|
Dagsordenens punkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 14. oktober 1993
Mødeleder: Emilie Lennert.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Til Landstingets efterårssamling, kom jeg med følgende forslag.
Forslag om at der tages initiativ til etablering af et samarbejdsorgan for canadiske og grønlandske myndigheder, vedrørende nationalparkerne i Nordøstgrønland, Grønlands Nationalpark og Ellesmere Island National Park Reserve.
Baggrunden for forslaget er bl.a. informationer jeg har indsamlet ved samtaler med de ansatte under min tur, da jeg i forbindelse med fremsættelsen af mit tilsvarende forslag i 1992, som medlem af Nationalparksrådet blev tilbudt en rejse og et besøg i Ellesmere Island National Park Reserves kontor i Canada.
Det vigtigste grunde er følgende:
Biomassen ved Ellesmere Island og i sundet mellem Ellesmere Land og vort land er en og den samme. Derfor bør reglerne omkring udnyttelsen af den også bør være samstemmende.
Således Kan de forskellige forskningsresultater der er indsamlet fra de forskellige fredede områder, samlet fremlægges for verdensborgerne.
Der bliver sikkert mindre vanskeligheder ved fremskaffelsen ved midler til forskning, hvis man også begynder at informere om disse landområders samlede og ret så betydelige størrelse i sine reklamationer.
Der bliver mere fleksible bestemmelser for forskere og turister, samt fangere der forsøger at udnytte de levende ressourcer.
Der kunne samarbejdes om at etablere uddannelsen af tilsynsførere af de fredede områder, som kunne forvaltes fra Canada og Grønland.
Såfremt forslaget vedtages skal Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7. og 17. juni 1992 tilpasses dertil.
Ligeledes skal man officielt henvende sig til de canadiske myndigheder, såfremt muligheden for samarbejde vedtages.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Landsstyret finder forslaget om et nærmere samarbejde mellem nationalparkerne i Nordøstgrønland og i Canada interessant.
Landsstyret har allerede fået udarbejdet en rapport over forskellige indfaldsvinkler til nationalparkadministration for at belyse mulighederne for Nationalparken i Nordøstgrønland. Denne rapport blev forelagt Nationalparkrådet på dets seneste møde.
Mulighederne for at skabe en administration af Nationalparken, således at den mest smidigt indgår i samfundets behov, er ikke en ny tanke. Kan dette ske i samarbejde med canadierne, er der mulighed for at bygge videre på hinandens erfaringer, hvilket kan have store fordele, f.eks. internationalt, når nationalparkerne skal markedsføres som turismemål.
Dette vil samtidig være en videreudvikling af det allerede eksisterende samarbejde med Canada vedr. forvaltning af levende ressourcer. F.eks. sker forvaltningen af hvid- og narhvalerne i Baffin-bugten i den grønlandsk-canadiske kommission. Herunder overvejes det også at lægge forvaltningen af hvalrosser.
Ydermere er der startet forhandlinger om fælles forvaltning af isbjørnebestanden i Baffin-bugten, og canadiske erfaringer er indgået i planlægningen af en jagtbetjentordning i Grønland.
I det kommende arbejde vedrørende fauna og flora under det Finske Initiativ vil det være helt naturligt at der indledes samarbejde med Canada om andre fælles bestande, f.eks. lomvier.
Så samarbejdet med Canada er i gang. Dog vil Landsstyret pointere, at et nærmere samarbejde med Canada angående ens regler for udnyttelse af levende ressourcer i Canada og Grønland skal indgås med en vis forsigtighed.
Canada har på mange områder meget strenge regler, som det ikke umiddelbart er muligt at indføre i Grønland. Og det er nok tvivlsomt, hvor meget Canada vil løsne deres regler for at få dem tilpasset de grønlandske.
Her kan som eksempel gives reglerne for isbjørnejagt, som i Canada er meget stærkt kvoteret i modsætning til reglerne i Grønland.
Men det er Landsstyrets mening, at mulighederne for et yderligere samarbejde skal vurderes. De respektive direktorater vil derfor snarest tage kontakt til de relevante canadiske myndigheder, således at dette arbejde kan komme igang.
Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Siumut har følgende bemærkninger vedrørende forslag om at der etableres et samarbejde mellem de canadiske og grønlandske myndigheder angående de fredede landområder:
For det første, kan vi meddele at vi støtter hr. Josef Motzfeldts forslag om, at der etableres et samarbejde vedrørende de fredede landområder.
For det andet, skal vi udtale at vi lægger vægt på at forvaltningen af de levende ressourcer skal foregå på et videnskabeligt grundlag, og hvor fangernes viden om ressourcerne og om fangsten inddrages som vigtige elementer i hele vurderingsgrundlaget.
