Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 14-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Lørdag den 15. oktober 1994 kl. 14.50.

 

Dagsordenens punkt 14.

 

Forslag til landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.

(Formanden for kommunalreformkommissionen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Ole Lynge

 

Jonathan Motzfeldt, formand for kommunalrefomkommissio­nen:

Den gældende landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd af 28. november 1985, som er ændret ved lands­tingslove af 14. maj og 23. oktober 1990, svarer i alt væsentligt til den første kommunale styrelseslov i hjemmestyreregi, nemlig landstingsloven af 14. maj 1979, som  imidlertid bygger på ældre folketingslove og ældre regler fra før Grønland opnåede status som en ligebe­rettiget del af det danske rige ved Grundloven af 1953.

 

Den gældende styrelsesordning er således kun i ringe grad tilpasset den samfunds­mæssige udvikling, som Grønland har gennemlevet efter hjemmestyrets indførel­se.

 

Kommunalreform Kommissionen fik på denne baggrund ved sin ned­sættelse i 1992 bl. a. til opgave at gennemgå den gældende kom­muna­le styrelseslov og frem­komme med

forslag til forbedrin­ger, foren­klinger og moderniserin­ger, her­under at analysere den gældende tilsynsordning. ­

Kommissionen fik endvidere til opgave at undersøge mulighederne for en effektiviseret kommunal økonomi­styring og at vur­dere skat­teud­lignings­ordningen, og mulig­hederne for styrelses­mæssige tiltag, som sikrer en mindskelse af forskellene i de kommunale udskrivnings­pro­center.

 

For så vidt angår skatteudligningsordningen og pro­blemstillingen omkring forskellene i de kommunale skatteudskrivningsprocenter, har Kommissionen vurderet, at disse emner er så tæt knyttet til arbejdet med en ændring af de gældende byrde- og opgavefordelingsprin­cipper, at de må behandles i den sammenhæng, og jeg henviser herved til Kommissionens betænkning.

 

Til det omdelte lovforslag, som er resultatet af Kom­missionens arbej­de, skal jeg knytte følgende kommen­tarer:

 

Kommissionen har søgt at tilpasse styrelseslovsrevisio­nen til ved­tagelsen af de nye landstingslove om offent­lighed i forvaltningen, om sagsbehandling i den offent­lige forvaltning og om Landstingets om­budsmand.

 

Lovforslaget har været sendt til udtalelse hos hjem­mestyrets myndig­heder, KANUKOKA, kommunerne, rigsmyn­dighederne i Grønland, Indenrigsministeriet, Kommuner­nes Landsfor­ening i Danmark, Kommu­nernes Revisionsaf­deling, Schøbel & Marholt og de grønlandske pengeinsti­tutter.

 

Kommissionen har vurderet, at behovet for ændringer og tilpasninger i forhold til den gældende landstings­lov om kommunalbestyrelser og bygderåd er så omfattende, at det er mest hensigtsmæssigt at ud­arbejde en ny lov i stedet for en ændringslov til den eksisterende lands­tingslov.

 

Kommissionens forslag til en ny landstingslov om sty­relsen af kom­mu­ner og bygder m.v., bygger på følgen­de generelle principper:

 

Da et af hovedformålene med reformarbejdet er en for­enkling af de kommunale strukturer, er det tilsigtet, at loven, hvor dette er muligt, gøres mindre detaljeret og alene kommer til at indeholde hovedbe­stemmelser og rammebestemmelser, mens det i øvrigt overlades til Landsstyret at fastsætte administrative retsfor­skrif­ter. Som et led i Kommissionens ønsker om en højere grad af decentralisering tilsigtes det tillige, at detailregulering af procedureforskrifter i størst mulig grad overlades til de enkelte kommunalbestyrelser.

 

Det er endvidere tilsigtet, at styrelsesloven skal være en ren proce­durelov således, at det overlades særlov­givningen at afgrænse kredsen af kommunale opgaver (kommunalfuldmagten), herunder kommuner­nes adgang til at deltage i er­hvervsmæssig virksomhed.

