|
Dagsordenens punkt 36-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand, på vegne af landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:
Forelæggelsesnotatet er allerede uddelt, og jeg skal hermed gøre opmærksom på, at jeg ikke forelægger hele forelæggelsesnotatet.
På baggrund af Landstingets principdrøftelse på forårssamlingen 1993 om selskabsdannelse af TELE Attaveqaatit, skal jeg hermed fremlægge Landsstyrets forslag til ændring af den eksisterende landstingsforordning nr. 6 af 19. december 1986 om telekommunikation og teletjenester.
Den nye landstingsforordning for telekommunikation og teletjenester adskiller sig primært fra den eksisterende forordning ved, at den skaber lovgrundlag for, at Landsstyret kan give koncession på anlæg og drift af de offentlige telekommunikationstjenester samt udbuddet af teletjenesterne.
Reglerne for anlæg og drift af de offentlige telekommunikationstjenester, og dermed vilkårene for brugerne af telekommunikationen, er ikke blevet ændret i henhold til den eksisterende landstingsforordning, hvorfor jeg har valgt ikke at gå nærmere ind på disse regler.
Den liberalisering, vi ser internationalt af de offentlige teletjenester, har vi for tiden ingen planer om at følge her i Grønland. Det skal ses i lyset af, at man ikke vil kunne opnå forretningsmæssige konkurrenceforhold med den befolkningsstørrelse vi har.
Landsstyret har dog mulighed for at liberalisere adgangen for tilslutning af apparater og udstyr til det offentlige telenet, og på anlæg, der etableres f.eks. som alarmtjenester, så de kan drives uden tilslutning til det offentlige telekommunikationsnet.
Ønsker vi på et senere tidspunkt at gennemføre en liberalisering af teletjenesterne, kan det under alle omstændigheder først ske, efter, at der er åbnet mulighed herfor i den danske bemyndigelseslov.
Hjemmestyret har hele tiden - ifølge den danske bemyndigelseslov haft ret til at meddele koncession på drift og anlæg af telekommunikationstjenesterne.
Dette forordningsforslag angiver de overordnede rammer for koncessionen og Landsstyrets muligheder for at pålægge koncessionshaveren en række rettigheder, begrænsninger og særlige pligter.
De rettigheder, der overdrages ved koncessionen, er eneretten på anlæg og drift af de offentlige telekommunikationstjenester samt udbud af disse tjenester til brugerne.
Begrænsningerne for koncessionshaveren fastsætter Landsstyret i en række regler som blandt andet omfatter:
* Udbygning og drift af koncessionshaverens telekommunikationsanlæg.
* Godkendelse af takster og abonnementsvilkår for de koncessionerede teletjenester på eneretsområdet.
Hermed er det sikret, at Landsstyret bibeholder den politiske indflydelse på disse forhold.
Af de forpligtelser, der kan pålægges koncessionshaveren, vil jeg her fremhæve de mest interessante.
Det gælder især forpligtelsen til at udføre særlige opgaver uden fortjeneste eller med direkte underskud, samt sikring og opretholdelse af samfundsvigtig telekommunikation.
Denne bestemmelse har især betydning for sikring af telekommunikationen til vore bygder.
Endvidere er det bestemt, at koncessionshaveren er forpligtet til at etablere og drive de tekniske anlæg, der er nødvendige for spredning af KNRs billed- og lydprogrammer til en pris, der fastsættes af Landsstyret.
Endelig kan Landsstyret pålægge koncessionshaveren at varetage forvaltningen af loven om forstyrrelser af radiomodtagning og af tilladelser til fællesantenneanlæg og kabelanlæg i henhold til forordningen om radio og fjernsynsvirksomhed.
