|
Dagsordenens punkt 06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Ja, mødet er åbnet. Inden vi går videre til dagsordenen, så har jeg en meddelelse.
Først er der 2 dagsordenspunkter, som Landsstyret har meddelt på et senere tidspunkt. Det er Hjemmestyrets udtalelse og der et punkt 14, hvor Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning har bedt om, at forslag til Landstingsforordning om veterinær og zoonoser udsættes og Evald Brønlunds forslag om turismeredegørelse.
Betænkning fra Udvalget for Handel og Industri og ligeledes punkt 6, det er Udenrigspolitisk Redegørelse, hvor det er vedrørende Thule Air Base og en redegørelse omkring dette, og det har vi så taget til efterretning.
Jeg vil gerne anmode Landstinget om at gå ind for dette. Jeg siger tak for, at man går ind for det og den berigtigelse om dagsordenen, som bliver vedtaget i løbet af mødet.
Vi har 2 punkter i dag, den 10. oktober, nemlig punkt 6, forslag til Landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde og punkt 15 forslag til Landstingsforordning om sygeplejerskers autorisation og virke.
Det første punkt bliver fremlagt af Landsstyreformanden.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremsætte forslag til Landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde.
Landsstyrets forslag er ingen nyskabelse. Der har igennem flere år været udbetalt støtte til de i Landstinget repræsenterede partier. Landsstyret er af den opfattelse, at der nu bør fastsættes særskilte retningslinier for støtte til politisk arbejde.
Tilskud til politiske organisationer har hidtil været ydet som en rammebevilling på Finansloven. Udbetaling af tilskud er sket på grundlag af retningslinier, udarbejdet af udvalget til behandling af tilskud til politiske organisationer. Tilskuddet har været fordelt således, at hvert parti repræsenteret i Landstinget har modtaget kr. 210.000 i fast tilskud til partisekretær og herudover et varieret beløb pr. stemme, man har opnået ved sidst afholdte Landstingsvalg.
Baggrunden for samfundets støtte til politisk arbejde er en erkendelse af behovet for, at der i et demokratisk samfund skabes grundlag for en debat om, hvorledes samfundet skal indrettes og klare de mange og forskelligartede udfordringer samfundet løbende stilles overfor.
Med forslaget til Landstingslov er der skabt et fast og forudsigeligt grundlag for økonomisk støtte til politisk arbejde, der giver partierne og kandidater valgt uden for partierne mulighed for at planlægge deres politiske arbejde over en længere tidshorisont.
I lovforslaget foreslås, at de i Landstinget repræsenterede partier og medlemmer valgt udenfor partierne, modtager et tilskud på kr. 60,00 for hver stemme opnået ved Landstingsvalget. Herudover ydes et fast tilskud på kr. 210.000 til ovennævnte. Det fastsatte tilskud er ikke længere Aøremærket@ til sekretær og kontorudgifter. Partier og medlemmer valgt uden for partierne kan anvende tilskuddet på den måde, de finder bedst tjener det politiske arbejde.
Til orientering kan jeg oplyse, at tilskud til politiske partier og enkeltkandidater i Danmark ydes med udgangspunkt i antallet af modtagne stemmer ved senest afholdte valg til Folketinget. Der ydes et årligt tilskud på kr. 19,00 pr. modtagne stemme ved senest afholdte valg til Folketinget.
Herudover er der i forslaget indarbejdet forskellige procedureregler, der knytter sig til den situation, at Landstinget beslutter, at der skal ydes tilskud til dækning af udgifter ved deltagelse i politisk arbejde forud for valg til Landstinget eller kommunalbestyrelserne. Hensigten hermed er på forhånd at skabe et regelgrundlag for udbetaling af sådanne tilskud.
Herved overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Vi i Siumut byder Landsstyrets forslag til Landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde velkommen. Indtil i dag har man jo brugt tilskuddet til politisk arbejde inden for de rammer der er og når man har en partipolitisk baggrund, så er det nødvendigt med et tilskud for at styrke arbejdet for samfundet.