 

Omvendt er det hensigten, at kommunale styrelsesregler i særlov­givningen, eksempelvis i sociallov­givningen, ved et opfølgningsarbejde ved styrelseslovs­reformen, skal søges ophævet i videst muligt omfang således, at de kommunale strukturer og forretningsgange fremover alene findes i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygde­bestyrelser m.v., hvilket ikke mindst giver kommunerne en højere grad af frihed til selv at fast­lægge deres struktur.

 

Af hensyn til, at kommunerne som hovedregel ikke har ansat juridisk uddannet personale, vil Landsstyrets sekretariat stå for udarbejdelsen af en vejledning til brug for kommunalbe­styrelserne og kommunernes admini­strative personale omkring lovens anvendelse i praksis.

Det er hensigten, at denne vejledning regelmæssigt skal følges af sup­plerende orientering til kommunerne om­kring spørgsmål af praktisk betydning.

 

De vigtigste nyskabelser i forhold til den eksisterende styrelseslov kan kort gengives således:

 

- Stadfæstelseskravet vedr. styrelsesvedtægter udgår. Der skal endvidere udarbejdes en normalstyrel­ses­vedtægt og en normalfor­retningsorden, som hvis ikke andet er vedtaget af kommunalbe­styrelsen finder anvendelse og således, at procedureregler samles i forretnings­orde­nen.

 

- En højere grad af offentlighed omkring kommunalbe­styrelsernes arbejde.

 

- Frihed for kommunerne til selv at bestemme udvalgs­strukturen inden for vide rammer.

 

- Adgang for kommunalbestyrelserne til at fritage med­lemmerne for deres hverv midlertidigt eller for en tidsafgrænset periode som et orlovslignende arrange­ment. ­

 

- Diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste afskaffes for møder i kommunal­bestyrelser og stående udvalg, og i stedet indføres faste vederlag til alle kommunal­bestyrelsesmedlemmer. Fastsættelsen af de faste vederlag vil ske med udgangspunkt i erfaringerne med den igang­værende forsøgsordning med faste vederlag.

 

- Indførelse af en begrænset adgang for udvalgsfor­mænd til at afgøre hastesager og sager, som ikke gi­ver anledning til tvivl.

 

- En skærpelse af borgmester-ansvaret ved, at kommunal­bestyrelsen såfremt en borgmester ikke udfører sine pligter, kan su­spendere borgme­steren under forudsætning af Lands­styrets stadfæstelse af be­slutningen herom og under forudsætning af efterfølgende domstols­prøvel­se.

 

- Indførelse af supplerende bekendtgørelsesregler om kommunernes budget, regnskab og revision samt lån­tag­ning og adgang til at stille garantier og at påtage sig solidariske hæftelser. Endvi­dere for­maliseres begrebet "budgetvejledning", som hidtil har haft karakter af en service­ydelse fra Kommunernes Landsfor­ening.

 

- Ændring af bygderådenes status fra rådgivende organ til egentlige bygdebestyrel­ser med disposi­tionsfri­hed inden for rammerne af de kommunale budgetter, modsvaret af et lovmæssigt fastsat ansvar for bygde­bestyrelses­medlemmer som for kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvil­ket nærmere indebærer et tilsyn med bygdebestyrelser­nes arbejde, sanktions- og ind­grebsmuligheder fra tilsyns­myndighederne samt et kriminalretligt ansvar for over­trædelser af de i styrelses­loven fastsatte forpligtel­ser for kommunal- og bygdebestyrelsesarbejdet.

 

- En mere hensigtsmæssig fordeling af de opgaver, som efter loven tilkommer centralmyndig­hederne, navnlig således at ud­arbejdelse af administrative retsfor­skrif­ter og godkendelsesbe­føjelser generelt overgår til  Landsstyret som en indenrigsministeriel funktion, mens Tilsynsrådet ændrer status til et rent legalitetstil­syn. Ændringen skal navnlig ses som en konsekvens af Landstingets vedtagelse af en forvaltningslovgivning og en ombudsmandslov og det deraf flydende behov for en mere tydelig adskillelse af de regelfastsættende fra de administrative funktioner og tilsynsfunktionerne.