For det tredje, skal vi klart udtale at Siumut har den grundholdning, at fastsættelse af kvoter vedrørende de levende ressourcer, såvel til lands og til havs, er et internt grønlandsk forvaltningsanliggende.
For det fjerde, skal vi fra Siumut anføre, at vi går ind for forslaget om tiltag til ordninger hvad angår turisme og kontrol af turisme i fredede områder, og at vi samarbejder herom, at vi her støtter at der foretages vurderinger af hvilke muligheder der er for et øget samarbejde af alle involverede, idet det er nødvendigt med en løsning for at bevare miljøet i de fredede områder.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at Siumut går ind for forslaget.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Vi har fra Atassut og Issittup Partiia følgende bemærkninger til forslaget:
Vi har med interesse læst forslaget, ikke mindst om de levende ressourcer, som vandrer fra Canada til Grønland og omvendt, f.eks. isbjørne og narhvaler og hvidfisk.
Atassut og Issittup Partiia er tilfredse med, at landsstyret i sit svar præciserede, at Canada har meget strenge regler, som det ikke umiddelbart er muligt at indføre i Grønland, idet der bl.a. er regler som vi i Grønland ikke kan acceptere.
Vi er enige i Landsstyrets vurdering af, at man undersøger muligheden for et nærmere samarbejde med de canadiske myndigheder, fordi vi har brug for det.
Til slut skal vi overfor Landsstyret forlange, at Landsstyret udarbejder regler for eventuel turistbesøg i Grønlands Nationalpark. På den måde kan der jo skabes nye turistmuligheder i Grønland, med deraf følgende forøgede turistindtægter. Hvis der gives mulighed herfor, vil beboerne i Ittoqqortoormiit få et ekstra erhvervsgrundlag.
Med disse ord tager Atassut og Issittup Partiia Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis skal jeg fra Inuit Ataqatigiit takke for Landsstyrets velvilje og deres principielle tilslutning til nærværende forslag. Vi vil tillade os at kommentere svarnotatet på et par områder:
For det første må vi give Landsstyret ret i deres udsagn om, at de fredede landområder naturligvis skal kunne benyttes efter den lokale befolknings behov. Her kan vi drage nytte af canadiernes indhøstede erfaringer.
De fredede områder er netop ikke forbeholdt diverse videnskabsfolk, geologer og militære personer.
Disse store landområder er til for at blive brugt af menigmand indenfor de udstukne regelsæt.
For det andet kan dette være en videreudvikling af det allerede eksisterende samarbejde med Canada. Som det allerede er kendt af Landstinget, eksisterer der i forvejen en forvaltningsaftale af hvid- og narhvalerne i Baffinbugten via den Grønlandsk-Canadiske Kommmission.
For det tredje er der under det fornyligt afholdte miljøministermøde i Nuuk enighed om en fælles indsats til registrering af lomviebestandene i Arktis.
For det fjerde deler vi ikke Landsstyrets betænkeligheder ved et nærmere samarbejde med Canada angående ens regler for levende ressourcer vore lande imellem, med følgende begrundelser:
Det var canadierne som først beviste, at det var nødvendigt med en strammere forvaltning omkring hvidhvalerne.
Det har vi kunnet komme til enighed om.
Netop etableringen af den slags fællesforvaltningstiltag til bestandsbevarelse som selv gør de mest rabiate selvbestaltede dyreværnsorganisationer til skamme, skal vi kunne udnytte i større omfang til vor fordel.
Modsat skal vi gøre en indsats for at forsvare den traditionelle isbjørnefangst for isbjørnejægerne i Avanersuaq, så de kan drive deres oprindelige rettigheder til at udnytte isbjørnebestandene under lempelige restriktioner.
Vores vigtigste argument omkring dette spørgsmål må være, at vi hjælper i vore stammefrænders kamp for at overbevise deres myndigheder om at lempe nævnte restriktioner på basis af fangernes mangeårige erfaringer.
Netop isbjørnejægerne fra Avanersuaq har gennem generationer bevist, at man kan udnytte de enkelte
fangstdyr uden at true bestanden.
Denne bæredygtige udnyttelse holdes fortsat i hævd netop fordi at isbjørneskindet benyttes som den bedste beskyttelse mod polarkulden under bjørnejagten.
Denne nye mulighed for samarbejde kan eventuelt tage revisionen af den i 1973 underskrevne Oslo-konvention om isbjørne som sin første opgave. Der er jo sket meget siden underskrivelsen af nævnte konvention.
Eksempelvis har vi fået indført hjemmestyre, ligesom vore canadiske stammefrænder får en lignende ordning via Nunavut-aftalen.
Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at fanger- og fiskerforeningerne og deres landsorganisation bør spille en mere direkte og fremtrædende rolle i rådgivningen omkring udnyttelse af de levende ressourcer og brugen af omtalte landområder.
