|
Dagsordenens punkt 18-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Korad Steenholdt, landstingsmedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut:
Tak. Vi er i forbindelse med drøftelserne vedrørende folkeskolens sprogundervisning under landstingets forårssamling i 1993 og debatten om iværksættelsen af integrationen af ikke grønlandsk sprogede elever i grønalndske klasser ved den 1. forårssamling i 1994, så tilsluttede landstinget sig, at der skulle iværksættes en særlig indsats omkring pædagogisk udviklingsarbejde indenfor sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen samt forskning. Udviklingsarbejde og kursusvirksomhed omkring iværksættelsen af integrationen.
Midlerne til disse aktiviteter er afsat for skoleårene 1994/95, 1995/96 og 1996/97. Midlerne administreres af Inerissaavik, som er pædagogisk center, Pilersuiffik, Grønlands centrale undervisning, som står for planlægningen og gennemførelsen af projekterne. Arbejdet er påbegyndt og vil blive afsluttet ved fremlæggelsen af en endelig rapport på efterårssamlingen 1997.
Det er hensigten, at denne rapport skal danne baggrund for beslutninger om eventuelle ændringer i rammerne for undervisningen i sprog i folkeskolen, herunder også integrationen af ikke grønlandsksprogede elever i grønlandsksprogede klasser.
Landstinget har imidlertid ytret ønske om, at blive løbende orienteret om udviklingen i den mellemliggende tid. Det er derfor blevet besluttet, at landstinget skal forelægge en årlig redegørelse under efterårssamlingerne 1995 og 1996. Den første af disse forelægger nu og kan fremlægges her under samlingen.
Som det fremgår af redegørelsen er der iværksat aktiviteter på tre hovedområder.
For det første; forskning og udviklingsarbejde indenfor integrationen.
For det andet; kursusvirksomhed vedrørende undervisningen i integrerede klasser og for det tredje; forskning og udviklingsarbejde indenfor sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen.
I hovedtryk kan det siges, at arbejdet forløber planmæssigt.
De store planlagte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor integrationen er nu planlagt i detaljer.
Og den første runde af dataindsamling er så godt som gennemført.
Som man kan forvente, er det endnu for tidligt at udtale sig om resultaterne, men landsstyret er ikke i tvivl om, at disse, når de forelægger, vil byde på mange interessante iagttagelser og overvejelser, som vil være af stor værdig for arbejdet med udviklingen af vores folkeskole og uddannelsessystem iøvrigt.
Den særlige indsats på kursusområdet i forbindelse med indførelse af integrationen blev allerede iværksat i efteråret 1994 og imødekommer i vid udstrækning et udtalt ønske fra skolernes og de enkelte læreres side om en forstærket indsats på området i iværksættelsesfasen.
Den ekstraordinære indsats på kursussiden vil fortsætte i dette og det kommende skoleår. Den er på hensigtmæssig vis koordineret med forsknings- og udviklingsaktiviteterne.
Landsstyret håber og tror på, at den vil være medvirkende til at gennemføre denne væsentlige reform indenfor folkeskolen med et tilfredsstillende resultat.
For så vidt angår forskningen og udviklingsarbejdet indenfor sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen, så fremgår det i redegørelsen, at planlægningen og iværksættelsen af projekterne i dette skoleår i alt væsentligt er tilendebragt.
Igen kan der naturligt nok ikke fremlægge resultater af arbejdet, men landsstyret noterer sig med tilfredshed, at projekterne er således tilrettelagt, at der stiles mod at skabe indblik i sammenhængen mellem folkeskolens sprogundervisning og behovet for sprogkungskaber i uddannelsesinstitutionerne efter folkeskolen.
Dette er jo en problematik af stor betydning i arbejdet med at effektivisere vores uddannelsessystem.
Landsstyret imødeser fremlæggelsen af både delresultater og de endelige resultater af undersøgelserne med stor interesse.
Det vil uden tvivl indeholde stof til eftertanke i forbindelse med udviklingen af vores uddannelsessystem.
Til afslutningen vil jeg gerne på landsstyrets vegne give udtryk for tilfredshed med det arbejde, der er blevet udført og redegørelsen herfor, og samtidigt indstille, at landstinget tager redegørelsen til efterretning.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Den årlige redegørelse vedrørende integration i folkeskolen, som forelægges på baggrund af en landstingsbeslutning, tager vi fra Siumut til efterretning.
Landstingets målsætning, er integration af ikke grønlandsksprogede elever i grønlansksprogede klasser. Samt at der skal afsættes ekstra ressourcer til forskning og udviklingsarbejde samt kursusvirksomhed i forbindelse med iværksættelse af integrationen.
Fra Siumut skal vi udtrykke vores tilfredshed med den forelagte redegørelse om status for det hidtil konkrete arbejde vedrørende disse målsætninger. Læser man redegørelsen nærmere på baggrund af den tryksag, som er blevet rundsendt til skolerne på kysten, kursus i dagene 7 - 14. juni vedrørende undervisningen i de integrerede klasser, kan man se, hvor omfattende arbejdet, der allerede er udført indtil dato. Og denne tryksag er ganske godt egnet som opslagsmateriale og gives til god inspiration i det fortsatte arbejde.