For at sikre den politiske kontrol med selskabet er det foreslået i forordningen, at Landsstyret kan pålægge formand og næstformand i koncessionshaverens bestyrelse at underrette Landsstyret om alle forhold vedrørende koncessionshaverens virksomhed. Desuden er koncessionshaverens bestyrelse forpligtet til at underrette Landsstyret om forhold, som bestyrelsen måtte skønne har Landsstyrets interesse.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget om en landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester til Landstingets velvillige behandling, og skal indstille, at forslaget behandles i Teknisk Udvalg inden 2. behandlingen i Tinget.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Vedrørende forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester vil vi fra Siumut udtale følgende:
Ved forordningsforslagets vedtagelse vil Landsstyret blive bemyndiget til at kunne meddele koncession, der kan indeholde betingelser om anlæg og drift af telekommunikation og teletjenester.
Derimod er der ingen ændringer i Hjemmestyrets eneret og dermed forholdet til brugerne af telekommunikation og teletjenester.
Efter forordningsforslaget er det Landsstyret, der fastsætter koncessionsbetingelserne, hvor koncessionshaveren får bestemte forpligtelser samt begrænsninger.
Med hensyn til koncessionshaverens forpligtelser er der 3 punkter, der efter Siumuts mening er meget vigtige, nemlig at det fortsat er Landsstyret, der skal godkende ændringer i Teles takster, at koncessionshaveren skal kunne udføre særlige opgaver uden særlig fortjeneste eller med underskud, samt at koncessionshaveren skal etablere og drive tekniske anlæg til rundspredning af KNRs radio- og TV-udsendelser.
Landsstyrets politik, som støttes fuldtud af Siumut, er jo, at priserne for serviceydelser i Grønland gerne skal nedsættes så meget som muligt. Tele har i de seneste år kunnet fastholde og endog nedsætte sine takster. Det er en udvikling, som Siumut er glad for.
Samtidig er vi i Siumut klar over, at Tele har et stort investeringsbehov i disse år i forbindelse med modernisering af de tekniske anlæg. Som bekendt får Tele ikke tilskud fra Landskassen, men skal selv udrede alle sine udgifter af de indtægter, den får fra sine kunder. Vi håber, at Tele vil kunne nedsætte sine takster endnu mere, når moderniseringen af de tekniske anlæg er fuldbragt om nogle få år.
Den anden forpligtelse, vi gerne vil understrege er, at koncessionshaveren skal kunne udføre særlige opgaver uden særlig fortjeneste eller med underskud.
Denne forpligtelse har især betydning for sikring af telekommunikationen til vore bygder, som Landsstyret udtrykker i sit forelæggelsesnotat.
Siumut er helt enig med Landsstyret i denne udtalelse. Selv om mange bygder har fået fuldt udbygget telekommunikation, har vi stadigvæk bygder, der kun har een telefonforbindelse. Derfor vil vi opfordre Tele til fortsat at udbygge telefonforbindelserne til og fra bygderne.
Lige så vigtigt er det, at koncessionshaveren har forpligtelse til at etablere og drive tekniske anlæg til rundspredning af KNRs radio- og TV-udsendelser.
Landsstyret nævnte også i forelæggelsesnotatet, at Landsstyret for tiden ingen planer har at følge den liberalisering af de offentlige teletjenester, der sker internationalt. Siumut er enig i denne betragtning.
Vi bor i et land, som er meget udstrakt med spredt bebyggelse og relativt få indbyggere. Derfor kan vi heller ikke tro, at flere koncessionshavere vil kunne drive teletjenester på forretningsmæssig basis uden at dette bevirker forringelser for den ensartede servicering af befolkningen.
Med koncessionshaverens forpligtigelse til at underrette Landsstyret om sin virksomhed og Landsstyrets mulighed for at pålægge koncessionshaveren underretning om alle forhold vedrørende virksomheden har vi sikret den politiske kontrol.
Det fremgår af forordningsforslagets bemærkninger at koncessionstildelingerne kan tidsbegrænses. Vi skal derfor spørge Landsstyret om hvor lange koncessionsperioder, man agter at praktisere.
Med disse bemærkninger vil Siumut udtrykke, at vi er enige i forslaget til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester og vil indstille, at forslaget behandles i Teknisk Udvalg inden 2. behandlingen i Tinget.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Da forslaget om omdannelsen af Tele Attaveqaatit til et aktieselskab blev forelagt i Landstinget i foråret og blev debatteret i princippet, udtalte Atassut og Issittup Partiia klart, at et sådant godt tiltag bør søges realiseret, som foreslået.
