 35 vedrørende
ansættelse af kordegne ligeledes behandles samlet.
Med disse bemærkninger skal
Formandsskabet indstille, at Landstinget tiltræder vedlagte forslag til
dagsorden. Redegørelse for dagsorden vil blive taget op igen, hvis der opstår
behov herfor.
Så går over til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere, først Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Indledningsvis vil vi fra
Siumuts landstingsgruppe ønske samtlige medlemmer af Landstinget og
Landsstyret, embedsmænd, gæsterne samt borgerne et godt nytår og velkommen til
Landstingets vintersamling.
I forbindelse med redegørelse
for dagsorden har vi bemærket, at mange medlemmer ikke har taget udgangspunkt i
forretningsordenen ved udarbejdelse af deres forslag, og at dette har medført
en stor arbejdsbyrde for Formandsskabet. Men vi er ikke i tvivl om, at
medlemmerne inden for en overskuelig tid vil lære, at følge den nye
forretningsorden, og vi er fra Siumut glade for, at Formandsskabet har været
fleksibel for at løs dette problem.
I den forbindelse vil vi dog fra
Siumut anbefale, at Formandsskabet ved først kommende lejlighed udarbejder et
kursus vedrørende den nye forretningsorden til medlemmerne - ikke mindst hvad
angår formkrav.
Dagsordenen er allerede
fastlagt, og vi tager hele redegørelsen til efterretning med de tilknyttede
bemærkninger hertil, og vi vil fra Siumut ligeledes indstille at dagsordenen
godkendes i den foreliggende form.
Vi siger tak til Per. Den næste
taler er Daniel Skifte fra Atassut.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Atassut tiltræder den fremlagte
redegørelse for dagsorden. Atassut skal dog med beklagelse påpege, at flere
landstingsmedlemmer ikke har fulgt henvisningen om, at fremsætte de til
Landstinget ønskede dagsordensforslag i rette tidsfrist. Det drejer sig om ikke
så få dagsordensforslag.
Atassut erfarer da også, at der
forelægger flere skriftlige forslag om ønske om Landsstyrets skriftlige
besvarelse, som den dag i dag ikke er blevet besvaret fra de ansvarlige områder
i Landsstyret. Dette er beklageligt og skal berigtiges. En af forklaringerne
til dette er blandt andet den ny forretningsorden for Grønlands Landsting.
Atassut skal udtale sin
forståelse og støtte til den nye forretningsorden, men det kan ikke være
hensigten, at der til forslag til Landsstyrets skriftlige besvarelse ikke
bliver sat tidsfrist for Landsstyrets besvarelse af forslag.
Det kan som eksempel ikke være
rigtigt, at et forslag som et sendt ind den 5. januar skal besvares til
efteråret. Atassut ønsker at Formandsskabet arbejder for et klar regelsæt for
Landsstyrets tidsfrister vedrørende besvarelser at skriftlige forslag.
Med disse bemærkninger tiltræder
Atassut Formandskabets henstilling om godkendelse af forslaget, også fordi vi
ser det som en selvfølge, t vi vil vende tilbage til dagsordenen, og til de
forskellige forhold, som vi tidligere har påpeget. Tak.
Og den næste taler er Lars
Sørensen fra Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit
følgende bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen.
Som Landstingsformanden i sin
redegørelse nævnte i sit forelæggelsesnotat, så er dette den første samling efter
godkendelse af den nye forretningsorden, og vi skal nu igang med at indhøste de
nødvendige erfaringer efter vedtagelsen af forretningsordenen. Det er altid
spændende at erfarer om nye forretningsordener er i overensstemmelse med
visioner, formål og videre, og det er sådanne ting man først får kendskab til
når det fungerer i praksis.
I Inuit Ataqatigiit finder vi
det spændende, at erfarer, at udformningen af landstingsforslagene har fået en
meget fremtrædende placering i forretningsordenen. Vi anfægter ikke, at man
skal følge formkravene, men vi sætter spørgsmålstegn ved, at hvis alle
spørgsmål bliver sat på dagsordenen uden at disse er blevet vurderet af
Formandsskabet.
Før i tiden blev alle forslag
vurderet i Formandsskabet, og det finder vi passende og vil opfordre
Formandsskabet til, at også gøre det i fremtiden.
