Dagsordenens punkt 11-1

Jeg nævnte i åbningstalen til denne landstingssamling, at der er behov for en politisk helhedsdebat om forholdet til vore internationale samarbejdspartnere. Det skyldes flere forhold:

- Vi må være opmærksomme på, at udviklingen i vort eget land på alle områder i stigende grad er betinget af den internationale politiske og økonomiske udvikling.

- Grønlands Hjemmestyre, erhvervslivet og de mange interesseorganisationer indgår i stigende grad i det internationale samarbejde, som ligeværdige deltagere og med forpligtende relationer til vore samarbejdspartnere.

- De mange samarbejdsrelationer på både det økonomiske, kulturelle, sociale og politiske område nødvendiggør, at den udenrigspolitiske strategi og en prioritering af vore indsatsområder efterhånden bliver et nødvendigt redskab i tilrettelæggelsen af det politiske arbejde.

Landsstyret har derfor ønsket en debat om disse forhold.

Samtidig er der fra landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fremsat forslag om etablering af et internationalt sekretariat under Grønlands Hjemmestyre.

Landsstyret har til baggrund for denne debat udarbejdet en særlig redegørelse om baggrunden for og udviklingen i vores internationale samarbejde. Redegørelsen er omdelt til Landstingets medlemmer.

Det er Landsstyrets opfattelse, at det gennem årene er lykkedes Hjemmestyret at placere sig ganske centralt og med en selvstændig profil i det internationale samarbejde.

Det skyldes først og fremmest de kræfter, vi selv har lagt i arbejdet, men også det faktum, at vi fra den danske regerings side har mødt stor forståelse og smidighed i forhold til hjemmestyrelovens bestemmelser om Grønlands muligheder på det udenrigspolitiske område.

Det er mere end på noget andet område her, vi kan aflæse, at såvel Grønland som Danmark betragter hjemmestyreordningen som en dynamisk aftale. Denne aftale skal først og fremmest bruges aktivt til at udvikle det grønlandske samfund og forbedre vore muligheder, når det er til gavn for Grønland og for rigsfællesskabet.

Det ses først og fremmest af aftalen med Danmark om etablering af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Et udvalg, som var utænkeligt under udarbejdelse af hjemmestyreloven, men som i dag er en realitet.

Det ses også af, at Danmark gradvist har overladt forhandlingskompetencen til Grønland i internationale fora, hvor det først og fremmest er fiskeripolitiske interesser i vore egne farvande, der er under behandling. Dette er således også tilfældet i forbindelse med de kommende EF-forhandlinger om den nye fiskeriprotokol, hvilket er et konkret resultat af at Landsstyret pr. juni 1992 har oprettet en selvatændig repræsentation ved Danmarks ambassade i Bruxelles, Belgien.

Vi har dermed for første gang brugt den mulighed i hjemmestyreloven, der giver os ret til at placere vores egne folk på danske ambassader. Dette er specielt sket med de kommende EF-forhandlinger for øje.

Det ses ydermere af, at Danmark inden for de sidste år har åbnet for etablering af konsulater for udenlandske regeringer i Grønland. Ligeledes er Hjemmestyret nu direkte repræsenteret i samarbejdet mellem USA og Danmark om de amerikanske baser her i landet.

Og det ses endelig af, at regeringen har tildelt Grønland to pladser i parlamentarikerdelegationen ved FNs generalforsamling.

Jeg vil også gerne pege på, at den danske regering direkte har støttet, at Hjemmestyret i forbindelse med FN-året for oprindelige folk har været selvstændigt repræsenteret i FN flere gange.

Samtidig kan vi i disse år konstatere, at der særligt for det arktiske område sker et stigende internationalt samarbejde, primært om forskning, miljøsikring og ressourceudnyttelse. Det er naturligvis livsvigtige områder for Grønland, og vi har fra Landsstyret prioriteret disse områder højt.

Det kan ydermere ses som en direkte følge af afspændingen mellem øst og vest, at det nu er muligt at bringe de gamle supermagter sammen i et arktisk samarbejde. En udvikling, vi kun kan hilse med glæde. Det var også baggrunden for, at vi fra Landsstyret tog initiativ til, at der i september blev afholdt den anden Arktiske Miljøministerkonference her i Nuuk.

Ligeledes må det konstateres, at verdens syn på oprindelige folk og deres rettigheder er i bedring. FN-året er et udtryk herfor. Landsstyret har set det som vores pligt, som et selvstyrende oprindeligt folk, at bidrage til at vise resten af verden, at det kan lade sig gøre.

Vi vil hermed understrege, at selvstyre for oprindelige folk er et gode, en modvægt til den stigende racisme og en fordel for det samlede rige. Vi har derfor deltaget aktivt i dette arbejde, selvom det ikke direkte kan siges at have indflydelse på vore egne rettigheder.

Der findes i andre dele af verden stadig oprindelige folk, som hører til de mest undertrykte og forfulgte folkeslag i verden.

Landsstyret vil derfor forstsat lægge vægt på - via vores indflydelse på og samarbejde med de nationale regeringer - at lægge pres på det internationale samarbejde omkring disse folks rettigheder.

Men for hele udviklingen på det internationale område gælder, at dette jo sætter de standarder og retningslinier, hvorefter den moderne udvikling måles. Det er derfor afgørende for vore bestræbelser på at sikre det moderne Grønlands integration i verdenssamfundet, at vi til stadighed er opmærksomme på de politiske og økonomiske forhold, der omgiver vort land.

Ligeledes er det vigtigt at understrege, at selve synligheden af Grønland i det internationale samarbejde er vigtig for vore muligheder på det handelspolitiske område. Det gælder både i relation til turismen, til erhvervssamarbejde og til økonomisk samarbejde.

I jo højere grad omverdenen konstaterer, at vi i Grønland er i stand til at operere internationalt ansvarligt, i jo højere grad stiger den internationale tillid til vort land som samarbejdspartner.

Derfor lægger Landsstyret stor vægt på det internationale samarbejde, også selv om det er forbundet med udgifter. Landsstyret betragter en stor del af vore internationale aktiviteter som en investering for samfundet og for fremtiden.

Som bekendt henhører Grønlands internationale relationer under landsstyreformandens ressortområde. Det er således fra Landsstyrets Sekretariat, de politiske beslutninger på dette område koordineres og udføres, samtidig med, at sagsbehandlingen af specifikke fagområder i det internationale samarbejde foregår i de enkelte fagdirektorater.

Enhver beslutning på det internationale område tages således i Landsstyret, hvilket nok må siges at have udgangspunkt i vores egen hverdag her i Grønland.

Ligeledes foregår den faglige betjening med udgangspunkt i Landsstyrts Sekretariat. Til Sekretariatet er knyttet såvel betjeningen af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, som betjeningen af det nordiske samarbejde.

Ligeledes er Danmarkskontoret og vores repræsentation i Bruxelles afdelinger under landsstyreformandens ressort. Alle disse områder er enten etableret eller moderniseret indenfor det sidste år, netop med henblik på, at vore udenlandske relationer kan betjenes på en tidssvarende måde.

