dagsordenens punkt 41-1

Jeg mener, at de fiskere der ikke har olietrykspil bruger så mange kræfter, at vi forud kan regne med, at vore unge fiskere vil ældes hurtigere, som vores forfædre. Jeg vil derfor betegne begrænsningen af jollefiskernes ønske om udskiftning til de såkaldte Q 23 som meningsløst.

Med hensyn til en jolle med motor, så koster den omkring kr. 50.000, dertil skal man sammenholde, at eget indskud er på 50.000 kr. ved anskaffelse af en Q 23, altså samme pris som joller og driften er tilsvarende meget billigere. Derfor foreslår jeg, at man ophæver begrænsningen i anskaffelse af motorbåde i Upernavik med håb om, at man derigennem bibeholder vore unge fiskeres muligheder for kommende udvikling. Det er et ret forkortet forslag.

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg har fremsendt et forslag til Landstingets Efterårssamling om ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 6 af 13. maj 1993, om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Og har begrundet forslaget med følgende:

I forbindelse med Landstingets drøftelser i foråret af en redegørelse for fiskeri, nær kysten og inden for basislinien nævntes det bl.a., at det absolut ville være nødvendigt i forbindelse med anskaffelse af fartøj at yde rente- og afdragsfrie lån. Endda på op til 50% af fartøjets anskaffelsessum, for derved at udvikle anvendelsen af mindre fartøjer i fiskerierhvervet.

Baggrunden herfor var ønsket om at lempe vilkårene for fiskerne og at flere jollefiskere efterhånden kunne gå over til at anvende mindre motorbåde. Anskaffelsen af nye fartøjer er i dag særligt mærkbart i Nordgrønland, hvor havet er tæt islagt om vinteren. Derfor mener jeg, at den påtænkte ordning er tiltalende.

I den påtænkte ordning vil det også være til gavn for jollefiskere på den del af kysten, hvor der er isfrit hele året, som måtte ønske at gå over til at anvende små motorbåde, foreslår jeg at forordningen tilpasses til Landstingets meningstilkendegivelse.

Såfremt det påtænkte ordning bliver realiseret, vil dette endvidere medføre, til enhver tid højnelse af beskæftigelsessituationen på de værfter, som bygger omtalte fartøjer.

Det skal tilføjes, at Landstinget i foråret har besluttet, at bestemmelsen om beregning af strafrente skal ophæves, uden at man har modtaget et forslag herom, eller foretaget ændringer i forordningen. Derfor må ' 31 i forordningen ændres i relation til Landstingets meningstilkendegivelse i foråret.

Lars Chemnitz, Atassu:

Vi har i forbindelse med dette dagsordenspunkt ændringer og tilføjelser. Jeg skal henvise til disse og blot omtale begrundelsen for disse.

I mange bygder og byer kan joller ikke undværes til erhverv. Derfor mener Atassut, at der virkelig må åbnes mulighed for lån fra ESU, med mulighed for tilpasning til forholdene, hvis disse erhververe skal have en tryg tilværelse og være i stand til at forsørge deres familier.

Om som den anden begrundelse. Afbetalingsforholdene i dag er blevet helt utidssvarende p.g.a. stærk desimering af fiskebestandene eller forsvinden af visse arter.

Atassut fastholder indførelse af afdrag med fast procent i forhold til fangsten. Sådanne forhold vil være mere passende.

Der har været mange debatter om fangernes forhold, især erhverv udelukkende baseret på sælskind. Der har været redegørelser, hvor vi kender til disse erhververes økonomiske forhold. De tjener gennemsnitligt 10 - 15.000 kr. om året. Det kan Atassut ikke acceptere. Vi kan ikke blot vente på, at sælskindspriserne eventuelt skal stige igen. Derfor mener Atassut, at vi skal behandle fangerne efter fåreholdernes model for at lette etablering som fanger og mulighed for at eksistere som fanger. Det kan vi ikke komme udenom, for at fangererhvervet kan bestå på tryggere forhold.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil komme med en forelæggelse.

Hans Iversen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til en ny Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Erhvervsstøtteudvalgets virksomhed har i de seneste år været drøftet jævnligt i Landstinget, og siden de store erhvervsstøtteinvesteringer i årene fra 1985 til 1988 er der flere gange foretaget revisioner af Landstingsforordningen om udvalgets virksomhed.

Det er vigtigt, at reglerne om erhvervsstøtte løbende ændres i takt med udviklingen i fiskeriet, både i situationer, hvor der er grund til at udbygge fiskeriet, enten generelt eller i afgrænsede områder af fiskerierhvervet og i situationer, hvor erhvervet skal konsolideres eller der skal ændres i strukturen i erhvervet.

Udvalgets finansieringsregler er af afgørende betydning for investeringerne i det kystnære fiskeri, medens nye investeringer i det havgående rejefiskeri i dag som hovedregel gennemføres uden medvirken fra erhvervsstøtteudvalget.

Som det er velkendt, har Landstinget og erhvervsstøtteudvalget siden 1989 foretaget en række indfrielser af misligholdte garanterede lån med efterfølgende behov for store afskrivninger af tab på udvalgets tilgodehavender til følge.

Desuden er der gennemført betydelige gældssaneringer for at lette forpligtelserne for fiskerne.

De samlede bevillinger til afskrivninger af tab på erhvervsstøtteområdet udgør for årene 1989 til 1994 i alt 387 mio. kr., og samtidig er der i samme periode ydet betydelige tilskud i form af rentetilskud og rente-og afdragsfrie lån.

I det samlede regnskab skal man desuden tænke på, at der ydes indhandlingstilskud, som i år er på omkring 50 mio. kr., og dette beløb nærmer sig niveauet for de samlede terminsydelser på Erhvervsstøtteudvalgets direkte lån og garantier for lån.

På trods af de store bevillinger til indhandlingstilskud må vi fortsat konstatere, at de årlige indbetalinger på erhvervsstøttelånene er mindre end de opkrævede terminsydelser.

De store bevillinger, der er og fortsat anvendes til fiskeriet, skyldes i høj grad, at der er indsat for stor en kapacitet i fiskeriet i forhold til de ressourser, som det ud fra biologiske vurderinger kan forsvares at fiske.

På Landstingets samling i juni måned dette år, blev der fremlagt en redegørelse om det kystnære fiskeri.

Det er heri klart dokumenteret, at en stor del af de mindre rejefartøjer fisker en meget beskeden del af rejerne.

Samtidig må det konstateres, at de fartøjer, der fisker mindst, på trods af indhandlingstilskud og finansieringstilskud ikke kan drives økonomisk rentabelt.

Det er således en af konklusionerne, at antallet af rejefartøjer bør nedbringes for at den samlede økonomi i det kystnære rejefiskeri kan forbedres.

På baggrund af rapporten om det kystnære fiskeri må det stå klart, at der er behov for en indsat for at ændre strukturen i det kystnære rejefiskeri således, at vi satser på færre, men mere effektive og tidssvarende fartøjer.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der i flere år er sket en langsom nedgang i antallet af rejefartøjer i det kystnære fiskeri, men samtidig er den samlede indhandling af rejer fra den kystnære flåde steget.

Udviklingen er gået i retning af, at der anskaffes fartøjer på indtil 74,9 BRT til erstatning for ældre og mindre fartøjer, som kondemneres.

Der er i de sidste par år desuden udgået ialt 18 rejekuttere i forbindelse med ejernes frivillige salg af deres "ejer-point" til Hjemmestyret. Erhvervsstøttegælden er i disse tilfælde afskrevet, og der er desuden betalt et kontant beløb på 50.000 kr. til fiskerne for hvert "ejer-point".

Fra de udgåede 18 rejekuttere er der overtaget ialt 30 "ejer-point", som umiddelbart ville give mulighed for at indsætte en ny kapacitet på 1.500 tons rejer.

Imidlertid har de pågældende fartøjer, det vil sige, dem der er holdt op med at fiske, samlet fisket mindre end 700 tons pr. år i de forudgående 3 år.

Indsættelse af nye fartøjer vil betyde, at de pågældende "ejer-point" udnyttes fuldt ud, og såfremt de pågældende "ejer-point" var blevet benyttet til indsættelse af nye fartøjer, ville dette have medført et forøget fiskeritryk.

Da vi samtidig har ledig kapacitet i de større fartøjer, har Landsstyret solgt de første 24 "ejer-point" til 79,9'BRT-fartøjerne på sådanne vilkår, at der kun er givet ret til at fiske halvdelen af de mængder, som de pågældende "ejer-point" normalt ville give ret til at fiske.

Vi har således foreløbig kunnet udnytte bestående kapacitet, med et bedre samlet resultat til følge, og samtidig har vi undgået et væsentligt forøget fiskeritryk.

Dette er i god harmoni med den kendsgerning, at den samlede kapacitet i rejefiskeriet er tilstrækkelig i forhold til de samlede ressourcer.

Selv om der som hovedmål må sigtes efter en udvikling, hvor ledig kapacitet udnyttes, må der også være muligheder for at investere i nye 74,9 BRT-fartøjer.

Da der skal udgå mange ældre fartøjer for hvert nyt fartøj, må vi se i øjnene, at der måske kun er plads til at investere i et nyt fartøj hvert eller hvert andet år.

Eksempelvis vil en 74,9 BRT-rejekutter kræve 18-20 "ejer-point", og dette kan kun skaffes, såfremt omkring 6-8 ældre kuttere udgår af fiskeriet.