Vi har til allersidst en enkelt
bemærkning vedrørende spørgsmål til Landsstyret. Som bekendt er der i
forretningsordenen § 36 oprettet regel for spørgsmål til Landsstyret. I henhold
til forretningsorden § 36 stk. 2, så kan spørgsmålet med tilladelse forelægges
mundtligt til Landstinget.
Landstingsmedlem Asii Narup
Chemnitz i henhold til dette ønsket en mundtlig besvarelse, men dette har
Formandsskabet ikke imødekommet. Vi ved at Formandsskabet er i sin fulde ret
hertil, men vi finder det ikke acceptabelt, at Formandsskabet i sin afgørelse
ikke er fremkommet med en redegørelse, hvorfor forslaget er blevet afvist som
et mundtligt spørgsmål. Dette finder vi er nødvendigt ikke kun for forslagsstilleren,
men for os alle i Landstinget, således at vi får et præcist svar om, hvornår
spørgsmålet vil kunne besvares skriftligt fra Landsstyret. Vi finder det også
på sin plads, at afslag begrundes skriftligt.
Og uden yderligere bemærkninger
til Formandsskabets indstillinger til dagsordenen går vi ind for redegørelsen.
Og vi går videre, og fra
Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Godt nytår til Jer allesammen
landstingsmedlemmer, ligesom vi også ønsker hele befolkningen i Grønland godt
nytår.
Først m.h.t. redegørelsen for
dagsordenen, der støtter vi den principielt fra Kandidatforbundets side, men
det vi lige gerne vil vende tilbage til er de dagsordenspunkter der før er
blevet taget op her i salen, og som også er blevet stillet som spørgsmål, men
som er blevet tage op igen her under denne samling, dem er der flere af, og der
bliver de blot henvist som spørgsmål, og det sætter vi selv spørgsmålstegn ved,
idet det kan henledes i den retning at medlemsforslagene som er blevet henvist
til at blive besvaret som spørgsmål, der har man fra medlemmernes side ikke
være tilfreds med de svar man før har fået, forstået på den måde, at
landstingsmedlemmerne ønsker, at disse enkelte punkter skal behandles som beslutningsforslag.
Og vi regner så med, at man kan
vende tilbage til disse dagsordenspunkter i Formandsskabet således at
serviceringen af medlemmerne og også serviceringen af hele befolkningen som
sådan kan ske på en bedre måde.
Med disse korte bemærkninger tager
vi redegørelsen til efterretning, og går foreløbig ind for at den bliver
vedtaget i den foreliggende form.
Og så er der flere der har bedt
om at få ordet uden om partiordførerne. Først Anders Andreassen og dernæst Ruth
Heilmann, og de er begge to fra Siumut og så Godmand Rasmussen fra Atassut, men
først Anders Andreassen.
Anders Andreassen,
Siumut.
Først vil jeg nævne, at jeg selv
som forslagsstiller, der vedrører mit forslag indhandlingsstederne i bygderne
og det er et indhandlingssted i Sermilligaaq for hellefisk.
Ved fordelingen af
dagsordenspunkterne, der er blevet besat som et dagsordenspunkt i første omgang
af Formandsskabet, og så har man så ændret om på det, hvor jeg ikke selv deltog
under dette møde, og det har sin begrundelse i trafikale forhold, og der har
man så ændret på en beslutning som Formandsskabet før har taget, og der ønsker
jeg så, at få en besvarelse på et spørgsmål.
Og jeg er ikke blevet informeret
om, at det skulle ændres, og selvom der i den nye forretningsorden i § 40 står,
at såfremt man ændrer om på det, så skal Formandsskabet informere
forslagsstilleren, såfremt man foretager en ændring, hvorfor jeg ønsker, at man
påny tager en vurdering af punktet i Formandsskabet.
Og årsagen til det er, at man i
marts måned skal afholde en Bygdekonference, hvor man blandt andet også i stor
udstrækning skal drøfte indhandlingsforholdene i bygderne, og jeg er også
overbevist om, at bygdebefolkningen kommer til at tage en principielt
beslutning omkring dette punkt og det vil da også være på sin plads, at såfremt
Landstinget tog en principiel beslutning om dette forslag, således at
deltagerne i Bygdekonferencen også får et godt grundlag for deres videre
drøftelser, hvorfor jeg ønsker, at såfremt det er muligt, at Formandsskabet
igen tager mit forslag op igen, og sætter det igen i dagsordenen.