Lad mig samtidig slå fast, at vi i Landsstyret hylder nærhedsprincippet. Ikke kun i forhold til borgerne, men også i forhold til det internationale samarbejde. Det er begrundelsen for, at vi har såvel en ambassadefunktion i Danmark som i Bruxelles. Jo tættere vi er på beslutningstagerne og samarbejdspartnerne, jo større muligheder har vi for indflydelse i dagligdagen.

Når det i Aqqaluk Lynges forslag anføres, at Sekretariatet for det nordiske samarbejde i dag er alene om at varetage de officielle anliggender i forhold til udlandet, er det ikke korrekt.

Dette sekretariat fungerer, ligesom de øvrige instanser, på instruks fra Landsstyret og har absolut ingen selvstændig officiel status. Det er Landsstyret, der udformer Hjemmestyrets politik over for omverdenen og det er Landsstyret, der varetager de officielle anliggender i forhold til udlandet.

Det er min klare overbevisning, at vores politik på dette område ikke bliver bedre af, at der skabes mere bureaukrati omkring dette arbejde.

Tværtimod søger vi til stadighed at rationalisere og effektivisere den administration, vi har.

Dette har også medført en indsats på det økonomiske, handelsmæssige og udenrigspolitiske område, som nu er stærkere og bedre end nogensinde før. En indsats, som Landsstyret i stigende grad søger koordineret med erhvervslivet og interesseorganisationerne, ved deres direkte deltagelse.

Landsstyret finder således ikke, at der umiddelbart er behov for at oprette yderligere stillinger på et område, som fungerer tilfredsstillende.

For hele udenrigsområdet skal Landsstyret dog erkende, at der kan være behov for øget kommunikation og koordinering, specielt i takt med den stigende indsats fra Grønland på området.

Danmarkskontoret fungerer som Landsstyrets udenrigspolitiske sekretariat, og jeg vil gerne påpege, at der naturligvis under en omstrukturering som den, der er foregået, kan forekomme situationer, hvor betjeningen af politikerne ikke synes optimal.

Ligeledes vil jeg gerne påpege, at en overflytning af Råstofforvaltningen til Grønland vil medføre en yderligere forstærkning i forhold til det internationale område, specielt på det handelsmæssige og økonomiske område.

Lad mig slutte med at understrege, at Landsstyret generelt finder, at samarbejdet med det danske udenrigsministerium fungerer meget tilfredsstillende, og at vi kan konstatere, at vi derfra gives større og større selvstændigt udenrigspolitisk spillerum.

Dette sidste er markeret via Udenrigsministeriets villighed til at undersøge nye mulige tilknytningsformer til FN for selvstyreområder og deltagelse i det kommende EF-Råd.

Vi har en enestående mulighed for at betjene os af det danske udenrigspolitiske system, både i Danmark og i andre lande, som vi fortsat skal benytte.

Landsstyret har derfor ikke haft til hensigt, at denne debat skulle fokusere på vores udenrigspolitiske stil-ling i forhold til Danmark og Hjemmestyreloven, men mere på, hvordan vi prioriterer og udvikler de muligheder, vi allerede har.

Her er det særligt Landsstyrets hensigt at søge ideer og veje til styrkelse af vores handelsmæssige og industrielle samarbejde med udlandet. Vi opfatter en stor del af det udenrigspolitiske arbejde som et arbejde, der har til formål at bane vejen for bedre eksportsmuligheder og bedre tekniske samarbejdsmuligheder, således som det f.eks. blev gjort i forhold til Tele over for den russiske republik Komi ved en regeringsdelegations besøg her i år.

Samtidig skal vi ikke glemme, også at bruge vores internationale position til at forsvare såvel vores egen kultur, herunder vores rettigheder til fangst, som alle de øvrige oprindelige folks menneskerettigheder.

Med disse bemærkninger skal jeg anmode Landstingets partier om en god og inspirerende debat om vore udenrigspolitiske samarbejdsrelationer.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Fra Siumuts side vil vi gerne slå fast, at vi finder, at det er en god idé, at vi her i Landstinget får en selvstændig lejlighed til at drøfte vore udenrigspolitiske relationer.

Vi mener at Grønlands relationer til omverdenen gennem de sidste år er blevet så omfattende, at det er nøvendigt med et særligt punkt på dagsordenen til drøftelse af disse.

Vi vil derfor gerne takke Landsstyret for den udenrigspolitiske redegørelse, som er udarbejdet her til efterårssamlingen. Vi mener, at redegørelse er godt dækkende for de arbejdsrammer vi har på dette område, og som en oversigt over den involvering der er mellem os og udlandet idag.

Når det er sagt, vil vi fra Siumut også understrege, at vi fremover kan ønkse os redegørelser, der mere peger i retning af hvilke strukturer og prioriteringer, Landsstyret overvejer i forbindelse med udenrigsrelationerne.

Vi kunne ønske os en dybere vurdering af, hvorledes Landsstyret ønsker at prioritere og behandle forhold så som: internationlt miljøsamarbejde, international samhandel, menneskerettigheder, FN- arbejdet, det nordiske samarbejde og det arktiske samarbejde.

Det må være disse emner, vi skal diskutere nu, hvor redegørelsen har givet os det almene grundlag.

Fra Siumut mener vi, at det væsentlige udenrigsspørgsmål i det kommende år bliver vores forhandling med EF om ny fiskeriaftale.

Vi vil gerne i den anledning udtrykke vores fulde støtte til netop den forhandlingsdeligation, som Landsstyret har nedsat. Vi mener, at Landsstyret har fundet den rigtige sammensætning af viden om økonomi, fiskeri og internationale forhandlingsforhold.

Dette mener vi ikke mindst, fordi der til forhandlingsdeligationen vil blive knyttet rådgivere fra fiskeriorganisationerne. På den måde kan alle gode kræfter samles om denne vigtige opgave.

Vi er alle klare over, at det bliver svære forhandlinger. Men Siumut mener bestemt ikke de er umulige.

For det første er det jo kun torsken, der for tiden er borte fra vore vande. Og vi har andet at tilbyde.

For det andet har vi gennem årene oparbejdet et meget godt forhold til EF, som vi stoler på, at begge parter ønsker at bibeholde.

For det tredje er vi overbeviste om, at vi ved - på tværs af partiskellene - at stå samlet om denne opgave, har det bedste udgangspunkt for at få EF til at forstå, hvor vigtigt denne aftale er for Grønland

Siumut har også med glæde noteret sig en prioritet, som såvel den danske udenrigsminister, som Landsstyret lægger på denne sag.

Vi finder det helt rigtigt, at forhandlingerne åbnes ved at landsstyreformanden mødes med EF-kommisionens formand Jaques Delores. Dermed får vi lagt forhandlingerne på det rigtige niveau fra starten.

Ligeledes finder vi, at det er rigtigt, at den parlamentariske dækning af forhandlingsforløbet finder sted i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, således at vi i tinget løbende kan følge udviklingen. Idet vi i Siumut er optimister, stoler vi på, at vi kan opnå et godt resultat. Vi tror, som det siges i vor nationalsang "på evnens morgenrøde"

Generelt vil vi fra Siumut udtrykke vor fulde støtte til den filosofi, der er fremlagt fra Landsstyrets side om, at vore mulige udenrigspolitiske relationer skal være vejvisere for vor mulige økonomiske relationer og eksportmuligheder. Derfor kan vi også støtte det arbejde, der gøres via ICC med at søge at skabe handelsforbindelser indenfor det arktiske område. Det er en god ny platform ICC, vi er startet på.

