|
Dagsordenspunkt 39-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, onsdag den
23. februar 2000
Mit forslag har jeg fremsendt den
13,.januar år 2000, og forslaget er af Formandsskabet blevet henvist til at
blive behandlet i henhold til § 30, som en forespørgselsdebat, og således at
der ikke kan tages beslutninger under dette punkt.
Men på trods af det, så er jeg
glad for, at mit forslag er blevet sat på dagsordenen som et selvstændigt
punkt.
Jeg har fremsat et ganske kort
forslag, uden yderligere bemærkninger, fordi jeg mener, at mit forslag er så
klar, at det kan forstås uden de store uddybninger.
Og mit forslag lyder således, at
jeg foreslår herved, at Landsstyret igangsætter initiativer til at fastlægge en
klar kulturpolitik her i landet.
Min begrundelse for forslaget
er, at vi efter min mening ikke har en klar kulturpolitik, hvorfor det kan være
vanskeligt at igangsætte målrettede initiativer på området, og det kan være med
, at sænke opnåelse af formålene.-
Med disse ganske korte forslag,
men forståeligt, hvorfor jeg ikke har yderligere bemærkninger. Jeg håber på en
god og konstruktiv debat.
Landsstyremedlemmet for kultur,
kommer med et svarnotat.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Fru Olga Poulsen forslag er
af Landstingets Formandsskab henvist til behandling som en forespørgselsdebat.
Landsstyrets og Landstingets førte
kulturpolitik fremgår af Finansloven. Det fremgår her, at Landsstyret igennem
tilskud til forskellige aktører inden for kulturen søger at fremme de
forskellige kulturområder gennem tilskud til drift, projekter anlæg og
renovering af disse. Det er ikke Landsstyrets rolle selv at være aktør på
området, men at give kulturlivet muligheder for at udvikle sig.
Disse muligheder skal gives
inden for de til enhver tid givne økonomiske rammer. I den forbindelse er det
Landsstyrets opgave, at danne sig et overblik over ønsker og behov på området,
give råd og vejledning samt gennem regelfastsættelse at sikre overordnede
rammer for virksomheden. På baggrund af dette overblik skal Landsstyret
fremlægge forslag for Landstinget med henblik på at prioritere blandt de eksisterende
behov og ønsker.
Når Landstinget har vedtaget
Finansloven, er det derefter Landsstyrets opgave at forvalt midlerne efter
formålet.
Som det fremgår af Finanslovens
hovedkonto 40.14. Kultur, så forvaltes næsten alle midlerne efter Landstingets
beslutning, da Landsstyret alene har 2,1 mio. kroner til disponering til hele
kulturområdet, hvis der ses bort fra tipsmidlerne. Disse skal jo som bekendt
dække mange andre områder end kulturen. Af disse 2,1 mio. kroner er 600.000 kr.
øremærket til tilskud til renovering og vedligeholdelse af bevaringsværdige
eller fredede bygninger og fortidsminder. 450.000 kr. er øremærket til
arbejdslegater som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til grønlandske
kunstnere, som ønsker at hellige sig sin kunst fuldtids i en periode. Endelig
så er 1,1 mio. kr. øremærket til tilskud til kulturelle aktiviteter,
Hjemmestyrets kulturpris og ved festligholdelsen af uddelingen af prisen samt
indkøb af grønlandsk kunst.
Dette betyder praksis, at
kulturturpolitikken er fastlagt i forbindelse med Landstingets vedtagelse af
Finansloven, hvorfor den førte kulturpolitik må siges at være det samlede
Landstings vedtagne kulturpolitik.
Dette er medfører. At netop
udformningen af finanslovsforslaget og vedtagelsen af Finansloven er meget
vigtigt i kulturpolitikken. For at sikre et så godt grundlag for fremtidige
prioriteringer på området som muligt har jeg i forbindelse med min tiltræden
som landsstyremedlem søgt at prioritere arbejdet med at få beskrevet det
samlede kulturområde m.h.t. status og ønsker.
Formålet hermed er at give
landsstyreområdet det bedst mulige grundlag for at fremlægge forslag til
prioriteringer af såvel økonomiske midler som regeludarbejdelse. Dette arbejde
er langt fremme. Det har dog være nødvendigt, at afsætte ressourcer til
opfølgning på den mediepolitiske redegørelse, således at de igangsatte
initiativer på medieområdet i henhold til Landstingets beslutning på
efterårssamlingen 1999 ikke skal forsinkes.
Arbejdet er nu så langt fremme,
at det inddrages i arbejdet med udarbejdelse af Finansloven for år 2001 og i
forbindelse med prioriteringen af direktoratets samlede regeludarbejdelsesplan.
Der er som foreløbig resultat af arbejdet bland andet udarbejdet et internt
arbejdspapir, der omhandler følgende områder indenfor kultur- og
fritidsområdet:
Styrelsen af kultur- og
fritidsområdet
Litteratur
Teaterområdet
Kulturelle højskoleophold
Medieområdet
Museums- og arkivvæsenet
Fredning
Kulturråd
Kulturhuset KATUAQ
Kultursamarbejdet med udlandet
Idræt
Fritidsundervisning-
folkeoplysning og forebyggelse
Biblioteksvæsen
Tilskudsmuligheder og endelig
Børn- og unge
Foruden en beskrivelse af status
på området er der i papiret beskrevet, hvilket ønsker samt tiltag, der har
været indenfor området de sidste år.
Statussen kan således sammen med
de løbende indkomne ønsker fra området bruges såvel i arbejdet med udformningen
af finanslovsarbejdet som i forbindelse med beslutninger om, hvilke
regelfastsættelser, der skal ske på området.
Kulturmiljøerne bliver selvsagt
inddraget i det omtalte arbejde i Landsstyreområdet med at sikre så godt
grundlag for Landstingets beslutninger som muligt. Dette gøres bl.a. ved, at
jeg som Landsstyremedlem har planlagt temamøder med de forskellige
kulturområder i forbindelse med arbejdet. Det første møde finder sted i
februar/marts 2000 og omhandler teatervirksomhed, herunder samarbejdet med
medierne, kulturhuset og forfatterne.
Et af de konkrete tiltag, der
bliver taget op i den løbende proces med fortsat at prioritere områderne
indenfor kulturområdet, er nedsættende af et rådgivende udvalg for Landsstyret
vedrørende kulturområdet. Her tænkes på en model som ligner Idrættens Råd, der
er Landsstyrets rådgivende udvalg på idrætsområdet.
Imidlertid er det samlede
kulturområde karakteriseret ved, at der er en meget mindre grad af organisering
end indenfor idrætten, hvorfor modellen ikke umiddelbart kan overføres. Det er
mit håb, at de kommende møder med miljøerne bl.a. kan give nogle
løsningsmodeller til, hvordan et sådan rådgivende udvalg kan sammensættes, så
det bliver repræsentativt for området uden at blive så stort, at det bliver
uvirksomt.
Afsluttende vil jeg på baggrund
af det fremførte slå fast, at den førte kulturpolitik fremgår af Finansloven.
At kulturpolitikken kan virke uklar skyldes måske, at netop kulturområdet er så
bredt og sammensat af små og store områder fra f.eks, landsdækkende radio- og
tv til tidsskriftet Kalaaleq. Tak.