Desuden kan det ikke helt afvises, at der kan anskaffes enkelte fartøjer af en størrelse på under 55 fod, det vil sige almindelige rejekuttere.

Da 74,9 BRT-fartøjerne er meget effektive og kan drives med overskud, er det Landsstyrets opfattelse, at der ikke længere skal ydes rente- og afdragsfrie lån til finansiering af denne type fartøjer.

For fartøjer under 55 fod foreslås det, at muligheden for rente- og afdragsfrie lån bibeholdes uændret, men det må i disse tilfælde nøje vurderes, om der er økonomisk grundlag for investering i disse mindre fartøjer.

Det må desværre ses i øjnene, at der ikke for tiden er grundlag for at anskaffe fartøjer til fiskeri efter torsk. Det er på baggrund af, at torsken er forsvundet.

Vi har endog for alle eksisterende fartøjer til torskefiskeri bevilget fritagelse for betaling af renter af lånene i årene 1993 til 1995, da vi må erkende, at fiskerne ikke har mulighed for at betale renterne, så længe torskefiskeriet er næsten helt ophørt.

Et lyspunkt er, at der i Nordgrønland er et betydeligt og stigende fiskeri efter hellefisk, og priserne på disse har i de seneste måneder vist en meget positiv udvikling.

Det er vigtigt, at vi ikke overinvesterer i dette fiskeriet efter hellefisk, da vi såvel her i Nuuk området som i Diskobugten har set, at der hurtigt kan blive tale om overfiskeri, som kræver betydelige nedsættelser af fiskeritrykket for at undgå sammenbrud i bestanden.

I Tasiilaq området har Landsstyret gennemført et forsøgsfiskeri i år, og det er hensigten at fortsætte dette til næste år, så vi til den tid på et forsvarligt grundlag kan vurdere, om der er basis for økonomisk rentable investeringer i nye fartøjer til området.

Det er efter Landsstyrets opfattelse ikke forsvarligt at investere i for mange nye fartøjer alene efter et forsøgsfiskeri, der er gennemført i en periode på under 2 måneder. Dertil er tidligere års erfaringer med svigtende fiskeri i området for skræmmende. Derfor skal vi også investere forsigtigt.

Landsstyret ønsker dog, at der vedtages gunstige finansieringsmuligheder for fartøjer til Østgrønland således, at der til næste efterår kan påbegyndes bygning af nye fartøjer, såfremt forsøgsfiskeriet viser tilstrækkelige positive resultater.

I august måned blev der afholdt et seminar om det kystnære fiskeri, hvor fiskeriets forskellige deltagere var repræsenteret, og der er herfra fremkommet en rapport, som forelægges i Fiskeriudvalget under denne samling.

På baggrund af såvel de positive som negative erfaringer vi inden for erhvervsstøtteområdet har opnået siden 1985 og i lyset af de rapporter der er udarbejdet i det seneste år, er det Landsstyrets indstilling, at der nu må foretages en række ændringer af reglerne om erhvervs-støtte til det kystnære fiskeri.

Derfor har Landsstyret fremlagt det foreliggende forslag til en ny forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, som kan bidrage til at det kystnære fiskeri også i fremtiden kan udvikles med de økonomiske ressourcer, der kan afsættes til formålet.

Hovedformålene, som Landsstyret vil forfølge med ændringerne, er følgende:

1. Fremme af et effektivt kystnært rejefiskeri gennem en struktur, hvor der er færre, men økonomisk rentable enheder, som giver et større samlet økonomisk udbytte for ejerne og for samfundet.

2. Indførelse af støtteordninger for jollefiskerne, som giver bedre vilkår for udskiftning af forliste eller kondemneringsmodne joller til mere forsvarlige joller eller mindre fartøjer med indenbords motor.

For at opfylde det første hovedformål foreslås der indført regler, som medfører, at der ikke længere ydes lån til reparation af træ og stålfartøjer over 20 år glasfiberfartøjer, der er ældre end 15 år.

Samtidig er det Landsstyrets opfattelse, at ressourcerne bør koncentreres om de fartøjer, som er finansieret med erhvervsstøttelån, idet andre långivere selv bør bære eventuelle tab på investeringer, som de har foretaget ud fra forretningsmæssige hensyn.

Det kan her bemærkes, at det seneste års rentefald har lettet økonomien for de fiskere, som har banklån. Hertil kommer, at udvalget i 1993 har gennemført en ordning med ydelse af rente- og afdragsfrie lån til bankfinansierede fartøjer.

Det er Landsstyrets opfattelse, at ændringerne er nødvendige, såfremt vi ikke fortsat skal anvende betydelig økonomiske resoursser på urentable fartøjer, der samtidig ofte er i dårlig vedligeholdt stand.

I modsat fald vil vi få vanskeligheder med at modernisere flåden, idet der inden for især rejefiskeriet nødvendigvis må udgå kapacitet, før der kan indsættes nye og mere effektive fartøjer.

Så længe vi fortsat støtter de teknisk umoderne fartøjer, lægger disse fartøjer beslag på fiskerimuligheder, som i stedet bør benyttes af nyere fartøjer.

Det er vigtigt, at vi her er opmærksomme på, at der i disse år foregår en produktudvikling på fabrikkerne i land.

Denne udvikling kræver bl.a. sortering af rejerne ombord inden de indhandles, og vi må forvente, at dette giver et større økonomisk udbytte for fabrikkerne, som dermed bliver i stand til at give en højere pris for disse produkter.

Med de nye regler kan vi således koncentrere ressourcerne dels om de nyere bestående fartøjer, således at disse sikres midler til vedligeholdelse og moderniseringer dels om investeringer i nyanskaffelse af mere moderne fartøjer, som lever op til fremtidens kvalitets- og hygiejnekrav til behandling af rejer og fisk.

Det andet hovedformål vedrørende jollefiskeriet søges opnået ved indførelse af regler om tilskud i form af 60 % rente- og afdragsfrie lån til anskaffelse af joller med påhængsmotor.

Det er dog Landsstyrets opfattelse, at der bør satses på, at jollefiskerne anskaffer mindre fartøjer med indenbords motor og overbygning i alle områder, hvor der er fiskeressourcer, som kan give rentabel drift for sådanne fartøjer.

Da vi imidlertid ikke har disse muligheder i alle områder, ønsker Landsstyret at der gives tilskud til anskaffelse af joller, således at fiskere og fangere, som har beskedne indtjeningsmuligheder kan fortsætte deres erhverv, selv om deres nuværende jolle af den ene eller anden grund ikke længere kan sejle.

Der er således tale om, at de jollefiskere, der er i erhvervet, kan få støtte, men det er ikke hensigten at udbygge erhvervet.

Udover de nævnte hovedformål har Landsstyret imødekommet et ønske, der blev fremsat på forårssamlingen, om at flere sager kan afgøres administrativt og hurtigere end med de gældende regler.

Dette er sket ved, at en del regler er ændret i en mere klar og objektiv retning. Derved kan mulighederne mere sikkert læses direkte i forordningen uden, at der er tvivl om resultatet, og derved vil behovet for at forelægge sagerne for det samlede udvalg blive mindre.

Samtidig er der i forslaget udgået forskellige regler, som ikke længere anvendes i praksis, medens der omvendt er indføjet regler, som lovfæster udvalgets praksis på enkelte områder.

Endelig skal det nævnes, at der i forslaget er indsat bestemmelser, som giver hjemmel til at der i form af bekendtgørelser kan udstedes nærmere regler om tekniske og uddannelsesmæssige krav til projekter og ansøgere.

Sådanne krav stilles også af udvalget i dag, men det er Landsstyrets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at udforme mere detaljerede regler herom, således at formålene med forordningen bedst muligt opnås i kraft af de krav, som ansøgere og projekter skal opfylde for at opnå lån.

Idet jeg i øvrigt om de foreslåede ændringer skal henvise til bemærkningerne til forordningsforslaget, skal jeg endvidere omtale 3 forslag fra henholdsvis landstingsmedlem Bendt Frederiksen, landstingsmedlem Pavia Nielsen og landstingsmedlem Lars Chemnitz på vegne af Atassut.

Forslagene er henvist til behandling sammen med nærværende punkt.

Forslaget fra landstingsmedlem Bendt Frederiksen går ud på, at at man ikke begrænser anskaffelse af motorbåde i Upernavik distrikt.

Jeg skal hertil oplyse, at det er korrekt, at Erhvervsstøtteudvalget tidligere i år har udsat beslutninger om bevilling af nye fartøjer til ansøgere fra Upernavik og Uummannaq distrikter.

Dette har været begrundet i ønsket om at modtage biologiske rapporter om fiskeriet i disse områder.

De tilgængelige rapporter om fiskerigrundlaget i området er fortsat meget forbeholdne, men Erhvervsstøtteudvalget har i juni måned påny behandlet de dengang foreliggende ansøgninger.

I den forbindelse er der bevilget lån til en ansøger fra Upernavik, som opfyldte udvalgets normale krav for at opnå lån.

Det er naturligt Erhvervsstøtteudvalgets opgave at følge udviklingen i det biologiske grundlag og tage hensyn hertil ved beslutninger om bevilling af lån til nyinvesteringer i fartøjer.