Men vi må ikke glemme vor solidaritet med de oprindelige folk i verden, der ikke har fået lov til at få så gode forhold, som vi selv.

Siumut støtter på det kraftigeste den tanke, at Grønland har en særlig forpligtelse til at komme overalt hvor vi har mulighed for at vise, at selvstyre for det oprindelige folk er et gode.

Vi har jo vist, det ikke kun er et gode for os slev - men også for hele rigsfællesskabet.

Her må vi arbejde med vore relationer til udlandet og de internationale organisationer uden tanke for egen vinding. Her er det solidariteten med dem, der har det dårligt, der må drive værket - også når FNs år for oprindelige folk slutter.

Endelig vil vi fra Siumut gerne pege på, at det fortsat er meget vigtigt at kæmpe for vores fangeres ret til at høste af vore fangstdyr - og tjene på det. Det er en indsats, vi fra Siumut gennem mange år har lagt særlig vægt på, og det mener vi fortsat bør prioriteres meget højt. Vi skal arbejde for at bringe verden til at forstå, at fangererhvervet er et respektabelt erhverv, der har lige så retmæssig en plads i verden som alle andre former for høst og produktion.

Siumut vil gerne slutte med at støtte Landsstyrets hovedsynspunkter i holdningen til forslaget fra landstingsmedlem Aqqaluk Lynge.

Med landsstyreformandens Sekretariat som centrum, har vi idag en række udenrigspolitiske kontorer, som alle er enten nye eller nytilpassede til dette arbejde. Det gælder Danmarkskontoret, som er vort udenrigspolitiske sekretariat generelt det gælder Nordisk Sekretariat i forhold til det nordiske samarbejde, det gælder den nye position i Bruxelles, som varetager EF-relationerne og endelig har vi også nu to observatører ved FNs generalforsamling.

Vi mener således i Siumut, at vi har et moderne og tidssvarende apparat til varetagelse af disse opgaer. Vi vil dig ikke undlade at påpege, at med det stigende omfang af opgaver, der skal koordineres fra Sekretariatet, kan det være hensigtsmæssigt om Landsstyret overvejer muligheden af i fremtiden at oprette en stilling hertil.

Med disse ord skal vi fra Siumut opfordre til, at Landsstyrets redegørelse tages til efterretning, samt at tinget beslutter at etablere et fast dagsordenspunkt om udenrigsforhold ved fremtidige samlinger.

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia skal starte denne debat med komplimenter til Landsstyret.

Landsstyret har gjort et godt stykke arbejde for at gøre Grønland internationalt kendt, og for at få omverdenens øjne til at fokusere på Grønland.

Landsstyret har spillet deres rolle heldigt på det område ved at udnytte enhver lejlighed til at gøre Grønland kendt og anerkendt i udlandet.

Landsstyreformandens optræden i FN, som fortaler for de oprindelige folkeslag, har haft en stor betydning for Grønlands placering på verdenskortet.

Andre landsstyremedlemmers optræden i Wien og andre steder i verden har forstærket dette forhold, ved deres fremtrædende roller ved forskellige konferencer.

Vi skal specielt nævne Landsstyrets arrangement af miljøministerkonferencen her i Nuuk.

Herefter går vi over til vore kommentere landsstyreformandens redegørelse om udenrigspolitiske forhold.

Redegørelsens indhold, som vi er blevet bekendt med i årets løb og derfor kender i forvejen, har vi allerede stiltiende accepteret, hvorfor vi tager den til efterretning.

Vi skal udtrykke glæde over, at den danske stats regering gradvist har overladt forhandlingskompetancen til Grønland inden for udenrigspolitiske sager, således at der er overladt større kompetance til grønlandske myndigheder end Hjemmestyreloven har forudsat.

Men så skal vi også vogte os for ikke at udnytte den til at fjerne os fra rigsfælleskabet i vor al for store trang til uafhængig selvbestemmelsesret. Alt skal forvaltes i fuld forståelse med rigets myndigheder.

Vi må hele tiden have i erindring, at vi handler på bemyndigelse fra rigsmyndighederne. Sådan en bemyndigelse indebærer forpligtelse til at handle med respekt for rigsenheden.

Vor glæde gælder al samarbejde inden for de internationale relationer. Her er der dog en undtagelse, som ikke er nævnt i landsstyreformandens redegørelse.

Landsstyreformanden og landsstyremedlemmet for sociale anliggender har skrevet brev direkte til sydamerikanske myndigheder.

Vi er meget enige i brevets indhold, men fejlen ligger i, at de har gjort det uden om de rette kanaler. Hvis det havde gået via Udenrigsministeriet, havde det været rigtigt. Hvis brasilianske myndigheder reagerer via Udenrigsministeriet, kan det indebære problemer, når Udenrigsministeriet ikke er inde i sagen. Det siges, at man har gjort det i ICC's regi. Men Landsstyret kan ikke blot skifte kasket.

Mens vi er ved ICC, skal vi udtrykke glæde over det stundende handelssamarbejde inden for arktis, som kan blive et stort supplement indenfor den internationale samhandel. Dog skal vi bemærke, at vi ikke skal forgøgle os, at det kan erstatte vore relationer til Vesteuropa.

Vi er vendt mod øst i dag. Vor vej til omverdenen er via Danmark og Vesteuropa. Derfor kan vi ikke vende skuden 180 grader uden at det koster noget for rigsenheden.

Endvidere ligner redegørelsen i sin tone et suværent statsoverhoveds redegørelse. Vi skal igen gøre opmærksom på, at vi stadig har hjemmestyre inden for rigsenheden. Derfor er vi, som går ind for styrkelse af rigsenheden, til trods for den udtrykte glæde over redegørelsens indhold, ikke enige i dens tone. Det kan være med til at gøre forholdene inden for rigsenheden anstrengt, ja vi kan sige så meget, at vi allerede har konstateret spændinger.

Initiativer som kan fjerne Grønland fra Danmark og dermed være til skade for rigsenheden, vil Atassut og Issittup Partiia ikke være med til.

Vi vil gerne have en redegørelse fra landsstyreformanden om hans omtale af overflytning af Råstofforvaltningen, som ellers ikke er et udenrigsanliggende.

Hvor meget forestiller landsstyreformnanden sig, der skal overflyttes af forvaltningen?

Aqqaluk Lynge, ordfører Inuit Ataqatigiit:

Ingen kan sige sig fri for at være en del af verdenssamfundet, endog i den grad, at vi under den såkaldte kolde krig var midt i brændpunketet.

Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit med stor alvor drøftet vor stilling i udenrigs- og sikerhedspolitisk anliggender, hvilket endog medførte til, at vi i 1987

blev smidt ud af Landsstyret af vore koalisionspartnere på grund af kontroverserne vedrørende de amerikanske baser.

Det må erindres, at Grønlands muligheder for at have medindflydelse på det sikkerhedspolitiske plan var meget begrænset, på trods af det faktum at vi var alene om at huse fremmede tropper inden for det danske rige.

