|
Dagsordenens punkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder Knud Sørensen.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlemmet for Erhverv, trafik og forsyning:
Med fremlæggelsen af en omfattende infrastruktur-redegørelse ønsker Landsstyret at skabe grundlag for en til bundsgående politisk debat omkring den fremtidige udvikling på infrastruktur-området.
Her igennem skabet der grundlag for udarbejdelse af konkrete oplæg og tiltag med henblik på opfyldelse af erhvervslivets og befolkningens berettigede ønsker og krav til det infrastrukturelle ramme betingelser.
Det er Landsstyrets overordnede infrastruktur politiske målsætning at sikre befolkning og erhvervsliv, tilfredsstillende kommunikation, transport og forsyningsmuligheder, så godt effektivt som mulig, indenfor en diffeneret maksimalprissystem.
Dette er nødvendig forudsætning for at erhvervsudvikling og velfærd kan sikres i hele det grønlandske samfund.
Infrastruktur-redegørelsen er opbygget med generel indledning, samt kapikler for energiforsyning, persontrafik, godstransport og tele-kommunikation og informationssamfund.
Og der skal i det følgende redegøres for det væsentligste forhold, som der er behov for at tage op til nærmere drøftelse.
Redegørelsen på energi-området omfatter aktiviteterne indenfor el, varme og vandforsyning. Området er karaktereseret ved en stor grad af omkostningsmæssig ugennemsigtighed. Ligesom pris dannelsen indeholder en betydelig grad af krydssupsedering mellem det enkelte produkter og mellem forskellige geografiske områder.
Det fremgår af redegørelsen at der er meget store geografiske forskelle på omkostningerne ved fremskaffelse af el, varme og vand. Disse forskelle fremkommer dels naturgivende forudsætninger, men i betydelig udstrækning også som følger af allerede foretagne investeringer i forsyningsanlæg.
Det er ligeledes således at der fra Landskassen gives en række tilskud m.v., med henblik på sikring af forsyningen af el, varme og vand, såvel byer, som bygder.
Der er i redegørelsen opstillet detaljerede økonomiske oversigter til belystning af disse forhold med henblik på politisk stillingtagen til den fremtidige struktur i forbindelse hermed.
Problemstillingerne i forbindelse hermed kan kort formuleres på følgende måde.
Skal energi-forsyningen hvile i sig selv økonomisk, eller skal der fortsat være betydelige tilskud fra Landskassen i forbindelse hermed.
Skal energi-forsyningen i Grønland fortsat være basseret på ens priser over hele landet eller skal der ske en hel eller delvis tilpasning af priserne til de faktiske omkostninger.
Behandlingen af disse vitale forhold skal ses i såvel et erhvervsmæssigt som et velfærdsmæssigt perspektiv og vil være af væsentlige betydning for den fremtidge udvikling i det grønlandske samfund.
Det er Landsstyrets opfattelse at der på det erhvervsmæssige område nødvendigvis må ske en tilpasning af priser og leveringsbetingelser til de aktuelle omkostninger.
Hvorimod der for det almindelige private forbrug vil være hensigtmæssig at opretholde ens priser over hele landet.
Her igennem sikres der i forbindelse med erhvervsudvikling, sker en optimal udnyttelse af eksisterende og potentielle investeringer i energi-sektoren, samtidig med at befolkningens levevilkår på dette område ikke påvirkes i negativ retning.
Det er endvidere Landsstyrets opfattelse at der er behov for, at de enkelte forbrugere, såvel erhvervsmæssige, som private bebringes en forståelse for de betydelige resourcer, som det grønlandske samfund anvender i til energi-forsyningen.
Ud fra det foreliggende materiale og det ovennævnte anførte planlægger Landsstyret følgende tiltag.
Der iværksættes i 1996 en energispare-kampagne rettet mod såvel virksomheder som private. Kampagnen skal specielt rettes mod reduktioner i overflydige varme og vandforbrug, samt energistyring.
Med virkning fra 1997 etableres en ny takst-struktur for el, vand og varme, der afspejler det faktiske omkostninger ved frembringelsen, idet taksterne for almindelige forbrugere dog forbliver ens over hele landet, ligsom der for erhvervsmæssig forbrug indføres maksimal-priser.
Senest i år 2002 skal energi-forsyningen hvile i sig selv økonomisk, således at alle Nikissiorfiit=s aktiviteter og investeringer dækkes gennem forbrugernes betalinger for vand og varme. Samtidig hermed skal der ske en løbende reduktioner i prisen som forbrugerne for ydelserne.
Redegørelsen på persontrafik-området koncentrerer sig omkring luftfart-politik og mulighederne for udbygning Nuuk Lufthavn til atlant-trafik.
Udenfor disse hovedområder behandles øvrige forhold i forbindelse med persontrafik mere oversigtsmæssig. Grundlaget herfor er dels at forhåndnævnt 7 regionale landingsbaner og skibspassagertrafikken, medfører en række ændringer, som der skal tages stilling til over den kommende år.
Den nuværende persontrafik-struktur er etableret på grundlag af den i 1991 udarbejdede betænkning om Grønlands fremtidige trafik-struktur.
Redegørelsen ligger op til en princeppielt debat omkring hele persontrafikområdet.
Problemstillingerne i forbindelse hermed kan kort formuleres på følgende måde.
Skal persontrafikken i det væsentlige hvile i sig selv økonomisk, eller skal der fortsat ydes det nuværende meget betydelige tilskud fra Landskassen i forbindelse hermed.
I hvilket omfang skal der ske liberalesering af trafiksystemerne og med deraf følgende muligheder for konkurrence.
Hvorledes skal lufthavns- og landingsbanestrukturen udvikles, herunder udviklingen i forbindelse med lufthavnen i Nuuk. Dette forhold skal også ses i sammenhæng med mulighederne for fastholdelse af et tostrengede persontrafik-system basseret på skibe og fly.
Det er Landsstyrets opfattelse at igangsætningen af anlægsarbejderne på landingsbanerne skal følges op med en ændring af de eksisterende supsidier ordninger i passagertrafikken, på en sådan måde at Landskassen ophører med at betale tilskud til to forskellige transport-former der på samme strækninger kokurrerer om de samme passager.
Ovennævnte forhold er af væsentlige betydning for omkostnings-strukturen i det grønlandske samfund og er dermed for den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling i øvrigt.
Det er Landsstyrets opfattelse at der må ske en væsentlige rationalisering af aktiviteterne på persontrafik-området. En sådan rationalisering er en nødvendig forudsætning for at reducere Landskassens omkostninger i forbindesle med persontrafikken.
Der er ligedeles Landsstyrets opfattelse udbygningen af det regionale landingsbaner medfører behov for vurdering af den samledes trafikstruktur, herunder skibstrafik og strukturen i forbindelse med atlanttrafikken.
En liberalisering af lufttrafikken må blive en væsentlige element i forbindelse hermed. Ud fra det foreliggende materiale og i det ovenførte betrakninger planlægger Landsstyret følgende tiltag.
Der gennemgøres frem til efterårssamlingen 1996 et udrydningsarbejde med henblik på at opstille et beslutningsgrundlag omkring den fremtidige trafikstruktur, herunder strukturen i bygdetrafikken.
Herunder vurderes en omlægning af skibstrafiksystemet fra et fuldt landsdækkende transporttilbud til de områder hvor skibstransport bedst findes egnet eller hvor der måtte findes et kommercielt
markedsgrundlag, f.eks. regional besejling eller oplevelsesbetinget turistsejlads.
Med virkning begyndende i 1997 etableres der nye serviceaftaler med KNI-Pilersuisoq og Grønlandsfly med henblik på at reducere det offentlige subcidier til både fly og skibssystemet, hvor de konkurerer om de samme passagerer.
Der udarbejdes i løbet af 1996 konkrete økonomiske og strukturmæssige oplæg vedr. lufthavns-strukturer og etablering af en atlantlufthavn i Nuuk.
Der udarbejdes en konkret oplæg incl. en konkret handlingsplan for en hel eller delvis liberalisering af lufttrafikken intern i Grønland og til og fra Grønland.
På godstrafikområdet redegøres der for det foreløbige resultater i forbindelse med etableringen af Royal Arctic Line og gennemførelse af containereseringen. Ligeledes redegøres der oversigtsmæssigt for forholdende i forbindelse med godstransport til bygderne.
Redegørelsen ligger med udgangspunkt i det endtil nu opnåede rusultater og til en debat om de fremtidige tilpasninger på godstransportområdet, herunder speciel udvikling i relation til bygder og yderdistrikter.
Og problemerne i forbindelse hermed kan kort formuleres på følgende måde.
Hvordan kan den overordnede godstrafik struktur ensplaceres i en større international sammenhæng herunder ensplaceringen af Royal Arctic Line=s strukturelt og ejermæssig.
Hvorledes kan der ske en samordning mellem den overordnede trafikstruktur og trafikken til bygder og yderdistrikter, således at der kan opnås en tilfredsstillende service, indenfor fastlagte økonomiske rammer.
Disse forhold er væsentlige for såvel den erhvervsmæssige udvikling generelt, som for udviklingen af bygder og yderdistrikter.
Det er Landsstyrets opfattelse at der igennem det genemførte omlægninger af den overordnede trafikstruktur er etableret en god basis for et effektivt godstransportsystem, men der er tilbage står en række problemer i forbindelse hermed, for det første er kapacitetsudnyttelsen i det etablerede system for lav, ligesom det særlige fordele ved containereseringen langt fra udnyttes optimalt.
Herudover er der ikke etableret bæredygtige løsninger i forbindelse med transport til og fra bygder og yderdistrikter.
På dette grundlag og ud fra det foreliggende materiale planlægger Landsstyret følgende tiltag.
Der skal opstilles en konkret handlingsplan for rationalesering af godstransporten til bygder og yderdistrikter, samt samkøringen af disse aktiviteter med den overordnede godstransport.
Handlingsplanen skal foreligge inden af udgangen af 1996 og udarbejdes i tæt samarbejde med KNI-Pilersuisoq.
Bestræbelserne på at enplacere Royal Arctic Line=s aktiviteter i en større international sammenhæng fortsættes.
