Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 37-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 4. oktober 1995 kl. 14.02

 

Dagsordens punkt 37.

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger. Under forårssamlingen stillede jeg Landstinget i udsigt, at Landsstyret vil indhøste erfaringer med de nye regler på lejeområdet, der har været i kraft siden 1. januar 1995. Og at vi under efterårssamlingen vil fremsætte et ændringsforslag til lejeforord­ningen.

 


Det forslag som Landsstyret hermed fremlægger har været til høring hos Ineqartut Peqatigiifiisa Kattuffiat, som i daglig tale forkortes til IPK, KANUKOKA og A/S Boligselskabet INI. IPK og KANUKOKA har ikke haft yderligere ændringsforslag, medens A/S Boligselskabet INI har haft et enkelt ændringsforslag, der er indarbejdet i det fremlagte forordningsfor­slag. Jeg vil ikke kommenterer hver enkelt ny ', men vil kun henlede opmærksomheden på, at ændringsforslaget imødekommer Landstingsmed­lem Agnethe Davidsens forslag fra forårssamlingen om, at give lejere i renoverede og sanerede boliger fortrinsret til at vende tilbage til deres boligområder efter endt renovering eller sanering. Under forårssamlingen stillede Landstingsmedlemmet Ruth Heilmann og Landstingsmedlem Hans Enoksen desuden forslag om ændring vedr. depositumsordningen af depositumordningen. Landstinget tilsluttede sig dengang, at det skulle rettes forespørgsel til de forskellige parter på boligområdet, nemlig IPK, KANUKOKA og A/S Boligselskabet INI om deres erfaringer med deposi­tumsordningen.

 

De nævnte parter har været forespurgt, om depositumsordningen. Henholdsvis om de mener, at formålet med depositumsordningen er opnået, om bestyrelsen af depositum og om afdragsordningens længde. Bestyrelsen IPK mener, det er på sin plads med en depositumsordning og at 3 måneders husleje er en rimelig størrelse. Desuden mener IPK, at muligheden for 12 måneders afdrag er en rimelig ordning. KANUKOKA mener, at depositumsordningen tilsyneladende fungerer tilfredsstillende, og at det ønskede formål, nemlig bedre påpasselighed med de lejede gradvis opnås. KANUKOKA finder desuden størrelsen af depositum og afdragsperioden på 12 måneder for passende, hvorfor KANUKOKA mener, at ordningen bør opretholdes.

 

A/S Boligselskabet INI har på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig erfaringsgrundlag med de ændringer i depositumsordningen, der blev gennemført den 1. januar 1995. Hvor boligen nu skal være normal istandsat ved indflytningen og depositum skal dække bl.a. lejers andel af fraflytteristandsættelse. A/S Boligselskabet INI fremfører imidlertid, at indførelsen af depositumsordningen i 1990 har haft sin klare virkning på det lejemål, der er indgået i perioden fra 1990 til 1995. Idet der ved fraflytning konstateres færre skader på boliger, der er indflyttet efter 1990, medens der fortsat er mange skader på boliger, hvor lejemålet er indgået inden depositumsordningens indførelse.

 


 Det er boligselskabets opfattelse, at depositummets størrelse på 3 måneders husleje beløbsmæssigt er tilstrækkeligt i nyere og lidt dyrere boliger til at dække udgifter i forbindelse med fraflytning. F.eks. en mindre huslejerestance og mindre fraflytterregning og lejerens andel af en fraflytteristandsættelse. I de ældre og billigere boliger er depositummets størrelse på 3 måneders husleje beløbsmæssigt ikke altid tilstrækkeligt til at dække de samme udgifter efter boligselskabets vurdering. A/S Boligsel­skabet INI mener endvidere, at afdragsperioden på 12 måneder er rimelig, hvorfor afdragsperioden ikke bør forlænges.

 

Det er boligselskabets opfattelse, at det er ønskeligt, hvis man kan få kommende lejere til at spare op til depositum, således som det var forudsat ved indførelsen af depositum i 1990. Og ved indførelsen af den skattebe­gunstigede opsparingsordning i 1989. Det er imidlertid et fortal af nye lejere, der betaler hele depositumsbeløbet kontant. Alt i alt kan det altså konstateres, at de berørte parter på boligområdet, nemlig IPK, KANUKOKA og A/S Boligselskabet alle finder at depositumsordningen er hensigtsmæs­sig. At størrelsen på 3 måneders husleje er rimelig og at afdragsperioden på 12 måneder ligeledes er rimelig. Landsstyret har derfor ikke fundet anledning til at fremsætte forslag omændring af depositumsordningen.