Landsstyret er tilfreds med, at udvalget udfører denne opgave, selv om det kan betyde, at der i perioder må føres en tilbageholdende praksis.

Forslaget fra landstingsmedlem Pavia Nielsen går ud på, at der dels indføres mulighed for at yde rente- og afdragsfrie lån på 50 % af anskaffelsessummen for mindre fartøjer dels foretages en ændring af landstingsforordningen om erhvervsstøtte således, at bestemmelserne om beregning af strafrenter ophæves.

Landsstyret kan ikke anbefale, at der ydes større rente- og afdragsfrie lån til anskaffelse af mindre fartøjer, end den gældende procentdel, som normalt er på 25 %. Her tænker jeg på fartøjer med indenbordsmotor.

Det foreliggende forslag til Landstingsforordning indeholder bestemmelser om 25 % rente- og afdragsfrie lån til fiskefartøjer i Nordgrønland, medens der til fartøjer i Qaanaq og Østgrønland kan ydes op til 35 % rente- og afdragsfrie lån.

Landsstyret finder, at der er så gode fiskemuligheder i Uummannaq og Upernavik distrikt, at der ikke er grundlag for at yde større rente- og afdragsfrie lån i disse områder.

Med hensyn til forslaget om ophævelse af bestemmelsen om beregning af strafrenter kan det oplyses, at Erhvervsstøtteudvalget har besluttet, at der for terminerne 1993 til 1995 ikke skal beregnes strafrenter for lån til fåreholdere og lån til fartøjer i det kystnære fiskeri. Her er det hele Grønland man tænker på. Denne beslutning gælder fra 1993 - 95.

Der skal dog fortsat beregnes den normale rente på 4 % p.a. af restancerne.

For lån til torskefartøjer er der desuden bevilget fritagelse for enhver tilskrivning af renter i samme periode.

Landsstyret kan ikke anbefale, at man på længere sigt undlader at beregne strafrenter af terminsydelser, som ikke betales rettidigt, da låntagerne skal kunne se en fordel i at overholde forpligtelserne i den udstrækning, fiskeriet giver mulighed herfor. Det vil sige især steder, hvor der findes masser af fisk.

Atassuts forslag går ud på, at anskaffelse af joller skal kunne finansieres med indtil 95 % af anskaffelsessummen og indtil 65 % ved anskaffelse af redskaber.

Forslaget begrundes med, at der ønskes samme vilkår, som for fåreholderne.

Det skal hertil bemærkes, at fåreholderne hovedsagelig opnår de betydelig rente- og afdragsfrie lån til selvbyggeri og til opdyrkning, medens der til øvrige investeringer ydes rente- og afdragsfrie lån på normalt indtil 30 % og til maskininvesteringer og anskaffelse af besætning ydes alene rentebærende lån.

Fåreholderne skal således udføre et meget omfattende eget arbejde med opførelse af bygninger og opdyrkning af marker, og der kan først regnes med indtægter, når dette arbejde er foregået i en periode på omkring 3 år.

Vi kan derfor ikke sammenligne fiskerierhvervet og fåreholdererhvervet, men må for hvert erhverv vurdere finansieringsreglerne efter de faktiske forhold.

Landsstyret kan derfor ikke anbefale, at man yder tilskud til joller i den af Atassut foreslåede størrelse.

Atassuts forslag går endvidere ud på, at der i stedet for faste årlige afdrag på erhvervsstøttelån skal betales med en bestemt procentdel af indhandlingen.

Forslaget har tidligere været rejst, uden at Landstinget har kunnet tiltræde dette.

Det kan oplyses, at fiskere, som ikke betaler de årlige terminer rettidigt skal betale i de efterfølgende måneder ved tilbageholdelse af en andel af indhandlingsindtægterne.

Såfremt fiskerne aftaler en sådan ordning med Erhvervsstøtteudvalget, vil de normalt blive fritaget for strafrenter af restancen, hvilket de som før nævnt allerede er fritaget for i årene 1993 til 1995.

Landsstyret finder, at der må satses på, at fiskerne bliver i stand til at opnå en økonomi, som gør det muligt at betale de årlige terminsydelser til tiden.

Derfor kan Landsstyret ikke anbefale forslaget fra Atassut.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at forslaget til Landstingsforordningen har været til høring i KNAPK og APK.

Da det foreliggende Landstingsforordningen foreslås behandlet i Fiskeriudvalget, kan høringssvarene fra KNAPK og APK samtidig blive sendt til Fiskeriudvalget til nærmere behandling.

Jeg skal hermed overlade forslaget til Landstingets behandling og som nævnt foreslå, at det overgår til behandling i Fiskeriudvalget inden 2 behandlingen her i salen.

Mødeleder:

Vi går over til partiernes ordførere, først Pavia Nielsen, Siumut.

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til forslaget til Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og Landbrug.

Med udgangspunkt i redegørelsen om det kystnære fiskeri, som blev behandlet under Landstingets Forårssamling, tog Tinget et principielt standpunkt om at Landsstyret til Efterårssamlingen fremsatte forslag med henblik på lempelser på fiskernes kår.

Men før vi fremsætter konkrete bemærkninger til nærværende forordning, skal vi fra Siumut fremføre, at fiskeri og fangst, som er det vigtigste og bærende erhverv i vort land til stadighed påvirkes kraftigt af klimaet, havstrømmene, fiskenes og fangstdyrenes vandring samt af verdensmarkedspriserne.

Vi mener derfor, at det fremlagte forordningsforslag ikke skal forringe fiskernes og fangernes hidtidige vilkår og at forordningsforslaget har den udformning, at det i princippet forbedre kårene.

Vi kan derfor i Siumut ikke acceptere, at afdragstiden på kuttere, der er fremstillet af glasfibermateriale, nedsættes fra 15 år til 10 år. Vi skal derfor kræve, at bestemmelserne i den nugældende forordning bibeholdes, således at afdragstiden på kuttere, der er fremstillet af glasfiber forbliver på 15 år.

Vi skal også fra Siumut's side påpege, at konsekvenserne på forslaget om fjernelse af rente- og afdragsfrie lån for kuttere, der er længere en 16,7 meter, undersøges nøje og at forslagets konsekvenser granskes og vurderes nøje i Fiskeriudvalget.

Vi skal ligeledes fra Siumut henstille, at Fiskeriudvalget undersøger og nøje vurderer mulighederne om en generel forhøjelse af det rente- og afdragsfrie lån, der for tiden udgør 25%.

Vi skal ligeledes fra SIumuts side fremhæve vores tilfredshed med at jollefiskeren nu får mulighed for erhvervsstøtte og vi skal henstille at afsnittet herom også bliver genstand for en nøje vurdering i fiskeriudvalget.

Som noget nyt i forordningsforslaget er det foreslået, at eget indskud ved anskaffelse af brugte kuttere nedsættes fra de nuværende 15 % til 10 %.

Og fra Siumuts side tilslutter vi os på dette punkt forslaget helhjertet.

Vi skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at der på regioner nærmere betegnet Nordgrønland, hvor der sker en udvikling indenfor fiskeriet, er påpasselige med, at der på disse steder ikke kun anskaffes brugte gamle kuttere, idet gamle kuttere som bekendt kan medføre højere vedligeholdelsesomkostninger i forhold til nye kuttere og at disse omkostninger kan løbe så højt op, at udgifterne kan blive højere end anskaffelsesprisen på en ny kutter.

Vi vil ligeledes fremhæve, at der skal være en åben mulighed for at ejere af gamle kuttere, der ønsker at beholde kutterne kan få støtte til reperation af kutterne og at en sådan ordning skal administreres således, at der foretages en individuel vurdering af samtlige ansøger om reperationslån.

Vi skal henstille, at ansøgninger fra Nordgrønland, fra Uummannaq og Upernavik om anskaf-felse af kuttere til brug for hellefiskeri behandles i lighed med de øvrige ansøgninger og at de behandles individuelt.

Med disse bemærkninger skal vi henstille, at forordningsforslaget behandles videre med største omhu i fiskeriudvalget, således at fiskeriorganisationerne bør høres og at deres tilkendegivelser indgår i den samlede vurdering.

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Det bestående forordning har været drøftet intenst og meget længe og forslaget til ny forordning vil Attassut tage vel imod.

Attassut er enig i, at det er nødvendigt at fordordningen bør varieres i forhold til ændringerne af erhvervsmulighederne.

Vi finder det naturligt, at fiskeriforholdene har været centrum i forbindelse med af udarbejdelsen af det nye forordning. Vi sætter til stadighed lid til vort lands levende ressourcer i centrum som udviklingsfremmende foranstaltninger og forordningen bør ændres ud fra det.

I de magre år vi oplever nu hvad fiskeri angår, er det tilfredsstillende at restanterne har været drøftet samt, at der har været på tale at give tilskud til indhandling.

Det er nødvendigt med tilskud i de magre år, og samtidigt må man erkende, at afbetaling af skyldige lån er et alvorligt problem.

Taget hele fiskeriet under et vil vi fremkomme med følgende grundtanker:

Vi holder fast, at fiskeriflåden trænger til fornyelse. Afbetalingsterminen for fiskebåde forlanger vi skal grundigt vurderes.

Allerede i dag er bådene meget dyre og priserne vokser stadig. Afbetalingsmuligheder beror på den fiskemængde der fanges, men afbetalingen skal ske i en forudbestemt årrække.

