Efterårssamling 2003

20120913 09:27:03
Efterårssamling 2003

Landstingets Efterårssamlingen 2003

Det skal for god ordens skyld bekræftes, at EM 2003 starter den 31. oktober 2003.

Frist for Landsstyrets fremsættelse af forslag til samlingen er fastsat til Torsdag den 16. oktober 2003, kl. 12:00.

Den samme frist for indlevering af forslag gælder for medlemsforslag, der på grund af den tidligere politiske situation af gode grunde ikke har kunnet indleveres forud for den oprindelige frist den 15. august 2003. Enkelte Landstingsmedlemmer kan således have et berettiget ønske om at fremsætte forslag under fravigelse af den oprindelige frist. Her tænkes især på tidligere Landsstyremedlemmer.

Ønsker om fremsættelse af medlemsforslag kan rettes til Landstingets Formandskab, der så vil tage stilling til forslags eventuelle ekstraordinære optagelse på dagsordenen for EM 2003.

Landstingets Formandsskab vil i forbindelse med forberedelsen af dagsorden for de enkelte mødedage på Efterårssamlingen 2003 forudsætte, at de indkomne medlemsforslag overholdelser formkravene i henhold til Forretningsorden for Landstinget og de af Formandsskabet nærmere fastsatte regler omkring afleveringsfrister og formkrav.

Som medlemmerne bekendt har Formandskabet besluttet, at medlemsforslag der ikke overholder formkravene, vil blive afvist.

Formandskabet vil endvidere gennemgå medlemsforslag med henblik på, at undersøge om et lignede forslag har været fremsat og behandlet i dagsorden fra nærliggende tidligere samlinger, med det resultat, at Landsstyret allerede har iværksat initiativer på området. I bekræftende fald kan det forekomme, at Formandsskabet foreslår et medlemsforslag ændret til et spørgsmål til Landsstyret.

Administrationen har til hjælp for udarbejdelse af medlemsforslag udarbejdet retningslinier, skabeloner m.v. Disse findes på nedenstående link:  Formkrav