|
dagsordenens punkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Bendt Frederiksen.
Mødet er åbnet. Idag den 31. oktober har landstinget
9 dagsordenens punkter til behandling. Og det er punkt 31, status vedrørende
forskning, der vil blive forelagt af landstyremedlemmet for Forskning.
Og punkt 58, betænkning afgivet af boligudvalget.
Punkt 19, forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen med videre. Det er 3.
behandling. Punkt 35, forslag til landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om hjælp fra det offentlige. Det er også en 3. behandling.
Punkt 36, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning
om orlov og dagpenge graviditet, fødsel og adoption. Det er 3. behandling.
Punkt 42, forslag til landstingsforordning om stærkstrømsanlæg. Det er også 3.
behandling. Og punkt 52, betænkning afgivet af udvalget for bygdeudvikling.
Punkt 56, betænkning afgivet af Kultur & Undervisningsudvalget.
Også er der punkt 4, valg af medlemmer til udvalg
og repræsentationer. Dette punkt vil blive behandlet under et lukket møde.
Vi er nået til punkt 31, som jo er vores første
dagsordenens punkt. Og det er statusrapport over forskningen i Grønland. Det er
landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der vil
foreligge. Værs'go.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke:
Forskning er investering i fremtiden. Den er
forsøget på at løse de umiddelbare problemer vi står overfor, og den er
forsøget på at øge vor viden og erkendelse. Forskning og teknologisk udvikling
er dermed centrale midler til både økonomisk vækst og bredere samfundsmæssig
udvikling. Dels er forskning og teknologisk udvikling af fundamental betydning
for den internationale konkurrenceevne, som er nødvendig for skabelsen og
fastholdelsen af en høj levestandard for den enkelte og for samfundet som
helhed. Dels er forskning og
videnskabelig erkendelse forudsætningen
og midlet til en udvikling på miljømæssigt og socialt bæredygtige vilkår.
Man kan sige, at forskning både er en kulturel
forpligtelse og nødvendighed. Det er karakteristisk for enhver livskraftig
kultur, at den hele tiden fornyr sig. En kultur som ikke evner at forny sig i
en dynamisk omverden, stagnerer og uddør til sidst, viser al historisk
erfaring.
Den kulturelle forskning giver bidrag til
menneskets forståelse af sig selv i en verden i forandring, hvad enten den
forståelse kommer af humanistisk forskning, forskning i fortiden eller i
nutiden.
Forskningen giver et væsentlig bidrag til
fornyelsen, gennem dens tradition for at sætte spørgsmålstegn ved alt og ved
hele tiden at nyvurdere vores viden. Det siges, at forskningen altid har været
farligt for samfundet, fordi den har været indstillet på opgør med endelige
sandheder og velerhvervede rettigheder, men samtidig har forskningen været
livgivende for samfundet og været med til at forny det.
Med denne statusrapport over forskningen i
Grønland, har Landsstyret ønsket, på så tidligt et tidspunkt som muligt, at
inddrage Landstinget i det meget nye arbejde vedrørende forskningen og derved
give Landstinget lejlighed til en politisk drøftelse her i salen af denne sag.
Statusrapporten skal ses som det benævnelsen
antyder, nemlig en status over den forskning, der foregår internt i Grønland og
skal danne grundlag for en egentlig forskningspolitisk redegørelse til
fremlæggelse for Landstinget i 1995.
Den grønlandsrelevante forskning, der foregår i
udlandet er således ikke behandlet i statusrapporten.
Det arbejde Landsstyret har igangsat på
forskningsområdet har vist et stort behov, dels internt i Grønland og ikke
mindst fra udlandet, for at forskningsarbejdet kom under faste rammer. Der
pågår således et stort arbejde på at få skabt et samarbejde med relevante
instanser på området. Dette arbejde har stor prioritet netop på grund af den i
statusrapporten omtalte stadig øgende interesse for polarforskningen i disse
år.
Udviklingen på forskningsområdet i Grønland og
etableringen af netop de i statusrapporten beskrevne forskningsinstitutioner,
viser en positiv og naturlig udvikling, som er vigtig at fastholde og styrke.
Som det meget lille land Grønland er
forskningsmæssigt, er det vigtigt at undgå en for stor spredning og i første
omgang at koncentrere sig omkring nationale forpligtelser, det vil sige
områder, som vi ikke kan forvente andre gør for os, og som vi ikke ønsker
overladt til andre.
Og dette er der, efter Landsstyrets opfattelse,
skabt fysiske rammer for, med oprettelsen af Ilisimatusarfik, Nationalmuseet og
Grønlands Fiskeriundersøgelser, og senest ved beslutningen om oprettelsen af
Naturinstituttet, som blandt andet skal indeholde Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Der foregår ligeledes en stor forskningsaktivitet på sundhedsområdet, ligesom
lokalmuseerne i de senere år har leveret kulturhistorisk kvalitetsforskning.
Grønlands Statistiks statistikproduktion er med
til at forbedre grundlaget for, at forskningsmæssigt arbejde kan udføres af
andre, ligesom det forskningsmæssige aspekt ved Groenlandica som serviceorgan
for en stor del af den forskning som foregår i Grønland er blevet væsentligt
styrket ved ansættelsen af en forskningsbibliotekar.
Landsstyret foreslår således, at statusrapporten
danner grundlaget for det videre arbejde og at en arbejdsgruppe bestående af de
grønlandske medlemmer af kommissionen for videnskabelige undersøgelser i
Grønland og dets Etiske Udvalg, som i forvejen har været arbejdsgruppe omkring
denne statusrapport med KIIP som sekretariat får til opgave at udarbejde en
forskningspolitisk redegørelse til forelæggelse for Landstinget i 1995.
Redegørelsen skal blandt andet omfatte forslag
til prioritering af satsningsområder i forskning. Landsstyret skal i den
forbindelse anmode om forslag fra Landstinget til satsningsområder indenfor
forskningen i de kommende år.
Herudover er Landsstyrets opfattelse, at en
forskningspolitisk redegørelse og Landstingets forskningspolitik bør berøre
følgende emner;
1. Etableringen
af et grønlandsk forskningsudvalg eller råd, eller forskningspolitisk råd.
Dette råd kunne for eksempelvis få funktion som "hoved"planlægger for
forskningen i Grønland.
2. Det
økonomiske aspekt. Hvad er det grønlandske samfunds egen formåen og hvordan kan
vi sikre os at de store økonomiske midler og dermed den forskning der
investeres i internationalt regi kan komme det grønlandske samfund til gode.
Herunder vurdere de eksisterende
institutioners økonomi på forskningssiden og hvad der i den sammenhæng kan
gøres for at fremme og styrke forskningen og dermed rekrutteringen og
fastholdelsen af kvalificerede forskere.
3. Formidlingssiden.
Hvordan sikrer vi os at den forskning, der pågår både nationalt og internationalt
bliver formidlet til de rette instanser.
4. Befolkningen
og den traditionelle viden. Det er vigtigt, at befolkningen inddrages i
forskningsprojekter. Hvilke tiltag kan sikre, at den lokale befolkning
inddrages i forskningsprojektet?
5. Hjemtagningsproblematikken.
Er det realistisk, at hjemtage flere institutioner eller kan vi idag sige, at
Grønland nu har de forskningsinstitutioner som er "naturlige" for et
samfund som det grønlandske.