På baggrund af at fiskeneskibenes anskaffelsespris fortsat stiger, søger fiskerne at benytte sig af fangstredskaber der er mest givtige og giver gode indtægter på kortest mulig tid. Det er noget vi bør vurdere grundigt.

Der tales mere og mere om, at under fiskeri bør tages mere og mere hensyn til at fiskemængden bevares. Dette er Atassut helt enig i. Men de tilng vi laver i dag er i strid med hinanden.

Vi forlanger på den ene side, at fiskeren skal afdrage lånet på kortest mulig tid men samtidigt forlanger vi at havets ressourcer bevares. Endvidere må vi huske, at fiskene i vort kolde farvande vokser meget langsomt. Af de nævnte årsager må formuleringen af den nye forordning bearbejdes meget omhyggeligt.

Vi har set fiskebåde, der er blevet opbragt p.g.a manglende fisk.

Kort sagt, i Atassut er vi fast besluttet på at foreslå, at afbetalingsterminen for fiskebåde gøres mere smidig, således at der gives mulighed for at forlænge den. Vi er endvidere fast besluttet, at grundlaget for afbetalingsstørrelse bestemmes udfra den indtjening fiskeren har fået på et år. Denne ordning er retfærdig, idet det gør forholdene lettere for fiskeren i de fiskefattige perioder og når der er rigeligt med fisk, kan fiskeren indhente det forsømte.

Men vi anbefaler ikke, at der fanges for mange fisk i fiskerige år. Erfaringerne siger, at når der er rigeligt med fisk går fiskepriserne ned rundt i verden. Vi er ikke tilhængere af, at vort fiskeflåde skal støvsuge farvandene for fisk.

Hvad angår nedbringelse af antallet af fiskefartøjer generelt vil Atassut anbefale, at målsætningen og rentabilitet i driften danner grundlaget for reduktionen. I nordatlantiske fiskeriområder hvor man har prøvet fiskeri i mange år, er der en grundregel der går ud på, at fiskefartøjer skal kunne fiske sin egen anskaffelsessværdi op i løbet af et år. Ellers er fiskeriet urentabelt. Atassut anbefaler denne regel kommer i brug for at kunne danne grundlaget for adgangen til at kunne drive fiskeri på længere sigt. Når dette er sagt skal det ikke forstå således, at Atassut anbefaler totalt fiskeri af hele den samlede kvote hvert år - her tænker vi på TAC'en. Fremtidige fiskeressourcer sikres også af den del af kvoten, som ikke bliver fisket op.

Med disse bemærkninger går Atassut ind for ideen og målet om reducering af fiskeriflåden.

Atassut kan og vil ikke støtte ideen om total afskaffelse af mindre fiskefartøjer. Vort langtstrakte kyststrækning indbyder til et meget varieret fiskerimønster, og alene dette danner grundlaget for uensartede fiskerifartøjer hvad angår størrelsen.

Atassut anmoder om, at der til stadighed skal være muligheder i lovgivningen, at for anskaffelse af fartøjer af forskellige størrelser og kapacitet. Endvidere anbefaler vi, at det til stadighed skal være mulighed at opnå afdrags- og rentefri lån til sådanne formål.

De eksisterende torskefiskfartøjer har opnået en ordning der går ud på fritagelse for betaling af renter af lånene frem til 1995, mener Atassut er en god beslutning, men at vi også gerne være med til at genvurdere ordningen til næste år.

De seneste positive vurderinger af hellefiskebestanden både i Nordvestgrønland og Østgrønland glæder Atassut meget. Vi er meget enige i, at vi ikke overinvesterer i fiskeriet til at begynde med, men først danner os et billede af bestanden og først planlægger udnyttelsen af den på længere sigt.

Atassut mener det er en meget sund og fornuftig disposition. Hvad angår fiskeriseminaret i august om situationen i det kystnære fiskeri, vil Atassut anmode om at tænke på fiskeskippere som har drevet kystnært fiskeri i mange år, til at invitere med til fremtidige lignende fiskeriseminarer. Disse mennesker udgør et potentiale med store erfaringer inden for og derfor ikke kan ignoreres under fremtidige lignende arrangementer.

Hvad angår de to hovedformål, som landsstyret vil forfølge med ændringerne, har Atassut ikke nogen indvendinger herimod. Vi vil dog udtrykke vores glæde over at konstatere, at en imødegåelse af vores kæphest, nemlig jollefiskernes mulighed for at lånefinansiere jolleanskaffelser gennem ESU. En lånefinansiering med tilskud i form af 60 % rente- og afdragsfri lån, vil Atassut støtte med glæde under behandlingen af forslaget.

Det er også med beklagelse vi har konstateret manglende interesse for mindre fartøjer med indenbords motor, selvom der har været initiativer fra landstingets side. Vi har med interesse fulgt forsøgsfartøjer fra Maniitsoq og Nuuk, men det er ligesom interessen udebliver grundet for høje anskaffelsespriser.

I 1993 har vi fra udvalgets side sat 10 mil. kr. til ophjælpning af fiskere som har anskaffet sig et bankfinansieret fartøj, den såkaldte ' 34 lån, og ordningen er gået tilfredsstillende efter hensigten. Atassut er overbevist om, at ordningen vil være nødvendig på kortere og længere sigt, da der er behov for den.

Hvad angår imødekommelse af ønsket om at flere sager afgøres administrativt uden først at der først holdes møde i udvalget, betragter Atassut som en relevant ordning, da udvalget allerede har praktiseret metoden i mere eller mindre omfang.

Vedrørende landstingsmedlemmernes og Atassuts forslag har vi følgende kommentarer:

Atassut kan gå ind for de grundholdninger i forelæggelsesnotatet, som er udtrykt ud over landstingsmedlemmernes henholdsvis Bendt Frederiksen og Pavia Nielsens forslag. Atassut vil dog på det kraftigste gøre opmærksom på, at det er fundet en misforståelse sted i forelæggelsesnotatet hvad angår vores forslag. I forslaget er fangerne i fangerdistrikterne og kun i fangerdistrikterne ønskes en mulighed for ESU-lån for en anskaffelse af joller med påhængsmotorer. I forslaget har vi taget højde for, at jollerne kun anvendes i meget korte perioder til erhvervsformål i isfriperioden. Atassut fastholder sit forslag og mener der skal åbnes adgang til opnåelse af lån gennem ESU.

På grund af denne misforståelse ønsker Atassut landsstyrets ny vurdering af forslaget inden 2. behandlingen af forslaget her i landstinget.

Endvidere anmoder vi fiskeriudvalget om at behandle og vurdere spørgsmålet. Atassut fastholder sit forslag om at fremtidige afdrag på ESU-lån fastsættes således, at låntageren afdrager sine forpligtelser efter sin økonomiske ydeevne.

Til slut vil Attasut udtrykke sin ærgelse over, at ESU ikke er åben for ansøgere med erhverv inden for handel og industri. Lån med lave renter har man hårdt brug for i sådanne erhverv, hvor som bekendt er store investeringsbehov i erhvervets opstartsperioden, og især i betragning af muligheden for fritagelse af afdrag i opstartsperioden kunne indføjes i denne forordningsforslag.

Med disse bemærkninger ønsker vi forslagets velvillige behandling og vurdering i fiskeriudvalget inden forslagets videre behandling i landstinget.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvist vil IA benytte punktet her til et tilbageblik på fiskeriets, fangererhvervets og husdyrerhvervets udvikling, som vi direkte har været med til at sætte vores fingeraftryk på siden partiet kom ind i landstinget i 1983.

At skulle korrigere sine tidligere fejldispositioner løbende er en uadskillelig del af de folkevalgtes arbejdsbetingelser som de fleste folkevalgte naturligvis må formodes at forsøge at holde på et absolut minimum.

I den omtalte periode er der via erhvervsstøtteordningen tilgået ikke ubetydelige beløb til erhverv baseret på ydnyttelsen af levende ressourcer. Dette har haft udvikling og rimelige eksistensbetingelser for udøverne som hovedformål. Ja, efter et kig i bakspejlet i dag er det endda muligt, at skulle konstatere, at investeringerne til tider nok har været baseret på for optimistiske forudsætninger, hvor landstinget bl.a. kan beskyldes for at have forudsat havets uudtømmelighed for fisk og andre arter.

Men at investeringerne har været foretaget med det bedste intentioner, skal der nok herske nogen tvivl om.

Men som det allerede er kendt af alle, har udviklingen været udsat for meget svingende forhold ikke mindst hvad de naturgivende forudsætninger angår. Ligesom der parallelt hermed er foregået en rivende udvikling på den fangstteknologiske område. Herudover har vort land ikke været fritaget for den globale økonomiske recession.

Det har derfor i den seneste årrække været bydende nødvendigt, at der foretages strukturtilpasning af erhvervsudviklingen og ikke mindst af fiskeriet. Strukturtilpasningen har naturligvis berørt mange erhvervsudøvere og forudsat en ikke ubetydelig post i landstingets finanslove. Som allerede sagt, tager IA også denne ikke nødvendigvis særligt flaterende opgave som en naturlig del af sit arbejdsområde her i landstinget ligesom vi fortsat er indstillet på at være med til at finde de mest retfærdige løsninger, som det er sagt af landsstyremedlemmet, kan den ønskede strukturtilpasning af fiskeriet bl.a. styres ved de vedtagne støtteordninger. Men som IA allerede har sagt det under tidligere debatter om strukturændringstanken af det kystnærefiskeri er dette et meget omtåleligt emne. Det kystnære fiskeri er allerede traditionsrigt erhverv, som har meget stor såvel følelsesmæssigt som økonomisk med mange enkelte borgere og familier.