Efter høring hos lærerne, forældrene og konsulenterne i pædagogisk udviklingscenter, har vi fra Siumut forstået, at der ikke er konstateret større problemer i forbindelse med undervisningen i de integrerede klasser og at den positive udvikling stadig bliver bedre i takt med udbygningen af det nødvendige undervisningsmateriale.
Der peges på følgende positive træk; eleverne føler sig ikke længere som delt op i to lejre.
Der er således opnået større åbenhed, uden at eleverne er hæmmet af deres identitet eller hvilke forældre de har. Eksempelvis gennem anvendelse af hinandens sprog og ikke mindst gennem kammeratskab, er der opstået et fællesskab.
Der er større konkurrence blandt eleverne, idet de har opdaget, at nogle er bedre til et sprog, som de ikke behersker, medens de på den anden side er bedre til det andet sprog, som de behersker. Derigennem føler de sig som mere ligeværdige individer.
Forældrene er mere interesseret i deres børns skolegang. Denne interesse er stadig voksende og skyldes bl.a., at eleverne i de integrerede klasser har mere at berette om og har mere samtalestof med forældrene derhjemme.
Kontakten mellem lærerne er forbedret. Undervisningen i de integrerede klasser kræver grundig forberedelse, ikke mindst er det vigtigt og helt nødvendigt med tæt samarbejde og koordi-nering sammen med en kollega, som man skal undervise sammen med, såfremt eleverne skal få et optimalt udbytte af undervis-ningen.
Der er god kontakt mellem forældre og lærere. Samarbejdet mellem forældre og lærere resulterer i bedre opbakning af eleverne.
Fra Siumut er vi glade for, at arbejdet i de store og hele gennemføres efter de forudfastlagte tidsplaner.
Fra Siumut tilsiger vi vores positive medvirken og medleven i det fortsatte arbejde frem til forelæggelsen af det færdige arbejde i forbindelse med efterårssamlingen i 1997.
Fra Siumut støtter nemlig alle gode kræfter, der virker for at forbedre børnenes uddannelse på alle niveauer.
Vi lægger også vægt på vores konkurrencedygtighed i en meget omskiftelig verden. I en stadig rivende udvikling; at eleverne forbereder sig til at være samfundsborgere i en meget omskif-telig verden. At eleverne lærer at have et ansvar for sig selv og deres medborgere, og derigennem lære at respektere andres
meninger.
Derigennem baner man vejen for elevernes velafbalancerede menneskelige udvikling samt elevernes udvikling som selvstæn-digt tænkende individer. Og at deres evner til samarbejde med andre styrkes. Og endelig til stadighed at virke for elevernes åndelige og menneskelige udvikling.
I forbindelse med bestræbelserne for at opnå disse målsætninger lægger vi vægt på et godt samarbejde med forældrene, idet en sådan samarbejde er en af forudsætningerne for bedre resultater i forhold til målsætningerne.
Sprogkundskaber er en af menneskets store rigdomme.
Med disse bemærkninger udtrykker vi fra Siumut, at vi lægger megen vægt på arbejdets videreførelse og ønsker samtlige medarbejdere en god arbejdslyst.
Sivert K. Heilmann, Atassut:
Nu foreligger så den første hele redegørelse for den særlige indsats omkring iværksættelsen af integrationen af ikke grøn-landsksprogede elever og omkring sprogundervisningen og sprog-kundskaber i folkeskolen.
At dømme ud fra redegørelsen, er det omfattende projekter, der er planlagt og igangsat.
Fra Atassuts side kan vi kun støtte sådanne initiativer, som vi da også på februarsamlingen i 1994, på linie med landstingets øvrige partier, gik ind for at skulle iværksættes.
De aktiviteter, der gøres rede for i rapporten sigter mod at belyse og udvikle vigtige områder indenfor vores uddannelses-system.
Fra en overordnet synsvinkel, så drejer det sig om at vores børn og unge skal tilbydes en uddannelse, som tager udgangs-punkt i den virkelighed, som omgiver dem både her i landet og i verden udenfor.
Det er derfor vigtigt, at de fra begyndelsen vender sig til at udvikle sig og lære sammen med andre børn og unge. Også dem, der har en anden kulturel og sproglig baggrund end dem selv.
I den forbindelse er det klart, at gode sprogkundskaber i både grønlandsk og fremmedsprog i første omgang især dansk, er en forudsætning for, at man kan uddanne sig og virke aktivt i vores samfund idag.
Vi bemærker os her med tilfredshed, at projekterne ikke er snævert rettet mod de ikke grønlandsksprogede elevers grøn-landskkundskaber; men også sigter mod at belyse de sociale sider af integrationen og ikke mindst spørgsmålet om elevernes kundskaber i fremmede sprog.
Atassut har hele tiden været opmærksom på behovet for at få belyst problematikken omkring vores børns og unges danskkund-skaber og undervisningen i dansk i folkeskolen.
Den uddannelsespolitiske redegørelse blev drøftet på majsam-lingen i år. Den understregede atter engang betydningen af elevernes danskkundskaber for deres videre uddannelsesmulig-heder.
Lignende forhold gør sig gældende med hensyn til kundskaber i engelsk og tysk og andre fremmede sprog.
De igangværende undersøgelser tager ikke direkte spørgsmålet om undervisningen i disse sprog op; men man må håbe, at erfa-ringerne med arbejdet omkring danskundervisningen i nogen grad vil kunne overføres til undervisningen i andre fremmede sprog, og ihvertfald skabe grundlaget for yderligere initiativer også på dette område.