Og med disse indledende ord, overlader jeg hermed
på Landsstyrets vegne drøftelser til Landstingets medlemmer med udgangspunkt i
den vedlagte statusrapport.
Mødeleder: vi går over til partiordførerne. Først Peter Grønvold Samuelsen Siumut.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Status vedrørende forskning. Vi i Siumut er glade for den fremlagte
status vedrørende forskning i vort land.
Den giver mulighed for debat i Landstinget, om hvilke principper den
fremtidige forskning skal baseres på.
Vort land og befolkning har været mål for en
intens forskning gennem en lang årrække. Vi er glade for, at vi har kunnet
bidraget til en grundforskning omkring naturen og mennesket. Også i fremtiden
skal vi ikke være tilbageholdene med, at deltage i den internationale forskning
- ikke kun økonomisk, men også give mulighed for gennemførelse af forskning.
Vi er derfor tilfredse med, at vores
samarbejdspartner i riget - Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i
Grønland, har fået klare målsætninger og strategi, samt særskilte bevillinger.
Vi er ligeledes tilfredse med, at miljøforskning
i det arktiske område har fået tildelt 20 mio. kr. Det er meget væsentligt, at
forskningsarbejdet udføres både internt og eksternt med andre interessegrupper,
ikke alene i rigsfællesskabet men også internationalt.
Men i dette spørgsmål tænker vi på forskningen,
som er styret fra vort land. Vi må spørge os selv, hvad formålet skal være med
forskningen.
Vi fra Siumut mener, at forskning udført i
Grønland og af dets befolkning må have følgende formål:
Forskning
er indsamling og søgen efter viden mhp. at sikre Grønlands udvikling og
selvforsyning således, at vore omgivelser og kultur ikke bliver beskadiget.
For at nå dette mål må prioriteringen præciseres.
Vi i Siumut mener, at spørgsmål kan opdeles i følgende to hovedpunkter:
1. Samfundsudvikling
i Grønland
- Samfundøkonomi.
- Livsformens tilpasning i samfundet.
- Sundhed.
- Kultur.
- Principper i udviklingen.
2. Grønlands
natur.
- Ikke-levende
ressourcer
- Levende
ressourcer
- Beskyttelse
af miljøet.
Vi er enige med Landsstyret om, at
forskningspolitisk råd, der får til opgave, at koordinere forskningsopgaverne i
Grønland må oprettes. Derfor foreslår vi, at Landsstyret i forbindelse med
redegørelsen af en forskningspolitisk redegørelse samtidig tager skridt imod
etablering af et forskningspolitisk råd.
I Siumut glæder vi os over, at forskningen i
Grønland har gjort fremskridt, f. eks. på følgende områder.
a.
Grønlands Fiskeriundersøgelser arbejder fortsat
eksemplarisk. I den forbindelse skal det bemærkes, at Landstinget allerede har
taget en princip beslutning om at etablere et Naturinstitut i Grønland.
b.
Grønlands Statistiske Kontor har gennemført en
levevilkårsundersøgelse. Det er ønskeligt, at disse undersøgelser bliver
gennemført f.eks. hvert femte år.
c.
Forskning indenfor sundhedsområdet finder sted
kontinuerligt og sidste års bevilling på 500.000,- viser hvor stort behovet er
på området.
Efter således at have nævnt disse eksempler, må
det også fremhæves, at befolkningens viden må udnyttes mere og bedre. Vi har en
tusind årig erfaring og viden der uden tvivl vil gavne forskningen.
Med disse bemærkninger tager vi statusrapporten
til efterretning og ser frem til landstingets fastsættelse af den fremtidige
forskningspolitik.
Otto Steeholdt, ordfører for Atassut:
Efter Hjemmestyret har vi haft forhåbninger om,
at vores ungdom - i takt med forbedrede muligheder for uddannelser, vil blive
bedre benyttet i arbejdspladser og i højere stillinger. Det var nettop det
første skridt vi regner med.
Men udover ordet "god uddannelse" har
man ikke tænkt på bedre uddannelser. Dog vil jeg gøre opmærksom, at landsrådet
i 1974 udtalte ønsket om at de indhøstede videnskabelige resultater i Grønland
også skal udnyttes i det grønlandske samfund. Vi har den mening, at landsrådets
beslutning om at denne kultur og samfundsforskningsinstitut var en god
beslutning som også peger henimod fremtiden.
Senere hen kom landstingsdebatter om oprettelse
af et grønlandsk universitet og dette er som bekendt blevet realiseret.
Det er rigtigt, at forskning har en stor
betydning for samfundet, men det er efterhånden beviseligt, at vi efter 15 års
hjemmestyre kun har tilbudt ungdommen de uddannelser som vi har brug i vores
daglige tilværelse.
Vi har så godt som ingen videnskabelige uddannede
landsmænd. Vi har brugt særlige venlige ord om videnskabsmænd som f. eks. at de
er dumme og ingen forstand har for de faktiske forhold heroppe. Vi har af og
til udtalt, at den slags folk ikke må være rådgivere for Landsstyret når deres
beslutninger kan være økonomisk rammende for en del af samfundet.
Før hjemmestyrets indførelse husker vi, at alle
fejltagelser heroppe var danskernes skyld. Der er mange beslutninger som vi
skulle leve efter var under deres regi. Men efter hjemmestyret indførelse og
overtagelse af de forskellige opgaver fra staten bliver ansvarligheden også
flyttet til vore egne landsmænd.
Vi nævner dette som et eksempel og da
redegørelsen er kommet idag kan vi indrømme, at de videnskabsmænd som
beskæftiger sig med Grønland stort set alle er danskere. Vi har den mening, at
piben kunne få en anden lyd hvis Landsstyrets rådgivende videnskabsmænd var
vores egne landsmænd. Vi må blank indrømme, at vi mangler videnskabsmænd af
grønlandsk oprindelse. Vi må nok bruge flere kræfter og penge for at få flere
grønlændere uddannet til videnskabelige uddannelser.
Vi anstrenger os for at overbevise andre nationer
om de faktiske forhold heroppe og vi ved, at vores dokumentationer er mere
overbevisende for dem når de er videnskabeligt bevist. Men det er beskæmmende,
at vi ikke engang ved hvor stort en procentdel af vores nationalprodukt bruges
til at uddanne vores folk videnskabeligt. Vi må erkende, at det i forhold til
andre lande er alt for ringe et beløb som vi bruger til den slags uddannelser.
Og vi må derfor bruge flere ressourcer dertil da det er en sikring for os i
fremtiden.
Vi er enige i, at statusrapporten skal danne
grundlag for det videre arbejde og kommissionen for videnskabelige
undersøgelser med sine grønlandske medlemmer samt kommissionens etiske udvalg
med KIIP som sekretariat skal udarbejde en forskningspolitisk redegørelse for
landstinget i året 1995.
Der er en henvendelse til Landstinget om, at
fremkomme med deres forslag og deres prioriteringsliste. I den forbindelse
mener Atassut, at det må være bedst at prioritere erhvervene først. Det er
fiskeri, fangst, mineralforekomst og olieefterforskning. Og endelig må man også
tænke på klimatologi. Det er netop disse opgaver som bearbejdes af
udefrakommende specialister. Derfor synes vi, at vi tage dem som opgaver først.
Selvfølgelig kan man også tænke på de
arkæologiske undersøgelser også varetages af vore egne folk, da de nuværende
undersøgelser blandt andet varetages af dygtige fortællere uden særlig
uddannelse til den.