Netop på grund af disse forhold måtte vi først igennem en svær proces, et nyvalg og et nyt Landsstyre før vi gennem en koalationaftale igen kunne blive enige om, at der skulle etableres et organ, så myndighederne i Grønland kunne få mulighed for at følge med i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der berørte vort land.

Det blev så en realitet ved vedtagelsen af loven om Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i oktober 1988.

Dette nye tiltag, som blev til ved aftale mellem udenrigsministeren i Danmark og daværende landsstyreformand, var et nyt fremskridt for Hjemmestyret.

Det skal i samme åndedrag også indrømmes, at forudsætningerne for de alvorlige slag, der blev kæmpet om tilbage i 1987, langt hurtigere end vi dengang har kunnet forudse, har undergået en total ændring, og Grønlands strategiske betydning ligeså, trods krig og ufred i visse andre dele af verden.

Aftalen med EF i 1984 som betød ændrede relationer til EF gældende fra 1985 satte skub i den udvikling, som vi idag er vidne til. Nemlig det forhold, at vi med Danmarks regerings velsignelse, selvstændigt kan indgå aftaler med udlandet vedrørende samhandel og fiskeriarrangementer.

På et tidligere tidspunkt har Inuit Ataqatigiit udtrykt sin tilfredshed med, at det lykkedes det nye Landsstyre i 1991 at etablere Grønlands egen EF-mission i Bruxelles. Forud havde Grønlands nabostater etableret konsulater her i Nuuk og i Qaqortoq, hvilken udvikling vi støtter, og som vi bør fortsætte med at støtte.

Et stykke tid før disse officielle kontakter blev etableret, har grønlandske politikere deltaget uofficielt i forskellige internationale relationer, begyndende med Arctic Peoples Conference i Købbenhavn i 1973, Oprindelige Befolkningers Verdenskonference i 1975 i Port Alberni, Vancouver, Canada til den forberedende ICC-konference i 1977 i Barrow, Alaska.

Vi i Grønland, har derfor rigelig erfaring med deltagelse i internationale fora, ikke mindst gennem vor deltagelse i Inuits samarbejdsorgan ICC, har bevidstheden som værende en del af verdensamfundet vokset anseeligt.

Her må det være passende, at give et skulderklap til Hjemmestyrets og Landstingets uvurderlige og fortsatte støtte til ICC, som har været med til, at respekten for ICC i international sammenhæng har vokset støt.

Spørgsmål så som miljø, vor ret til sælfangst og til at gå på hvalfangst, vore grundlæggende menneskerettigheder dominerer i dag den internationale arena, dette kræver mange ressourcer - ikke mindst økonomiske.

Siden ICC i 1985 opnåede NGO-status i FN gennem medlemskab i EcoSoc, har ICC ikke alene på vegne af Inuit i Alaska, Canada og Chukotka, men også i høj grad på Grønlands vegne arbejdet for, at vi blev mere synlige i FN-sammenhæng.

Dette forhold indebærer fuld kontinuerlig støtte fra Grønland både moralsk og ikke mindst økonomisk.

I den forbindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit erindre om, at Grønland gennem ICC har været med til at udvikle et samlet grundlag for fælles arktisk politik. Landstinget har en forpligtelse til i løbet af 1994 at tage stilling til de forskellige elementer i arktisk politik, således at vores stillingtagen kan blive præsenteret for konference i ICC 1995.

Vores muligheder for at kunne præsentere os i et Inuit fællesskab overfor omverdenen, har betydet meget ved UNCED-konferencen i Rio i 1992, og ved vor fælles optræden igennem 1993 under FN-året for de oprindelige befolkninger.

Inuit Ataqatigiit lægger afgørende vægt på, at der etableres tætte samarbejdsrelationer til det kommende selvstyrearrangement for Inuit Northwest Territories med start i 1997.

Myndighederne i Grønland bør allerede nu etablere relationer til de kommende NUNAVUT-myndigheder. Der er allerede nu afsat betydelige midler for den kommende NUNAVUT-regering, som vil åbne nye muligheder for samarbejdet gennem handel og økonomisk udvikling, som vil berøre Grønlands muligheder også, idet der allerede er etableret særlige aftaler mellem Grønland og Northwest Territories og Quebec, skal vi allerede nu opfordre til at udforme retningslinier for fremtidige relationer, udover de allerede gældende aftaler.

Grønland er geografisk placeret således, at vi grønlændere udgør den menneskelige bro mellem det amerikanske kontinent via Nordatlanten til Norden. Derfor skal kontakterne til Norden og Vestnorden udbygges.

Vore relationer til Island er nu blevet udbygget gennem samarbejdet omkring atlanttrafikken ved samarbejdet mellem Royal Arctic Line og Eimskip. Samarbejdet omkring erhvervsudvikling er også blevet startet med KNIs samarbejde med et færøsk firma.

Norges omfattende økonomiske relationer til Grønland er etableret ved anlæggelsen af vandkraftværket, som vi med pomp og pragt har oplevet ved indvielsen af værket.

Frugterne i samarbejdet med Nordisk Råd vil blive høstet bl.a. ved indvielsen i 1996 af det fælles nordiske projekt, Kulturhuset.

I forbindelse med vor deltagelse i samarbejdet i Nordisk Råd, har vi i sommerens løb oplevet visse mislyde, som vi i den her anledning ikke kan undgå at komme med nogle kritiske bemærkninger til.

Det drejer sig om samernes stilling i Nordisk Råd, hvor vores repræsentanter har givet nogle meldinger om, som kunne misforstås. Landsstyret har dog ved deres intervention rettet lidt op ved miseren, således at der stadig holdes en dør åben for samernes fremtidige ligeværdige deltagelse, som Grønland bør stå i fronten for.

Det nødvendige krav om større samarbejde mellem de Circumpolare stater tog begyndelse i 1991 i Rovaiemi og blev fulgt op af Indigenous Arctic Leaders' Summit samme år i København.

Dette blev igen cementeret ved mødet i Nuuk i september 1993 mellem de arktiske staters miljøministre. Dette er igen bevis på nødvendigheden af et arktisk miljøsamarbejde. Vi deler alle samme arktiske miljø. På trods af store geografiske afstande, så forholder det sig således, at vejret, havet og isen knytter os sammen. Bl.a. på denne baggrund skal vi foreslå, at Landstinget vedtaget følgende resolution:

"Henvendelse til Danmarks regering:

Eftersom Grønlands Landsting ved en resolution i 1987 har vedtaget, at erklære Grønland som atomvåbenfri zone i krigs- og fredstid og forbudt nuklear produktion i vort territorium, og eftersom vi er ganske afhængige af vore levende ressourcer i Nordatlanten og derfor afhængig af bevarelsen af den økologiske balance, skal Landstinget på denne baggrund henstille til de Cirkumpolare Stater, at der tages skridt til, at stoppe russernes dumpning af atomaffald og andet nuklear materiel i Barentshavet og sikre en miljømæssig forsvarlig fjernelse af affaldet.

Desuden kræver Grønlands Landsting, at de nordiske regeringer, herunder den danske, henstiller overfor regeringen i United Kingdom, at atomaffaldsforarbejdningsanlægget i Sellafield, Nordengland stopper udledningen af miljøfarlige stoffer ud i Nordatlanten.

Hvilket herved meddeles den danske regering".