På denne baggrund støtter Atassut og Issittup Partiia der forelagte landstingsforordningsforslag, og vil komme med et par korte bemærkninger til de klare bemærkninger og forklaringer ved forelæggelsen af forslaget.
Vi skal bemærke, at vi fuldt ud forstår og er tilfreds med, at adgangen fra andre koncessionshavere først vil kunne ske i henhold til bestemmelserne i den danske bemyndigelseslov.
Da vi hidtil har haft et ønske om i fremtiden at opnå sikre forbedringer vedrørende de vanskelige bygdekommunikationsforbindelser, er vi meget tilfredse med, at man har medtaget sikringen af bygdekommunikationen som et vigtigt punkt. Der skal ikke være tvivl om, at vi vil følge denne sag op, til den er blevet gennemført. Det er naturligt, at vi alle kræver, at alle tjenester skal være bedre end de er i dag.
Vi støtter selvfølgelig ligeledes de forskellige muligheder Landstyret har til at pålægge koncessionshaveren rettigheder, begrænsninger og særlige pligter, hvilket til stadighed giver mulighed for politisk indflydelse.
Ikke mindst er det på sin plads, at Landstyret kan pålægge koncessionshaveren at blive underrettet om alle forhold vedrørende koncessionshaverens virksomhed, hvor vi her finder det vigtigt, at Landstinget i påkommende tilfælde vil kunne få en nødvendig orientering.
Med disse korte bemærkninger tiltræder vi, at forslaget inden det går over til 2. behandlingen, bliver overgivet til drøftelse i Teknisk Udvalg.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Dette forordningsforslag, som vi 1. behandler i dag, er et forslag, som vi på forårssamlingen i år tidligere har givet Landsstyret bemyndigelse til at udforme, og som falder i tråd med de ting, vi er nået til enighed om ved principdrøftelsen om omdannelsen af Tele Attaveqaatit til et aktieselskab.
Inuit Ataqatigiit gav derfor sin tilslutning til, at der nu skabes lovgrundlag for, at Landsstyret kan give koncession på anlæg og drift af de offentlige telekommunikationstjenester samt udbuddet af tjenesterne. Såfremt forslaget vedtages, angiver dette de overordnede rammer for koncession og landstyrets muligheder for at pålægge koncessionshaveren en række rettigheder, begrænsninger og særlige pligter.
Herudover er det også hensigten med forslaget at tilsikre landstyrets fortsatte politiske indflydelse på disse forhold, specielt hvad angår brugernes interesser i almindelighed, samt en sikring af telekommunikationen til og fra vore bygder og yderdistrikter.
Med disse korte bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit, i lighed med hvad der også foreslås, henstille, at forslaget behandles i Landstingets Tekniske Udvalg inden 2. behandlingen her i salen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis vil vi fra Akulliit Partiiat meddele, at vi er enige i de fremlagte lovforslag. Som ved den principielle drøftelse under forårssamlingen i år vedrørende omdannelsen af Tele Attaveqaatit til et aktieselskab, så vil dette lovforslag kunne danne grundlag for at Landsstyret kan give koncession på anlæg og drift af de offentlige telekommunikationstjenester samt udbuddet af teletjenesterne.
Vi i Akulliit Partiiat går ind for forordningsforslaget at følgende grunde:
Vilkårene for brugerne af telekommunikation er
ikke ændret i forhold til den eksisterende landstingsforordning.
Forordningsforslaget angiver de overordnede rammer for koncessionen og Landsstyrets muligheder for at pålægge koncessionshaverne en række rettigheder, begrænsninger og særlige pligter.
Forpligtelsen til at overføre særlige opgaver uden fortjeneste eller med direkte underskud samt sikring og opretholdelse af samfundsvigtig kommunikation, dette ikke mindst af hensyn til kommunikationen til og fra bygderne.