Vi har den mening, at også de ovennævnte opgaver
må have første prioritet af vores egne videnskabsfolk. Vi må sørge for at sikre
de økonomiske konsekvenser, da deres betydning for er vigtige for os og vort
samfund. I den forbindelse mener Atassut, at det er nødvendigt, at danne et
grønlandsk forskningsråd, og dette råd må blandt andet have følgende opgaver.
- At
etablere et godt samarbejde med andre lande. Dette samarbejde er efter vores
mening allerede godt igang.
- At forskningen
skal være livgivende for det grønlandske samfund.
- At
vurdere de økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund.
- At
fremme og styrke forskningen og sørger for rekruttering og fastholdelse af
kvalificerede forskere.
Vi mener også, at en del af forskningsrådets
opgave må være, at planlægge hvordan befolkningen kan inddrages i
forskningsprojekter.
Statusrapporten med sine 50 sider er efter vores
mening tyndbenet, men vi er ikke overraskede over det. Vi har alt for længe
tilsidesat forskningen i vores uddannelsessystem. Derfor må vi som samfund for
alvor gøre noget ved dette problem.
Vi vil slutte vores bemærkninger til
statusrapporten med følgende ord: "At vi er lidt overraskede over at læse
afsnittet om grønlandsk forsknings historie, så talt, at grønlændere var en af
Israels tolv stammer der omtales i det gamle testamente i biblen. Europæere
anså derfor grønlændere for at være ligeværdige med europæerne." Citat
slut.
Er det nyhed for os eller hvad?
Med disse bemærkninger tager vi statusrapporten
til efterretning.
Josef Motzfeldt, IA.
M.h.t. den sidste ordfører, så er det spørgsmålet
om vi kan være stolte af, at vi er en del af det israelske stammer.
Da vi i IAs gruppe drøftede rapporten
konstaterede vi med glædelig overraskelse, at vi takket være rapporten bl.a.
får mulighed for at komme ind på konturen om end denne tilsnigelse måske er af
mere tilfældig karakter.
Vi må jo erkende, at arbejdet i landstinget i den
sidste årrække har koncentreret sig meget om de materielle sider af livet. Ikke
desto mindre er det vigtigt at gøre sig det klart, at meget af det ydre livs
genvordigheder har deres rod i det indre liv. Men der er dog fortsat for mange
der har den opfattelse, at kulturen har en mindre betydning. Den skal nok gå
sin skæve gang.
Eksempelvis har rapporten fået os til at tænke
over hvordan mon de der svarer til nutidens forskning har været placeret blandt
vore forfædre.
I erkendelse af datidens samfund hvormeget anerledes
har videreførelse af viden ikke gået v.h.a. soft-ware ej heller v.h.a. byer
eller andet skriftligt dokumenter. Viden med det til stadig ny erhverver i
landvindinger har været videreført ved overlevering fra generation til
generation.
Også dengang har samfundets vidensmasse nok været
betragtet som fælleseje til almenvældets bedste således viden der er at
betragte til alles bedste ikke har kunnet ejes privat af den enkelte.
Vigtigheden og værdien af den slags traditionel
viden også sammenholdt med den akademiske har været gang på gang gentaget her i
landstinget. Ligesom en anerkendelse af denne form for viden igennem de sidste
tid har været anderkendt både blandt forskere og politikere i arktis.
Det er derfor ganske overraskende, at et flertal
i landstinget under debatten den 20. oktober, hvor talen var om rusefangst
efter ørreder, var så arrogant over dokumentationen baseret på den
traditionelle viden. Istedet tydede et flertal af tingets sin lid til blot
gisninger fra den akademiske viden.
Det er fortsat IAs opfattelse, at anerkendelsen
af og respekten til den traditionelle viden skal have en central placering også
i forskningen.
Således er det ikke mindst vores opgave at
udbrede denne anerkendelse til alle således, at den traditionelle viden virkelig
respekteres og sidestilles med den akademiske viden. Denne sidestilling af de
to slags viden har ikke alene betydning for os herhjemme, men for alle
oprindelige folkeslag i den ganske verden. Også her har vi fra Grønland noget
at tilbyde omverdenen.
H. C. Petersen har gennem en årrække kæmpet en
kamp for at få sin forskning over klimaændringerne sammenhæng med de
forskellige fangstdyrs udbredelse baseret på den traditionelle viden anerkendt
blandt den akademiske forskerverden. Den slags forskning kræver anerkendelse
udtrykt eksempelvis økonomisk bevilling til gennemførelse.
Den slags initiativer kommer til at kræve det
påtænkte forskningsudvalgs bevågenhed. Vi kan jo nok ikke forvente, at andre
synligt anerkender den slags initiativer, derfor er det vigtigt, at Grønland
også her viser vejen for andre ved politisk anerkendelse og således ved direkte
økonomisk støtte.
Dette ønsker vi andre partier også tager i
overvejelse. Det er vores inderlige håb, at anerkendelsen af den traditionelle
viden får en mere håndgribelig karakter i det nye landsting der vil blive
sammensat efter det forestående valg.
Alle folkeslag har heldigvis repræsentanter
blandt sine borgere som umiddelbart kan virke irriterende i deres ubændige
nysgerrighed og sætte et spørgsmålstegn ved alt. Faren ved den slags
medborgerskepsis er, at det som generel regel ikke går med til hvad som helst
blot fordi foreskrifterne taler for den evige sandhed.
I den forbindelse er det IAs opfattelse, at det
farligste for et samfund er at være ufarlig. Efter vores opfattelse er vore
medborgere, som tænker udover deres navle, er at betragte som samfundets
dynamoer. At vi som et lille folk på 55.000 sjæle har formået at åbne vores
eget universitet må betragtes som den rigdom den er, ikke kun fordi vi har
dette universitet, men fordi Ilisimatusarfik har ry og erkendelse i den
arktiske forskning.
Vi må ikke sætte denne rigdom over styr ved
politisk hovedløshed. Vi må kunne enes om, at politisk indblanding i den slags
institutioner ikke må forekomme uden, at vi dermed bliver hovmodige men ved at
tildele Ilisimatusarfik det nødvendige frihedsgrader kan vi bane vejen for at
Ilisimatusarfik er den førende af slagsen i den arktiske forskerverden og
akademisk højere uddannelse. Dette vil være til vort lands ære. Som andre
folkeslag ynder at udtrykke det, er det vores pligt, at vort land aldrig for ry
som en bananrepublik, dertil er bananerne jo for dyre i butikkerne.
Rapporten konstaterer jo ganske rigtigt, at
Grønland og dets befolkning for alvor fik forskningsobjektstatus iløbet af
1800-tallet. For at afskaffe den slags betragtninger kræver vores direkte
deltagelse i den forskning, hvor vi er stærke.
Det indhøstede erfaringer fra den akademiske
forskning fra Grønland og andre lande samt de erfaringer som vi har fået gennem
traditionel indhøstning og viden vil således kunne koordineres.
Den vilje til at udføre forskningsaktiviteter i
blandt andet de arktiske lande som bliver udvist fra virksomheder i de såkaldte
industrialiserede lande, bør vi hilse velkommen.
Vi må have i erindring, at sådanne virksomheder
altid er fuldtud opmærksomme på internationale aftaler, f. eks. aftaler omkring
miljøspørgsmål. Disse virksomheder tager udgangspunkt i de internationale
aftaler når de skal træffe beslutninger internt og de følger udviklingen
indenfor området fra dag til dag.
