|
Dagsordenspunkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1. mødedag, mandag den
14. februar 2000
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Justitsministeriet har forelagt
Grønlands Hjemmestyre forslag til anordning om ikrafttræden af lov om ændring
af lov om offentlighed i forvaltningen til udtalelse.
Lovens ikrafttræden vil
indebære, at begrænsningen af retten til agtindsigt i offentlige ansattes
personalesager også vil omfatte Rigsmyndighedernes behandling af sager om
grønlandske anliggender. Den danske offentlighedslov - hovedloven - er sat i
kraft i Grønland ved kongelig anordning, som trådte i kraft 1. januar 1995.
Landstinget har ved landstingslov
nr. 1 af 31. maj 1999 vedtaget en ændring af Offentlighedsloven, hvilket
medfører en tilsvarende begrænsning i retten til aktindsigt i personalesager.
En ikrafttræden vil således betyde, at sager om aktindsigt i offentliges
ansattes personalesager behandles ens, uanset om anmodning om aktindsigt rettes
til en Rigs- eller Hjemmestyremyndighed, herunder de grønlandske kommuner.
Forslaget til anordning har
været sendt til høring i Landsstyrets administration og KANUKOKA og har ikke
givet anledning til bemærkninger.
Med disse bemærkninger skal
Landsstyret derfor anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret
meddeler Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyres kan anbefale, at lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen sættes i kraft i Grønland. Tak.
Og så går vi over til partiernes
ordfører, og den første er Lars Karl Jensen,
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
Ved forelæggelse af forslag om
anordning om ikrafttræden af lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen har vi fra Siumut bemærket at høringen i Landsstyre
administrationen og KANUKOKA ikke har givet anledning til bemærkning, og
ikrafttræden af lovændringen er helt på sin plads.
Fra Siumut anser vi det som helt
naturligt, at der er et ens regelsæt omkring offentlighed i forvaltningen
indenfor Rigsfællesskabet, og vi finder således, at der ikke er nogen hindring
til ikrafttræden af kongelig anordning af 1. januar 1995.
I henhold til Landstingets nye
forretningsorden skal vi fra Siumut, anbefale Landsstyret at meddele
Justitsministeriet om Landstingets tilslutning til ikrafttræden af lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen i den foreliggende form. Jeg
beklager, at jeg er lidt forkølet. Tak.
Næste taler er Otto Steenholdt,
Atassut
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Landsstyret anmoder Landstinget
om, at godkende nærværende forordningsforslag om aktindsigt vedrørende
personalesager.
Forordningsforslaget blev sendt
til høring blandt de relevante høringsparter og ved fremlæggelsen er det nævnt,
at der ikke er fremkommet udtalelser der kan være til hindring for
ikrafttrædelse af forordningen.
Vi skal fra Atassuts side
godkende Landsstyrets fremlæggelse på baggrund af den danske lov, som bliver
brugt som udgangspunkt, og som trådt i kraft allerede i 1995 samt landstingslov
nr. 1 af 31. maj 1999, som Landstinget allerede har godkendt.
Atassut finder det endvidere
vigtigt, at ændringsresultatet, vil resulterer i, at oplysninger der omhandler
offentlige ansatte, vil kunne blive frigivet og på den måde, at der åbnes
mulighed for ens behandling af de ansatte uden at kunne sætte spørgsmålstegn
ved, om man ved indhentning af oplysninger, først skal henvende sig til staten
eller til Grønlands Hjemmestyre, som sagt i indledningen Atassut er enig i det
fremlagte.
Så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Under Landstingets forårssamling
1999, så vedtog Landstinget landstingsændring af landstingslov om ændring af
lov om offentlighed i forvaltningen, og nu har Justitsministeriet fremlagt
forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om
offentlighed i forvaltningen til formålet, da forslaget er ens regelsæt om
offentlighed i forvaltningen inden for Rigsfællesskabet, hvor vi finder dette helt
på sin plads, hvorfor vi går ind for forslag til udtalelse fra Grønlands
Hjemmestyre.
Så er det Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
I Kandidatforbundet er vi glade
for, at vi er enig i de herved forelagte forslag fra Grønlands Landsstyre om
Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden af lov om offentlighed i forvaltningen
for Grønland som foreslået af Justitsministeriet og vi skal derfor hermed
tilkendegive, at forslaget til udtalelse bliver sent til ministeriet i sin
foreliggende form.