Og så går vi over til partiernes
ordførere. Først er det Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Indledningsvis mener vi fra
Siumut, at vi finder det uacceptabelt, at så bredt og vigtigt område som dette,
skal debatteres på grundlag af flere intetsigende linier uden nyheder. Derfor
skal vi alene fremkomme på baggrund af Landsstyrets svarnotat. Vi skal heller
ikke undlade, at fremhæve vores undren over, at forslagsstilleren end ikke har
kommenteret sit forslag, og selvsamme forslagsstiller Olga Poulsen er formand
for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, hvor initiativer og forhold
netop omkring kultur drøftes og behandles med stort arrangement og deltagelse,
fra Siumut.
Med disse indledende
bemærkninger skal vi fra Siumut sige, at der efter vores mening er behov for
større bevillinger på kulturområdet, ligesom der er behov for et engageret og
velstrukturet kulturarbejde, idet kultur ikke er noget statisk men må
videreudvikles hele tiden.
Kulturen kan kun videreudvikles
ved, at borgerne inddrages i et engageret og helhjertet arbejde, og her er det
meget vigtigt, at borgerne enkeltvis eller gruppevis af egen fri vilje gør en
indsats for at levendegøre kulturen uden at sætte egen vinding derved i
forgrunden.
Det er nødvendigt, at arbejde
velstruktureret og målrettet. Og her kan man tage udgangspunkt i følgende 3
overskrifter, som værende velegnede udgangspunkt.
1) Hvilket dele af vores kultur
skal vi skatte og vedligeholde
2) Hvilket dele af vores kultur,
skal vi arbejde med henblik på den globale udvikling
3) På hvilken måde skal vi
inddrage det grønlandske samfund i forskellige tiltag.
Blandt andet med udgangspunkt i
forannævnte overskrifter vil det blive muligt, at beregne og fordele de
nødvendige bevillinger, og der er ingen tvivl om, at en sådan fremgangsmåde vil
resultere i et mere kraftfuldt og synligt arbejde i forhold til i dag.
Derfor skal vi fra Siumut
opfordre Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse til at foranledige, at
der tilgår nogle ideer til Landstingets Kulturudvalg med ønske om en vurdering
af de fremsatte ideer og forslag.
Afslutningsvis skal vi fra
Siumut nævne som noget meget vigtigt, at der er behov for en revision af
fritidsforordningen af 1988, og i denne forbindelse er det meget vigtigt, at
bane vejen for, at brugen af forsamlingshusene i langt højere grad end hidtil
end i dag, skal fokusere på styrkelsen af kulturarbejdet.
Til allersidst skal vi fra
Siumut udtale, at vi ligger stor vægt på en løbende og gensidigt orientering
mellem Landsstyreområdet og udvalget m.h.p. kontakt med hinanden.
I Siumut ser vi frem til det
videre arbejde, og er parat til at være en interesseret og engageret deltager i
det videre arbejde.
Så er det Godmand Jensen,
Atassut.
Godmand Jensen,
ordfører, Atassut.
Fra Atassut har vi følgende
bemærkninger til Landstingsmedlem Olga Poulsens forespørgselsdebatoplæg om en
klar kulturpolitik i Grønland, selvom forslaget kun fremgår som en overskrift
og er meget mangelfuldt.
Vi har fra Atassut stor
forståelse for Landstingsmedlemmets debatoplæg, nemlig at man opnår en klar
målsætning for det kulturelle arbejde. Derfor har Atassut stor forståelse for
forespørgslen. Alligevel vil vi ikke undlade, at nævne, at vi er godt tilfredse
med Landsstyremedlemmet svarnotat til forespørgslen, fordi vi i Atassut i de
forgangne år har haft en stor vilje til at samarbejde omkring opnåelse af en
klar kulturpolitik i kommunerne, Landstinget og Landsstyret. Og vi skal gøre
opmærksom på, at vi fortsat i dag og i fremtiden agter at bidrage positivt med
uformindsket samarbejdsvilje.
Det kan erkendes, at det kulturpolitiske
arbejde har en meget skiftende karakter, og derfor kan omhandle mange
forskellige emner, hvorfor det kan være vanskeligt, at pege på et bestemt
indsatsområde og målsætning.
Landsstyret gør i sit svarnotat
opmærksomt på den økonomiske situation, som Grønlands Hjemmestyre er underlagt
i forbindelse med det kulturpolitiske arbejde. Men vi kan også se, at der er en
endnu stor vilje til at udvikle kulturarbejdet. Og vi vil heller ikke undlade
at bemærke, at der under Grønlands Hjemmestyre er ansat en konsulent indenfor
kunstområdet og at vi har erfaret, at denne har en klar målsætning, og at der i
samarbejde med kommunerne allerede er opnået meget gode resultater.
Fra Atassut side skal vi
tilsidst erklærer vores principielle tiltrædelse til forespørgselsdebatoplægget
og tager Landsstyrets svarnotat, inklusive de 15 punkters kulturpolitisk
arbejdsgrundlag til efterretning.
Vi skal ligeledes huske på, at
landsstyrekoalitionen, nemlig Inuit Ataqatigiit og Siumut, er ansvarlig for
sagsbehandlingen af nærværende sag.
Næste taler er Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Et samfund der har et
velkørende og aktivt kulturliv er et stærkt samfund, der udviklingen af deres
identitet bevist, og det glæder derfor Inuit Ataqatigiit, at vi nu skal til at
diskutere Olga Poulsens forslag om en klar kulturpolitik i Grønland.
Som bekendt bevilger Landstinget
penge til kulturarbejdet hvert år. Er vores resultater gennem årene tilfredsstillende
siden vi fik indført hjemmestyreordningen ? Er vores bevillingen tilstrækkelige
? Hvis det ikke er tilfældet, hvad og hvordan skal der udvikles.
Kultur er, hvor mennesket selv
skaber og udvikler noget ved hjælp af sin hjerne og hænder, der fremhæver
identitet igennem forfatterskab, digtning, kunsthåndværk, malerifremstilling,
skuespil og gennem musik, og kommer til udtryk på den måde man er overfor sine
medmennesker og naturen. Når vi ser på vores situation i dag, har vi i forhold
til vores naboer endnu langt at gå med udviklingen.
Derfor er det ikke
tilstrækkeligt for Inuit Ataqatigiit, at vi bare giver de årlige bevillingen
når vi ikke har en klar politik m.h.t. udvikling af et mere organiseret
kulturtiltag. Hvilke visioner har vi f.eks. for det kommende år i forbindelse
med udviklingen af teatervirksomhed og hvilke mål er det ? Og har man lagt
penge til side til bevilling og planlægning ?
En af formålene med oprettelsen
af KATUAQ var, at give teatervirkomheden bedre muligheder, og man kan ikke
påstå, at mulighederne for skuespil er blevet bedre, blandt andet på grund af,
at utilstrækkelige bevillinger.
Vi har her i salen også talt om
musik, hvor v har sat os som mål, at oprette en musikskole. Nor
Nogle kommuner er allerede gået
igang med sådanne musikskolen, men vi må håbe, at det bliver impliceret i alle
dele af landet.
Man har netop opstartet med
kursusvirksomhed for kunsthåndværkere, men der er endnu ingen garanti for, om
denne skal være en permanent ordning. Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at
denne udvikling skal være permanent.
Husflidsarbejdere og
kunsthåndværk i Grønland er nødvendige, som økonomisk indtjening, som i forhold
til i dag, skal blive større. At det kan lade sig gøre har vores stammefrænder
i Canada bevist. De vægter deres husflidsarbejdere og kunsthåndværkere så
meget, at de har givet dem muligheder, for at køre det som erhverv. Det må
Landstingets Markedsudvalg undersøge nærmere. Der skal undersøges hvilke
metoder, der kan indføres og tilpasses til vort land.