Omkostningerne i Royal Arctic Line tilpasses gennem rationalisering m.v. ved det nuværende takster opnåedelige indtægtsgrundlag, eventuelt kan der gennemføres privateseringer af disse af aktiviteter i land.
Godstransporten til og fra bygder og yderdistrikter skal ses i sammenhæng med persontrafikken, og oprettelse af enprissystemet i vareforsyningen. Der gennemføres i den forbindelse et udredningsarbejde inden udgangen af 1996.
Som bekendt blev den nettostyrede virksomhed Tele-Attaveqatit omdannet til et aktieselskab med virkning fra den 1. Januar 1994.
Dette forhold enebærer at beslutningskompetance- og ledelsesansvar er entydigt placeret gennem aktieselskabslovens bestemmelser. Samtidig hermed er den offentlige indflydelse sikret gennem det politisk fastsatte koncesionsbestemmelser, herunder skal tele-taksterne og takstpolitikken fortsat godkendes af Landsstyret.
Samtidig med denne juridiske, økonomiske omdannelse er der gennemført en omfattende teknisk omlægning indenfor tele, idet der er indført digitalteknik i stedet for den tidligere anvendte analogteknik.
På tele-området redegøres for den tekniske og økonomiske udvikling i Tele, og der opstilles en række visioner for det fremtidige anvendelser af tele-teknikken
Det er Landsstyrets opfattelse at omdannelsen af Tele-virksomheden til et aktieselskab har været vellykket og at der her igennem er etableret en effektiv og velfunkerende virksomhed.
Dette forhold ændrer imidlertid ikke ved at Teles koncesionsforhold og monopol-situation løbende må vurderes ud fra et bredt samfundsmæssigt perspektiv.
Den centrale problemstilling på tele-kommunikationsområdet og informationsteknologi området er derfor den fremtidige anvendelse af de tekniske muligheder der er til rådighed.
Det er Landsstyrets opfattelse at den hensigtmæssige anvendelse af informationsteknologien bliver af meget væsentlige betydning for den fremtidige udvikling af det grønlandske samfund.
Informationsteknologien er i disse år præget af en rivende udvikling som på en økonomisk forsvarlig grundlag giver mulighed for nytænkning af anvendelsen heraf.
På grund af landets store udstrækning og spredte befolkning vil der være specielt værdifuld for udvikling af det grønlandske samfund at udnytte informationsteknologiens muligheder fuldt ud.
På dette grundlag og ud fra det forelæggende materiale planlægger Landsstyret følgende konkrete tiltag.
Der nedsættes allerede inden årsskiftet en IT-strategi gruppe, gruppens opgave er at formulere et oplæg til Landsstyrets overordnede informationsteknologipolitik.
Formålet med arbejdet er at sikre at det grønlandske samfund er i front m.h.t. anvendelse af alle aspekter af informationsteknologien. Der skal etableres pilot-projekter indenfor folkeskolen, handelsskolerne og gymnasierne med anvendelse den nyeste EDB-teknik i undervisningen og med lærere der har speciel viden og er egnede til at varetage denne undervisning.
Der skal gøres forsøg med anvendelse af informationsteknologi til fjern-undervisning og i forbindelse med fjern-diaknodisering indenfor sundhedssektoren.
Anvendelse af internet til generelle informationsformidling og privat erhvervsmæssig kommunikation skal gøres en naturlig del af den grønlandske hverdag.
Som det er fremgået af det hidtil sagte at der på infrastruktur-området en meget lang række problemstillinger og dermed også muligheder for en forbedring af det nuværenden stade.
Det er Landsstyrets opfattelse at der nu skal arbejdes særdeles aktiv for at udnytte det foreliggende muligheder for at ændre infrastruktur-planlægningen og dermed på sigt infrastrukturen overalt af den grønlandske samfund.
Det er samtidig Landsstyrets opfattelse at disse ændringer skal gennemføres på en afbalancerede måde til gavn for så vel erhvervsudviklingen, som det enkelte menneske og under hensyntagen til en afbalanceret udvikling i såvel byer, som yderdistrikter og bygder.
En udvikling og effektivesering på infrastruktur-området er af væsentlig betydning for den samlede erhvervsudvikling i den grønlandske samfund.
En hensigtmæssig og effektiv infrastruktur er således af væsentlig betydning for sikring af Landsstyrets overordnede målsætning om at sikre det størst mulige vedvarende udbytte af fiskeriet, samtidig med at fiskeri-erhvervet sikres et eksistensgrundlag også i situationer hvor verdensmarkedsprisen falder.
For turisterhvervet er det ligeledes af en væsentlige betydning af infrastrukturen i alle dens aspekter er velfunkerende, således at der til turisterne kan ydes en god service indenfor fornuftige økonomiske rammer.
På tilsvarende måde er en velfunkerende infrastruktur medvirkende til at fremme efterforskningsaktiviteterne på råstof-området.
Med disse ord vil jeg overlade infrastruktur-redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motszfeldt, Siumut.
Inden jeg går i gang med ordføretalen da vil jeg bemærke at dette emne vedrører det daglige liv i det grønlandske samfund, som vil have en stor betydning frem over.
Landsstyrets fremlæggelse af infrastruktur-redegørlsen er et knudepunkt for mange omfattende data-punkter eller debat-punktet. Det er et dabat-oplæg hvor der skal tages stilling til relavante punkter på kortere og længere sigt, det vil vende tilbage i forbindelse med afslutningen.
Indenfor dette EDB forsyningen, persontrafik, godstrafik, tele-kommunikation og inflationssamfundet blev gennemgået samlet, det fremgår tydeligt at behandlingen af alle disse områder har til formål at finde det billigste og bedste driftløsning for at opnå det mest gunstige forhold for samfundet og den erhvervdrivende sektor.
Med hensyn til energiforsyningen er det blivet sagt, hvad angår el, varme og vandforsyning, så er det stadig i enkelte steder hvor det reelle tal er utydelige og at dette skyldes krydssubstedering ved forskelllige lokaliteter.
Til dels på baggrund af dette vil man fra Landsstyrets side kunne danne den fremtidige målsætning mere præcis og sikkert.
Selvom man med hensyn til energiforsyningen har bestemt at man gerne vil opnå en rentabel niveau, så kan ma ikke komme udenom, at vi som samfund sammen må bære denne fælles byrde med hensyn til ensprissystemet og for at det erhvervsfremmende muligheder kan forbedres.
Landsstyret mener, og jeg citerer, Aat der på det erhvervsmæssige område nødvendigvis må ske en tilpasning af priser og leveringsbetingelser til de aktuelle omkostninger, hvorimod der for de
almindelige private forbrug vil være hensigtmæssigt at opretholde enspriser over hele landet@ citat slut.
På baggrund af dette er vi enig med følgende målsætning, at der fra 1997 bliver indført enspriser på el, vand og varme, på grundlag af udgifterne, relateret til forsuning af disse, men vi mener at der skal være en maksimumspris for det private erhvervsdrivende.
Vi mener at denne igangsættelse er nødvendig m.h.t. en udligning mellem priser og udgifter på energiforsynings-området, for at opnå en mere rentabelt drift af disse.
Med hensyn til persontrafikken, bør det bemærkes at der i redegørelsen er fokuseret på flytrafik-politikken og eventuelt forlængelse af Nuuk Lufthavn i særdeleshed.
Med hensyn til den persontratik som vedrører transport af passagerer mellem byer, bygder, kan man vist ikke komme udenom at skulle regne at man også i fremtiden må give form for støtte til dette via Landskassen, p.g.a. f. eks. vort lands store geografiske spredning, dårlige vejr o.s.v.
Det klare billede af denne situation vil sikkert fremkomme i sammenhæng med udviklingen og anlæggelsen af de nye lufthavne. Når disse står klar vil man også kunne få klare oplystninger om hvor meget Landskassens støtte egentlig består af, og i forbindelse med at der vil opstå en mere konkurrenceprægede flytrafik, er dette uden tvivl være resultatet, hvilket også være mulig at se hvor stor omkostninger der er involdværet i de samfundskrævede opgaver.
I forbindelse med nedsættelse af udgifter og omkostningerne på trafik-området mener vi at dette bør resultere i billigere service og et hurtigere befordring til og fra bestemmelsessteder for passagerne.
Vi mener at der ikke må være større problemmer m.h.t. de ruter som er basseret på erhvervs og konkurrence-prægede principper. Og med hensyn til de ruter, hvor der ikke er en hel stort persontrafik, mener vi at man ved hjælp af selvlicitationer kan opnås en styring af priser og offentlige tilskud. På dette område støtter vi tanken om en nye luftfartspolitik m.h.t. flytrafikken,
dette vil også resultere i at det vil være mulig at få overblik over hvor stor tilskud der egentlig er tale om for det enkelte ruter.
I forbindelse med det bør man være forsigtig med uden videre at sammenligne os selv med andre som f.eks. det meget flytrafikante Canada. F. eks. fremgår det også af redegørelsen at der på dette område faktisk flyves billigere. Dette er fordi at der her er tale om fastvingede fly, som er billigere.
Hvis man regner Trafikdirektoratets beregninger efter, fremgår det, hvis man regner ud fra afstand og brug af maskintype, at priserne her i landet er billigere.
I forhold til den beregning og hvis man skulle følge det canadiske prisniveau, så er priserne ikke særlige forskellige, dette kan også vises hvis man tager canadiske kilometerpris på ruten Nuuk - Eqaluit - Montreal og i forhold til ruten til København med SAS eller Grønlandsfly.
Med hensyn til skibstrafikken med skibe og mindre både fra og til byer og bygder, som i dag foretages med fartøjer som ikke længere er egnede og som bør moderneseres, bør Direktoratet for Trafik til foråret fremglægge en beslutningsdokument til Landstinget. Et velfunderet trafikplan, så vi på den måde til efteråret har et godt grundlag for at tage en beslutning. En sådan fremstilling til foråret har rejsebureauerne, Grønlandsfly, Turistforeningerne, hotellerne o.s.v.. også brug for deres egne planlægning.
På dette område er det vigtigt at Grønlandsfly og KNI- medarbejderne fremlægger noget konkret til foråret.
