Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 38-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 4. oktober 1994 kl. 13.50

 

Dagsordenens punkt 38.

 

Forslag til Landstingets udtalelse om ændringer i kriminalloven.

(Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejds­marked)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:

Folk udenfor denne sal ville nok tro, at vi skal til at ændre hele kriminallo­ven. Men det eneste det drejer sig om, er ændringer omkring de "enarme­de tyveknæg­te". Selve forbryderne forbigår man i denne sammenhæng.

 

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland for landstingets udtalelse.

 

Forslaget skal ses i sammen hæng med landsstyrets forslag til ændring af landstingslov om afgift på automatspil, Efterårssamlingen 1994 nr. 21, hvor der bl.a. lægges op til at det bliver lovligt at veksle spille­mærker og point vundet på "enarmede tyveknægte". Det er som nævnt i forslaget til landstingsloven en forudsætning for en lovliggørelse af vekslingen, at kriminalloven for Grønland også ændres. Det er på den baggrund Justitsmini­steriet har fremsat udkast til ændring af kriminal­lov for Grønland til landstingets udtalelse.

Det fremgår af udkastet, at der til kriminallovens ' 45 tilføjes et nyt stykke 3, der bemyndiger Grønlands Hjemmestyre til at fastsætte regler om at gevinster fra spilleautomater udbetales i penge. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at ændringen af kriminalloven ikke bemyndiger Grønlands Hjemmestyre til at gennem­føre en egentlig Casino-lovgivning eller tilsvaren­de omfattende ordning vedrørende spil.

 

Hvis  Landstinget eller Landsstyret får ønsker om at overtage yderligere kompetence med hensyn til at tillade det, der i kriminallo­vens forstand kaldes hasardspil, skal der således rettes henvendelse til rigsmyndighederne om overførsel af den nødvendige kompetence.

 

Det skal også understreges, at vi ikke i dag med sikker­hed kan sige, hvornår en ændring til kriminalloven kan træde i kraft og dermed heller ikke fra hvornår den del af landstingslov om afgift på auto­matspil, som vil lovliggøre veksling, kan sættes i kraft. Den endelige ikrafttræ­del­sesdato kender man først efter, at forslaget til ændring af kriminalloven har været behandlet af folketinget. Landsstyret vil naturligvis følge forslagets behandling i folketinget og sikre, at de nævnte ændringer af landstingslov om afgift på automatspil træder i kraft i nær tilknytning til, at ændringen af kriminalloven træder i kraft.

 

Med disse bemærkninger skal jeg indstille til Lands­tinget, at anbefale lovfor­slaget til rigsmyndighederne.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut.

Ligesom landsstyremedlemmet for Socialanliggender har sagt, så skal vi gøre det klart, at herværende punkt ikke har den omfang om overskriften ellers lyder til. Der er nedsat en kommision, der skal arbejde med den gældende kriminallov og retsplejelov, og det er ikke disse områder, der er på dagsordenen i dag, selvom det er nærliggen­de at behandle dem. Det, det dagsordenspunkt her, drejer sig om, skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af lands­tingslov om afgift på automatspil, det vil sige, de "enarmede tyveknægte", og ændrings­for­slagets hensigt er, at det bliver lovligt at udbetale gevinster fra auto­matspil.

 

Vi støtter dette fra Siumuts side, og derfor så til­slutter vi os også, at kriminalloven harmoniseres således, at Grønlands Hjem­mestyre får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at gevinster fra spilleautomater udbetales i rede penge. Der vil uden tvivl dukke for­skellige slags tiltag op i form af spil med penge og nye pengeind­samlingsformer i fremtidens Grøn­land, og derfor finder vi det naturligt, at vi her i vort land har bemyndigelsen til at regulere området.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Uden yderligere bemærkninger skal jeg meddele, at Atas­sut og Issittup partia går ind for forslaget, blandt andet fordi forslaget i forvejen meget nøje hænger sammen med dagsordens­forslaget punkt 21, som vi også går ind for bliver vedtaget.

 

Vi skal derfor anbefale, at forslaget, således som det er forelagt, sendes til rigsmyndig­hederne til videre behandling, idet vi samtidig skal anbefale, at vore nyvalgte folke­tingsmedlemmer følger sagen til dørs til endelig ved­tagelse i folketinget.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

For IA er det væsentligt af Hjemmestyreordningen inden­for rigs­fællesskabet fortsat udvikles. Herværende dags­ordenspunkt omhandler forslag til, at Landstinget overfor de danske folketing udtaler, at denne behandler et ændringsforslag til vores hjemlige kriminallov som en konsekvens tilretning til det dagsordenspunkt, vi netop for et øjeblik siden har vedtaget, hvoriblandt herværende udtalelse ligeledes skal medvirke til en lovliggørelse, der gør det muligt at veksle spillemærker og point vundet på spilleautomater.

 

Til trods for den lovgivningsmæssige kompetence, for­såvidt angår en egent­lig casinovirksom­hed eller til­svarende form for ha­sardspil, ikke er omfattet af de påtænkte ændrings­for­slag har Inuit Ataqatigiit ingen indsigelser til for­slaget om, at Hjemmestyret bemyndiges til at fastsætte regler om, at gevinster fra spilleauto­mater kan udbetales i menneske­penge.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Henvisende til vore kommentarer til Landstingets dags­ordenspunkt 21, skal vi uden yderligere kommentarer tilslutte os forslaget til Hjem­mestyrets udtalelse til udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland, således at dette forslag anbefales vedtaget af rigs­myndighederne i den foreliggende form.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:

Da samtlige ordfører går ind for, at forslaget i sin foreliggende form skal videregives til folketinget, vil vi gøre det.

 

Mødeleder:

Således er vi færdige med dette punkt, og man vil så videregive landstingets udtalelser til folketinget og rigs­myndighederne.

 

Punkt 38 er hermed afsluttet.

 

Vi går over til punkt 22, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om ind- og udførsel af varer.

 

Punktet sluttet.