Hvad angår arbejdet omkring iværksættelsen af integrationen anføres det i redegørelsen, at muligheden for at danne såkaldte modtageklasser ikke er blevet indført med baggrund i de indsamlede erfaringer fra selve forsknings- og udviklingsarbejdet.
Denne ordning er jo blevet etableret ikke mindst på Atassuts foranledning og vi vil fra Atassuts side gerne benytte lejlig-heden til at knytte nogle kommentarer hertil.
Hensigten med give muligheden for at oprette modtageklasser er fra vores side, ikke at forhindre eller udsætte integrationen og genindføre danske klasser i Nuuk eller andre steder, sådan som nogle kritikere har villet opfatte det.
Nej, hensigten med modtageklasserne er netop at give mulighed for at gennemføre integrationen på en efter Atassuts opfattelse, mere hensigtsmæssig måde på skolesteder, hvor der er et forholdsmæssigt stort antal ikke grønlandsksprogede elever.
Det er muligt at både den sociale og sproglige integration af de elever, der går i modtageklasser vil komme til at foregå i langsommere tempo; men på længere sigt så mener vi, at resultatet vil blive bedre.
Hvorvidt Atassut har ret i denne opfattelse, kan i sidste kun fremtiden vise. I den forbindelse noterer vi os med tilfreds-hed, at forskningen og udviklingsarbejdet i de kommende to år også vil omfatte modtageklasserne, således at denne organisa-tionsform vil blive udviklet og vurderet på lige fod med andre organisationsformer, der indgår i undervisningen i sprogligt integrerede klasser.
Aktiviteterne blev planlagt og iværksat i det forløbne skoleår, og som der er blevet redegjort for her i rapporten er det endnu for tidligt at fremlægge resultater til nærmere drøftelse.
Det er hensigten, at de endelige resultater først skal forelægges Landstinget på efterårssamlingen 1997 og her danne grundlag for eventuelle fremtidige tiltag af lovgivningsmæssig eller anden art.
Fra Atassuts side ønsker vi at følge arbejdet i den mellemlig-gende tid, og vi ser frem til den anden delrapport til næste efterår, som forventeligt vil præsentere nogle foreløbige tolkninger af de indsamlede erfaringer.
Men de igangværende aktiviteter er jo ikke kun interessante fordi de sigter mod at belyse konkrete vigtige forhold indenfor vores uddannelsessystem. Men også fordi, det vil være spændende at se den generelle nytteværdi og effekt af denne type projekt i arbejdet med at udvikle uddannelsessytemet.
Viser det sig, at erfaringerne hermed er positive, bør det overvejes at iværksætte lignende forsknings- og udviklingspro-jekter indenfor andre området af undervisning og uddannelse.
Her er det fristende at pege på et område, hvor det siden de aktuelle undersøgelser blev iværksat, er blevet dokumenteret, at der også er behov for en ekstraordinær indsats.
I juni måned i år blev en landsdækkende undersøgelse af elevernes læsestandpunkt og udvikling offentliggjort. Undersøgelsen vakte opmærksomhed, idet den viste, at en for stor gruppe af eleverne havde vanskeligheder ved at læse.
Hvis dette er sandt, så mener vi i Atassut, at det er af afgørende betydning, at området får førsteprioritet i de fremtidige arbejde med at udvikle vores uddannelser.
En sådan prioritering kunne eksempelvis tage form af iværksæt-telse af ekstraordinære aktiviteter indenfor området over nogle år.
Med disse bemærkninger og overvejelser vil vi gerne fra Atassuts side anbefale, at den forelagte tages til efterretning. Samtidig vil vi opfordre til at Landsstyret i de kommende år, gør sig overvejelser om dels på hvilke andre områder at folkeskolens undervisning, der er størst behov for en ekstra indsats, og dels i hvilken form denne indsats skal iværksættes.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
IA har med særlig opmærksomhed læst denne redegørelse om vedrørende denne integrationsordning i folkeskolen, der blev iværksat med virkning fra skoleåret 1994-95.
IA har gennem alle årene med ildhu og stort engagement deltaget i de mange debatter, der har været omkring folkeskolen med henblik på, at vi derved har villet skabe de bedste betingelser for vore børns skolegang; samtidig med, at vi hver gang har ytret vort syn om, hvor vigtigt det er at bevare en enhedsskole, der skaber rammerne for et ensartet skolegang, uanset hvor i landet man nu engang er bosat.
Vort syn i denne henseende fastholder IA fortsat med ufor-mindsket styrke.
I forbindelse med det emne vi har til debat idag, er det for IA derfor også naturligt, at man giver sig tid til at skue tilbage i årene for at præcisere følgende.
I forbindelse med Landstingets efterårssamling i 1990 blev den nugældende folkeskoleforordning vedtaget. Forinden havde der siden 1986 været en omfattende debat i samfundet bl.a. med interessede for skolen, en stor debat der gik under mottoet - fremtidens skole.
Da den nye folkeskoleforordning som nævnt blev vedtaget i 1990 vedtog man samtidig, at der skulle være en overgangsordning for så vidt angår det nye forslag; nemlig integrationsundervisning af børn med hvert sit sprogmæssige baggrund, idet det blev fastslået at denne først skulle iværksættes for den årgang af børn, der skulle starte deres skolegang fra efteråret 1994.