Men af hensyn til økonomiseringen af landets økonomiske midler, som der fortsat er brug for på mange felter, er det vigtigt at have det som overordnet mål at igangsætte erhverv, der så vidt muligt efter en indkøringsperiode i princippet er selvkørende. Men en helt afskaffelse af alle former for erhvervsstøtteordninger kan aldrig være et mål i sig selv.

Alene med vort lands geografiske placering med eksempelvis lang islægs- og storisperiode er eksistensbetingelserne for erhvervsudøvere af havets levende ressourcer helt ændrede i forhold til tidligere tider, hvor udnyttelsen først og fremmest var baseret på havpattedyr. Strukturtilpasningen af det havgående fiskeri har i forvejen været bekostet af såvel landskassen og bankerne, men vil skal fortsat være indstillet på at tilpasningen fortsætter i den nærmeste fremtid.

Nu er tiden kommet til at vi retter blikket mod det kystnære fiskeri, hvor flåden er ramt af ressource knaphed med vanskeligheder for de enkelte fartøjers økonomi til følge.

Fiskerne kender bedre end alle andre hvor tungt det kan være at selv en stor indsats ikke bærer en forsvarlig økonomi for ens udkomne.

Mange fartøjer er stærkt forældede og kan således have det svært med at blive sidestillet med de store mere moderne fartøjer, der løbende indsættes.

Det er derfor bydende nødvendigt, at det kystnære rejefiskeri, som har en så stor indflydelse for beskæftigelsen på landanlæggene, bliver moderniseret. At strukturtilpasningen får en forsvarlig økonomi til følge kan bl.a. sikres netop ved de vedtagne tilskudsordninger.

Men hidtidige rejefiskere har allerede en mulighed for at afhænde deres rejepoint. Her er det nødvendigt, at disse fiskere gives en mulighed for at opstarte med andet fiskeri. Her vil vi henvise til de meldinger der på det seneste er kommet fra Royal Grønland om at intensivere udnyttelsen af hidtil ikke udnyttede arter.

IA synes denne udvikling indeholder så meget potentiale, at udviklingerne her også skal tilgodeses i fremtidige støtteordninger. Vi vil derfor opfordre til landsstyret, at der etableres et samarbejde på området mellem KNAPK, Royal Greenland og hjemmestyret imellem. En intensivering af udnyttelsen af hidtil ikke udnyttede arter vil kræve uddannelse omkring fiskeriteknologi og behandling af fangsten. Dette kan være starten for det påtænkte samarbejde.

Da IA finder det vigtigt, skal vi komme med følgende udtalelser:

For det første, ser vi at fiskeri-, fanger-, og landbrugserhvervet bør moderniseres på baggrund af samhandel af det internationale krav og ikke mindst kravene af miljø prioriteres og udvikles på baggrund af ovennævnte krav.

For det andet, at levende ressourcer bruges optimalt og forsvarligt også fordi vores efterkommere kan få glæde af dem og sikre formålet med udviklingen af det.

Fra IA mener vi, at vi ikke kan komme uden om landsstyremedlemmet for fiskeri, og fangst og landbrugsområdets ændringsforslag på flere markante punkter, og erhvervet for det levende ressourcer bør ses som et vigtigt punkt fra befolkningens side.

Endvidere ser vi, at ændringsforslaget har baggrund i forskellige synspunkter for erhvervet, som vi støder på i de senere år ikke mindst fra jollefiskerne og fra kutterfiskerne samt fra fangerne m.m, som har problemer med erhvervet, og for at sikre konkurrenceevnen fra omverdenen på lige vilkår.

IA støtter forslaget principielt, at mindre fiskekuttere med mindre bruttotonnage skal erstattes af 50-70 BRT'ere eller mere. Vi ved, at fartøjer enkeltvis og med mere end 70 BRT kan være rentable som de større fartøjer. Vi mener endvidere, at fartøjer der er af træ og stål, som er mere end 20 år gamle skal vurderes individuelt da vedligeholdelse af disse fartøjer har betydning for rentabiliteten. Derudover er det svært at vurdere egnetheden med glasfiberfartøjerne.

Det andet forslag vedrørende tilskud til jollefiskerne ser Inuit Ataqatigiit som helhed, at kravene til tilskudsordningen er overholdt. Derfor mener vi, at følgende spørgsmål som vi finder vigtig, bør besvares:

Kan tilskudsordningen opnåes på baggrund af forældelse af jollerne ?

Hvornår kan jollefiskererhvervet egentlig ses som et erhverv, d.v.s. hvornår kan man betegne en jollefisker som erhvervsdrivende?

Principielt har vi ikke noget imod at støtte fiskerne, som har forskellige fartøjsstørrelser. Dermed mener vi, at dette spørgsmål behandles og vurderes af landstingets fiskeriudvalg i samarbejde med KNAPK. Selvom vi ikke vil ulejlige, skal vi indstille, at støtteordningen vurderes og behandles i nært samarbejde med KNAPK. De potientiale ansøgere skal vurderes, om de er erhvervsfiskere og om de opfylder betingelserne.

Samtidig skal vi indstille, at det sikres, om de er erhvervsfiskere eller om de har fangst som bierhverv. Det skal vurderes og undersøges om støtteordningen udelukkende er til fangere eller fiskere, idet jollefiskerne ikke kun har fiskererhvervet som hovederhverv langs hele kysten, for de flest har fangst som bierhverv. Vi mener, at såfremt man vil åbne for støttemuligheder til jollefiskerne, også bør tage disse i betragtning. Hvad angår hensynet til fangerne, mener vi, at man bør vurdere på hvilket tidspunkt, og hvilke personer, der skal anses for at være fangere.

Vi vil give landsstyremedlemmet ret i, at fortiden fejltagelser ikke bliver gentaget ved en fortsat udvikling af fiskeriet i Uummannaq, Upernavik og Tasiilaq distrikter.

For fortsat at sikre en resoursebevarende udnyttelse af hellefiskeresourcen i Upernavik-området, er det nødvendigt, at der tages stilling til, om det er vinter- eller sommerfiskeriet, som skal udvikles. Denne beslutning er nødvendig af hensyn til planlægningen af investe-ringer på landanlæggene, samt for hvilke fartøjstyper, der skal foretages investeringer i. Udfra det faktum, at området kun er isfrit i ganske få måneder om året, er det vigtigt, at der ikke investeres i alt for dyre fartøjstyper. Ligesom kravet må være, at vælge en til området velegnet prototype af et fartøj, der kan bygges på et af vore egne værfter.

Det samme er tilfældet med planlægningen af følgeinvesteringer, der måtte komme efter et fornyet forsøgsfiskeri i Tassilag-området. De hidtidige meldinger fra sommerens forsøgsfiskeri i området taler mere for fartøjstyper, der ikke er større end 25 fod, der nok vil være de bedst egnede.

Udvidelse af kystnært fiskeri til ikke kun at omfatte rejer, er det nødvendigt at tage beslutning om. Kvoten af rejer vil på den måde, kunne henvises til færre fartøjer, med forbedret økonomi til følge. Endvidere vil en del af de økonomisk vanskeligst stillede rejefartøjer, kunne henvises til en helt ny mulighed med udnyttelsen af hidtil ikke udnyttede arter.

Med disse lidt lange bemærkninger, ønsker vi som foreslået, at vore bemærkninger medtages med i Fiskeriudvalgets behandling, og at Fiskeriudvalget behandler disse forinden 2. behand-lingen.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Der er flere årsager til, at Akulliit Partiiat kan udtale sin støtte til ikraftsættelse af forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således som dette foreligger her til første behandling.

Vi er helt trygge ved, at forordningen nu kun omfatter fiskeri, fangst og landbrug, idet vi anser erhvervsudviklingsselskabet for at være et bedre instrument til at tage sig af de mere traditionelle landbaserede erhverv.

Helt overordnet skønner vi også, at forslaget til landstingsforordning i højere grad er egnet til at etablere sammenhæng mellem fiskeriindsats og ressourcen, end tilfældet har været tidligere.

Vi har hele tiden ment, at erhvervstøtteordninger ikke må udvikle sig til at være et overflødighedshorn, der mere eller mindre ukritisk, holdes åbent for en mængde projekter af forskellig seriøsitet. Tværtigmod ønsker vi erhvervsstøtten omfattet som en slags iværksætterordning, hvor målet er hjælp til seriøse projekter med udsigt til rentabel drift på længere sigt. Derfor hilser vi de nye krav til økonomisk levedygtighed, samt til låntagernes økonomiske og faglige kvalifikationer, velkommen.

Om de tre ændringsforslag, der er fremsat, deler vi landsstyrets holdning. Specielt, mener vi heller ikke, at strafrentebegrebet generelt skal afskaffes. Mulighederne for at yde rentefrihed er allerede til stede, og er eksempelvis blevet anvendt ved lån i torskebåde. Vi går ind for, at denne mulighed fortsat holdes i beredskab, og anvendes selektivt, når omstændighederne er til det.