Og vi siger tak til Anders
Andreassen og så er det Ruth Heilmann uden om Siumuts politiske ordfører, og
derefter vil det så være Godmand Rasmussen. Værsgo Ruth.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak. Jeg skal lige undskylde, at
min stemme ikke er den bedste p.g.a. forkølelse, og jeg vil gerne takke
Formandsskabet for, at man har taget mine forslag som en forespørgselsdebat, og
man har jo sat en grænse for, hvornår man kan indsende forslag, og grænsen gik
til kl. 12 middag og lige netop den dag, så har der været store
telekommunikationsproblemer, og når man så tænker på disse forhold, så vil jeg
ønske, at man sætter grænsen til arbejdstidens ophør.
Og en af de ting, jeg havde
ønsket at få med på dagsordenen, er decentrale sociale uddannelser, og
ændringen på hvordan man udpeger fritidsinspektører, således at man også kan
udpege ikke nødvendigvis lærere til disse stillinger, og det har jeg så ikke
hørt nærmere om.
Og selvom man har
færdigbehandlet de forskellige betænkninger, her under efterårssamlingen, og
det samme gælder så Turistudvalgets betænkning, og der kunne jeg godt tænke
mig, at få noget at vide om, hvor disse sager står.
Og en af de ting, som jeg også
har stillet en forespørgsel om er hvad man konkret har tænkt at gøre her i
forbindelse med Børneåret, og det savner jeg stadigvæk, hvorfor jeg også
efterlyser det. Tak.
Og så går vi videre til Godmand
Rasmussen og dernæst Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, værsgo Godmand.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg vil heller ikke undlade, at
ønske samtlige landstingsmedlemmer, idet det er første gang jeg møder dem i
dag, ligesom jeg også ønsker hele befolkningen et godt nytår.
Og årsagen til, at jeg kommer
her til talerstolen er, at da vi afsluttede møde her den 2. november sidste år,
der trak jeg mit forslag til dagsordenspunkt tilbage, og det vedrører
personalebiler, og den fremsendte jeg så tilbage til januar måned som et
forslag, men jeg har ikke hørt noget om sagen, hvorfor jeg gerne vil anmode
Formandsskabet om, at undersøge sagen nærmere, fordi jeg synes at det også er
af vigtighed for samfundet.
Og den næste er Mogens Kleist
fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Og jeg skal nævne, at da vi holdt
møde i Formandsskabet i fredag, der blev der ikke orienteret over for os, at de
punkter der blev drøftet den 17. og 18. januar i Danmark, dem er der ikke
blevet ændret om på eller dem var der blevet ændret om på, og som suppleant i
Formandsskabet, som man holdt møde om den 17. og 18. januar, dem har man fra
vores side ikke ville gå ind for efter indstilling fra Formandsskabet, og
p.g.a. personalemangel i Formandsskabet, der blev vi så først færdige med selve
punktet, hvorfor vi også er utilfredse med, at der er for mange der er blevet
fremsendt til Landsstyret til besvarelse.
Og da vi holdt møde i fredags og
i forrige uge, hvor jeg deltog som suppleant, der har jeg ikke fået yderligere
informationer om, hvorfor man har taget nogle punkter væk. Og som man kender
til de forhold der er i Formandsskabet og såfremt der var kommet en løsning på
de problemer der er, så vil man have kunne færdigbehandlet punktet på et
tidligere tidspunkt og måske på en mere tilfredsstillende måde.
Og det var så fra Mogens Kleist
fra Kandidatforbundet, og så er det Landstingets formand, der kommer med en
besvarelse til det der er blevet fremlagt, værsgo Ole.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Tak. For det første vil jeg til
partiernes ordførere sige tak for indlæggene. Ganske kort vil jeg vedrørende
Siumuts ordførerindlæg, så udtrykte dette klart, at også landstingsmedlemmerne
får et kursus i den nye forretningsorden, ikke mindst primært et kursus omkring
formkrav m.m.