Den mellemliggende periode skulle så bruges til forsøgsvirksom-hed, forberedelse af lærerne samt til produktion af de nødvendige undervisningsmateriale, hvilket Landstinget betingede sig først skulle være tid til.
Da landstinget på sin første samling 1994 mødtes skete der imidlertig det mærkelige, at Atassut fik kolde fødder og lige pludselig begyndte at tale, at der skulle være en særordning for Nuuk. Også selv om partiet jo oprindeligt i 1990 havde været med til at vedtage integrationsundervisningen.
Dette blev dog afslået af det dengang bestående flertal af IA samt Siumut, idet disse anså det som vigtigt at bevare den grønlandske enhedsskole, hvor alle blev undervist ens, uanset hvor man nu i landet er bosat.
Siumut sagde bl.a. som en væsentlig begrundelse for denne af-visning i 1994 - og jeg citerer - at der ikke sker forskels-behandling af børn på baggrund af herkomst. Sagt med andre ord - ingen racediskrimination.
Børnene og de voksne lever sammen i respekt, at børn der har forskellig baggrund og sprog har tæt kontakt med hinanden sprogligt og kulturelt. Og at de er i tæt kontakt med hinanden udvider deres horisont. Og ikke mindst for at forhindre at negative følelser overfor hinanden opstår, som efter erfaringerne opstod når børnene blev undervist adskilt. Og som erfaringerne viser kan bortelimineres ved integreret undervis-ning - citat slut.
På samme tidspunkt, d.v.s. 1990, sagde vi fra IA som meget væ-sentligt - og jeg citerer igen - Den omtalte integrationsord-ning er ikke nogen nyhed for mange skoler herhjemme. I bygde-skolerne, hvor de dansksprogede normalt er af få antal, har ordningen eksisteret fra tidernes morgen; men allerede fra omkring 1980 har integrationsordningen været praktiseret i flere byskoler med held.
Den aktuelle verdensorden med de store folkevandringer bør ikke være ukendt for nogen. Netop de nuværende skolesøgende børn vil i deres voksenliv være de borgere i samfund af alle slags folkeslag, som vandrer på tværs af landegrænserne.
Det er derfor vigtigt, at vore børns mulighed for fælleskab i børnehaver og skolen, trods sprogforskellene bliver vurderet mere som et priviligium, som de har fået som en medfødt gave.
Som en fortsættelse præciserer vi følgende i 1994. Efter IA's viden besidder mennesker opvokset i veltilrettelagte flerspro-gede omgivelser netop de egenskaber som skaber et harmonisk samfund - citat slut.
Det var således meget klare standpunkter, der kom fra både IA samt Siumut i 1994 omkring integrationsordningerne. Da Atassut imidlertid som nævnt rystede på bukserne sidste år, sluttede det daværende medlem af Issittup Partiia sig til dette syns-punkt; mens Akulliit Partiiat stemte sammen med IA og Siumut for at afvise kravet.
Derved var vejen således banet for, at integrationsundervisning af børn med forskellig sprogmæssig baggrund kunne på begyndes som planlagt for det første klasse børn, der skulle starte skoleundervisningen i august måned 1994.
Som sagt så gjort planen bliver ført ud i livet i sin oprindelige form og integrationsordningen var en realitet fra og med skoleåret 1994/95.
Det har været nødvendigt for IA at skue tilbage også mens vi behandler denne redegørelse, skyldes ene og alene at grundlaget for hele ordningen samt disse redegørelser nu øjensynligt er smuldret, hvilket som bekendt skete da Siumut og Atassut som led i deres samarbejdsaftale omkring landsstyrekoalisionen blev enige om, at der for Nuuk ikke skulle finde integrationsunder-visning sted, som man oprindeligt havde haft til hensigt, at ville gøre.
Dette skete efter at børnene i et helt undervisningsår havde været i integrerede klasser ved at man ikraftsatte Hjemmesty-rets bekendtgørelse nr. 12 af 23. maj 1995 med virkning for skoleåret 1995/96.
Denne har således bevirket, at de børn der er i Nuuk var begyndt som klassekammerater i integrerede klasser sidste år, nu skulle deles og der er nu således rene dansksprogede klasser i de såkaldte modtageklasser. Mens at rene grønlandsksprogede børn blev henvist til egen klasse for sig.
Da forældrene til de rent dansksprogede børn i Nuuk fik en valgmulighed med hensyn til om de ville have deres børn i de grønlandske klasser eller ej, så skete der det, at største-parten af forældrekredsen til de rent dansksprogede børn valgte modtageklasserne, hvilket ikke kom som nogen overraskelse.
Derimod kom det som en stor skuffende overraskelse for; ikke alene de grønlandske børn; men i lige så høj grad for disses forældre, at de tætte bånd og kontakter der i et helt år var blevet oparbejdet mellem de grønlandske som danske børn - også såvel sprogligt som på anden vis var etableret - som lyn fra en klar himmel nu var revet bort.
Revet bort var også børnenes oparbejdede respekt for hinanden gennem hele det år de fik mulighed for at være klassekammerater. Og det hele blev således spildt alene på grund af en politisk indgået studehandel.
Alt dette skete lige pludselig uden skelen til, at man som nævnt mange år forinden netop havde haft en storstilet debat omkring denne kommende ordning og altimens at forældrene havde vænnet sig til nyordningen.
