Grønlands Landsting

[ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 01-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 29. september 1995 kl. 11.00.

 

Dagsordenens punkt 1.

 

Mødets åbning.

(Formandskabet)

 

Landsstyreformandens åbningstale.

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Mødet er åbnet. Inden jeg går over til min velkomsttale skal jeg meddele, at landsstyre­medlem Marianne Jensen har meddelt forfald for i dag og de følgende dage til og med den 4. oktober, på grund af sin deltagelse i Nordisk Råds ekstraordinære session i København den 29. september. På den baggrund har formandskabet indkaldt Marianne Jensens 1. suppleant Hans Eriksen.

 

Jeg kan oplyse, at Hans Eriksen opfylder valgbarhedsbetingel­serne i ' 6 i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og lands­styret. Jeg skal derfor anmode om landstingets godkendelse af Hans Eriksens indtræden. Da dette er godkendt skal jeg bede Hans Eriksen om at indtage sin plads i salen.

 

Jeg byder alle landstingets medlemmer og landsstyret hjertelig velkomne til landstingets efterårssamling 1995, som er den 2. ordinære samling i inde­værende valgperiode. Denne velkomst udtaler jeg også på vegne af de øvrige medlemmer af formandskabet. Vi glæder os til i samarbejde med landstingets partigrupper, landstingets medlemmer samt landsstyreområderne at fortsætte arbejdet, hvor vi slap ved sidste samling. Det er en stor glæde for mig og det øvrige formandskab at gense jer alle og især erfare, at alle, som ikke har meldt afbud på grund af lovligt forfald, er nået frem i god behold. Jeg skal tilføje, at jeg naturligvis, som hidtil, af alle kræfter sammen med mine kolleger i formandskabet vil bestræbe mig på at være hele landstingets formand.

 

Derefter byder jeg velkommen til vore gæster i dag. Jeg byder hjertelig velkommen til den fungerende rigsombudsmand for Grønland og den kommende rigsombudsmand for Grønland, Gunnar Martens, der tiltræder embedet den 1. oktober. Jeg byder ligeledes velkommen til landstingets ombudsmand, Emil Abelsen, og jeg byder velkommen til hver og én, der har villet være sammen med os her i dag på den første arbejdsdag under landstingets efterårssam­ling. Endelig bringer jeg landstingets hilsen til alle radiolytterne i Grønland.

 

Jeg skal meddele, at jeg på landstingets vegne har sendt hilsen til Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, samt til Hans Kongelige Højhed Prins Frederik. Jeg har samtidig benyttet lejligheden til at sende landstingets hilsen på denne dag til Folketinget, til statsmini­steren, til Færøernes Lagting samt til det islands­ke Alting.

 

Vi står foran en efterårssamling med meget arbejdsstof og med behov for store beslut­ninger, og vi vil fra formandskabets side bestræbe os på at tilrettelægge arbejdet så hensigtsmæssigt som muligt. Jeg vil i den for­bindelse opfordre alle medlemmer og landsstyret til at medvirke til, at lovgivningen kan gennemføres forsvarligt og i en takt, der gør det muligt for befolkningen at følge med i vort arbejde og i vore beslutninger.

 

Især er det vigtigt for mig, at landstingets forretningsorden efterleves, således at de formelle krav, der stilles til vedtagelse af landstingslove, landstingsforordninger og landstingsbeslutninger overholdes til punkt og prikke. Det fornemste hensyn, vi som folkevalgte skal tage, er hensynet til befolkningen, der har krav på, at landets øverste lovgivende forsamling ikke bydes at arbejde i strid med dets egne love og forskrifter.

 

Formandskabet stillede bl.a. derfor ved afslutningen af forrige samling krav om, at de enkelte landsstyreområder og deres direktorater fremover skulle bestræbe sig på at overholde formalia under forberedelsen af lands­tingets samlinger.

 

Desværre måtte formandskabet ved afleveringsfristens udløb den 29. august konsta­tere, at der tilsyneladende stadig hersker en vis usikkerhed for så vidt angår fortolknin­gen af visse bestemmelser i forretningsordenen. Landsstyrets lov- og forordningsforslag afleveredes i overskriftsform og ikke som forretningsordenen foreskriver i lovform ledsaget af bemærkninger. Selve lovforslagene og bemærkningerne afleveredes for en række sagers vedkommende først til Landstingets Bureau i løbet af indeværende uge.

 

Sådanne arbejdsforhold kan ikke accepteres. Det er tvingende nødvendigt at forret­ningsordenens bestemmelser overholdes. Landstingets formandskab skal sikre mulighed for at sætte sig tilstrækkeligt ind i sagerne førend op­tagelse på dagsordenen kan finde sted.

 

Ligeledes er det mig magtpåliggende, at landstingets medlemmer sikres arbejdsforhold, der kan leve op til bestemmelserne i forretningsordenen. Jeg skal derfor henstille, at de enkelte landsstyreområder under denne samling bestræber sig på at overholde fristerne for aflevering af materiale samt anmode om, at man så vidt muligt afholder sig fra at komme med æn­dringsforslag til mødeplanen.

 

Kommissionen til revision af landstingets arbejdsform, for hvilken jeg er formand, agter i den kommende tid at endevende problemstillingen med henblik på at skabe nødvendig hjemmel i forretningsordenen til bedre sikring af medlemmernes mulighed for at gøre sig bekendt med sagsakterne op til landstingets samlinger.

 

Grønlands Hjemmestyre består i henhold til Lov om Grønlands Hjemmestyre ' 1, stk. 2 af en i Grønland valgt repræsentation, der er benævnt lands­tinget, og en forvaltning, der ledes af et landsstyre. Landstinget er den lovgivende forsamling eller "lovgivnings­magten". Et parlamentarisk system som det, det grønlandske hjemmestyre hviler på, forudsætter, at der er flertal for en lovgivning, som parlamentet ønsker at fremme. For at nå dertil kræves der et forarbejde og en afklaring af tingene, som landstinget i høj grad bliver involveret i. Landstinget er derfor det centrale organ for ledelsen af landets politik med de begrænsninger, der følger af Rigs­fællesskabet. Det er i første række en lovgivende myndighed, men tillige en initiativbestemmende og kontrollerende myndig­hed. Landstinget bestemmer dannelsen af landsstyret og kontrollerer den politik, som landsstyret tager initiativ til.

