Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 34-2-2
1. behandling	2-1. behandling	2-2. behandling	3. behandling

Mandag den 24. oktober 1994 kl. 14.20.

 

Dagsordenens punkt 34.

 

Forslag til landstingsforordning om hjælp til vidt­gående handicappede.

(Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og Emilie Lennert)

(2. behandling, genoptagelse)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Bendt Frederiksen, formand for socilaudvalget:

Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg tillægsbe­tænkning skal jeg fremkomme med. Det er en fortsættelse af dagsordenspunkt 34.

 

Landstingets social og arbejdsmarkedsudvalg har holdt endnu tre møder om forslag til landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicappede.

 

I det ene møde deltog formanden for landsforeningen af handicappede, Thomas Jensen. Det blev oplyst, at direk­toratet for sociale anliggender og arbejds­marked, at forslaget til landstingsforordning om hjælp til vidt­gående handicap­pede har været sendt til høring to gange.

 

Første høringsrunde foregik i marts 94 og anden hø­ringsrunde foregik i april 1994. Det blev endvidere oplyst, at landsforeningen af handicappede under et seminar den 4. maj 1994 modtog et antal eksemplarer af forslag til landstings­forordning om hjælp til vidt­gående handicappede, men at de desværre ikke havde sat sig i stand til at kommentere forslaget.

 

Endvidere fik udvalget orientering om, at KANUKOKA efter oplysning fra KANU­KOKAs journal har noteret, at forslag til landstingsfor­ordning om vidtgående handi­cappede er indgået den 19. april 1994.

 

Endvidere har KANUKOKA henholdsvis den 6. april og den 30. april 1994 afsendt udtalelser til direktoratet for sociale anliggender og arbejdsmarked om forslaget.

 

Endelig har KANUKOKA fået udleveret et eksemplar af det forslag der er fremlagt her i landstinget både ved 1. behandlingen under 2. forårssamling og ved 2. behand­lingen her ved efterårssamlingen.

 

Udvalget finder herefter, at alle relevante instanser har været forsøgt hørt forinden forslagets fremsættelse her i landstinget.

 

M.h.t. udvalgets forslag til indsættelse af et 3. stykke i forordningsfor­slagets paragraf 8 har et mindre tal bestående af Atassuts medlemmer i udvalget beslut­tet at fastholde udvalgets oprindelige forslag, som var frem­sat i betænkningen af 3. oktober 1994 med følgende ordlyd, og jeg citerer: "I særlige tilfælde kan direk­toratet for sociale anliggender yde hjælp til anskaf­felse af en bil. Betingelsen herfor er, at den vidt­gående handicappede hermed får forbedret sin mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet eller får forbedret sin mulighed for at blive i Grønland", citat slut.

 

Et flertal, bestående af Siumut`s samt Inuit Ataqati­giit`s medlemmer af udvalget mener imidlertid, at denne bestemmelse vil bære præg af en individuel tildeling af biler til vidtgående handicappede, der i så fald vil skulle tildeles bilerne som deres personlige ejendom, fremfor en ordning der også vil kunne komme andre og flere handicappede til gode.

 

Siumut`s og Inuit Ataqatigiit`s medlemmer i udvalget mener derfor, at der i de enkelte kommuner, afhængig af særlig behov herfor og særligt tilrettelagt for de vidtgående handicappede, skal kunne etableres en kol­lektiv kørselsordning, som finansieres af Grønlands Hjemmestyre, der har det politiske og økonomiske ansvar for hele handicapområdet.

 

Et flertal, bestående af Siumut`s og Inuit Ataqati­giit`s medlemmer i udvalget, skal således foreslå, at ' 8 stk. 3 i stedet får følgende ordlyd, jeg citerer:

 

"Landsstyret kan, når særlige forhold taler herfor i de enkelte kommuner, etablere en kollektiv kørselsordning, særligt tilrettelagt for vidtgående handicappede. Landsstyret fastsætter regler for admini­stration af denne ordning."

 

Mindretallet skal i den forbindelse udtale, at de kan tilslutte sig ordlyden af Siumut`s og Inuit Ataqati­giit`s forslag. De ønsker dog fortsat at fastholde forslaget i betænkning af 3. oktober 1994, men således, at dette forslag indsættes som ' 8 stk. 4.

 

Mindretallet, Atassut`s medlemmer af udvalget, ønsker herefter at der til det oprindelige forslags ' 8, indsættes to nye stykker således:

 

"' 8 stk. 3 Landsstyret kan, når særlige forhold taler herfor i de enkelte kommuner, etablere en kollektiv kørsels­ordning, særligt tilrettelagt for de vidtgående handicappede. Landsstyret fastsætter regler for admini­stration af denne ordning.