Selv om dette direkte ikke kan ses i denne foreløbige redegørelse vedrørende integrationen i folkeskolen, så fornemmer man ved læsning heraf, at der både er en forbeholden-hed og en vis skepsis, eftersom de oprindelige planer omkring en mere dybtgående undersøgelse af forholdene i Nuuk og som Landstinget specielt havde ønsket blev undersøgt nærmere, nu synes mere afdæmpede og at der er blevet grebet forstyrrende ind i denne proces.
Det er for IA dybt godnat, at konstatere at man overhovedet og forinden at man har fået opfyldt ønsket om årlige redegørelser om integrationsundervisningen, som også Siumut og Atassut gik ind for i 1990 sammen med Landstinget, at se at hele grundlaget for det grundige undersøgelser m.v. synes godt på vej til at falde fra hinanden. Blot fordi, at disse to partier indleder et Landsstyresamarbejde og laver en særordning for Nuuk.
Antalsmæssigt er de rent dansksprogede i Nuuk i disse år i til-bagegang som i resten af landet, hvilket er en påmindelse værd, når talen går på at det hensigtsmæssige i, at det så skulle være absolut nødvendigt med disse specialundersøgelser, der synes at ødelægge grundlaget i samme takt som demografien selv siger det modsatte.
IA ser det derfor også som en naturlig ting, at afkræve et svar på, om der virkelig er grundlag for at bruge mellem 1,5 og 2,1 mill. kr. årligt på disse undersøgelser ind til 1997. Eftersom fakta jo er, at der rent faktisk ikke længere er en reel inte-greret undervisningsaktivitet for så vidt angår Nuuk, samtidig med at vi som nævnt er vidende om, at antallet af rent dansk-sprogede for hele landet som sådan er i tilbagegang.
Men når dette er sagt, så må vi fra IA fortsat fastholde, at der dog finder en forskning og udviklingsarbejde sted indenfor sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen. Hvilket man jo også peger på som stadig nødvendigt i redegørelsen.
Med henvisning til de foregående bemærkninger, mener vi dog, at dette burde kunne lade sig gøre, uden at vi årligt skal bruge et sted mellem 1,5 og 2,1 mill. kr. En del af disse midler kan med fordel bruges til andre mere fornuftige tiltag, hvor man uden tvivl vil betakke sig for tilbuddet eksempelvis på socialrådgiveruddannelsen eller indenfor sundhedsvæsenet til gavn for ventelistepatienterne.
Med disse bemærkninger; men beriget med den viden yderligere, at man i en håndevending kan skrotte nok så gode tiltag og beriget om, at enhedsskolen nok ikke længere er ens for alle længere. Og hvor man bærer fællesbyrder tager IA denne fore-løbige redegørelse til efterretning.
Vi skal dog til slut klart præcisere, at ansvaret herfor ikke kan klandres de ansatte samt embedsmænd, eftersom ansvaret alene kan påklæbes politisk ansvarlige, der stik imod al fornuft kan skrinlægge nok så gode tiltag, som børnene ellers havde glæde af.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Ved forårssamlingen i 1994 drøftede Landstinget integration i folkeskolen og besluttede denne gang iværksættelse af en for-søgsundervisning, idet det var flertallet, der besluttede det. Ved samme tid så ytrede Landstinget et ønske om løbende ori-entering om udviklingen.
Akulliit Partiiat erfarer, at arbejdet forløber planmæssigt og ligeledes at det her på den første runde af dataindsamlingen er så godt som gennemført. Så er det alligevel for tidligt, at udtale sig om resultaterne. Vi noterer os, at der ikke på nuværende tidspunkt kan fremlægges resultater af arbejdet.
Og tager til orientering at planlægningen og iværksættelsen af projekterne i dette skoleår er tilendebragt.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet, så har vi gennemgået den første redegø-relse med interesse. Vi er godt tilfredse med ordningen om at Landstinget ved hvert efterår indtil sagen er færdigbehandlet, får en orientering.
Derfor venter jeg med glæde til den færdige redegørelse på et senere tidspunkt, bliver fremlagt, hvorfor jeg til den tid også vil kommentere den.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Konrad
Steenholdt, Landsstyremedlem, Atassut:
Først vil jeg gerne sige tak, fordi som før nævnt så skal vi lave en redegørelse hvert år. Nærværende redegørelse er den første og jeg kan bemærke, at samtlige er tilfredse med den fremlæggelse, der er sket. Det er heller ikke så mærkeligt, idet det har været en politisk ønske om, at vi ved den ændring der er, der har politikerne ønsket om at følge med i forløbet.
Hvorfor denne undersøgelse er den første af den art.
Det kan godt være, at det har været et omfattende stykke arbejde; men det fremgår af arbejdet, at der også er forskning med i arbejdet. Vi glæder os til hvordan de næste resultater vil være.
Jeg har bemærket, at Siumuts ordfører har brugt nogen glade nyheder og har bemærket at samtlige ordførere også fra Atassuts ordfører, at man ved sådan en ordning er tilfreds. Ligesom man er tilfreds med de bilag, der er taget med i redegørelsen. Ligesom Kandidatforbindet og Akulliit Partiiats ordfører; der har jeg bemærket, at man er glad for at den form som selve arbejdet pågår.
