Dagsordenens punkt 41-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Mit forslag til forårssamlingen 1993 kunne ikke nås, men nu ved efterårssamlingen 1993 er det blevet optaget på dagsordenen som punkt 41.
Det lyder som følger:
Der stilles forslag om, at Hjemmestyret får medindflydelse i sanktioner efter kriminalloven i Grønland, og selv om Grønland ikke selvstændigt administrerer sanktions- og kriminallov indenfor rigsfællesskabet, er det meget vigtigt for Hjemmestyret, på baggrund af bestemmelserne indenfor menneskerettighederne, at Hjemmestyret får medindflydelse i udførelsen af de nævnte love.
Derfor vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit stille forslag om etablering af et råd mellem den danske regering og vort Landsstyre som skal være kontaktled i spørgsmål vedrørende kriminalloven.
En instans af den art findes allerede i forbindelse af spørgsmål vedrørende mineralske råstoffer. Endvidere har der været etableret en lignende instans umiddelbart forud for overtagelsen af Sundhedsvæsenet.
Mødeleder:
Der er blevet anmodet om, forinden vi behandler dette dagsordenspunkt, at Siumutgruppens formand og Landsstyrets formand får ordet, derfor holder vi en pause i behandlingen af dette dagsordenspunkt og godkender anmodningen.
Punktet midlertidig sluttet.
Tirsdag den 26. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Indledningsvis kan jeg oplyse, at Landsstyret i øjeblikket samarbejder med justitsministeren om oprettelse af en kommission, der skal revidere retspleje og Kriminallovens område, eventuelt med henblik på hel eller delvis overførsel af området til Hjemmestyret.
Arbejdet med at nedsætte en kommission startede allerede i marts 1993, da der blev arrangeret et møde med daværende justitsminister Pia Kjellerup.
På dette møde aftaltes det bl.a. at der skal nedsættes et fællesudvalg eller en kommission til at forestå arbejdet med en revidering af justitsområdet.
Efter kontakt med den nuværende justitsminister Erling Olsen, er aftalen om, at der skal nedsættes en kommission, blevet bekræftet.
I september måned holdt jeg, på Landsstyrets vegne, møde med Erling Olsen. Ved dette møde og efterfølgende embedsmandsmøde, blev der aftalt at der skal være 11 medlemmer i kommissionen. Kommission skal bestå af repræsentanter fra bl.a. lægdommersystemet, politiet, kriminalforsorgen og andre ekspertgrupper indenfor området.
Landsstyret og justitsministeren arbejder i øjeblikket med den nærmere fastlæggelse af kommissionens sammensætning.
Der blev endvidere opnået enighed om, at der skal sættes en tidsramme op for kommissionsarbejdet, og 4 år vil være rimelig tidshorisont.
Kommissionen skal arbejde åbent, afholde seminarer og skabe debat m.v., ligesom Landsstyret ønsker, at Landstinget løbende bliver holdt orienteret om kommissionens arbejde.
Landsstyret finder det vigtigt, at der skabes debat, både i Landstinget og i befolkningen om, hvilke ønsker der er i det grønlandske samfund, til kriminal- og retsplejelovområdet.
Landsstyret forventer at kommissionen vil være nedsat inden udgangen af dette år. Som Landsstyrets hovedpunkter til kommissionen ønsker vi at kommissionen skal arbejde med revidering af lovgivningen, ligesom vi ønsker mulighederne for en forbedring af lægdommersystemet undersøgt.
Ved en offentlig høring arrangeret i grønlændernes hus i Løvstræde i København, hvor justitsministeren og jeg deltog, blev det fastslået, at der ikke bør ske forringelser på området under kommissionens arbejde.
Justitsministeren bemærkede dog, at der formentlig heller ikke vil ske det store forbedringer på området i den periode.
På trods af disse bemærkninger arbejder Landsstyret på, at der på visse områder allerede nu kan ske forbedringer.
F.eks. bør en forbedring af lægdommersystemet ikke afvente kommissionens arbejde, men vil allerede kunne iværksættes nu, ved afholdelse af kurser m.v. for lægdommerne, således at de bliver bedre rustet til at klare opgaverne.