 

- Endelig foreslås indført en kriminalretlig sanktions­mulighed for grove til­sidesættelser af de pligter, hvervet som borg­mester og kom­munal- og byg­debestyrel­sesmed­lem indebærer, dels for at skabe en parallel til lands­tingsloven om landsstyre­medlemmers ansvarlighed og dels for at undgå, at grove overtrædelser evt. bliver henført under krimi­nalloven. Skærpede sank­tionsregler skal ikke mindst ses som en under­stregning af, at der ge­nerelt lægges op til en udvidet kompetence hos kommu­nal­- og bygdebestyrelser.

 

Forslaget forventes ikke at medføre merudgifter for hjemmestyret.

 

Forslagets moderniserede regelsæt for kommunernes budget- og regnskabsvæsen vurderes at kunne bidrage til en styrkelse af kommu­nernes økonomier.

 

Jeg vil tillade mig at konkludere, at lovforslaget i høj grad vil være egnet til at styrke kommunernes profil som velfungerende serviceorga­ner for borgerne og som en professionel samarbejdspartner for hjem­mestyret i den offentlige sektors fremtidige opgaveløsning.

 

Jeg skal derfor indstille til Landstinget, at forslaget i den foreliggende form forelægges Landstingets for­fatningsudvalg/retsudvalg, og at det herefter overgår til 2. behandling.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Lands­styret ser det fremlagte forslag til en ny lands­tingslov om kom­munal­bestyrelser og bygdebestyrelser m.v. som et af de vigtigste konkrete resulta­ter af Kommunalreform Kommissionens arbejde. 

 

Det er Landsstyrets vurdering, at forslaget på en lang række punkter indeholder løsningen på problemer og tvivlsspørgsmål, som ofte har givet anledning til usikkerhed i forholdet til kommunerne og i kommunerne internt; problemer og tvivlsspørgs­mål som ikke kan lægges kommunerne til last, men har sin rod i, at lovgivningens regulering af kommunernes styring og organisa­tion alt for længe har hvilet på principper og forudsætninger fra ældre tiders samfundsfor­hold:

 

Således bygger den gældende kommunale styrelseslov­givning dels på den styrelseslov, som blev indført i Danmark efter kommunal­reformen i 1969 og dels på særli­ge grønlandske regler fra før hjemmestyrets indførelse, ja endog i visse tilfælde på regler fra før Grønlands forfatnings­mæssige optagelse i det danske rigsfælles­skab i 1953. 

 

Jeg finder navnlig grund til at fremhæve følgende områder, hvor det foreliggende lovforslag indeholder en tiltrængt moderni­sering:

 

- Der lægges generelt op til en højere grad af of­fent­lighed omkring kommunal­bestyrelsernes arbejde.

 

Denne forbedring er jeg overbevist om, vil øge for­ståelsen for kommuner­nes beslutninger og synspunkter og dermed give de kommunale argumenter større tyngde både i forhold til borgerne og i samarbejdet med hjem­mesty­ret.

 

- Der gives kommunerne større frihed til selv at be­stemme hvordan deres politiske og administrative struk­turer skal se ud.

 

Dette punkt er i god overensstemmelse med Landsstyrets over­ordnede politik om decentrali­sering af den offent­lige sektor.

 

Jeg skal samtidig fremhæve, at lovforslagets '1, be­tyder, at der ikke ved den ny styrelseslovs ikrafttræ­den sker en op­hævelse af de bestemmelser, som i dag findes i særlovgivningen om kommunale udvalg til vare­tagelse af bestemte opgaver. Her tænker jeg navnlig på de udvalg, som i henhold til skole- og fritidslovgiv­ningen og sociallov­givningen forudsættes nedsat i kommunalt regi.