Derfor har det afgørende interesse hele tiden at følge de evt. virkninger af
deres produktioner i de arktiske lande, f. eks. hvad angår virkninger for
luften, jorden, havet og de levende ressourcer.
De samme interesser har vi også.
Skaderne på ozonlaget er forårsaget af
aktiviteterne i de industrialiserede lande. Det er også medvirkende til, at
der i vore havområder er kommet uopløselige kemiske stoffer. Det har ligeledes
forårsaget det skade der er forvoldt på regn og sne og dermed på fugles og
pattedyrs muligheder for at formere sig og som kommer fra motorrøg og
skorstensrøg, Dvs., drivhuseffekten og dette forhold er vi jo nu bekendt med.
Da vi ligeledes har interesse i, at få viden om
det forhold som disse virksomheder, at vi i de arktiske egne m.h.t. de
begrænsninger der er for deres produktion må vi hele tiden erindre dem om, at
de bør afsætte midler til forskningsaktiviteter.
Et godt eksempel herpå, at USA for nogle år siden
gennem lovgivning for brugen af blyholdig bensin, hvorefter effekten hurtigt
viste sig omkring luften og dermed miljøet i de arktiske egne. Vi kan dele det
forhold vi skal være nøje opmærksomme på m.h.t. forskning i Grønland, og det er
for det første det forhold vi har direkte indflydelse på omkring det sociale
område, eksistensgrundlag samt miljø.
Og for det andet, nøje opfølgning omkring
eventuelle følger af brug af andre landes produktions- og byggemetoder i
Grønland.
Derfor må vi udover de forskningsmæssige opgaver,
som vi internt må udføre, give fremtrædende internationale forskere mulighed
for at udføre forskningsaktiviteter således, at vi får dem til at føle sig
velkomne og, at de ikke føler, at vi sætter begrænsninger for dem og dette kan
vi gøre ved, at vi har de fornødne redskaber og aktivitetsmuligheder, vigtige
oplysninger og politisk stabilitet.
I den forbindelse er en ting helt sikkert, den
vigtigste forudsætning for videnskabelig forskning er et forskningsmiljø, som
skaber gensidig inspiration.
I dag er forskningen karakteriseret ved, at det
er enkeltpersoner, der udfører forskningen.
Vi kan sikkert alle forestille os, at sådanne
forudsætninger ikke vil være attraktive og inspirerende for videnskabsfolk, der
ønsker at udføre forskning.
Hvis vi derfor ønsker at opnå en forskning, der
kan stå mål med den internationale forskning, som det fremføres i redegørelsen
er naturinstituttet en velegnet indgangsvinkel.
Omkring vore overvejelser om overførsel af
samtlige aktiviteter i grønlandsk fiskeriundersøgelser til Grønland ved vi
allerede i dag, at de fleste af medarbejderne er negativt indstillet på at
flytte med. Dette ikke blot for at flytte til Grønland, men isør begrundet i
ønsket om et inspirerende forskningsmiljø.
Vi kan ikke lægge skjul på, at vi i dag ikke har
det rette miljø. For at opnå et inspirerende forskningsmiljø er der flere
forudsætninger, der bør opfyldes.
Som for det første, ledelsen bør vise aktiv
interesse for sin indsats.
For det andet, personer der ønsker at udføre forskning
bør gives de bedste forudsætninger.
For det tredie, de nødvendige bevillinger bør
sikres.
Og for det fjerde, de fysiske rammer og de
nødvendige krav i forbindelse med forskningsaktiviteterne bør stå mål med de
internationale krav hertil.
Blandt de nævnte forudsætninger bør vi give
forudsætninger om ledelsens aktive interesse for sin indsats i forbindelse med
forskningen i Grønland højeste prioritet.
Hvis vi skal have et forskningsinstitut, der kan
stå mål med den internationale forskning, er det nødvendigt, at der er en
ledelse, der har en vilje til og interesse for at følge den internationale
udvikling.
Inspirationen må ligeledes være, at de personer
der ønsker at udføre forskningen, og som har evnerne hertil ønsker at udføre
deres aktiviteter i Grønland.
Et andet forhold som vi absolut bør være
opmærksomme på er, at den videnskabelige forskning i andre lande i dag i større
og større grad arbejder tæt sammen med de forskere der udfører forskningen på
erhvervs virksomhedernes- og levnedsmiddelindustrien. Den forskning der
udføres indenfor industrien bør koordineres, da dette vil være vil være til
gavn for parterne. Derfor bør grundforskningen i Grønland suppleres med
forskning der udføres i virksomheder der udfører sådanne aktiviteter med et bestemt
formål.
De uvurderlige muligheder der er omkring
geologisk forskning og forskning omkring jordens tilblivelse bør der gives
mulighed for at udføres i naturinstitutet. Viden omkring disse forhold vil
kunne givet åbne muligheder for andre.
Det er blot at indstille, at den arbejdsgruppe,
der har udarbejdet denne redeførelse fortsætter sit arbejde for at udarbejde
materiale, der kan ligge til grund for de politiske overvejelser omkring
forskningen, og de nævnte opgaver for arbejdsgruppens videre arbejde er værd
at støtte.
Men man må bestræbe sig på, at det skal være
nemmere at give koncessioner og vurdering af disse arbejder i forbindelse med
ansøgninger om forskningsprojekter.
Vi har fra IA følgende løsningsmodel for at komme
videre:
For det første, at der skal oprettes et
forskningsudvalg bestående af følgende medlemmer: Forskningsinstitutioner,
erhvervslivet samt lægmandsrepræsentanter. Etisk Råd der holder øje med
samfundets krav. En forskningskoordinator under hjemmestyret bør naturligvis
tilknyttes udvalget.
For det andet, formålet med udvalget bør primært
være at udstikke langsigtede planer for en grønlandsk forskningsstrategi.
Hermed sikrer man, at forskningsmidler ikke uddeles mere eller mindre
tilfældigt, men at der arbejdes imod opstillede mål.
Forksningudvalget bør ligeledes fungere i
nærmiljøet som en koordinator for den vidensformidling både til forskere,
politikere og befolkning herunder har forskningskoordinatoren naturligvis en
aktiv rolle.
For det tredie, udvalget bør samarbejde med kommisionen
for forskningsprojekter vedr. Grønland. Denne kommision fungerer i dag som
koordinator for forskningsprojekter og evaluerer forsknings-resultater.
Jeg anbefaler, at der virkelig arbejdes på at
smidiggøre arbejdsgangen for vurdering af projekterne eller
projektbeskrivelserne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at projektet eller
projektbeskrivelser evalueres først i den ene og siden den anden komité.
Man må ikke gøre det besværligt for at opnå et tæt
og hurtigt samarbejde mellem forskerne og de instanser der evaluerer disses
arbejder. Det må også være et af målene for oprettelse af et forskningsudvalg
for Grønland.
Forskning og uddannelse er efter min mening
uadskillelige elementer i et lands udvikling. Målet må være at give børnene og
de unge den bedst tænkelige omsorg og udvikling og uddannelse. Kun herigennem
kan man sikre en kontinuitet i udviklingen. Et samfund der oplæres i
selvværdsfølelse og som selvstændigt kan videreføre samfundet.
Vi må beholde vores status som det mest
fremtrædende i arktisk byggeri.