IA har være inde på - det er selvfølgelig på sin plads, at de kigger tilbage og vurdere det man før har taget beslutninger om; men i det politiske arbejde så må vi også huske på, at ideerne bliver gennemført; men når vi får nye ideer, så må vi ligge kursen om. Og det er det, der er sket.
Men lad mig sige, at for mig er det glædeligt, at man hidtil så har man over hele kysten været tilfredse med den ordning og det går godt.
Men før jeg kommer til Nuuk, så skal jeg sige, at når man integrerer børn med forskellige sprog, så må man ikke glemme, at lærerne også skal videreuddannes. De midler, som IA har været inde på, 5,5 mill. kr., de bliver brugt også til at lærerne bliver dygtiggjort, idet vi må bruge 1,3 mill. kr. til lærerkurser og 650.000 kr. til de ønsker, der er blevet givet udtrykt om; nemlig til forskning og også udviklingsarbejde.
Det er helt nødvendigt, at lærerne til stadighed bliver videre-udviklet og videreuddannet. Det har vi set på fra direktoratets side. Det er rigtigt nok, at vi under valgkampen, kun for Nuuks vedkommende også fra Siumuts side har gået ind for, at lave nogen modtageklasser. Der bør man se på Nuuk som et helt specielt.
Det er der ikke behov for andre steder rundt på kysten. Nemlig det at lave modtageklasser. Men for Nuuks vedkommende, så er denne ordning ikke noget problem længere. Vi har været i dialog med forældregruppen og fortalt dem om selve hensigten nogmed modtageklasser.
Det har været sådan, at når der er blandede ægtepar, hvor den ene er dansksproget og den anden er grønlandsksproget. Det har været et problem for børn af disse blandede ægtepar. Men med den oplysningskampagne, der har været ført i Nuuk kommune, så er man kommet over dette problem.
Ved sådan en ordning, så må man også huske på, at børn i modtageklasserne, de har også et ansvar med at skulle lære det andet sprog. Man må også huske på, at vi i maj måned under mødet havde en redegørelse om uddannelse og under min redegørelse, så vil vi også prøve på at bruge det samme system indenfor GU og erhvervsskolen således at de i løbet af en treårig periode, bliver de dansksprogede elever undervist i grønlandsk, således at de også går op til eksamen 3 år efter.
Ganske vist er det de små elever vi her snakker om; men selve den tanke og princippet i det er stadigvæk under udvikling.
Jeg kan med glæde udtrykke at vi i løbet af de sidste tyve år, der har man i de arktiske lande haft mulighed for at ministrene for uddannelse haft mulighed for at holde møde. Og det er sket med forskellige delegater.
Det er folk fra Alaska, Canada og Norge og i samarbejde med dem, så har arbejdet pågået.
Med hensyn til etableringen af modtageklasserne, så har vi haft udgangspunkt i de erfaringer, der er sket i løbet af de sidste tyve år, hvorfor den ordning er blevet indført her i Nuuk kommune.
Jeg kan se, at de andre landes erfaringer, som vi har fået fra de andre lande. Dem har vi brugt. Vi er kun tosprogede; men i vores samarbejdspartnere, der er det mange flere sprog, der bliver brugt. Og det er fra de erfaringer vi har fået fra dem, som vi på den måde udnytter.
Derfor er det også glædeligt, at vi i større omfang ikke har nogen større problemer. Derfor mener jeg, at vi bør være stolte over det også med hensyn til, at vi lærermæssigt er så godt dækket ind i Grønland, at vi med grønlandske medarbejdere kan køre denne ordning.
Jeg vil ikke gøre det længere - klokken er jo mange; men jeg vil ikke skjule min glæde over, at denne redegørelse har fået så gode karakterer.
Som før sagt, det er den første undersøgelse, der bliver forelagt og det er ikke den sidste, fordi vi er forpligtiget i de kommende år, at skulle komme med endnu en redegørelse.
Til slut vil jeg gerne sige mange tak til partiernes ordførere. Fordi man som før nævnt har hilst denne redegørelse velkommen og tager deres opfordringer til efterretning.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Ja vi skal også ganske kort sige noget; men selvfølgelig er vi også glade for - med hensyn til de penge vi nævnte, at der kom en redegørelse omkring, hvordan de vil blive brugt.
Fordi finansloven er jo blevet uddelt til samtlige landstings-medlemmer og når man kigger på det, så kan man ikke sådan uden videre finde disse midler, de er blevet afsat til Ineri-saaviks og Pilersuiviks fælleskonto.
Derfor kan man ikke specifikt sige til hvilke formål de 1,9 mill. hvert år skal bruges til, hvilke undersøgelser i de kommende tre år.
Selvfølgelig finder vi det også vigtigt fra IA, at lærerne som vi også nævnte i vores indlæg, at det burde bruges til videreuddannelse af lærerne. Landsstyremedlemmet sagde, at det er 1,3 mill. kr. skal bruges til næste år og 600.000 kr. særskilt til forskning.
Her er der nok mange, der kan huske at måske størstedelen af midlerne ønskes anvendt til at opstarte integreret undervis-ning i Nuuk, fordi man nævnte at det var et problem og et kom-mende problem, at det så helt var nødvendigt at få undersøgt specielt forholdene i Nuuk. Men med hensyn til oprettelsen af de såkaldte modtageklasser, så er der ikke længere grundlag for, at de rent dansksprogede og de rent grønlandsk-sprogede bliver adskilt nu.