 

Jeg skal imidlertid bekræfte, at Landsstyret i over­ensstemmelse med lovforslagets be­mærkninger til ' 18, stk. 1, vil medvirke konstruktivt til en gennem­gang af hjemmestyrets lovgivning på de nævnte og på andre områder med henblik på også derigennem at give kommu­nerne større muligheder for selv at tilrettelægge deres politiske og admini­strative strukturer.

 

- Der åbnes mulighed for en betydelig udvidelse af bygdernes kom­petence til at administrere egne an­liggen­der.

 

Landsstyret finder, at denne nyskabelse vil være et vigtigt element i gennem­førelsen af den udvikling, som Landsstyret også arbejder for, nemlig at styrke bygder­nes profil som lokalsam­fund med samme ret til selvbe­stemmelse som bysamfundene.

 

- Der tilstræbes en skærpelse og tydeliggørelse af det ansvar, der påhviler kommunal- og bygdepoliti­kere.

 

Denne opstramning hilses velkommen, både fordi den medvirker til, at troværdig­heden til det lokalpolitiske arbejde styrkes, og fordi, der generelt vil blive stillet skærpede krav til den offentlige beslutnings­proces med gennemførelsen af en sagsbe­handlingslov, en ny offent­lighedslov og en ombudsmandslov i 1995.

 

- Der foreslås en opstramning af reglerne for kommu­nernes budget­lægning og økonomistyring.

 

Landsstyret vurderer, at der er et stort behov for nye styring­sregler, som er egnede til, at der kan skabes grundlag for økonomisk stabilitet og dermed på længere sigt en forbedret økonomisk situation for kommunerne.

 

Landsstyret finder, at lovforslagets regler om forbud mod underskuds­bud­gettering og en bemyndigelse for Landsstyret til i nødvendigt omfang at kunne fastsætte og justere de budget- og regnskabsprin­cipper, som skal gælde for kommunerne, er virkelig gode nyskabelser, som samtidig kan blive nyttige værktøjer for kommu­nernes økonomiud­valg og administrative økonomifunktioner.

 

Samtidig giver forslaget en væsentlig større fleksibi­litet end den gældende lov med hensyn til muligheden for i overensstem­melse med sammenhæn­gende samfundsø­ko­nomiske hensyn og kommuner­nes aktuelle behov at fast­sætte detailregler for kommunernes låntagning.

 

Klare budget- og regnskabsregler, som samtidig kan tilpasses de sam­fundsmæssige behov, er også af betyd­ning for muligheden for en mere effektiv koordinering af hjemmestyrets og kommunernes anlægsaktivite­ter.

Der lægges endelig op til en mere hensigtmæssig for­deling af de opgaver, som hidtil har været placeret i det tilsynsråd, som Hjem­mestyret overtog fra staten i 1979.

 

Landsstyret er helt enig i, at den eksisterende model, hvor­efter der ned­sættes et landstingsud­valg, er en konstruktion, som hverken er forenelig med hjemmesty­rets demokratiske grund­lag eller den vedtagne ombuds­mandslov.

 

Netop den omstændighed, at Tilsynsrådet ikke længere skal være et udvalg under Landstinget, gør, at ombuds­manden får kompeten­ce også i relation til Tilsynsrådet, hvilket må anses som meget ønskeligt, da Tilsynsrådet blandt andet forudsættes at have kompetence til at fastsætte tvangsbøder, og at ophæve kommunale beslut­ninger.

 

Landsstyret kan derfor fuldt ud tilslutte sig tanken om, at Tilsynsrådet ændrer status fra et landstingsud­valg til et udvalg med ligelig repræsenta­tion fra KANUKOKA og Landstinget med en politisk uafhængig formand udpeget af Landsstyret. Dette udvalg, skal alene udføre legalitetskontrol med kommunernes virke, eller sagt med andre ord, at Tilsynsrådets opgave skal være at kunne skride ind, når en kommune begår ulov­ligheder. ­

 

Der skabes samtidig en meget ønskelig udskillelse og tydelig­gørelse af de indenrigsmini­sterielle funktioner således, at landsstyret får mulighed for at koordinere disse opgaver med sin politik på øvrige områder.