Det hidtidige arbejde indenfor alle de forskellige arbejdsgruppe og udvalg m.h.t. fly og skibstrafikken, bør konkreteseres.
Det er på sin rette plads at tage stilling til det økonomiske og flytrafiksmæssige forhold for en kommende atlantlufthavn i Nuuk. Der er i Landsstyrets hidtidige redegørelse ikke taget højde for en nedlæggelse af Kangerlussuaq Lufthavnen, hvis Nuuk får sådan en lufthavn.
Redegørelsen vedr. Nuuk=s fremtidige lufthavn danner ifølge vores overbevisning et godt grundlag for en sådan undersøgelse, da Landsstyret planlægger en fremlæggelse af vedr. Nuuk lufthavn.
Med hensyn til bedre service til passagerne i Island bør der foretages en forsigtig og velovervejet undersøgelse af hvilket konsekvenser rejsernes længde, fragt og postforsendelserne, om vi selv indpasses i islæningenes rejseplanlægning og at servicen for transitpassagerer til resten af landet fastholdes o.s.v.
Fra Siumut=s side vil vi sikre at atlantlufthavnen i Nuuk ikke resulterer i ringere standard på beflyvningen af resten af landet.
Fordi vi mener at en ordning med hensyn til Nuuk ikke skal bringe lavere serviceniveau omkring forholdende for besflyvningen i resten af landet. Men vi ved også at Nuuk by ikke bliver mindre og bliver det heller ikke i fremtiden, i fremtiden vil størstedelen af aktiviteterne stadig foregå i vor hovedstad.
Det kan derfor heller ikke være nogen overraskelse at Nuuk Kommunalbestyrelse og erhvervsdrivende i samarbejde er begyndt på planlægningen af en forlængelse af Nuuk=s Lufthavn, hvor at de planlægger at fremlægge en fuldbyrdet betænkning til november.
De har fremsat et statusredegørelse til os alle, hvor det fremgår at de planlægger en forlængelse af lufthavnen uden støtte fra Landskassen. Dette samarbejde mellem kommunen og de erhvervsdrivende er meget interessant og ved den videre debat omkring dette emne, bør deres betænkninger inkluderes.
Med atlantlufthavnen vil Grønlandsfly=s fremtid selvfølgelig blive berørt og det er bestyrelsen klar over og man kan ikke komme uden om at en event. nedlæggelse af Kangerlussuaq også indgår i Grønlandsfly=s overvejelser. Tiden er kostbar også for Nuuk Lufthavn, men det vigtigste er at finde en løsning, som er til størst gavn for vort land og for flertallet af befolkningen.
Den teknologiske omlægning fra det tidligere system til en container-systemet er samtidig en overgang til en mere kapitalkrævende teknologi.
Foruden den offentlige finansiering, udbygning containerhavne for ca. 130 mio. kr., har Royal Arctic Line i dag aktiver for 700 mio. kr., primært i form af nye skibe og containere. Når skibene er fuldt lastede med gods har dette en god indvirkning i økonomien, men modsat er det vanskeligere at skille sig af med omkostningerne i takt med vigende godsmængde og dermed faldende indtægter. Vi betaler i dag ti procent mindre end vi gjorde i det gamle system, men dette og emnet om hvor tit atlantfragtskibet skal sejle og ud fra at bestyrelsen i Royal Arctic Line er klar over, og hvilket Landsstyret også har meldt.
Fra Siumut er det med glæde, at vi noterer at uddannelsesplanlægningen i Royal Arctic Line forløber godt og her har vi fået at vide, at man regner med også at kunne supplere med færdiguddannede skibsassistenter fra og med i år. Der blev sagt, at der er ca. 40 elever igang lige i øjeblikket.
Og jeg skal gå over til telekommunikation. Vedrørende afsnittet om telekommunikation og informationssamfundet skal vi fra Siumut udtale, at vi er glade for, at der er kommet en så grundig redegørelse om tingenes tilstand. Vi er fra Siumut glade for, at Landsstyret har forståelse for, at der er behov for at nedsætte en arbejdsgruppe der skal afdække forhold i forbindelse med det grønlandske samfunds overgang til at være et informationssamfund.
Arbjedsgruppen får til opgave at komme med indstillinger til hvordan kommunikationsforholdene skal tilrettelægges i fremtiden. Siumut finder det vigtigt, at arbejdsgruppen kommer med resultater så betids som muligt, hvorfor vi stiller forslag om, at arbejdet skal være tilendebragt pr. 1. januar 1997. Allerede i dag sker der i hjemmestyreadministrationen en betydelig udvikling indenfor kommunikationssystemerne. Det er nu tiden til at vi udvider det til at omfatte hele samfundet.
Digitaliseringen af radiokæden er ved at være afsluttet og således får vi de nødvendige net som vi kan anvende i forbindelse med overgangen til at være et informationssamfund. I dag bliver der foretaget forsøg i Tele med Internet ved deltagelse af virksomheder og privatpersoner. Når disse forsøg er afsluttet vil vi kunne danne os et overblik over, hvilke ydelser der vil være mest behov for, og med udgangspunkt i dette vil der kunne ske prisfastsættelser. Fra Siumut finder vi det afgørende nødvendigt, at priserne kommer på så et lavt niveau som muligt.
Der har i lang tid været mulighed for at komme i kontakt med omverdenen via computernet, men det har alligevel ikke været tilstrækkeligt på grund af alt for høje priser. Med andre ord, en forudsætning for overgangen til at være et informationssamfund bør være, at vi er med til at sørge for at, priserne kommer på et så lavt et niveau som muligt. Fra Siumut=s side er vi glade for at priserne til kommukation stadig bliver mindre og mindre, men vi er dog opmærksomme på, at der er en nedre grænse.
Vi er opmærksomme på, at der er en nedre grænse for prisfastsættelse som følge af at, vi har et lille befolkningsgrundlag og at denne grænse nødvendigvis må ligge højere i forhold til niveauet i andre lande med større befolkningsgrundlag.
At Tele i dag drives med et ensprissystem betyder ikke nødvendigvis at den drives med overskud i alle dele af landet. Ligesom i Grønlandsfly bærer hele samfundet udgifterne i forbindelse med ensprissystemet. Derfor er tiden ikke kommet til at, man tilbyder private at drive Teles ydelser, men Siumut mener at, det kan overvejes at enkelte udstyr som Tele i dag har eneret på kan tilbydes, således at, alle får mulighed for at købe dem. Siumut finder det beklageligt, at der i redegørelsen ikke er medtaget en status omkring brugen af edb i Grønland.
I forbindelse med overgangen til at være et informationssamfund, er det nødvendigt at der sker en udvikling indenfor edb-området. I den forbindelse kan Siumut ikke acceptere overvejelserne om kun at anvende Q-Data i hjemmestyreadministrationen. Vi mener at, der bør ske en kovending således at, alle får mulighed for at anvende Q-Data ved at omdanne den til et aktieselskab. I forbindelse med overgangen til at blive et informationssamfund er det nødvendigt at, der er edb-net som kan anvendes af alle. Siumut mener, at det er nødvendigt at udbygge Q-Data ellers skal vi til at opbygge et nyt edb-net fra grunden af med det resultat, at der bliver anvendt unødigt mange penge. Derfor agter vi, at stille forslag om at Q-Data bliver omdannet til et aktieselskab med virkning fra 1997.
Det er en vigtig redegørelse vedrørende infrastrukturen som landsstyret i dag har præsenteret for landstinget. På det tunge infrastrukturområde er der tillige nogle meget interessante og spændende analyser af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel og brugerbetaling. Der er ikke tvivl om, at netop infrastrukturen er selve livsnerven i vort samfund. Infrastrukturen er det system der giver os el, vand og varme i erhvervslivet og i husholdningerne. Infrastrukturen er det system som giver os mad, tøj, boliger, både, biler o.s.v., på et moderne internationalt niveau. Infrastrukturen er det system som gør det muligt at eksportere vores produkter. Infrastrukturen er det system der sikrer en ligeligt fordeling af levestandard og velfærd i vort udstrakte land.
Infrastrukturen er det system som binder vort land sammen. Infrastrukturen er det system som binder os sammen med vor omverden. Infrastrukturen er det system som skal skabe grundlaget for fremtidens økonomiske vækst.
Det er meget tilfredstillende og inspirerende for den politiske debat at, landsstyret i redegørelsen har valgt at, beskrive hvordan systemet faktisk kører i energiforsyningen, i transportsystemet og i telekommunikationen. Derfor er det rigtigt, når landsstyret fokuserer så stærkt på om, brugerbetalingen i infrastrukturen nu også er skruet rigtigt sammen. For infrastrukturen er ikke alene livsnerven i vort samfund, det er også nøgle til at skabe den udvikling og vækst vi alle ønsker. Vi må erkende at, vi ikke kan blive et konkurrencedygtigt samfund uden en effektiv og billig infrastruktur. Det gælder for hele erhvervslivet, men ikke mindst vores eksportproduktion og vores hjemmemarkedsproduktion. Og uden en god infrastruktur, virker det ikke troværdigt at, satse på turismen og mineraludvinding som fremtidens bærende erhverv.
Derfor må vi meget nøje overveje hvordan fremtidens infrastruktur skal være. Skal infrastrukturen være et erhvervspolitisk redskab for lavere omkostninger og økonomisk vækst? Skal infrastrukturen være et socialpolitisk redskab hvor brugerbetalingen i energi, transport og kommunikation holdes nede for at, styrke befolkningens realindkomster? Skal infrastrukturen være et fordelingspolitisk redskab hvor vi bruger ensprissystemet til, at indfri vore mål og krav om solidaritet med de omkostningstunge dele af vort land? Det ville være rart om man kunne svare ja til alle tre spørgsmål og således slå tre fluer i et smæk, men landsstyrets infrastrukturredegørelse viser at, så nemt er det ikke. Det er tilsyneladende erhvervspolitikken og den økonomiske vækst der har trukket det korteste strå, når vi ser på systemet i udbud, efterspørgsel og brugerbetaling i vores infrastruktur som en helhed.