I dag, ved valg til både kommunalbestyrelse og Landsting er det ikke længere fremmed, at man også har Kandidatforbund eller andre opstillede uden for partierne. Hvis man skal sikre en åbenhed fra alles side, er det på sin plads, at man får lige vilkår i økonomisk henseende.
Ved forslaget til Landstingsloven så vil man nå frem til, at der bliver lige vilkår for samtlige og vi har bemærket fra Siumut, at der er mulighed for at ansøge om støtte. Det er medtaget i herværende lovforslag, derfor er vi tilfredse med, at man ligefrem har Aøremærket@ tilskuddet.
Uden at bruge mange ord vil vi fra Siumut=s side støtte lovforslaget og vi henstiller, at lovforslaget går videre til 2. behandling i sin nuværende form.
Finn Karlsen, Ordfører for Atassut:
Med hensyn til forslaget om Landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde, som Landsstyreformanden har fremlagt, støtter vi fra Atassut=s side fuldt ud.
Med den gældende lov, er det kun partierne, som har mulighed for at få støtte. Med det fremlagte lovforslag gives der mulighed for, at man kan give støtte til folk, udenfor partierne.
Men vi skal stille et spørgsmål om hvorfor bygdebestyrelserne ikke er nævnt i nuværende lovforslag. Vi skal også lige spørge om, det er på sin plads, at uanset om man har mange medlemmer i Landstinget eller få medlemmer, så er der stadig et lige stort administrationsarbejde.
Med disse bemærkninger går vi ind for, at nærværende lovforslag går videre til 2. behandling i sin nuværende form.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyret påpeger i sin fremlæggelse af dette forslag, at dette ikke skal ses som udtryk for nogen nyskabelse, eftersom man igennem flere år, via de årlige Finanslove, har bevilget økonomisk støtte til de i Landstinget repræsenterede partier.
Med nærværende lovforslag skabes der for første gang basis for, at Landstinget gennem en særlov, direkte kan lovhjelme økonomisk støtte til politisk arbejde, hvilket man har manglet. Inuit Ataqatigiit finder det derfor noget malplaceret, at kalde dette forslag for ikke at indeholde noget nyt.
Som noget nyt vil der også med forslaget her skabes, et af Landstinget selv vedtaget direkte lovhjemmel til, at man finder den politiske debat for både naturlig som ganske nødvendig, som samfundet også skal kunne yde økonomisk støtte til, uden at man skal igennem de årlige Finanslove.
Som noget nyt vil der også skabes basis for, at der forud for valg til såvel kommunalbestyrelser som til Landsting vil kunne gives støtte til dækning af udgifter i forbindelse med valgkampagner, og vi finder det derfor også naturligt, at præcisere, at dette alene ikke får virkning for de i forvejen, i Landstinget repræsenterede partier, men ligeledes får virkning for alle andre, der eventuelt opstiller uden for partierne.
Dette er osgå en væsentlig nyskabelse, for hvem husker ikke, de tilfælde der opstår før hvert valg, at nogen påstår Aikke at kunne få økonomisk støtte, da de i forvejen ikke er medlemmer af et parti@. Sådanne udsagn og lignende tilfælde vil kan nu komme ud over, og jeg skal derfor fra IA=s side udtale, at dette fuldt ud er i tråd med den almindelige demokratiopfattelse, som vi til enhver tid finder støtteværdigt.
Med disse bemærkninger og da IA finder forslaget som støtteværdigt, skal vi blot udtale, at vi går ind for, at sagen overgår ti 2. behandling i sin nuværende form.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat støtter lovforslaget, set som et regelgrundlag, for en allerede eksisterende lov under Finansloven, der gør, at forslaget til Landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde ikke yderligere belaster Landskassen.
