Dagsordenspunkt 18-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, mandag den
21. februar 2000
Jeg har fremsat forslag til
landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på
Landstingets forårssamling 2000 om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 30.
oktober 1998 om ansættelser i kirken.
Forordningen om ansættelser i
kirken indeholder blandt andet bestemmelser om ansættelser som domprovst eller
provst. Ifølge de nugældende regler er det menighedsrepræsentanterne i det
præstegæld, hvor provsten skal virke som præst, der har retten til at afgive
udtalelse om 3 ansøgere.
Provstens funktion og ansvar
rækker ud over at virke som præst i eget præstegæld. Provstens virke kan også
række ud over adskillige præstegæld. Derfor kan det undre at
menighedsrepræsentanter i de øvrige præstegæld inden for provstiet ikke er
blevet tillagt samme ret til at afgive udtalelse om ansøgerne til provst.
Er det ikke mere logisk at alle
berørte menighedsrepræsentanter i samme provsti har mere lige adgang til at
afgive udtalelse. Og de skal jo også betjenes af provsten og bør således have
mulighed for at gøre deres indflydelse gældende.
Jeg ønsker at Landstinget tager
stilling til ovennævnte problematik, og med disse bemærkninger overlader jeg
forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Skifte Lennert med et
svarnotat.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Landstingsmedlem Asii
Chemnitz Narup har til denne samling fremsat forslag om ændring af
landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i kirken,
Forslaget går ud på, at
menighedsrepræsentationen i alle et provstis præstegæld bør have ret til at
afgive udtalelse om ansøgere til stillingen som provst og dermed have mulighed
for, at gøre deres indflydelse gældende. Efter nugældende regler er det alene
menighedsrepræsentationen i det præstegæld, hvor præsten skal virke som præst,
der skal afgive udtalelse om tre ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.
Årsagen til den valgte løsning i
forordningens § 10, stk. 1 er, at stillingen som provst indebærer to
forskellige funktioner. Dels skal provsten virke som præst i det præstegæld,
hvor provstikontoret er beliggende, dels skal provsten virke som provstiets
administrative leder og være den administrative melleminstans mellem biskoppen
og provstiets præster og menighedsrepræsentationer.
Det er i relation til funktion
som præst, at den pågældende menighedsrepræsentation skal afgive udtalelse og
indstilling, og ikke i relation til funktionen som administrativ leder af
provstiet. På den baggrund er der ingen grund til at forelægge ansøgningerne
for de øvrige menighedsrepræsentationer i provstiet. Der synes derfor heller
ikke at være behov for en ændring af de nugældende regler.
Landsstyret kan derfor ikke på nuværende
tidspunkt anbefale den foreslåede ændring af landstingsforordning nr. 8 af 30.
oktober 1998 om ansættelser i kirken, men vil i stedet foreslå, at forslaget
forelægges biskoppen og provstiudvalgene og eventuelt tillige det forestående
præstekonvent til høring. Landsstyret vil herefter tage spørgsmålet om den
foreslåede ændring af forordningen op til ny overvejelse. Tak.
Og så går vi over til partiernes
ordførere. Første taler er Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi har følgende bemærkninger
vedrørende beslutningsforslag om ændring af landstingsforordning nr. 8 af 30.
oktober om ansættelser i kirken. Det er et forslag stillet af Asii Chemnitz
Narup. Fra Siumut her vi følgende bemærkninger, dertil.
Indledningsvis skal vi fra
Siumut bemærke, at arbejdet i menighederne altid har haft vores bevågenhed og
interesse, og vil derfor ikke undlade, at ønske Landsstyremedlem Lise Skifte
Lennert god arbejdslyst nu, hvor kirkelige forhold nu atter er placeret under
Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Ansættelse af domprovster eller
provster sker i landets 3 provstier, i Qaqortoq i Sydgrønland, Nuuk i
Midtgrønland og Illulissat i Nordgrønland. Efter de gældende regler er det kun
i Illulissat, at ansættelse af præst foretages af menighedsrepræsentanterne i
Illulissat, fordi menighedsrepræsentationen i Illulissat er det ansættende
organ.
