Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 32-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 10. oktober 1994 kl. 16.20.

 

Dagsordenens punkt 32.

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsforordning om radio- og fjernsyns­virksomhed.

(Landsstyremedlemmet for Kultur)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsmedlem Emilie Lennert

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur:

Jeg skal fremlægge ændringsforslag på Landsstyrets vegne. Dette forslag til ændring af landstingsforord­ning om radio- og fjernsynsvirk­somhed består af to dele.

 

For det første en ændring af forordningens kapitel 5 vedrørende Radio- og TV-Klagenævnet, og for det andet et forslag til at gøre det nuværende for­søgsordning, som udløber med udgangen af dette år, permanent.

 

Forslaget til ændring af kapitel 5 i forordningen hænger sammen med me­dieansvarslo­vens ikrafttræden for Grønland. Med medieansvarslo­ven etableres et Pressenævn som klageorgan i sager om presseetik og genmæle for såvel de trykte periodiske skrifter som de elektroniske medier.

 

Under forudsætning af at Landstinget under denne sam­ling beslutter at me­dieansvar­sloven skal sættes i kraft for Grønland, er det nødven­digt at ændre kapitel 5 i landstingsforordningen om radio- og fjernsynsvirk­som­hed, således at det nuværende Radio- og TV- Klagenævn erstattes af et radio- og TV reklamenævn med kompetence til at træffe afgørelse i klager over radio- og TV- reklamer.

 

Med hensyn til forslagets anden del - forsøgsordningen - er der i den forløbne periode siden Landstingets ved­tagelse på efterårssamlingen 1991 sket en stor udvik­ling inden for det elektroniske medier på lokalt plan.

 

Hovedbegrundelsen for at indføre en forsøgsordning i 1991 fra den store interesse for at kunne sende rene satellit-kanaler uden at været bundet af samtidig produktion af lokal-TV, ligesom den hurtige udvikling på området på daværende tidspunkt gjort det vanskeligt at fastsætte detaljerede regler, hvorfor det blev fundet hensigtsmæssigt at afvente resultaterne af en tidsbegrænset forsøgsperiode.

 

Når der nu skal gøres status for den 3-årige forsøgs­periode, må det konstateres, at perioden ikke har medført udstedelse af mange sendetilladelser efter be­stemmelsen, men at der har været stor interesse og engagement for at udvikle ideer til, hvordan man lokalt kunne etablere radio og TV.

 

Af den til dette punkt vedlagte redegørelse, som er udarbejdet på baggrund af den nugældende ' 34 a, stk. 2 i landstingsfor­ordning om radio og fjernsynsvirksomhed fremgår ikke, at der generelt er sat nye og banebryden­de ting i gang, men snarere at der fortsat arbejdes lokalt på at etablere radio og fjernsyn i alle dele af Grønland under helt lokale forudsætninger.

 

På baggrund af dette er Landsstyret af den opfattelse, at for­søgsord­ningen skal gøres permanent, dog således at vi eventuelt tager bestemmelsen op til revision, når der er gået to år.

 

Landsstyret er ligeledes af den opfattelse, at erfarin­gen inden­for perioden har vist, at der er behov for at kunne dispensere fra forordningen inden for nogle ganske bestemte områder, og derfor er der i forslagets ' 34 a, stk. 2 givet mulighed for at kunne dispensere fra enkelte bestemmelser i forordningen. Det handler om hvilken kreds, der kan opnå sendetilladelse, perioden for opbevaring af bånd samt reklameblokkens antal og varig­hed.

 

Med disse ord vil jeg overlade forslaget til Lands­tingets vel­villige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Inden vi kommer til ændringsforslagene til radio og TV virksom­hed i Grønland ønsker vi fra Siumuts side at nævne de videre omstændig­heder, der vil komme på grund­lag af etablering af Pressenævn med mere.

 

Vi har for længst accepteret, at vort land skal ud­bygges på demokrati­ske betingelser og med respekt for disse værdier. Vi lægger meget stor vægt på vor person­lige frihed, frihed til at tale og skrive og vor tros­frihed under vort eget ansvar.

