|
Dagsordenens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Niels Mattaaq , forslagsstiller, Siumut:
Jeg er fremkommet med et forslag til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse vedrørende lomviger og edderfugle.
Som man ved, så er der i bl.a. Upernavik-området særlige fredningsbestemmelser vedrørende alke og edderfugle. Udvalget har ikke fundet begrundelse for at ændre fredningsbestemmelserne vedrørende lomvien. Og m.h.t. edderfuglene, så har vi i Upernavik ligeledes en fredningsordning vedrørende de kortnæbbede edderfugle og her har udvalget vist større forståelse for en ændring af bestemmelserne efter sagen er blevet undersøgt yderligere.
I ' 2 står der, at i resten af Vestgrønland, nord for Kangatsiaq, så er lomvien fredet i perioden 1. juni - 31. august og ændringsforslaget lyder, at der i ' 2 kommer til at stå; i resten af Vestgrønland, nord for Kangatsiaq Kommune er lomvigen fredet i perioden 21. juni - 31. august.
Begrundelsen for forslaget, er den meget lange islægsperiode i Uummannaq og Upernavik Kommune.
I tilgift hertil, så kan det nævnes, at bygdebefolkningen, nord for Upernavik by, ikke længere så smager lomvien eller edderfuglens kød, selvom disse fugle tidligere var yndet og dejlig kosttilskud,.dengang da der ikke var fredningsbestemmelser, som nu.
Grunden hertil er, at fredningsperioden allerede er kommet, når isen endelig bryder op. Som en del af begrundelserne for de gældende fredningsbestemmelser nævnes, at lomviebestanden i yngleområderne ved Upernavik er for nedadgående. Jeg hører endog, at bestandene ved Upernavik er truet af udryddelse. Vi, der er fastboende i Upernavik tror ikke på denne påstand.
Lomvigen, en vild og sky fugl og når den hele tiden forstyrres i sine traditionelle ynglepladser, så flytter den til et andet sted. Den er således ikke udryddelsestruet, den er bare flyttet til et andet sted.
De i dag anvendte transportmidler ad luftvejen, er meget skræmmende for lomvien som er en meget klog fugl og er flyttet nordpå, hvor der ikke foregår lufttrafik. Derfor siger vi, lokalbefolkningen, at lomvierne er flyttet til de store ynglepladser ved Nukuk, hvor der optræder lomvier i millionvis.
Istedet for en åbning af fredningsperioden kan man også forestille sig, at fangstture for erhvervsfangere og fritidsjægere kan begrænses til 5 eller 10 fugle pr. jagttur.
Og jeg skal understrege, at fuglejægere i Upernavik, alene jæger til privatforbrug. Der foregår derfor ikke nogen uforsvarlig jagt. Og jeg ved, at fangere og fiskere i Upernaviks bygder støtter nærværende forslag.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I de senere år, hører man mere og mere, at snescootere igennem deres forurening og støj forstyrrer jagtudbyttet. Vi bør derfor have en nærmere undersøgelse af, hvilken indflydelse de har på naturen og for dyrelivet, når de bliver brugt på isen. Er det til skade for dyrenes trækkvoter, har de skadelig indflydelse på de forskellige dyr? Hvordan bliver de brugt i de andre arktiske egne og hvilken virkning har det haft.
Vi i Grønland, har i mange år levet af jagtudbyttet i Grønland og det vil vi gerne bevare lang tid fremover, så må vi også være vågne over for det, der forstyrrer jagtressourcerne. Derfor må vi have en grundig undersøgelse af snescooternes indvirkning både for fangstdyr og for miljøet.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut:
Ja, jeg har også haft et forslag om snescootere, idet jeg har taget udgangspunkt i fredede landområder.
Som bekendt bliver der flere og flere, der kører med snescootere, specielt ved det fredede område ved Kangerlussuaq, hvor de kan færdes overalt og hvor de nu også bliver benyttet til jagt.
Man bør totalt frede disse områder for snescooterkørsel, for vi ved jo, at dyr først kan yngle, når de får totalt fred.
Vi ønsker, at få øget bestanden af rensdyr, harer og ryper, derfor må vi på det kraftigste forlange, at områderne bliver totalfredet, sådan så end ikke turister må færdes på områderne.