 

Landsstyret har i den forbindelse især lagt vægt på, at lejernes organisa­tion IPK også har udtrykt sin tilslutning til den eksisterende depositumsord­ning. Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingsforord­ning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger til Landstingets behandling og vil foreslå, at forslaget overgår til behandling i Boligudvalget inden 2. behandling i Landstinget. Tak.

 

Justus Ignatiussen, ordfører for Siumut:


Landstingsmedlemmerne Agnethe Davidsen, Ruth Heimann og Hans Enoksen fremkom med dagsordens forslaget under Landstingets 2. forårssamling i år. Under forårssamlingen behandlede Landstingets Boligudvalg forslagene og henstillede, at ændringsforslaget til Landstingets forordningen om leje af boliger skulle fremsættes under foråssamlingen og dette er sket nu.

 

M.h.t. Landstingets medlem Agnethe Davidsens forslag om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger, har vi med glæde konstateret, at man imødekommer forslaget således, at lejere i renoverede og sanerede boliger gives fortrinsret til at vende tilbage til deres boligområder efter endt renovering eller sanering.

 

M.h.t. Landstingsmedlem Fru Ruth Heilmann og Hr. Enoksens forslag om ændring af depositumsordningen, er lejernes organisation IPK, grønlands­ke kommuners sammenslutning KANUKOKA og A/S Boligselskabet INI ved deres høringssvar ikke enig i ændringsforslaget, hvor parterne bl.a. påpeger, at lejerne har større forståelse for depositumsbetaling, og at depositumsordningen medfører større ansvarsmedfølelse blandt lejerene og dermed bedre påpasselighed af lejeboligerne. Vi tager dette til efterretning i Siumut.

 

M.h.t. de problemstillinger, der er påpeget af Landsstyret og forslagsstiller­ne, vil vi i Siumut deltage aktivt i en konstruktivt og dybdegående diskus­sion og løsning af disse. Afslutnmingsvis skal vi fra Siumut med glæde fremføre, at depositumsordningen har afsmittende virkning for bedre påpasselighed af lejeboligerne og tilbagebetaling af depositas, det sker, såfremt boligerne forlades i normal tilstand. Dette har en opdragende virkning og bør fastholdes.

 


Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Vi har fra Atassut ved flere lejligheder benyttet denne talerstol til klart at påpege, at landets borgeres situation m.h.t. at kunne overkomme betalingen af husleje og andre udgifter er blevet uhyre vanskeligt, især m.h.t. ældre, handicappet, lavestlønnede og unge mennesker, der lige etableret sig og har fået forsørger pligter. Når vi i dag alene ser på huslejesatserne, er disse meget høje, men det drejer sig ikke alene om disse. For når vi også ser på udgifter til varme, el, børnedagsinstitutioner og renovation, så har de mindrebemidlede i samfundet det virkeligt hårdt.

 

På grundlag af det, vi har anført foran, så mener vi i Atassut, at når man skal tale om forhold i boligområdet, så er det vanskeligt alene at tale om dele af området, fordi problemerne i dag vedr. alle lejerne i landet. Til eksempel var det samlede Landsting under forårsmødet i 1994 i debatten om boligområdet enige om muligheden for nedsættelse af renten fra 6% til 4% ved opførelse af huse ved boligstøttelån og at man kan genvurdere genforhøjelse af den generelle tilskud fra 30% til 40%. Og ved flere lejligheder var vi enige om, om muligheden for at vurdere om indkomsts­grænsen for opnåelse af boligsikring ikke bør forhøjes til gavn for flest mulige lejere.

 


Ligesom der var enighed om en genvurdering af børnetilskuddene i forbindelse med huslejerne. I Atassut undrer vi os meget over, at beslutnin­ger taget af det samlede Landsting, endnu i dag ikke er blevet færdiggjort og dette er meget beklageligt, da vi ved, at alle borgere i vort land stærkt har behov for en gennemgribende regulering af huslejesatserne og huslejetilskudssatserne, ligesom vi i befolkningens undersøgelse har set, hvor stor behovet for genvurdering af forholdene er. Atassut er tilfreds med den af Landsstyret forelagte ændringsforslag af forordningen om leje af boliger da forslaget har sigte på at skabe bedre forhold for lejerne, f.eks. at det ved forordningsændringen sikres lejerne at kunne vende tilbage til deres lejligheder efter under renoveringen af denne af have boet i en anden bolig.