Forordningsforslaget sikrer Landsstyrets politiske indflydelse på forholdene indenfor telekommunikations området.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles i Teknisk Udvalg inden 2. behandlingen her i salen.
Landsstyreformanden:
Jeg er glad for den positive modtagelse, som forslaget har fået fra samtlige partiers side. Jeg har dog et par bemærkninger til de hidtil faldne bemærkninger.
Siumutordføreren Kaj Egede udtalte, at man er glad for de faldende priser på Teles tjenester, ligesom han håber, at priserne på disse tjenester også vil falde i fremtiden.
Jeg skal dertil udtale, at det er Landsstyrets hensigt at beslutte, på baggrund af oplysninger fra Tele, at telefonsamtaletaksterne nedsættes pr. 1. januar 1994 for telekommunikationen til Danmark og Færøerne. Også på andre områder kan vi forvente et prisfald. Teles nedsættelse af teletaksterne foregår altså stadigvæk.
Det skal dertil også udtales, at når taksterne på telefonkommunikation falder, så kan dette mærkes i antallet af abonnenter. Flere abonnenter vil følgeligt føre til faldende takster.
Siumutordføreren og de andre talere blandt andet Atassuts Knud Sørensen nævnte, at det er ønskeligt, at man forbedrer telekommunikationsforholdene til og fra bygderne. Tele har udarbejdet en redegørelse herom, som vil blive omdelt til Landstingets medlemmer således, at den også kan behandles i Landstingets Tekniske Udvalg.
Jeg vil ganske kort udtale mig vedrørende bygdetelefonanlæg i perioden 1996-98, hvor Tele har følgende planer:
I erkendelse af det store behov for udbygning af telekommunikation til bygderne, så har Tele igangsat et større udviklingsprojekt, der skal revidere Teles hidtidige bygdetelefonkoncept med det formål at, bringe anlægsomkostningerne ned uden at servicekvaliteten for bygderne forringes, således at vi inden for de givne økonomiske rammer kan øge udbygningstakten.
De første resultater af dette udviklingsprojekt vil allerede kunne gennemføres som pilotprojekter i 1994.
Den tekniske og prismæssige udvikling på små satellitjordstationer har muliggjort, at det nu er økonomisk attraktivt at etablere disse ude i de bygder, hvor det tidligere var nødvendigt med en lille radiokædestation. En satellitjordstation vil kunne forsyne bygden ikke alene med telekommunikation, men også med radio og TV.
I 1994 har Tele planer om at gennemføre nogle af disse pilotprojekter med satellitjordstationer. Pilotprojekterne for disse stationer er planlagt til at foregå i to bygder, nemlig i Illorsuit og Upernavik Kujalleq, hvor eksperter vil følge projektet på tæt hold.
Det er endvidere planlagt i 1994 at gennemføre en afgrening fra Illorsuit til Nuugaatsiaq, således at der også der kan etableres egen telefoncentral, hvor man også kan rundsprede radio og TV.
I Upernavik Kujalleq vil der også som et forsøgsprojekt, blive etableret trådløs distribution af telefonsignalerne rundt i bygden, således at man vil kunne undgå at nedgrave kabler. systemet fungerer tilfredsstillende med en god økonomi, vil det kunne få betydning for udbygningstempoet i bygderne i de kommende år, da den traditonelle løsning med kabler lagt i kabelbakker ud over fjeldet er en ret kostbar og meget lidt fleksibel affære.
Som det også fremgår af planen er budgetårene fra 1996 til 1998 ikke særlig gennemarbejdet endnu, hvilket skal ses i lyset af indførelsen af et ny bygdetelefonkoncept i 1994.
Resultatet af pilotprojekterne vil derfor få afgørende betydning for den efterfølgende planlægning af den fortsatte udbygning. Med andre ord så forventes 1994 selvsagt at blive et hektisk år med et stort udbygningsprogram og afprøvning af flere nye muligheder. Det er Teles håb, at der med disse nye tiltag kan sættes mere skub i udbygningen af telefonsystemet i bygderne.
Hvis der er nogle, der vil have yderligere oplysninger, så regner jeg med, at man fra Teles side vil kunne gå dybere ind i disse planer, ved at Teknisk Udvalg indkalder telefolkene til møde.