Turisterne færdes især ved Kangerlussuaq i perioden, hvor dyrene yngler. For at sikre, at vores efterkommere altid vil kunne jage og spise grønlandske dyr, så fremlægger jeg hermed dette forslag til drøftelse i landstinget, for at opnå de bedste løsninger.
Jonathan Motzfeldt, formand for landstingets Frednings- og Miljøudvalg:
Fredningsudvalget har behandlet to forslag om snescootere fra landstingsmedlemmerne; Hans Enoksen og Maliinannguaq M. Mølgaard og et forslag om jagttider for lomvier og kongeedderfugle, fremsat af landstingsmedlem Niels Mattaaq.
Hans Enoksen fremsatte ønske om en debat om totalfredning af landområder, hvor der trivedes rensdyr specielt, men ikke kun for Kangerlussuaq-området.
Udvalget bemærker, at de tilbagetrukne forslag til ændring af miljøforordninger vil have givet mulighed for at frede særlige områder for snescooterkørsel, som foreslået af Hans Enoksen. Udvalget tager det til efterretning.
Landsstyret har trukket forslaget tilbage. Man indstiller dog på, at der snarest skabes en lovhjemmel til at sikre miljøet og naturen mod skader for snescootere og andre mortorkørende transportmidler.
Vi skal også fra udvalget opfordre til, som foreslået af Maliinannguaq M. Mølgaard at der iværksættes en undersøgelse af den forøgede anvendelse af snescootere og disses indvirkning på naturen og dyrelivet her og i andre arktiske egne og hvilke forholdsregler myndighederne har taget i disse stater.
Vedrørende ændring af fredningsbestemmelserne om fangst af polarlomvier og kongeedderfugle i Upernavik-området, fremsat af Niels Mattaaq, så udtaler udvalget; at udvalget konstaterer, at de kender antallet og at lomvigbestanden er væsentligt mindre i dag end for 50 år siden. Det er også velkendt, at lomviekolonierne i Uummannaq-området i dag er væk.
Niels Mattaaq fremhæver dog i sit forslag, at lomvigen er en sky fugl og der kan være mange forskellige forstyrrelser, herunder f.eks. lufttrafikken over kolonierne, som er skyld i, at lomvierne forsvinder fra deres traditionelle ynglepladser.
En forsker fra Grønlands Naturinstitut gav udvalget en grundig redegørelse for polarlomvie- og kongeedderfuglebestanden og for optællingsmetoderne i dag og tidligere. En skriftlig redegørelse er også omdelt til landstingets medlemmer.
På baggrund af disse oplysninger, så konstaterer udvalget, at lomviebestanden i Grønland er reduceret med 50% i løbet af de sidste 50 år. Den tidligere bestand på, op mod cirka 1 million lomvieer, er nede på omkring 200.000 fugle.
Særligt gælder det for lomviekolonierne i Uummannaq-området som tilsyneladende helt er væk og kolonierne i den sydlige del af Upernavik, er også i fare for at forsvinde. Ligeledes konstaterer vi, at lomvien er sårbar overfor jagt, da den først bliver yngledygtig som 5-årig og da hvert ynglepar højst får en unge pr. år, bør jagt foregå på unge fugle, hvor den naturlige dødelighed alligevel er høj. Da det særligt er om foråret, de yngledygtige fugle skydes, bør denne jagt derfor begrænses i dette tidsrum.
Lomviebestanden er fælles med Canada, Norge, Rusland og formentlig Island.
Den grønlandske jagt rammer alle landes bestande, men det er særligt forårs- og sommerjagten, som rammer de grønlandske og canadiske ynglefugle.
Derfor rammer sommerfangsten af lomviger i Upernavik-området hovedsageligt ynglefugle fra kolonierne i lokalområdet.
På baggrund af ovenstående konkluderer Frednings- og Miljøudvalget følgende; at selv med nuværende lovgivning, er det tvivlsomt, om de mindre kolonier af polarlomvieer i Upernavik Kommune kan reddes, da tilbagegangen er fortsat efter indførelse af nuværende fredningsregler fra 1988.
Udvalget finder endvidere, at der er risiko for at bestanden af både lomvieer og kongeedderfugle generelt er truet og at jagt må anses for at være et væsentligt faktum for bestandenes tilbagegang.