Internationale traktater, enkelte landes egne
lovgivninger må vi kigge efter i sømmene for at sikre, at det ikke forstyrrer
vores næringsvej i det arktiske dyremiljø, f. eks. i forbindelse med den
internationale organisation om samhandel og afgifter GATT'en, internationale
hvalfangstkommissions bestemmelser og den amerikanske lov MMPA.
En af de primære forskningstiltag må være
udnyttelse af spæk og kød fra havpattedyr. Husdyrhold og dyrkning af jord,
fåreavl i Sydgrønland, der er unikke i hele Grønland må fortsat prioriteres i
forskning end det er tilfældet i dag.
Forskningsmæssigt er Grønland jo et lille land.
Derfor er det meget vigtigt at sikre, at forskningen foregår med tætte internationale
relationer som det blev nævnt i redegørelsen. Vigtigheden afspejles i, for det
første, internationale sponsorer, fonde vil i større omfang støtte forskningen.
For det andet, viden og knowhow udveksles.
For det tredie, uddannelsesmæssigt grønlandske
studerende vil fortsat i mange tilfælde være henvist til at tage deres
akademiske uddannelse i andre lande. Når disse efter endt uddannelse kommer
tilbage til deres land, så bør der være muligheder for, at udvekslingsophold
bliver almindelige. Derfor er det vigtigt med så tætte relationer til andre
forskningsmiljøer. Derfor er kontinuerlig fornyelse indenfor forskning det
vigtigste.
Bjarne Kreutzmann,
AP.
AP mener, at forskning er en kulturel
forpligtigelse og nødvendigt at have for samfundet. Den kontrollerer om der
sker overophedning i systemet i gåseøjne, og virker som temperaturmåler, som
det er udtrykt i forelæggelsesnotatet, bare i en anden vending.
Med sådan en statusrapport over forskning i
Grønland har landsstyret ønsket at inddrage landstinget på et tidligt
tidspunkt, og derved give landstinget lejlighed til en politisk drøftelse.
AP er enig i landsstyrets forslag således, at
statusrapporten danner grundlaget for det videre arbejde og, at arbejdsgruppe
bestående af de grønlandske medlemmer og kommisionen for videnskabelig
undersøgelse i Grønland med KIP som sekretariat udarbejder en
forskningspolitisk redegørelse til forelæggelse for landstinget i 1995 med
berøringsflade af følgende emner:
Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til
efterretning.
Nikolaj Heinrich,
IP.
Allerede da budskabet om et hjemmestyre her i
landet begyndte at blive fremsat og diskuteret plejede det fra alle sider blive
fremført som hvilket, at vi i samfundet bør tilrettelægge rammerne for vor egen
fremtid.
Jeg mener, at dette mål ikke har været fremsat så
klart som i disse år. Hvis vi virkelig skal stile efter, at vort samfund stedse
skal blive mere selvstændigt er et af de forhold vi ikke kan komme uden om, at
vi også skal have et veluddannet folk iblandt os.
Der er efterhånden gået flere år efter, at
forskningsarbejdet blev igangsat i selve Grønland og da dette ikke bare er en
drøm, men en realitet, er det også politikernes opgave at bane vejen for gode
vilkår for dette arbejde.
Vort land forbereder sig også på at kunne stå til
at stå på mål med andre lande indenfor samhandel og mange dertil begrænsede
områder, men det er ikke alene disse områder der skal laves forbedringer og
forberedelser, men vore andre behov i landet vokser også m.h. andre områder, der
kun kan blive opfyldt gennem forskningsarbejde.
Derfor skal vi ikke alene tale om forskningens
nuværende status, da et af de vigtige arbejdsopgaver er tilrettelæggelsen af en
sikker og stødt videreførelse af arbejdet i Ilisimatusarfik.
Efter hvad vi har set, er det helt klart, at man
i de nordiske lande og andre veludviklede lande har prioriteret de højere
uddannelser meget højt, og jeg mener, at vi her i landet har brug for dette i
endnu højere grad. Vi er jo kun lige i opstarten af dette arbejde.
Da vi i samfundet skal søge at erstatte vore
udefra tilkaldt arbejdskraft med vore egne, og da vi på sigt skal søge at opnå,
at vi med tiden, hvor det er muligt, skal udfylde alle de forskellige
funktioner, som samfundet kræver.
Jeg har her, uden at bruge alt for mange ord,
omtalt, hvor vigtig forskningen er for os og jeg håber, at de andre partier
ligeledes finder forskningen som et meget vigtigt område.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke vil kommentere de ord, der faldt og derefter har
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender også bedt om en tilføjelse.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse,
Forskning og Kirke:
Ja, jeg takker for samtlige partiordførere, at
alle partier klart har sagt, at vi skal et forskningsmål og forskningspolitik her i landet og alle er
enige i, at dette snarest muligt skal udarbejdes. Det er det, man har lagt vægt
på.
Det er det, vi blot har ønsket, bliver erkendt,
fra Landsstyrets side fordi man i 1992 først fik en historisk institution med
hensyn til forskning, hvor man derigennem vil opnå, hvordan vores placering
skal være og hvilke overvejelser man skal have og blive fremlagt til
Landstinget.
Som det kan ses, at der gennemføres omfattende forskning
her i Grønland og udefra kommende interesse til arktisk forskning, den øges
stadig. Derfor mener vi fra Landsstyret, at det er meget vigtigt, at
Landstinget tager en beslutning og stillingtagen, at vi ikke blot er til
genstand for interesser udefra, men også at vi i dette land kan udforme
prioritering til forskningen, og hvordan vi kan bruge interessen udefra og
hvordan vi bedst muligt kan gøre den mere gavnlig for os. ... fordi jeg har
lagt mærke til, at samtlige går ind for, at selvom vi ved, at der er så få
personer i Grønland og at den viden vi har opnået, er der også en hel masse
andre interesser, hvor andre folk vil have forskningsinteresse i. Derfor er
det meget vigtigt, at vi selv kan prioritere og hvilke ting vi selv bør
undersøge og hvilke ting, vi bør henvise til forskningen til udefra kommende og
dermed også for indhøstet.
Jeg har også lagt mærke til, at alle partier
støtter og finder det vigtigt, at vi også her i Grønland har mere arbejde for
at have veluddannede og at man derigennem får dem aktiveret og opmuntret til at kunne deltage mere aktivt i
forskningen.
Men selvfølgelig er alle disse ting meget
kostbare og det skal vi være klar over. Jeg mener, at man i den kommende
arbejdsgruppe, der skal nedsættes, også vil blive fremsat klarere overfor
Landstinget om, hvordan vort land, så vidt muligt, højest kan blive udviklet.
Det er vist de bedste muligheder, der vil blive tilført landet i de kommende
år, så de der bliver færdige i universitet, det er først nu, at vi vil have så
mange færdiguddannede og dermed vil de også få mulighed for at kunne arbejde i
et højere niveau her i Grønland. De vil også få uddannelsesmæssige muligheder.
Derfor er det også meget vigtigt for dem, at de snarest muligt får orientering
om, hvilke muligheder der vil blive tilbudt dem fra landet her, og at vi i
samarbejde med andre lande i form af aftaler kan bane vejen for disse
interesserede.
Ja, med at sige de mere generelle bemærkninger,
skal jeg endnu en gang takke for, at det videre arbejde indenfor forskningen
bliver prioriteret af alle. Jeg skal også lige kommentere de enkelte partiers
indlæg.