Som Landsstyremedlemmet i sit
svarnotat nævnte, så bruger vi 2,2 mio. kr. til kulturarbejder, hvoraf der
bruges 600.000 kr. til bevaringsværdige og fredede bygninger. Hvorfor kan vi
ikke bevilge penge til renovering af disse bygninger, som andre bygninger, og
bruge pengene til kulturen ?
Og i den forbindelse er der
mange vædigenstande, der har relation til kulturen, som barer opbevares i
Danmark, som Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt at få hjem. E bliver
opbevaret i Danmark, fordi vi ikke har sikre opbevaringssteder. Man kan således
ikke komme uden om, at der tilstadighed skal udvikling til på
museumsvirksomhederne. I dag er den moderne teknik, så som video og edb blevet
en del af vores dagligdag og hverdag.
Den store dille med spil som
børnene er så optaget af, kunne måske tilpasses grønlandske forhold, måske med
baggrund i vores sagaer og sagn. Men vi skal ikke bare fokusere disse ting, men
det er også vigtigt, at børnene skal kunne skabe noget elv, ved hjælp af deres
hjerne, krop og stemmer. Der er jo mange børn,. Der bare venter på
mulighederne.
Der mangler instruktører til at
beskæftige sig med musik, sang, teater og kunst, vi skal arbejde seriøst med,
at dygtiggøre potentielle instruktører. Det er nødvendigt, at vi også bevilger
penge til sådanne tiltag. I forbindelse med udviklingen af sådanne tiltag kan
man ikke komme uden om samarbejde med kommunerne. Vi kan ikke lade vores børn
vokse op foran computere og videoer, men skal animere dem til at udvikle sig og
interesse sig med baggrund af vort lands rigdomme som historie.
Men de store forventninger til
turismen til fremtiden er det yderst vigtigt, at vi udad til kan fremvise en
veludviklet kultur.
Heldigvis er produktion af film
og video i Grønland blevet mere markant de seneste år. Og det er også
glædeligt, at danskere producerer flere film om Grønland. Vi skal dog ikke bare
sætte vores lid til dem, da vi har allerede har set at vi har mange unge
grønlændere, og Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at vi er med til at
udvikle deres evner,
I dag har vi mange musikere, og
resultatet er, at der er udgivet mange CD'ere med mere. Men markedet er
desværre ikke tilstrækkeligt til, og det er derfor usikkert om de kan leve at
deres musik. Derfor skal man henstille til, at man i udgangspunkt i den viden
de har, at vi skal bruge vores ressourcer bedre gennem samarbejde.
Derudover skal man være
opmærksom på, at de virksomheder, der får offentligt støtte gennem Finansloven
KNR og Attuargiafik ikke skal konkurrere med de private pladeselskaber. Disse
får jo ingen større tilskud fra det offentlige.
Det er glædeligt, at man i
forbindelse med arrangementer med Asii, at kajakken der ellers var ved at
forsvinde igen er blevet synlig. Det er også glædeligt at man igennem Asii igen
er kommet igang med trommedans .På grund af vigtigheden af at Asii-stillingerne
skal være permanente, skal vi opfordre de unge til, at de skal være med til, at
samarbejde omkring disse arrangementer.
Det er også glædeligt at
hundeslædeforeninger er blevet oprettet i hundeslædedistrikter m.h.p. En
bevaring af hundeslædekørslen. Heldigvis har vi også en kunstskole og der er
heldigvis mange sangkor der er velorganiserede, der er til glæde for deres
medborgere og er givtige for dem. Og der er heldigvis mange der koncentrerer
sig om husflid- og kunsthåndværk trods trange vilkår for disse arbejder.
Kultur er noget vi ikke kan
undvære, der giver til menneskets åndelige liv, mennesket bliver åndelige
rigere, når de ... inderste tanker, som de giver videre til deres medmennesker
gennem synssans, hørersans og gennem følelser. Hvis samfundet også skal blive
åndelige stærkere i dag skal vi koncentrere os mere om det. Mange ressourcer
der kan være til gavn for os alle, lader bare vente på sig, for at blive brugt.
Inuit Ataqatigiit er godt klar
over, at der er et stærkt økonomisk spørgsmål til udvikling af samfundet, og vi
mener, at det er meget nødvendigt, at realisere vores visioner, og
tilkendegiver vores støtte her fra salen.
Derfor skal vi henstille til, at
vi i forbindelse med behandlingen af næste års Finanslov finder midler til
disse formål.
Med disse bemærkninger støtter
Inuit Ataqatigiit Landsstyrets planer om nedsættelse af arbejdsgruppe og vil
hermed stille følgende forslag til at arbejdet i udvalget for Kultur og
Undervisning:
For det første klare
målsætninger for kulturarbejdet til de kommende år, igennem teater, musik,
forfatterskab, husflid- og kunsthåndværk, film og videoproduktion.
For det andet, der skal inden
udarbejdelsen af næste års bevillinger findes penge til bevillinger. I den
forbindelse skal alle muligheder prøves, og hvis der er problemer med ar finde
midler, så skal man undersøge om man kan tage penge fra de eksisterende
afgifter. Desuden skal man være endnu mere være opmærksom på end i dag, på de
finansieringsmuligheder, som der er inden for det nordiske samarbejde.
Der skal i samarbejde med
kommunerne også udvikles. Der skal sættes mål for, at der på kysten skal være
mere aktivitet og overvågenhed i kulturarbejdet, og der skal gives mulighed
for, en mere organiseret kursusvirksomhed for interessenter, f.eks. inden for
teater, musik, husflid- og kunsthåndværk.
Tilsidst skal vi bemærke, at det
altid er en stor oplevelse når man kommer til et samfund, der er kulturelt
aktivt, og Inuit Ataqatigiit mener, at det er vores mål med selvstyre og mere
selvstændighed, at det bliver endnu vigtige at udvikle disse tiltag - endnu
mere. Derfor anser vi det for vores pligt, art et samfund skal skabe bedre
vilkår for sine aktive medborgere inden for kulturen.
Taletiden var ganske vist
overskredet lidt, men det har vi set igennem fingre med, men så er det Mogens
Kleist, der står for tur nu.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Forslagsstilleren Olga Poulsen
anfører blandt andet, at vi ikke har en politik omkring det og anfører videre,
at det kan være vanskeligt, at arbejde med begrebet med en klar målsætning,
mens hun nævner, at sådanne kan være sinkende faktorer i arbejdet.
Man kan stille Olga Poulsen det
spørgsmål, hvilke eksempler hun kan nævne som argumenter for sit forslag, da
hun efter at have givet sit forslag en klar overskrift ikke har nedfældet klare
argumenter for beskrivelse af sit forslags indhold.
Forespørgeren efterlyser en klar
kulturpolitik her i landet, og vi viol dertil bemærke, at ordets kultur betydning
og indhold er blevet udvidet og kan nu forstås forskelligt. Et af indholdene af
ordet kultur, er vores mulighed for at kunne leve i udvikling, men vi
planlægger og udjævner påvirkningerne udefra, for når vi kikker 50 år tilbage
på den tilværelse vi fører i dag, kan vi godt se, hvordan udviklingen er gået,
og det er blot det, at vi ved tilpasning og påvirkninger udefra, har viden om
dele af de forannævnte, som har hat stor påvirkning af vores kultur, og dette
forhold også vil gælde fremover, og ved fortsatte påvirkninger udefra.