Herefter vil vi gerne komme ind på en kommende lovændring i USAs kongres omkring havpattedyrene. Det forholder sig således, at ICC's nye præsident Caleb Pungowiyi er blevet udnævnt til at være medlem af Kommissionen for Havpattedyrene (Marine Mammal Commission) og skal bl.a. derfor foretage høring i kongressen og ude i befolkningen i den kommende tid.

Vi skal opfordre landsstyreformanden til i denne proces at bruge de officielle kanaler til at få indflydelse på denne lovgivning. Loven som hedder Marine Mammals Protection Act (MMP) er en amerikansk lovgivning, der forbyder fangst af havpattedyr, med undtagelse af accepten på de oprindelige befolkningers ret til at bruge og handle med disse ressourcer.

Gennem ICC er der nu startet en proces, hvori canadiske inuit og grønlændere kan blive inkluderet i den førnævnte klausul. Hvis vi skulle have heldet med os, ville produkter såsom produkter af sæl og husflidsarbejder, kunne komme ind på det amerikanske marked.

Bl.a. også i dette spørgsmål er det af stor vigtighed, at Landsstyret udnytter mulighederne i det nye samarbejdsorgan Inuit Business Development Council.

På vegne af Inuit Ataqatigiit skal jeg erklære vores fulde støtte til Landsstyrets forberedelse til de kommende forhandlinger med EF, og ønsker held og lykke med landsstyreformandens planlagte turné i forskellige EF-hovedstæder til nytår.

I den forbindelse skal vi minde om, at Udenrigs- og Sikkerheds Udvalget samtidig er et Markedsudvalg og vil naturligt skulle følge tæt med de nævnte forhandlinger.

Til allersidst må det stå klart for enhver, at vores forslag, som også blev stillet sidste år og skriftligt besvaret, men sat på dagsordenen i dag, hvor vigtigt det er, at Grønland herunder Landstinget og Landsstyret

har ordentlige arbejdsrelationer ikke mindst koordination af de forskellige internationale relationer placeret her i Nuuk.

Forslaget sigter ikke på en øget bureaukratisering, ydermere har vi ikke noget imod, at Danmarkskontoret i dag har en slags ambassadefunktion i forhold til Danmark.

Det, der alene sigtes på her er, at betjeningen af Landstinget i administrationen ikke længere er tidssvarende og derfor bør ajourføres.

Naturligvis er det Landsstyrets ret, som udøvende myndighed, at organisere sin administration som den ønsker, men jeg mener, at Tinget har et behov, hvorfor det er nødvendigt at forbedre arbejdsvilkårene.

Det faktum - at den centrale hjemmestyreadministration er placeret i Nuuk gør, at det vil være ganske naturligt, at også internationale spørgsmål må have deres udgangspunkt i administrationen her.

Med disse bemærkninger tager vi landsstyreformandens omfattende redegørelse til efterretning, og skal herved bede Landstinget tage stilling til det forelagte resolutionsforslag, som jeg overrækker til landstingsformanden med henblik på omdeling til medlemmerne og stillingtagen ved afslutning af dette dagsordenspunkt.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I Akulliit Partiiat er vi enige i, at udviklingen i vort eget land på alle områder i stigende grad er betinget af den internationale politiske og økonomiske udvikling.

Vi mener, at en placering ganske centralt og med en selvstændig profil i det internationale samarbejde er en nødvendighed, og vi er glade for, det i tidens løb store arbejde, men også det faktum, at vi fra den danske regerings side har mødt stor forståelse og smidighed i forhold til Hjemmestyrelovens bestemmelser om Grønlands muligheder på det udenrigspolitiske område, og ligesom vi ikke mindst er glade for, at den danske regering gradvist har overladt fiskeripolitiske interesser i vore egne farvande til vore egne myndigheder.

Vi er ligeledes glade for, at der i juni 1992 blev oprettet en selvstændig repræsentation ved Danmarks ambassade i Bruxelles, Belgien.

Vi har dermed for første gang brugt den mulighed i Hjemmestyreloven, der giver os ret til at placere vore egne folk på de danske ambassader rundt omkring i verden. Det er specielt ikke mindst sket med hensigt til de kommende EF-forhandlinger for øje.

Vi har også ligesom Landsstyret, set det som vores pligt, som et selvstyrende oprindeligt folk, at bidrage til at vise resten af verden, at vi også kan og er stolte af den overståede miljøkonference her i Nuuk, selv om det af nogle karateriseres som lutter hyggesnak uden økonomiske realiteter.

Det er jo rigtigt, at alene synligheden af Grønland i det internationale samarbejde er vigtigt for vore muligheder på det handelspolitiske område.

Vi finder ligesom Landsstyret ikke, at der umiddelbart er behov for at oprette yderligere stillinger på et område, som synes at fungere tilfredsstillende.

Som nævnt i forelæggelsen, så har vi enestående muligheder for at betjene os af det danske udenrigspolitiske system, både i Danmark og i andre lande, som vi skal udnytte, spørgsmålet er kun, hvordan vi priorieterer og udvikler de muligheder, vi allerede har til styrkelse af vores handelsmæssige og industrielle samarbejde med udlandet.

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.

Landsstyreformanden:

Ved denne efterårssamling har vi i Landstinget første gang diskuteret udenrigspolitiske relationer.

Jeg mener, under henvisning til partiordførernes omfattende indlæg, at der er behov for en redegørelse, om hvordan forholdende bør være med hensyn til de udenrigs politiske relationer.

Jeg er enig med Siumuts ordfører hr. Jonathan Motzfeldt om, at vi i fremtiden bør lave en mere tilrettelagt redegørelse fra Landsstyret. Det også er ønskeligt, som det blev nævnt af Siumut, at redegørelsen fremover kommer til at indholde international miljøsamarbejde, international samhandel, FN-samarbejde, det nordiske samarbejde og det arktiske samarbejde.

At man fokuserer på disse emner og fremhæver, at dette bør medtages i redegørelsen tager jeg til efterretning, og vil arbejde for, at man til næste år til Landsstyrets redegørelse medtager disse emner.

Det er jo allerførste gang, vi kommer med en redegørelse, derfor er det ikke underligt, at der kan være fejl, og at vi i vores iver for at komme med en retfærdig redegørelse ikke har medtaget alle disse punkter, der er blevet nævnt.

Jeg er også glad for, at Siumuts ordførers indlæg præciserede, at de støtter den forhandlingsdelegation, som Landsstyret har nedsat. Disse personer har stort behov for støtte, ligesom vi i Landsstyret vil have behov for politisk støtte i vore kommende forhandlinger, for det er jo stærke kræfter, vi er op imod, og derfor er det vigtigt, at vi optræder som samlet.

Landsstyret har nedsat en forhandlingsdelegation til at varetage EF-forhandlingerne. Forhandlingedeligationen består af hr. Lars Vesterbirk, som skal være leder af delegationen, souchefen i Danmarkskontoret Ejnar Lemche, som især har stor viden om fiskeriet og hvalfangst i Grønland, Henrik Leth, som er leder af Fiskeridirektoratet, og Stig Bendtsen fra Økonomidirektoratet.