Fra Siumut skal vi påpege, at
stillingen som provst indebærer to forskellige funktioner, dels som præst i det
præstegæld , hvor provstikontoret ligger, og dels som provstiets administrative
leder. Fra Siumut mener vi, at dette spørgsmål må løses i forståelse med
menighedsrepræsentanterne og at det er nødvendigt at foretage en høring herom.
Denne fremgangsmåde er for os vigtigt, og det er netop ånden i Hjemmestyret, at
samarbejde tæt med borgeren og tage dem med på råd.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Siumut, anmode Landsstyret om, at man foretager en høring til den
grønlandske menighed om forslaget.
Og så er det Siverth K. Heilmann,
Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Tak. Atassut har følgende korte
bemærkninger til Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups beslutningsforslag om
ændring af landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i
kirken.
Atassut tiltræder indstillingen
fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke om, at
forslaget fremsendes til høring hos de forskellige arbejdsgrupper, under bispe-
og provsteembedet, samt det kommende præstekonvent.
Atassut opfatter det som værende
mere rigtigt, at behandlingen af forslaget går videre når høringsrunden har
været tilendebragt.
Næste taler er Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Vi er principielt enig med
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag om ansættelser i kirken, derfor
vil vi henstille til Landsstyret, de fremkommer med et ændringsforslag til
landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 i Landstingets forårssamling.
Inuit Ataqatigiit finder det naturligt,
at der skal åbnes muligheder for, at omtalte provsti, at fremkomme med
indstillinger.
Hvis Asii Chemnitz Narups
forslag bliver realiseret vil det efter vores menig give de enkelte byer i
regionerne mere direkte mulighed for medbestemmelse af ansættelse af en provst.
Som eksempel kan det nævnes, at der for øjeblikket er et opslag om ansættelse
af en provst i Nordregionen og i følge forannævnte forordning er det
menighedsrepræsentationen i Illulissat, der påvegne af hele Nordgrønland har
kompetence til at indstille en person som stillingen til provst. Bare det
beviser, at de folkevalgte menighedsrepræsentanter ikke har samme mulighed for,
at fremkomme med deres meninger, som på lige fod med de andre, og det mener
Inuit Ataqatigiit er i strid med de demokratiske principper, hvorfor vi støtter
Asii Chemnitz Narups forslag fuldt ud.
Til sidst synes Inuit
Ataqatigiit, at Landsstyremedlemmets sidste bemærkning i sit indlæg, i
forbindelse med en eventuelt ændring af forordningen, at forslaget sendes til høring
hos biskoppen og de forskellige provsti og hvis det er nødvendigt, at også
præsterne skal høres, vi mener, det er helt på sin plads.
Med disse bemærkninger ønsker
vi, at Landsstyret arbejder med denne sag - seriøst.
Så går vi over til Kandidatforbundets
ordfører, Tom Ostermann,
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Tak. Landstingsmedlem Asii
Chemnitz Narup har forslag om ændring af landstingsforordning om ansættelser i
kirken, og i den forbindelse har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Kandidatforbundet hilser
Landsstyremedlemmets svarnotat med tilfredshed. Vedrørende Asii Chemnitz Narups
forslag, og Landsstyrets svarnotat, så bemærker Kandidatforbundet, på denne
baggrund, at Asii Chemnitz Narup har misforstået den gældende forordning, men
vi finder det dog også, at være på sin plads, at forslaget senes til høring til
præstekonventet, og efterfølgende tages op igen.
Så er det forslagsstilleren Asii
Chemnitz Narup, der har bedt om ordet.
Asii Chemnitz Narup,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg hilser med glæde, at
man har taget godt imod mit forslag om, og at man agter at sende det videre til
høring.