Den lange fremlæggelse fra landsstyret, og så uden at citere noget fra den, så vil jeg lige understrege, at bemærkningerne til de enkelte paragraffer i forordningsforslaget, at der ikke er sammenhæng mellem den danske version og den grønlandse version, det vil jeg blot lige gøre opmærksom på, og anmode om, at det bliver rettet op.

Med disse bemærkninger anbefaler vi forslagets overgang til handling i landstinges Fiskerudvalg med henblik på anden behandling her i tinget.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Reglerne for støtteordning til fiskeri, fangst og landbrug har i de senere gennemgået en række ændringer, og ved landsstyrets forslag fremsat i dag, er der nu fremkommet det største samlede ændringsforslag til dette område.

Må jeg anføre, at jeg i det store og hele er enig i de omfattende ændringsforslag, men til trods herfor finder det fornødent herved at komme frem med, at jeg på visse punkter har en anden holdning.

I disse år, hvor mulighederne indenfor fiskeriet mere og mere begrænses, bliver fiskernes muligheder mindre i takt hermed. Dette har forskellige uheldige følger, især for de unge, der netop er i gang med at starte deres erhverv op.

Lad mig anføre, at blandt det, jeg finder, som meget vigtigt, er, at de til fiskeriet velegnede unge mennesker også i disse år skulle gives muligheder inden for fiskeriet. Må jeg derfor uden at være tilbageholdende anføre, at KNAPK og Royal Greenland sidste år ellers indgik den aftale, at en del af de pengemidler, der blev til rådighed ved besparelser inden for industisektoren, skulle stilles til rådighed til brug for ungdommen. En ordning, der var meget støtteværdig og som er fremsynet. Jeg mener, at såfremt vi ikke fortsat skal sinke og afkræfte vore initiativivirge unge mennesker, i højere grad må tænke på større muligheder til dem.

I forelæggelsen blev det oplyst, at der i perioden 1989 til 1994 stilledes store beløb til støtte, således, at der som støtte blev bevilget 387 mio kr.

Må jeg understrege, at den overvejende årsag til, at beløbet måtte være så stort, synes at være, at indhandlingspriserne faldt i disse år, og da faldet var følgen af politiske beslutninger, med så store tilskudsordninger til følge, kan dette ikke bruges til at have politiske tømmermænd, da man må også tage ansvaret for beslutningernes følger.

Fiskeri baseret på rejser har man forud for dette behandlet omfattende. Dette er ikke mærkeligt, da produktionen i dag, næsten udelukkende er blevet baseret på rejer. Det er foreslået, at långivningen til fiskefartøjer kaldet 74'ere bliver afskaffet, hvad angår den rente- og afdragsfrie del. Jeg mener, at disse fartøjer har stor betydning for beskæftigelsen på land, og især når man tænker på, at næste trin efter disse fartøjer, 79'erne, først har kunne drives med store tilskud, hvorfor det er for uforsigtigt at foreslå, at tilskuddene til 74'erne bortfalder. Dette kan jeg ikke acceptere, og derfor vil jeg foreslå, at den nuværende praksis, også skal gælde i fremtiden.

Torskens forsvinden har haft store følger for hele vort land, og alle ved ikke, hvornår dette, vil være forbi. Til trods herfor, mener jeg, at man vå være varsom med minimeringen af torskefiskerifartøjerne, som i dag stadig er faldende i antal, fordi ingen af os ved, hvornår torsken kan vende tilbage til vore farvande, og såfremt dette sker, er der ikke så stor sikkerhed for, om vi vil kunne anskaffe os nye fiskefartøjer, også på grund af vores økonomiske situation i dag.

Efter hvad vi ved, har torskefiskerfartøjerne store økonomiske problemer, efter at torsken er forsvundet fra vore farvande.

Derfor er det et godt tegn, at man nu vil lette vilkårene for disse, selvom det ikke synes tilstrækkeligt, når man tænker på deres nuværende økonomiske muligheder. Jeg vil give udtryk for mit håb om, at disse lettelser fortsat vil vedvare, indtil de økonomiske betingelser for disse fiskere, bliver lettere.

Heldigvis pågår efterforskningen af nye fiskerimuligheder, et initiativ som jeg sætter højt, fortsat, og et af disse er forskelligt forsøgsfiskeri i Østgrønland sidste sommer. Forsøgsfiskeriet viser os igen, at der er muligheder også i Østgrønland.

Efter min mening bør fingerpegene om mulighederne ikke alene være noget, man skal tage til efterretning. Resultaterne må man tage op med nødvendig udviklingsarbejde til følge. Såfremt dette virkeligt skal udmøntes, får dette til følge, at der lånes penge fra ESU i et større omfang. Af redegørelsen kan vi se, at dette allerede er overvejet, og på baggrund af dette, vil jeg foreslå, at man går varsomt til praksis og tænker på følgerne. Såfremt der anskaffes fartøjer ved lån gennem ESU, må man så vidt muligt give så lempelige vilkår som muligt, da man allerede ved afbetalingsperiodens start ikke må overbelaste låntagerne, da ellers gode planer kan blive ødelagt siden hen.

Fiskeri på grundlag af hellefisk bliver heldigvis større og større i det nordlige Grønland, og heldigvis netop i prisernes opgangstider. Selvom dette har størst betydning for de dér beboede steder, må man med tanke på fiskeriets store økonomiske betydning for resten af landet, omgås dette fiskeri med den største forsigtighed. Derfor er jeg helt enig i landsstyrets meningstilkendegivelser, hvad angår hellefiskefelterne, da det herunder har givet bud om, at man vil følge med i, at anskaffelse fiskefartøjer i Nordgrønland gennem ESU til hver en tid vil kunne reguleres efter tidens krav.

Hvad angår den grundlæggende udformning af fartøjerne i det kystnære fiskeri, har landsstyret to hovedforslag.

Må jeg bemærke, at en fortsat minimering af fiskefartøjerne i sig selv, kan synes at være en god plan, men i det store og hele synes ideen om fortsat at støtte minimeringen af fiskeriflåden at få mindre og mindre grundlag. Vi ved alle, at vi alle idag søger efter etablering af selv de mindste arbejdspladser, og jeg synes det er på tide, at man standser røsterne om fortsat at minimere allerede eksisterende arbejdspladser.

Efter min mening vil det ikke kunne betale sig fortsat at minimere arbejdspladserne ved fortsat at formindske fiskeriflåden, da dette vil have til følge, at mange familier med fiskerierhvervet som levevej, at de i forvejen store problemer, endnu bliver større.

Jeg kan være enig i den anden henstilling i princippet, men jeg vil pege på, at man må have vidtgående og åben indstilling for de muligheder, der nævnt heri. Jeg tænker da herved på, at man kan medtage de bådtyper, der trods udenbordsmotor, også kan opfylde de stillede krav. Endvidere, at man må stile efter, at grænsen for rente- og afdragsfrie lån mindst må sættes til at udgøre 60%.

Til forårsmødet stillede jeg ellers forslag om, at fiskere, der har anskaffet sig både gennem lån fra ESU, får en nyordning i deres afdrag dertil, men da det som bekendt blev bekendt, at landsstyret ikke var enig i forslaget, måtte jeg trække forslaget tilbage.

Jeg er vidende om, at Atassut også har denne min holdning. Må jeg understrege dette faktum, som vi alle ved. Det skaber store problemer for fiskerne, at afdragsbetingelserne og afdragsbeløbsstørelsen for lånene til fiskerne er de samme under tider med gode fiskeforekomster som perioder med dårlige, og det er netop dette, der er medårsag til, at det i løbet af kun 5 år, har været nødvendig at bevilge 387 mio. kr. i tilskud til afhjælpning af situationen.

Modstanderne af denne afdragsordning, ynder at bruge som agument, at en af de nuværende muligheder er udlæg i indhandlingen i forbindelse med restancer i lånene. Dette eksempel på at ville forsvare sin holdning til problemet, er efter erfaringerne ganske ubruglig. Enhver fisker, der tvangsmæssigt fratages en del af sin indtægt fra sine landinger, kan ikke længere følge med i de nye betalingskrav, der kommer derefter, og dette får i de allerfleste tilfælde til følge, at fiskerierhvervet må stoppes. Jeg er af den mening, at denne praksis ikke er til hjælp for nogen, og så vidt muligt bør undgåes, at blive praktiseret.

Landstingsmedlemmerne har stillet forskellige forslag. Lad mig anføre, at jeg kan være enig i landsstyremedlemmets besvarelse af forslagene, men jeg vil dog kræve, at Fiskeriudvalget får lejlighed til at vurdere disse forslag.

Med disse bemærkninger støtter jeg forslaget om, at nærværende dagsordenspunkt går til behandling i Fiskeriudvalget inder der tages sitlling til forslaget, og jeg vil ønske Fiskeriudvalget et godt arbejde.

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Fra landsstyrets meget lange indlæg til de indhold fra ordførerne og de undersøgelser, der kan jeg sige, at de er meget ens, at de næsten burdes videresendes blot til udvalget og efter behandling i udvalget 2. behandles, men jeg vil, uanset dette, kommentere en del af partiernes indlæg.