Der foregår en meget stor og meget uigennemsigtig omfordeling af indtægter og udgifter mellem de forskellige egne af landet. Typisk betaler befolkningen og erhvervslivet i de store byer en overpris på infrastrukturydelserne for at dække gabet mellem omkostninger og brugerbetalinger i resten af landet.
Der foregår en tilsvarende stor og uigennemsigtig omfordeling af indtægter og udgifter mellem forskellige infrastrukturydelser. F.eks. betaler elkunderne en overpris til at dække underskuddet i vand og varmeforsyningen. Flykunderne betaler en overprid for at dække en del af underskuddet i helikoptertrafikken. Kunderne i atlantfragten betaler en overpris for at dække underskuddet i den interne fragt. Kunderne i olieforsyningen betaler en overpris på olie og benzin for at dække underskuddet vareforsyning, skibspassagertrafik o.s.v. i KNI-Pilersuisoq A/S. Jeg kunne nævne flere eksempler, men lad det ligge. Derudover foregår der en betydelig omfordeling af Landskassens skatte- og afgiftsindtægter fra de økonomisk stærke dele landet til de økonomisk svage kraft af, de bevillinger til underskudsdækning og prisdæmpende tilskud i bl.a. energi og transportsektoren som vi kan se i Finansloven. Sådan er forholdene i dag.
Vi bruger infrastrukturen til, at omfordele meget store beløb på kryds og tværs, mellem rig og fattig, mellem de forskellige dele af landet og mellem de forskellige typer af ydelser. Der er tale om beløb hver eneste år som langt overgår beløbene i de forskellige udligningsordninger. Når vi fra Siumuts side fremhæver disse som et problem, er det fordi vi reelt foretager en meget stor men skjult beskatning af erhvervslivet i visse dele af landet for at tilgodese socialpolitiske og fordelingspolitiske hensyn i andre dele af landet.
Vi skaber et kunstig højt omkostningsniveau for erhvervslivet i de dele af landet der her det bedste erhvervs- og erhvervsudviklingsmuligheder for at bevare et kunstig lavprisniveau. Vi skaber også selv en barriere for den økonomiske vækst og udviklingen. Der er for os at se ingen tvivl om at, vi må fastholde en politik hvor de bredeste skuldre også må bære de tungeste byrder. Det er en hjørnesten i Siumuts politik så vi kan bevare samfundssolidariteten, på tværs af de geografiske forskelle og mellem de stærke og svage grupper i samfundet.
Imidlertid viser landsstyrets redegørelse at, stive ensprissystemer og lukkede økonomiske kdredsløb indenfor de store infrastrukturvirksomheder på mange måder er en dårlig medicin. For det første, sker der en meget stor omfordeling af økonomiske midler uden at vi i landstinget reelt har forholdt os til om det er sådan vi vil føre fordelingspolitik. For det andet, er der så mange gynger og karruseller i systemet at, det bliver uigennemskueligt, hvad der er den reelle omkostning ved de enkelte infrastrukturydelser. For det tredje, bliver det uigennemskueligt hvornår vi betaler for lidt, for meget eller måske lige netop den rigtige pris når vi benytter infrastrukturen. Og endelig for det fjerde, kan vi se at, foretager en skjult beskatning af erhvervslivets omkostninger for at løse socialfordelingspolitiske mål.
Vi vil foreslå landstinget at, landsstyret anmodes om, at arbejde videre med infrastrukturen med det udgangspunkt at, infrastrukturen skal være et instrument i erhvervspolitikken og den økonomiske vækst. Derfor må der skabes gennemskuelighed i takststrukturen, prissætningen i virksomhederne og skal afspejle omkostningerne ved levering af ydelserne. Til gengæld må det være landstingets og landsstyrets ansvar at, beslutte hvor og hvordan der skal ydes prisdæmpende tilskud til de forskellige infrastrukturydelser, når vi behandler finanslovsforslaget.
Landsstyret har peget på at, det f. eks. kan ske ved at indføre maksimalprisordninger istedet for ensprisordninger, således at, prisen på en konkret ydelse svarer til de reelle omkostninger, uanset hvor i landet man bor. Til gengæld bliver vores opgave som politiske beslutningstagere at, fastsætte en øvre grænse for hvad vi fordelingspolitisk vil acceptere i hensynet til vore lavindkomstgrupper og i hensynet til de geografisk vanskeligt stillede dele af landet. Det vil naturligvis kræve at, forskellen mellem den omkostningsbestemte pris og maksimalprisen udlignes ved tilskud direkte på Finansloven. På den måde kan vi skabe gennemskuelighed i fordelingspolitikken og omkostningsægte priser i energi- og transportsektoren. Samtidig kan vi komme udover den indirekte beskatning af erhverv og produktion i de dele af landet, hvor omkostningsniveauet er lavest og på denne måde styrke erhvervslivets udviklingsmuligheder markant.
For Siumut er målet i erhvervspolitikken helt klart at, den økonomiske vækst skal være til gavn for alle og til gavn for fremtiden. Det sker kun ved at, vi gør kagen større, ikke ved at slås om hvem der får den største stykke.
Disse bemærkninger har vi fra Siumut.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Det har været en fornøjelse at læse denne her fremlagte infrastruktur-redegørelse.
Der ganske vist ikke så mange nye tanker i redegørelsen. Det meste der fremlægges har ude i det pulserende samfundsliv været drøftet igen og igen igennem de sidste 10-15 år. Men nu er ideerne plukket ud af samfundsdebatten, de er blevet løftet op, stykket sammen og fornuften er blevet åbenbaret.
Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning fortjener anerkendelse for forarbejdet til denne redegørelse.
Det første der skal fremhæves. Det er det varslede farvel til ensprissystemet for el, vand og varme. Ensprissystemet skal afløses af omkosningsægte priser for erhvervslivet og maksimalpriser hvor det er nødvendigt. Samtidig med at ensprissystemet skal bevares, for såvidt angår det private forbrug. Denne omlægning i prissætningen vil for alvor bane vejen for opblomstringen i det private erhvervsliv.
Det fremgår af infrastruktur-redegørelsen at, der ligger et uløst problem i Nukissiorfiit=s produktion af fjernvarme. Beregnet ud fra det gældende takster, er det næsten en halv gange dyrere at opvarme med fjernvarme end ved elvarme og privat oliefyr.
Også fremgår det tilmed af redegørelsen at, den faktiske udgift ved produktion af fjernvarme er langt over 500 kr. pr. megawatt. Det betyder at, fjernvarmen er næsten dobbelt så dyr som varme fra et almindeligt oliefyr. Forklaringen kan være, at Nukissiorfiit er bleven pålagt en alt for store gældsbyrde til landskassen ved overtagelsen af fjernvarmeværket. Forklaringen kan også være, at produktion af fjernvarme foregår under store unødvendige ekstraomkostninger. Under alle omstændigheder er det et problem som må tages op og løses. De familer og institutioner der er henvist til fjernvarme bliver behandlet helt urimeligt.
Infrastruktur-redegørelsen giver et klart billede af fremtidens trafiksystem. Vi skal bort fra det to-strengede trafiksystem hvor skibstrafikken og flytrafikken ligger og slås om de samme få passagerer. Planen er, at der for eftertiden skal flyves mellem de planlagte landingsbaner. I resten af landet skal den fri konkurrence, uden tilskud afgøre om der skal flyves eller sejles. Tilskud fra Landskassen skal kun ydes i de områder af landet og i de perioder af året hvor trafikken ikke kan drives lønsomt til rimelige priser.
Infrastruktur-redegørelsen baner vejen for en privatisering af skibspassagertrafikken. Det ligger lige for at, man såvel i Sydgrønland som i Diskobugten med fordele vil kunne overlade passagersejladsen til private rederier i fri konkurrence. I denne sammenhæng bør man vurdere om, der forskellige steder i landet vil have fornuft i at sprænge kanaler til lettelse for skibstrafikken. Som f.eks.,ved Itilliarsuk sydøst for Qaqortoq, hvor Storisen i perioder stopper al sejlads.
Nu hvor anlæg af syv regionale landingsbaner er lagt på faste rammer, er det passende at vende blikket videre frem. I infrastruktur-redegørelsen, tages der for alvor hul på debatten om en atlantlufthavn i Nuuk. Og det store projekt af landingsbaner på 1800 meter ser fornuftigt ud. Det er her på sin plads at minde om vore tre store lufthavne Pituffik, Kangerlussuaq og Narsarsuaq er anlagt som amerikanske militære lufthavne. Skulle vi i dag anlægge tre atlantlufthavne, vil det næsten uden diskussion ligge placeret ved Qaqortoq Sydgrønland, Nuuk i Midtgrønland og Ilulissat i Diskobugten. Det er den retning vi skal bevæge os. Som atlantlufthavnene ligger nu, er de en daglig unødvendigt ekstraudgift.
I infrastruktur-redegørelsen stilles tal op, trækkes fra og lægges sammen. Desværre hentes tallene kun fra trafiksystemet. Hvad koster det i Nuuk, hvad tabes der i Kangerlussuaq o.s.v. Men der er en verden udenfor trafiksystemet, og det er den verden som trafiksystemet skal betjene. Anlægget af en atlantlufthavn i Nuuk, er betingelsen for at Nuuk kan udvikle sig til en livskraftigt erhvervscenter og et økonomisk lokomotiv for resten af Grønland. Spørgsmålet skal ikke være, hvorfor skal Nuuk have atlantlufthavn, når det har så mange ting i forvejen. Spørgsmålet skal være, hvorfor skal Nuuk have lov at dalle rundt på vågeblus, når byen faktisk kan rustes op og gøre gavn for føden.
Næste skridt på vejen er, en udbygning af Ilulissat lufthavn til atlanttrafik. Turismen i Diskobugten er så oplagt en udviklingsmulighed, at man i et svagt øjeblik kunne overveje at tage en del af pengene fra Greenland Tourism og give dem som tilskud til anlæggelsen af en atlantlufthavn i Ilulissat. Det ville åbne for en strøm af turister.