 

For at landstinget kan varetage sin rolle i det demokratiske system, må parlamentet sikres arbejdsforhold, der kan leve op til dets placering som lovgivende myndighed.

 

Med disse ord overlader jeg ordet til landsstyreformand Lars Emil Johansen, for at han kan holde åbningstalen til landstingets efterårssamling 1995.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Ærede landstingsformand, ærede medlemmer af landstinget, kære medborgere.

 

Med åbningen af denne samling tager vi nu fat på det arbejde, der vil få en afgørende indflydelse på vort lands og vort folks fremtid i resten af dette årtusinde og formentlig godt ind i det næste.

 

Der er rundt om i landet mange forventninger til os og de afgørelser, vi uvægerligt vil træffe under denne samling. Stort set alle grupper i landet vil blive berørt af de beslut­ninger vi skal tage.

 

Det er vores opgave at se på helheden i det nuværende grønlandske samfund og fremtidens Grønland.

 

Nøgleordet under denne samling bør være balance.

 

Balance mellem intellekt og hjerte. Balance mellem arbejde og fritid. Balance mellem job og familie. Balance mellem ung og gammel. Balance mellem barn og voksen. Balance mellem mand og kvinde. Balance mellem offentligt og privat erhvervsliv. Balance mellem gammelt og nyt. Og naturligvis mellem indtægter og udgifter.

 

Kulturen og de kulturelle aktiviteter er et af de bedste midler til at sikre denne balance mellem krop og sjæl. Det er derfor landsstyrets inten­tion at medvirke til en styrkelse af kulturlivet og det åndelige liv, bl.a. i forbindelse med ibrugtagen af vort kommende kulturhus. Kulturhuseet skal ikke være en svøbe, endsig kuvøse, for kulturen. Et levende kulturhus, hvorfra inspiration og motivation for de nuværende og kommende generationer fordrer kraftige initiativer lokalt i bygd og by. Kulturen skal i højere grad integreres vores sociale liv og vilkår.

 

Målet må være at sikre alle borgere ansvar og frihed. Vi må støtte op om hinanden i dette arbejde og vi må støtte de af os, som får nye ideer og finder nye måder at gøre tingene på. Vi må gøre det under ansvar for hinanden og for helheden.

 

Vi er her i salen ansvarlige for, at vort land samles om de værdier og den udvikling, der tjener hele landet, både i nuet og i fremtiden.

 

Vi er her i salen ansvarlige for at sikre vort lands fremdrift. Det er vores ansvar at sørge for, at vi alle - inden for en bred vifte af meninger - stadig i fællesskab trækker vort land fremad med det formål at sikre vore medborgere tryghed, velstand og kræfter til livets balance.

Vort land er ikke længere en isoleret ø i det store verdenshav. Vi er nu en del af det internationale samfund, såvel politisk som økonomisk.

 

Det er vor opgave at sørge for, at vi på én gang sikrer dagen og vejen for hver enkelt af os inden for de rammer vi har og samtidig sikrer de in­vesteringer i fremtiden, der skal være garantien for et fortsat og udbygget grønlandske velfærdssamfund.

 

Gennem de seneste år har landsstyret ført en stram økonomisk politik. Det har gjort ondt mange steder, hvor der enten er blevet skåret ned eller ikke iværksat nye ønskede aktiviteter. Men det har været helt nødvendigt for at sikre et stabilt økonomisk klima i Grønland.

 

Det er afgørende for det nye landsstyre, at denne kurs fastholdes, således at vi både sikrer stabiliteten indadtil og fastholder det meget positive omdømme vi har opnået udadtil.

 

Derfor er det afgørende, at den stramme økonomiske politik videreføres og at finanslo­vene for hvert af de kommende år kan udvise et sådant overskud, at Grønland kan svare sine økonomiske forpligtelser overfor udlandet.

 

Samtidig er det vigtigt at fastholde, at målet med den økonomiske politik ikke kun er defensivt og baseret på at hindre udgifter. Hovedmålet er netop at fastholde en økonomisk situation, der aktivt kan være med til at sikre yderligere værdiskabelse og forøgelse af den økonomiske aktivitet i landet.

 

Den stramme økonomiske politik har det formål, at borgernes levevilkår forbedres igennem kostægte prislettelser via fortsatte rationaliseringer, effektiviseringer og smidiggørelse af samfundets kapitalapparat.

 

Det er den enkelte borgers private økonomi, der i sidste ende skal have fordelene af den økonomiske politik, vi fører i dette ting.

 

Vi er valgt af borgerne for at sikre, at samfundets penge forvaltes på en måde så borgerne bliver bedre og ikke dårligere stillet. Det er vores opgave i forhold til den økonomiske politik.

 

Derfor skal det også sikres, at borgernes medbetaling til samfundsøkonomien ikke forøges yderligere i form af nye skatter og afgifter.

 

Tværtimod skal vi fortsætte med at reducere de udgifter, vi alle har til dagligdags fornødenheder, såsom el, vand og varme. Enhver reduktion på disse områder vil komme såvel den enkelte borger som erhvervslivet til gode. Det vil betyde større frihed for hver enkelt i planlægningen af den private økonomi og dermed styrke det private initiativs muligheder.

 

Derfor må det fortsat være en del af den overordnede økonomiske politik at søge at rationalisere og effektivisere de samfundsejede forsyningsvirksom­heder med henblik på reduktion af borgernes og virksomhedernes omkost­ninger.

 

I denne sammenhæng er det vigtigt, at vi i hvert enkelt tilfælde får et klart billede af, hvilke opgaver de enkelte virksomheder kan udføre på ren forretningsmæssig basis, og hvilke vi ønsker, de skal udføre for samfundets skyld. Såfremt de opgaver, vi som politikere pålægger virksomhederne, ikke er rentable, skal der sikres virksomhederne kompensation. Vi skal klart kunne skelne mellem forretningsmæssig drift og samfund­spålagt aktivitet uden mulighed for økonomisk dækning.

 

I forbindelse med vores arbejde for at modernisere og privatisere erhvervs­livet, har det været og er det den dag i dag et problem, at vi fra staten har arvet en række virksomhe­der, hvor der aldrig før har været gennem­skuelighed i forholdet mellem rentable og urentable aktiviteter.

