|
Dagsordenens punkt 02-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen
Knud Sørensen, Landstingsformanden:
Forinden jeg går over til dagsordenen for i dag, skal jeg meddele, at Landstingsmedlemmerne Anders Andreassen og Otto Steenholdt har meddelt forfald for i dag og resten af denne samling.
Otto Steenholdt begrunder sin ansøgning med deltagelse i dels Folketingets åbning, dels Thule-høringen og dels deltagelse i FN=s generalforsamling.
Anders Andreassens ansøgning begrundes ligeledes deltagelse i FN=s generalforsamling.
Landstingets Formandsskab har i henhold til ' 8, stk. 4, i Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret fundet, at der er tale om lovligt forfald.
På den baggrund har Formandsskabet indkaldt Otto Steenholdts første suppleant, Juliane Egede Johansen og Anders Andreassens første suppleant, Justus Ignatiussen.
Jeg kan oplyse, at Juliane Egede Johansen og Justus Ignatiussen opfylder valgbarhedsbetingerlserne i ' 6 i Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret.
Jeg skal derfor anmode om Landstingets godkendelse af deres indtræden.
Da dette er godkendt, skal jeg bede Juliane Egede Johansen og Justus Ignatiussen om at indtage deres pladser her i salen.
I dag den 2. oktober har vi 3 dagsordenspunkter, det sidste skal behandles på et lukket møde. Det første er åbningsdebatten, det andet er redegørelse for dagsordenen. Det tredie skal behandles på et lukket møde, og det er valg af medlemmer til udvalg og repræsentationer.
Nu skal vi i gang med åbningsdebatten. Først vil Jonathan Motzfeldt, Siumut, fremkomme med noget.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Fra Siumut har vi følgende til åbningsdebatten. Vi vil gerne anbefale, at Landstinget følger den forelagte dagsorden og ønsker den velkommen fra Siumut.
Fra Siumut=s Landstingsgruppe vil vi også benytte denne lejlighed til at byde alle Landstingsmedlemmer hjertelig velkommen til det nyvalgte Landstings første efterårssamling. Vi håber, at denne samling i sin helhed som det er sædvane, vil være til gavn og støtte for samfundsudviklingen. Efter grundig og detaljeret gennemgang og drøftelse af Landsstyreformandens åbningstale er Siumutgruppen enige om at tage udgangspunkt i Landsstyreformandens åbningstale, som rummer positive og hensigtsmæssige intentioner.
Vi ved alle, at der for første gang i Hjemmestyret=s historie blev skabt en Landsstyrekoalision mellem Siumut og Atassut efter Landstingsvalget i foråret, med aftaler og målsætninger, som vi kan stå inde for. I denne forbindelse er vi på det rene med, at Siumut i forhold til sit hidtige virke som et Landsstyreparti i den igangværende valgperiode uværligt vil stå overfor en række nye udfordringer. Desuagtet kender de to Landsstyrepartnere hinanden så godt i forvejen i denne sal, at det ikke behøver at være et problem, at leve op til de politiske aftaler i forbindelse af dannelsen af den nye koalision.
På baggrund af de foran nævnte forhold skal vi herefter komme med kommentarer og tilføjende bemærkninger til Landsstyreformandens åbningstale.Med udgangspunkt i begrebet, afbalanceret, omtaler Landsstyreformanden i sin åbningstale de nuværende forhold i samfundet og de udfordringer, der står for døren.
Eftersom vores udviklingsdage i civilisationens tegn er udgangspunktet i åbningstalen, vil vore efterfølgende kommentarer og bemærkninger bære præg af dette udgangspunkt. I vores udvikling har vi i dag gennemlevet dage og år i meget hastigt tempo, en udviklingsfase som har stillet krav om erhvervelse af viden og gennemførelse af uddannelser. Denne periode har i høj grad været præget af krav om selvdisciplin, krav til vore medborgere og krav til de folkevalgte.
I denne forbindelse kan vi aldrig komme uden om kravet til selvdisciplin. Sandheden er jo, at ethvert menneske har visse positive egenskaber, som vedkommende kan videregive til sine medborgere. Det kan tage urimeligt lang tid, hvis man skal stå der og vente på, at andre nok skal tage affære. Derfor er det nødvendigt, at man selv tager fat for at højne livsværdien blandt andet gennem digtning, musikkompositioner, forfattervirksomhed, teatervirksomhed, koncertarrangementer, m.v. Fremhævelsen af at det nye Kulturhus bør bidrage til de nævnte aktiviteter, har vores helhjertede støtte, og vi skal appellere til, at husets anvendelsesmuligheder til sådanne formål bliver afdækket så hurtigt som muligt.