Begrebet kultur kan jo være den,
at det er fortsatte udviklingsveje vi grønlændere i over 4000 år har overlevet
i et af de mest ugæstfrie områder i verden, mens vi ujævner og tilpasser os
forholdene omkring omgivelserne, og vi har levet i vort land ved en god
udnyttelse af vores mulige udnyttelse af fangstdyr, og vi bor da i vores land
endnu.
Vi vil fra Kandidatforbundet
give vores støtte til de af Landsstyret anførte forhold og de målsætninger som
man stiler efter.
Hvis man i befolkningen bedst
muligt il opnå begrebet kultur, må man have udbredte mål fra barneårene til de
ældre, og vi mener ikke mindst, at målet må være, at vi skal have alle borgere
i landet med i det nævnte - uanset hvor i landet man bor.
Om betingelserne for kunstnerne
boende her i landet, som jo også har betydning i begrebet kultur, vil vi fra
Kandidatforbundet henvise til og ikke mindst m.h.t. den der er nævnt i
forbindelse med anlæggelse og oprettelsen af kulturhuset KATUAQ skuespil,
kunstnerne her i landet, og vi vil fra vores side anbefale, og mener også at
disse vil blive endnu bedre anvendt i den kommende tid, hvilket vi vil anbefale
fra Kandidatforbundets side.
Der er mange områder, der kan
nævnes og omtales, men vi vil her anfører de mange foreninger på kysten, der
skaffer sig indtægter ved bingospil. Vi mener, at arrangementerne af disse
bingospil kan bringes ind under mere ordnede forhold.
Vi vil fra Kandidatforbundet
anbefale, at tipsmidlernes placering fremover bliver til en placering direkte
under idrætsforbundet, for hvorfor skal et landsstyremedlem være ansvarlig
overfor dele af midlerne, for det vil være bedre at idrætsforbundet er den
direkte ansvarlige for midlerne. Områder der kan nævnes er mange og fra
Kandidatforbundet vil vi anføre, at vi ønsker at være med i arbejdet i, om at
kunne danne en klar kulturpolitik.
Vi håber, at Landsstyret
fremover, ved et klare samarbejde med Landstinget fremover kommer til at danne
et klare begreb i kulturen samt klart fastsætte midler til at arbejde med
kulturen i den økonomiske prioriteringsliste.
Med disse korte bemærkninger vil
vi give vores støtte til forslagsstilleren af nærværende debat samt bemærke, at
i vil støtte Landsstyret i det kommende arbejde og udmøntningen heraf.
Og vi går videre med
forslagsstilleren Olga Poulsen.
Olga Poulsen,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Indledningsvis så skal jeg
beklage, at mit forsalg, at man ikke har været glad for den udformning, som den
er blevet fremlagt på, selvom man principielt støtter baggrunden herfor. Men
det primære skyldes, at jeg ikke har begrundet mit forslag klart nok, lad det
være, jeg tager det til efterretning, men det skyldes måske min manglende
erfaring i forbindelse med landstingsarbejdet. Næste gang, vil jeg nok sørge
for, at komme med en meget klare begrundelse.
Indledningsvis vil jeg til
Siumuts ordfører nævne, at jeg ved, at vi i Kultur- og Uddannelsesudvalget har
haft en større debat om kulturen, og blandt andet drøftet behovet for en klar
kulturpolitik i udvalget. Det er helt på sin plads, og set er også vores pligt
at gøre det.
Og jeg skal beklage, at jeg i
mit forslag ikke har nævnt debatten i Kultur- og Uddannelsesudvalget, men jeg
har ikke følt det som min pligt, som landstingsmedlem, at nævne den debat som
vi har haft i Kulturudvalget, som alene har været en debat uden beslutninger.
Det havde været noget helt andet, hvis jeg som formand havde været forpligtet
til, at give vores drøftelser videre.
Landsstyremedlemmet nævner i sit
svarnotat, at den første kulturpolitik fremgår af Finansloven. Jeg synes det er
meget væsentligt at præcisere, at det selvfølgelig er rigtigt, at de penge vi
giver til kulturen fremgår men på trods af det, så er det for meste sådan, men
en uklar kulturpolitik har afstedkommet at vi som landstingsmedlemmer har svært
ved at forelå finansieringen af kulturelle områder, og det er det jeg
efterlyser.
Vi skal have en meget klar
kulturpolitik, således at vi inden for de midler, som bevilges til kultur kan
prioritere meget mere klart, og det er blandt andet det, som vi også har
drøftet i Kultur- og Undervisningsudvalget.
Jeg er glad for, at jeg har
fremsat mit forslag, selvom vi bevilger penge til kultur, så er det ikke det
samme, som om, vi har en politik på området, mon forståelse er ikke sådan.
Jeg er derfor glad for, at
Landsstyremedlemmet i sit svar nævner ideerne om et rådgivende udvalg indenfor
kulturområdet, det nævnte vi også i vores besvarelse fra Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende det arbejde, der skal udføres der indenfor kulturområdet, så vil dette
være en god støtte for en klar kulturpolitik.
Og jeg synes vi m prioritere
kulturområdet således at vi afgiver penge, således at vi kan have en klar
politik på området.
Til Atassuts bemærkninger, så
skal jeg atter engang beklage, at jeg ikke har begrundet mit forslag klarere,
men I sagde I jeres ordførerindlæg, at det kan erkendes, og jeg tillader mig at
citere "at det kan erkendes, at det kulturpolitiske arbejde har en meget
skiftende karakter, og derfor kan omhandle mange forskellige emner, hvorfor det
kan være vanskeligt, at penge på et bestemt indsatsområde eller
målsætning". Det er meget meget rigtigt.
Det er også rigtigt, at
forskellige kulturer udefra, og den indflydelse de har på os, og dette gøre det
endnu mere klarere, at vi bør have en klar kulturpolitik. Vi skal også tage
kultur til os udefra, men vi må prioritere, hvad det er vi skal have udefra,
det må vi også have en politik om.
Vedrørende Kandidatforbundet
bemærkninger, så var der et klar spørgsmål, så er der fra forskellige kulturelle
arbejdere, ikke kun personligt, men vi har også hørt det adskillige gange via
medierne og ved at de henvender sig til os som politikere, som ellers har ville
igangsætte noget, men som har fået et afslag fra det offentlige, som også
skyldes efter min opfattelse, at man ikke har en klar politik på området,
således at man ikke ved, hvordan penge kan bruges, der er en hel masse
ansøgninger som ikke får tilskud, måske igennem en bedre prioritering og en
klarere politik på området, så vil det gøre det hele klare for os, men også for
kulturarbejderne i vort land.
Men alt set under et, så er man
er glad for mit forslag til forespørgselsdebat er blevet meget vel modtaget
ikke mindst fra Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg, som kan bruges og bygges
videre på i det fortsatte arbejde.
Jeg siger mange tak for
indlæggene.
Og nu er det Otto Steenholdt,
uden for partiordførerne.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Du skal ikke beklage dig, det er
ikke din skyld, den er blevet sat på dagsordenen, og jeg synes ikke, at du skal
tage de andre bemærkninger om manglende begrundelser dårligt. Det skal du ikke
tungt så tungt, det ville nok have været bedre, hvis der havde været nogle
supplerende baggrunde.
Jeg har et spørgsmål til
Landsstyremedlemmet som fremkom med et meget langt svar til et ganske kort
forslag, synes du din besvarelse er klar, fordi vi har også næste punkt, som
også har en del med kulturen at gøre ?