 

I hele den store proces vi har iværksat for at omstrukturere vort samfund fra koloniti­dens sammenblanding af embedsmandsvælde og handelsmonopoler til nutidens moderne aktieselskabsstyrede virksomheder med betalte serviceop­gaver for samfun­det, har det været sigtet at forbedre det økonomiske råderum for såvel den enkelte borger som for det private erhvervsliv.

 

Det har ikke været, og det er ikke nogen let opgave. Vi må se i øjnene, at flere af de fremskridt, vi troede, vi havde nået, allerede nu må vente. Opgaven er så omfattende, at der må forekomme midlertidige tilbageskridt undervejs, uanset de bedste intentioner.

 

Det skal ikke få os til at tvivle på den økonomiske politik vi har sat os som mål. Der er for landsstyret ingen tvivl om, at vi er på rette vej, og at den strategi, vi har valgt, både på kort sigt og især på længere sigt er den rigtige.

 

Vi skal fastholde vores økonomiske kurs og sikre, at den fortsat og i stigende grad har den enkelte borgers økonomiske velfærd og handlefrihed som mål, uden at den samfundsmæssige solidaritet på nogen måde taber ved det.

 

Landsstyret har det forgangne år fået fastlagt såvel bloktilskudsaftalen som EF-aftalen for de kommende år, og dermed sikret samfundets indkomster for halvdelens vedkom­mende i årene fremover.

 

For den anden halvdel af samfundets indtægter gælder, at de er afhængige af den erhvervsudvikling vi selv kan skabe her i landet. Det er ligeledes erhvervsudviklingen, der er forudsætningen for det politisk-økonomiske råderum, som landstinget fremover vil have, når vi ønsker at skabe bedre livsvilkår for vores medborgere.

 

Landsstyret har derfor som mål, at der i indeværende valgperiode skal skabes optimale rammer for erhvervsudviklingen.

 

Et lavere omkostningsniveau og afbureaukratisering af de offentlige virk­somheder er afgørende forudsætninger for at skabe et attraktivt inve­steringsmiljø med en bæredygtig balance mellem offentlig og privat virksom­hed.

 

Det er den politiske sektors hovedopgave i forhold til erhvervsudviklingen, at skabe initiativ, rammer og infrastruktur, der muliggør erhvervsudvik­ling. Det er den private sektors opgave at bruge disse initiativer, rammer og strukturer, så hjulene kommer i sving og dermed gavner alle via ind­tjening, jobskabelse og bidrag til samfundsøkonomi­en.

 

Vi er i dag totalt afhængige af ét erhverv, nemlig fiskeriet. For ethvert samfund må det betragtes som ikke mindre end livsfarligt, hvis alt er baseret på én ressource og ét erhverv. Det er derfor absolut nødvendigt, at vi fortsætter med at investere i nye ressourcemuligheder og nye erhvervs­muligheder, der kan gøre os mindre afhængige af fiskeriet.

 

Erhvervspolitikken skal derfor både sikre en fortsat udvikling i fiskeindu­strien, men samtidig sikre en fremtidig spredning af erhvervsgrundlaget for at mindske sårbarheden overfor udsving i den konjukturfølsomme fiskeindu­stri.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at samfundsøkonomien i fremtiden vil komme til at hvile på tre grundsøjler, nemlig fiskeri, turisme og råstofudvin­ding. Det er disse tre områder, der indeholder det nødvendige potentiale til at udvikle værdier og omsætning på et niveau, der virkelig kan få betydning for samfundets indtjening og dermed for vores fælles handlefrihed og økonomiske tryghed i fremtiden.

 

Det er udviklingen på disse områder, der kan sikre, at Grønland som helhed ikke i fremtiden ender som et lavvækst samfund, fordi den ene ressource, vi lever af, er udnyttet over evne.

 

Derfor er det afgørende, at vi ikke i en situation, hvor vi ellers søger at spare på vores økonomiske ressourcer, forfalder til at svække vores indsats på netop disse områder. For det er netop indsatsen på disse områder, der fremover skal sikre os mod sårbarhed i andre sammenhænge.

 

Også udenlandske investorer skal det grønlandske erhvervsliv og det politi­ske forum være gearet til at byde velkommen. Vi må sørge for at holde erhvervslovgivningen investeringsvenlig.

 

Vi må dernæst sørge for, at Grønland også fremover udgør et politisk stabilt område med et godt investeringsklima med plads til store projekter, men også - og ikke mindst - til det iværksætterarbejde, som kommunerne aktivt er gået ind i gennem erhvervskon­ferencer og de deraf afledte lokale erhvervsprojekter.

 

For fiskeriets vedkommende er det landsstyrets overordnede formål at sikre det størst mulige vedvarende udbytte af fiskeriet, samtidig med, at fi­skerierhvervet sikres et eksistensgrundlag, også i situationer, hvor verdensmarkedsprisen falder.

 

Det skal således sikres, at biomassen af hver enkelt art år for år bevarer en størrelse, der sikrer reproduktion til gavn for de følgende år. Samtidig skal de samlede omkostnin­ger ved fiskeriet holdes nede.

 

I overensstemmelse med de biologiske konstateringer omkring rejeressourcens udvikling, er det påkrævet med en reduktion af fiskeritrykket i den kyst­nære flåde.

 

Landsstyret har i december 1994 dertil besluttet, at der pr. 1. januar 1995 påbegyndes nedsættelser af rejefangsterne med 5% hvert år, over en 4-årig periode, således at man i 1998 kommer op på ialt 20% nedsættelse. Lands­styret er opmærksom på, at biologer­ne fortsat anbefaler én her og nu nedsættelse med 20%.

 

Landsstyret påtager sig ansvaret for, at fiskeriet tilpasses ressourcen så hurtigt det nu kan lade sig gøre, uden at landets økonomiske afhængighed i fiskeriet mærkes bombastisk, idet der skal ske kapacitetstilpasning og regulering i kystnært rejefiskeri, ligesom det sker for den havgående trawlerflåde. Landsstyret agter derfor at iværksætte en kondemnerings­ordning for den kystnære flåde.