Udvalget mener dog, at landsstyret som regeludstedende myndighed skal være opmærksom på, at også andre forstyrrende faktorer, som sejlads og helikopetertrafik kan have en negativ indvirkning på bestandsnedgangene.
Sammenfattende indstiller udvalget, at de gældende fangst- og fredningstider for lomviger og kongeedderfugle ikke ændres her og nu.
At hele regelsættet om fangst og fredning af fugle tages op til revidering. Og at kommende regler udarbejdes på grundlag af Grønlands Naturinstituts undersøgelser og at de lokale fangere altid inddrages i Naturinstitutets undersøgelser og vurdering af lokale bestande og endelig, at der iværksættes en intensiv oplysningskampagne med det formål, at udbrede kendskabet i lokalsamfundet til fangstreglerne og begrundelserne for disse, således at der skabes muligheder for et bæredygtigt fremtidigt samspil mellem mennesker og fangstdyr eller bedre, mellem mennesker, havdyr og fugle.
Endvidere kom man ind på bekendtgørelserne om fangst af narhvaler og hvidfisk.
Udvalget er blevet orienteret om den omfattende høringsprocedure i forbindelse med udarbejdelse af den nye bekendtgørelse om fangst af narhvaler og hvidhvaler. Det konstateres dog, at Frednings- og Miljøudvalget ikke er blevet hørt, hvilket udvalget finder utilfredsstillende.
Afslutningsvis ønsker udvalget at påpege vigtigheden af en bæredygtig udnyttelse af alle grønlandske arter og at disse sikres for fremtiden.
Fastholdelse af dette princip, opfatter udvalget som sin fornemmeste opgave. Det er særlig af denne grund, at udvalget finder det naturligt, at landsstyret orienterer om problemer eller udviklingen i antallet af fangstdyr, som kræver ændringer af de gældende fredningsregler.
Er der tvivl om, hvorvidt denne fredningsbestemmelse kan sikre en sådan bæredygtig udvikling, forventer udvalget derfor altid at blive orienteret.
Frednings- og Miljøudvalgets medlemmer er; fra Atassut; Siverth K. Heilmann og Naimanngitsoq Petersen, fra Inuit Ataqatigiit; Maliinannguaq M. Mølgaard og fra Siumut; Niels Mattaaq og undertegnede Jonathan Motzfeldt.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning, Siumut:
På landsstyrets vegne takker jeg for Frednings- og Miljøudvalgets betænkning.
Der har til denne samling været fremsat en række forslag om færdsel med snescootere og deres indvirkning på natur og dyreliv.
Da der imidlertid er mange hensyn at tage, så er det fundet hensigtsmæssigt, at nedsætte en tværdirektuel arbejdsgruppe, med det formål, at undersøge alle aspekter i sagen og fremlægge en redegørelse til næste samling med henblik på udarbejdelse af regelsæt, hvor der tages hensyn til kulturelle forhold, trafiksikkerhed, natur, miljø og de fordele, som de motoriserede køretøjer, herunder snescootere giver.
Vedrørende den af landstingsmedlem Niels Mattaaq foreslået ændring af fredningsbestemmelser vedrørende lomviger i Upernavik-området, er vi i landsstyret enig i udvalgets konklusion, om ikke at udvide jagten, da lomvigbestanden er i kraftig tilbagegang i almindelighed.
I Uummannaq og den sydlige del af Upernavik Kommune, er lomvien i kolonierne udryddelsestruet eller næsten helt forsvundet.
Vi kan ligeledes i landsstyret tilslutte os udvalgets anbefaling af, at jagten på kongeedderfugle ikke udvides på nuværende tidspunkt.
Vi vil i landsstyret arbejde videre med forslaget om en oplysningskampagne, specielt om fugle og er også enige i, at regelsættet om fangst og fredning af fugle trænger til en revision.
Vi vil derfor igangsætte dette arbejde og anmode Naturinstituttet om at foretage nødvendige undersøgelser bl.a. af bestanden af kongeedderfugle.
Endelig skal jeg på landsstyrets vegne udtrykke, at også vi, ønsker at sikre den grønlandske natur og miljø, og en bedre udnyttelse af vore fangstdyr.