Det blev sagt fra Atassut, at redegørelsen har
været lidt tyndbenet. Jeg må udtale, at det er vi selvfølgelig ikke enige i fra
Landsstyret. Selvfølgelig kan det vurderes. Den har haft masser af indhold og
man har kunnet vurdere den og kunnet forkorte den, fordi vi her i Landsstyret
har fundet det vigtigt. Det er allerførste gang, Landstinget her i landet får
mulighed for at tage en mere generel debat om forskning og her har vi især
peget på, at forinden man tager den politik, at vise hvilken grundlæggende
viden vi har og for at orientere om, på hvilke områder der tilføres denne
viden, da det er det, der vil sikre den videre fremtid.
Fra IA blev det fremført, at en hel masse ting,
som var et større indlæg, som alle andre partiers, og det takker vi for fra
Landsstyret. Det er lige som om, at alle andre partiers indlæg vil danne
grundlag for det videre arbejde. Det er også meget velegnet til det videre
arbejde, som givet udtryk fra andre partier. Det der blev sagt fra IA, at man
giver mulighed for opmuntring og økonomisk støtte. Det er lige netop det, som
den arbejdsgruppe nøje skal udarbejde,
for i Finansloven har vi kun afsat direkte til forskning, det er 500.000 til forskning
indenfor sundhedsområdet og man kan nok ikke sige, at der er tale om masser af
penge, men man må revurdere, men vi har følt, at bare ved sådan et lille
tilskud er så opmuntrende og giver intentioner til at kunne arbejde videre og
tilføre flere og overvejelser derom, er meget vigtigt i den kommende
arbejdsgruppe.
Hvordan forskningen skal have en frihedsgrad og
på hvilke områder der kan komme politisk indblanding. Det blev nævnt, at flere,
og vi er meget vigtige fra Landsstyret, at det er meget vigtigt, at disse også
får helt klare målsætninger.
Uden at komme ind på enkeltheder i partiernes
orførerindlæg, vil jeg endnu en gang takke for de bemærkninger, der faldt og
som giver godt grundlag til det videre arbejde. Det vil jeg blot takke for.
Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked:
Tak for at jeg har mulighed for at kunne sige
lidt. Der blev talt om meget vigtige ord i forbindelse med forskningen og det
videre arbejde. Uden at begrænse dem, vil jeg ikke undlade at nævne, hvor
vigtigt det er at pege på den samfundsforskning, der bør foregå i Grønland.
Jeg ved ikke, om partiordførerne ikke vil huske
på, at Landstinget selv har afsat 1 mio. kr. og den undersøgelse man har fået
igangsat, er undersøgelse af børn anbragt udenfor hjemmet. Det blev ikke nævnt.
Jeg mener, at partiernes ordfører, at Grønland er
et meget lille land i forbindelse med forskningen. Det er korrekt. Grundforskning her i Grønland
f.eks. de tal, vi har behov for i vort arbejde i vores arbejde i Landstinget,
dem har vi stor mangel på.
Med hensyn til arbejdsløshed hvordan kvinderne er
placeret. Med hensyn til grundforskning er der en hel masse ting, vi ikke har i
dag. Derfor mens man diskuterer om forskning, vil jeg erindre om, at forskning
ikke alene vedrører fysik eller kemi, men at vores interne grønlandske
problemer, vores frustrationer, at for at kunne have en grundlæggende viden, så
er der stort behov for samfundsforskning her i Grønland.
Jeg mener også, at vi ved hvilke problemer, der
er, at vores medarbejdere har behov for at kunne løse dem. Hvilke ting vi skal
tilføre og hvilke befolknings- og egne problemer, hvordan vi skal løse dem.
Dertil har de et stort behov for en nøjere forskning i det område. Det er blot
det, jeg gerne vil erindre om.
Man er stolt over, fra Landstingets side, at vi
har Ilisimatusarfik og at det har været brugt til videnskablig forskning. Det
er godt og vi skal være stolte over det, men jeg mener, at hvis vi skal bruge vores
viden om det internationale og de personlige problemer, som også giver store alvorlige problemer.
Det er jo internationalt og derfor bør vi også kunne være foregangsmænd, da vi
har så gode muligheder for forskning omkring samfundsproblemerne.
Derfor har jeg bedt om ordet, for jeg kan se, at
samtlige partier sætter den videnskabelige forskning på et meget højt niveau,
selvom forskning også godt nok ikke er ladt indenfor samfundet i denne
undersøgelse, men at vi må undersøge og udføre. Det er blot det, jeg gerne vil
have påpeget.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø vil også
komme med et indlæg.
Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Tak for, at jeg også kan komme med mit indlæg og
kommentere de bemærkninger, der blev fremført i forbindelse med forskning.
Jeg har lagt mærke til, at det der blev fremført
fra partierne, så er det især kvaliteten af forskningen, man ikke kan komme ind
på. Det er det, jeg gerne vil komme ind på.
Forskningsmuligheder og almindelig forskning der
gennemføres internationalt, den må også gennemføres i Grønland. Det må stilles
som et krav. Med hensyn til den viden vi får, som kan bruges både til styring
og udvikling, så skal det have en rimelig kvalitet og dermed også sammenlignes
med de andre landes udførelser.
Jeg håber også, at jeg ikke har misforstået Otto
Steenholdt for meget. At hvis vi har haft videnskabsfolk, som vores landsmænd,
så vil rådgivning nok have været anderledes og vores beslutning have været
anderledes. Jeg håber ikke, vi har misforstået hinanden.
Jeg mener, at hvis videnskabsfolkene var her i
landet, eller hvis de kommer udefra, så må man kræve af dem, en så god
kvalitet, at resultaterne skal være ens eller at resultaterne ikke er nedtrykt
i de krav. Det er så det, vi har sat som essens, når vi snakker om forskning,
f.eks. med hensyn til oprettelsen af et Naturinstitut.
Derfor må det også præciseres, at forskning i
Grønland i den kommende udvikling og
udbygning af forskning, så skal kvalitetskrav være de samme, som der bliver
stillet internationalt.
Mødeleder:
Partiordførerne har bedt om ordet, først Josef
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og derefter Otto Steenholdt.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I mit første indlæg er det nok helt sikkert, at
min fremlæggelse har været for spredt, at en del af Landsstyremedlemmerne i
deres indlæg, som vi efterlyser, det vil jeg lige præcisere her.
Fra IA finder vi det vigtigt, i vores første
indlæg, at vi bl.a. sagde, at videnskabsmæssig undersøgelse også allerede er gennemført
og det resultat man har opnået må videreføres til samfundet.
F.eks. levevilkårsundersøgelsen indenfor
socialområdet og bl.a. en analyse af levevilkårene, den der vedrører børn og
unge. Efter at have sagt dette, er det også vigtigt, om vi skal tage det som en
pligt i forbindelse med videnskabelig forskning. Det der vedrører de levende
ressourcer i arktis, om fugle, havpattedyr o.lign. Der skal vi være
foregangsmænd i forskningen. Her vil jeg gerne præcisere, at vores Grønland jo
giver store muligheder indenfor den geologiske forskning. Man må også se på den
forskning som en mulighed.
Derudover vil jeg blot sige, at man i de andre
lande, at man fra de industrialiserede lande, dem der påvirker levevilkårene i
arktis, både klimaet og de levende ressourcer. Det må vi også huske på, og
opfordre til, at der sker en løbende opfølgning af dette område.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
For flere år siden foreslog jeg det daværende
Landsråd, at der er for meget, der bliver udført af vort land, f.eks. det på
Nationalmuseet.