Lige så visionær er redegørelsen når det gælder takstsystemet indenfor el, vand og varme og omlægningen af trafiksystemet. Lige så hudløs er redegørelsen i sin blot.....
af problemerne med omlægningen af godstranporten fra stykgods til containertrafikken.
Det er langt fra gået som forventet, og et af resultaterne kender vi. J. Lauritzen sprang fra som samarbejdspartner og vi måtte købe dem ud af Royal Arctic Line. Man kan undre sig over at Royal Arctic Line har været så følsom over for faldet i godsmængder til Grønland og stigende godsmængder fra Grønland. Royal Arctic Line og containeriseringen er endnu et af alt for mange kostbare eksempler på planer og ideer der pustes op til begejstring af dyre konsulenter for hurtig at miste luften og den indskudte kapital i mødet med den grå kontante dagligdag.
Den praktiske omlægning af godstrafikken er nu stort set gennemført og det knap så begejstrede fremtidsudsigter der ridses op i redegørelsen, de virker troværdige og acceptable. Tilbage står en tilvænning og tilpasning hos brugerne af det nye system og der forestår en nødvendig omlægning af godsforsyningen til bygder og yderdistrikter.
Der foregår i disse år en eksplosiv udviklingen indenfor telekommunikation og datatransmission, og her er Grønland i fuld højde med udviklingen. Vi har et veludbygget landsdækkende telenet og vi står velforberedt over for den videre udvikling. Vi har meget høje teletakster og de kan forklares ved landets udstrækning og klima der stiller særlige krav til det tekniske udstyr. Forklaringen må ikke blive en sovepude. Teletaksterne skal sænkes i årene fremover og her der er udviklingen med os. Dels, er vi ved at færdiggøre en digitalisering af telenettet og har dermed lagt en stor overgang til investering bag os. Dels, er telemarkedet og datamarkedet karakteriseret ved konstant faldende priser. Dette prisfald kan forventes at fortsætte i årene fremover, og det kan udmøntes i lavere takster for tele og datakommunikation.
Landsstyret har ......... nedsættelse af en arbejdsgruppe der skal formulere landets politik på tele og dataområdet. Rigtigt sammensat vil sådan en arbejdsgruppe kunne sikre at, det i højere grad bliver os der styrer udviklingen på tele og dataområdet og ikke teleudviklingen der kommer til at styre os.
Med disse bemærkninger skal vi takke for en redegørelse der gør op med gammel vanetænkning og introducerer en række nye tanker og forslag til en forbedring af Grønlands infrastruktur.
Kuupik Klesit, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Der er ganske naturligt at, der samler sig stor interesse om infrastrukturredegørelsen og mange har ønsker om at gøre sig gældende ud fra deres egne interesser. Det er jo klart at, infrastrukturen har afgørende indflydelse på vores hverdag, især her i vort land som er så langstrakt og som bosætningsmæssigt er så spredt, har infrastrukturen karakter som stor betydning.
Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at, alle i landet hvorend de måtte være boende bør have lige adgang til kommunikation, transport og forsyningsmulighederne. Lige så vigtigt er det at, der er stor grad af solidaritet ved fastsættelse af priserne for de offentlige ydelser. Hermed har vi i princippet besvaret det spørgsmål som landsstyret efterlyser. Hovedtemaet i spørgsmålet var jo netop om, man skulle gå væk fra enhedspricippet ved de offentlige ydelsers prisfastsættelse. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi klart udtrykke at, vi stadig fastholder princippet om solidaritet ved fastsættelserne af de offentlige ydelser hvorend man befinder sig i landet.
Vi er overbevidste om, at der vil være uoverskuelige konsekvenser hvis man går væk fra enhedsprincippet. Som eksempel skal vi blot nævne decentraliseringsbestræbelserne. I disse år hvor vi er ved at gennemføre store og vigtige omlægninger indenfor infrastrukturområdet, skal vi sætte blik på bakspejlet som medansvarlige for denne politik, må vi konstatere at, kun en del af vore målsætninger er nået. Med udgangspunkt i disse forhold og eftersom den økonomiske udvikling har nået en betænkelig stade, må man nødvendigvis være tilbageholdene med store og nye projekter, og koncentrere sig om færdiggørelsen af de igangværende projekter.
Den store redegørelse har mange interessante aspekter der er sat spørgsmål ved de mange tiltag som er under udarbejdelse og der er peget på muligheder for omstruktureringer. Men man bør også sige at, der ikke er den store interesser for yderligere omstruktureringer fra landsstyrets side.
Ved gennemgangen af energiforsyningen lægges der stor vægt på prissættelsen af el, vand og varme i de forskellige egne af landet. Endvidere ønskes stadig billiggørelse af energisalget til erhvervssiden og de private producenter. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at prisfastsættelsen stadig bør være ens over hele landet. Skal man støtte erhvervsudviklingen, bør man ikke favorisere særlige egne i landet. Man har jo eksempelvis gennemført prisnedsættelser for Royal Greenland=s fabrikker. Det er jo heller ikke beboeren i Ittoqqortoormiut, Upernavik og Kangaatsiaq som er skyld i at, produktion af el og vand er så forskellige. For at fremme erhvervsudviklingen i nævnte byer, må vi støtte og foretage prisnedsættelser. Vi mener at, prisnedsættelserne bør spredes ud til befolkningen samtidig med bestræbelserne på nedsættelse af energipriserne til produktionsvirksomheder. Det er jo således at, energipriser har stor indflydelse på det almindelige private forbrug, men for værende virksomheder i Grønland har det mindre indflydelse.
Vi støtter fuldt ud bestræbelserne på energisparekampagne. Det ville ikke kunne få indflydelse på det privat forbrug men vil også kunne formindske importen af olie og dermed også formindske vort bidrag til forureningen, og endelig vil det kunne medvirke til at udskyde nogle investeringer i renovering og kapacitetsforøgelse på elværkerne.
Vi har i rapporten lagt mærke til at, det registrede tab på varmeleningerne er meget stort, visse steder helt op på 30 procent. Det bør der rettes op på ved at, udbedre ledningsnettet ved at, isolere boligerne og derudover animere til sparsommelighed.
Vedrørende vandforsyningen kan det på side 8 i rapporten ses, at man i Qaanaaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut udnytter hele produktionskapaciteten. Specielt vedrørende Illoqqortoormiut skal vi spørge om, hvilket planer der er for vandforsyningsområdet. Vi har i forbindelse med finanslovsdebatten være inde på mulighederne for at etablere flere vandkraftværker og udtrykt vores grundliggende synspunkter der. Etableringen af vandkraftværker må altid anses som en god investeringsmulighed, og man kan i forbindelse med infrastrukturrapporten spørge, hvilke af de påpegede muligheder der vil være mest lønsomt at investere.
Med hensyn til trafik skal vi fra Inuit Ataqatigiit først understrege at, vi er godt tilfredse med princippet om, at uanset hvor man bor i Grønland, har mindst en ugentlig mulighed for at rejse. Vi mener at, dette princip bør fastholdes i planlægningen af den fremtidige trafikstruktur. Der bliver i rapporten gjort meget ud af muligheden for at udbygge Nuuk Lufthavn til det der kaldes Nuuk Atlantic Airport. Med reference til ovenstående bemærkninger vedrørende energiforsyningen, kunne man stille vandkraftværker og Nuuk Atlantic Airport op mod hinanden og spørge, skal vi prioritere en udbygning af Nuuk Lufthavn til en pris på 570 mio.kr., eller skal vi bygge en vandkraftværk som kan forsyne Narsaq og Qaqortoq til en pris på 196 mio.kr..
Det er enhver bekendt at, Inuit Ataqatigiit prioriterede de syv planlagte regionale landingsbaner højere end en udbygning af Nuuk Lufthavn og at, vi indtil da bør afholde os fra andre højtflyvende planer. Vi bør sikre os at, de syv landingsbaner kan færdiggøres. Bl.a. udtalelserne fra statsministerens Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi, giver et fingerpeg om at, den store lufthavnsplan er genstand for modstridende interesser. Hvis lufthavnsbyggeriet bliver stoppet efter etableringen af de første 4 baner, vil der opstå en skævvridning af samfundet og befolkningen, og kapitalkoncentrationen i de største byer vil blive forstærket. Det kan Inuit Ataqatigiit ikke være med til.
På grundlag af ovenstående, forstår vi udmærket landsstyret når man på side 57 konkluderer således: ADet må på baggrund af det foreløbige resultater anbefales at, der ikke på nuværende tidspunkt tages yderligere skridt i den operative planlægning af en baneudvidelse til 1799 meter i Nuuk før der er gennemført en nærmere vurdering af dette og andre alternativer for en forbedring af den samlede service på atlanttrafikken.@ Inuit Ataqatigiit tilslutter sig denne konklusion fuldt ud.
Tanken om, at nedlægge Kangerlussuaq kan måske på baggrund af et øjebliksbillede være forståeligt, men der må her anlægges et bredere syn. For det første er det et faktum, at Kangerlussuaq uanset hvilken model man vælger i følge lovgivningen skal være tilgængelig som alternativ lufthavn. For det andet, man kan ikke lade håb om at økonomien udvikler sig sundt i Kangerlussuaq fra vi overtog ansvaret for lufthavnen for nogle år siden. Nu få år siden er driftsunderskuddet faldet fra over 70 mio.kr. til 24 mio.kr. i dag. Og der er forhåbninger om at, underskuddet bliver endnu mindre. Vi skal heller ikke glemme at, der i statens bloktilskud er indeholdt et beløb på 60 mio.kr. til driften af Kangerlussuaq.
Med hensyn til udenrigstrafikken finder vi landsstyrets forskellige ideer interessante. I den forbindelse skal vi påpege de begrænsninger som aktieandelsammensætninger sætter. Den danske stat har før tilkendegivet at, 25 procent af aktierne kunne overdrages og sælges til Grønland. Derved vil en del af kompetencen overgå til grønlandsk side. Disse andele kan kan med fordele videresælges til eventuelle fremtidige samarbejdspartnere, eksempelvis til vore frænders flyselskab First Air i Canada eller til en anden side.