Vi har også anmodet fiskeorganisationerne APK, KNAPK og Royal Greenland om at udpege hver sit medlem til at følge forhandlingerne. APK har valgt Peder Munk Pedersen, KNAPK Paaviaaraq Heilmann, Royal Greenlands fiskeriafdeling, direktør Jørgen Fossheim.

Disse 7 personer vil, ud over de politiske forhandlinger med hensyn til de enkelte fiskearter og økonomien, selv køre forhandlinger, men selvfølgelig kommer Landstinget med de indledende forhandlinger, for Grønlands fiskeriaftale vil blive besluttet af Landstinget, det er jo ikke embedsmændene der skal lave en aftale. Derfor takker jeg for den klare tilslutning fra Siumut.

Vi mener også, at vi kan og vi vil. Vi mener også det er vigtigt, at vi fra Grønland kan vise udadtil, hvad vi er stolte af. Jeg mener, at vi overfor verdensborgerne, ikke mindst til de oprindelige folk, skal vise, at vi er stolte af vores hjemmestyreordning. Vi har en ordning som gør, at man uden at ødelægge rigsfællesskabet, kan give selvstyre til de oprindelige folk. En sådan ordning er noget som Danmark og Grønland udadtil kan være stolte af.

Med hensyn til fangerne og deres erhverv, lægger vi stor vægt på fra Landsstyret, at det bliver godkendt ligesom alle andre erhverv.

Derfor er vi også fuldstændig enige med Siumuts ordfører med hans synspunkter. Vi vil også gerne udtale at beskyttelsen af fangererhvervets interesser vil blive sikret i andre internationale forum af vores samarbejdspartner i Udenrigsministeriet, Finn Lynge. Ham vil vi også gerne benytte som medhjælper i vores forhandlinger omkring sæl- og hvalfangst. Jeg mener også, at vi i Danmark har en grønlænder, som er placeret i Undenrigsministeriet som kan tale Grønlands sag med hensyn spørgsmål om sæl- og hvalfangst og miljø.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge kom ind på i sit forslag, at man bør oprette et kontor, hvor man kan samle koordinationer i det udenrigspolitiske arbejde. Dette har jeg også været åben for i min redegørelse på vegne af Landsstyret. I min forelæggelse har jeg udtalt, at der uden tvivl kan være behov for et koordinerende samarbejde.

Vi påtænker i Landsstyret at ansøge om oprettelse af en kontorchefstilling på grundlag af dette forslag, således at vi såvidt muligt færdiggører dette inden man er færdig med finanslovsarbejdet for 1994, d.v.s. at hvis

dette kan blive godkendt inden tirsdag, at man opretter et egentligt kontor i Grønland til at varetage en koordination af det udenrigspolitiske arbejde.

Jeg vil gerne takke for de mange komplimenter vi fik fra Atassuts ordfører. Det er jo meget sjældent vi får sådanne komplimenter, derfor bliver også beklemt, når vi får nogle.

Med hensyn til FN har Landsstyret været foretaler for de oprindeligt folkeslag, hvor vi har deltaget lige fra starten. Vi har deltaget i Wien, vedrørende menneskerettighedernes debat og beslutninger. Endvidere har vi også deltaget direkte ved Miljøministerkonferencen fra de arktiske lande og forberedelsen af disse.

Vi har også fra Landsstyret deltaget i Rio. Vi har også for et par dage siden haft en repræsentant fra Landsstyret i Mexico, hvor man forsøger at forbedre de oprindelige folkeslags vilkår.

Atassuts ordfører kom ind på, at vi har gjort noget uden om de rette kanaler, idet vi har henvendt os til den brasilianske regering uden om Udenrigsministeriet.

Vi skal udtale, at det selvfølgelig ikke har været ønske om at gå udenom det danske Udenrigsministerium, men det er en menneskeret at fremkomme med sin mening.

Vi har ikke forhandlet med de brasilianske myndigheder, hvis der var tale om forhandlinger, ville vi selvfølgelig været gået via Udenrigsministeriet.

Men vi har ikke gået helt udenom Udenrigsministeriet, vi har sendt kopi af vores skrivelse til Udenrigsministeriet, ligesom vi har sendt til kopi til Justitsministeriet i Danmark.

Jeg mener, at det grønlandske Landsstyre skal ikke være bange for at udtrykke sin mening, når det drejser sig om at udrydder de oprindelige folkeslag. Vi kommer derfor med en udtalelse. Vi er også et folkeslag og vi kan fremkomme med vores frie mening.

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har modtaget svarnotat med tak fra justitsministeren i Brasilien, og de har givet udtryk for, at de vil arbejde for en forbedring af de oprindelige folkes vilkår, d.v.s. at vore intentioner har båret frugt.

Atassuts ordfører påpegede også, at redegørelsen ligner en redegørelse fra et suverænt statoverhoved. At redegørelsen har en sådan tone, beklager jeg ikke så meget, og jeg er glad over, at vi i Hjemmestyrets regi kan tillade os at komme med en sådan redegørelse, og jeg skal præcisere, at Landsstyret finder det meget vigtigt, at man har et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet i Danmark.

Atassut har udtalt, at dette kan være til skade for rigsenheden. Men selv med skiftede udenrigsministre, så har der fortsat været et tæt samarbejdet med Udenrigsministeriet.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor stor overflytning af Råstofforvaltningen, der skal ske, skal jeg udtale, at vi jo allerede har debatteret overflytningen.

Det er heller ikke mærkeligt, at jeg har medtaget Råstofforvaltningen i min udenrigspolitiske redegørelse, eftersom råstofefterforskning berører de udenrigspolitiske anliggender, derfor har jeg lagt vægt på at medtage den som en del af min redegørelse.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynges udtalelse, håber jeg ikke, at vores udenrigsdebat her skal bruges til at man ophæver landsstyresamarbejdet. Det er heller ikke vores hensigt.

Med hensyn til det forslag som Aqqaluk Lynge på vegne af Inuit Ataqatigiit fremkom med til resolution, skal jeg bemærke, at hvis man skal følge de rette kanaler skal den gå gennem Landsstyret.

Jeg skal også udtale, at selvom vi ikke har særskilt tid til debattere denne resolution i Landsstyret, mener jeg ikke at dette skulle være til hinder for, at Landsstyret viderebringer den til Udenrigsministeriet.

Med hensyn til det miljømæssige i Aqqaluk Lynges resolutionsforslag, mener jeg at Landsstyret kan komme med en redegørelse. Med hensyn til Inuit Business Development skal vi udtale, at Landsstyret lægger vægt på dette samarbejde. Til sidst skal jeg udtale til Aqqaluk Lynges forslag om oprettelse af en selvstændig udenrigsfunktion kan man uden at udbygge det allerede eksisterende ressourcer samle det udenrigspolitiske stof i et centralt placeret kontor, hvis Landstinget kan godkende finansieringen.

Jeg skal i den forbindelse udtale, at Landsstyret har overvejelser om, at man i Danmarkskontoret får placeret et kontaktorgan til varetagelse af miljøarbejdet, beskyttelse af fangererhvervet og havpattedyrudnyttelsen, og at vi får et formaliseret samarbejde med Udenrigsministeriet på dette område.