 

Hellefisken, som er den næstvigtigste art efter rejen, vægtes lige så højt i landsstyret. Hellefiskebestanden skal til enhver tid, uanset hvor i Grønland man fisker, tilpasses og plejes lige så godt som rejen. Derfor har landsstyret besluttet, at kystnært hellefiskefi­skeri pr. 1. januar 1996 kun må udøves, såfremt man har erhvervet sig licens til hellefiskefiskeri, således at kun erhvervsfiskere kan fiske efter hellefisk og indhandle disse til landanlæggene. Af hensyn til det fremtidige fiskere efter hellefisk, er det landsstyrets hensigt at kigge nærmere på fangstredskaberne, som bruges til hellefiske­fiskeriet.

 

Som en modvægt til de nødvendige begrænsningsforanstaltninger, som nu må iværk­sættes indenfor fiskeriet, har landsstyret dels fremmet forsøgsfiskeri og produktion af nye arter, dels iværksaat en analyse af mulige bytteord­ninger som grundlag for forhandlinger med andre arktiske lande om kvoter. Vi har ligeledes fortsat den aktive forhandlingsindsats omkring inter­nationalt fastsatte kvoter til Grønland.

 

Endelig er der fortsat midler til drift af indhandlings- og produktionsan­læg i bygderne via Royal Greenland.

 

Den indsats, som landsstyret nu gennem flere år har gjort på turismeom­rådet, har vist sig at give konkrete resultater. Denne indsats har gennem de seneste tre år skabt en kraftig vækst i antallet af turister. Antallet er steget fra 5.000 i 1993 til omkring 13.500 i år og der må forventes 16.000 til næste år. Der sker således den gradvise stigning som var ønsket og planlagt.

Greenland Tourism A/S's undersøgelser fra 1992 og 1994 blandt 700 afrejsen­de turister viser endvidere samstemmende, at turisterne i landet har et forbrug på gennemsnitlig kr. 10.000 pr. person, hvilket for 1995 alene betyder en omsætning i samfundet på 135 mio. kr.

 

Til gengæld er situationen også den, at vi ved 16.000 turister vil nå loftet for vores nuværende hotelkapacitet, specielt i de mest populære turistområder.

 

Det er derfor nu vigtigt, at vi påbegynder en diskussion om, hvordan vi kan fremme hotelbyggeriet her i landet og specielt hvordan en eventuel finan­siering af dette kan ske.

 

Det er i den forbindelse værd at mærke sig, at der nu synes at være en stigende lyst fra privat side til at investere i turismen her. Det være sig både internt i Grønland og også fra udenlandske turoperatører, der nu er begyndt at tro på Grønland, som følge af de seneste års kontinuitet af markedsføringen og organiseringen af turismen i Grønland.

 

Der har også i 1994 og 1995 med succes været afholdt kurser for private iværksættere i turismen. Mere end 80 personer har søgt kurserne og på nuværende tidspunkt har de første 14 fået autorisation som såkaldte "out­fitters", det vil sige udbydere af turistpro­dukter, så som lystfiskeri, sejlads, slæde- og snescooterture, fjeldture og lignende - alt med et højt service- og sikkerhedsniveau.

 

Der er således generelt en stigende interesse for turismen her i landet, hvilket også viser sig i søgningen til EVU-turismelinien og turismerela­terede kurser på Inuili. Det er godt at se, at der nu  blomstrer en inter­esse også for utraditionelle uddannelser indenfor dette erhverv. Vi har brug for grønlandske guides i stedet for fremmede uden egentlig kendskab til vores liv og kultur.

 

På denne måde opnår vi den meget vigtige udvikling, at vi alle bliver mere imødekom­mende overfor turisterne. Turisme kræver service, og vi må sikre, at turisterne oplever vort land som et sted, hvor ikke blot servicen er god, men hvor de betragtes som velkomne gæster, som vi er glade for at hjælpe.

 

Med udviklingen af turismen skal der ydes en solid indsats for at etablere en ny transportkapacitet, større modtagekapacitet og flere oplevelses­muligheder. Men samtidig må der gøres en aktiv indsats for at turismeudvik­lingen sker på en sådan måde, at den ikke er ødelæggende for vores kultur eller natur. Det har i den sammen­hæng været glædeligt i år at se en grøn­landsk undersøgelse netop herom etableret af Elisabeth Wille Petrussen få WWF's store årspris.

 

På råstofområdet har der i år været en eksplosiv vækst i efterforsknings­aktiviteterne, godt hjulpet på vej af den nye råstofadministrationsaftale, som sidste år blev indgået med miljø- og energiministeren.

 

Der har i årets løb været en særdeles stor interesse fra udenlandske selskaber for at investere i efterforskning efter mineraler i Grønland. Dette skyldes dels et fund af en stor nikkel-kobber-kobolt forekomst ved Labrador i Canada, som har fået en række selskaber til at efterforske områder i Grønland med sammenlignelige geologiske strukturer.

 

Sommerens efterforskningsaktiviteter har ført til lovende resultater i Citronen Fjord i Peary Land, hvor zink-forekomsten nu vurderes til at være omkring 35 mio. tons, hvilket er 3 gange så meget som i Maarmorilik. Der er desuden også gjort spændende guldfund på Storøen i Nuuk-fjorden. Begge steder fortsættes boringerne næste år.

 

Også på olie- og gasområdet er der forstærket efterforskning i år. Resulta­terne på Nuussuaq i Nordgrønland er så lovende, at koncessionshaveren vil fremrykke og intensivere sin efterforskning, så der allerede næste år vil blive boret med en professio­nel olieborerig. Næste års boreprogram anslås at beløbe sig til 60-70 mio. kr.

 

Sidste år indsamledes seismiske data på Fyllas Banke ud for Nuuk. Disse data er nu blevet analyseret og tilbudt olieindustrien, bl.a. på en inter­national oliekonference i Frankrig fornylig. På grund af de store og meget lovende geologiske strukturer har en række olieselskaber allerede købt dataene og yderligere en række selskaber har vist interesse. På denne baggrund har landsstyret tillid til at flere selskaber i løbet af den kommende vinter vil ansøge om efterforskningskoncessioner til Fylla-om­rådet.

 

Denne udvikling er et resultat af den aftale regeringen og landsstyret indgik i november 1994, som betød, at man fra begge sider indskød 15 mio. kr. i 1995 til et fælles undersøgelsesprogram med henblik på at fremskaffe data til mineral- og olieindustrien. Endvidere fortsætter hjemmestyret finansieringen af det 5-årige luftbårne elektromagne­tiske undersøgelsespro­jekt (AEM), som kan vise, hvor der er mineraliseringer i under­grunden. Sådanne data er meget værdsatte i industrien, og har i år været medvirkende til at intensivere efterforskningsindsatsen fra selskabernes side.