 

Stk. 4. I særlige tilfælde kan Direktoratet for Sociale Anliggender yde hjælp til anskaffelse af en bil. Be­tingelsen herfor er, at den vidtgående handicappede herved får forbedret sin mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, eller får forbedret sin mulighed for, at blive i Grønland."

 

Som svar på Landsstyrets bemærkninger om, at en aktivi­tetsforøgelse på handicapområdet bør anvendes så også andre grupper af handicap­pede end gangbesværede får mulighed for at blive i Grønland, kan udvalget pege på, at en mer-bevilling til f.eks. oprettelse og drift af be­skyttede boenheder, er en forudsætning for, at flere vidt­gående handicappede får mulighed for at blive i Grøn­land. Endvidere er udvalget opmærksom på, at en mer-bevilling på dette område, på længere sigt, kan betyde, at flere personer der er visiteret til ophold i Danmark, vil få mulighed for at vende hjem til Grøn­land.

 

Udvalget vil derfor støtte forslag til udvidelse af de økonomiske rammer også på dette område, ikke mindst ud fra den betragtning, at udvalget, både ud fra økonomi­ske og menneskelige hensyn, finder, at handicappe­de bør kunne blive i Grønland.

 

Udvalget vil derfor forslå, at der iværksættes en analyse af, hvad de 83 mio. kr., der i dag anvendes på handicapforsorg i Danmark bruges til, og om denne bevilling kan udnyttes bedre ved udbygget handicapfor­sorg i Grønland.

 

Udvalget ønsker i samme forbindelse, at det undersøges om der kan uddannes grønlandsk personale til at vareta­ge omsorgen for handicappe­de, hvis en udbygning af be­skyttede boenheder medfører, at et større antal handi­cappede hjemtages fra Danmark. D.v.s, at hvis man hjemtager handicappede fra Danmark, at der skal under­søges uddannelse af grønlandsk personale til varetagel­se af omsorgen.

 

Udvalget må fastholde, at forordningsforslaget som udgangspunkt er ud­giftsneutralt i forhold til kommuner­ne, og at der ikke er påtænkt en overførsel af udgifter fra Hjemmestyret til kommunerne.

 

Der er alene tale om en opstramning af allerede gælden­de regler, med sigte på en mere effektiv admini­stration af området. Den forventede økonomiske gevinst ved en bedre til­rettelæggelse af administrationen på bl.a. støtteper­so­nområdet, forventes anvendt til tilskud til anlæg og drift af bokollektiver og beskyttede boen­heder.

 

Hvis det imidlertid skulle vise sig, at kommunerne får ekstra udgifter ved forordningsændringen, er udvalget parat til at se på hele ordningen igen, på et senere tidspunkt. Udvalget opfordrer KANUKOKA kommunernes landsfor­ening til at følge nyordningen meget nøje, og rette henvendelse til Landstinget, såfremt det skulle vise sig nødvendigt.

 

I betragtning heraf, skal udvalget således henstille til, at der i finanslovfor­slag 1995 tages højde for disse eventuelle aktivi­tetsfor­øgelser, i en størrelses­orden af ca. 3 mio. kr., samt 1,5 mio. kr. i overslag­sårene.

 

Udvalgsmedlemmerne er Agnethe Nielsen og Emilie Lennert fra Atassut og Johan Lund Olsen IA og Ane-Sopfhie Harmeken og endelig Bendt Frederiksen, det vil sige mig, fra Siumut.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:

I tillægsbetænkningen indstiller flertallet, at ud­valgets betænkning 3. oktober 94 ophæves og, at man istedet for foreslog, at man laver en kørselsordning der er fælles for alle handicappede i kommunen.

 

Et enigt udvalg indstillede endvidere tiltag i forhold til handicappede forøges således, at mulighederne for forbliven i Grønland bliver forbedret m.h.t. de handi­cappede, f. eks. ved etablering af bokollektiver.

 

I flertallets indstilling i tillægsbetænkningen. M.h.t. til flertallets betænkning da går landsstyret ind for det, og at bevillingen forøges med 3 mil. kr. i 95 samt i overslagårene med 1,5 mil. kr.

 

Landsstyret går ind for udvalgets betænkning, d.v.s., at handicappede får mulighed for forbliven i Grønland og, at det kan opnås ved etablering af fælles bomulig­heder.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Til tillægsbetænkningen fra landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg skal vi fra Siumut indledningsvis bemærke, at vi er enige i betænkningen.