Lovforslaget vil på baggrund heraf give Landstingsmedlemmer, valgt inden for og uden for partierne, bedre muligheder for på længere sigt at tilrettelægge deres politiske arbejde.
Summen af det hele bliver så, at Landstingsmedlemmer ud over det fast tilskud på kr. 210.000 modtager et tilskud på kr. 60,00 for hver opnået stemme ved Landstingsvalget.
Centerpartiet betragter Landstingsforslaget som fritænkningens sejr, en sejr for pragmatisk indstillingsret, en beslutning som vil være til det bedste for samfundet.
En af partidannelsens bevæggrunde er nemlig, at partihensyn sættes i første række, hvad der ikke alene har ødelagt mange familier, men ej heller er sundt for samfundet. Fra at sige det, og i sin tid at blive et parti, var ret uforståeligt for nogle. Men som bekendt var det en nødvendighed, at blive et parti, for at kunne udnytte de goder, de Agodkendte@ partier kunne nyde, såsom kontorforhold, rejsemuligheder m.m.
Ikke desto mindre har vi ved partidannelsen respekteret ens ret til at ytre, også anderledes, meninger blot ved at indputte en bestemt paragraf i partiets love.
Tilbage er der nu alligevel at kunne udnytte det samlede stemmetal på landsbasis, kræves det, at man er et parti.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Som bekendt har Kandidatforbundet for første gang opstillet til Landstingsvalget, uden om partierne, og har arbejdet for opnåelse af støtte, idet, hvis der ikke skal herske forskelsbehandling i samfundet, kunne man ikke kræve overfor enkelte borgere, at de skal være medlem af et bestemt parti, når de ønsker deltagelse til opstilling til valg, blandt andet fordi, at der hidtil ikke findes lov om økonomisk støtte til politisk arbejde og idet man er vidende om, at der kun ydes støtte til egentlige partier til politisk arbejde eller opstilling til valg i de tidligere valgperioder.
Derfor er det hensigtsmæssigt at give den enkelte borger, som ikke tilhører noget bestemt parti, mulighed for valgdeltagelse i lighed med andre borgere, når der skal være demokrati i samfundet.
Når man i disse år taler om økonomiske nedskæringer, er det ikke hensigtsmæssigt at skære ned for støtte til politiske partier og Kandidatforbundet. Vi må jo også tænke på, at vi politikere selv kan skære ned for vort eget forbrug. Landsstyreformanden foreslår i sit forelæggelsesnotat, at de i Landstinget repræsenterede partier og medlemmer valgt uden for partierne modtager et tilskud på kr. 60,00 for hver stemme, opnået ved Landstingsvalget og at der i Danmark ydes et årlgit tilskud på kr. 19,00 pr. modtagne stemme ved senest afholdte valg til Folketinget. Da tilskuddet pr. stemme i Danmark er over 3 gange større end i Grønland, vil jeg indstille, at man kunne leve med en reduktion af tilskuddet f.eks. til kr. 50,00.
Med disse ord vil jeg henstille, at forslaget til Landstingslov behandles i lovudvalget, inden 2. behandling i Landstinget.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Jeg siger tak til de bemærkninger, der er faldet. Den støtte partierne har givet, lige som Kandidatforbundet også har støttet det.
Først var Atassut=s ordfører Finn Karlsen inde på, at man i forbindelse med valg til bygderåd ikke har medtaget dem i nærværende lovforslag, men jeg er overbevist om, at der må gælde de samme regler, som valg til kommunalbestyrelserne.
Finn Karlsen spurgte ligeledes, om det er på sin plads, at store partier med mange medlemmer og små partier med få medlemmer skal behandles lige. Lovforslaget lægger op til at alle behandles lige, idet de administrative omkostninger er lige store uanset om man er et lille eller stort parti. Og ved at giver et samlet grundbeløb, giver man samme mulighed til samtlige partier.
