Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 36-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 15. oktober 1993

 

 

 

 

 

Dagsordenens punkt 36.

 

 

Forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester.

(Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Da klokken allerede er så mange, vil jeg over for Landstinget foreslå, at vi udsætter punkt 31 til i morgen og behandler de næste punkter 36 og 35, fordi landstingsmedlemmerne ellers skal modtage vederlag. Det vil blive taget ud af dagsordenen i morgen og blive behandlet på et senere tidspunkt.

 

Derfor vil jeg fore­slå, at vi behandler punkt 31 som det første punkt i morgen, og da det kan godkendes, går vi så over til dags­ordens­punkt 36, "Betænkning fra udvalget", og jeg skal gøre opmærksom på, at vi skal have en afstemning efter betænkningsfrem­læggelsen.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, formand for Lands­tingets Tekniske Udvalg:

Teknisk Udvalg har på udvalgsmøde den 7. oktober 1993 drøftet dagsordenens punkt 36: Forslag til landstings­forordning om telekommunikation og teletjenester.

 

Under 1. behandlingen af forordningsforslaget blev blandt andet reglerne for optagelse i telefonbogen berørt af partiet Atassut, der forinden 2. behandlingen fremsatte ønsker om, at der blev redegjort nærmere herfor.

 

Med udgangspunkt heri, redegjorde repræsentan­ter for Tele Attaveqaatit og for Direktoratet for Offentlige Arbejder og Trafik for, at Tele hele tiden har haft regler for optagelse i telefon­bogen, og at disse regler er uændrede.

 

Ikke mindst af konkurren­cehensyn, har Tele imidlertid ønsket at stramme op omkring de eksisterende regler, og da tele­fonbogen alt i alt får en bedre kvalitet, vil man fremover kun blive optaget med sit tele­fonnummer og ét navn.

 

Indtægterne fra annoncer i telefon­bogen giver ca. 2-300.000 kr, mens de netop vedtagne takstned­sættelser giver Tele en mindreind­tægt på adskillige mio. kr.. Telefon­bogsoptagelser og takstned­sættelser opvejer således ikke økonomisk hinanden.

 

På baggrund af de bebudede takstnedsættelser, fore­spurgte udvalget om, hvornår taksterne til og fra bygderne blev ens på landsplan.

 

Taksterne er i dag forskellige fra område til område, fordi den gamle teknik på telefoncentralerne skaber uens forhold i Grønland. Det blev overfor udvalget oplyst, at efter­hånden som telefon­centralerne digitali­seres bliver alle takster til og fra bygder de samme. Taksten til og fra byen bliver lokal­takst, og

taksten til det øvrige Grønland bliver mellem­bystakst.

 

Med disse uddybende bemærkninger anbefaler et enigt udvalg således, at forslaget til landstingsfor­ordning om telekommunika­tion og teletjenester overgår til 3. behandling i den fore­liggende form.

 

 

 

Teknisk Udvalg har følgende medlemmer:

 

Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut                  

Jonathan Motzfeldt, Siumut

Jacob Sivertsen, Atassut                                

Nikolaj Hein­rich, Issittup Partiia samt

Johan Lund Olsen, som er udvalgsformand.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand på vegne af landsstyremed­lemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Med hensyn til Teknisk Udvalgs behandling har vi under 1. behandlingen diskuteret nogle ændringsforslag, og man ville gerne have nogle oplysninger i forbindelse med 1. behandlingen.

 

Ud fra ind­stillingen samt i og med, der ikke er frem­kommet ændringsfor­slag, og ej heller æn­dringsforslag fra Landsstyret, så vil vi også fra Landsstyret ind­stille, at forordningsforslaget overgår til 3. behand­ling i sin foreliggende form.

 

Mødeleder:

Ingen har bedt om ordet nu, så dem der går ind for, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form bedes rejse sig,

 

25.

 

Forslaget overgår til 3. behand­ling i sin fore­liggende form.

 

Punktet sluttet.