I redegørelsen konstateres det, at forsyningen og transportmulighederne til og fra bygderne ikke er tilfredstillende organiseret. Der peges dog på nogle aktuelle løsningsmuligheder. Inuit Ataqatigiit skal derfor anmode landsstyret om, at fremlægge veludbyggede strategier for løsning af problematikken.
Landstinget har bedt om en redegørelse omkring mulighederne for sammenslutning af de grønlandske trafikselskaber, og der.........hvor langt er man nået med denne undersøgelse.
De forgangne og meget positive estimater for den fremtidige godsbefordring har desværre kun haft en begrænset virkning. Målsætning om 30 procent=s reduktioner for fragtraterne er ikke slået igennem idet, der kun er opnået 10 procent=s reduktioner. Desværre er de andre forventede forbedringer indenfor godsbefragtningen heller ikke slåt igennem uagtet, at der gøres store bestræbelser for at forklare tilstandene må vi nok revurdere nyskabelsernes værdi. Nu er vi hundrede procent ejere af Royal Arctic Line, og under forårssamlingen fik landsstyret fuldmagt til at, undersøge mulighederne for salg af aktier til anden side. Vi har før foreslået at, landsstyret også undersøgte mulighederne for salg af aktier til Can Arctic. Vi ser gerne landsstyrets stillingtagen til forslaget.
Med hensyn til tele og informationssamfundet konstaterer vi at, forbedringerne indenfor telekommunikationen er forløbet tilfredstillende. Forbedringerne i et langstrakt og spredt beboet land som Grønland er tillidsvækkende og positive. Planerne og strategierne for det videre arbejde som er beskrevet på side 125, bør fortsætte, hvor det pointeres at fortsatte udbygning af telekommunikationssystemet er nødvendigt for den videre samfundsudvikling.
Den superhurtige indenfor informationsteknologien giver os mange muligheder. Vi hilser landsstyrets intentioner om befolkningens medleven i den videre debat velkommen. I den forbindelse må vi skæve lidt til begivenhederne og debatten i udlandet. Det er vigtigt, at notere sig den internationale diskussion om teknologiudviklingens indvirken på demokratiet. Debatten har udgangspunkt i, hvem der har adgang til teknologien og hvem der ikke har. Ligeledes er det ikke til at komme udenom, at informationsteknologien har medvirket til store koncentrationer af kapital og dermed også koncentration af magt. Vi har set hvordan informationsteknologien er istand til at påvirke meningsdannelsen hos befolkningen, hvor f.eks. Italiens Berlusconi en overgang blev præsident pr. tv. Microsoft=s ejer Bill Gate, er blevet verdens rigeste mand og Disney er ved at overtage hele underholdningsindustrien.
Mens mulighederne her er stadigvæk er begrænsede, må vi benytte muligheden for at styre udviklingen. Dette kan bedst ske ved at, tilbyde uddannelse og atter uddannelse. Uddannelserne må tilrettelægges så det er menneskene der styrer teknologien og ikke omvendt.
Vi skal til sidst sige at, grundig planlægning, styring og solidaritet bør være nøgleordet i den videre udvikling. Vi må tænke os godt om og benytte teknologien i demokratiseringsprocessen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har i Akulliit Partiiat med tilfredshed noteret os, at der nu i landsstyret er vilje til seriøst at tage énsprissystemet op til revision. Vi har jo som bekendt under drøftelse i forårsmådet 1995/8, KNI redegørelse bemærket følgende. Og jeg citerer bemærkningen: AHvad angår enhedspriser, så vil vi gerne bemærke at istedet for fastholdelse af enhedspriser så kunne man forestille sig at priserne i yderdistrikterne ikke må stige, men at de godt må falde andre steder. Er der grundlag for det, kan det jo nedsættes visse steder i bygder og yderdistrikter.@ Jeg citerer dem fordi, man i redegørelsen har taget disse ting ud fra denne betragtning og ikke kun Royal Arctic Line.
Det er Akulliit Partiiat=s opfattelse at, dette kun vil være starten på en mere omkostningsægte prisdannelse.
Systemet med maksimalpriser giver et øget tilskudsbehov, hvis maksimalpriserne fastlægges på et niveau, der svarer til de nuværende ens priser. Landsstyrets forslag om, at denne difference skal dækkes ved en forhøjelse af skattetrykket, er kun acceptabelt, såfremt dette betragtes som en midlertidig løsning. Det er Akulliit Partiiats opfattelse, at dette øgede tilskudsbehov over en årrække skal nedbringes, hvis dette ikke kan lade sig gøre ved rationaliseringer, så må maksimalpriserne nødvendigvis forhøjes, således at tilskudsbehovet formindskes.
M.h.t. fastlæggelse af forhold for de aktieselskaber, som nævnes i redegørelsen, så må vi understrege, at vi må respektere, at disse selskaber har en ansvarlig bestyrelse, som ledelsen af selskaberne referere til. Vi kan derfor ikke fra denne talerstol lige diktere, hvordan selskaberne skal drives. Vi kan fastlægge et forhandlingsmandat til Landsstyret, og Landsstyret kan herefter søge den ønskede politik gennemført gennem en forhandling med de involverede selskaber. Hvis vi fra denne talerstol ikke respekterer dette, så er selskaberne kun aktieselskaber af navn og ikke af gavn.
M.h.t. liberaliseringen og omtale af redegørelsen, nytten af dette begreb er forskelligt, for persontransporten og telekommunikationen.
Det er vores opfattelse, at påstanden om, at og jeg citerer, der er blevet nævnt og citat starter, Aden nødvendige kapacitetstilpasning til en ændrede efterspørgsel, vil i et deregulerede marked ikke forudsætte offentlige medfinansiering og nye initiativer vil ligeledes kunne gennemføres uden belastning af de offentlige budgetter@, citat slut.
Den nævnte påstand er fuldstændig udokumenteret, og desuden harmonerer anbefalingerne til en fremtidig Telepolitik ikke med dette synspunkt. I afsnit 5.4.3 argumenteres for, at Teles koncession ikke bør liberaliseres med argumenter, som man lige så godt kunne have brugt på transportsektoren. Desuden overvejes muligheden for en liberalisering af godstrafikken overhovedet ikke i redegørelsen. Vi mener i Akulliit Partiiat, at der må udarbejdes bedre beslutningsgrundlag på de økonomiske og servicemæssige konsekvenser af en liberalisering af de enkelte områder indenfor infrastrukturen, før disse kan overvejes.
Efter disse overordnede bemærkninger, vil vi nu behandle de enkelte del-områder, først energiforsyningen. Det er Akuliit Partiiats grundholdning, at energiforsyningen på længere sigt bør hvile i sig selv økonomisk. Vi mener dog i Akulliit Partiiat, dette ikke må virke dræbende i vor eksporterhverv, fiskeindustrien og turismevirksomheder kan nævnes her eller for importbegrænsende virksomheder, som f.eks. brug af el-varme fra vandkraftværket i Nuuk.
Vi har i Akulliit Partiiat noteret os, at el-priserne vil kunne nedsættes med 6,3%, hvis brændstofpriserne var mere omkostningsægte. Dette fortæller indirekte, at den merpris, som gives på brændstof i virkeligheden er et skjult tilskud til KNI Pilersuisoqs olieforsyning. Dette forhold vil vi gerne have belyst nærmere.
M.h.t. en energisparekampagne foreslår vi fra Akulliit Partiiat, at energibesparende tiltag både hos den almindelige forbruger og i erhvervslivet præmieres, eventuelt med direkte tilskud til investeringer eller i form af favorable skattefradrag i investeringens afskrivningsperiode.
Med de ovennævnte bemærkninger, kan vi tilslutte os de anbefalede tiltag.
Og nu til persontrafikken.
Vi finder i Akulliit Partiiat, at det er vigtigt, at behandle de beskrevne punkter hver for sig. Vi mener, det er farligt at sætte for mange tiltag i værk på een gang. Der er en reel risiko for at miste overblikket. Desuden vil de enkelte tiltag påvirke hinanden på en måde, som vi ikke helt vil kunne forudse, hvis de iværksættes sideløbende og ukoordinerede.
F.eks. vil det blive vanskeligt at overføre skibspassagere til flysystemet, på en sådan måde, at brugerbetalingen for de nuværende skibspassagere ikke stiger væsentligt, hvis en liberalisering af den interne trafik i Grønland påbegyndes.
I et liberaliseret marked, har vi ingen mulighed for at påvirke priserne. Netop kontrol med priserne vil være en væsentlig forudsætning for, at en overførsel af skibspassager til flysystemet kan virkeliggøres og såfremt det lykkedes, forudsætter det, at både Grønlandsfly og KNI Pilersuisoq har et godt samarbejde med hinanden. Og det er derfor vor opfattelse, at vi bør arbejde på, at overføre skibspassagere til flysystemet, før vi begynder at liberalisere lufttrafikken internt i Grønland. Hvis overførslen skal lykkedes, vil det kræve en stram koordinering imellem KNI Pilersuisoq og Grønlandsfly. Og denne koordinering vil blive meget vanskeliggjort af en liberalisering, idet de grundliggende forudsætninger for hele området ændres væsentligt, hvis der opstår en konkurrencesituation.
Derfor tror vi i Akulliit Partiiat, at en liberalisering af lufttrafikken internt i Grønland, først bør finde sted, når gennemførelsen er indetrængede system i det omfang, hvor det er økonomisk rentabelt kan visse dele eventuelt bibeholdes, er indført på en sådan måde, at de involverede selskaber Grønlandsfly og KNI Pilersuisoq har haft en rimelig periode til at tilpasse kapacitetsapparatet og investeringer, således at eventuelt merinvesteringer for at realisere de indetrængede trafiksystem over en årrække er blevet tilbagebetalt.
Vi anbefaler fra Akulliit Partiiats side, at Landsstyret tager højde for disse forhold i etableringen af nye serviceaftaler med KNI Pilersuisoq og Grønlandsfly. Vi mener dog, at en del af skibstrafikken kan bibeholdes, hvis det kan dokumenteres, at driften vil være økonomisk rentabelt.