Men efter denne bemærkning vil
vi gerne have oplyst m.h.t. forenkling af forretningsgangen af behandlingen af
forskellige sager og m.h.p. fremtidig forenkling af behandling af sager, spørge
om nærværende sag ikke har været principielt behandlet allerede i 1994 i
forbindelse med drøftelsen af lov om offentlighed i forvaltningen til
ikrafttræden for Grønland af den danske lov herom, for derved vil man kunne
opnå dobbeltbehandlinger af forskellige ensartede sager.
Vi ved, at Grønlands Hjemmestyre
endnu ikke i meromfattende omfang har fået ansvaret for Grønlands Politivæsen,
Retsvæsen, overvågning af landets grænseforhold samt
Rigsombudsmandsinstitutionen. Til trods herfor vil vi benytte denne lejlighed
til, for at kunne opnå en forbedret og mere ligelig retsstilling for herværende
befolkning, at spørge om, om de nævnte områder ikke burde have været behandlet
sammenhængende, og derved undgå større pause under behandlingen af de
forskellige områder, og vi vil benytte lejligheden til, at opfordre til, at man
overvejer en forenklingsmulighed i behandlingen af sådanne sager.
Med disse bemærkninger går vi
ind for forslag om udtalelse i sagen.
Og vi har været igennem
partiernes og Kandidatforbundets ordførere, og Landsstyreformanden vil komme
med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg vil gerne sige tak til
partierne og Kandidatforbundet for deres støtte. Alle siger enslydende, og hilser
forslaget velkommen, den kunne have været i kraft den 1. januar 1996, og det
blev nævnt fra Kandidatforbundet og det er korrekt nok.
Men det har været nødvendigt, at
man i sådan en lovgivning, at Folketinget giver os en bemyndigelseslov til
Landstinget, og det har så også været nødvendigt, at undersøge de forskellige
baggrunde for denne lovgivning, og det har så også været nødvendigt.
Og hvad angår det
ansvarsområder, som stadigvæk hører ind under staten, og her gælder det så
Retsvæsensområdet og politiet, og der er det så m.h.t. offentlighed i
forvaltningen, der har det så også været nødvendigt, at give begge instanser
samme muligheder.
Og dermed er punkt 5
færdigbehandlet og vi skal sige efter det vi har bemærket, Otto Steenholdt har
bedt om at få en kort bemærkning.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Undskyld at jeg er lidt
forsinket, men det jeg har undret mig over hos Kandidatforbundet, at
Rigsombudsmandsinstitutionen, der er det ikke omfattet af Grønlands Hjemmestyre
og i henhold til Hjemmestyreloven, så kan Hjemmestyret ikke overtage disse
ansvarsområder, og staten skal altid have en repræsentation igennem
Rigsombudsmanden.
Og Anthon Frederiksen har også
bedt om at få ordet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Til sidste ordfører, du skal
ikke prøve på at forvirre folk, vi ved godt, at vi stadigvæk hører ind under
staten, og her er det ansatte, der er ansat under Hjemmestyret, og der er det
så personalet der her tænkes på, og det er lov 572 som gælder i Danmark,
dengang den blev sat i kraft i 1995, så står der i stk. 3, at man inden for den
danske stat, i kommunerne og de ansatte der, der har man allerede taget de
ansatte med der.
Men dengang og så længe
forholdene er sådanne her i Grønland og forvaltningen af danske stat og
forvaltningen af Grønlands Hjemmestyre, og det er derfor man har behandlet
disse to ting særskilt, og årsagen til, at vi har stillet dette spørgsmål er,
at den danske lov nr. 572, der skal den så ikraftsættes for Grønland ved hjælp
af en kongelig anordning, og her gælder loven allerede for de ansatte der hører
ind under den danske stat.
Og Otto Steenholdt for en kort
bemærkning.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Det bliver ganske kort, og som
før nævnt, så hører Rigsombudsmandsinstitutionen om i henhold til
Hjemmestyreloven, der vil den aldrig nogensinde blive overtaget fuldt ud af
Grønlands Hjemmestyre.
Og det er så vedrørende beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om ikrafttræden for Grønland om lov om offentlighed i forvaltningen - aktindsigt i personalesager, der er vi færdige med 1. behandlingen, og skal gå videre til 2. behandlingen i det videre forløb, og der kan jeg forstå, at der i henhold til Kandidatforbundet og andres ønske, så er det ikke nødvendigt, at sagen bliver behandlet i de relevante udvalg, hvorfor sagen er færdigbehandlet.