Det som IA har savnet, har vi nu, fra Landsstyrets side kommet med et lovforslag om. Jeg tror ikke, at der er nogen ting, vi kan skændes om, som om vi savner noget at skulle kunne diskutere om.
Med nærværende forslag gives der mulighed for støtte til både partier og ikke partier.
Kandidatforbundet siger at vi skal spare, således at støtten pr. stemme skal sættes ned til kr. 50,00, idet folketinget modtager kr. 19,00 pr. afgivet stemme.
Jeg er helt overbevist om, såfremt der ikke er problemer, så er der selvfølgelig partier, som kan modtage et mindre tilskud, såfremt de ønsker det, fordi det er jo ikke nødvendigt, at man skal kræve kr. 60,00 pr. afgivet stemme. Men det er lagt op, som det er højeste tilskud. Det er det lovforslaget indeholder. Man skal sammenligne med forholdene i Danmark, når man giver et tilskud på kr. 19,00 pr. afgivet stemme i Danmark, må man også huske på, at der er 1 mio. vælgere i Danmark. Og i Grønland er vælgerne på 30.000.
Det vil sige, at der er 100 gange flere vælgere, og det må man også have i baghovedet, når man arbejder som et parti i Grønland, så er det dyrere at arbejde som et parti i Grønland, f.eks. rejseudgifter og kommunikationsudgifter er meget store heroppe.
Selv glosen, om man er et parti eller ikke et parti. Man kan jo også godt sige, at Kandidatforbundet er et parti. Forskellige organisationer, som arbejder sammen kan jo også defineres som et parti, idet de arbejder sammen om samme politiske mål.
Til slut vil jeg gerne bemærke, at når man giver tilskud til politisk arbejde, så er der grundlag for det i Finansloven uden andet lovgrundlag, og det har været styret i direktoratet for uddannelse, kirke og kultur. Tilskuddet til politiske organisationer blev i forbindelse med vedtagelsen af finanslov 1992 overført til Landstinget, men efter anmodning fra Landstingets Formandskab overført igen til Landsstyret i 1994.
Bevillingen administreres i dag af Landsstyrets Sekretariat, som endvidere administrerer bevillingen til landsstyret, bevillingen til valg m.v.
Landsstyret får nu bemyndigelse til at ud fra de regler, der er for partierne at kunne give tilskud til dem. Og enkeltkandidater og andre, som har medlemmer i Landstinget, idet den forskel ved fremgangsmåden vil så være, at de forskellige partier og andre, som har medlemmer i Landstinget, således får mulighed for at få støtte.
Sagt med andre ord, så vil man ved vedtagelsen af herværende lovforslag automatisk få ret til støtte. Så kan partierne på forhånd vide hvilket beløbde er berettiget til, ud fra det antal stemmer, de har fået ved et givet valg. Efter de gamle regler var spørgsmålet, hvor stor en andel man kunne få af et allerede afsat beløb.
Til slut vil jeg bemærke, at de nye ting, som kommer med nærværende forslag, er at partier eller andre medlemmer i Landstinget derved får mulighed for støtte.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til de mærkninger, der er faldet fra partierne og ikke-partierne.
Agnethe Davidsen, Siumut, uden om partieordførerne:
På et enigt skatteudvalgs vegne skal jeg herved meddele, at udvalget støtter, at tilskuddene til det politiske arbejde gøres skattefrie som det foreslåede i forslagets ' 8, stk. 1. Der er gode saglige grundlag til og de politiske partier allerede allerede ved eksisterende skatteregler ville være skattefrie af tilskuddene, ville det være en urimelig forskelsbehandling, hvis ikke medlemmer, valgt uden for partierne, skulle have samme stilling.
Det var den korte bemækning fra skatteudvalgets side.
Knud Sørensen, mødeleder:
Og således er forslaget til landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde færdigbehandlet og vi går over til pkt. 15, forslag til landstingsforordning om sygeplejerskers autorisation og virke, og det er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Tirsdag den 10. Oktober 1995.