For så vidt angår Siumuts
bemærkninger om, at der laves ændringer i forståelse med de enkelte menigheder,
så er vi også enig i dette, og vi fra Inuit Ataqatigiit ligger også vægt på, at
så har vi pligt som folkevalgte, at gøre vores mening klar, og jeg takker
derfor, at Landsstyret vil sende forslaget til høring.
Jeg bemærker, at Landsstyret i
sit svarnotat nævner, at baggrunden for at ikke alle menighedsråd bliver hørt,
at provsten også har et administrativt ansvar. Vi forvarer fra Inuit
Ataqatigiit, at alt skal foregå decentralt, også ansættelser provster.
For så vidt angår provsters
ansvar og beføjelser, så mener jeg, at det er nødvendigt, at vi præcisere
følgende;
for det første, at provstens
arbejde og ansvarsopgave i menighedsarbejde har en meget vigtigt betydning.
Hvis dette skal klares tilfredsstillende, så vil det kunne løses, hvis man
samarbejde med alle menighedsråd i provstierne.
For det andet, at en af
provsternes beføjelser, som er fastsat ved forordning er, at provsten har pligt
til at deltage i alle menighedsråd inden for sit provsti.
For det tredje, at det i
landstingsforordningen om kirken, at biskoppen skal lede menighedernes
kirkelige arbejde, og at provsten skal støtte dette arbejde, f.eks. i
samarbejde med biskoppen. F.eks. mener jeg, at man i forbindelse med
ansættelser af provster, så må man, hvis man ikke vil indhente indstilling fra
alle menighedsrepræsentationer, så må man i det mindste kunne indhente
udtalelse fra samtlige præster i provstiet.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med endnu et svar til partiernes
bemærkninger.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Jeg tager selvfølgelig
partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger og indstillinger til orientering
og vil sørge for at høringen bliver effektueret.
For så vidt angår Asii Chemnitz
Narups bemærkninger til mit svarnotat, så skal jeg blot præcisere, at den
nuværende forordning nr. 8 af 30. oktober 1998, så er provstens ansvar todelt,
nemlig et administrativt ansvar og et kirkeligt ansvar, og i henhold til
forordningen er det menighedsrepræsentationens opgave alene, at tage stilling
til pågældende stilling som præst i den pågældende menighed, hvorfor jeg på
baggrund af de faldende bemærkninger vil gå videre med sagen.
Der er ikke flere der har bedt
om ordet, således er behandlingen af punkt 18, et beslutningsforslag på
baggrund af vores forretningsorden, skal vi komme til enighed om hvordan det
skal viderebehandles. Jeg bemærker, at i Landsstyremedlemmets svarnotat, at man
ikke kan behandle beslutningsforslaget under nærværende samling, og fordi jeg
gerne vil have at vide, om forslaget kan henvises til videre behandling i
Kultur og Kirke inden 2. behandlingen, på et senere tidspunkt. Er der behov
for, at forslaget skal udvalgsbehandles ?
Otto Steenholdt, har bedt om
ordet.
Otto Steenholdt,
Atassut.
På baggrund af
Landsstyremedlemmets sidste svar, så må vi vente på, at det arbejde, som hun
lovede igangsat er færdigt, uden at forslaget skal behandles i udvalg først.
Når der kommer et konkret svar
fra Landsstyremedlemmet, så er det bedst, at vi først tager sagen op i udvalg.
Ruth Heilmann har også bedt om
ordet.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Fra Siumuts side, der er ikke
nogen der har ønsket, at forslaget oversendes til udvalg, hvorfor jeg er enig
med det forrige indlæg, således at Landsstyremedlemmet går i gang med sit
arbejde.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Fra vores die sagde vi
afslutningsvis, at vi går ind for, at det videre arbejde skal foregå under
Landsstyremedlemmets regi.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Således er behandlingen af punkt 18, færdigbehandlet. Landsstyremedlemmet for Kultur m.v. vil efterfølgende efter foregående høring fremsætte noget.