Og m.h.t. Atlanttrafikken har vi følgende: vi mangler en redegørelse fra Landsstyret vedrørende konsekvenserne af aftalen mellem SAS og Grønlandsfly om flyvningen mellem Grønland og Danmark for at kunne vurdere strukturen i Atlantbeflyvningen. Der har bl.a. været en del debat om hvor vidt serviceniveauet har været tilfredsstillende for borgerne i Sydgrønland.
Det er vores opfattelse, at der stadig er et potentiale for at få en større indflydelse på Atlanttrafikkens afvikling. Vi vil derfor anbefale, at mulige alternativer undersøges med henblik på, at etablere et egentligt beslutningsoplæg, som kan effektures ved udgangen af den nuværende aftale mellem SAS og Grønlandsfly. Og vi vil anbefale, at følgende alternativer belyses og stilles op mod hinanden. For det første, et grønlandsk selskab etableres og konkurrere med SAS på flyvninger mellem Grønland og Danmark. Dette kunne eventuelt gøres ved at købe SAS=s aktier i Grønlandsfly og lade Grønlandsfly drive ruten mellem Grønland og Danmark.
For det andet, at der dannes et selskab, ejet af SAS og Hjemmestyret, som driver ruterne mellem Grønland og Danmark. Og som det tredje og sidste punkt, at Atlanttrafikken søges liberaliseret, før udløbet af SAS=s nuværende koncession.
Vi har i Akulliit Partiiat noteret os, at en liberalisering af Atlanttrafikken vil kræve en accept fra den danske stat, medens de to øvrige alternativer kan iværksættes under de nuværende betingelser.
Og nu til Atlantlufthavnen i Nuuk. Vi har i Akulliit Partiiat med interesse læst de foreløbige konklusioner i redegørelsen samt i den af Nuuk Kommunia nedsatte arbejdsgruppe. Vi vil på baggrund af disse resultater anbefale, at der udarbejdes et konkret beslutningsgrundlag, som tager højde for, at et mere indetrængende trafiksystem vil blive effektueret i de kommende år.
Og nu til godstransport. M.h.t. godstransporten mener vi i Akulliit Partiiat, at konsekvenserne af en ophævelse af ensprissystemet for Royal Arctic Line vil få betydning i positiv retning for selskabet og for samfundet. Og med denne bemærkning tager vi redegørelsen til efterretning.
Og m.h.t. Telekommunikationen, tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Det fremsatte spørgsmål i redegørelsen, vil jeg fra Kandidatforbundet besvare med følgende: for det første, formålet må være, at energiområdet for fremtiden kan drives på et økonomisk rentabelt grundlag, ved at man i den forbindelse udnytter naturens ressourcer samt m.h.t. større brug af forbrændingsanlæg, idet man igennem disse kan værne om miljøet mærkbart. En fortsættelse af de nuværende tilskudsordninger, kan ikke undgåes.
For det andet, et system med ens priser i forbindelse med energiområdet bør indgå som princip, såfremt vi skal tage udgangspunkt i solidariteten med andre, men på den anden side må man i forbindelse med at give de private en chance, skabe muligheder for, at de private kan opnå støtte m.h.t. el, vand og varme.
Det er på sin plads, at befolkningen i et samfund får ordentlig vished om energiforbrugets omfang, hvilket nok har været et behov.
Jeg er enig med Landsstyrets planer, idet det ikke er i modstrid med hensigten om billigere priser på el.
M.h.t. passagertransporten, er det selvfølgelig ønskeligt, at denne også kan drives på et økonomisk rentabelt grundlag, men man må i den forbindelse ikke glemme landets vidtstrækte omfang samt det lille befolkningstal.
Når de syv landingsbaner er etableret til den tid for sansynligvis 2 mia. kr., og tilfældet er, at turismen er mindre end forventet og udvindingen af råstoffer ikke er aktuelt til den tid, selvom det selvfølgelig ikke er ønskeligt, hvis trafikken ikke kunne afvikles på et økonomisk rentabelt grundlag.
M.h.t. tilskudsordningen, er det af afgørende betydning, hvorledes førnævnte forhold er, hvilket ikke kan forudses af nogen som helst, uanset hvor dygtig vedkommende udgiver sig for at være. Men det er mere sansynligt, at en udvidelse af de allerede eksisterende landingsbaner i Nuuk og Ilulissat vil være mere økonomisk.
Og i samme forbindelse, hermed at ændre driften af Kangerlussuaq og Narssarssuaq, men man må huske på, at tilskuddet til de ældre og handicappede vil være ufravigelig.
M.h.t. ændring af tranportformerne er passagergrundlaget og trafikvirksomhederne og antallet af disse, der har interesse i at drive deres virksomhed i Grønland af afgørende betydning.
M.h.t. rationalisering i passagertrafikken, er det vigtigt, at det nuværende
system ændres snarligt ved at etablere et samlet trafikselskab. Der er ingen tvivl om, at en ændring af det nuværende Atlantbeflyvning vil medføre en ændring af de nuværende planer af de nye landingsbaner.
Godstransporten er absolut ikke blandt de mest positive områder, vi kan råbe hurra for, det kan f.eks. Ikke være rigtigt, at det er nødvendigt, at en godstransport fra Qeqertarssuaq til Ilulissat skal ske via Narssaq. Den tidligere praksis i den forbindelse m.h.t. Diskobugten med at kunne anvende passagerskibene til også at omfatte godstransport, bør genoptages.
Telekommunikationen i dag sker med den mest moderne teknologi og i forbindelse med udviklingen af telekommunikationen i bygderne bør bankvirksomheden forbedres snarligt.
Med disse ord tager jeg redegørelsen til orientering, idet jeg håber, at man noterer sig mine bemærkninger ved vurderingen.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem, Siumut:
Tak. Det er muligt, det er nok med det ene ord. Det er naturligt, at når man skal fremlægge en redegørelse, der indeholder så mange spørgsmål, at man er spændt på udfaldet, og jeg vil gerne på Landsstyrets vegne takke partiordførerne for fremlæggelsen af den redegørelse, der indeholder så mange forskellige spørgsmål, og fremkomme med så interessante og støttende bemærkninger til fremlæggelsen.
Et meget omfattende, bliver det næste skridt, i og med, at de opremsede opgaver, at man skal i gang med at realisere de mange opgaver, der er nævnt i de kommende måneder, i de kommende år. Der vil med tidens løb dukke spørgsmål og redegørelser frem i forbindelse med det videre arbejde. Denne redegørelse dannede et principdebat omkring dette emne og det næste er tiltag, der skal resultere i at man realisere disse planer.
Jeg takker for partiordførernes bemærkninger. Fra Siumut, Jonathan Motzfeldt bemærkede for det første, at Grønlandsfly og KNI i samarbejde med Trafikdirektoratet kan med henblik på befordring af passager og gods skal lægge planer i samarbejde og at Landsstyret kommer med et oplæg og derefter her i Landstinget. Dette arbejde er igangsat. Og m.h.t. skibs- og passagertrafikken bliver afdækket i KNI, Trafikdirektoratet og Grønlandsfly og i den sammenhæng vil Landsstyret også komme med oplæg til Landstinget.
Flere af ordførerne kom ind på Atlantlufthavn i Nuuk. Tanken om forlængelse af Nuuk Lufthavn og ud fra hvor lang forlængelsen er, hvilke konsekvenser den vil have i det fremtidige lufttrafik. Jeg vil ikke komme med uddybende bemærkninger til det.
Og uden at komme nærmere ind på selskabsarbejdet her i Nuuk, der vil jeg blot sige, at Landsstyret varsler om, at muligheden for forlængelse af Nuuk Lufthavn og at Landsstyret vil i forbindelse med efterårssamlingen komme med et oplæg til Landstinget. Undersøgelserne pågår, vurderingerne pågår og det vil være det afgørende for beslutningen, hvilke økonomiske konsekvenser, det vil have for samfundet.
Ordførerne kom også ind på og støtter Landsstyrets planer om at nedsætte en samarbejdsgruppe omkring kommunikationen, dertil kan jeg oplyse, at Landsstyret i forbindelse med deres møder i morges har haft en positiv indstilling til, i de næste måneder vil arbejdsgruppen gå i gang med sit arbejde og vil aflevere overskrifter og andre retningslinier til Landsstyret og Landsstyret vil uden tvivl komme med en redegørelse omkring det og det videre arbejde omkring informationsteknologien, og hvilke tiltag, der skal til.
Atassuts ordfører Anders Nilsson vil jeg også takke, Akullit Partiordfører Bjarne Kreutzmann vil jeg selvfølgelig også sige tak til, men før jeg kommenterer det, vil jeg sige således, at nogen af ideerne måske ikke er helt nye, mens nogen er helt nye. En af de nye ting er, at de nuværende mål er nu fremlagt til Landstinget og bliver kommenteret af partierne.
Landsstyret vil nøje vurdere, om der er grundlag for at tage en beslutning omkring disse planer og nøje vurdere, om disse planer ville have en økonomisk gavnlig virkning, hvis de bliver realiseret. Det er en af de nye ting, som jeg synes, man skal lægge mærke til. Og det er noget nyt i forhold til de tidligere debatter, at vi nu har debatteret meget åbent de reelle fakta her i Landstinget. Der blev ikke sagt, at vi må passe på ikke at fremkomme de omkostningstunge områder, ellers bliver samfundet trætte af dem.
Mange af de ting, der er foretaget, er afdækket og resten vil også blive afdækket med tiden og især med hensyn til skibspassagertransporten til bygderne. Det vil i samarbejde med KNI Pilersuisoq blive beregnet nøje.
Fra Atassuts Anders Nilsson kom heldigvis ikke sådan helhjertet ind på, og det er, at Ilulissats lufthavn til den tid eventuelt kan forlænges, at man kan bruge en del af finansiering til Greentourism til forlængelse af lufthavnen i Ilulissat i og med, at der han ikke nævnte helhjertet, så vil jeg blot tage det, sådan som det blev sagt, fordi bevillingerne kommer nok til at ligge forskelligt. Og de turister, der kommer udefra, må vi også orientere om, hvor vort land ligger og hvordan naturforholdene er. Vi må lave en kampagne for turisterne, og det er ikke en billig arbejdsopgave, men det er Greenland Tourism=s arbejdsområde.
