Dagsordenspunkt 11-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, tirsdag den
15. februar 2000
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Min begrundelse for forslaget er
omdelt til Landstingets medlemmer. I de senere år hører vi oftere og oftere om
brænde i lejligheder og vi må regne med, at vi i fremtiden fortsat bliver udsat
for sådanne ulykkelige hændelser.
Efter sådanne brande viser det
sig ofte, at der desværre er alt for mange af de familier, som kommer ud fra
brandulykker, at de ikke har forsikringerne i orden, hvorfor de blot må vente
på, hvad samfundet kan gøre for dem.
Jeg har fremsat dette forslag,
for at drøfte, hvordan vi sikrer, at flere beboere får deres indbo forsikret.
Vi må til at kikke på de områder, hvor der er forsikringspligt, således at det
bliver tydeligere og tydeligere, at der er alt for mange ulykkesramte personer,
som ikke er forsikret.
Derfor stiller jeg forslag om,
at enhver der anvises en bolig ikke kan få udleveret en nøgle, før de har
sørget for en forsvarlig brandforsikring.
Hvis folk ikke vil selv sørge
for at forsikre sig af frivilighedens vej, bør man søge andre muligheder.
Med disse bemærkninger overlader
jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling, da erfaringen har lært
os, at vi mere eller mindre må gøre et eller andet for at sikre, at indbo
bliver forsikret, da det ikke alene er de voksne der bliver amt, men også de
børn der bebor de lejligheder der bliver ramt.
Jeg venter spændt på
Landstingets behandling af forslaget.
Først fremkommmer Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Landsstyret har forståelse for
Landstingsmedlem Otto Steenholdt forslag om, at gøre oprettelse af en
indboforsikring til en betingelse for t få anvist en af Hjemmestyrets eller
kommunens udlejligningsboliger. Skal det gøres lovpligtigt at tagne en
indboforsikring, så skal der skaffes lovhjemmel hertil i landstingsforordningen
om leje af boliger.
Den eksisterende lejeforordning
er for tiden under revision og planlægges for Landstinget på efterårssamlingen.
Landsstyret vil gerne give tilsagn om, at Otto Steenholdt forslag skal indgå i
lovrevisionen. Man kunne forestille sig, at det blev pålagt udlejeren, at tegne
en fælles forsikring for alle udlejerens boliger, og så lade udgiften hertil
opkræve gennem huslejen.
En fællesforsikring kunne f.eks.
baseres på en indbosum pr. bolig på 100.000 kr. I et betonhus koster en sådan
forsikring i dag ca. 470 kr. om året, og i et træhus er det tilsvarende beløb
på ca. 590 kr. pr. år. En fællesforsikring ville formentlig blive billigere. Og
hvis lejeren ønsker en forsikring med en højere en indbosum, skal pågældende
selv tegne en tillægsforsikring.
Landsstyret skal således , at
Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag sammen med Landstingets
tilkendegivelser indgår i det videre arbejde omkring revision af
landstingsforordningen om leje af boliger. Tak.
Så går vi over til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere. Første taler er Vittus Mikaelsen, Siumut.
Vittus Mikaelsen,
ordfører, Siumut.
Tak. Fra Siumut støtter vi i
princippet forslaget om forudgående indboforsikring ved anvisning af bolig,
idet en bred ordning på området vil være til gavn for forbrugerne.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at
Landsstyremedlemmet for Boliger og Indfrastruktur er igang med en revision af
landstingsforordningen om leje af boliger, og vi støtter at revisionen
planlægges fremlagt for Landstinget på efterårssamlingen.
Til slut skal vi fra Siumut
understrege, at vi i princippet støtter at man skal forsikre sine ejendele m.v.
Vi kender alle denne forpligtigelse, og i finder det også på sin plads, at
Landstingsmedlem Otto Steenholdt kræver, at også myndigheden, det offentlige
gør noget ved sagen.
Fra Siumut skal vi endvidere
bede om en undersøgelse af en mere tilfredsstillende løsning af goder til
personer, der igennem mange år har betalt deres forsikringspræmier. Vi skal
ikke glemme disse personer i forbindelse med en revision og opstramning af
reglerne.
Forsikring er i sig selv
naturligvis en god sikring mod ulykker. Men i Siumut mener vi også at en
person, som har en forsikring, og som har betalt sin forsikringspræmie uden at
have været udsat for ulykker, også må få en vis gevinst ud af det.