 

Vi ved også, at vi har forskellige opfattelser og meninger om tingene omkring os. Ikke mindst herinde i salen og hos vore tilhørere. Ikke desto mindre er det vor pligt at danne et godt grundlag for vor videre personlige og samfundsudvik­ling. Hos os og hos andre dukker tit gode og værdifulde meninger, der kan støtte styrkelsen af befolkningens videre udvikling, og her spil­ler nyhedsformidlingen en stor rolle, hvad angår videreførelsen af disse ideer på den rette måde under et ansvar for den korrek­te behandling af nyheden.

 

Og netop her er nyhedsfor­midlingens placering af vig­tighed og nødvendig. Det er nemlig en del af vor op­dragelse, at vi skal vise respekt for andre mennesker, også vore medmennesker, der har andre meninger og opfattelser om os og om hvordan tingene skal reddes og klares. Og her spiller også presseetik en rolle. Vi må til hver en tid kræve at spillereglerne herom medtages når en hvilken som helst sag mellem det offent­lige hos den enkelte som organisatio­nerne foreligger. Her skal alle følge de spilleregler, der gælder imellem de implicerede, lige­som klagesager vedrørende nyhedsfor­midling skal kunne rettes til rette vedkommende, og det har man taget højde for ved æn­dringsfor­slagene.

 

Hvad angår forsøgsordningens videre skæbne mener vi, at forsla­get om at gøre for­søgsord­ningen permanent er at foretrække. Det er en forenkling af tingene, der ikke kræver en pendulfart imel­lem lands­tinget og andre instanser. Hvis der kommer klager over for­søgsord­ningen må man tage højde for det, bl.a. sammen med det ge­netablere­de FTV, der har interesse i at sætte tingene i det rette relief. Det samme må vi sige vedrørende de lokale ra­diostationer og deres videre skæbne i organi­serede arrangemen­ter. Vi har jo iagttaget, at inter­essen for lokale radioer er stigende.

 

Med disse ord tilslutter vi os ændringsforslagene og henstiller den videre behandling i kultur- og under­visningsudvalget for­inden anden behandling.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsfor­ordning om radio- og fjernsyns­virksomhed har vi følgende bemærkninger til:

 

Hvad angår den første af ændringsforslagene, der om­handler Ra­dio- og TV-Klage­nævnet, mener Atassut er meget uklar i sagsbe­handlingen. Det eksisterende klage­nævn er blevet til fordi der er behov for det, og i forelæggelsesnotatet er der ikke nogen ord om, at vi i dette land ikke har noget at klage over radio og TV. Det er forståeligt, at man kan klage over radio- og TV-re­klamer, og Atassut støtter det nye i forslaget. Udover reklamer i radio og TV vil vi fra Atassut anmode om en nærmere og uddy­bende redegørelse for, hvordan man vil behandle klager over radio og TV. Atassut anbefaler en nærmere undersøgelse og drøf­telse i kultur- og undervisningsudvalget inden forslaget går videre til anden og tredje behandling i landstinget.

 

Det andet ændringsforslag mener Atassut er et relevant ændrings­forslag. Vi oplever en svimlende medieteknisk udvikling, som kræver at man følger med i udviklingen og i sådanne situationer mener vi, at ændringen er nødvendig. Erfaringerne fra tre års forsøgsordning må være tilstrækkelige, men resultatsvurderingen af ud­viklingen hver andet år mener Atassut er påkrævet, derfor går vi ind for forslaget.

 

Hvad angår ' 34 a, stk. 2 har vi ikke nogen kommentarer til og betragter dette som en meget relevant ændring, der vedrører, at der gives dispensationsmulig­heder.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ændringsforslaget, som vedrører den nugældende for­ordnings kapi­tel 5, synes umiddelbart ganske harmløs. Men herværende dags­ordens­punkt og dagsordens­punkt nr. 29, som først er sat til debat den 28. oktober, bør det efter Inuit Ataqatigiits opfat­telse have været sat i omvendt rækkefølge.

 

Ret beset er aktualiteten af ændringsforslagene ved­rørende ' 30, 31, 32 og 33 af herværende forslag konse­kvenser af en eventuel vedtagelse af dagsordenspunkt 29.