Med hensyn til forslaget for oprettelse af et råd mellem den danske regering og Landsstyret, skal Landsstyret bemærke, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere sådant et fællesråd, når der er etableret en kommission mellem Landsstyret og justitsministeren, som skal gennemgå hele justitsomsrådet i Grønland, med henblik på forslag til fremtidig organisering af området, herunder opgavefordeling mellem Hjemmestyret og staten.
Kommissionen kan senere overveje i tilknytning til færdiggørelsen af kommissionens arbejde, hvorledes samarbejdsrelationer fremover skal organiseres.
Hans Møller, ordfører for Siumut:
Vi har i Siumut med interesse drøftet landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om nedsættelse af et fællesråd med deltagelse fra Grønlands Hjemmestyre og den danske stat, med henblik på at Grønlands Hjemmestyre får større indflydelse i revideringen af retspleje- og kriminallovsområdet.
I landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds svarnotat bemærkede vi, at der mellem Grønlands Hjemmestyre og den danske justitsminister er indledt et samarbejde, med henblik på at nedsætte en kommission, der skal se nærmere på om hvad der skal foretages i retspleje og kriminallovgivningen.
Den "gule betænkning", der blev forelagt i februar 1990, fik i Landstinget en god modtagelse og støtte af alle. I betænkningen blev der påpeget kritisable forhold i kriminalforsorgens åbne afdelinger, som nødvendigvis måtte rettes op. Der er nu gået 3 år siden betænkningen påpegede disse kritisable forhold, uden at der er foretaget nævneværdige forbedringer af forholdene i kriminalforsorgen.
Vi vil også med kritiske øjne påpege flere forhold i forbindelse med kriminalforsorgens arbejde, ikke mindst i byer og bygder, hvor kriminalforsorgen ikke har afdelinger, og hvor der bliver udført frivillig og samfundsnyttigt prisværdigt arbejde. Vi mener i Siumut, at staten på dette punkt bør udfylde sin forpligtelse på en bedre måde, og at vi ikke skal vente på resultatet af kommissionsarbejde. Vi må jo huske på, at en sådan forsømmelse fra statens side, kan få uheldige følger, ved at uskyldige bliver udsat for grov kriminalitet.
Selvom justitsministeren skal have givet udtryk for, at der ikke kan påregnes mærkbare forbedringer under kommissionsarbejde, er vi i Siumut glade for, at Landsstyret har planer for forbedringer for området.
Vi er glade for, Landsstyrets planer om at ville iværksætte dygtiggørelsen af lægdommerne, idet vi mener at der er behov for dette tiltag. Ikke mindst på baggrund for den kriminalitet der bliver begået i dag bliver grovere.
Vi støtter fuldt ud fra Siumuts side, at kommissionen skal være færdig med sit arbejde på et fast tidspunkt, idet mange mener at det er nødvendigt med snarlige forbedringer i området.
Vi er glade for, at kommissionen vil arbejde åbent og i dialog med befolkningen, idet vor holdning er den, at befolkningens ønsker skal være bestemmende for ændringer i retspleje- og kriminalloven. Denne holdning bør være udgangspunkt i fremtiden når der bør ske ændringer i kriminalloven.
Vi fra Siumut støtter at Landsstyret lægger vægt på at kommissionen foretager revision af lovene. Vi kan jo nok allesammen erkende at samfundet har ændret sig siden vedtagelsen af den nuværende kriminallov og der begås kriminelle handlinger som man på daværende tidspunkt ikke har forestillet sig ville blive begået.
Gennem pressen hører vi i den seneste tid, at der i forbindelse med domsforhandlinger i Grønlands Landsret findes behov for, at der indføres bestemmelser om benyttelse af juridisk uddannede bisiddere eller forsvarere, således at anklagemyndigheden og den anklagede står over for hinanden på et mere ligeligt grundlag.
Dette har stor relation til respekten om menneskerettighederne, hvorfor vi håber at kommissionen i sit arbejde er opmærksom på denne problemstilling, idet vi finder det vigtigt at menneskerettighederne respekteres, og gælder uanset om en person har begået en kriminel handling.
Vi mener i Siumut, at tiden ikke passer til etablering af et fællesråd, men finder det mere passende, at der nedsættes en kommission med deltagelse fra Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. Der skal se på organisationen og arbejdsfordelingen, samt planerne indenfor retsvæsenet.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:
Indledningsvis skal vi fra partiet Atassut sige, at forslaget er meget kærkomment, og vi betragter det som en forlængelse af vor debat i 1990. Vi kan fornemme at forslagsstilleren har fulgt de kritiske bemærkninger bl.a. fra Danmark vedrørende vor kriminallov.