Formandsskabet har under deres
møde i morges også nævnt dette, og Formandsskabet er åbent overfor forslaget,
og jeg forventer, at Formandsskabet vil give tid til et sådan kursus.
Det er rigtigt som også Atassuts
ordfører også var inde på, vedrørende skriftlige besvarelser fra Landsstyret,
så kan han have ret i, at der kan gå ganske lang tid mellem forslag og svar,
der er ingen tidskrav i forbindelse hermed om Landsstyrets besvarelser, hvornår
skriftlige spørgsmål skal være besvaret skriftligt.
Det eneste krav, der stilles
forsåvidt angår tidsfrister, vedrørende ønsket om fastere disciplin for
Landsstyrets besvarelser, så er jeg ikke i tvivl om, at man vil tage det op i
Landstingets Formandsskab.
Vi har bemærket at selvom
forretningsordenen er ny, så har vi allerede nogle erfaringer, og hvis
Landstingets Bureau skal servicere landstingsmedlemmerne bedre, så forventer at
det vil falde på plads i den nærmeste fremtid.
Vi forventer ikke at der kommer
ændringer til forretningsorden i den nærmeste fremtid, jeg forventer, at de
problemer der er nu, de kan løses henadvejen.
Inuit Ataqatigiits ordfører
nævnte i sit indlæg, vedrørende formkravene, at det selvfølgelig er vigtigt at
disses følges, og at man ikke sætter spørgsmålstegn ved disse, men påpegede
ligeledes at Formandsskabet ikke uden at vurdere forslagene - sætter alle
forslagene på dagsordenen. Jeg formoder, at IA's oplæg ligger op til, at
Formandsskabet skal være lidt skrappere i fastsættelsen af dagsordenen.
Vi skal fra Formandsskabet endnu
engang præcisere, at den nugældende forretningsorden, og mulighederne for at
afgive spørgsmål til Landsstyret har givet nogle problemer henadvejen på
baggrund af de spørgsmål vi har fået. Det er i henhold til forretningsordenen §
36 stk. ..og bemærkninger dertil, så kan man stille spørgsmål til Landsstyret
vedrørende alt som foregår, også ting som foregår uden for denne sal.
Landstingsmedlemmet har således
altid mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til Landsstyret, også uden
for samlingerne. Og Landsstyret kan også meddele, at de ikke er i stad til at
besvare spørgsmålet.
Men det er selvfølgelig op til
grupperne selv, at finde ud af, hvordan man så lader sagen kører videre, når
man har stillet et spørgsmål til Landsstyret og fået et svar, man kan også
rådfører sig med Landstingets Bureaus personale.
For så vidt angår Asii Chemnitz
Narups forslag og IA's bemærkninger hertil i ordførerindlægget i forbindelse
med sin anmodning om en mundtlig besvarelse, så har IA, så skyldes dette
primært, at hvis spørgsmålet besvares skriftligt, vil der deraf fremgå, om det
er nødvendigt, at det besvares mundtligt. Men Formandsskabet er åbent overfor,
hvis Landstinget vedtager, at forslaget kan fremsættes åbent, jeg forventer
ikke at der vil være problemer i Formandsskabet herom.
For så vidt angår
Kandidatforbundets bemærkninger, så vil jeg så vidt angår Kandidatforbundets
ordfører indstille, at ordførerindlæggene også bliver afleveret til
Formandsskabet og Formandsskabet under dette møde, således at Formandsskabet
også kan forholde sig bedre til eventuelle spørgsmål.
Jeg må sige, at Landstingets
Formandsskab til forberedelsen af denne samling og drøftelse af
medlemsforslagene, så har vi måtte bruge 3 mødedag til dagsordenspunkterne i
samarbejde med ansatte i Bureauet, udvalgssekretærer og jurister. Vi har flere
gange måtte vurderer forslagene igen og igen.
Ikke mindst når der ikke i
forslagene har været anført, hvordan forslagsstilleren vil have behandlet
forslaget, så er det op til Formandsskabet at vurdere, hvordan forslagene skal
fremmes, og det har Formandsskabet også besluttet under igangsætning af
møderækken, møderne og fastsættelse af dagsordenen.