Først til Siumuts ordfører, så sagde han, at til både, der er fremstillet af glasfiber, at man ikke kan gå ind for nedsættelser fra l5 år til 10 år, og at afdragstiden for kuttere, der er fremstillet af glasfiberfartøjer, må forblive i 15 år, og dette må godkendes, såfremt dette bliver en byrde, Det er noget, som der politisk skal tages stilling til, og det er håbet, at det noget som er udvalget i sit kommende arbejde undersøger. Derfor mener jeg, at man også må vurdere byrden ved afdragstiden for kuttere der er fremstillet af glasfiber.

Siumuts ordfører kom også ind på, at fartøjer der er længere end 16,7 meter d.v.s. der ikke er større end 55 fod, og forslaget om fjernelse af rente-og afdragsfrie lån for disse kuttere.

Det har vi undersøgt og nævnt i vores forelæggelse, at disse fartøjer, der betegnes som 74'ere i dag, har så godt fiskeri at de kan drives rentabelt, således at man kan anskaffe disse fartøjer helt uden tilskud. Vi er vidende om at bevillinger til ESU også besluttes gennem finansloven, således at andre muligheder, som f.eks. tilskud til jollefiskerne, må begrænses, Vor hensigt er, at de fartøjer, som kan drives rentabelt og som kan afdrage deres eget lån, ikke ydes rente- og afdragsfrie lån til disse 74'ere, da de kan drives rentabelt, og da de jo er helt moderne, og at dem der kan, baner vejen for nogen, der gerne vil benytte sådanne fartøjer ved deres fiskeri, således at vores tilskud til jollefiskere og lignende med omkring 60% afdragsfri og rentefri lån og andre tilskud til erstatning af joller, som f.eks. her blev nævnt i seminaret, at man erstatter disse jolle med Q-fartøjer, og at man deromkring giver mulighed for godkendte fartøjstyper i Grønland. Det er sådanne nogle fartøjstyper vi må bruge i fremtidens Grønland.

Med hensyn til Atassuts ordfører, så kom han ind på forskellige ting. Her blev det f.eks. nævnt afdragsordninger, og at det må ændres.

Jeg mener, at sådanne afdragsordninger hvor man kan afdrage via afdrag i indhandlingspriserne.

Med hensyn til jollerne, så er jeg glad for de 60% i rente- og afdragsfri lån, at man giver denne mulighed og samtlige ordfører, især IA, kom ind på, at den også må gælde for fangerne og fiskere, som har fangst som bierhverv.

Vi har som hensigt, at man skal helt klart adskille og blot kræve i betingelserne hvornår fiskerne kan betegnes som fritidsfangere - her har vi sagt, at man i løbet af 3 år, hvis man kan dokumentere at omkring 50% er kommet ind ved fiskeriet, så kan de betegnes som erhvervsfiskere.

Med hensyn til joller, så kan samtlige ikke uden videre erstattes med indenbords motorfartøjer.

Og med hensyn til - ud fra de seneste registreringer af joller der bliver brugt til fiskeri og fangst alene, så siger man at der er 1152 joller. Disse kan ikke umiddelbart erstattes. Også fordi deres indtjening har meget stor betydning for samfundet. Blot man tænker på indhandling til landanlæggene, så indhandler de omkring 30%.

Med hensyn til hellefiskefiskeriet, så indhandler de omkring 10 mio.kr., og fordi de har stor betydning for landets økonomi, så har vi foreslået, at der giver mulighed for 60% af rente- og afdragsfri lån til erstatning af disse joller.

Jeg mener, samtlige partier går ind for det.

Med hensyn til at gamle rejefartøjer, urentable fartøjer, kan komme til at fiske i uudnyttede fiskearter, så tænker jeg på søpindsvin og andre muligheder.

Jeg mener at dette i sig selv er godt nok og at det harmonerer med at der fremlægges gode muligheder.

Vi afsætter ret mange beløb til forsøgsfiskeri hvert år. Vi øremærker nogen af dem til bestemte områder, især forsøgsfiskeri til fiskeri i fangerdistrikterne.

Vi har også forsøgsfiskeri i Østgrønland og vi har et par arbejdsgrupper med Royal Greenland, vores Landsstyreområde og KNAPK og en afdeling for forsøgsfiskeri, som er med i udvalget og som vil rejse til Ittoqqortoormiit for at forberede disse forsøgsfiskeri således at man må bane vejen for at fangerne i Ittoqqortoormiit får nogen biindtægter dér.

Man må afsætte nogle midler til forsøgsfiskeri og til undersøgelser, men at man i flere år har fået kommunerne til at ansøge om forsøgsfiskeri. Nogen af disse siger om vi ikke lige kan prøve om der er nogen torsk, selvom man er vidende om, at der ikke findes torsk.

Man vil også ansøge om at man lige skal prøve noget hellefiskefiskeri i bestemte fjorde. Jeg mener, at men derigennem har et lille misbrug af disse bevillinger.

Derfor skal man ud over de øremærkede bevillinger til forsøgsfiskeriet afsætte nogle midler til uudnyttede forsøgsfiskerier af visse arter, f.eks. øremærkede bevillinger til forsøgsfiskeri til Ammassalik, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq.

Vi må ud fra helt faktiske forhold, måske eventuelt undersøge, om man f.eks. i 1995 får undersøgt søpindsvin og krabbefiskeri. Og vi ved også at Royal Greenland kan bruge disse til udbygning af landanlæggene.

Der skal være noget til helt fastlagte bestemte forsøgsfiskerier.

Jeg mener, at man må bruge disse midler som foreslået.

Der er mange ensartede forslag som ellers ikke burde kommenteres særskilt, derfor vil jeg til undersøgelse i Fiskeriudvalgets forinden af 2. behandlingen af forordningen. Der mener jeg at der er behov for at disse bliver undersøgt dér, og at man derigennem kan bane vejen for at disse udsagn fra samtlige partier kan blive behandlet.

Jeg mener, at vores forelæggelse for størstedelen er betegnet som godt i forelæggelsen fra samtlige partier, og det må der arbejdes videre med.

Bendt Frederiksen, Siumut:

I forbindelse med mit forslag, så burde Landsstyremedlemmets besvarelse have været klarere, idet han sagde, at man på baggrund i de tilgængelige rapporter om fiskerigrundlaget i området, at de er fortsat meget tilbageholdende, men uanset dette, med hensyn til at man kan erstattet jollerne med påhængsmotorer og så håbe på at dette medtages.

Lad mig udtale, at jollefiskerne med påhængsmotorer, dem der fisker efter hellefisk, dem plejer man at sammenligne med nogen der har arbejdet ligesom vores forfædre med kajak alene. Det er et meget godt job, men det er et meget slidsomt arbejde.

Derfor med hensyn til erstatning af disse, så må de have bedre fartøjer - ligesom Royal Greenland's medarbejder nævnte - at man overgår til godkendte fartøjer. Så må man godkende, selvfølgelig inden for de afsatte midler der er til ESU. Fangsterne for jollefiskerne og småkutterne, de er næsten ens, men der burde gives lempelser i forhold til de vilkår de lever under.

Det er min hensigt.

Og meget kort så vil jeg komme ind på ved at benytte denne lejlighed at under udarbejdelsen at mit forslag i de 2 kommuner hvor der er udbygning, nemlig Upernavik og Uummannaq distrikter, så har man stoppet for anskaffelser af motorfartøjer. Det begrundes i, at man først vil vurdere tilgængelige rapporter om fiskerigrundlaget i området, men netop i disse, så har sendt noget om fartøjer som måske ikke giver nogen risiko.

Det er sådan, at forholdene ændres og såfremt der har været nogen risiko for fiskeriressourcen, så vil jeg gerne benytte denne lejlighed, at man så vidt muligt i samarbejde med Erhvervsdirektoratet og andre kommuner, kan få rettet sådan nogle forhold.

Det er af meget stor vigtighed, at indtægter til kommunerne dengang da vi kun havde fangererhvervet og hvor man har skiftet erhverv, og hvor indtægterne er steget, så har vi taget beslutning om dette skal være det fremtidige økonomiske grundlag.

Så skal man også være påpasselig med ressourcerne. Derfor skal man fiske uden at ødelægge ressourcerne, at man har lukket af for andre udefrakommende fiskere, det har ikke været tilfældet.

Hvis fiskerierhvervet fortsat skal fiske, så skal fiskerne også kunne fiske trygt i fremtiden.

Vi har set, at fiskeredskaber og garn hvordan hellefiskefelterne har haft det.

Til sidst vil jeg gerne takke for denne genåbning af nyanskaffelse af motorfartøjer deroppe med hensyn til dem der har opfyldt disse krav, at disse bliver vurderet individuelt, som kotume er i Erhvervsstøtteudvalget. Således at overgang fra joller til større fartøjer, til et mere helsebringende fiskeri, det vil jeg takke for.

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Som Siumut's ordfører, så er jeg også forslagsstiller.

Jeg vil lige vende tilbage til mit forslag. Jeg har stillet forslag om at en vist procentdel af rente- og afdragsfri lån bliver forhøjet.

Dette har begrundelse i, at Landstinget den 9. juni i år under deres samling omkring behandling af redegørelse om fiskeri og kystnært område og inden for basislinien, fordi vi helt klart fra Siumut dengang sagde, at jollefiskerne og fangererhvervene burde have mulighed for at kunne anskaffe gennem ESU mere driftsikre og rentable fartøjer og at der kan ydes rente- og afdragsfri lån endda op til 50% af fartøjets anskaffelsessum. Da vi udtalte dette, så besvarede Landsstyremedlemmet os helt klart med godkendelse og ud fra dette fremsætter jeg mit forslag, således at Landstingets medlemmer også hilste mit forslag velkommen, hvor Landsstyret også besvarede dengang.

