Dagordenens punkt 10-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 8. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg skal hermed på regeringens vegne fremlægge forslag til lov om ændring af et selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland til udtalelse.
Lovforslaget har til formål at udvide rammerne for aktiviterne i det fælles dansk/grønlandske selskab Nuna Oil A/S, hvis aktiekapital er fordelt med en halvdel til staten og en halvdel til Grønlands Hjemmestyre.
Nærværende lovforslag er i overensstemmelse med det forslag til landstingslov, som blev 1. behandlet her i Landstinget forleden dag.
Jeg skal derfor henholde mig til de bemærkninger, som blev fremsat under debatten i forbindelse med 1. behandlingen af det tilsvarende grønlandske lovforslag.
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Folketinget, men det forventes, at Folketinget vil behandle forslaget i løbet af efteråret.
Eftersom regeringens lovforslag er i overensstemmelse med forslaget til landstingslov skal jeg anmode Landstinget om at tilslutte sig, at Landsstyret på Landstingets vegne anbefaler, at regeringens forslag til lov om ændring af lov om et selskab til varetagelse af mineralske råstoffer i Grønland til Landstingets udtalelse, og at den fremlægges i Folketinget i den foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Under henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen af en tilsvarende landstingslov, som vi behandlede under dagsordenens punkt 9, skal vi erklære os enige med det forelagte.
Vi har imidlertid med glæde bemærket, at statens indskud i Nuna Oil A/S også sigter til overvejelser omkring Færøernes kommende aktiviteter af lignende art fremover. Den glæde vil vi gerne dele med Færøerne.
Vi går ind for forslaget, eftersom der her tales om, at Tetis med det seismiske udstyr også kan bruges i farvandet omkring Færøerne.
Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:
Under henvisning til vores bemærkninger under punkt 9's behandling i tirsdags, nemlig forslaget til landstingslov om samme, hvor vi gav vores fulde tilslutning til forslaget. Vi skal således indstille, at Landsstyret fremlægger nærværende forslag i Folketinget i den foreliggende form.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I forbindelse med Landstingets behandling af dagsordenenspunkt nr. 9, tirsdag den 9. oktober, hvorunder
ændring af den tilsvarende landstingslov var til debat, tiltrådte Inuit Ataqatigiit de nødvendige ændringsforslag i loven.
Med henvisning til dette, går vi ind for, at Landsstyret på vegne at Landstinget, anbefaler den danske regering, at det aktuelle ændringsforslag fremlægges i Folketinget i den foreliggende form.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akuuliit Paartiia:
Fra Akulliiit Partiiat vil vi gerne give vores støtte uden yderligere bemærkning.
Landsstyreformanden:
Jeg siger tak for partiernes tilslutning, så hurtigt kan det også gå, selvom det er store spørgsmål som, vi debatterer.
Mødeleder:
Således er behandlingen af dagsordenens punkt 10 færdig, nemlig Hjemmestyrets udtalelse om forslag til lov om ændring af lov om et selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i
Grønland.
Punktet slut.