Som vi også sagde i
Formandsskabets forelæggelsesnotat, så er en stor del af forslagene gentagelser
fra tidligere samlinger, altså spørgsmål som Landstinget allerede har taget
stilling til. Flere af forslagene har en sådan karakter, og når tilfældet har
været sådan, så har det mest nærliggende været, at fremsende spørgsmål om sagen
stadie.
Formandsskabet har accepteret at
spørgsmål eller forslag som kan besvares med et ja eller nej i denne samling
skal optages i princippet, og vi har ligeledes vedrørende de forslag som har
lokal eller kommunal karakter, så har Formandsskabet prøvet at begrænset disse
forslag, således at de ikke bliver drøftet her i salen Formandsskabet finder
det ikke passende, at kommunale anliggender og rene lokale problemer drøftes
her i denne sal og Formandsskabet har derfor måtte drage en grænselinie.
Men Formandsskabet håber at
medlemmerne har forståelse herfor, således at det ikke er p.g.a. personlige
antipartier eller noget, at nogle forslag ikke er blevet optaget. Vi har haft
nogle principper i forbindelse med udarbejdelsen af dagsordenen.
Vi bemærker, at de fleste
partiordførerindlæg går ind for dagsordenen og at de er enig i at mødet kører
som foreslået.
Jeg mener ikke at jeg på
nuværende grundlag har grundlæg for at kommentere de indlæg der er kommet uden
om ordførerindlæggene, og jeg vil henvise dem til partigrupperne, således at
spørgsmålene kan tages op i de enkelte partigrupper.
Vi siger tak til Landstingsformanden
og den næste der får ordet er Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt, værsgo
Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Daniel Skifte kom ind under sit
indlæg vedrørende spørgsmål til Landsstyret, der skal besvares hurtigt, og det
er korrekt, og i henhold til sagsbehandlingsloven, der står der at Landsstyret
inden der er gået 10 dage, der skal de give en besvarelse, efter at man har
modtaget en henvendelse, så skal man give en besvarelse inden 10 dage, og jeg
skal nævne, at vi har fået spørgsmålene den 8. og 9. februar, hvorfor vi har
tid til at give dem en grundig besvarelse.
Og Daniel Skifte, Atassuts
ordfører har markeret, værsgo.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Først vil jeg gerne sige tak til
Landsstyreformandens bemærkninger, det er en klar besvarelse vi har fået og når
dagene nu er gået, så kan vi så til den tid vurderer om vi vil være tilfredse
med den besvarelse vi får.
Men årsagen til, at jeg er
kommet på talerstolen er, at det som Siumuts ordfører har indstillet, at der
afholdes et kursus for landstingsmedlemmerne, og inden vi går ind for forslaget
eller afviser det, så vil vi gerne indstille, at sagen hurtigt bliver drøftet i
Formandsskabet, hvor vi så skal vurdere, hvorvidt der så skal afholdes et
kursus eller om det vil være tilstrækkeligt med en instruktion, fordi det også
er et spørgsmål om økonomi, vi skal jo også spare.
Principielt er det klart nok, at
Atassut mener, at alle folkevalgte uanset hvem de er, så kan de også stille
deres forslag skriftligt. Vi sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal afholde et
kursus, hvorfor vi håber på, at Formandsskabet tager en nøje vurdering, en
instruktionsbog vil måske være det bedste.
Og den næste der får ordet er
Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Jeg tror vi bliver nødt til at
uddybe vores forslag - nærmere. Siumut har ikke tænkt sig, at der skal afholdes
yderligere udgifter i forbindelse med kurset, og det vi har tænkt på er, at vi
i forbindelse med samlingen her benytter lejligheden til at afholde et mindre
kursus og det har ikke været hensigten, at afholde større udgifter i
forbindelse hermed.
Men når vi nu har en
forretningsorden, så må vi også have det bedste grundlag for at følge vores
forretningsorden, og hvis det så ikke sker, så kommer vi blot til at spilde en
masse tid, fordi vi ikke kende vores forretningsorden grundlæggende, kald det
et kursus eller kald det noget andet, men formålet er blot, at såfremt vi har
en forretningsorden, så må vi også kunne bruge den, og det skal vi også sikrer
således, at vi allesammen kan arbejde i trit med hinanden.
Der er ikke andre der har bedt
om at ordet, og kort sagt er der en masse små ting, hvorfor vi så regner med at
Formandsskabet tager punktet op igen.