 

Udner forårsmødet var der enighed om en genvurdering af betaling af depositum for lejlighederne på grund af stadige klager over, at ordningen overbebyrder de mindrebemidlede. Af Landsstyrets forelæggelses så forstår vi, at man er tilbageholdene med hensyn til en eventuel ændring, dels da man i IPK og  KANUKOKA finder depositumsordningen værende på sin plads. Da vi i Atassut respekter sammenslutningernes selvstændige stillingtagen, tager vi indstillingen til efterretning.

 

Fra Atassut skal vi afæske Landsstyret om at søge at få realiseret det vi har anført foran om huslejesatserne og tilskudssatserne i forbindelse med behandlingen af Landskassens Finanslov for 1997.

 

Til sidst skal vi anføre, at der efter etableringen af INI A/S blandt befolknin­gen især i bygderne har været store usikkerhedsspørgsmåle på grund af medarbejdernes stærkt begrænsede erfaringer og viden om ordningen i overgangsperioden og den tvil og usikkerhed gælder også for by boerne. Vi skal fra Atassut kraftigt understrege at vi har stort behov for, ikke mindst for bygdernes vedkommende, en omfattende oplysningskampagne fra INI A/S ledelsens side.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi, at forordningsforslaget inden 2. behandlingen går til behandlingen i Boligudvalget til behandling af blandt andre det, vi hermed har fremsat fra Atassuts side.

 


Evald Brønlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

For det første mener Inuit Ataqatigiit, at det er på sin plads at der har været høring hos Ineqartut Peqatigiiffiisa Kattuffiat, KANUKOKA samt A/S Boligselsskabet INI inden forslaget bliv fremlagt.

 

Under Landstinget´s forårssamling har Landstingsmedlem Agnethe Davidsen forslået, at give lejerne fortrinsret til at vende tilbage til Deres boligområder efter endt renovering eller sanering, detter er Inuit Ataqatigiit enige i.

 

Inuit Ataqatigiit har desuden lagt mærke til, at ovennævnte parter under høringen ikke har fundet det nødvendigt, at ændre på nuværende depositumsordning.

 

Med disse korte bemækninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at forslaget om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger bliver behandlet i Boligudvalget inden forslaget går videre til anden behandling.

 

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Paartiiat:

Fra Akulliit Partiiat skal vi allerede nu meddele, at vi acceptere det fremlagte ændringsforslag til Landstingsforordning om leje af boliger. En af de vigtigste grunde til vor accept, er at vi fuldt ud respekterer, at KANUKOKA, INI  A/S og ikke mindst IPK har givet deres tilslutning til lovforslaget, da disse instanser jo er dem, det nye lovforslag vil berøre mest.

 


Akulliit Partiiat vil dog ikke undlade at nævne, at vi forsat mener, at man af hensyn til mindremidlede bør får sat et loft over depositumsstørrelsen, da mange familier, især børnerige familier, har store problemer vedrørende betaling af nævnte depositum.

 

Men da vi som før nævt respekterer IPK´s standpunkt, vil vi hermed meddel vores accept til forslaget, og skal indstille lovforslaget til drøftelse i Landstingets Boligudvalg inden 2. behandling.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Fra Kandidatforbundet vil vi udtrykke, at man i forbindelse med ændrings­forslaget af Landstingsforordningen afholder høring af IPK, KANUKOKA og boligselskabet, idet  jeg mener, at man helt holder op med at tage beslutninger uden at indhente oplysninger hos relevate instanser. Det er godt, at man især er lydhør overfor IPK´s krav, herunder også depositum­sordningen.

 

Jeg er enige med Landstingsmedlem Agnethe Davidsens forslag om fortrinsret til at vende tilbage til udlejede bolig efter endt renovering eller sanering.

 

Derimod går jeg ikke ind for fra Kandidatforbundet INI A/S´s forslag om opsparing til depositum til kommende lejere af boliger.

 

Jeg ønsker, at man gør nærmere rede for ændringsforslagets ' 33 stk. 7, der vil blive til stk. 8.

 

Jeg kan også tilføje, at den grønlandske tekst af lovforslaget, idet der er brugt en speciel terminologi, hvor man taler om renovering, sanering og udflytning, disse termer harmonerer ikke helt korrekt med den grønlandske sprog brug, og jeg håber at man bruger det rigtige terminologi på grøn­landsk.


Med disse ord vil jeg indstille, at ændringsforslaget genbehandles i Boligudvalget inden 2. behandling.

 

Agnethe Davidsen, forslagstiller fra Siumut:

Jeg er glad for at man i forbindelse med Landstingsforordning om ændring om leje af boliger at forslaget er blevet hilst med glæde.