Så er det Landsstyremedlemmet
for Kultur med et svar til ordførerne.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak Indledningsvis vil jeg
vedrørende Siumuts ordførens indlæg udtale, så vil jeg tillade mig at citere,
"at det er behov for et engageret og velstruktureret kulturarbejde"
jeg er glad for Siumuts indlæg, og skal minde om, at vi i forbindelse med
planlægningen af udarbejdelsen af Finansloven, at vi samtidigt må opfordre alle
partier og Kandidatforbundet, at være med i opgaven omkring realiseringen,
f.eks. hvis vi har behov for flere penge til kulturen, så er det nødvendigt, at
der bliver stillet nogle forslag ud over de, som allerede fremgår af
Finansloven for 2000. Således at vi allerede på nuværende tidspunkt kan lave
prioriteringer m.m.
Fordi jeg blandt andet har
erfaret, at vi inden for kulturområdet har erfaret, at f.eks de penge vi giver
i tilskud, de er nogle gange kun nok til et ½ år, og det er derfor meget
vigtigt, at i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslov, finder ud af på en
konstruktiv måde, at planlægge hvordan vi skal prioritere kulturområdet.
Siumut har fremsat 3 punkter i
overskrifter, som værende et velegnet udgangspunkt i det videre arbejde, og jeg
vil finde det som en god idé, at disse indgår i Kulturudvalgets videre arbejde,
også selvfølgelig sammen med de andre ideer, der er fremkommet under denne
debat.
Til Atassuts ordførens indlæg
ved Godmand Jensen, så er jeg glad for, at Atassut viser vilje til at deltage
aktivt i kulturarbejdet, og til at samarbejde. Ligesom de støtter de 5 punkters
kulturpolitiske arbejdsgrundlag, som jeg nævnte i mit svarnotat til
forespørgeren.
Vedrørende Inuit Ataqatigiit
roman af et ordførerindlæg, så skal jeg der til indledningsvis bemærke, så er
der en hel del indstillinger og henstillinger, som man ikke kan være uenig i.
Jeg mener ikke de er noget vi ikke er enige om, det kan godt være, at jeg har
overset noget, men såvidt jeg kan se, så er vi alle enige, og ikke uenige om
noget.
Men jeg synes dog, at det er for
meget at sige, at vi ikke har nogen politik for området, det er for meget. Som
jeg præciserede i mit svarnotat, så fremgår vores kulturpolitik af Finansloven.
Men jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiit i deres ordførerindlæg opfordrer til,
at kulturarbejdet foregår i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, og at denne
skal udvikles. Alt skal ikke foregå centralt som jeg også nævnte i mit
svarnotat.
Derfor er det meget nødvendigt,
at hvis vores kulturpolitik skal lykkes, at man samarbejder med kommunerne.
IA har også 3 henstillinger og
forslag som jeg også mener skal tages med i Kulturudvalgets videre arbejde.
Til Kandidatforbundet skal jeg
indledningsvis også sige til Kandidatforbundet for deres støtte til mit
svarnotat. I bemærker i jeres ordførerindlæg, så nævnte i specielt de mange
lokale foreninger på kysten, som skaffer sig indtægter ved bingospil, og I
mener, at arrangementer af disse bingospil skal bringes ind under mere ordnede
forhold. Jeg mener, at vi ikke skal begrænse de enkelte foreningers egne
muligheder for selv at skaffe indtægter, det skal vi ikke blande os i fra
centralt hold, hvordan de skaffe midler til deres arbejde, men vi kan
selvfølgelig tage det op igen.
I nævnte specielt tipsmidlerne
og deres administration og indstillede noget der. Dertil skal jeg udtale, at
tips- og lottomidlerne er arrangeret således, at der er 3 puljer, hvor første
pulje er midler til det idrætslige område, således at 5,5 mio. kr. tilfalder
Grønlands Idrætsforbund og 1 mio. kr. til Team Grønland. Vi har således
allerede banet vej for, at idrætsforbundet kan prioritere indenfor de givne
bevillinger, inden for de 5,5 mio. kr.
Pulje B er til børne- og
ungdomsområdet, f.eks. bevillinger til Sorleq, som bliver bevilget derfra 1,5
mio. kr. Som Sorleq også selv fordeler. Og endelig har vi en pulje C, som er
til andre formål, og det er andre kulturelle aktiviteter, også til initiativer
indenfor sundhed og det sociale område, og til fritidsområdet og forskning, det
er også det. Her er der i pulje C 3 mio. kr. til fordeling.
Vedrørende Olga Poulsens
bemærkninger stillet til mig som forslagsstiller, du påpegede at det ikke af
Finansloven fremgår, hvilken kulturpolitik vi har, men at vi skal bruge andre
veje, hvad så, hvorledes fremgår så vores kulturpolitik ?
Jeg synes, at vi i samarbejde
med Kulturudvalget prioriterer vores kulturpolitik fremover. Og jeg håber, at
før vi nedsætter Kulturrådet, at vi vil have et konstruktivt samarbejde med jer
i Kulturudvalget, således at I også deltager aktivt i det videre arbejde, også
i forbindelse med prioritering på kulturområdet.
Der er en hel del, der har bedt
om ordet, og uden for partiordførerne er det Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Atassut.
Jeg har bedt om ordet fordi
forslagsstilleren har fremsat et beslutningsforslag jvf. Landstingets
forretningsorden § 32 om en klar kulturpolitik, fordi som hun siger, at der
ikke er en klar kulturpolitik.
Atassut finder det meget
vigtigt, at vi fortsat drøfter kulturen og dens udvikling, det kan man ikke
stille spørgsmålstegn ved, men jeg undrer mig over forslagsstillerens forslag,
at der ikke er nye begrundelser herfor, og må stille sig det spørgsmål, så har
hun kun brugt 4 linier til sit forslag og at den har følgende afstedkommet
meget administrativt arbejde for Landstingets Formandsskab, Landstingets
Bureau, Landstingets Sekretariat, Landstinget, partierne m.m.
Man kan selvfølgelig ikke stille
spørgsmålstegn ved de enkelte medlemmers ret til at stille spørgsmål, men det
jeg sætter spørgsmålstegn ved er om Formandsskabet har vurderet det rigtigt når
de har sat forslaget på dagsordenen.
Da Olga Poulsen selv er medlem
af landsstyrekoalitionen Inuit Ataqatigiit og Siumut ikke kun er medlem men
tillige formand for et politisk udvalg, nemlig Kultur- og
Undervisningsudvalget, fordi Landsstyret ikke har en klar kulturpolitik som hun
siger i sit forslag.
Jeg er selvfølgelig ikke enig i,
at der ikke er en klar kulturpolitik og kan ikke gå ind for det på følgende
baggrund, da det af landsstyrekoalitionsaftalen har en klar kulturpolitik, som
de vil arbejde ud fra i de næste 4 år. Aftalen er underskrevet af begge
partiformænd, nemlig Jonathan Motzfeldt og Josef Motzfeldt, og jeg forventer
selvfølgelig også, at begge partiers hovedbestyrelser er enig i
Landsstyrekoalitionsaftalen, og har dette som udgangspunkt i deres kulturelle
arbejde. Der er endnu ikke gået et år siden landsstyrekoaltionen gik igang med
deres arbejde, og der er en klar kulturpolitik der, som ikke er (nok)
Siumuts og IA's koalitionsaftale
fremgår af del 11 i deres koliationsaftale og kan læses på side 7.