Samtidig appellerer vi til, at vort samfund får gennemgribende indblik i andre civiliserede samfunds udviklingsstade gennem lyd, via radioen og gennem billeder og lyd via tv. Sådanne initiativer vil klart hjælpe os på vej, idet det ikke alene vil åbne vore øjne og ører, men samtidig vil være med til klart at kvalificere, at vi ud over vort eget sprog, som vi skatter højt, befinder os i en situation, hvor vi er nød til at beherske fremmede tungemål.
I Landsstyreformandens åbningstale må vi bide mærke i den pasus, som handler om vigtigheden af at beherske fremmede tungmål, uanset hvilket samfundsanliggende eller erhvervsgren vi kommer ind på. I denne forbindelse kan vi blot nævne forskellige eksempler, såsom planlægningen af vort i dag vigtigste erhverv, fiskeriet, administreringen af dette erhverv, eksportvirksomheden, turismeerhvervet, i vore bestræbelser for at få sat gang i råstofudvindingen, vores medvirken til at reducere miljøforureningen på verdensplan m.v.
Andre borgere i denne verden, hvis befolkning tæller lige så få individer, som i vort samfund, har allerede gjort op med sig selv, at det er bydende nødvendigt at kunne beherske andre sprog, hovedsagelig det engelske sprog.
I dag er det blevet endnu mere påtrængende end før, at enhver grønlænder i sin opvækst og i sin personlige udvikling gør helhjertet brug af samfundets tilbud om at lære de nødvendige fremmede tungemål.
Når Landsstyreformanden i sin åbningstale omtaler stadium på uddannelsesområdet og i den forbindelse omtaler større åbenhed overfor omverdenen, bl.a. gennem brug af internet, så er det ikke blot udtryk for behovet for gode grundlæggende uddannelser, men er udtryk for behovet for en intensiveret planlægning på erhvervsområdet generelt. Heri kommer vi ikke udenom nødvendigheden af beherskelse af nødvendige fremmede tungemål.
Sin sædvane tro kommer Landsstyreformanden, i sin åbningstale, ind på stabilisering af erhvervslivet og videreudvikling på dette område. Vi skal fra Siumuts side klart gøre gældende, at vi fuldt ud støtter de initiativer, der omtales for at konsulidere fiskeri og fangst og tiltag til mineraludvinding og turisme.
Samtidig finder vi det påkrævet, at dyreavl, fåreavl og landbrug samt opdyrkning af arealer i endnu mere intensiveret grad indgår i erhvervsudviklingsplanerne. Inden for fåreavl er der fortsat muligheder for forøgelse af kødproduktionen til hjemmemarkedet.
I samme ombæring vil vi kræve, at der lægges konkrete planer på bordet for så vidt angår eksport af sælspæk, når vi nu alligevel taler om supplerende erhvervsmuligheder. Der er jo rent faktisk gået flere år, hvor enkelte Landstingsmedlemmer har rejst forespørgsel om samme emne til Landsstyret med ønske om at fremme sagen. Det er derfor på høje tid, at få at vide hvad spækket kan bruges til, og hvordan eksportmulighederne ser ud i dag.
Når vi taler om levende ressourcer til lands og til havs, det være sig sæler, hvaler, fugle m.v. er et af politikernes vigtigste ansvar at påse, at disse ressourcer udnyttes givtigt og på en bevaringsmæssigt henseende så forsvarlig måde som muligt.
Når vi siger dette, skyldes det, at vi alle må være med til at forvalte fangstdyrene på en forsvarlig måde. I denne forbindelse har vi fra gammel tid mindst 2 erfaringer, som vi kan se tilbage på og som vi ikke kan komme uden om. For det første kan man ikke drive ubegrænset jagt og fangst. Ethvert levende individ har behov for føde og behov for at føre arten videre. For det andet må vi stoppe fangsten, når vi har fanget nok til eget forbrug.