Vi vil således gennem de regelsæt, vi fastsætter, fortsat sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Til slut vil jeg gerne tilføje, at det, der er blevet nævnt fra udvalget, nemlig vedrørende den nye redegørelse omkring narhvaler og hvidhvaler, idet det blev konstateret, at Frednings- og Miljøudvalget ikke er blevet hørt, hvilket udvalget finder utilfredsstillende og der skal jeg understrege, at dette henhører under Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og vi vil arbejde for, at Frednings- og Miljøudvalget bliver informeret om det arbejde, der pågår der.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut:
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget om beskyttelse af miljøet og dyrelivet i forbindelse med brugen af snescootere, samt forslag om ændring af fredningsbestemmelserne for lomvier og kongeedderfugle i Upernavik-distriktet, som ikke er omhandlet i betænkningen afgivet af Frednings- og Miljøudvalget.
Vi tilslutter os Frednings- og Miljøudvalgets betænkning i forbindelse med landstingsmedlem hr. Hans Enoksens forslag, hvor der indstilles, at der snarest iværksættes et lovgivningsarbejde med henblik på, at beskytte og bevare miljøet og naturen i forbindelse med brugen af snescootere eller andre motoriserede transportmidler.
Vi tilslutter os ligeledes henstillingen om, at der foretages en undersøgelse af, hvilke ordninger andre nationer i de arktiske områder har omkring brugen af snescootere og i den forbindelse, hvilke skridt, der er taget lovgivningsmæssigt for at bevare og beskytte naturen og dyrelivet.
Vi går i Siumut fuldt ud ind for Frednings- og Miljøudvalgets stillingtagen til landstingsmedlem hr. Niels Mattaaqs forslag om ændring af fredningsbestemmelser, for så vidt angår lomviger og kongeedderfugle ved Upernavik.
Vi mener i Siumut, at der er alvorlige grunde til at antage, at lomvier og kongeedderfugle i Upernavik-distriktet er truet med udryddelse og at fredningsbestemmelserne af samme grund derfor ikke kan ændres.
I Siumut indtager vi dette standpunkt, med udgangspunkt i de forhold, som er påpeget i betænkningen afgivet af Frednings- og Miljøudvalget. Og vi er enig med udvalget i, at der under forårssamlingen foretages en samlet vurdering af fredningsbestemmelserne for lomvier for hele Grønland.
Vi mener i Siumut, at de dage, hvor en udnyttelse af fugle og andre dyr sker uden restriktioner er forbi og det bliver svært at vende tilbage til disse dage, og vi er nød til at indføre restriktioner, såfremt vi skal udnytte fugle og andre dyr efter princippet om en bæredygtig udnyttelse.
Vi tager i Siumut betænkningen afgivet af Frednings- og Miljøudvalget til efterretning vedrørende forholdene omkring fangst af hvidhvaler og narhvaler.
Med disse bemærkninger, tager vi betænkningen afgivet af Frednings- og Miljøudvalget til efterretning i Siumut.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut:
I Atassut har vi altid lagt stor vægt på, at værne om vort miljø i vort arktiske land.
Vi mener endvidere i Atassut, at indvirkninger på natur og dyreliv forinden udformning af betænkning eller før ændring af samme, bør efterforskes grundigt.
Vi er derfor i Atassut enig i udvalgets opfordring om, at der først bør ske undersøgelser af andre landes tiltag omkring sikring af miljøet, da det er vigtigt, at gå udfra grundige undersøgelser, før der sker afgørelser i landstinget.
Vi støtter landsstyrets tiltag om nedsættelse af et udvalg.
I Atassut lægger vi i dag stor vægt på, at der i dag, her i vort land ikke fanges så mange dyr, at vi risikerer udrydning af disse.
Vi mener i Atassut, at lomvigbestanden er så nedsat, at det ikke kan accepteres, at Upernavik Kommune får tilladelse til at fangstperioden udvides.
Vi må udvise forsigtighed i dette forhold med grundlag i de tal, som dyreeksperternes undersøgelser viser.
Det er i dag meget vigtigt, at vi beskytter enhver dyreart her i vort land, da vi ellers vil ramme vore efterkommere, således at der ikke bliver fangstdyr i fremtiden.
Jeg vil gerne komme med et eksempel til dette. I dag er det så nemt at fange en lomvie, at man kan skyde den, uanset hvor fjern man befinder sig fra den.