Selvfølgelig kan man kommentere Royal Arctic Line, sådan som man har lyst til, men i vores nuværende situation, så må vi kunne også klare og sige, nu har vi vores eget rederi med moderne skibe. Kajanlæggene er moderniseret med moderne tekniske udstyr og er udviklet. Vi skal heller ikke glemme, at der er etableret disse ting ved finansiering fremover. Containeriseringen, som er jo internationalt, har vi tage i brug. Med tiden vil vi også vænne os til brugen af disse containere og fragt- og godstransport ligger i en bølgedal. Lad os håbe, at det er tilfældet og håbe på, at det igen går opad og at vi positivt er indstillet på at udvikle erhvervene, der synes jeg, at vi ikke skal være så negative i vores vurdering om fremtiden.
Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist kom ind på Royal Arctic Line og kom med et spørgsmål, om der kan etableres samarbejde med Canarctic eller med andre. Det vil blive nøje vurderet efterfølgende. Vi skal have en samarbejdspartner inden for vort rederi og de skibe, vi har, og vi må også kunne udnytte den kapacitet, de har, i forbindelse med transport i forbindelse med sercisering, også over for udlandet. Inuit Ataqatigiit spurgte, om et trafikselskab og med henvisning til tidligere debatter i Landstinget. Jeg mener, at man i forbindelse med de mange vurderinger omkring godstransport og andre ting, vil blive medtaget. Det vil også blive medtaget i forbindelse med Landsstyrets melding om, hvilke stillingtagen, der er taget på dette område.
Inuit Ataqatigiit bemærkede også, at med hensyn til forlængelse af Nuuk Lufthavn med henvisning til mine tidligere bemærkninger. Der vil komme et oplæg fra Landsstyret senerehen. Og så vil jeg dog alligevel bemærke, at forlængelse af lufthavnen eller vandkraftværk. Vi må ikke sådan uden videre sidestille disse to ting. Det vigtigste for Landsstyret er, når det drejer sig om så store bevillinger, at de skal have gavnlig virkning for samfundsøkonomien og at de skal kunne drives rentabelt. Det er konsekvenserne for samfundet, der må være afgørende for, hvilke områder, der skal bevilges til, og det er Landsstyrets indstilling.
Med hensyn til fastsættelse af el- og varmepriserne, skal Landsstyret endnu engang understrege, at det ikke er vores hensigt at vi ikke vil ændre ensprissystemet omkring el, uanset hvor man bor i Grønland. Efter at have sat dette, så mener jeg, at hvis vi fortsætter de forhold, vi har i dag, så vil udviklingen ikke gå så hurtigt. Vi må vurdere tingene nøje. Der er flere, der har bemærket, at omkostningerne inden for energiforsyningen må vurderes nøje. Der er store omkostninger. Men vi må også erkende, at når vi taler om de offentligt ejede virksomheders drift, så plejer vi at komme med vores egen meninger. Vi siger, at der er så og så høje priser fra Nukissiorfiit, og så er man tilbøjelig til at stemple Nukissiorfiit som en virksomhed, der ikke er god til at styre omkostningerne. Og for eksempel en by i Danmark med 50.000 indbyggere, der kan man nøjes med et elværk, men her i Grønland er der 17 elværker, og så har de næsten lige så høje reserve, hvor vi har alt i alt ca. xx elværker. Her er der ikke medregnet elværkerne i bygderne. Vi har bundet store omkostninger i elværkerne i især byerne.
Jeg har lagt mærke til, at Siumuts ordfører og Atassuts ordfører og at disse ordfører har støttet os i vores budskab i redegørelsen, at der skal være enspriser på el, varme og vand, bliver bakket op. Med hensyn til prisen til virksomhederne, så er det sådan, at uanset hvor langt ned, man sætter det ned, at man ønsker, at der også skal være enspris. Vi vil også tage det med i vores vurderinger. Vi kan i dag se på priserne til Royal Greenland omkring el. Vi har nedsat prisen betydeligt der, fordi det har vores hovedeksport, dvs. fiskeri og eksport, hvor Royal Greenland således ønsker at få nedsat dens omkostninger og derved forbedre dens konkurrenceevne. Hvis vi ser på andre erhverv, som ønsker at få udviklet og hvis de skal kunne konkurrere med samme erhverv i andre lande, så må det også være vores interesse, at de er i stand til at konkurrere på alle måder. Det må være i alles interesse, erhvervsudvikling er ikke alene en erhvervsudvikling, det skal gerne gavne landets økonomi, og også med hensyn til skabelsen af flere arbejdsplaser.
Jeg har lavet en lang redegørelse og har en lang forelæggelsesnotat, der vil jeg tage bemærkningern fra Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet, og jeg vil endnu engang gentage, at Landsstyret er glad for, at der er en bred enighed i Landstinget omkring intentionerne i denne redegørelse og de formål, der er fremsat.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører:
Jeg mener, at der mellem os Landsstyret og os ikke er nogen større punkter, vi er uenige om her. Men det, jeg var inde på i min fremlæggelse var, at så vidt jeg husker for 2-3 år siden, så havde vi en undersøgelse igang, som også blev offentliggjort over for Landstinget om hvordan omkostningerne var sat sammen i de forskellige erhverv. Det største plejer som regel at være el-, vand- og kommunikationsudgifter og udgør ca. 5%, men udgør som regel ca. 1%.
Men det, vi var inde på idet disse har langt større indvirkning på familiernes økonomiske situation, men når man skal se på tilskuddene på denne her måde, så lægger vi mere vægt på, at disse tilskud tilfalder familierne. Og som landsstyremedlemmet også var inde på det, så må vi også tilpasse tilskuddene, afhængige af behovet. Hvis man bruger har mange omkostninger inden for el, så er det der, man skal give tilskud, og der mener jeg ikke, vi har en større ting, vi er uenig om.
Så vil jeg også lige kommentere, når man snakker om de høje priser, så kan vi godt forstå fra vores side, at når priserne er så høje, så kan vi godt forstå det. Men det er svært at forestille, at man udfra den produktionsomkostning og så prisfastsættelse af det, så må man også tænke på, at der er høje elpriser og varmepriser, og så er det også svært at forestille sig, hvordan de enkelte familier også kan have råd til det.
Med hensyn til Atlantlufthaven i Nuuk, så siger landsstyremedlemmet, at man skal forelægge et beslutningsgrundlag til efteråret til næste år. Vi ved, at Landsstyret i deres redegørelse måske kan være lidt divergerende meldinger, men det, vi er inde på, at når jeg siger, at sålænge forholdene er sådan, så bør vi lige sætte bremserne i, men i selve redegørelsen siger man, at man går videre med det planlagte og at der forelægges et beslutningsgrundlag. Men i vores nuværende økonomiske situation og så etableringen af Sydlufthavnen, som koster mere end en milliard kroner, som skal smidiggøre trafikken i Grønland, og såfremt det kan nedsætte rejseomkostningerne eller om det skal udskydes og statsministerens rådgivende udvalg, der siger, der kun skal bygges fire, og såfremt det kan afdækkes nærmere, så kan vi godt være med til det. Men den nuværende lufthavn i Nuuk er god nok, og såfremt der bygges tilsvarende lufthavn i kysten, så er man tilbøjelige til at sige, at størrelsen eller længden af dem, det er ikke så meget det, der kommer an på, det er udnyttelsen af dem, der kommer an på.
Til sidst skal jeg nævne, at fordi landsstyremedlemmet siger, at debatgrundlaget her, så er man tilbøjeligetil at tænke, at man i forbindelse med de mange trafikdebatter, der har været, om de har været så virkelighedsfjerne eller om de forrige debatter har indebåret, at man har lagt noget væk. Men de, jeg nævner her, er, at debatten her tager det hele som en helhed, og selvfølgelig vil jeg sige, at vi har haft virkeligheden som udgangspunkt i vores debatter i de foregående år.
Karl Lyberth, Akulliit Partiiat:
Jeg skal komme med en lang tale. Da Bjarne Kreutzmann kom ind på i sin ordførertale og sagde, at man skal bibeholde priserne til bygderne og at passagerpriserne i byerne skal nedsættes, at det er Akulliit Partiiats partipolitik. Jeg mener ikke, hvis Landstinget vil påtage sig den politik, så derved at gøre priserne i byerne billigere, så kommer vi for alvor i vanskeligheder. Det kan jeg som fortaler for bygderne gå ind for. Jeg må desværre der modsige min partifælle. Det kan måske sættes spørgsmålstegn ved, at jeg er kommet ind på en forkert politik. Det er min personlige holdning, det må I tage til efterretning. Jeg håber, at de større partier, især landsstyrepartiet, I har den samme politik, at man forværrer forholdene i bygderne og forbedre forholdene i byerne.
Knud Sørensen, mødeleder:
Således er der ikke flere, der har bedt om ordet omkring pkt. 21. Således er pkt. 21, Infrastrukturredegørelse, behandlet færdig her, og vi er så nået igennem vores dagsorden for i dag.
Imorgen fredag har vi følgende punkter på dagsordenen: først pkt. 19, Redegørelse om jagtbetjentordningen, pkt. 6, Forslag til Landstingslov om økonomisk støtte til politisk arbejde, det er andenbehandling, pkt. 33, Betænkning afgivet af Boligudvalget, pkt. 31, Betænkning afgivet af Teknisk udvalg, pkt. 37, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, det er andenbehandling. I må være lidt stille, vi er ikke færdig endnu. Og endelig pkt. 38, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, og det er en andenbehandling. Og endelig en forespørgsel: Hvornår færdiggøres loven om teatervirksomhed i Grønland? Og desuden fredagsforespørgsler. Der skal jeg minde om, at spørgeren har 2 minutter og svareren har 3 minutter til sin rådighed.
Og med hensyn til udvalgsmøder vil jeg henvise til listen over udvalgsmøderne.
Jeg har en lille rettelse, det er pkt. 31. Jeg kom til at sige, at det er skatteudvalget, der kommer med en betænkning. Pkt. 31 hedder: Betænkning afgivet af Teknisk udvalg. Jeg beklage fejlen.
Og således er mødet færdig for i dag. Tak.