Næste partiordførerindlæg,
Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
I forbindelse med
Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag om forhånds forsikring af indbo i
forbindelse med indflytning som ny lejer, skal vi fra Atassuts side fremkomme
med følgende korte bemærkninger.
I første omgang vil vi sige, at
vi er meget tilfredse med landsstyremedlemmets klare svarnotat. Vi er velkendte
med, at det fremlagte forslag allerede har lovhjemmel, men da det er klart, at
loven ikke bliver benyttet tilstrækkelig af lejerne, og fordi forslagets
indhold, har at gøre med et samfundsrelevant indhold, og da vi mener, at sagen
bør debatteres i Landstinget, vil vi fra Atassuts side støtte forslaget
således, at i dagens Grønland er det ikke mere et særsyn, at folk der bor i
huse og i lejligheder overrasket af blandt andet ildebrand.
Når disse ødelæggende
begivenheder sker, så har folk ikke noget hjælpe, hvis man ikke er forsikret i
forvejen. Disse ildebrande har vi oplevet i 1990'erne i Paamiut og i
Kangerlussuaq. Derfor vil vi fra Atassuts side henvise forslaget til
Boligudvalgets velvillige behandling.
Næste taler er Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til Landstingsmedlem
Otto Steenholdt forslag er Inuit Ataqatigiit positivt stemt for, at Landsstyret
blandt andet i forbindelse med reformarbejde med forordningen om leje af
boliger, har vi vilje til at finde løsninger med hjælp af så mange muligheder,
som muligt.
Vi kan derfor være med til at
samarbejde om et tiltag i den retning, selvom vi principielt mener, at det må
være lejren selv, der har ansvaret for at forsikre sit indbo.
Da ind af de nævnte muligheder
kunne forfølges i forbindelse med reformarbejdet med lejeforordningen, skal
Inuit Ataqatigiit dog kræve, at man fra staten af hele processen, så vidt
muligt prøver, at indlede med ..../lejernes organisation i arbejdet.
Vi mener nemlig, at det er meget
vigtigt med lejernes medansvar og medbestemmelse trænger til en gevaldig
saltvandsindsprøjtning, fremfor at forskellige initiativer, der i blandt
igennem INI A/S bestyrelse og hovedkontor tager udgangspunkt ovenfra og
nedefter.
I dette vigtige emner, skal vi
fra Inuit Ataqatigiit m.h.t. det videre arbejde også fremkomme med det ønske at
Landstingets Boligudvalg i samarbejde med Landsstyret allerede nu også
undersøger om der er mulighed for, at oprette et forsikringsselskab med
hjemsted i Grønland, og udgangspunkt i Grønland, så man blandt andet på den måde
hindrer kapitaludførslen fra Grønland.
Og med disse korte bemærkninger
er det naturligt, at arbejdet inden 2. behandlingen foreløbig henvises til
Landstingets Boligudvalg, således at man kan få inspiration fra blandt andet
fra vores påpegede anbefalinger, og således at der kan være mulighed for at
mødes med Landsstyremedlemmet.
Og så er det Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har også i Kandidatforbundet
drøftet Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag. Forslagsstilleren ligger
blandt andet op til debat om, om man ikke kan tage initiativer til, at flere
borgere begynder at tegne forsikringer af deres hjem.
I Kandidatforbundet mener vi, at
man her bør tage en forløbne befolkningsoplysning og orientering, som et af de
første skridt, og at man vedrørende forsikringslovgivningen bør få afdækket
eventuelle tvivlsspørgsmål, hvor man bør henvende sig til befolkningen
vedrørende forsikringer.
Vi ved allesammen at der stilles
krav til boliglåntagere hos BSU, både til almindelige boligstøttehuse og
selvbyggerhuse, og at de skal have disse huse forsikret, og at dette krav ikke
eksisterer m.h.t. deres indbo.
Vi ved ligeledes at folk der har
tegnet brand og andre forsikringer, dels bliver sat uforholdsmæssig højt op, og
at der i disse tilfælde kan, og her er det så boligstøttehuse, vi tænker på, og
der er tilfælde, hvor der kan afkræves en årlig betaling på op til 5000 kr. i
ejendomsforsikring hos boligstøttehusejere, og derfor skal vi fra Kandidatforbundet
kraftigt kræve, at man i det videre arbejde med nærværende sag, først etablerer
et nært samarbejde med boligejerforeningen, for ikke at gå bag om disse.