Vi skal desuden fra Atassut bemærke, at vi bør være opmærksomme på det i Niels Mattaaqs forslag omtalte, at der over lomviernes ynglepladser bliver fløjet for lavt med fly.
I Atassut lægger vi i dag stor vægt på, at der her i vort land ikke fanges så mange dyr, at vi risikerer udrydning af disse. Og det er vigtigt, at landsstyret til Miljøudvalget kommer med oplysninger omkring dette.
Endvidere vil vi fra Atassut på det kraftigste kræve, at lovbestemmelserne overholdes f.eks. med hensyn til fredningsbestemmelsen i Qimmusseriarssuaq, Melvillebugten.
Med disse bemærkninger, tager vi i Atassut Frednings- og Miljøudvalgets betænkning til efterretning.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det er vigtigt, at dyr og mennesker til stadighed kan leve i acceptable omgivelser.
Vi har enestående og vindende omgivelser, som ikke findes andre steder på denne klode.
Det er vores opgave at sørge for, at naturen heroppe i al fremtid kan fremstå som et eksempel for resten af verdenen.
Ligesom vore forfædre har værnet om disse.
Inuit Ataqatigiit støtter Hans Enoksens forslag omkring snescootere. Vi er af den opfattelse, at det er nødvendigt med restriktioner m.h.t. brugen af disse motoriserede slæder, som er stigende.
Partiet står ligeledes bag undertegnedes Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag om undersøgelse af snescooteres indvirkning på miljøet, naturen og dyrelivet.
Det er jo således, at snescootere-kørende kan tilbagelægge enorm afstande, når sneen omslutter vort land og der tages ikke særligt meget hensyn til dyrene og de omgivelser, de omgives af.
Skal vi for fremtiden have plads til rensdyrene, moskusokser, harer, ryper, fjeldørreder må vi give dem acceptable livsbetingelser. Herunder indgår, at man undgår unødig larm og anden form for forurening. Derfor går Inuit Ataqatigiit ind for gennemførelse af restriktioner og særlige ruter for snescootere. Det kan jo ikke være meningen, at man skal kunne køre overalt med turismen som undskyldning.
Dette er ikke et forsøg på, at sætte grænser for turismeerhvervet, men en påmindelse om, at man ikke bør ødelægge naturen på bekostning af turismen.
Med disse bemærkninger, tænker vi især på de hundefri områder, vi går jo ud fra, at turisterne i Nordgrønland først og fremmest vil på hundeslædetogter, i stedet for snescooterture. I disse områder må hundeslædeholdene have første prioritet.
Vi mener ligeledes, at virkningen af snescooterkørslen på havisen, bør gøres til genstand for nærmere undersøgelser, hvilke følge har snescooterkørslen på narhvalernes og sælenes trækmønstrer, hvis f.eks. snescooterkørslen generer hvalernes trækmønstrer, burde det da ikke være forbudt at køre med snescootere?
Alle disse forhold bør undersøges nøje og det vil være givtigt, at få vore naboers erfaringer på området med i undersøgelsen.
I en tid, hvor dyrebestanden åbenbart er på tilbagetur og hvor der indføres restriktioner af enhver art, må vi nødvendigvis være åbne for disse forhold.
Vi har erfaret, at landsstyret arbejder med at tilvejebringe regelsæt omkring kørsel med snescootere, men at man har udsat gennemførelsen, da man er i gang med nærmere undersøgelser. Inuit Ataqatigiit går ind for udvalgets anbefaling om støtte en snarlig ikrafttræden af ændringerne af fredningsbestemmelserne og i den forbindelse støtter vi også oprettelsen af en samarbejdsgruppe.
M.h.t. Niels Mattaaqs forslag om lomvier- og edderfuglefangst, er vi forbavset over, at forslagsbegrundelserne vedrørende lomvier og fangstregistreringens resultater er så forskellige.
Forslagsstillerens begrundelse er nemlig, at man i Upernavik ikke har større mulighed for at fange en lomvie med den nuværende regelordning, men udfra fangstregistreringen lavet af fangerne selv sidste år, har man fanget over 5.700 lomviger ved Upernavik.
Af de oplysninger, vi har fået af tællingerne de sidste par år, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at forskerne og fangerne er nød til at arbejde tæt sammen og supplere hinanden og ikke bekrige hinanden. Fordi man ved forståelse og afhjælpning kan få løst problemerne.