I følge statistikken var der 7915 retssager i hele Grønland i kredsretterne - selvfølgelig af forskellig art.
Vores retsordning er den eneste i verden som prioriterer de lokale sprog, etnisk oprindelse, kultur og ikke mindst lokal kendskab, frem for juridisk uddannelse eller ekspertise hos de folk, som kan være lægdommere og forsvarere. Det er måske betænkeligt i retssikkerhedsmæssigt henseende.
Vi var også meget optaget af, hvad nogle af de danske aviser skriver, om hvordan vi håndhæver den kriminelle retspleje på visse områder. Tilmed påstår danske advokater, at nogle af reglerne i retsplejeloven er i strid med menneskerettighederne. Her taler man mest om de farligt kriminelle, som bliver anbragt på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt i Danmark.
Vi har benyttet lejligheden til at påpege disse påstande i taler fra Folketingets talerstol og endda stillet skriftlige spørgsmål til de skiftende danske justitsministre.
Vi håber, at de svar som justitsministrene har givet os, kan kanaliseres til det foreslåede fællesråd.
Vi har også luftet vore tanker vedrørende det forhold, at forsvaret varetages af ikke juridisk uddannede folk, og dette hævdes af danske advokater at være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 6. Hvis denne påstand er korrekt, er det uacceptabel for os og ikke mindst for Danmark, at have en sådan anklage udefra.
Vi er meget glad for at høre, at Landsstyret i samarbejdet med Justitsministeriet er i gang med forhandlinger, med det formål at oprette en kommission, der skal revidere retspleje- og kriminallovsområdet.
Vi er tilfredse med det foreslåede, som f.eks. hvor mange kommissionsmedlemmer der skal være, hvor længe kommisionsarbejdet skal vare og ikke mindst tanken om, at Landstinget får løbende orientering om kommissionens arbejde.
Kredsdommerne i Grønland holder møde hvert andet år, men man må stille det spørgsmål, om det er nok. I Danmark arrangeres kurser regionsvis hvert år, og dette bør indføres i Grønland.
Det er også på tide, at undersøge kredsdommerlønningerne - det må være en opgave for kommissionen. Uanset hvor en kredsdommer bor, er ansvaret det samme. Derfor må de have samme løn, og ikke efter befolkningstal på stedet. Den nuværende stammer fra kolonitiden, vi må stile efter en lige løn.
Kommissionen får en masse opgaver. Derfor er det for Atassut og Issittup Partiia ikke nødvendigt, at nævne de mangfoldige opgaver, men det må slås fast, at de voldsramte må beskyttes i langt højere grad end de mennesker, der har begået volden.
Vi mener også, at foranstaltningsmulighderne bør nedfældes, således at man kan slå det op og undersøge det, det skal være tilgængeligt for alle. Således er det jo i straffeloven i Danmark.
Kønslig omgang med børn må forsøges stoppet ved strengere straffe. Tyverier m.v. må grupperes tydeligere. Tyverier af livsvigtige ting må søges stoppet ved strengere straffe.
Ved forårsmødet den 2. maj 1990, blev embedsmændenes betænkning vedrørende retspleje drøftet her i Landstinget, og ved at henvise til Atassuts poliske bemærkninger den gang vil Atassut og Issittup Partiia tage svarnotatet til efterretning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Netop i år 1993, FN-året for oprindelige folkeslag, er jeg naturligvis skuffet over, at mit forslag er bedømt som uladsiggørligt.
Den danske justitsminister blev ganske vist citeret for under en høring i Løvstræde i København at have fastslået, "at der ikke bør ske forringelser på området under kommissionens virke".
Når blot man har det mindste kendskab til det i dagsordensforslaget omhandlede spørgsmål, fristes man til at spørge om, det er overhoveder er muligt, at området kan blive endnu ringere?
Jeg diskuterer ikke, om hvorvidt vores retssystem dømmer folk for strengt eller for mildt. Dette er ikke interessant i denne her sammenhæng.
Men de medborgere, der i dag idømmes, til tider ret tilfældigt, en eller anden form for foranstaltning, har i lighed med os allesammen visse basale menneskerettigheder. Det er sagens kerne.