Tilsidst vil vi stille
forslagsstilleren det spørgsmål, hvordan han tænker sig, at få oprettet
forsikring m.h.t. beboere, der allerede har flyttet ind, og har fået nøgle til
huset, og som sikkert for manges vedkommende endnu ikke har tegnet forsikring,
da nærværende forslag kun vedrører kommende husejere.
Allersidst vil vi også stille
det spørgsmål til Landsstyremedlemmet om det ikke er boligblokejerne, d.v.s.
Hjemmestyret og kommunerne, der er de forsikringspligtige, og jeg vil benytte
denne lejlighed til også at spørge Landsstyret, hvornår min skriftlige
forespørgsel til Landsstyret om forsikringsforholdene efter blokbranden i
Paamiut by, som endnu ikke er blevet besvaret, mon det bliver besvaret.
Med disse bemærkninger vil vi
henstille, at der inden der tages beslutning i sagen, får afdækket de
forskellige juridiske aspekter i sagen, og at man i det mindste etablere et
nært samarbejde med boligforeningerne eller lejerforeningerne for de boliger
der er taler om.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg siger tak, og jeg bemærker,
at samtlige partier og Kandidatforbundet er enig i, at man arbejder med sagen,
m.h.p. at få ændret i forordningen, således at sagen bliver henvist til
behandling i Boligudvalget.
Og først til Siumut, hvor man
tænker på, at man eventuelt kan få en bonusordning. Det er noget som vi også
skal undersøge nærmere. Og Atassut er enig i, at forslaget bliver henvist til
behandling i Boligudvalget, og fra IA's side, så bemærker jeg, at man indlemmer
lejernes organisation i arbejdet, det er en beslutning, der er taget ovenfra,
og dens indflydelse er meget lille, og det vi gerne vil opnå her og nu er, at
det sker fra befolkningen selv.
Og jeg bemærker at man fra IA's
side også behandler sagen i Landstingets Boligudvalget, og også medtager nogle
tanker om et eventuelt grønlandsk forsikringsselskab. Og til Kandidatforbundet,
så skal jeg nævne, at det du var inde på om et krav på 5000 kr., det er nok en
misforståelse. Det er en bygningsforsikring, der er tale om, men det vi taler
om her er indboforsikring, og når det så indboforsikringen på op til 100.000
kr., så er det 500 kr. det koster om året.
Og der spørger du så også om, om
Hjemmestyret og kommunernes boligblokke er forsikret, og de er forsikrede. Og
m.h.t. branden i Paamiut, og den vil jeg vende tilbage til på et senere
tidspunkt når jeg her undersøgt sagen nærmere.
Og uden om partiordførerne, så
har Maliinannguaq Markussen Mølgaard bedt om at få ordet.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. M.h.t. forsikring, det er
jo et meget interessant område. Forsikringer har været tegnet i Grønland i
mange år, og husejerne og kommunerne og virksomhederne, de tegner også
forsikringer, både bliver også forsikret, og vi ved, at forsikringsselskabernes
hjemsted er uden for Grønland.
Og en af de ting der er
interessant er, at man eventuelt etablerer et forsikringsselskab med hjemsted i
Grønland, fordi jeg synes at det er interessant, at såfremt vi skal begrænse
udførslen af penge fra Grønland, så er det også på tide, at vi også tænker på
de baner.
Når man rejser rundt på kysten
og holder møde med vælgerne og tænker man alene på selvbyggerhusene får man
gerne stillet det spørgsmål, at selv om de så betaler mange penge i løbet af en
lang årrække og selv har brugt en masse penge, f.eks. til renovering af et hus,
de får som regel afslag, hvor man også kommer ind på de penge, man betaler ud
af Grønland, og så spørger man så også om, at såfremt der sker en ulykke, hvor
stor en sum man så kan få i erstatning.
Og når man f.eks. har betalt
disse forsikringer i mange år, og der ikke er sket nogen skade, så kunne man
eventuelt kunne få en bonus, og såfremt det var tilfældet, så ville det også
være mere interessant, for de forskellige mennesker, at tegne en forsikring,
såfremt man kunne få en sådan ordning.
Vi ved, at der bliver betalt
mange penge ud af Grønland, uden af man kan gøre noget, hvorfor det kan være
interessant, at få sit eget forsikringsselskab, hvorfor det er på tide, at vi
tager initiativer op på det område.