Selvfølgelig har Atassut også en
klar kulturpolitik, og det kan alle og enhver læse, og en del af vores
målsætninger har vores ordfører allerede nævnt, det kan man bl.a. læse om i
vores partiprogram på side 20 under kultur- og fritidsområdet. Jeg regner fuldt
og fast med, at det nævnte af Inuit Ataqatigiit og Siumut i deres
kulturpolitik, selvfølgelig vil være glad for, at oppositionen støtter deres
kulturpolitik, og at kulturpolitikken ikke vender i fremtiden. Vi er på rette
spor.
Jeg vil til Siumuts ordfører
sige, IA's ordførers indlæg ser ud som et oppositionsindlæg.
Jeg skal overfor dig påpege, at
du har overskredet tidsfristen, du har kun 5 minutter til rådighed i henhold
til forretningsordenen.
Også uden for ordførerne er det
Ruth Heilmann, der har bedt om ordet.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg har bedt om ordet, for at
give min støtte til Per Berthelsen, da jeg også er medlem af Kultur- og
Undervisningsudvalget, så er jeg meget glad for denne debat, der er i dag, men
vi kan selvfølgelig ikke drøfte kulturen på en dag, vi har brug for længere
tid, til at debattere en samlet kulturpolitik, og vi har derfor i
Kulturudvalget, igangsat et arbejde omkring en klar kulturpolitik, og vi har
haft en meget indgående debat der, hvoraf en stor del også er blevet berørt i
IA's ordførerindlæg.
Vi har også haft et samråd med
Landsstyremedlemmet for Kultur i udvalget, således vi i fællesskab kan
fremlægge en klar kulturpolitik.
Og Landsstyremedlemmets
svarnotat er helt i overensstemmelse med udvalgets ønsker og forhåbninger,
således at berørte instanser, at de tages med på råd, således at forskellige
sektorer indenfor kulturområdet tages med på råd, og at disse er med i den
fortsatte udvikling af kulturpolitikken, selvfølgelig i samarbejde med
Kulturudvalget.
Jeg synes at Kulturudvalget er
parat til at være med i det fortsatte arbejde, og jeg forventer selvfølgelig
også, at udvalgets formand vil være med i dette arbejde.
Da det også er vigtigt i
kulturarbejdet, at befolkningen også tages med på råd, hvordan de selv ønsker
at forholdene skal være, så mener jeg at Landsstyremedlemmets svarnotat, at det
fremgår at man er gået igang, og at vi bær støtte dette, og vi vil altid fra
udvalget være klar i det fortsatte arbejde. Samtlige partier og
Kandidatforbundet er repræsenteret i udvalget. Vi ved hvilken opgave vi har i
udvalget.
Man kan selvfølgelig nævne og
har nævnt hvor man mener, at der skal finde en udvikling sted, vores kulturelle
historie kan ikke kun hentes i museerne, vi tager selvfølgelig selv og besøger
museerne, og museumsområdet bør selvfølgelig også styrkes, ligesom
forfatterområdet også bør styrkes, da vi ved, at læse grønlandsk litteratur
også får en tro på sig selv.
Skuespil, forfatterskab, så er
det meget vigtigt, så er vi fra Siumut enig i, at disse områder skal styrkes,
og har selvfølgelig ønsket, at lovgivningen omkring teatervirksomhed, også
snarest kommer på plads. Der er mange punkter inden for de enkelte områder, som
vi kan debattere, men det kan vi ikke klare på en enkelt dag. Og jeg er derfor
glad for, og mener, at vi bør støtte det arbejde, der allerede er igangsat.
For såvidt angår IA's ordførens
indlæg, så vil jeg gerne citere, at hun nævnte noget omkring "at det er
glædeligt, at man i forbindelse med arrangementer, at Asii-kajakken der ellers
er ved at forsvinde, er blevet synligt". Men jeg glæder mig, at vi havde
haft en timodo til Olga Poulsen, som har igangsat en organisering omkring
kajak.
Men jeg mener, at IA's forslag
omkring de 3 punkter, dem kan vi allesammen gå ind for, og jeg mener, at vi bør
støtte dem.
Så er det Inuit Ataqatigiits
partiordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg er glad for, at vores
fyldige ordførerindlæg er blevet taget med. Den har vi måtte forkorte, fordi
der er så mange ting, som vi gerne ville have fremført. Vi har lagt vægt på, at
komme med nogle konkrete forslag, og jeg er også glad for, at
Landsstyremedlemmet under sin besvarelse takkede for dette.
Det man gentagne gange har vendt
tilbage til, at forslagsstilleren ikke har begrundet sit forslag. Det synes jeg
ikke er noget vi bør drøfte jer, men vi bør drøfte, hvad der er for nogle mål
vi sætter os for fremtiden, indenfor kulturlivet. Men såfremt man ikke har
noget andet, at skulle sige, så kan man jo altid vende tilbage til det. Og det
er vores opgave, at arbejde for udviklingen af den kultur, vi allesammen
elsker.
Blandt andet Atassuts formand
var inde på, og blot påpeger selve overskriften. Hvorfor har i så ikke brugt
jeres ordfører til at komme med nogle melding om, hvad Jeres kulturpolitik er,
og jeg mener, at det er en ansvarsforflygtigelse, hvor man også var inde på, at
det er Inuit Ataqatigiit og Siumut, nemlig landsstyrekoalitionen, der skal have
en kulturpolitik, skal Atassut ikke også være med ? Og det vi taler om her, er
at vi allesammen i trit med hinanden skal arbejde for vores kultur.
Og jeg skal også lige nævne, at
de får os til at se ud som om, vi er en del oppositionen, det er slet ikke
tilfældet, men vi kan jo ikke sige, at vi opponere imod Landsstyret, vi støtter
deres initiativer, vi går ind for, at der bliver dannet et rådgivende udvalg,
ligesom vi også er med til, og vi håber ikke at man misforstår de ting, som er
essensens i det, og alene det viser jo, hvor vigtigt det er, at vi netop drøfter
kulturpolitikken, det viser interessen jo.
Og afslutningsvis skal jeg også
nævne, det som Siumut var inde på, at nogle af vores forslag, også harmonerer
med Siumuts forslag, og det viser blot, hvor enige vi er i sagen.
Og så er det Kandidatforbundets
ordfører, Anton Frederiksen.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Det jeg savner er hundeslædeløb
ved Grønland, som også er af vigtighed for vores kultur, som også er meget
bevaringsværdigt, der vil jeg nævne overfor Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke, at man i større grad støtter det, også
økonomisk. Hver eneste år bliver der arrangere hundeslædevæddeløb og man er
meget glad for det, og heldigvis nævner man også foreningen Kajak, og det er
også en af de største kulturskatte vi har, heroppe i Grønland.
Og det forrige Landsting blev
det besluttet, at vedrørende husflidsarbejder, der har vi haft en meget
omfattende debat her, hvor man også traf en beslutning om, at vi skulle på en
tur til Canada, for at hente inspiration, og der kunne jeg godt tænke mig at
vide, om det er blevet til noget, fordi vi måske kunne lære noget om deres
salgsorganisation og eventuelt uddannelse af kunstnerne.