 

Langt størstedelen af de penge selskaberne bruger på efterforskning går til chartring af helikoptere og fartøjer. Dette er senest kommet til udtryk under sommerens udforsk­ningsaktiviteter, hvor selskabernes behov for bl.a. helikoptercharter var så stort, at Grønlandsfly måtte benytte alle ressour­cer for at kunne imødekomme efterspørgslen.

 

Men der er også andre muligheder for indtjening til landet, som bør ud­nyttes. Dette gælder bl.a. muligheden for, at landets egne erhvervsvirksom­heder kan servicere selskaberne med levering af varer og service til konkurrencedygtige priser som med arbejdskraft.

 

Landsstyret prioriterer fortsat udviklingen på råstofområdet meget højt, hvilket afspejles i finanslovsforslaget. Efter mange års dødvande på området, både hvad angår Grøn­lands faktiske involvering i administrationen og i selve efterforskningen, ser der nu ud til at være et tøbrud på vej, som i de kommende år kan få en helt afgørende betydning for hele landets fremtidige udvikling.

 

Landsstyret agter derfor også at fremlægge en særlig redegørelse om råsto­fudviklngen på landstingets forårssamling 1996.

 

På denne landstingssamling vil landsstyret for første gang fremlægge en infrastrukturre­degørelse omfattende en samlet beskrivelse af vores energi­forsyning, godstransport, telekommunikation og passagertransport. Rede­gørelsen vil indeholde en afdækning af de økonomiske sammenhænge i vores infrastruktur.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at der skal ske en politisk prioritering af samfundets ressourceanvendelse på infrastruktur, således at der gives et grundlag for at kunne afvikle de subsidieordninger, som lægger beslag på de finanspolitiske frihedsgrader.

 

Med vedtagelsen af landsstyrets forslag til lov om anlæggelse af 7 nye lufthavne tidligere i år, blev en årelang trafikdebat konkretiseret i handling til en tiltrængt fornyel­se af vores persontrafik.

 

De første entreprenørarbejder er igangsat med vejbyggeri i Maniitsoq og Aasiaat. Licitationen blev vundet af et grønlandsk entreprenørselskab og arbejderne bliver udført af grønlandsk arbejdskraft og til en fornuftig pris. Landsstyrets forudsætninger med hensyn til grønlandsk deltagelse og beskæftigelse ved anlæggelsen af lufthavnene vil således blive opfyldt.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at igangsætningen af anlægsarbejderne på lufthavnen skal følges op med ændring af de eksisterende subsidieordninger i passagertrafikken på en sådan måde, at landskassen ophører med at betale tilskud til to forskellige transportformer, der på samme strækninger konkurrerer om de samme passagerer.

 

International luftfart gennemgår i disse år en global liberalisering med Grønlands atlanttrafik som den undtagelse, hvor rigsmyndighederne og SAS hidtil har kunnet fastholde status quo. Landsstyret vil fortsat arbejde for en ændring i de eksisterende koncessionsforhold på atlantruterne og med de seneste forhandlinger med den danske trafikminister har landsstyret en begrundet forhåbning om, at hjemmestyrets ønsker om ændringer i de kon­cessionsmæssige forhold omkring atlantruterne vil blive imødekom­met.

 

Informationsteknologien er i disse år præget af en rivende udvikling, som på et økono­misk forsvarligt grundlag giver grundlag for nytænkning i anvendelse heraf. På grund af landets store udstrækning og spredte be­folkning, vil det være specielt værdifuldt for udviklingen af det grøn­landske samfund at udnytte informationsteknologiens mulighe­der fuldt ud. På dette grundlag vil landsstyret nedsætte en IT-gruppe, som konkret skal formulere visioner og muligheder indenfor alle anvendelsesområder.

 

Formålet med arbejdet er at sikre, at det grønlandske samfund er i front med hensyn til anvendelse af alle aspekter af informationsteknologien. Der skal etableres pilotprojekter indenfor folkeskolen, handelsskolerne og gymnasierne med anvendelse af den nyeste EDB-teknik i undervisningen og med lærere, der har en specialviden og er egnede til at varetage denne under­visning. Der skal gøres forsøg med anvendelse af informationste­knologi til fjernundervisning og i forbindelse med fjerndiagnostificering indenfor sund­hedssektoren. Anvendelse af internet til generel informationsformidling og privat erhvervsmæssig kommunikation skal gøres til en naturlig del af den grønlandske hverdag.

 

Samtidig med at den aktive politik landsstyret ønsker at føre omkring erhvervsudviklin­gen har til formål at sikre samfundets generelle moderni­sering og økonomiske fremtids­sikring, er den også en forudsætning for at skabe varige arbejdspladser.

 

Det er et af det nye landsstyres erklærede mål at gøre en ekstraordinær indsats for at skabe flere arbejdspladser i samfundet. Der skal arbejdes efter en målsætning om reduktion af arbejdsløsheden til 3% i løbet af en periode på 10 år. Dette skal ske ved en generel indsats for skabelse af grønlandske arbejdspladser indenfor alle relevante sektorer.

 

Der skal således i forbindelse med bekæmpelse af ledigheden sættes ind med målrette­de tiltag ved en kombination af erhvervs-, uddannelses- og social­politik, der kan sikre, at der skabes aktivitetsordninger i stedet for blot passive ydelser.

 

Ligeledes skal den kommunale ungdomstjeneste sikre den unge mulighed for jobtræ­ning og erhvervsvejledning med henblik på indslusning til arbejds­markedet og videreud­dannelse.

 

På arbejdsmarkedsområdet foreslår landsstyret afsat midler til såvel oprettelse som opretholdelse af både permanente arbejdspladser og arbejds­pladser, der i perioder kan afhjælpe en tyngende ledighed.

 

Landsstyret har således foreslået midler afsat på finansloven, der i lighed med tidligere år primært forventes anvendt som tilskud til kommunale beskæftigelsesprojekter, ekstraordinære beskæftigelsesindsatser og ren­overingsopgaver.