Forvalter den danske justitsminister sit område forsvarligt indenfor rigsfællesskabet? Det mener jeg ikke.
De udpegede bisiddere i kredsretterne har aldrig været på kursus indenfor deres arbejdsområde, en aldeles uacceptabel tilsidesættelse fra den danske stat.
Hvor mange af os her i Tinget er mon i stand til at skelne mellem følgende betegnelser som jeg gerne vil have Formandskabets accept på at jeg udtaler på dansk: "manddrab, vold med døden til følge, mord, uagtsomt manddrab, eller overlagt mord"?
Begreber der bruges i alle retssystemer, også i der hjemlige. Ord af yderst væsentlig betydning, som det er vigtigt, at man kender den eksakte betydning af. For disse ord har betydning for den foranstaltning et medmenneske udsættes for, ja ord som kan mærke et menneske for livet.
Anklagerne i kredsretterne er politiet, nogle kun dansksprogede. Alle anklagere i Grønlands Landsret er af juridisk uddannelse.
Bisidderne i kredsretterne er lægfolk, som naturligvis forsøger at forvalte den rolle, de er udpeget til efter bedste evne. Ikke alle forsvarere i Grønlands Landsret er af juridisk uddannelse.
De medborgere, som er dømt til forvaring uden for landet, får deres sag vurderet hvert andet år i den kredsret, eller i Landsretten, som står for deres dom.
Disse dømte er ude af stand til selv at møde op og tale med de domsmænd, som står for denne vurdering. Hvis denne vurdering er henvist til en kredsret, har de omtalte domsmænd, hvor ærlige og respektable de end er, ingen juridisk uddannelse. Deres vurdering er alene baseret på danske psykologers, psykiateres, advokaters etc. rapporter. De fleste af dem har end aldrig været i Grønland.
Kravet til en retshandling i Grønland år 1993, hvor den tiltalte er grønlænder, hvor dommeren er grønlænder, hvor retssekretæren er grønlænder og hvor anklageren er grønlænder, er at hele retshandlingen skal være forfattet på dansk.
Det bør ikke komme bag på nogen, at en kreds af advokater i Danmark, i følge radioavisen er parate til at gå til menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg for at få det grønlandske retssystem dømt for overtrædelse af menneskerettighederne.
Hvad er Landstingets mulighed for at gøre sin indflydelse gældende for dette retssystem i dag? Jo, udfra vort kendskab til hverandre herhjemme, får vi allernådigst lov til at udpege et antal domsmænd i Grønlands Landsret. Af Landsstyrets svarnotat fremgår det, at en forbedring af forholdene ikke nødvendigvis skal vente på kommissionens arbejde, men vil kunne iværksættes løbende.
Hvis der kan skabes enighed i Landstinget om, at Landsstyret aldeles omgående retter henvendelse til den danske regering om at de førnævnte fuldstændig uacceptable forhold bliver rettet, er vores forslag om etablering af et fællesråd vedrørende kriminalloven ikke ufravigeligt.
I modsat fald ville det være udtryk for, at Landstinget står bag et system, som menes at overtræde menneskerettighederne. Dette vil Inuit Ataqatigiit ikke stå model til.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi tager svarnotatet fra landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked til landstingsmedlem hr. Josef Motzfeldts forslag om etablering af et fællesråd vedrørende kriminalloven til efterretning.
Vi støtter tanken om oprettelse af en kommission, og ser frem til, at denne kan være nedsat inden udgangen af dette år.
Vi støtter også ønsket om en forbedring af lægdommersystemet. Som vi, ved debatten omkring modernisering af kriminalloven under forårssamlingen i år sagde, ønskede vi flere tilbud om uddannelse og efteruddannelse til såvel lægdommere som bisiddere. Sådanne forbedringsmuligheder behøver nødvendigvis ikke at vente på kommissionens gennemførelse af sin opgave, hvorfor vi vil foreslå, at sådanne tilbud iværksættes.
Da svarnotat tydeligt tilkendegiver denne mening, tager vi dette til efterretning.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Først vil jeg takke for partiordførernes udtalelser som her blev forelagt.
Jeg har først lagt mærke til, at flertallet af landstingsmedlemmerne støtter oprettelsen af en kommission mellem den danske og grønlandske regering, som skal have til opgave at forbedre loven.