Grønlandske kunstnere og deres
problemer, dem må vi også komme ind på her ved denne debat, det er vedrørende
skatteforholdene. De skaber meget store problemer og hvor man blandt andet også
måske derfor blot kan gå i stå på grund af disse problemer. Det er ikke alle
der har disse problemer, men netop dette punkt bør Landsstyret også have i
baghovedet, hvorfor man eventuelt kan komme med nogle lettelser eller finde en
anden ordning, således at forholdene kan blive nemmere for denne gruppe.
Og nu er det Kandidatforbundets
ordfører, Mogens Kleist, der har bedt om ordet, for en kort bemærkning.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Jeg mener for såvidt angår Olga
Poulsens forslag og Daniel Skiftes bemærkninger om Siumut-IA-koalitionen, så er
det ikke det vi drøfter nu. Ethvert medlem har ret til at fremlægge en forespørgsel
uanset om man sidder i koalition eller ej.
Jeg vil overfor Landsstyret
præcisere, at det jeg sagde om bingo, så er det jeg vil frem til, det er for
lave deres aktiviteter, er nødt til at afholde bingospil for at finansiere
deres aktiviteter.
Jeg mener også, at
Landsstyremedlemmet for Kultur vedrørende hendes bemærkninger, så mener vi
også, at det er nødvendigt med en klar kulturpolitik. Der skal satses mere på
kulturpolitikken også indenfor Landsstyreområdet. Kulturområdet skal også
styrkes rent administrativt. Kultur indenfor sprog og uddannelse må styrke på
alle områder.
Så har Siumuts ordfører Per
Berthelsen også bedt om ordet.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Jeg vil ikke undlade at bemærke
Atassuts formandens udtalelser vedrørende vores bemærkninger overfor
forslagsstilleren. Det der er sket er ikke et problem mellem
koalitionspartnerne, men det er en påpegning overfor forslagsstilleren, som
også forslagsstilleren tog til efterretning, og jeg undrer mig derfor over
Daniel Skiftes udtalelser. Jeg mener ikke, at der har været grundlag herfor,
for Daniel Skiftes udtalelser.
Det der er sket nu kan måske
betegnes som et lille teknisk uheld, som også blot viser, at der ikke er
grundlag for Daniel Skiftes forsøg på, at så splid mellem IA og Siumut. Jeg
mener, at forslaget snarere har lagt grobund for et videre samarbejde og et
bredere samarbejde.
Daniel Skifte har bedt om ordet
igen.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Først og fremmest til den
sidste taler, så ar min udtalelse baggrund i Siumuts ordførers første indlæg,
hvor man siger, at man fandt det uacceptabelt, at man debatterede kulturen på
baggrund af 4 intetsigende linier. Jeg skal også præcisere, at jeg ikke snakker
som partiformand, men som menigt landstingsmedlem.
Forslagsstilleren brugte som
begrundelse for sit korte forslag, at hun kun har været medlem af Landstinget i
ganske kort tid, jeg kan selvfølgelig ikke gå ind for og acceptere dette, fordi
jeg forsvarer IA's og Siumuts kulturpolitik, men en af dem siger, at de ikke
har en klar kulturpolitik, men jeg forsvarer landsstyrekoalitionen IA og Siumut
fordi de har en klar kulturpolitik, og jeg regner ikke med, at de har en
kulturpolitik for sjov.
Det var på den baggrund, jeg
fremsagde minde udtalelser. For såvidt angår Mogens Kleists bemærkninger, så
vil jeg ikke kommentere det yderligere. Tak.
Ole Lynge, har også bedt om
ordet uden for ordførerrækken.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Jeg vil blot vedrørende Daniel
Skiftes udtalelser, hvor han spurgte Formandsskabet konkret vedrørende
nærværende dagsordenspunkt, selvom det ikke vedrører selve forespørgslen, så
har Formandsskabet selvfølgelig vurderet forslaget, og hvordan det skulle
behandles.
Formandsskabet har foreslået, at
forslaget blev drøftet her i salen, da man ikke så noget til hindring herfor.
Det kan godt være, at man kan sætte spørgsmålstegn ved det, men vi har også
allerede godkendt dagsordenen af alle, og vi har også atter engang på et senere
tidspunkt den 21. februar fremsendt forslag til dagsorden, hvor man kunne have påpeget
dette.
Jeg skal også præcisere, når
forslagsstilleren har stillet det som en forespørgselsdebat, så har det været
svært for Formandsskabet, at komme uden om, at sætte det på dagsordenen.
.
Så har Landsstyreformanden
Jonathan Motzfeldt, bedt om ordet.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Til Daniel Skifte, til trøst, så
vil jeg også sige, at dine bemærkninger vedrørende koalitionspartiernes
kultursamarbejde, så er det rigtigt, at vi selvfølgelig har en kulturpolitik i
vores koalitionsaftale. Jeg er også meget glad for, at man bemærker, at
Landsstyremedlemmets besvarelse af forslaget, hvor man præcisere, hvilke
initiativer, der er i gang på nuværende tidspunkt.
Det vi nu debattere mangler
selvfølgelig noget, at vi mangler et fast udgangspunkt, kultur er ikke noget
man bare kan tage og ligge det på bordet, og sige, her er kulturen, vores liv
er kultur, fåreholdere, fangere, fiskere, har deres egen kultur, skolerne og
erhvervslivet har deres egen kulturer, som bliver kaldt kulturer, det er alt
sammen deres udviklingsmuligheder og deres kulturelle udviklingsmuligheder til
udvikling af kulturen på det enkelte område.
Når vi drøfter kulturen har vi
tendens til, f.eks. er kunstnernes vilkår, hvordan står det til med musiklivet
i Grønland, hvorfor har vi igangsat musikskoler her og nu ? Det fremgår også at
koalitionsaftalen, at vi skal have en musikskole. Vi havde engang et
symfoniorkester i Nuuk, landet med så få, vi er et meget musikalsk folk, som
kunne have igangsat symfoniorkester.
Der er altså mange ting, som vi
kan drøfte i forbindelse med fastlæggelse af en klar kulturpolitik, men vi skal
være glade for, som Landsstyremedlemmet for Kultur nævnte, at der er igangsat
et arbejde blandt andet i samarbejde med Kulturudvalget, som skal løfte det
hele op på et højere niveau.
Vores forfattere, digtere,
hvordan behandler vi dem ? Er der noget vi mangler der ? Men konkrete
kulturområder man satser på, f.eks. det som fremgår af koalitionsaftalen mellem
Siumut og Inuit Ataqatigiit blandt andet omkring en musikskole
Jeg vil afsluttende sige, at de
vi opstartede KATUAQ, så blev verden uden for åbnet, vi ved opstarten af KATUAQ
også foregik i lang tid, og en lang debat, men nu har vi opfattet KATUAQ, som
et fælles kulturelt samlingssted, også selvom man i begyndelsen sagde, at det
var penge ud af vinduet. Men vi har KATUAQ at være glade for - allerede en hel
del, ikke kun internt i Grønland, men også udadtil og indadtil.
Derfor må vi sige, at jeg mener
ikke, at der er grundlag for, at sige, at vi ikke har en kulturpolitik, det er
for meget at sige, at vi ikke har en klar kulturpolitik. Vi har allerede vist,
at vi har en hel delt kulturelt at byde på, at vi har evner som vi stadigvæk
kan videreudvikle, og som vi blot skal gyde, for blot, der er stadigvæk en hel
del, som vi kan kikke videre på, og vi skal ikke sige, at vi er et folk uden
kultur, vi har en klar kultur.
Hans Enoksen har også bedt om
ordet, som jeg formoder er sidste gang.
Hans Enoksen, Siumut.