Med hensyn til de sidst nævnte forhold, skal vi anmode Landsstyret om at være opmærksom på, at det er blevet alment kendt, at nogen uden videre skyder forskellige fangstdyr, som befinder sig på isflager, ihjel og bare efterlader dem med den begrundelse, at disse fangstdyr æder for mange fisk, og således er med til at reducere fiskebestanden. Umiddelbart kan man ikke tro, at nogen har en sådan livsførelse, men desværre er der vidner på, at en sådan livsførelse af en sådan form for fangst praktiseres.
Fra Siumut=s side vil vi ikke blot udtrykke vores misbilligelse af en sådan livsførelse, men vi vil gå videre og appellere til, at den rette myndighed overvejer sanktioner i forhold til sådanne ugerninger.
I denne forbindelse er vi ganske enige i Landsstyreformandens udmelding i sin åbningstale om, at tiden er inde til at strammere regler omkring udsmid af fiskeaffald.
Denne udmelding peger i retning af bedre udnyttelse af den ombordtagne fangst. I tilgift hertil er vi i princippet enige i intentionerne i Landsstyrets oplæg til bevaringsforanstaltninger for så vidt angår dyrebestande, som fiskebetandene. Her tænker vi på nyreguleringsmodellen af rejefiskeriet og hellefiskefiskeriet, ligesom vi er enige i, at hvalfangsten må foregå på en for vores side forsvarlig måde.
Med henvisning til det før nævnte, skal vi nævne, at vi selvsagt er klar over, at de før omtalte forhold har en klar og direkte relation til landets økonomi. I denne forbindelse er vi helt enige med Landsstyret i, at der må køres en afbalanceret økonomisk politik, idet formålet er forbedring af borgernes personlige økonomi og styrkelse af købekraften.
I denne forbindelse er vi enige i de tiltag, der lægges op til i relation til KNI, hvor vi jo såvel er medansvarlige som folkevalgte politikere og som ejere af selskabet. I fortsættelse heraf er vi ganske enige med Landsstyret, når de siger, og jeg citerer:,
Avi skal klart kunne skelne mellem forretningsmæssig drift og samfundspålagte aktiviteter uden mulighed for økonomisk dækning@.
Her i ligger nemlig betragtelige økonomiske byrder, i forhold til yderdistrikterne og bygderne generelt betragtet samt transportudgifter, alt i alt omkostninger, som vi ikke kan komme uden om i relation til vore forpligtelser.
Efter som vi er enige i, at Landsstyret efterlyser en klarere gennemskuelighed på disse områder, så skal vi gøre gældende, at det efter vores mening er på tide at styrke Royal Greenlands virke i bygderne. Vi giver betydelige tilskud til foran nævnte aktiviteter, og vi skal forlange, at eksportværdien af produkter fra bygdeanlæggene fremover bliver registreret klarere i forhold til i dag. Det er jo ingen hemmelighed, at bygdebefolkningerne ikke blot modtager tilskud, men bidrager til lønsomheden i samfundet. Det er på tide at udarbejde en planlægning omkring indhandlingsfaciliteterne i bygderne, idet vi til daglig hører om indhandlingsfaciliteter, der har stået stille gennem en længere årrække.
Fra Siumut=s side skal vi også komme med bemærkninger vedrørende Sulisa A/S. Vi stiftede dette selskab med udgangspunkt i den store mangel på arbejdspladser. Der herskede optimisme og Landskassen indskød betragtelige økonomiske midler i forbindelse med stiftelsen af selskabet, ligesom det blev bebudet, at andre virksomheder skulle tilslutte sig til projektet med økonomiske indskud. Vi kræver, at Landsstyret gør deres til, at Sulisa A/S drives mere synligt og mere målrettet i forhold til i dag. Ingensinde har vi haft så meget behov for en erhvervsstruktur, som bygger på andet og mere en fiskerierhvervet. Den store import viser, at vi fortsat ikke har afdækket vore muligheder tilfredsstillende. I denne forbindelse har Sulisa A/S efter vores opfattelse ikke opfyldt sine forpligtelser.