Og inden vi går videre, så skal
jeg lige som mødeleder minde om, at de forskellige spørgsmål nok vil blive
taget op under udvalgsbehandlingen.
Og så er det Anthon Frederiksen
,hvorefter vi så kommer til forslagsstilleren.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
For så vidt angår selve
ejendomsforsikringen, så er jeg meget bekendt med forholdene, størrelsen er
selvfølgelig afgørende for hvor stor den årlige forsikringssum er.
Indboforsikring er noget andet, jeg vil blot have, at man i det fortsatte
arbejde passer på med, ikke at opkræve ublu renter hos lejerne, idet forholdene
allerede er sådan, for så vidt angår boligstøtteordninger.
Jeg har tidligere i denne
samling rejst spørgsmålet om, om ikke forsikringsselskaberne tager for høje
rente i forbindelse med boligstøttehuse. Som eksempel har jeg selv bygge et BSU
hus og fået det forsikret, og i forhold til et boligstøttehus, sammenlignet
dermed, så er min forsikringspræmie 4 gange mindre, hvorfor offentlige
ordninger med forsikringer, må være vågen overfor det, sål3edes at lejerne ikke
bliver snydt, og at forsikringsselskaberne bare skraber til sig fra lejerne.
Det er et problem som vi må være
meget vågen overfor, og jeg er meget glad for, at Maliinannguaq Markussen
Mølgaard nævnte, at der er alt for mange penge, der bliver ført ud af Grønland
til forsikringsselskaber med hjemsted uden for Grønland. Det er også et problem
og et område, som vi må have åbne øjne overfor.
Og jeg er også enig, at i det
fortsatte arbejde må lejernes organisationer indgå med mere vægt end hidtil.
Forslagsstilleren Otto
Steenholdt.
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Jeg er meget glad for
bemærkningerne fra partiernes ordførere, og er glad for, at man tager
velvilligt og med åbne arme mod mit forslag.
Siumuts ordfører, jeg er glad
for, at Siumuts ordfører i sit ordførerindlæg nævnte noget om en bonusordning
for folk som har betalt sin forsikringspræmie i lang tid. Folk bliver skuffede,
da der dengang der f.eks. var restancer på hus og båd, at når de igennem et
langt livsforløb har forsikret uden at få en bonus for det. Forholdene er også
sådan i dag, der er en hel masse, som indbetaler forsikring, der bliver skuffet
fordi de ikke får en form for bonus, for at betale deres forsikringer. Der må
være en balancegang i det hele og jeg er derfor glad for, at Siumut mener, og
som jeg støtter, at en person som har betalt sin forsikringspræmie, også får en
vis gevinst ud af det. Og jeg håber at dette resulterer i noget positivt.
Kandidatforbundet spurgte mig
direkte om hvad med dem der allerede har lejlighed og fået udleveret nøgler ?
Ordningen vil selvfølgelig være
gældende for alle, også dem der bebor lejlighederne nu. Ordningen skal være lige
og være gældende for alle.
Der er ikke nogle problemer med
selve forsikringen af lejlighederne, det er indboforsikringerne vi snakker om,
og jeg er meget glad for den opbakning, der omkring mit forslag.
Landsstyremedlemmet for Boliger
og Infrastruktur med afsluttende bemærkninger.
Steffen Ulrich-Lynge,
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
For at undgå misforståelser
vedrørende Kandidatforbundets bemærkninger om forsikring af boligstøtteområdet,
så skal jeg bemærke, at der ikke er nogen centralt forsikringsordning, det er
bare et centralt krav, at boligstøttehuse bliver forsikret. Det er op til de
enkelte lejere, at vælge forsikringsselskab.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Således er behandlingen af punkt
11 vedrørende forslag til landstingsbeslutning om forudgående indboforsikring
ved anvisning af bolig stillet af Otto Steenholdt færdigbehandlet, og vi
bemærker, at samtlige partier og Kandidatforbundet i princippet støtter
forslaget, og at den sendes videre til behandling i Landstingets Boligudvalg
med Landstingets indvendinger, således at spørgsmålet kan indgå i revision af
hele lovgivningen omkring boligområdet bl.a. lejeforordningen.
Og jeg forstår, at forslaget også bliver drøftet i
Boligudvalget.