 

Ved begyndelsen af 2. behandlingen krævede vi fra Siumut, at det skal undersøges grundigt, hvilke konse­kvenser det vil få for landskassen og kommunerne, hvis man tilføjede en ny stk. 3 til ' 8.

 

Denne krævede undersøgelse er nu foretaget og vi for­står på resultatet, at en ordning med handicapbiler til alle ikke vil være til gavn for samtlige handicap­pede, idet en sådan ordning kun vil gavne en minoritet under handicapgruppen, selvom behovet under et er et relativt stort.

 

På baggrund af nuværende konstatering kommer et flertal bestående af Siumut og IA med en ændringsforslag til forslagets ' 8 stk. 3, idet ændringsforslaget vil betyde en forbedring af vilkårene for alle handicap­pe­de.

 

Fra Siumut er vi enige med udvalgets indstilling om, at der bør foretages undersøgelser omkring de 83 mil. kr. der i dag anvendes til handicapfor­sogn i Danmark.

I den forbindelse må man også undersøge, hvorvidt de forannævnte midler kunne anvendes mere rationelt til handicapforsogn i Grønland.

 

Vi er ligeledes enige med udvalget i, at forslaget underkastes en ny under­søgelse, såfremt det viser sig, at forslaget i sin nuværende form påfører kommunerne yderligere økonomiske byrder.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os betænkningen fra landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg og skal indstille, at forslaget går videre til 3. behand­ling i sin nuværende form.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

Idet vi skal henvise til vort udførlige bemærkninger under 1. be­handlingen af forordningsforslaget, skal vi fra Atassut og IP under genoptagelse af 2. behandlingen gentage, at et af de vigtigste grundlag i forordnings­forslaget er, og jeg citerer, "at en person med et vidtgående psykisk eller fysisk handicap skal sikres en tilværelse så nær det normale som muligt, og at den handicap­pede i størst mulig omfang skal have hjælp på lige fod med resten af be­folkningen samt at der gives mulighed for, at man efter vurdering m.h.t. handicap­pets omfang vil kunne udvide rammerne for den hjælp den handicap­pede vil kunne opnå.

 

I Atassut og IP anser vi det som uhyre vigtigt, at vidtgående handicappe­de og nogle af dem med gode ud­dannelser, som vi har brug for, får mulighed for at komme tilbage til Grønland eller har mulighed for at blive og, at de får bedre mulighed for en til­knytning til arbejdsmarkedet.

 

Derfor mener vi i Atassut, at mindretalsudtalelse vil give gode og alsidige muligheder, hvis forordningsfor­slagets intentioner skal opnås.

 

Som vi udtalte under 1. behandling, foreslår at ' 8 udvides med stk.3 og så yderligere med stk. 4.

 

Som vi udtalte under 1. behandlingen, selvom kun ganske enkelte af de handicappede kan få hjælp til anskaffelse af bil vil disse kunne leve bedre med i deres medbor­geres dagligdag og kunne få mulighed for at kunne få arbejde og ikke mindst få større følelse af deres menneske­værd.

 

For os er det også meget vigtigt at handicapmedarbej­dere og familiemed­lemmer løbende dygtiggøres ved hjælp af konsulenter i deres dagligdag og miljø.

 

Fra Atasut og Isitut Partia fastholder vi i Atasuts mindretalsindstilling i Social- og arbejdsmarkedsud­valgets betænkning.

 

 Mødeleder:

Jeg skal erindre om, at der skal ske en afstemning. Derfor ønsker jeg, at landstingsmedlemmerne sidder på deres pladser i salen, og så er det

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Som bekendt har denne dagsordenspunkt, som vi 1. be­handlede under for­årssamlingen, partierne imellem været genstand for en grundig samt omfattende debat under igangværende samling, og hvor vi sågar d. 6. oktober her i salen også besluttede, at afbryde anden behand­lingen, med henblik på en ny behandling i social- og arbejdsmarkedesudvalget.

 

Der ud over har vi ligeledes bemærket, at dette punkt har befolkningens særlige bevågenhed og ikke mindst følges tæt af medierne.

 

Dette er naturligvis ganske på sin plads, og i nøje overensstemmelse med den demokratiske proces øvrigt.

 

IA var blandt de partier i landstinget, der d. 6. oktober ønskede at behand­lingen foreløbig blev stoppet med henblik på, at andre alternative forslag kunne undersøges i socialudvalget.