I forbindelse med, at Landsstyret omtaler nærmere samarbejde med de næringsdrivende i relation til omtalen af uddannelse og beskæftigelse, kan vi ikke undlade, at berøre et emne, der hedder jobtræning for de unge. I denne forbindelse vil vi pege på en mulighed for at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som har medlemmer af repræsentanter fra Hjemmestyret, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK med den opgave at fremkomme med en betænkning til Landstingets forårssamling 1996. I samme forbindelse skal vi ikke undlade at nævne den mulighed, at børn og unge i højere grad end i dag kan indgå i jobtræningsprojekt til gavn for sig selv og miljøet. Dette er blevet afprøvet med positive resultater, og derfor må det følges op og udvides.
Fra Siumuts side vil vi ikke undlade at støtte Landsstyret=s initiativer vedrørende boligforsyningen. Vel vidende, at dette forhold er et anliggende mellem Hjemmestyret og kommunerne, må vi gøre alt, hvad vi kan med henblik på forbedring af boligforsyningen.
I denne forbindelse vil vi pege på den mulighed, at de store virksomheder, som kan bygge personaleboliger med tilskud fra Hjemmestyret, således som en af de store virksomheder i sin tid gjorde. Især er det nødvendigt at afdække sådanne forhold, alt efter som vores hovedstad med tiden ikke bliver mindre folkerig, snarere tværtimod.
I denne sammenhæng er det vigtigt at undersøge og vurdere et sydgrønlandsk projekt om boligbyggeri, idet der i projektet indbefatter anvendelse af materialer fra vort eget land.
Vort lands samarbejde med udlandet vil ikke blive mindre i de kommende år, især når det gælder råstofområdet. Dette skinner også klart igennem i Landsstyreformandens åbningstale. Dette er et vigtigt og afgørende element i vort samfund. Så sent som for nogle uger siden var vi i Washington på tjenesterejse vedrørende trafikale og energiforsyningsanliggender. Og det gennemgående spørgsmål fra de centrale embedsmænd drejede sig hovedsageligt om vores politik omkring olie og mineraler. Sådanne spørgsmål viser, at man rundt omkring holder et vågent øje med, hvad vi foretager os på sådanne områder, og at andre nationer er samarbejdsvenlige.
Vi støtter Landsstyreformandens initiativer vedrørende Thule-sagen, og den måde han søger at få sagen løst gennem dialog med den danske regering. Siumutgruppen vil deltage i sagens gang, således at sagen kan få en, for befolkningen lykkelig udgang. Og vi vil medvirke til, at sagen afsluttes såsnart som muligt på en positiv måde.
Skal man til slut henholde sig til Landsstyreformandens åbningstale og tage tråden op omkring begrebet balanceret, så kan man ikke komme uden om at komme ind på vores personlige sundhed og behovet for, at vi bliver behandlet anstændigt, når vi bliver ramt at sygdomme. Det er Siumut=s grundholdning, på linie med mange af vore medborgere, at vi individuelt eller sammen med andre er forpligtet til at værne om vores sundhed og vores åndelige styrke.
Vore medborgere i hele verden gøre en stor indsats for at bekæmpe sygdomme, som rammer menneskene over hele verden, det er indsatser som fortjener ros og støtte også fra vores side.
Vores syge medborgere skal behandles med henblik på helbredelse, og det skal foregå i et sundt og patientvenligt miljø. Årsagerne til sygdomme i vort land, såsom dårlige boligforhold, uhensigtsmæssig kost, overdrevent alkoholforbrug samt den stadigt stigende import af euforiserende midler i de seneste år vækker stadigt stigende bekymring blandt de unge forældrene og de folkevalgte politikere.
Det er gået så vidt, at nogle forsøger at benytte handicappedes rullestole med forsøg på at indføre rusmidler til Grønland. Vi har stor import fra udlandet via luftvejen og godstransporten med skibene. Og vi har erfaringer med, at rusmidler smugles ved import af entreprenørmaskiner og lignende. På denne baggrund skal vi appellere til Landsstyret om at intensivere tilsynet af sendingsgods, såvel ad luftvejen som gennem forsyningsskibene.
At anvendelsen af provokeret abort er alt for udbredt påpeges ofte fra instanser, der har med disse anliggender at gøre. Ikke alene henset til befolkningstallet må det være sådan, at denne mulighed anvendes på en forsvarlig måde, og når der er tvingende nødvendige årsager hertil.
Med udgangspunkt i Paarisa=s eksemplariske arbejde må man arbejde for at reducere forekomsten af AIDS/HIV samt misbrug af diverse rusmidler.