Af de oplysninger vi også har fået, tager lomvierne, der yngler ved Upernavik, til Canadas kyster og at det er der, der formentligt fanges mange lomviger.
Selvom det er blevet oplyst, at canadierne har planer om at halvere deres fangst, er det meget vigtigt, at holde vågent øje med, hvordan deres restriktioner foregår der. For hvad nytte har det, hvis kun vi laver restriktioner her og de så gør, hvad de selv har lyst til.
Vi er iøvrigt enig med udvalgets bemærkninger m.h.t. lomvier og kongeedderfugle.
M.h.t. bekendtgørelsen og fangst af narhvaler og hvidhvaler, er vi enig med udvalget i, at man i sådanne situationer bør høre udvalgets mening. Vi er af den opfattelse, at landstingets Frednings- og Miljøudvalg bør høres i ting, der vedrører udvalgets ansvarsområde.
Det er selvsagt, at landsstyret har bemyndigelse til at lave bekendtgørelser, men hvis de vil have en større opbakning i deres arbejde, bør de have et godt samarbejde med de udvalg, der berører deres arbejde.
Og
med disse ord, tilslutter vi os Frednings- og Miljøudvalgets betænkning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
M.h.t. hr. Hans Enoksens forslag, som er trukket tilbage, så finder Akulliit Partiiat, at der m.h.t. miljøet bør udarbejdes en lovhjemmel snarest.
Akulliit Partiiat stiller sig enig med fru Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag, gående på undersøgelser af den stadige stigende benyttelse af snescootere her og i resten af arktis og hvilke konsekvenser det har for miljøet.
M.h.t. hr. Niels Mattaaqs forslag, så mener vi ligeledes, at nedenfor nævnte indstillinger fra udvalget bør omfattes af en forordning, idet de fire indstillinger allerede er skrevet og er med i betænkningen, så vil jeg ikke gentage dem og blot meddele, at vi tager betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Til hr. Niels Mattaaqs forslag, som jeg ellers forstår fuldt ud, men på baggrund af bestandens lille størrelse, så er jeg enig i udvalgets betænkning og indstillinger.
M.h.t. Maliinannguaq Mølgaards og Hans Enoksens forslag vedrørende snescootere, er jeg samtidig enig med landsstyrets indstilling om en tværdirektoral arbejdsgruppe og for ikke at få en ensidig arbejdsgruppe, så foreslår jeg, de forskellige interesseorganisationer og partier. Klagen over, at fredningsudvalget og miljøudvalget ikke er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, det er jeg fuldstændig enig i og udover det vil jeg blot sige, at jeg tager udvalgets betænkning til efteretning.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Frednings- og miljøudvalgets betænkning og de bemærkninger der faldt til den, det er sket i enighed. Det vil jeg gerne takke for.
De forskellige bemærkninger der faldt og uden at gentage dem, så vil jeg blot udtale, at i det videre arbejde vil de blive medtaget i vurderingen.
Jeg skal også udtale, at vi i landsstyret principielt også mener, med hensyn til Naturinstituttet, at man skal gøre bedre udnyttelse af lokalbefolkningens viden og vi er også vidende om, at det sker i større omfang end hidtil og på baggrund deraf, så skabes der også en større forståelse for hinanden. Jeg mener, at denne udvikling er en god ting og jeg håber også, at der til stadighed vil ske en udvikling.
Vi har med glæde i landsstyret lagt mærke til at vores bæredygtige udnyttelse af de levende ressourcer og de spørgsmål, der knytter sig hertil, er ved at komme ind i vores daglige tankegang og dette vises også her i landstingets næsten afsluttede samling og det er måske først nu det bliver vist så kraftigt. Det vil være meget vigtigt, at vi her fra Grønland kan give både miljøet og naturen noget. Derfor er det meget vigtigt at vi skal værne om den, både overfor os selv og vores efterkommere men også være på vagt overfor andre udefra kommende kræfter, som kan være meget stærke og hvor der fokuseres på nogen ting, som de kan synes er forkert og som en kosekvens deraf kan have dårlige konsekvenser for os. Det har vi allerede erfaringer med. Men det er meget vigtigt, at vi som et samfund overfor vores verdensmedborgere fremstår som nogen , der værner både om naturen og miljøet. Derfor vil jeg blot opfordre til alle, at vi viser hensyn til renligholdelse af vort land og miljøet og at man på andre måder værner om det.