Vi vil i den forbindelse påminde Landstinget om den nyligt underskrevne Nuuk-deklaration fra miljøministermødet, under hvilken traditionel viden om fangstdyr og miljø blev officielt anerkendt af de otte Arktiske Nationer.
Vi skal ikke lade os slå ud af andres stædige standpunkter om dette og hint. I stedet bør vi udnytte og markedsføre vores fremtrædende viden om Arktiske forhold.
Dette spørgsmål vender vi iøvrigt tilbage til under redegørelsen om det planlangte naturinstitut her i Nuuk.
Vi har svært ved at forestille og at vi kan være uenige i så vigtige forhold som ovennævnte.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Med hensyn til Josef Motzfeldts forslag finder vi det interessant fra Akulliit Partiiat.
Der er udarbejdet en rapport over forskellige indfaldsvinkler til nationalparkadministrationen for at belyse mulighederne for nationalparken i Nordøstgrønland. Kan dette ske i samrbejde med canadierne, er der muligheder for smidigt at bygge videre på hinandens erfaringer.
Dette kan have store fordele f.eks internationalt når nationalparkerne skal markedsføres som turistmål. Derfor er vi i Akulliit Partiiat fuldt ud enige i forslaget.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Jeg skal kommentere 2 forhold.
Man kom ind på i debatten, at nationalparkerne i større omfang skal markedsføres som turistmål, således at nationalparkrådene får mulighed for, at de kan bruges af andre end videnskabsmænd.
Det er præcis Landsstyret mening, men i turistplanlægningen, og i og med at Nationalparken ligger afsides og at det er meget vanskeligt at komme dertil, har vi i første omgang nævnt områder som er nemmere at komme til. En af de ting der skal vurderes her er også, om man i fremtiden kan benytte lufthavnen i Mestersvig som en turistindfaldsvinkel til Nordøstgrønlands nationalpark.
Dette er ikke vurderet godt nok endnu, men om et halvt års tid vil den danske forsvarsminister ophøre med at drive landingsbanen i Mestersvig. Til den tid skal vi tage stilling til om Grønland skal udnytte den eller ej.
Med hensyn til de enkelte ressourcer og udnyttelsen af disse, og forslaget om at man kan få en gensidig aftale mellem de to lande, er vi fuldstændig enige, fordi vi mener, at sådanne fællesbestande også må kunne udnyttes fælles. Men vi må have ens indfaldsvinkler i lande der skal samarbejde. Man skal respektere de internationale aftaler og hvis de 2 lande i princippet kan tilslutte sig dette, så mener jeg ikke, at der skulle være nogen grund til at fravige dette samarbejde.
Med hensyn til de føderale myndigheder og Northwestteritoriets myndigheder, vil vi have samtaler med dem, og jeg foreslår samtidig at landsstyreformanden på sin kommende rejse til Yellowknife bør vende disse spørgsmål.
Når Nunavut bliver en realitet, så mener jeg at vi vil få et mere ensartede grundlag, også kulturelt, og at der kan opnås en styring.
Stammefrænder som begge har udgangpunkt i fangererhvervet vil give en dygtig udnyttelse så det er tiltrængt at man kan få samarbejdet iværksat.
Til sidst vil jeg blot udtale at det er godt at Josef Motzfeldt, i og med at han er medlem af Nationalparkrådet, kommer med sådan et overvågent forslag. Det er jeg glad for, og jeg vil også gerne have at man lægger vægt på, at vi med vort initiativ fra Landsstyret, har vurderet hvilke model for nationalparkadministration der kan anvendes.
Jeg skal også lige medtage, at de resterende store landområder i det resterende Grønland plejer vi at styre via kommunerne, måske i en periode uden de nødvendige ressourcer til kontrol af disse enormt store landområder.
Derfor er det nærliggende, at det vi behandler her er styringsorganer, ikke kun for nationalparken i Nordøstgrønland, men også for meget store landområder i det resterende land. Det må vi også have i erindring i fremtiden.
Mødeleder:
Således er dagsordenspunkt 40 fædigbehandlet og forinden mødet er slut har jeg en meddelelse til Landstinget.
Formandskabet har modtaget en anmodning fra landsstyreområdet at dagsordenspunkt 49 med hensyn til skatteprocentbestemmelse, at vi henhold til vor Forretningsordenens ' 4, pkt. 30, med hensyn til så vidt muligt at respektere kommunernes budgetlægning, at forslaget så vidt muligt i morgen fredag behandles 1. og 2. gang.
Under henvisning til Forretningsorden skal jeg anmode Landstinget om at godkende det. Det blev godkendt og således er vi igennem vore møder for i dag.
Punktet sluttet.