Jeg mener ikke at der var nogen der udtalte sig imod dette. Blot Inuit Ataqatigiits ordfører var ærgerlig over, at man ikke kan oprette sådan et fællesråd.
Vi vil ikke oprette et fællesråd mellem den danske regering og Grønlands Landsstyre. Jeg mener, at vort forslag omkring oprettelse af en kommission ikke er imod Josef Motzfeldts forslag, da hensigten er, at den skal have de samme opgaver som foreslået.
Vi har også i vort direktorat prøvet på at vurdere om det er hensigtsmæssigt at oprette et fællesråd, efter forhandlinger om oprettelse af en kommission er indledt, og efter at vi har fået indgået en aftale. De spørgsmål som her er blevet fremført viser, at alle i samfundet ved, at spørgsmålene er meget omfattende og skal behandles meget hensynsfuldt, vi har derfor taget stilling efter at have vurderet alle disse spørgsmål.
Jeg mener også, at det ikke er hensigtsmæssigt med alt for mange udvalg, der skal udføre den slags opgaver, idet jeg mener at det evt. kan være til skade, hvis der findes for mange udvalg, derfor vil vi oprette en kommission som allerede foreslået. Derudover har vi i Landsstyret en forpligtelse til at følge med i det videre arbejde.
Derudover vil jeg også orientere Landstinget om, at vi har et retsplejeudvalg og når vi fremlægger noget i Landstinget, er der mulighed for at vedkommende udvalg får lavet nogle analyser eller undersøgelser. Vi har derfor foreslået at, selv om vi ikke nedsætter et fællesråd, kan vi alligevel, gennem kommissionen, have tilsyn.
Vedrørende Josef Motzfeldts indlæg blev der fremdraget forskellige ting der vedrører retssystemet, og det man påpegede her var, at der i blandt de danske advokater er kritik af vort retssystem og vor behandling af retten. Jeg mener, at vi her må adskille kommissionens opgaver fra forhold der vedrører retsplejen samt forhold der vedrører kriminalforsorgen i Grønland. Jeg mener at vi må diskutere disse forhold for sig.
I forbindelse med kommissionens arbejde bør man prøve på at lave specielle ordninger omkring faste spørgsmål, vejen er åbnet for denne mulighed i både den danske regering og det grønlandske Landsstyre.
Med hensyn til det der blev fremført under Josef Motzfeldts indlæg, vil vi selvfølgelig fremføre dette fra Landsstyrets side til Justitsministeriet, selvom kommissionens arbejde pågår og selvom kommissionen evt. ikke er færdig med at få afklaret disse spørgsmål. Jeg mener, at det der blev forelagt fra Josef Motzfeldt fra vor side kan fremføres overfor den danske regering.
Med hensyn til retsplejeloven står der, at sproget i retten skal være både dansk og grønlandsk. Derfor mener jeg, at det ikke står i loven, at det kun er det danske sprog der skal bruges.
Der står at også det grønlandske sprog skal bruges, og at den dømte får en dom, der er beskyttet i menneskerettighedserklæringen.
Under behandlingen har vi også drøftet, at lægdommerne i Grønland gennem kurser skal lære at nedskrive domfældelsen på grønlandsk.
Det har blandt andet været drøftet som en mulighed udbyggelse nu, selvom kommmisionen fortsat arbejder med dette.
Atassuts ordfører kom i sit indlæg indpå det, som Landstinget tidligere har drøftet omkring et lukket fængsel. Det spørgsmål er blevet behandlet omfattende i den såkaldte "gule" betænkning.
Det er vores hensigt, at sådanne omfattende alvorlige spørgsmål skal behandles i kommissionen. Med hensyn til ændring af vores grundlag, ønsker vi alle, at vi får en forbedret kriminallov, fastsat ud fra samfundets og Landstingets ønsker - med her af følgende klarere domme. Alt disse ønsker, at det skal medtages i vurderingen af loven.
Jeg skal også udtale, at i og med vi har oprettet sådan en kommission, at vi har til hensigt, at give både Landsstyret og Landstinget det bedste beslutningsgrundlag.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:
I vores indlæg med hensyn til forslaget fra Inuit Ataqatigiit, har vi ikke stoppet ved det.