I den forbindelse, de sten der bliver sendt til
Danmark, at disse bliver sendt tilbage til Grønland. Dette har vi diskuteret
meget. For dem der har udført dem, har haft stor interesse, men på baggrund af
det, har vi fået en hel del tilbage. Det er også helt sikkert, at vores
landsmænd, som er under uddannelse til forskere, at de behov for sådan.
Det er meget nærliggende, at dem, der gerne vil
have forskning, at de i deres eget land kan komme til at se på dem, derfor
mener jeg også, at man må foreslå overfor Landsstyret, at vi her kan have,...
hvis vi kan sikre, at disse kan opbevares sikkert, så man der igennem kan få
det realiseret.
Derfor er det også vores opgave, at disse ikke
blot bliver i Danmark. Jeg har også i Finland set noget, som arkæologer har
medtaget. Der er nok også nogen i USA og Amerika, at vi må sige dem, at vi vil
få behov for dem i fremtiden, af hensyn til vores studerende, der i fremtiden
vil være forskere. Derfor mener jeg, at det må være besluttende, at dengang da
vi ikke havde opbevaringsmulighed, at der er for mange, der er blevet udført af
Grønland. Vi må bane vejen for, at disse hjemtages. Jeg mener, at man som
forsker, forskningsuddannelse i fremtiden vil have gavn af det og andre
forskere vil være interesseret i at komme til vort land og komme til de
veluddannede forskere, som vi er i gang med at uddanne.
Hvis det er muligt for at bane vejen for, at
dette sker i fremtiden.
Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender's indlæg. Jeg mener, at det er helt korrekt, at her i den
redegørelse, blev der ikke nævnt meget af det, som Henriette Rasmussen nævnte,
at det som vi har behov for, omkring samfundsforskning, at vi ikke sagde det
klart, eller hvordan kvinderne er
placeret, fordi vores problemer jo ikke ligger der, men selvfølgelig. Med
hensyn til vores landsmænd, der er uddannet på det område, i og med det kommer
frem, så har vi, som de første, peget på erhvervsliv, som vedrører olie og
klimatologi, som det første. Men derudover er der jo også andet, der er lige så
vigtigt.
Som Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender
sagde, er også korrekt, disse må også have en plads. Men som Atassut nævner, er
vi alt for få. I og med der bliver flere, bliver det spredt mere.
I forbindelse med Landsstyrets anmodning om, at
man skal have prioritering. Vi har kun taget en stilling for en lille del,
fordi vi må have flere veluddannede landsmænd, før man kan komme nøjere ind på
dette.
Til Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen's
udtalelser, at vi alle sidder her, at dem der ikke har den eksakte viden om
forhold her i Grønland, at de så kommer. Det er fordi vi ikke har dem som
landsmænd, men blot når de kommer til Grønland, sådan skal det være med hensyn
til fangererhvervet. Det er det, der danner grundlag for vores misforståelser.
Hvis vi har haft dem som landsmænd, og de er
opvokset og kommer fra fangerfamilier eller fiskerfamilier, og hvis vi ser på
dem, så kan man komme uden om, at de kommer ind og har en indblanding uden at kende
de faktiske forhold, for når det er landsmænd, kan vi komme uden om, det er
sådan nogle udsagn.
Peter Grønvold Samuelsen, Ordfører for Siumut:
Med hensyn til status over forskningen i Grønland
og den debat, så mener vi fra Siumut, at Landsstyremedlemmet og andre der har
arbejdet, skal være med. Denne debat må ses som udtryk for en midtvejsrapport.
Efter debatten i dag skal Landsstyret forberede en mere uddybende indstilling
til Landstinget i morgen.
Vi har behov for forskning. Ikke kun for
forskningens skyld, men for vort lands og befolkningens behov. Jeg mener, at
man må præcisere dette. Vi kan ikke sammenligne os med andre lande, eller
sammenligne os med store bilfabrikker. Udfra det vi kan og udfra vores
muligheder, så må vi udbygge og udvikle forskningen og det er vi blevet enige
om.
Vi har så vidt muligt fra Siumut ikke villet
komme op på et for højt niveau, men at det selvfølgelig vil koste at udvikle og
udbygge forskning. Vi vil også deltage udfra vores økonomiske formåen. Vi er
også blevet enige om, når vi hører indlæggene, at forskningen vil fortsætte
under frihedens navn.
Med hensyn til økonomien, som
Landsstyremedlemmet, i sin fremførelse kom ind på, hvor mange midler der er
behov for. Dette kan man ikke helt klart sige på nuværende tidspunkt. Jeg
mener, at forskellig forskning der ydes økonomisk støtte fra det offentlig og
som får midler fra mange forskellige fonde, kan gennemføres fra opgave til
opgave.
Da vi sagde fra Siumut, at det behov der er for
det må vi have en forskning i, og vi må nok udtale, at der gennemføres et ret
omfattende anlæg. Vi gjorde masser af midler til husbyggeri, boligbyggeri hvert
år, men vi har nok glemt, at man på forskning der er behov for boligbyggeri. Vi
bruger en temmelig mange midler, men vi plejer indtil nu, at boligbyggeri
selvom det er meget nyt, så er der tilstadighed byggesjusk.
Jeg mener, at vi har grund til, når vi så
afsætter så mange midler til boligbyggeri, at man herinde må forske bedre og
billigere som også opfylder vores behov, og det er det, der er behov for. Det
samme er tilfældet med produktion af grønlandske produkter.
Vi udvikler vores produktion af grønlandske
produkter, men som Josef Motzfeldt sagde, at til et mere industrieliseret
produktion, så er der behov for forskning indenfor sælspæk og hvalkød og lign.
Med disse bemærkninger vil vi endnu engang takke
fra Siumut, at der er blevet sådan en redegørelse, og som kan danne grundlag
for at blive fremført.
Nikolaj Heinrich.
Jeg anser statusredegørelsen som et godt
materiale og uden at komme ind til de enkelte detaljer, men jeg vil dog
fremkomme med denne bemærkning og som jeg anser for vigtigt, at hvad angår
forskningens fremtid her i landet er, at på baggrund af hvor vi bor og hvordan
vores klimaforhold er, at det skal danne grundlag for forskningen. Og heri
tænker jeg kun på ressourcerne, levende ressourcer og klimatologien. For det er
jo vidt forskellige forholde vi lever under i forhold til andre lande, og det
er begrænset, at man overfører de levende ressourcer forsker for lidt.
Vores uddannelsesstystem er konkurrencedygtigt i
forhold til andre lande og det bør vi fortsat udbygge. Grønland er jo rent
forskningsmæssigt ikke så kendt, og at der er behov for at fremkomme med
materiale udaftil, og det er det, der er behov for. Og for at indhente
materiale, baggrundsmateriale omkring har jeg ellers nogle eksempler, men i
forbindelse med IAs fremlæggelse på side 2, har vi i debatten i oktober måned
diskuteret vigtigheden og værdien af den slags traditionviden, som vi ikke kun
kan tilbageholde, men som der er behov for at udsende således, at man har en
opdatering af disse kendskab.
Tusi eller Josef Motzfeldt sagde, at
beslutningsgrundlaget fra de akademisk uddannede forskere er i hovedregelen dem
vi sætter som et beslutningsgrundlag og det er rigtigt.