Vi må forsat intensivere arbejdet inden for fritidsområdet, idet være sig idrætsaktiviteter, videreuddannelse eller gå- og sejlture. Gennem idrætsudøvelsen får mange unge mennesker gode og positive oplevelser og gode minder gennem samvær med andre unge under sund udnyttelse fritiden.
Siumut er og har altid være positivt indstillet overfor idrætten.
Vi imødeser denne samling med positive forventninger, selvom vi ved, at vi ikke kan opnå alle vore målsætninger i en håndevending. Vi agter at udnytte samlingen med det mål at medvirke til positive resultater til gavn for dette lands befolkning.
Finn Karlsen, Ordfører for Atassut:
I forbindelse med Landsstyreformandens åbningstale har vi fra Atassuts side følgende bemærkninger.
Forslaget til Finanslov for 1996 er stærkt tynget af problemerne med KNI. Det kommer til at koste Landskassen flere hundrede millioner kroner at bringe KNI tilbage på sporet. Det er i den forbindelse vigtigt, at nævne Landsstyrekoalisionens hensigtserklæring om på sigt at privatisere dele af KNI=s detailhandel. Denne privatisering skal gennemføres, så snart det kan ske på et forretningsmæssigt forsvarligt grundlag. Men den skal kun gennemføres på de områder og i de dele af landet, hvor fri konkurrence kan sikre forbrugerne lave priser og god kvalitet.
Vi kan ikke snakke os fra det, og omkostningerne ved at bringe KNI på fode igen går ud over andre påtrængende behov som f.eks. behovet for boliger. Med de begrænsede midler, der kan stilles til rådighed, er det vigtigt, at de generelle omkostninger sænkes, således at der kan bygges mere for de samme penge.
Den stramme økonomi er også en anledning til at rette opmærksomheden mod de forholdsvis mange boliger, der står tomme og som trænger til istandsættelse, før de igen kan blive beboelige. Renovering skaber mere lokal beskæftigelse end nybyggeri. Vi skal fortsætte med nybyggeriet, men vi skal også gøre en ekstra indsats for at bevare og renovere den eksisterende boligramme.
I bestræbelserne på at billiggøre boligbyggeriet, skal vi fra Atassut pege på de muligheder, der ligger i at udnytte lokale råvarer og lokale produkter og også lokal fagkundskab. Det har været et stigende problem at få gennemført det planlagte nybyggeri. I de senere år har vi oplevet, at bevillinger til boligbyggeri ikke er blevet udnyttet, bl.a. fordi enkelte kommuner alligevel ikke har kunnet skaffe deres andel af pengene til byggeriet.
Landsstyret har forhandlet med KANUKOKA om en løsning på problemet, og der er opstillet flere forslag, som KANUKOKA endnu ikke har taget endelig stilling og det er ikke tilfredsstillende. Vi havde fra Atassut håbet, at problemet kunne løses i 1996, men må nu se i øjenene, at der kan gå endnu et Finansår, hvor bevilget boligbyggeri ikke gennemføres, fordi der opstår problemer med kommunernes andel af betalingen.
Landstinget bør overveje at gennemtvinge en løsning på dette problem og senest i forbindelse med Finansloven for 1997.
Det er Landsstyret=s hensigt at reducere de udgifter vi har til bl.a. el, vand og varme. Udgifterne skal være omkostningsægte.
Det er i denne sammehæng på sin plads at minde om, at erhvervslivet i store dele af landet betaler en pris for el, vand og varme, der ikke er omkostningsægte, men som rummer et tilskud til opretholdelse af ensprissystemet. Det vil være en stor og nødvendig hjælp til erhvervslivet med en omkostningsægte erhvervstarif. En solidarisk pris på el, vand og varme, bør finansieres via Landskassen, og ikke opkræves som en omsætningsafgift, sådan som det sker i dag.
I de planlagte taktsnedsættelser ønsker Atassut, at der kigges nærmere på prisen for fjernvarme. Da oliepriserne steg som følge af Golfkrigen, blev taksten sat op for fjernvarme fra 420,00 kr. til 450,00 kr. pr. megawatt-time. Da olieprisen igen faldt glemte man at søge om en tilsvarende nedsættelse af prisen for fjernevarme.