 

På daværende tidspunkt, sagde vi bla. også, og jeg citere:

"at man i samarbejde med de enkelte kommuner laver en kørselsordning med kommunernes og sundheds­væsenets allerede eksisterende bilpark, således at den handicap­pedes hverdag lettes yderligere end det er tilfældet i dag."

 

Forslaget er nu efter denne grundige behandling og efter flere møderækker i socialudvalget endt her i salen, via den betænkning, der netop har været forelagt for tinget. Efter som IA i det store hele er enige med de anbe­falinger som et flertal i udvalget er fremkommet med, skal vi ikke komme yderligere ind herpå, idet vi blot skal udtale, at vi nu er ganske tilfreds med, at der herefter bliver mulighed for i de enkelte kommuner, hvor der er behov herfor, at blive etableret en særlig tilrettelagt kollektiv kørselsordning for de vidtgående handicappede, for der igennem at lette en hverdag, der ikke altid er nem for de vidtgående handicappede og deres pårørende at leve unde et.

 

Da vi ligeledes tidligere har givet udtryk for vores tilfredshed med de andre bestemmelser i forordningsfor­slaget, skal jeg blot henvise til disse, og jeg skal afslutningsvis derfor blot meddele, at vi agter at stemme for samtlige anbefalinger som et flertal i udvalget her har peget på.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akuliit Partiiat:

Under førstebehandlingen af denne sag, har vi sagt, at med hensyn til dem der har behov for biler, skal man foretage en vurdering ud fra hvortil bilen skal bruges, og ud fra hvadfor en sag, der skal tages beslutning i, og derfor mener vi stadigvæk, at denne mulighed bør være åben. Derfor meddeler vi herved, at vi vil stemme for for­ordningsfor­slaget.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:

Jeg kan mærke, at dette spørgsmål har været vægtet meget nøje i landstingets socialudvalg og jeg er også glad over, at man stoppede under den første andenbe­handling, så man hermed ved et flertal kunne imødegå den uening­hed, der var mellem landstinget og lands­styret, og derfor vil jeg ikke komme med yderligere kommentarer derom, også fordi vi allerede har hørt, at Atasut fastholder sit forslag og dermed vil vi også have en afstemning omkring mindretal.

 

De spørgsmål jeg vil vende tilbage til er, at socialud­valget ønsker, hvilket støttes af Siumut, at lands­styret nøje undersøger, hvordan de 83 millioner kroner bliver brugt. Jeg kan udtale, at vi godt ved, hvortil disse penge bliver brugt.

De handicap­pedes bomuligheder i Danmark skal betales, uanset om det er en dansker eller en grønlænder, der er tale om.

 

Der er tale om husleje, logi, kost og uddanelse som bliver betalt under et. 90 % af pengene går til takst beta­linger,til disse ting,hvilket vi er  vidende om. Og jeg kan også udtale, at vi, vores medarbejdere her og vores medarbejdere i Danmark, plejer at vægte disse udgifter hele tiden. 

 

Siumut ønsker, at der skal drages omsorg for, at man får et veluddannet personale til omsorgen af de handi­cap­pede i Grønland. Det vil jeg gerne tage til efter­ret­ning og vil arbejde for at realisere dette ønske.

 

Mødeleder:

Således er dette punkt færdigt, men forinden skal vi stemme om Atassuts mindretal. Atassuts forslag og det vi skal stemme om, lyder således:

 

Landsstyret kan når særlige forhold taler herfor, i de enkelte kommuner etablere en kollektiv kørselsordning, særlig tilrettelagt for vidtgående handicappede. Lands­styret fastsætter regler for administration af denne ordning.

Stk 4. I særlige tilfælde kan direktoratet for sociale anliggende yde hjælp til anskaffelse af en bil. Be­tingelsen herfor er, at den vidtgående handicappede herved får forbedret sin mulig­hed for tilknytning til arbejdsmarkedet eller får forbedret sin mulighed for at blive i Grønland.

 

De der stemmer for det forslag jeg læste op, bedes rejse sig.  - 11.

 

Og de der stemmer imod, bedes rejse sig - 16

 

Således er mindretallets forslag tilbagevist og de der stemmer for, at forslaget går videre i sin fore­liggende form bedes rejse sig - 27. D.v.s. samtlige til­stede­værende stemte for.

 

Og vi går over til pkt. 61 Betænkning afgivet af socia­ludvalget, som udvalgets formand fremlægger.

 

Punktet sluttet.