Hvad angår hvaler og rensdyr er der indenfor
traditionel viden helt unikke og derfor er der en skævhed imellem den
traditionelviden og videnskab og som skaber utryghed og udfra gisninger danner man
beslutninger og derfor er det vigtigt, at man indenfor forskning, at man må
prioritere, at man udfra det faktisk forholde også danner en beslutning med det
folk, der har kendskab til forholdene. Og således at man opnår en bedre
rådgivning på baggrund af disse.
Landsstyremedlemmet for kultur og forskning.
Her så skal jeg udtale ligesom jeg har udtalt
tidligere, at man netop i disse år, så gennemføres en meget omfattende arktisk
forskning i masser af lande, og der er formål til, at man i de kommende år kan
laves nogle tiltag omkring den arktiske forskning.
Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt, og jeg
vil også takke for, at landstinget går ind for, at vi nu kommer ind og blander
en fra vores land og der er behov for en årvågenhed istedet for, at der gør
noget uden om os og i meget hurtigt. Og jeg er også fuldstændig enig i der blev
udtalt, at vi også fra landsstyret mener, at man evt. kan få hurtigere
resultater fra forskningen. At man også kan have en god udnyttelse af den
traditionelle viden man allerede har.
Som eksempler så skal jeg udtale, at i det der
blev fremført som på tryk, og som procerer omkring forskning i Grønland, det er
meget omfattende. Selvfølgelig er der også meget forskelligartede, at kunne
læse og forstå det videnskabelig sprog, men det kan være meget gavnligt for
mange interesserede som også bliver fremført, hvor man bl.a. i folkeskolen kan
få nogen meget interessante og meget spændende, der kan bruges til undervisning
af småbørn.
Derfor vil jeg gerne opfordre til, at det man får
noget undersøgt disse publikationer og brugt dem fordi man har også et ... der
vedr. videnskabelig forskning i Grønland, som også tilføres til folkeskolen og
bruges til undervisning af børn.
Fra Ilisimatusarfik kommer der hvert år
publikation, og der er også som sagt masser af andre, der har tilknytning til
vort land som også publiceres.
Derfor vil jeg blot opfordre til, at man i de
kommende år vil have noget følger med i den forskning, der vil folk godt, og
der vil jeg blot opfordre til samfundet og til landstinget, at man er meget
årvågen fordi det kan være gavnligt for os allesammen, idet forskning er dyr og
man skal også undersøge lige netop dette. Jeg kan som et eksempel nævne, selvom
jeg allerede har sagt i redegørelsen, at man nu i folketinget på finansloven
vil tage en stilling til Danmarks bevillinger til de arktiske lande og her blev
det foreslået som første gang, at man afsætter 30 mil. kr. særskilt til dette
formål, men set under et, så har vi godtnok ikke nogen statistiske oplysninger,
men man regner med, at man til Grønlands forskning fra Danmark bruger omkring
100 mil. kr. fra Danmarks side til Grønlandsk forskning.
M.h.t. forskning i indlandsisen så blev det også
udtrykt, at den videreføres fra 1996 til år 2000. Her er det afgørende det midler
man kan få alene til den forskning og den koster omkring 200 til 300 mil. kr.
Og her er det også, at EU kommer ind og blander ind omkring arktisk forskning.
Der må man have nogle forhåbninger til.
Det er blot med disse eksempler jeg vil vise hvor
stor interesse der er omkring arktisk forskning og hvor stor lyst der er til at
investere fra udlandet og den er voksende og derfor er jeg meget glad for, at
man tager denne stillingtagen fra landstinget, og jeg vil også sige med glæde
til, at man jo skal være enig om det forskellige grundlag og det ting man skal
forske i.
Mødeleder:
Udover partiordførerne så har Kaj Egede, Siumut,
også bedt om ordet.
Kaj Egede, Siumut
Det m.h.t. landsstyremedlemmet kultur og
forskning sagde kort, at forskning er dyr og Grønland her ikke råd til at kunne
drive al slags forskning. Det er vi vist vidende om allesammen, og i den
forbindelse omkring landbrugsforskning, at man har et samarbejde med Island og
udfra den så mener jeg, at de erfaringer er meget gode fordi man i forbindelse
med forskning de lande man har næsten samme erhverv med, og som også
gennemfører forskning og hvor der samtidig også er et stort samarbejde med
andre landes forskere, at man ved samarbejde med den omkring landbrugsforskning
i Grønland kan man ellers undgå temmelig mange, og det har man også gjort, og
man har også allerede set, at det kan udvikle erhvervet. Men vort land må også
have nogen viden og knowhow, hvis man skal have et samarbejde med sådan nogle.
I redegørelsen så må vi også have nogen der har
viden og udfra erfaringerne opgaverne kan finde ud af hvad det er man skal
udføre. Og selvom vort land har gennemført på et lignende niveau i forsøgsområder,
f. eks. forsøgsstationen i Upernaviarsukk, at den ikke går i stå, men at den
fortsætter forsøget fordi man bl.a. udfra den forsøgsfaciliteter det må vort
land sikre, at man har hvis man kan gøre det og uden at have ydet temmelig
mange midler, så kan vi etablere et samarbejde med andre lande og dette kan
også være gavnligt i forbindelse med andre forsøg i andre erhverv.
Jeg mener, at man må være årvågen for sådan nogle
fremtid.
Otto Steenholdt, Atassut
For en kort bemærkning.
Det er landsstyremedlemmet vil nok til Kaj Egede,
at det som vi diskuterer her i forhold til andre i en tid, hvor vi har haft et
så lille tidsrum med hjemmestyre, at den så først kommer. F. eks. har man først
i 91 haft en forskningsdebat i landstinget, og hvis man skal tænke på Finland,
at det først for tilsvarende i 73 og derfor m.h.t. Norge og Sverige, så
gennemfører de sådan en indgang i valgperioden, mens man i Danmark hver årligt
kommer med en forskningsredegørelse og i den forbindelse vil jeg gerne spørge
hvad man vil gøre i landstinget.
Er det kun en enkelt gang man kommer med en
redegørelse i valgperiode eller kommer der en redegørelse hvert år til
landstingets medlemer? Det er det jeg gerne vil vide.
Landsstyremedlemmet for kultur.
Ja, vi ved også, at det er blevet kotume, at man
kommer med en udenrigspolitisk redegørelse hvert år, også fordi der sker mange
forskellige ting.
Derfor mener jeg også, at man i tilknytning til
dette punkt og det spørgsmål der blev fremført det kan blive vurderet og den
vil blive medtaget til den redegørelse, der blev forelagt til landstinget 1995
og får vurderet om man i udvalget hvilke ulemper der kan være eller hvilke
fordele der kan være, hvis man har et anerledes, og jeg vil ikke lige
kommentere andre.
Og jeg vil blot takke og jeg finder det som meget
vigtigt, at det skal være let at kunne gøre brug af andres viden det vil have
en meget stor afgørende betydning for vort land.
Mødeleder.
Ja, og således er status vedr. forskning blevet
færdigdebatteret her i landstinget, og man vil også vende debatten til den i
1995 og i arbejdsgruppen vil i 1995 medtage de faldende bemærkninger og måske
fremkomme med et klarere redegørelse.
Og dermed er behandlingen af punkt 31 færdig.
Vi går videre til næste punkt.
Det er betænkning afgivet af boligudvalget og det
er formanden der skal fremføre.
Punktet sluttet