Dagsordenens punkt 06-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen:
Vi går nu videre til punkt 6, forslag til landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde. Det er landsstyreformand, Lars Emil Johansen, der vil fremlægge her under 2. behandlingen. Og der skal være en afstemning bagefter.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Under landstingets 1. behandling af lovforslaget gik samtlige partier ind for forslaget.
Atassuts ordfører, Hr. Finn Karlsen, efterlyste under 1. behandlingen regler for valgkamptilskud til kandidater, der opstiller til bygdebestyrelserne. For at der ikke skal herske nogen tvivl om, at der i forbindelse med finanslovens vedtagelse kan besluttes, at der også skal ydes tilskud til valgkamp til bygdebestyrelsesvalg, selvom man også har tænkt på det under valg til kommunalbestyrelserne, men for at der ikke skal være tvivl, så skal jeg her fremsætte et lille ændringsforslag til lovens ' 4, stk. 1, således at bestemmelsen bliver sålydende: "' 4. Et parti eller en kandidat opstillet udenfor partierne, der deltager i et bygde-, kommune- eller landstingsvalg, kan modtage tilskud til dækning af udgifter ved deltagelse i politisk arbejde forud for valget." Citat slut.
Det der er tilføjet her er ét ord og det er "bygde", og med disse bemærkninger skal jeg indstille at forslaget overgår til 3. behandling med den ovennævnte ændring.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Det fremsatte ændringsforslag vil vi stemme for.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut:
I forbindelse med 1. behandling af forslaget har vi stillet spørgsmål om, hvorfor bygdebestyrelserne ikke var taget med i lovforslaget, da de jo som andre er folkevalgte.
Vi vil fra Atassuts side takke for at vort ønske er blevet taget med i lovforslaget, således at bygdebestyrelserne, som andre politikere, kan modtage tilskud.
Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut gå ind for, at forslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi vil ligeledes, i forbindelse med 2. behandlingen udtrykke vores støtte for forslaget. Det lille ændringsforslag vedrørende ordet "bygdebestyrelsen", går vi også ind for, men inden forslaget går over til 3. behandling har vi et spørgsmål, som vi gerne vil fremlægge her. Den nye lov omkring kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, ' 50, stk. 3, indeholder en bestemmelse, der siger, at en ansat på bygdekontoret ikke kan stille op til valg. Vi vil gerne spørge, om det omfatter samtlige ansatte på bygdekontoret? Da vi vedtog loven her, har vi fra Inuit Ataqatigiit forstået det således, at det kun er lederne af kommunekontorerne, der ikke kan stille op, men vi har også bygdekontorer, der har flere ansatte, skal de så bare miste deres job i forbindelse med næste valg? Vi vil gerne, inden sagen går over til 3. behandling, have et svar på, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, har vi besluttet os til at stemme for forslaget, og vil være med i afstemningen her under 2. behandlingen og støtter også ændringsforslaget.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg siger tak for de bemærkninger, der er faldet fra partierne. Johan Lund Olsen stillede et spørgsmål på Inuit Ataqatigiits vegne. Hertil skal jeg sige, at jeg på stående fod ikke kan svare på spørgsmålet, idet jeg ikke mener, at det vedrører det punkt her, idet det vedrører styringen af kommunerne. Men jeg skal nok se på spørgsmålet og sende svaret til Inuit Ataqatigiit, men det har jo ikke nogen direkte tilknytning til økonomiske støtte til politisk arbejde. Det har noget at gøre med de ansatte i bygderne og deres styring af økonomien, idet tilskuddene kommer som bloktilskud fra kommunalbestyrelserne til bygderne. Det er et spørgsmål som ikke nogen tilknytning til herværende dagsordenspunkt.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet vil jeg henvise til mine bemærkninger fra 1. behandlingen. Selvom mit forslag om, at man kan nedsætte tilskuddet fra 60 kr til 50 kr ikke fik opbakning under 1. behandlingen, er jeg er glad for, at denne ændring giver mulighed for tilskud til folk, der er udenfor partierne.
Med disse bemærkninger går jeg ind for at det går videre til 3. behandling.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Og vi skal stemme om dette forslag.
De, der stemmer for at forslaget i sin nuværende form med det ændringsforslag, der er vedtaget her, bedes rejse sig. 30.
Og således vil forslaget gå videre til 3. behandling i sin nuværende form.
Punktet slut.