I forbindelsen med takstreguleringen er der lagt op til en nedsættelse af fjernvarmeprisen til 446,00 kr. Atassut ønsker, at prisen for fjernvarme reguleres ned, så den bliver lige så kostægte, som prisen for fyringsolie i øvrigt.
Der er noget, der tyder på, at der betales uforholdsmæssigt meget, formeget, for fjernvarme. Efter Landsstyrets opfattelse, vil samfundsøkonomien komme til at hvile på 3 krumsøjler, nemlig fiskeri, turisme og råstofudvinding. Vi kan kun håbe på, at denne opfattelse eller forventning vil blive indfriet, men som det er i dag, hviler samfundsøkonomien på fiskeriet og 3 andre grundsøjler, nemlig bloktilskuddet fra Danmark, EU-aftalen og så den offentlige sektor i Grønland. Og her er den offentlige sektor særlig interessant, fordi det er et erhvervsområde, vi stødt og roligt er ved at overtage.
Den tid, hvor den offentlige sektor blev drevet af tilkaldt arbejdskraft ved et par enkelte lokale til det ufaglærte arbejde er forlængst forbi. Den offentlige sektor drives mere og mere af vores egen arbejdskraft, og det er en glædelig udvikling, som vi ikke altid er lige opmærksomme på. Og så er det en udvikling, der kan fortsætte længe endnu.
Denne udvikling har en voldsom positiv effekt på vort samfund. Hver gang en stilling i det offentlige besættes med lokal arbejdskraft, i stedet for en tilkaldt arbejdskraft, så betyder det en bolig mere, en vuggestue plads mere, en børnehaveplads mere og en plads mere i skolen. Dette være ikke sagt som en modvilje mod tilkaldt arbejdskraft, tværtimod. Vi vil i al overskuelig fremtid have brug for dygtige folk ude fra, men det er en stor udgift for samfundet, og udviklingen skal presse i den retning, at vi bliver mere og mere selvhjulpene. Og den udvikling er der virkelig god økonomi i.
Når der tænkes på råstoffer, så er det værd at minde om, at eventuelle indtægter fra råstofudvindingen ligger langt ude i fremtiden. Tidshorisonten kan både være 5, 10 og 15 år fra den dag, der findes råstoffer, som det kan svare sig at udnytte. I den mellemliggende tid kan vi så øve os lidt på den der med råstoffer. Det er f.eks. noget med, at i lange perioder at arbejde langt væk hjemmefra. Zinkminer og oliekilder springer ikke frem i midten af landets større byer.
Her er det på sin plads at minde om den amerikanske base i Pituffik. Den har der været snakket meget om i de sidste måneder, men ikke ret meget, om at det er en af landets største arbejdspladser. På basen i Pituffik er der 600 civile ansatte. Det er fortrinsvis danskere, men der arbejder også 120 grønlændere og vi har muligheder for at besætte en endnu større del af de 600 arbejdspladser. Man kan have den holdning, at det ikke er særligt attraktivt at arbejde på en base langt væk hjemmefra i lang tid ad gangen. Men den holdning duer ikke, hvis vi ønsker at skabe beskæftigelser gennem råstofudvindingen. Hvis vi ikke er indstillet på at opsøge arbejdet der, hvor det findes, kommer vi igen til at sidde med korslagte arme og klage over, at folk udefra tager arbejdet fra os.
Der har været en meget stor debat om Thule i sommerens løb, og vi vil gerne udtale følgende:
Atassut fastholder kravet om erstatning og løsning af Thule-sagen, som det er fremført af Avanarsuup kommunea, Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg og Landsstyret, og vi mener, at sagen snarest bør løses politisk.
Turismen sættes op som en af de tre søjler i vores fremtidige erhvervsstruktur. Hvis det mål skal nås, at turismen skal blive et betydeligt erhverv, så kræver det omhyggelig planlægning, og det kræver også et troværdigt beslutningsgrundlag. For 1995 regnes der med 13.500 turister, der hver især antages at have et forbrug her i landet på 10.000,00 kr. Dette tal er ikke sandsynligt med mindre billetudgiften er regnet med og det er mindst halvdelen af omsætningen. I selve Grønland omsættes der således højest 5.000,00 pr. turist svarende til en omsætning i 1995 på knapt 70 mio. kr. At der er denne usikkerhed om tallene, bekræftes af Greenland Tourisme selv. Der netop har oplyst, at vi skal have mindst 60.000 turister om året og ikke 35.000, som hidtil antaget for at nå en forventet omsætning på en halv mia. kroner. Det er næsten en fordobling af turisttallet og dermed fordobling af behovet for investeringer i hoteller og andre nødvendige turistfaciliteter.