 

Den ny model vil samtidig indebære en bedre mulighed for admini­strativt at fordele de opgaver, som ligger i hjemme­styrets forpligtelser efter den kommunale styrel­seslovgivning.

 

Endvidere vil en politisk uafhængig formand for Til­synsrådet sikre, at samme person ikke kan komme i den situation at skulle varetage eventuel­le modstridende interesser mellem Landsstyret og Tilsynsrådet i samme sag.

 

Landsstyret vurderer sammenfattende, at der er tale om et godt gennem­arbejdet lovforslag, som både hjemmesty­ret og kommunerne kan være fuldt ud tilfredse med. Jeg skal derfor på Lands­styrets vegne tilslutte mig, at lovforslaget overgår til 2. behandling efter forelæg­gelse for Forfatningsudvalget.­­

 

 

Mødeleder:

Vi går videre til partiernes ordførere.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Landstinget har ventet på denne vigtige betænkning, som kommu­nalreform kommisionen har arbejdet med i de fore­gående år, og som i disse dage forelæses for lands­tinget.

 

Som følge af betænkningens anbefalinger skal vi i dag behandle forslag til love.

 

Da vi fra Siumuts side tidligere har tilkendegivet vores tilslutning og vores fulde tilfredshed med kommu­nalreform kommisionens arbejde, skal vi under behand­lingen af nærværende punkt kun kommentere det forelagte lovforslag.

 

Vi finder det i Siumut naturligt, at der foretages en samlet nuvurdering om principperne om vort lands sty­relse, idet der ikke mindst er blevet klarlagt, at landsstyrets fremtidige funktion bliver som et inden­rigsministerium. Dertil bliver kommunalbestyrelsernes ansvar større og dette går videre således, at bygde­bestyrelserne også får større ansvar, hvor deres an­svarsområder også er blevet klarlagt og er blevet tydeligere.

 

Siumut tilslutter sig disse ordninger og vi mener, at decentra­lisering af beslutnings­kompeten­cen til lokal­samfundene harmoni­serer med Siumuts erklærede mål, at det er nærhedsprincippet, der skal være gældende.

 

Selvfølgeligt fremgår det i de forelagte lovforslag, at der stilles større krav til kommunalbe­styrelserne og bygdebestyrel­serne i og med, at de får et større ansvar og det fremgår ligeledes klart, at de i den forbindelse kan gøres ansvarlige og idømmes og pålægges foranstalt­ninger.

 

I den forbindelse skal vi fremhæve vores tilfredshed med, at den kommende ordning er skruet sammen således, at den harmo­nerer med den kommende landstingsombuds­mandsinstitution. Da de øvrige kommende lovgivnings­initiativer som følge af kommunal­reform kommisionens betænkning allerede er blevet fremført af kommisionens formand, skal vi ikke fra Siumut ikke komme nærmere ind på disse, men kun meddele, at vi fra Siumuts side giver vores tilslutning til nærværende lovforslag samt at forslaget forinden 2. behandlingen overgår til behand­ling i forfatningsudvalget.

 

Vi skal afslutningsvis fra Siumut lykønske Grønland med, at der nu er indført en mulighed for borgernes medbestemmelse efter nærhedsprin­cippet i lokalsamfunde­ne, og vi håber, at dette skridt vil medføre en yderli­gere styrkelse af demokratiet.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Vi skal fra Atassut og Issittup Partiia tilkendegive, at landstinget med spænding har ventet på dette forslag om lov om kommu­nalbestyrelser, bygdebestyrelser m.v.

 

Dette skyldes bl.a., at vi er flere i Atassut, der er i flere år har været med i kommunernes arbejde og styrel­se, og nogle af os er til dato stadig med i dette arbejde.

 

Vores vigtige og centrale udgangspunkt er, at kommunal­bestyrel­serne i Grønland i deres arbejde for borgerne skulle have grundlag og ansvar i til vor tids svarende love, der ikke er til at misforstå.