Med hensyn til fangstdyrene, for at opnå en bæredygtig udnyttelse, opfordrer jeg til at man som enkeltperson i samarbejdet med andre viser et godt eksempel, så vil vores land give os selv og andre nogle dejlige oplevelser i fremtiden også.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Der var flere der var inde på narhvaler og hvidhvaler, idet udvalget ikke har været hørt og er blevet orienteret. Det har ikke før været sådan, men som Marianne Jensen, landsstyremedlem, nævnte, så vil man i forbindelse med sådanne spørgsmål orientere udvalget, og det vil ske fremover.
Mikael Petersen, Siumut:
Jeg vil heller ikke undgå at komme med nogen bemærkninger om lomvierne. Vi ved allesammen hvor vigtigt det er at værne om lomviebestanden og undgå en udryddelse af dem og vi kan kun støtte de bemærkninger, der er faldet omkring dette.
Men jeg vil gerne nævne, uanset hvilke fangstdyr eller fugle, der debatteres om vedrørende fredning af disse, så har vi altid taget udgangspunkt i, at de ikke bliver udryddet, således at de fredes under deres yngleperioder og det er også vigtigt, at man bliver ved med det i de fremtidige regelbestemmelser.
I mange år har man diskuteret lomviebestanden og der er sommetider faldet nogen stærke ord. Jeg er valgt som medlem i Uummannaq valgkreds, og i slutningen af 80'erne, så kan jeg godt huske den debat, der var omkring en ny lovgivning omkring fredning af lomvierne.
Men i den betænkning, der er fremkommet fra udvalget, så synes jeg, at jeg må give udtryk for min glæde over at man skal vurdere fredningen i Grønland som helhed og at man fremkommer med en ny redegørelse til forårssamlingen.
De forskellige tankegange omkring lomvierne og tilpasning af dette, er måske tiltrængt. Jeg tænker på kysten og lokaliteten nord for Kangaatsiaq, når fredningen starter fra 1. juli til 31. august. Vedrørende de nordligere kommuner, her tænker jeg på Uummannaq og Upernavik kommune, især Uummannaq kommune, så må man sige, at der er helt lukket for lomviefangst, idet fredningstiden pågår fra 1. juli til 31. august, især når man bor i islægsområder. Det vil sige, at når islægget forsvinder og alkene kommer, så lukker man for fangsten af disse og så giver man mulighed for det igen, når isen kommer igen og det betyder så, at man lukker fuldstændig af for at få mulighed for at spise alke i Uummannaq. Man burde kunne tilpasse det, således at befolkningen kan få smag for disse fugles magt. Derfor bør man også vurdere Niels Mattaaqs forslag nøje, således at man kan tage det med i den kommende samling. Jeg mener, at selv om man kommer med sådan en ordning, så bør man have et mål, nemlig bevaring, og det vil man ikke forstyrre, men hvis man tænker på grønlændernes levemåde og vores forsøg på hele tiden at kunne leve af vores fangstdyr, så må man også kunne lirke for en lille åbning med hensyn til bestemmelserne omkring lomviebestanden. Derfor vil jeg gerne have, at man tager dette med i betragtning, når man revurderer bestemmelserne omkring lomvierne.
Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for frednings- og miljøudvalget:
I redegørelsen blev det også nævnt, at der foregår lomviefangst ved Canada. Det blev også orienteret, at man ved Canada, New Foundland og Labradors kyst gennemfører en omfattende lomviefangst og nu bliver der lavet restriktioner i 1995 og 1996, så vil man inddele fuglefangst i fire bestemte områder, hvor der vil blive lavet forslag til fredning, som skal løbe fra december til januar/februar måned og vi er også vidende om, at canadierne vil lave nogen restriktioner også, fordi der er tale om fællesbestande og det er også med i det arbejde.