 

En væsentlig forudsætning for at forhindre arbejdsløshed er, at samfundet sikrer, at vore unge uddannes til de områder, hvor der er arbejde at få i fremtiden. I den uddan­nelsespolitiske redegørelse, som blev forelagt landstinget i juni i år, indgik bl.a. undersøgelser af arbejdsmarkedets behov for forskellige typer af kvalificeret arbejds­kraft samt opgørelse af uddannelsesaktivitet og ressourceforbrug for erhvervsuddannel­serne, GU og de videregående uddannelser.

 

Redegørelsen peger på, at der er behov for en generel omfordeling af de samlede ressourcer, som anvendes i uddannelsessektoren efter folkeskoleni­veau. Af hensyn til den igangværende og fremtidige omstrukturering og vækst i samfundet finder lands­styret det nødvendigt at foretage en gradvis omprioritering af indsatsen på uddannel­sesområdet, så der tilføres ressour­cer fra erhvervsuddannelsesområdet til GU og de videregående uddannelser.

 

Det er landsstyrets hensigt i større grad at lede de uddannelsessøgende hen imod længerevarende uddannelser med relevans for arbejdsmarkedet.

 

Det skal, suppleret med en generel opkvalificering på alle uddannelsestrin, sigte mod en generel højnelse af uddannelsesniveauet.

 

Sidst, men ikke mindst, er landsstyret vidende om, at vi behøver bedre erhvervsuddan­nelser, der til stadighed udvikles i tæt samarbejde med erhvervslivet.

 

Den udvikling vi økonomisk formår at etablere indenfor boligsektoren har stor indflydel­se på en række andre forhold. En ordentlig boligstandard er en forudsætning for et godt sundhedsniveau, for familiers trivsel, for de uddannelsessøgendes ro til at læse og for beskæftigelsen hos vore håndvær­kere.

 

Det er derfor landsstyrets mål, at borgerne skal have mulighed for at bo i boliger med tidsvarende standard og en betaling, der står i forhold til omkostninger og betalings­evne.

 

Det er ligeledes et mål, at det samlede lejeniveau fastholdes på det nuværende niveau samt, at der kan ske lejenedsættelser i takt med omkost­ningsreduktioner i andre sektorer.

 

Derfor ønsker landsstyret, at der skal skabes betingelser for at byggepri­serne fortsat kan reduceres samt at alternative tekniske og finansierings­mæssige muligheder bliver undersøgt med henblik på kvalitetsforbedring og billiggørelse af boligbyggeriet.

 

Disse målsætninger afspejles i landsstyrets finanslovsforslag, hvor der er afsat midler til renovering og udbygning af boligbestanden. Samtidig er der lagt særlig vægt på at fremme byggetakten og dermed boligstandarden i bygderne.

 

En af INI A/S's målsætninger er at styrke beboerdemokratiet og lokal indflydelse gennem oprettelse af andelsboliger, såvel i den allerede eksisterende boligmasse som i nye andelsboligforeninger og gennem beboer­foreninger.

 

Det er landsstyrets klare mål, at indsatsen for en fortsat udvikling af bygderne skal styrkes. Således ønsker landsstyret, at de økonomiske ramme­betingelser for en styrket økonomisk udvikling af bygderne klarlægges og forstærkes.

 

Efter afholdelsen af bygdekonferencen i Qaqortoq i august kan der konsta­teres bred opbakning til landsstyrets forslag om oprettelse af et byg­deudviklingsværksted. Der vil til landstingets forårssamling 1996 blive fremlagt forslag til finansiering og udbygning af et sådant værksted.

 

Værkstedet skal have tre primære opgaver, nemlig at pege på alternative anlægs- og driftsløsninger på tværs af den traditionelle sektoropdeling, at gå i spidsen for pilotpro­jekter med utraditionelle løsninger på bygdepoli­tiske problemstillinger samt at opsamle og formidle ideer og forslag fra bygderne til de centrale planlægningssystemer.

 

Samtidig iværksætter landsstyret arbejde med at sikre en bedre statistik omkring bygdeforhold og en bedre koordination af planlægningen af inve­steringsplaner og anlægsudførelse i bygderne.

 

Det vil også komme bygderne tilgode, at Grønland de sidste fem år har markeret sig kraftigt i sin fangstpolitik, såvel indenfor som udenfor landets grænser. Der er igangsat vellykkede tiltag i forvaltning af fang­stressourcerne, og det kan vi kun være stolte af. Det er klart, at ikke alle tiltag er lige populære, men hensynet til ressourcerne nødven­diggør fra tid til anden opstramninger. Vi er også rede til at gøre en endnu bedre indsats fremover for at markere os, således at befolkningen herhjemme og folk i andre lande ved, at vi arbejder for princippet om bæredygtig ud­nyttelse.

 

Derfor ønsker landsstyret at inddrage KNAPK og KANUKOKA i samarbejdet med biologerne om udarbejdelse af en generel forvaltningsplan for fangstres­sourcerne.

 

Landsstyret har desuden nu, ved ansættelse af Ministerråd Finn Lynge, som hjem­mestyrets repræsentant i Bruxelles, forstærket den internationale indsats til forsvar for fangernes rettigheder.

 

Grønlands Naturinstitut etableredes 1. januar i år, omfattende bl.a. det tidligere Grønlands Fiskeriundersøgelser. Formålet er at forbedre det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressour­cer samt at sikre miljøet og den biologiske mangfoldighed.

 

Instituttet udbygges i takt med reduktion af personalet i København, og hjemtagnings­planerne forventes tilendebragt pr. 31. marts 1996. I 1997 forventes instituttet at flytte ind i egen bygning, finansieret ved fonds­bevilling fra Aage V. Jensens fonde.

 

Instituttet fortsætter hidtidige undersøgelser af levende ressourcer til vands og til lands og vil øge indsatsen for belysning af ændringerne i rensdyrbestanden og dens føde­grundlag samt fortsætte rensdyrtællingerne.

 

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der i år, som bekendt efter to års fredning, blev givet tilladelse til nedlæggelse af 2000 rensdyr på baggrund af en registreret bestandsfremgang i de foregående to år.

 

Landsstyret har gennem de senere år satset på at skabe et renere Grønland, bl.a. via oplysningskampagner og ved at opstille små lavteknologiske forbrændringsanlæg i stadig flere bygder. Men der er stadig uløste pro­blemer omkring bortskaffelse af affald. Det er derfor tilfredsstillende, at der nu er indgået en aftale med den danske miljø- og energiminister om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan for håndtering af udtjente fartø­jer og jernaffald på land.