Og til allersidst skal jeg foreslå, at man i forbindelse med Grønlands Landstings første udenrigspolitiske debat kommer med en udtalelse til Nordisk Råds præsidium med følgende ordlyd:

At Grønlands Landsting under sin efterårssamling 1993 har besluttet at opfordre sine nordiske venner og samarbejdspartnere i Nordisk Råd om at gøre en helhjertet og ikke opsættende indsats for at realisere samisk repræsentation i Nordisk Råd.

Med ønsket om god minisession sendes de bedste hilsner på Grønlands Landstings vegne, landstingsformanden.

Denne udtalelse fra Landstinget, idet Nordisk Råd er parlamentarisk. Jeg håber, at det samlede Landsting kan gå ind for dette.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg vil gerne fremkomme med en tilføjelse til landsstyreformandens svarnotat.

Jeg er selvfølgelig også glad for de udtalelser der er fremkommet med om Landsstyrets arbejde omkring miljøet, idet miljøområdet ser ud til at få mere og mere succes. Jeg er glad for den positive tilbagemelding, som vi har fået fra Landstinget herom.

I forbindelse med dette arbejde er det tydeligt at mærke, hvor godt vores samarbejde er inden for rigsfælleskabet. Vi er også glade for den store forståelse, vi har fået for vore holdninger i den danske regering.

Dette er også influeret videre inden for det nordiske samarbejde, ikke mindst inden for ressourceudnyttelsen, ikke mindst af de levende ressourcer.

Derfor har vi ved hjælp, af blandt andet det danske Udenrigsministerium, placeret vores holdninger i de forskellige internationale fora.

Med hensyn til de oprindelig folk er det ønskeligt med en større forståelse i omverdenen herom.

Den verden vi lever i er en verden i stigende forandring. I forhold til tidligere tiders kolonitider, er de gamle kolonimagters placering blevet helt anderledes, ligesom øst- og vestforholdene er blevet helt anderledes, ligesom også Sydafrikas og Palæstinas placering er blevet helt anderledes.

Den næste ændring der vil komme er placeringen af de oprindelige folk i verdensamfundet.

Under det nylige møde i Mexico erfarede jeg adskillige ting, hvor vi fik konkrete eksemplar på, hvor undertrykte oprindelige folk var i visse del af verden. Jeg er glad for, at det her igen i dag blev præciseret, at vi har en pligt som et oprindeligt folk, at vi har pligt til gøre noget ved sagen overfor omverdenen.

Jeg tror, vi her kan have et samarbejde med de nordiske lande, som har vist meget forståelse for vores holdninger.

Vedrørende Inuit Ataqatigiits forslag til udtalelse til resolution, vil jeg gerne komme nogle oplysninger herom. For såvidt angår Sellafield, har man fra Nordisk Ministerråds side 3 gange kommet med udtalelser til den engelske regering vedrørende Sellafield, der er et atomaffaldforarbejdningsanlæg, som udleder miljøfarligt affald i havene. Det er et spørgsmål som bliver forfulgt meget nøje, fordi Sellafield anses for at kunne forurene Nordatlanten i et meget stort omfang, ligesom russerne dumpning i Barentshavet også bliver debatteret.

Men uden at komme nærmere ind på det, blev det under den nylige miljøkonference vedtaget en Nuukdeklaration. Såfremt den bliver effektueret får den en altafgørende indflydelse, fordi den er et skridt henimod forbud mod dumpning af radioaktivt affald i Nordatlanten.

Der foregår nu forhandlinger i London vedrørende den såkaldte Londondeklaration, hvor man specielt drøfter dumpning af radioaktivt affald i havområderne. Jeg håber, at der internationalt kan skabes forståelse for at man indfører total forbud mod dumpning af en hver form for radioaktivt affald i havene.

Vedrørende Inuit Ataqatigiits forslag til resolution, vil dette være en hjælp i forbindelse med vores arbejde, og jeg skal således blot fra Landsstyrets side forslå, at vi godkender resolutionsforslaget, og at Landsstyret viderebringer den til den danske regering og ikke mindst til vore nordiske samarbejdespartnere.

Mødeleder:

En del af partiordførerne har bedt om ordet igen, men forinden skal jeg i den forbindelse udtale, at Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag om en henvendelse til den danske regering, som er blevet uddelt til medlemmerne. Derfor skal jeg anmode partierne om at kommentere dette, og ligeledes at kommentare landsstyreformandens forslag til Nordisk Råd.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Først en udtalelse vedrørende samerne. Landsstyreformandens forslag er helt udmærket, og derfor er der intet til hinder for, at vi kan få ind for forslaget.

I den forbindelse skal jeg lige overfor Inuit Ataqatigiits ordfører gøre opmærksom på, at vi der er repræsentanter for Nordisk Råd ikke er imod forslaget vedrørende samernes deltagelse i Nordisk Råd. Vanskeligheden er, at der er 3 stater som har samisk befolkning, nemlig Finland, Sverige og Norge.

Der er nedsat et juridisk udvalg indenfor Nordisk Råd. Man kan ikke blot lave en aftale omkring samernes placering. Både jeg og også Otto Steenholdt har i vores arbejde udtalt vores allerstørste støtte til samerne.

Med hensyn til Aqqaluks forslag til resolution. Vi kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for forslaget, men vi vil finde det ønskeligt om Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg ser på formuleringen, og efter at have diskuteret formuleringen, fremkommer med en udtalelse, som vi i løbet af næste møde kan fremsætte igen.

Otto Steenholdt, Atassut:

Først med hensyn til Nordisk Råd. Den foreslåede henvendelse vedrører samerne skal jeg lige præcisere, at den grønlandske delegation er fremkommet med udtalelser, der ikke kan misforstås. Selvfølgelig har vi støttet, at samerne bliver medlem af Nordisk Råd.

Derfor med hensyn til midtergruppen, jeg plejer at holde møde med i Nordisk Råd, hvor det fremstår som jeg er en der ikke støtter samerne, derfor skal vi lige vende tilbage til dette spørgsmål i midtergruppen, før vi går til udlandet. Men vi står fast ved vor beslutning om, at sagen køres i henhold til de rette kanaler ligesom Island, Grønland og Færøerne plejer at gøre det.

Især med hensyn til Sverige, Finland, og Norges undskyldning med hvilken begrundelse man gerne vil afvente og deres henvendelse er rettet til Danmark. Derfor er det blot på sin plads, at vi gør det, men det er helt sikkert at samerne bliver medlemmer, men som jeg allerede har sagt er der 3 lande, der har med samerne at gøre. Der skal overhovedet ikke gøres nogen opsættende indsats fra Grønlands side.

Med hensyn til det næste, en henvendelse til Danmarks regering. Jeg er meget taknemlig for dette forslag, idet jeg har fremsat forlsag til protest vedrørende den omfattende dumpning, der sker i Barentshavet.

Sidst i forbindelse med åbningen af Folketinget har jeg sagt, at der i Londonkonventionen bør indarbejdes bestemmelser, hvor man har mulighed for kun at udlede affaldsstoffer, der ikke indeholder radioaktive stoffer ud i vandet.

Det er derfor at jeg har sagt, at man igennem Nuuk deklarationen evt. kan ændre Londondeklarationnen, og at man også kan forbyde affald som også indeholder meget lidt radioaktivt stof.