 

Det er rigtigt, at styrelseslovene for kommunalbesty­relserne og især efter, at kommunerne pr. 1. januar 1976 fik vidtgående selvbestemmel­sesret er blevet ændret flere gange og dette har været nødvendigt, som følge af kravet om stadig tilpasning til tidernes forhold.

 

Vi er i Atassut og Issittup Partiia fuldtud tilfredse med, at der er gen­nemført flere høringer under lovens udform­ning og i den forbindelse vil jeg gerne sige tak til alle, der har været involveret.

 

I Atassut og Issittup Partiia har vi bemærket, at der i de lovforslag er sket store forandringer i forhold til den gamle lov.

 

Lovforslaget set under et er et godt redskab til de fremtidige arbejde og styring, som vil have gode virk­ninger såfremt man bruger dem rigtigt og retfærdigt. Selvfølgelig vil lovens virkninger først vise sig klart, når den er taget i brug.

 

Om et af de stærkt omdiskuterede punkter vedr. kommu­nalbe­styrelser­ne, honorærings­spørgsmålet er der taget en klar stilling. Fra Atassu­tog Issittup Partiia skal vi udtale, at vi ovenud er fuldt tilfredse med denne ordning fordi det på grundlag af erfarin­gerne gennem faste honorarer har kunnet gennemføres forenk­linger også med hensyn til honorarmodtageren selv.

 

Dette er påvist gennem faste honoræringer i udvalgte kommuner i de sidste år.

 

I mange år er der blevet tvistet om, at husmødre ikke kunne få økonomisk kompensation for deres medlemsskab i kommunalbe­styrelserne.

 

Vi håber, at den faste honoreringsordning løser for dette problem, og vi byder allerede velkommen til flere husmødre i arbejdet i kommunal­bestyrelserne.

 

En af de mest markante ændringer vi har bidt mærke i Fra Atassuts og Issittup Partiias side er, de radikale æn­dringer i reglerne for nedsættelse af udvalg. Ændrin­ger og smi­diggørelsen i dette afsnit er en god mulighed for at kunne gøre arbejdet mere fleksibelt, der vil kunne løses flere problemer.

 

Rådvildhed og uvished inden for flere områder er blevet belyst­ og mulige løsninger klart beskrevet. En bestem­melse der tidligere ikke var med og som tidligere har været rejst megen skepsis og tvivl om, er forman­dens mulighed for at træffen en afgørelse i visse sager er medtaget i lovforslaget og vil gøre det muligt, at der hurtigere kan træffes afgørelse vedr. hastesager.

 

Som en meget vigtig ændring i Atassut og Issittup Partiia har vi bemærket, at borgmestre, kommunalbesty­relsesmedlemmer og bygdebesty­relsesmed­lemmer nu kan forfølges efter kriminallovens bestemmel­ser, såfremt de groft har overtrådt deres beføjelser.

 

I Atassut og Issittup Partiia mener vi, at dette er på sin plads fordi man som folkevalgt får overladt et meget stort ansvar.

 

Da vi under forårssamlingen erfarede, at tilsynet med kommuner­ne ønskes placeret under landsstyret reagerede vi kraftigt, da vi slet ikke fandt det hensigtsmæssigt, at landsstyret bliver placeret som til­synsmyndighed.

Derfor tiltræder vil lovforslaget bestemmelse om hvor­dan og med hvilken tilsynsmyndigheden bliver sammensat.

 

I Atassut og Issittup Partiia er vi glade for at byg­debefolk­ningen under navnet bygdebestyrelse istedet for råd­givende om bygden bliver pla­ceret som bygdens an­svarli­ge mynding­hed.

 

Dette har bygdebefolkningen søgt at opnå i flere år og der skal ikke herske tvivl om, at opnåelsen af dette ansvar af al kunnen og styrke vil blive efterlevet for at opnå de bedste resultater.