 

Inuit Ataqatigiit deler opfattelsen af, at det absolut er til­trængt med me­dieansvar­slov herhjemme. Men hvem siger, at ikraft­sættelsen af en uændret dansk mediean­svarslov er den eneste mulige løsning herfor? I løbet af det sidste års tid har vi netop med spænding fulgt en arbejdsgruppe, som har været i gang med forbe­redende kulegravning omkring en fremsættelse af en medieansvar­slov for Grønland. Omtalte arbejdsgruppe, som var igangsat af Kultur­direk­toratet, har været sammensat af repræsen­tanter af de hjemlige relevante instanser, såsom AG, Sermitsiaq, KNR, Presseforeningen, Fælles­foreningen for Lokale TV- og Radio­foreninger og Journa­listuddannelsen.

 

Efter det store forberedende arbejde, som arbejdsgrup­pen har lagt for dagen, er det for Inuit Ataqatigiit ikke betimeligt, blot at skulle sluge en ikraftsættelse af den danske mediean­svarslov råt.

 

For en vedtagelse af en tiltrængt medieansvarslov tilpasset de hjemlige forhold taler vores særligt kulturelt betinget medi­etraditioner.

 

Inuit Ataqatigiit er klar over, at visse danske love uden videre kan ikraftsættes herhjemme, men der er andre love, som specielt har berøring med vor levevis, af befolkningens lidenhed, af den specielle forsigtig­hed vi behandler hinanden på, i hvert fald offentligt. Den slags love bør efter vores opfattelse tilpasses de såkaldte særlige grønlandske forhold.

 

Derfor skal vi opfordre andre partier til, at herværen­de for­slags paragraffer 30-33 først henvises til be­handling i Kultur- og Under­visningsudvalget, som samti­dig kan behandle spørgsmålet vedrørende dagsordenspunkt 29.

 

Den nye formulering af ' 34 a, hvorefter forsøgsord­ningen med radio- og fjernsyns­virksom­hed gøres perma­nent, har vi til gen­gæld ingen indsigelser imod. Men netop med henvisning til den forrygende udvikling på området tiltræder vi ligeledes ideen med at få denne paragrafs nye formulering genvurderet efter en peri­ode på to år.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat konstaterer, at ændringsforslaget af lands­tingsfor­ordning om radio- og fjernsynsvirksomhed hænger sammen med medieansvarslovens ikrafttræden for Grønland.

 

Forslaget består i korthed af to dele:

 

For det første nødvendigheden af ændring af kapitel 5 i lands­tingsfor­ordningen om radio- og fjernsynsvirksom­hed, således at den nuværen­de Radio- og TV-klagenævn erstattes af et Radio- og TV-Reklamenævn med kompetance til at træffe afgørelse i klager over radio- og TV-reklamer.

 

For det andet nødvendigheden af en forsøgsordning, der er ved­taget på efterårs­sam­lingen i 1991, gøres perma­nent med mulighed for revision to år efter.

 

Den 3-årige forsøgsperiode har ikke medført udstedelse af mange godkendelser af sendetilla­delse, og der har været stor interesse om, hvordan man lokalt kunne etablere radio og TV.

 

Derfor går Akulliit Partiiat ind for ændringsforslaget og ind­stiller vedtagelse af dette og at det, forinden anden behand­ling, behandles i kultur- og undervisnings­udvalget.

 

Marianne Jensen, Llandsstyremedlem for Kultur, Uddan­nel­se og Forskning:

Atassuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører på­pegede punk­tet omkring klagenævnet. Jeg skal under­strege, at der i bemærk­ningerne til forslaget står, at det først bliver ophaævet når medieansvarsloven træder i kraft. Først når medieansvar­sloven træder i kraft vil det nuværende klagenævn blive ophævet, og der laves en fælles klagenævn omkring udsendelser og trykte presse, således at det ikke ved­rører hele radio- og TV-området, men at det bliver udskiftet med et radio- og TV-rekla­menævn.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på arbejdsgruppen, og at man ikke behøver at ikraftsætte danske love uændrede. Vi har ikke ønsket at sluge det råt i Lands­styret. Arbejdsgruppen hargen­nemgået me­dieansvarsloven grun­digt og er kommet med en indstilling, som er til­passet grønlandske forhold. Det vil vi behandle senere hen, men såfremt det bliver vedtaget, så vil klage­nævnet blive .... og der bliver så foreslået, at så­fremt dette forslag ikke bliver vedtaget, så vil de gældende regler forblive i kraft.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Først til Atassuts ordfører, det spørgsmål som udvalget skal genbe­handle, det er noget man kan være enig i, fordi man med hensyn til klager over radio og TV der her vedrøres og noget, der vedrører pressenævnet, at man i udvalget kan diskutere disse spørgsmål mere nøje. Inuit Ataqatigiit kom bl.a. ind på, at '' 30, 31, 32 og 33 har en sammenhæng med indtil man har behandlet dagsordenspunkt nr. 29. Derfor mener jeg, at ud fra de ting, der blev påpeget her fra salen, at man i udvalget nøje behandler disse mere uddybende og måske også helt sikkert, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte, at man også kan få tilpasset forholdene til Grønland. Man må arbejde derhen af, fordi man ikke kan regne med, at man skal efterligne samtlige danske forhold, fordi vi skal tage først og fremmest udgangs­punkt i fri presse­dæk­ning. For det andet, at man skal være påpasselig med nogle ting, og at man sætter nogle klare begræns­ninger om hvor omfattende be­græsninger man kan fremføre. Jeg mener, at det er sådan nogle ting der kan være ander­ledes end de danske forhold, og det bør også kunne diskuteres i udvalget.

 

Derfor er jeg glad for, at samtlige ordførere kom ind på at det er i fuld forståelse, at sagen køres.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvist at jeg har klaget vedrørende presse­nævnet. Jeg har fuld forståelse for den tanke. Klage­nævnet vil blive overflødig­gjort i og med, at man laver et nyt klagenævn.

 

Siumuts ordførers andet indlæg, da kunne jeg forstå, at over­skriften til pkt. 29 i dagsordenen, der kan jeg så forstå, at medieansvarsloven, at det er et forslag til udtalelse omkring ikraftsættelse af medieloven for Grønland. Vi vil nok komme med uddybende bemærkninger, når vi kommer til dette punkt. Set under et mener jeg, at det er på sin plads, at det bliver revurderet i Kultur- og Undervisningsud­valget.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg takker for at spørgsmålet blev klart besvaret. Selvfølgelig med hensyn til det nu igangværende klage­nævn og at den nu er ikraftsat, så kan vi ikke tage beslutning om af hvilken den bliver erstattet. Den der skal erstattes og hvilket indhold den vil have, det vil blive medtaget i udvalgsvurdering i forbindel­se med ændring af dette, men vi har fuld forståelse for at samt­lige partier vil have en nøjere vurdering og jeg vil med til­fredshed udtale, at vi gennem vores parti og vores vurdering i udvalget, det vil vi være med.

 

Afslutningsvis vil jeg udtale, at mine bemærkninger her er sagt på vegne af Atassut og Issittup Partiia.

 

Det er korrekt, at vi skal ikke blot efterligne de danske for­hold, men når vi skal tage noget til Grøn­land, så skal vi være vågne overfor, at disse er blevet tilpasset til grønlandske forhold, og jeg mener, at når vi skal behandle det andet dags­ordenspunkt, at man ud fra be­mærk­ningerne tager be­slutning om pressenævnets fremtid.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Jeg glemte at sige, at de ting, som partiordførerne ønsker bliver taget op er vi selvfølgelig ikke imod, at disse bliver taget op i udvalget.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenspunktet færdigt. Det er et forslag til landstings­forordning om ændring af landstingsfor­ordning om ra­dio- og fjernsyn­svirksomhed, og således er første behandlingen færdig. Sagen vil blive videregivet til kultur- og undervis­ningsudvalget med de faldende bemærkninger, og vil så gå over til anden behandling.

 

Jeg vil anmode landstinget om en lille ændring i frednings- og miljøudvalgets møde. Jeg anmode om at det udsættes. Vi kan ikke udsætte fredningsudvalgets møde yderligere, fordi de skal til andre møder. Jeg vil derfor foreslå, at punkt 48's behand­ling i dag udsættes til i morgen og at fredningsudvalget her­efter kan holde sit møde. Det er vedtaget.

 

Således er vi færdige med vores dagsorden for i dag, og lige­ledes er mødet for i dag færdigt.

 

Punktet sluttet.