 

Der er ligeledes indgået aftale om etablering af et projekt til miljørigtig løsning af både gamle og nye affaldsproblemer i byerne.

 

Begge projekter forventes at komme med konkrete forslag til næste sommer. Der er integreret undersøgelser af de beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger i projekterne, der begge finansieres over Miljø- og Energimini­steriets arktiske miljømidler.

 

Endelig mener landsstyret, at vi seriøst må overveje et generelt forbud mod udsmid fra fiskeriet. Dette gælder ikke kun det alt for store udsmid af fiskegarn, fiskekasser og lignende uforgængeligt materiale. Det gælder også det meningsløse spild af fiskeaffald, som vi ser overalt i landet og som det må være muligt at omdanne til brugbart materiale.

 

Det er landsstyrets målsætning at bevare et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling. Samtidig ønsker landsstyret at skabe overensstemmelse mellem aktivitetsni­veau og budget på sundhedsområdet.

 

I den nødvendige videreudvikling af sundhedsvæsenet skal der ske en mål­rettet prioritering af sundhedsudgifterne og en styrkelse af omkostnings­styringen.

 

Trygheden i samfundet hænger nøje sammen med den enkeltes tryghed ved sundheds­væsenet. Derfor vil landsstyret videreføre og udbygge kursus- og efteruddannelsesakti­viteten for alle grupper af sundhedsvæsenets personale.

 

I lyset af den meget alvorlige læge- og sygeplejerskemangel, der i dag hæmmer hele vores sundhedssystem, vil landsstyret derfor også tage skridt til en ekstraordinær rekrutteringsindsats for læger og sygeplejersker.

 

Landsstyret har derfor netop aftalt med regeringen, at sundhedsstyrelsens godkendelse af de grønlandske lægestillinger som led i lægernes uddannel­sesforløb bliver bragt i orden. Endvidere vil sundhedsministeren rette henvendelse til amtsrådsforeningen i Danmark og opfordre til, at der gives orlov til sundhedspersonale, der søger stillinger i Grønland.

 

Landsstyret har med glæde hilst åbningen af et grønlandsk alkoholbehand­lingscenter velkommen i år. Dette åbner helt nye muligheder for en effektiv behandling her i landet - og på vores eget sprog - af misbrugsproblemer relateret til alkohol og hash.

 

Landstinget og sundhedsudvalget skal på denne samling fortsætte debatten om, hvorvidt HIV i fremtiden skal være omfattet af bekendtgørelse om kønssygdomme med ret for myndighederne til at tvangsteste og tvangsbehandle disse personer.

 

Det nye landsstyre har fra starten ønsket at få et bedre overblik over, hvorledes situationen for vore ældre og vore handicappede kan forbedres. Herunder hvordan man på socialområdet kan sikre, at den enkelte person og den socialstruktur, der omgiver vedkommende, styrkes med henblik på at personen skal kunne klare sig selv i samfun­det. Landsstyret har nu nedsat en socialreformkommission. Kommissionen skal indenfor de næste to år medvirke til at sikre den enkelte borger et minimumsniveau af sociale ydelser, samtidig med at borgeren tilskyndes til ikke at blive i det sociale system.

 

Det er samtidig en målsætning at forenkle og effektivisere de gældende regelsæt, således at såvel det administrative personale som brugeren har nemmere ved at gennemskue, hvilke rettigheder og muligheder en given situation byder den pågælden­de borger.

 

Der skal i forbindelse med kommissionsarbejdet lægges særlig vægt på at forbedre forholdene for vore ældre og vore handicappede medborgere. I denne forbindelse ønsker landsstyrets handicapforsorgen i Grønland udbygget, så der kan blive færre nedsendelser til Danmark fra denne gruppe.

 

Antallet af vore medborgere i de traditionelt tunge udgiftsgrupper udgør en stadig stigende andel af den samlede befolkning og denne udvikling vil fortsætte. Den erhvervsaktive andel af befolkningen, der skal skabe ind­komstgrundlaget og derme bære forsørgerbyrden, forventes at blive for­holdsvis mindre, mens befolkningsandelen, der i større eller mindre omfang belaster de offentlige budgetter, øges.

 

Socialpolitikkens overordnede mål skal således være at sikre borgerne hjælp til selvhjælp.

 

Lad mig for et øjeblik vende mig bort fra de mere indenrigsbetonede forhold mod det sikkerhedspolitiske område.

 

Landsstyret har lagt stor vægt på, at den situation, som nu har udviklet sig omkring Thule Air Base, fører til løsninger, der kan fastholde det positive samarbejde indenfor rigsfællesskabet. Med dette mener landsstyret løsninger, der på én gang sikrer retfærdighed for befolkningen i Avanersuup Kommunia, indsigt for landstinget i aktivite­terne på Thule Air Base og et fornyet forhold mellem den danske regering og lands­styret, der én gang for alle skaber ro og tryghed i rigsfællesskabet omkring denne bases tilstede­værelse i Grønland, såvel som omkring andre overordnede udenrigspoliti­ske forhold indenfor Riget.

 

Allerede på nuværende tidspunkt kan landsstyret konstatere, at der fra den danske regering er vist en tilsvarende overordnet interesse i at fremtids­sikre forholdet indenfor samarbejdet med landsstyret omkring de udenrigs­politiske forhold.

 

Der er således nu - som en klar følge af Thule-situationen - aftalt en ny procedure, således at større danske udenrigspolitiske beslutninger fore­lægges landsstyret, inden de iværksættes.

 

Dette vil foregå på årlige såkaldte NATO-Grønland møder mellem udenrigs­ministeren og landsstyrets formand samt via møder med landstingets uden­rigs- og sikkerhedspoli­tiske udvalg.

 

Det første af disse møder vil finde sted den 12. oktober, altså under denne samling, hvor udenrigsminister Niels Helveg Petersen kommer til Nuuk.

 

Det er ligeledes aftalt, at landsstyret får mulighed for at udpege et medlem til repræsen­tantskabet i Dansk Udenrigs-Politisk Institut, DUPI. Denne position vil give os en løbende indsigt i de overvejelser, der i Danmark foretages omkring de udenrigspolitiske udviklinger.