Jeg citerer: "Som Siumut's ordfører finder jeg det fuldt ud støtteværdigt, at dem der har med fiskeri og fangererhverv kan få nogle mere, bedre og attraktive og sundere fartøjer, at disse får denne mulighed og derfor vil vi i vores indstilling, uanset om det vil koste penge, så vil jeg udtale, at Erhvervsstøtteordningen kan ændres således, at man derigennem kan yde rente- og afdragsfri lån op til 50% af fartøjets anskaffelsessum, således at man kan opnå bedre vilkår til disse fangere og fiskere, og derfor vil jeg gennem finansloven - i samarbejde med samtlige partier - således at vi kan opnå nogen motorfartøjer som er mere sikre og som har længere levetid, således at vi i en overgang fra jollefiskere til større fartøjer kan bane vejen for dem der har de største vilkår. Det er jollefiskerne, og vi må .... på en anden måde."

Jeg stopper citeringen dèr.

I min citering af sådan nogle landstingsbeslutninger og ud fra sådan en landstingsbeslutning, så har jeg fremsat forslag, men jeg fik denne besvarelse, at forholdene ikke ville blive ændret, men det vil vi behandle igen i Fiskeriudvalget.

Og med hensyn til Atassut's ordfører, så skal jeg ligesom Siumut's ordfører, sige at vi er enige med Atassut's ordfører i, at man må nøje vurdere en længere afdragsperiode til fiskefartøjer og vi er åbne fra Siumut en nøje vurdering i Fiskeriudvalget.

Og det som Atassut kom ind på, det har jeg meget svært ved at forstå.

Jeg håber, at jeg kan få en godkendelse til at fiskefartøjer i de nordeuropæiske fiskeriaftaler, er der grund......der går ud på at fiskefartøjet skal kunne fiske sin egen anskaffelsesværdi op i løbet af et år. Hvis vi skal have dette grundlag, det giver store overvejelser for fiskefartøjer som koster omkring 10 mio. kr., og hvis vi skal kunne fiske denne anskaffelsesværdi i løbet af et år, så skal man huske på, at vi bor i et islægsområde og at vores forhold er meget anderledes end de nordeuropæiske forhold.

Derfor finder jeg det meget vanskeligt at støtte det som Atassut har sagt og det Atassut kom ind på, at man kan arbejde for at man rent administrativt kan lave nogle beslutninger helt uden om Erhvervsstøtteudvalget. Det skal man også være lidt påpasselig med fordi hvis administrationspersonalet selv kan tage beslutninger, det er noget man skal være påpasselig med.

Og efter at have sagt dette, så er jeg fuldstændig enig med Inuit Ataqatigiit's udsagn om, at udfra om hvor vi er henne, om vi er islægs, så kan man ikke gå ind for at man afskaffer tilskudsordningen, fordi man kan ikke undvære tilskudsordninger, og jeg håber at alle disse udsagn vil blive gjort genstand for en nøje vurdering i Fiskeriudvalget. Og det skal vi nok arbejde med.

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Vi vil arbejde for at man anskaffer glasfiberjoller, der kan holde i 15 år. Og vi må nøje vurdere om man virkelig kan forsvare, at det ikke bliver nedbragt til 10 år.

Med hensyn til 55 fods kuttere. Det vil vi også sætte stor spørgsmåltegn ved. Og om det er på sin plads at man afskaffer rente- og afdragsfri lån for disse kuttere, det vil vi også være med til at vurdere, om det er på sin plads, at man gør det.

Jeg skal lige nu engang understrege, at der er ting, der blev vi enige omkring jollefiskerne, at det er en åbning i forhold til vores forslag, således, at man kan yde lån med op til 50 - 60% rente- og afdragsfri lån.

Jeg skal lige spørge, i opstartsfasen vil man endnu engang bruge den begrundelse, at man vil bruge 3 år til at vurdere om jollen har kunnet skaffet en indtægt på 50.000 kr. Der skal man kunne dokumentere disse indtægter så de kan vise, at de har opfyldt kravene.

Jeg kan mærke, at vi alle sammen er glade for at jollerne - især for det sydlige område - at man åbner mulighederne for dem.

Men med hensyn til fangerne. Vores forslag vedrørende fangerne, der blev den ikke besvaret klart, og i forbindelse med besvarelsen, der har man drejet det helt forkert. Og det vil jeg gerne have at det bliver taget til vurdering.

Jeg lagde mærke til at Inuit Ataqatigiit's ordfører støtte os, hvor man spurgte hvornår skal man betragtes som fisker og fanger.

Bendt Frederiksen kom også ind på at fangererhvervet er et meget hårdt erhverv. I løbet af ganske få måneder skal de så kunne indtjene det der skal indtjenes resten af året ved hjælp af små letjoller.

Vi ved, at lette joller er meget velegnet i islægsområderne. De der skal starte op som fanger, der foreslår vi at man i forbindelse med opstartsfasen at de skal have vilkår, som de kan klare sig med.

Og det er kun vedrørende fangererhvervet.

Vi er glade for, at de der forsyner brætterne, får lettede levevilkår, det er vi meget glade for.

Hvis de gerne vil have at fangerområdet også bliver tilgodeset, det er ved at være tiden.

Pavia, jeg er også medlem af udvalget. Det vi har villet kommet frem med, at spørgsmålet; hvornår nordatlantiske kuttere anses for at være rentable.

Hvis en kutter skal være rentabel, så skal den kunne fiske sin anskaffelsesværdi op, og det er bare et eksempel på hvilke forhold der er her i Grønland.

Du har ret i at sige, at vi har forskellige fiskeindhandlingspriser både her og i vesteuropa.

Det vil skal se på, er hvad det er for nogle ting vi skal vurdere og hvad angår at der er afgøres flere sager administrativ. De der har sendt en ansøgning burde ikke vente til udvalgsmedlemmerne kommer og holder møder.

Det der menes med det er, at Erhvervsstøttens arbejdsmåde skal gøres smidigere, således at visse sager kan besvares administrativt, og det er det vi har støttet fra vores parti, som en smidiggørelse.

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Ud fra de faldne bemærkninger, så skal jeg lige komme ind på, at Bendt Frederiksen kom ind på at man har stoppet nyanskaffelser ved Upernavik og Uummannaq, og han er imod fordi det hænger sammen med udviklingen.

Men man må sige, at det ikke helt har været tilfældet. I 1994 har man anskaffet 13 fartøjer på i Upernavik og Uummannaq distrikt, derfor må det siges, at det er alt for meget, at de ikke har fået noget her, har vi fået undersøgt hvilke muligheder der findes. Fordi man skal være lidt påpasselig med at man ikke anskaffer frit, og dette forsøgsfiskeri som måske ikke helt blev vellykket, men som gav erfaringer ud fra en rapport, så kan vi se hvilke muligheder der findes, og forsøgsfiskeri med fiskeri ved siden af, det er blevet gennemført.

Og derfor kan vi se hvilken grundlag vi skal have når året er omme.

Når det først er kommet frem, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at man har kunnet anskaffet 13 fartøjer både til Upernavik og Uummannaq kommune med hensyn til 1994.

Disse fartøjer - med hensyn til udskiftning af joller både i fangerdistrikterne. Det man vil gerne have er at være sikre og mere levedygtige og bærerentable motorfartøjer, også med hensyn til jollerne.

Det man tog en beslutning om på seminaret, det er at man skal have vurderet og hvor stort tilskudsordning der skal ydes, så er det KNAPK og Fiskeridirektoratet og Søfartsstyrelsen der skal kunne vurdere hvilke fartøjer der kan kunne godkendes.

Det er med som en besvarelse til Pavia's indlæg omkring anskaffelse eller erstattelse af jollefiskerne, der har vi set at tilskud til disse bør være større og at man har nogle fartøjer som er bedre udstyret og med længere levetid og sådan nogle lignende ting, der er det som udvalget har peget på.

De andre ting der skal vurderes omkring fartøjer der er større end 55 fod, det vil jeg henvise til udvalgsbehandling. Her vil det også blive vurderet sammen med om de er rentable.

Hvornår fangerne skal vurderes som fangere, når de har 50.000 kr.'s indtægter eller ej, det vil jeg sige, at fangere og fiskere må medtages som jollefiskere når deres indtægter er op til 50% fra fisker og fangererhvervet uden at medtage eventuelle ægtefælles indtægter.

Jeg mener at disse helt klart præciseres, og fordi det blev taget som en beslutning på seminaret, nemlig at 50.000 kr. indtægten må være fra fiskeri og fangst før man kan blive betegnet som en fanger, og jeg mener det er præsicering af svaret.

Mødeleder:

Således er forslag til landstingsfordning forinden 2. behandling med partiernes bemærkninger blevet henvist til behandling i Fiskeriudvalget.

Således må vi stoppe vores møde for i dag.

De punkter, vi ikke nåede er pkt. 51 og 37, som vil blive medtaget som de 2 første punkter til på torsdag.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 41-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Tirsdag den 11, oktober 1994 kl. 16.10

Dagsordenens punkt 41.

Forslag til Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og Landbrug.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Bendt Frederiksen, Pavia Nielsen og Atassut).

(1. behandling)