Jeg vil ikke blande mig i de forskellige
stridigheder, der er internt, men der bliver af flere talere udtalt, at der
mangler begrundelse for forslaget. Jeg mener ikke, at der er grundlag, for at
sige det, fordi hvis den ikke var egnet til det, så kunne Formandsskabet jo
have sagt, at det ikke var nok til at blive taget op, og så havde vi undgået
det, som sker nu.
Det fremgår også af vores
forretningsorden, at forslag skal være klart begrundet. Jeg forventer, at man
er mere åbent overfor det, fra Formandsskabets side
Jeg var lidt for hurtigt, der er
flere der har bedt om ordet, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Daniel Skifte påpegede, at der
blev fra et af landstingsmedlemmerne fra koalitionspartierne sagt, at der var
en klar kulturpolitik, Landsstyremedlemmet sagde, at vi har en klar
kulturpolitik.
Jeg giver også tilladelse til,
at forslagsstilleren kan komme med en kort bemærkning.
Olga Poulsen,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort. Jeg vil også sige,
at som forslagsstiller, så har jeg ikke sagt, at vi ikke har en kulturpolitik.
Det jeg har nævnt i mit forslag er, at vi ikke har en klar kulturpolitik. Jeg
siger ikke, at vi ikke har en klar kulturpolitik eller kultur, det var blot en
præcisering af, at forslaget er begrundet i manglende kulturpolitik.
Godmand Rasmussen har også bedt
om ordet, derefter er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Lise Skifte Lennert
med de allersidste bemærkninger.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg undrer mig ikke over, som
jeg også sagde i går, at vi skal væk fra overfladiskheden her fra denne
talerstol, det er almindeligt, at man er overfladisk. Beskyldninger, hvad er
det for noget, vi må væk fra det, der er alt for mange, der bruger denne
talerstol til udenoms snak.
Her kan man så ikke undrer sig
over, at IA ordføreren i sin ordførerindlæg sagde, at vi ikke siger noget, vil
du kræve, at vi skal sige, at vi skal gentage vores kulturpolitik, fra vores
partiprogram i vores ordførerindlæg. Dygtige politikere skal ikke gøre sådan.
Jeg undrer mig lidt over, som
den omvendte verden, at Daniel roser jo IA og Siumut for deres kulturpolitik.
Bagefter angribe man Daniel fordi han roser IA's og Siumuts kulturpolitik. Det
er den omvendte verden.
Hvis Atassut havde siddet i
landsstyresamarbejdet, så havde jeg først kikket på koalitionsaftalen på
kulturområdet, før jeg fremsatte et sådan spørgsmål. Som forslagsstilleren også
nævnte det, så er det hendes opfattelse, at der ikke var en klar kulturpolitik.
Jeg undrer mig lidt over, og jeg håber at man vil se positivt på det, at
kulturen er i fortsat udvikling, og kulturen er ikke en vase, som man bare kan
sætte på bordet.
Når der kommer noget nyt og
først da begynder man at tage stilling til de forskellige ting. Vi kan tage som
eksempel KATUAQ, når noget nyt kommer, så kommer også kulturel udvikling i
gang.
Forslagsstilleren og
Landsstyrekoalitionen de meldinger der kommer ud, de er i modstrid med
hinanden. Vi erfarede for nyligt, at Landsstyrekoalitionen vil holde jævnlige
møder, det viser jo bare, at der er nogle problemer der. Jeg mener, at vi ikke
har grundlag for at strides om, hvis jeg selv havde fremsat spørgsmålet, ville
jeg ikke selv have fremsat det, med en så tynd en begrundelse.
Jeg mener, at
Landsstyremedlemmet ikke har svaret på vores spørgsmål om, Landsstyremedlemmet
mener, at det er nok, at vi drøfter punktet på baggrund af forslaget.
Jeg lige bemærke, at vi er ved,
at komme ved siden af det vi drøfter nu, og jeg mener, at skal præcisere det
her fra Formandsskabet.
De to sidste der har bedt om
ordet, er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ganske kort, da det er tredje gang
hun kommer op til talerstolen.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort. Vores efterlysning
om en klar kulturpolitik, er netop begrundet i, at vi her i salen tager
stilling fra punkt til punkt, men ikke har en klar politik indenfor området,
f.eks. inden for husflidsområdet, hvordan er det. Vi vil have en klar politik
på forskellige områder, i stedet for, at f.eks. hver for sig, giver tilskud til
kursus i år, men ikke til næste år, vi mangler en sammenhængende og klar
kulturpolitik.
Hvad er det, hvordan skal vi går
og hvilke veje skal vi gå. Det er det vi efterlyser. Vi mangler nogle
politikker og strategier her i, det som er baggrund for forslaget.
Atassuts ordfører, sagde i sit første
indlæg, at forslaget var for kort.
Og så foreløbig for afsluttende
bemærkninger, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse Forskning og Kirke,
Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Først til Godmand
Rasmussen. Det som Otto efterlyste, der siger du, at jeg ikke har besvaret det,
jeg har nemlig gemt det til denne omgang.
Når du siger, at
forslagsstillerens forslag er meget kort formuleret, men jeg kommer med en
meget lang besvarelse. Hvis et kort forslag skal besvares, ganske kort, så
kunne man måske have fordrejet selve debatten til noget andet, og jeg har så
selv vurderet det sådan, at jeg har måtte komme med en god besvarelse, for at
få selv debatten vendt i en bestemt retning, det er den eneste årsag.
Og det er meget svært, at gøre
det ganske kort, når det er kultur, man skal drøfte. Men set under et, m.h.t.
alt det der er fremkommet her, så er jeg helt overbevist om, at man i mit
direktorat og i Kulturudvalget, der har vi fået et godt grundlag, for vores
videre arbejde, vi har fået noget ud af det, og vi skal nok fortsætte med vores
arbejde, og som jeg også allerede har været inde på under mit svarnotat, så
skal vi før danne et Kulturråd, så må vi også komme med, hvad det er for nogle
ting, som vores befolkning ønsker, og hvilken retning man ønsker at køre,
således at vi hører, alle de mange aktører indenfor kulturlivet, og der mener
jeg så, at vi så på den måde, kan opnå de bedste resultater for kulturen. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og afsluttende er vi kede af fra
Formandsskabets side, og jeg skal blot minde om, fordi Hans Enoksen også har
kritiseret Formandsskabet for at have feljdisponeret, men i henhold til vores forretningsorden,
der besluttede vi i vores nye forretningsorden, som vi allesammen vedtog i
oktober måned, at man ikke blot skal sende forslagene tilbage, og det er med
henvisning til netop den paragraf, at vi så behandlet sagen.
Og før vi går videre til næste
punkt, så har Hans Enoksen bedt om, at få ordet, og det skal være ganske kort.
Hans Enoksen, Siumut.
Jeg har ikke sagt, at
Formandsskabet har løjet, hvorfor jeg ikke er glad for, at jeg er blevet
fejlciteret, jeg sagde blot, at jeg ligger vægt på, at Formandsskabet nøje
vurderer punkterne, og jeg har på inden måde sagt, at Formandsskabet skulle
have løjet.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og dermed er vi blevet færdige,
jeg skal ikke gentage, hvad der er blevet sagt, og vi går videre til det sidste
punkt og det er også et punkt, som vi skal behandle i henhold til § 35, hvor
der så hverken skal tages nogle beslutninger og heller ikke udvalgsbehandles,
men som vi også kan bruge en del tid på, at drøfte.