Sidste år, dem der ellers begyndte at gå i integreret klasse, nu er de som sagt blevet delt igen. Dem som er blevet anden klasse nu, de er delt til to modtageklasser og med hensyn til førsteklasserne i år, så er der også to modtageklasser, der er blevet oprettet.
Så vil jeg gerne spørge om man også har regnet med vedrørende klasse-lokalerne at man derigennem også får jo forhøjet disses antal.
Det harmonerer ikke med det, som vi har talt om sidste år, fordi vi talte om sidste år, at ved at oprette integrerede så kan man "lave nogle besparelser på klasselokaler".
Men nu er det jo så spildt igen, og hvor man så laver en ny ordning og får behov for flere klasselokaler her i Nuuk.
Til efterårssamlingen her så har et af medlemmerne fra Siumut specielt fremført dette problem med hensyn til, hvorfor man ikke opførte etape to i Kangillinnguit-skolen og kom med en særskilt forespørgsel om dette.
I og med at man oprettede modtageklasser har jo medført, at børnene ikke længere har rum til at blive undervist i.
Landsstyremedlemmet nævnte også at man ved sådan en ordning her i Nuuk, at måske størstedelen af forældrene ikke finder det som et problem med sådan nyordning med hensyn til modtageklasser. Men det er jo børnene man skal spørge, hvis man havde samtaler med børn og især med hensyn til dem, der har gået i integreret klasse sidste år og hvis man har snakket med dem og gerne vil forstå, hvad det er de gerne vil se.
Så kan man forstå, at børn er meget kede af det her i Nuuk.
Siumuts ordfører kom ind på en hel masse fordele ved, at man har sådan en integreret klasse og undervisning og en hel del fordele blev jo nævnt; men disse fordele gælder måske ikke her i Nuuk. De gælder kun måske langs kysten, fordi man ikke har oprettet modtageklasser langs kysten, fordi i Hjemmestyrets nye bekendtgørelse er det et krav om at såfremt der skal oprettes modtageklasser, så skal der være minimum 12 elever.
Men heldigvis er der også nogen kommuner her i landet, som vi har fået oplysninger for fra f.eks. Qaqortoq Kommune, så har der ellers været rent dansksprogede børn som skulle gå i skole, der er over 12 i antal. Qaqortoq Kommune har så ellers haft muligheden til denne bekendtgørelse, at man får oprettet modta-geklasse til de rent dansksprogede børn.
Men det kan være sådan, at man i 1994 under forårssamlingen da Atassut fik kolde fødder og da vi havde en omfattende debat, så udtalte Henrik Lund på vegne af Siumut og Henrik Lund er som bekendt, han bor nede i Qaqortoq og derfor er det også tvivlsomt at han har kunnet få sine kommunalbestyrelseskolleger påvirket om hvilken god udbytte denne ordning har overfor børnene.
Her i landet er det med hensyn til de rent dansksprogede sådan, at deres antal bliver formindsket og med det in mente, så er det lidt mærkeligt for os, at der skal gennemføres så omfattende undersøgelse. En del af disse midler kan med fordel bruges til andre tiltag, fordi vi er også vidende om, at man på folkeskolen - med hensyn til undervisningsmateriale, er langt bagud. Vi er ellers blevet orienteret om, at der er en masse materialer, som blot ligger klar til tryk og som bare ligger i Pileruiffik, fordi man ikke har midler til at få det trykt. Det er nok bedst, hvis man bruger disse midler til trykning af disse, tak.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger, Atassut:
Man har flere gange været inde på økonomi og det er meget mærkbart, at landstingets medlem Johan Lund Olsen blander flere forskellige ting sammen. Det er derfor jeg er kommet op på talerstolen, idet Johan Lund Olsen også har nævnt og siger, at politikkerne har ansvaret for det, der sker nu her i efteråret. Og at det ikke skal være embedsmænds ansvar. De forskellige informationer, som er kommet landstinget i hænde og bl.a. de informationer fra embedsmænd, er ikke altid helt korrekte. Derfor havde vi debatten sidste år, da dette punkt var på tale i 1994. Og da man i dag, kom ind på, at man ved sådan en ordning, får behov for flere klasselokaler, har det antal skoleelever, som Nuup Kommunia har fremsendt til Hjemmestyret, været korrekte, men de tal, der har været nævnt her i Hjemmestyret, har været færre og dermed har afstedkommet mangelen på klasselokalet. Det har sin baggrund i, at de tal, man har fået fra embedmænd, ikke har været korrekte, selvom Nuup Kommunia allerede dengang fremkom med det rigtige antal elever og dengang vi skulle indføre denne ordning, så blev forældrerepræsentanterne hørt, også Inuit Ataqatigiits partimedlemmer. Der sagde de også i Nuuk Kommunalbestyrelse, at sådan og sådan var det, men til trods for det, så tog landstinget en anden beslutning og det vil jeg ikke vende tilbage til. Allerede dengang vidste man, at forholdene i Nuuk er meget, meget forskellige i forhold til forholdene på kysten. Der blev nævnt, at dansksprogede elever i Qaqortoq var 12 og det er cirka 80 i Nuuk, og derfor er klassesammensætningen helt anderledes. Og alle disse ting belyser, at man allerede dengang, for Nuuks vedkommende og såfremt man skulle etablere en klasse på 12 elever og bruger 12 klasselokaler og såfremt man bevarede integrationen, så havde Nuuk behov for ekstra klasseværelser, nemlig 12, derudover 6 klasseværelser, hvilket bevirkede, at således antallet af behovet for klasseværelser var langt mindre og derfor blev de økonomiske midler, det blev der allerede nævnt, hvordan de forskellige midler skulle bruges. Nemlig også til lærerkurser med meget mere og det er uanset, om vi skal fastholde de ting, midlerne skal bruges til og det er helt nødvendigt, at lærerne videreuddannes.