Vi ville ellers have bakket dette forlag op, hvis Landsstyret ikke allerede havde udtalt, at man har igangsat et lignende projekt. Det blev sagt, at det er bedre at oprette en kommission. Selvom Inuit Ataqatigiits forslag danner grundlag for en debat, har vi fokuseret mere på, i vores behandling af forslaget, at give kommissionen et bedre grundlag.
I Danmark kan man se, at det giver hæfte; hvis jeg gør sådan - hvordan vil min dom så se ud.
Det er ikke tilfældet her, og det vil jeg gerne have kommentarer til. Spørgsmålet er om man også skal kunne se, hvordan overtrædelsen af loven vil blive sanktioneret.
Med disse korte bemærkninger udtaler vi og gentager, at vi fra Atassut og Issittup Partiia hilser det kommende tiltag som meget kærkomment.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Fra Inuit Ataqatigiit takker vi for, at landstingspartierne har taget en klar stilling til de spørgsmål vi har fremlagt.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender udtalte, at det er med beklagelse dette ikke kan opretholdes, men når det ikke kan opretholdes er det fordi den danske stat har ansvaret og det blev nævnt, at Landsstyret vil komme med et stærkt kritik til den danske regering, og hvis man skal samles om dette i Landstinget, så er det i orden.
Med hensyn til det som landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, på vegne af Landsstyret, lovede og fik tilslutning til fra partierne, om at man snarest muligt får påpeget disse forhold overfor den danske regering, finder vi er af stor vigtighed.
Hvis man skal vurdere ordførernes indlæg under et, så finder vi fra Inuit Ataqatigiit, at den lov, som er gældende i Grønland efter partiernes vurdering ikke udøves godt nok.
Med hensyn til Atassuts ordfører, der så vidt muligt har hørt til dem der diskuterer forholdene i Danmark, vil jeg sige, at selvfølgelig har jeg ørerne åbne for disse diskussioner, men dem der får en dom har jo også familier, og når en i familien får en hård straf, så er det ligesom om, at der ikke har muligheder internt i samfundet. Det har udspring i, at vi kender hinanden.
I vores første indlæg udtalte vi, at vi ikke skulle tage stilling til, hvorvidt vores retssystem dømmer for hårdt eller ej. Det er uinteressant i den forbindelse, ligesom indlægget om at Atassuts ordfører ønskede kønslig omgang med børn bør skal forsøges stoppet med strengere straffe.
Det kan være at vi ikke har taget mere uddybende stilling til dette, men fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at vi bl.a. på baggrund af, at staten har tilsidesat lovens opfølgning, og orienteringen om loven ikke har været god nok, får disse forhold gennemgået. Det kan så være, at man indfører hårdere straffe til psykisk syge, men at man eventuelt gennem oplysning kan undgå dette.
Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Det er forståeligt, at samtlige partier i Landstinget giver tilslutning til, at denne kommission skal oprettes og dette takker vi for.
Med hensyn til det som Atassut nævnte omkring foranstaltningsmulighederne. Til disse vil jeg præcisere, at vi her i den grønlandske retsplejelov ikke bruger begrebet straf.
Man har en straffelov i Danmark, således at man ligesom Otto Steenholdt har sagt, kan stoppe og prøve at se, hvilken straf man eventuelt kan få, hvis man har begået ulovligheder, så man kan se hvor langt tid vedkommende kan idømmes hæfte.
Vi kan jo idømme foranstaltninger i Grønland med henblik på, at vedkommende bliver resocialiseret og kommer tilbage til samfundet igen.
Det at vi har sådan et retsplejelov er, hvad man i andre samfund ser op til, og derfor vil jeg blot gentage Josef Motzfeldts ord, at undersøgelser af kriminalloven viser, at hårde straffe ikke formindsker kriminaliteten i samfundet, og derfor uanset de kedelige og tragiske ting der sker i samfundet, kan vi ikke komme med sådanne løsninger.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for de faldne bemærkninger.
Mødeleder:
Næste dagsordenspunkt - det er betænkning afgivet af Landstingets bygdeudvalgsformand og det er så forslagsstillerne Jakob Sivertsen, Bendt Frederiksen og Pavia Nielsen, der skal forelægge udvalgets betænkning, og som forslagstiller skal jeg komme med indlæg og derfor beder jeg Emilie Lennert om at lede mødet.
Punktet sluttet.