Siumutordføreren spurgte om hvor lang koncessionsperiode, man agter at praktisere. Grunden til, at man ikke har sat et fast årstal er, at man ikke har fundet det hensigtsmæssigt passende at fastsætte det i selve forordningsforslaget.
Koncessionsperioden skal fastsættes i senere regler på baggrund af landstingsforordningen. Det er hensigten, at disse koncessioner skal have en varighed på 5 år, og dette reguleres ved bekendtgørelser.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak for Landstingets partiers velvillige modtagelse af landstingsforordningsforslaget.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Jeg er glad for at vi fik svar på, om hvor lang tid koncessionsperioden er, og at det blev besvaret klart, at koncessionen vil have en 5-årig varighed, men jeg mener også, at man kan overveje en forlængelse af hensyn til, at Tele skal financiere opgaver på længere sigt, og jeg mener, at man kan have dette med i overvejelserne.
Vi er selvfølgelig også meget glade over, at man vil formindske telefontaksterne, således at vores kommunikation internt i landet bliver større og større og vores kommunikation til udlandet bliver større og større, således at teletaksterne fortsat daler.
Med hensyn til bygderne, og at man kan få en trådløs telefonisering ved brug af jordsatellitstationer. Det er meget godt, at man ikke kun tænker på telefoner, fordi vi ved, at der er store problemer omkring bankbetjening.
Man må kunne forbedre serviceringen ved brug af KNI-konto, således at man kan få en bedre service til bygdebeboerne, og vi håber også, at de nye kommunikationsmuligheder, som går via satelit og som er trådløse, vil afhjælpe, at der sker en forbedring af bankbetjeningen.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Det er korrekt, at kommunikation til og fra bygderne i disse dage og i de tidligere år har været ret meget problematisk og stadig giver problemer.
Derfor er det glædeligt at høre, at der er planer om at forbedre kommunikationen til og fra bygderne, og jeg mener også, at man bør rose Tele, at det har viljen til at udbygge telekommunikation i bygderne, og det er også spændende med denne trådløse distribution, som pilotprojektet vil indebære.
Med hensyn til, at man vil formindske telefontaksterne, er det også meget glædeligt. Det er brugerne selv, der bestemmer om man skal have to navne i en telefonbog, men med to navne i en telefonbog, betales der mere.
Gad vide om det er godt, selvom den direkte telefonering er blevet billigere, så vil der på den anden side blive opkrævet en større regning for noget andet udført arbejde.
Jeg mener, at dette ikke er hensigtsmæssigt, at man på den ene side billiggør og på den anden side gør noget dyrere. Jeg vil meget gerne have en redegørelse, om det er korrekt.
Landsstyreformanden:
Jeg mener at sådanne spørgsmål, som vedrører det tekniske område, kan blive debatteret i Teknisk Udvalg, fordi der vil komme nogle eksperter fra Tele til at bistå udvalget til at kunne besvare og komme med redegørelser til sådanne spørgsmål.
Med hensyn til nedbringelse af telefontaksterne, som allerede sagt pr. 1. januar 1991, så blev telefonering til Danmark og Færøerne nedbragt fra 17 kr. til 12 kr., og nu er der planer om, at pr. 1. januar 1994 skal det gøres endnu billigere, så det kommer ned under de 12 kr.. På samme tidspunkt, så vil telefonteksterne internt i Grønland også blive formindsket.
Når det har været debatteret yderligere i Landsstyret vil man komme med en yderligere redegørelse, men med disse bemærkninger siger jeg tak for, at man har modtaget forslaget positivt og vil indstille, at de tekniske spørgsmål bliver besvaret i Teknisk Udvalgs møde.
Mødeleder:
Således er dagsordenspunkt 36, forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester, 1. behandling, afsluttet. Forinden 2. behandling vil forslaget blive behandlet i Teknisk Udvalg sammen med de faldne bemærkninger her i salen.
Vi går videre til næste dagsordenspunkt.
Punktet sluttet.