Konrad Steenhold, landsstyremedlem, Atassut:
Først skal jeg udtale, at jeg fastholder som nødvendigt, at der her i Grønland sker en skolegang ved brug af to sprog, at der sker en forskning og landstinget har jo allerede taget beslutning, at man fra år til år m.h.t. de videnskabelige forskningsresultater, at man hører dem. Vi har allerede en forpligtelse til at yde midler dertil.
Når vi færdigbehandler finansloven for næste år, så mener jeg derfor ikke, at det er på sin plads, at vi her i aften siger, hvad man ellers burde bruge midlerne til, thi landstinget har allerede taget beslutning og taget resultaterne af disse undersøgelser årligt, og det er så den redegørelse, vi fremlægger.
Jeg har allerede nævnt hvilket formål det resterede beløb skal bruges til og til videre uddannelse af lærerne, derfor mener jeg ikke, det er korrekt, når der siges, at midlerne ellers burde bruges til andre formål. Men det er jo landstinget, der er den bestemmende.
Men jeg får selvfølgelig forskellige oplysninger fra mit direktorat i mit landsstyreområde.
Og de børn, som Johan Lund Olsen var inde på, har jeg ikke haft samtaler med. Jeg mener heller ikke, man skal fiske efter følelser her og man behøver ikke at bruge talerstolen her til den slags tale. Her har vi haft samtaler med forældre, der er interesseret i deres børns skolegang. Vi har jo forståelse for at bringe det på plads. Og jeg kan nu sige, at vi ingen problemer har i dag, hvilket er glædeligt og som Siumuts ordfører nævnte det også kort, at i og med, at man får ændret disse, så bliver forældrenes interesse øget om deres børns skolegang og få bragt det, der er ved at ske. Fordi for længe siden, er der kun kommet forældre til forældremøderne og denne ændring har medført, at forældrenes interesse er blevet forøget.
Vi skal udbygge skolerne i tæt samarbejde med forældrene og hvad der er sket af initiativer i Qaqortoq, der mener jeg ikke, det er på sin plads, at tilvejebringe det her.
Jeg har end ikke engang hørt dette.
Ved at kommunerne lovgivningsmæssigt har forpligtelse til at udforme deres egne undersøgelser. Det er så deres beslutninger, der skal danne grundlag for undervisningen. Det er heller ikke på sin plads, at vi herfra overordnet side prøver på at bestemme, for kommunerne ved allerede, hvilke opgaver de har.
Det er selvfølgelig nærliggende, men m.h.t. Agnethe Davidsens forespørgsel, så er vi her i salen blevet enige om og har haft forståelse for m.h.t. klasselokaleproblemerne, at få dem løst, dette er vi blevet enige om, og jeg har allerede pålagt mit direktorat i tæt samarbejde, at fremlægge forslag til de kommende år og til løsning af disse klasselokaleproblemer.
Men jeg kan ikke se, hvilket problem, vi har i dag på resten af kysten, så sker der integreret undervisning og vi hører kun noget glædeligt fra dem.
Men her i Nuuk med den ordning, man har her, der har jeg ikke hørt om noget dårligt, som skal medføre en ændring. Derfor mener jeg heller ikke, vi skal have omtvisteligheder om det, derfor m.h.t. 1996, så vil vi komme med en ny redegørelse og til den tid skal vi have vurderet, hvilken løsning, der skal tages m.h.t. folkeskolen i Grønland. For det er jo landstinget, der har vedtaget, at de årligt skal have en redegørelse, også m.h.t. at der eventuelt vil komme nogle ændringer, men alt fungerer jo tilfredsstillende. Og det har alle sagt, så vil jeg blot endnu engang sige tak.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Ja, og dermed er punkt nr. 18; årlig redegørelse vedrørende integration i folkeskolen m.v. færdigbehandlet og dermed er den åbne del af mødet færdig.
Og inden dørene lukkes, så har vi følgende punkter på dagsordenen i morgen; punkt 15; forslag til landstingsforordning om sygeplejerskernes autorisation og virke, punkt 6; forslag til landstingslov om støtte til politisk arbejde, punkt 37; foslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, punkt 38; forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Disse 4 punkter er 3. behandlinger og da partierne ikke er uenige om disse ting, så vil jeg gerne foreslå, at vi i morgen blot stemmer om det, uden at man kommer med yderligere bemærkninger, men det er selvfølgelig noget partierne selv bestemmer.
Og så er der punkt 12; forslag til landstingsforordning for 1996, landstingsfinanslov for 1996 og så endelig punkt 3; fastsættelse af tidspunktet for næste samling og så er der fredagsforespørgsler. Og såfremt der er udvalgsmøder, så er det medlemmerne selv, der skal holde øje med, hvornår de skal til møde og dermed er dørene lukket for resten af mødet.
Dagordens punktet sluttet.