Jeg skal også lige udtale, at USA end ikke vil høre på dette, fordi de vil fortsat have muligheden for at udlede sådan noget. Det er på det område, at vi der sidder her, ligesom repræsentanten fra Atassut i Nordisk Råd helt klart har udtalt omkring dette.

Især omkring forholdene i Sellafield har vi i fællesskab med Island og Færøerne fremkommer med fælles udtalelser. Derfor er det meget glædeligt at Landstinget kommer med en henvendelse. Det er ikke noget nyt, men det vil være en forstærkende effekt af det som Atassut har udtalt, at man gør brug af mulighederne. Det må vi stærkt støtte fra Atassut.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg er meget glad for den debat, der nu foregår, også fordi det nu er vort første egentlige udenrigspolitiske debat, således at vi også for at vide hvilke holdninger, vi nu arbejder efter, ikke alene her, men også i Nordisk Råd.

Det er ellers holdninger, som ellers ikke plejer at komme så tydeligt frem her i Tingets debatter.

Denne første debat har selvfølgelig sin baggrund i historien og vi må også huske på, at det var den danske konge, der alene havde bemyndigelse i udenrigspolitiske anliggender, og at udenrigspolitikken først kom ind i Folketinget i K. B. Andersens udenrigsminister periode. Det er ikke et nemt område, som vi nu debatterer.

Som tilføjelse til mit første indlæg, skal jeg udtale, at jeg gerne vil give ros til de direktorater i Hjemmestyret, der arbejder med udenrigspolitiske sager, ikke mindst de sager, der har direkte med hvalfangst og miljø at gøre. De medarbejdere, der arbejder med disse sager fortjener ros, og også de medarbejdere, der arbejder med menneskerettigheder og de oprindelige folks rettigheder.

Vedrørende hvalspørgsmålene er det et meget stort område med mange problemer, som vi fra vort lands side har kunnet få resultater ud af til glæde for os og til glæde for de grønlandske fangere.

Dertil skal jeg også erindre om, at vi har et samarbejde med Canada, blandt andet så har vi indgået en aftale i 1991 med North-West Territories omkring fælles forvaltning af hvid- og narhvaler.

Det er et samarbejde omkring fællesbestandene, fordi vi i fremtiden kan få nogle problemer på dette område, hvorfor vi har ønsket, at man fra Landsstyrets side var vågne over for dette problem. Jeg skal også opfordre Landsstyret til at holde nøje øje med udviklingen på dette område.

Vedrørende vort forslag, som Josef Motzfeldt tidligere har fremsat i 1992, så kan vi se resultatet her i dag, således at der foreslås en kontorchefstilling. Dette kan vi godt acceptere som en begyndelse og støtter fuldt ud det igangværende arbejde omkring koordineringen af alle de initiativer, der er igang på det udenrigspolitiske område.

Vedrørende samisk repræsentation i Nordisk Råd, så mener vi, at Landsstyrets forslag til udtalelse giver fuld opbakning for vores synspunkter. Jeg skal også foreslå at Inuit Ataqatigiits forslag til landstingsudtalelse, laves om med en lille ændring, således at det fremstår som en henvendelse til Grønlands Landsstyre med anmodning om, at landsstyret retter en henvendelse til den danske regering med det indhold, fordi det er den rigtige måde.

Hvorfor jeg overfor mødelederen skal anmode om, at vort forslag indføjes her, således at henvendelsen stiles til Grønlands Landsstyre med anmodning om, at den fremsendes videre til Danmarks regering.

Lars Chemnitz, ordfører Atassut:

At vi har fremsat kritiske røster havde jeg regnet med at jeg ville blive angrebet stærkere for. Det blev ikke til noget, men jeg har forstået, at vi ikke sidder så langt væk fra hinanden i denne sag.

Jeg ved ikke, om man har læst min rapport fra besøget i FN i New York. vi ved godt, at det er svært at gøre noget enormt stort i FN, men i og med, at vi fremkommer som nogle foregangsmænd har betydning og kan bruges af andre folkeslag.

Med hensyn til udtalelsesforslag, så går Atassut ind for Jonathan Motzfeldts forslag. Vi går ind for resolutionsforslaget i princippet. Det er jo kun formuleringen, som vi er enige om skal behandles i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiskudvalg.

Landsstyreformanden:

Med hensyn til udtalelsesforslaget, som blev fremsat af Inuit Ataqatigiits ordfører, så har vi ikke haft nogle muligheder for at diskutere dette i Landsstyret, men umiddelbart er der ikke noget til hinder for, at vi kan komme med sådan en udtalelse til den danske regering, idet Landsstyret får jo henvendelser fra den danske regering og det gælder også i lande internt i rigsfællesskabet.

Med hensyn til indholdet af udtalelsen, skal man ikke være i tvivl om, at hvis man ønsker at undersøge formuleringen kan dette gøres i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, således at man kan få en tilpasset ordlyden.

Vedrørende andre udtalelser, kan jeg se, at man ikke har noget imod at samerne bliver repræsenteret i Nordisk Råd.

Med hensyn til henvendelse til den engelske regering vedrørende de forhold, der er gældende i Sellafield, og landstingsmedlem Otto Steenholdt udtalte at det er ikke noget nyt, men det nye er, at det grønlandske Landsting kommer med en klar udtalelse på område, og at Landsstyret ønsker at fremkomme med dette overfor den danske regering.

Selvfølgelig respekterer vi, at man har nævnt sådan noget fra andre talerstole ligesom Otto Steenholdt har nævnt det f.eks. fra det danske folketings talerstol og andre talerstole. Men vi mener, at det er noget nyt, at Landstinget kommer med sådan en udtalelse. Det er heller ikke mærkeligt, at Otto Steenholdt har ret, at hvis han ikke selv går ind for det han har udtalt, så kan andre heller ikke gøre det.

Jeg vil takke for den omfattende debat. Dette viser også, at vi skal have en mere målrettet udenrigspolitisk debat, ligesom det er blevet udtalt, at vi bør have en mere målrettet redegørelse således at debatten også kan køre mere målrettet. Det er jo første gang at vi har denne debat, så den skal først lige afprøves. Tak til samtlige partiordfører.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi har forstået, at man i princippet går ind for mit forslag. Med hensyn til henvisningen til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg kan jeg som formand for udvalget ikke sige nej til sådan en opgave. Men jeg har forstået, at det netop kun er tilretning af ordlyden af denne udtalelse, der skal behandles, jeg har forstået, at man går ind for den i princippet, og at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg videreføre resolutionen til Landsstyret med f.eks. at man tilrettelægger ordlyden.

Derfor er en afstemning ikke nødvendig, da samtlige går ind for forslaget i princippet.

Mødeleder:

Hermed kan vi konkludere af debatten af den udenrigspolitisk redegørelse, at man er enig om, at fremkomme med en udtalelse til Nordisk Råd vedrørende samerne, og man ikke har noget imod, at det er Landsstyret, som videresender resolutionen til den Danske Regering på Landstingets vegne.

Således er vi færdige med det dagsordenspunkt vi behandler nu og går videre til næste dagsordenspunkt, som er punkt 31, Redegørelse om et naturinstitut.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 11.

Udenrigspolitisk redegørelse.

(Landsstyreformanden og Aqqaluk Lynge)