Dette nævnes for at understrege, at det ikke er nok at håbe på en øget turisme. Der skal også gennemføres en noget nøgterne købmandsregning. Hvor meget kan det betale sig, og hvordan kan det praktisk planlægges og gennemføres.
Kan vi tro på, at private investorer vil stå for en opbygning i det nødvendige omfang. Det kræver under alle omstændigheder, at Hjemmestyret viser vejen ved at sænke de generelle omkostninger ved el, vand, varme og transport, meget mere end det, vi er i stand til i forslaget til næste Finanslov.
Når man taler om politiske målsætninger, uanset i hvilken retning det drejer sig om, så er videre uddannelse altid med som et af de nødvendige områder.
Vi vil fra Atassut henstille, at man med hensyn til boliger og undervisning for de personer, der skal på videre uddannelse, søger at få etableret synligt bedre vilkår.
Det er glædeligt, at Landsstyret opretholder investeringstaksten i bygderne. Af forslaget til Finanslov for 1996 fremgår det at investeringerne i perioden fra 1996 til 1999 vil ligge på knapt 170 mio. kr. årligt.
Men denne investering forpligter også bygdebefolkningen. For hjælpen til bygderne gælder samme betingelser som for resten af landet. Og det er hjælp til selvhjælp. Fra Atassut vil vi tilslutte os Landsstyreformandens afsluttende bemærkninger i sin åbningstale, hvor han siger,
Aat vi skal ikke frygte for at komme ud af kolonitidens tilvending til et kuvøseliv i de store statsmonopolers passiviserende umyndiggørelse. Vi er et folk, der fra vores kulturbaggrund i fangererhvervet er opvokset til at være frie og til at være initiativrige og til at være selvhjulpene.
Det er i balancen mellem frigørelsen, at disse egenskaber og bibeholdelsen af den sociale solidaritet, hvor vor fremtid ligger, citat slut@.
Bygderne skal vel være frie, initiativrige og selvhjulpene. Hjemmestyret skal bidrage med den nødvendige økonomi i en social solidaritet.
Atassut skal udtrykke sin glæde over den opmærksomhed, informationsteknologien fik i Landsstyreformandens åbningstale. Informationsteknologien er et af de meget få områder, hvor Grønland i mange år har markeret sig stærkt. Forklaringen er naturligvis landets udstrækning med en meget spredt befolkning. Vi har haft et indlysende behov for telefon-, radio- og tv-net. Og også på computersiden har vi fulgt godt med. Vi står på tærskelen til en voldsom udvikling, med adgang til internet, elektronisk post, fjernundervisning og tv-transmitteret fjerndiagnose inden for Sundhedsvæsenet med meget mere. Det er vigtigt, at vi fører an i denne udvikling og at vi leder den på den rette vej.
Atassut hilser nedsættelsen af en arbejdsgruppe velkommen og stiller store forventninger til de gode pilotprojekter indenfor undervisning og Sundhedsvæsenet.
Generelt mener vi i Atassut, at Landsstyreformandens åbningstale er i balance. Den afspejler et godt samarbejde i Landsstyret mellem Siumut og Atassut. Hovedlinien i talen beskriver vort lands nuværende økonomiske situation, og hvorledes vi bør tackle den for at opnå større fremadrettede økonomiske frihedsgrader til at videreudvikle samfundet, og det er nemlig ved en bedre udnyttelse af de eksisterende erhverv og gennem nye initiativer inden for råstof og turisme.
I samarbejdsaftalen lovede vi, at driftsomkostningerne til bogerne og erhvervslivet skal nedbringes, og at vi vil fastholde den stramme økonomiske kurs. Vi er nu godt i gang med denne øvelse, selvom problemerne i KNI og hjemkøbet af Royal Arctic Line har lagt en dæmper på vores økonomiske muligheder.
Detaljerne kan jo ses i forslag til Finanslov for 1996, som vi i den kommende tid skal behandle her i salen.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut udtrykke vores håb og forventninger om et godt og konstruktivt arbejde, her under Landstingets efterårssamling.
Punktet sluttet.