 

Herudover har landsstyret også nu opnået regeringens tilsagn om, at de grønlandske borgere, der var involveret i oprydningen efter det styrtede B 52 bombefly i 1968 samt beboerne i bygden Moriusaq, vil indgå i den gruppe, der vil få kulance fra regeringen.

 

Desuden har vi fået en reel indflydelse på den sundhedsmæssige høring, der i den kommende uge foretages i Danmark, netop om skadevirkningerne efter styrtet af det atombevæbnede fly.

 

Endelig har vi nu opnået at regeringen er gået aktivt ind i en undersøgelse af, hvordan den civile lufttrafik til og fra Qaanaaq kan sikres uhindret passage. Der vil således blive foretaget en undersøgelse omkring muligheden for at oprette en civil lufthavnsafdeling på selve Thule Air Base, og samtidig vil landsstyret undersøge omkostningerne ved at oprette en luft­havn i Qaanaaq. På denne måde vil der være et kvalificeret grundlag for at træffe den rette beslutning senere.

 

Som vi alle ved, har forholdene omkring Thule-basen altid været særdeles vanskelige både at gennemskue og at håndtere for såvel Danmark som Grøn­land. Der har desuden igennem de sidste år været ført en række forhand­linger omkring basen, der på forskellige måde har haft indvirkning på det grønlandske samfund udenfor basen.

 

Landsstyret agter i forbindelse med den anmeldte udenrigspolitiske rede­gørelse at fremlægge en særlig redegørelse omkring Thule Air Base, baseret på de oplysninger og aftaler vi nu har og de forventninger, landsstyret gør sig til fremtiden omkring basen.

 

Vi vil ved den lejlighed få mulighed for at gå dybere ind i dette års vel nok største politiske emne i hele rigsfællesskabet.

 

Lad mig bruge det statistiske udgangspunkt fra det socialpolitiske område til at vende tilbage til nogle af de overvejelser landsstyret har gjort i forbindelse med økonomistyrin­gen og erhvervspolitikken.

 

For det er jo åbenlyst, at når vi i fremtiden bliver færre, der skal skaffe penge til at holde samfundet i gang, er der to valg. For det første enten må kvaliteten i samfundet blive dårligere, eller for det andet må vi alle blive dygtigere til at forøge væksten af de værdier vi har.

 

Det er landsstyrets klare politik, at det er nu vi skal lægge den kurs, der sikrer den sidst nævnte mulighed i årene der kommer.

 

Det er på den baggrund, at vi må og skal fortsætte den økonomiske moderni­sering, der er påbegyndt med de store omstruktureringer, således at de enkelte dele af erhvervs- og servicesektoren fremover enten bliver selv­bærende eller synligt tilskudsfinansieret.

 

Vi må og skal også fortsætte de investeringer i de nye søjler i vores økonomi, turisme og råstoffer, således at de fremover kan give os indtægter og dermed større frihed.

 

Vi må og skal sikre, at vores uddannelser bliver forstærket på alle om­råder, så vi kan udføre arbejdet i dette land selv.

 

Vi må og skal opnå, at vores arbejdsløse kommer i sving igen og bidrager aktivt til at bære dem, der virkelig har brug for hjælp.

 

Vi må og skal modernisere og billiggøre vores samfundssystem, så vi ikke bliver agterudsejlet af resten af den verden, vi selv gerne vil deltage i.

 

Men i hele dette forløb skal vi ikke glemme at sikre, at vi får både sjælen og fornuften med. En modernisering af Grønland skal ske på grønlandske vilkår og under hensynta­gen til det grønlandske folk og det grønlandske samfunds egenart.

 

Vi skal sikre vores kultur, vores natur og vores sociale værdighed. Når vi skal skabe markedsøkonomi i dette land, skal det ikke kun være med et menneskeligt ansigt, men også med en menneskelig fornuft.

 

Vi skal f.eks. ikke privatisere erhvervslivet bare for at privatisere. Nogle områder af erhvervslivet kan og bør ikke privatiseres.

 

Privatiseringen kan således være en risiko at løbe, hvis der er samfundsin­teresser og dermed menneskeskæbner på spil.

 

På den anden side skal vi heller ikke frygte for at komme ud af koloniti­dens tilvænning til et kuvøseliv i de store statsmonopolers passiviserende umyndiggørelse.

 

Vi er et folk, der fra vores kulturbaggrund i fangererhvervet er opvokset til at være frie, initiativrige og selvhjulpne. Det er disse sider af vores kultur, der blev trykket ned af de mange års underlæggelse under et fremmed styre.

 

Vores nutidige kamp for at blive stadig mere selvstændige i en moderne verden skal baseres på disse grundlæggende egenskaber. Det er i balancen mellem frigørelsen af disse egenskaber og bibeholdelsen af den sociale solidaritet, vores fremtid ligger.

 

Det er politikernes fornemmeste opgave at arbejde for stadig at bedre forholdet for at denne balance kan udfolde sig hele samfundets bedste.

 

Det har været det nye landsstyres sigtemål med den økonomiske, sociale og kulturelle politik, vi har fremlagt til denne samling, og det vil fortsat være vores mål i årene fremover.

 

Samtidig vil vi arbejde for at samarbejdet indenfor rigsfællesskabet med Danmark fortsat styrkes og aktiveres indenfor rammerne af den nuværende hjemmestyreaftale.

 

I den udvikling vi er i gang med, har Danmark klart vist sig som en god og værdig partner, der med stor fleksibilitet har bevæget sig væk fra for­tidens opfattelse af forholdet til Grønland og frem mod et godt og bæredyg­tigt nyt partnerskab for selvstyre og udvikling i vores land.

 

Med disse ord skal jeg afslutte min åbningstale til landstingets efterårs­samling 1995. Jeg ønsker for os alle, at vi igen må få en god og konstruk­tiv landstingssamling til gavn for vores lad og de mennesker vi repræsen­terer.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Vi siger tak til landsstyreformandens vigtige ord og således er lands­tingets første mødedag slut på den første efterårssamling. Vi tager vores arbejdstøj på på mandag og kommer med vores opgaver, som er følgende:

 

Debat om åbningstalen og for det andet redegørelse for dagsordenen, og for det tredje skal man på et lukket møde behandle repræsentanter til udvalg og repræsentationer. Og således er mødet slut for idag. Tak.

 

Punktet slut.