Vi skal ikke her diskutere fredningsbestemmelsernes tidspunkter, hvornår de kan fanges, men lad mig præcisere, at landstinget er i gang med at udarbejde og revidere forretningsordenen for det grønlandske landsting og dette arbejde gennemføres i kommissionen og for at kunne undgå tvivl blandt landsstyret og landstinget om hvordan sagsgangen er og hvordan det kan blive udbygget og hvem der skal se hvilken bekendtgørelse eller ej og for ikke have haft nogen usikkerhed, så regner vi med at der vil fremsættes forslag, således at de sager der tages af dagsordenen, at samtlige oplysninger medtages til landstingsudvalget, i stedet for at blive begrænset på et eller andet kontor, så skal man sikre, at samtlige sagsmaterialer uddeles til landstingsmedlemmerne, og man skal også have afklaret hvad udvalgets kompetence er, det har vi set her i frednings- og miljøudvalget,. at der er nogen begrænsninger for. Landstingets udvalg burde have samtlige oplysninger med hensyn til alle sager, og der skal ikke skjules noget i sådanne sager. Alle disse beslutningsgrundlag, som man ønsker skal udleveres til udvalgene og man skal have klare retningslinier omkring udvalgets beslutning og kompetence.
Derfor med hensyn til at sagen nu går videre og bliver undersøgt så er der også et ønske om at disse undersøgelser bliver foretaget gennemsigtigt, og alligevel kan vi ikke sige, hvilken præcis dag et udvalgsarbejdet skal blive færdigt. Men vi skal have nogle gode og klare beslutningsgrundlag til behandling til foråret, hvor man bl.a. skal have mulighed for at kunne snakke med fisker- og fangerorganisationen.
Landsstyremedlemmet for miljø lovede også at man også medtager dette i det videre arbejde og at hun så hilser forslaget velkomment. Det vil jeg sige tak til.
Hans Enoksen, Siumut:
Jeg er glad for at punktet omkring snescooterne bliver debatteret så grundigt her i disse år. De forslag om snescooterne bliver hilst velkomne, således at man vil lave regelsæt omkring dette. Det er jeg meget taknemmelig for, således at man også beskytter dyrene og det er også meget vigtigt, at vi kører i den retning. Derfor er jeg glad for, at man arbejder på at få en bedre ordning omkring snescooterne. Tak.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil også kort sige tak for at man har hilst mit forslag velkommen og jeg håber også, at de kommende grundige undersøgelser vil pågå, således med henblik på brugen af snescooterne, ikke bare på land, men også på havisen. Jeg håber, at undersøgelserne vil være meget grundige og således at vi til foråret kan have et godt udgangspunkt, når vi skal tage en beslutning.
Niels Mattaaq, Siumut:
Jeg siger tak for at man har debatteret mit forslag med interesse og er fremkommet med klare svar. Som forslagsstiller vil jeg komme med en afsluttende bemærkning.
Først er jeg ked af, at man ikke er gået ind for mit forslag. Men til trods for det, så håber jeg, at man går ind for en bæredygtig udnyttelse, idet det blev nævnt, at det bliver behandlet her til forårssamlingen.
Selvfølgelig vil man så gå ud fra nøje vurderinger og det vil vi så debattere ud fra, og det er disse nøje vurderinger, der vil blive fremlagt.
Jeg er medlem af fredningsudvalget og ud fra dette skal jeg herfra meddele, at under behandlingen af mit forslag, så har jeg selvfølgelig prøvet på at finde muligheder, men det er eksperternes forslag omkring tællingen af lomviebestanden der er slået igennem, også selv om det ikke kan bevises helt 100%, så har man ikke kunnet undgå lægge eksperternes forslag til grund, men jeg skal herved sige, at der er flere muligheder, hvor både eksperter og fangere kan møde hinanden, idet det er sådan nogen anstrengende forhold vi har, men desværre så har jeg måttet gå ind for flertallets beslutning og det har jeg nævnt i udvalgsarbejdet.
Derudover har jeg med hensyn til forslaget om den kortnæbbede edderfugl foreslået, at man skulle vedtage mit forslag om at man begynder at skyde disse fugle fra midten af juli. Jagten på disse fugle går ind når de begynder at fælde. Men jeg ser frem til, at vi tager dette punkt op igen til forårssamlingen.
Til slut skal jeg nævne, at forskernes tælling af lomvierne og så fangernes egen vurdering er meget forskellige, så kan jeg ikke vurdere hvilke tal er korrekte.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Således er punkt 35, betænkning afgivet af frednings- og miljøudvalget, færdigdiskuteret.
Punktet slut.