 

På denne baggrund må der også gennemføres fremtidige kurser og seminarer til dygtiggørelse af medarbejder­staben.

 

Der må ikke herske tvivl om, at overgangen fra den gamle til den nye lov vil skabe nogle vanskeligheder i de enkelte kommu­ner. Men disse må da overvindes efter evne i tro om, at kommu­nerne har fået et godt arbejds­redskab.

 

Vi tiltræder, at forslaget inden 2. behandlingen bliver fore­lagt for landstingets forfatnings- og retsudvalg i den fore­liggende form.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

En af kommunalreform kommisionens vigtige opgaver har været at ajourføre loven om kommunalbestyrelser og bygderåd, som ikke har været revideret i mange år, så den passer til de forhold vi lever under i dag.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfreds med det fremlagte for­slag, som er i overens­stemmelse med IAs ønsker om den kommunale sty­relse og, som vil give mulighed for at komme over nogle af de problemer, som vi i kraft af vores medlemsskab af kommunernes tilsynsråd er bekendt med.

 

Der vil med lovens vedtagelse blive givet mulighed for en smidigere forvaltning i kommuner­ne og, der vil blive mulighed for en mere åben styring i kommunalbe­styrelsen - ikke mindst vil kommunernes service overfor borgerne blive styrket.

 

På den baggrund skal IA tiltræde forslaget, som er be­arbejdet med inddragelse af kommunal­bestyrelsesmed­lemmer, bygderådsmedlemmer og en masse andre, der har berøring med det kommunale selv­styre.

 

Vi er fuldt ud enige i de udtalelser om ændringsfor­slagene, som reformkommissio­nens formand er kommet med og de kommentarer landsstyreformanden er kommet med i sit svarnotat og finder ingen anledning til at gentage udtalelserne. Vi skal blot kom­mentere enkelte og for os væsentlige punkter.

 

For det første er vi meget glade for, at bygdebefolk­ningens muligheder for indflydelse nu bliver formali­seret og at der etableres den fornødne respekt for at bygdebefolkningen gennem deres folkevalgte repræsen­tan­ter får en selvstændig kompetence og rettigheder, uden at være overskygget totalt af de enkelte kommunalbe­styrelser. Det har for Inuit Ataqatigiit været et vigtigt mål at arbejde for. Inuit Ataqatigiits lands­mødebeslut­ninger i 1990 må således siges at blive opfyldt med vedtagelse af nærværende forslag. Den nye lov er et vigtigt og stort skridt, som er i overens­stemmelse med bygdebefolknin­gens behov og ønsker.

 

For det andet bliver der nu skabt mulighed for, at kommunalbe­styrelsernes arbejde bliver udført med større åbenhed overfor borgerne, hvilket er i fuld overens­stemmelse med landstingets vedtagelse om at danne en ombudsmandsinstitution og ønsket om mere åbenhed i den offentlige forvaltning.

 

Ordene "glasnost" og "perestrojka" må være en passende betegnel­se for de ændringer, der sker i både kommuner­nes og de centrale myndigheders forvaltning. Det skal dog ikke i dette tilfælde være årsag til, at landets styrende myndigheder bliver væltet.

 

For det tredje er det også vigtigt, at der nu sker ændringer i tilsynet med kommunerne i overensstemmelse med oprettelsen af en om­budsmandsinstitution. Inuit Ataqatigiit er enige i de æn­dringsforslag, der bliver stillet om sammen­sætningen af Kommu­nernes Tilsynsråd.

 

Med disse få ord tiltræder vi forslaget til landstings­lov om kommunal­bestyrelser og bygdebestyrelser m.v., og skal indstille, at forslaget også bliver behandlet i forfatningsudvalget før anden behandlingen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Den gældende landstingslov om kommunalbestyrelser og bygderåd af 28. november 1985 er en videreudvik­ling af ældre folketings­love og andre ældre regler.

 

Den gældende styrelsesordning dækker således ikke fuldt ud be­hovet i takt med udviklingen  i samfundet efter hjemmestyrets ind­førelse.

 

Derfor fik kommunalreformkommissionen ved sin nedsæt­telse i 1992 bl.a. til opgave at gennemgå den gældende kommunale styrelseslov og fremkomme med forslag til en nyordning.

 

Det er vigtigt at bemærke eller konstatere, at kommis­sionen har afpasset styrelsesrevisionen til en ny ordning, der hedder Landstingets Ombudsmand. Det finder vi i Akulliit Partiiat er over­ordentlig vigtigt og fornuftigt.

 

Vi bemærker ligeledes og støtter et andet forhold, nemlig at behovet for ændringer og tilpasninger i forhold til gældende landstingslov er så omfattende, at det er mest hen­sigtsmæssigt at udarbejde en ny lov.

 

Vi er enige med de generelle principper i kommissionens forslag til en ny landstingslov, der indeholder følgen­de:

 

For det første at loven kommer til at indeholde hoved­bestemmel­ser og rammebe­stemmelser. Og styrelsesloven skal være en ren procedurelov. For det tredje at de kommunale strukturer og for­retningsgange alene findes i landstingsloven om kommunalbe­styrelser bygdebestyrelser m.v.

 

Akulliit Partiiat er ligeledes enig i de under 1-11 punkts gen­givne nyskabelser. Jeg vil blot kommentere tre af dem, og det er nemlig det, som vi har beskrevet som femte punkt, der vedrører diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Vi er glade for fra Akulliit Partiiat, at man vil rette op på punkt fem, fordi dette ellers har givet en meget beklagelig uro blandt kommu­nerne. Det er vedrørende diæter og mødediæter.

 

Med hensyn til punkt seks, nemlig indførelse af en begrænset adgang for udvalgsformænd til at afgøre hastesager. Vi er også enig i dette, hvis muligheden ikke kan misbruges. Vi mener, at formandsbeslutning ikke bør være en mulighed, når der er mulig­hed for at kunne samle udvalget. Her kan man måske eventuelt få strammet ordlyden.

 

Med hensyn til det som vi har benævnt punkt 11, mener vi nu, at det nuværende system giver mulighed for fritagelse for medan­svarlighed for ­ulovlige beslut­ninger, men der foreslås nu kriminalretlige sank­tionsmuligheder for grove tilsidesættel­ser af plig­ter, der påhviler folkevalgte, og det er vi enige i.

 

Der står bl.a. følgende: "Forsla­gets moder­niserede regelsæt for kommunernes budget- og regnskabsvæsen vurderes at kunne bidrage til en styr­kelse af kommuner­nes økono­mi." Det håber vi sandelig.

 

Vi konkluderer også ligesom landsstyreformanden, at lovforslaget vil styrke velfungerende serviceorganer for borgerne og som samar­bejdspartnere for hjemmestyret i den offentlige sektors frem­tidige opgaveløsning.

 

Med de ord indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget i den foreliggende form går til forfatnings­udvalget eller retsudvalget forinden anden behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for kommunalreform­kommissio­nen:

Jeg takker for den positive modtagelse, således at vi i henhold til de gældende regler kan videresende lovfor­slaget i den foreliggende form til landstingets for­fatningsudvalg. Jeg har noteret mig, at kommis­sionens indstillinger er blevet vel modtaget, og parti­ernes ønsker om mere nøje undersøgelser, f.eks. de forskelli­ge punkter fra Akulliit Partiiat, er det oplagt at drøfte i udvalget.  Det drejer sig blandt andet om, at hvis byg­debestyrelserne i henhold til loven skal have udvidet kompetence, så må man også overveje spørgsmålet om uddannelse af personalet, som kommissionen også har påpeget det.

 

Ole Lynge, mødeleder:

Ja, og således er dagsordenspunkt 14, forslag til landstingslov om kommunalbe­styrelser og bygdebestyrel­ser m.v. første behand­let, og som foreslået, oversendes forslaget t­il forfatningsud­valget forinden, man går til anden behandling.

 

Punktet sluttet.