 

Når man i forbindelse med renovering og sanering bliver henvist til en anden bolig og at man så efter saneringen og renoveringen kan flyttet tilbage til sin oprindelig bolig, at man så derved har skabt mulighed for dette, og det er jeg glad for.

 

Jeg kan yderligere udtrykte mit glæde over, at man i forbindelse med forordningsforslaget her i ' 4. stk. 8, hvor jeg er fuldstændig enig i indholdet og er glad for at forslaget er kommet frem i sin nuværende form.

 

Hans Enoksen, forslagstiller fra Siumut:

Som man ved, så  har jeg i foråret fremkommet med et forslag, at man i forbindelse med depositumsordningen indfører højeste sats, det er jo naturligt at der betales 5.000,00 til 6.000,00 kr., om måned afhænger af boligstørrelsen og det betyder så, at man skal betale en depositum på 18.000,00 kr., og det betyder en meget stort trykt på den laveste indkomst­modtager. Jeg er lidt ærgeligt over, at boligforeningen ikke helt har forstået mine intentioner bag mit forslag,  idet det er de lavest lønnede og  fangerfamilier der især  vil bliver ramt og jeg håber, at man i den videre behandling i Boligudvalget er 

opmærksom over dette forhold.

 

 


Ruth Heilmann, forslagstiller fra Siumut:

Jeg har ligeledes i foråret fremkommet med et forslag i forbindelsen med depositumsordningen og afdragsordningen skulle forlænges fra det oprindelige 12 måneder, idet jeg viden om, at det er mindrebemidlede bliver ramt og skal betale store summer i forhold til deres indkomster.

Jeg håber også disse forhold tages med i betragtning i den videre arbejde i Boligudvalget og udfra det tager en beslutning.

 

Daniel Skifte,  Landsstyremedlem for Økonomi og boliger:

Først vil rette tak til partiernes ordfører, idet det ser udtil at man er meget enige i selve Landstingsforordningsforslaget.

 

Og uden at nævne navne, har der været enkelte Landstingsmedlemer der har fremkommet med forslag.  Men jeg har lagt mærke til Atassut under sin ordfører indlæg nævner, at man også inddrager betaling til el,  det er ikke det vi snakker om nu, idet det er huslejen vi snakker om, men jeg har bemærket, at man alligevel bør tage disse bemærkninger med i betragtning i det videre arbejde og da vi jo alligevel har tid til det. Da mener jeg , at der kan foretages flere undersøgelse således, at man inddrage dem til foråret,  idet der forskellige ting der er fremkommet her og i  udvalgsarbejdet. Det er ikke kun Atassut men også enkelte Landstingsmedlemmer, har givet udtryk for det under forårssamlingen.

 

Jeg skal også lige kommenterer at det rigtigt, at  enkelte borgere i forbindelse med INI A/S har nogle misforståelser, derfor går jeg ind for, at der skal laves en større oplysningskampagne overfor befolkningen, dette vil jeg også tage med.

 


Anthon Frederiksen, fra Kandidatforbundet gjorde opmærksom på den terminologi der er brugt i den grønlandske tekst, det er jo et teknisk spørgsmål, men disse skal vi også være mere vågen overfor.

 

Hans Enoksen, ærgede sig lidt over og nævnte IPK da kan jeg blot nævne, at IPK, KANUKOKA og INI A/S er enige i deres vurdering af nærværende forslag, derfor kan man ikke pålægge misforståelse fra IPK , det ikke på sin plads.

 

Med hensyn til det forslag fra både Agnethe Davidsen, Ruth Heilmann og Hans Enoksen  mener jeg, at det vil blive taget op i den videre udvalgsbe­handling som også kan minimere misforståelserne,  idet det også har en stor betydning for befolkningen og dermed kan man opnå det bedste resultater.

 

Jonathan Motzfelt, Siumut:

Det må siges, at det er korrekt hvad der blev fremsat fra Atassuts, Jakob Sivertsen side, at de sidste tal der blev fremsat omkring spørgsmålet om nedsættelse fra 6 % til 4 %, og 30 % til 40 % - det er vurderinger der er sket og har været diskuteret flere gange og behandlet i boligudvalget,  fordi man i den kommende betækningen vil medtage det fra Landsstyremedlem­mets side,  omkring boligbørnetilskud bliver disse udbetalt uden skildning til indkomster og at man eventuelt kan tage nogle midler derfra og hermed  bruge det til udligning i huslejerne.

 

Man kan bekræfte at man er nået til dette stade ved henvendelsen i Boligudvalget hvorfor vi bliver nødt til at vende tilbage til denne punkt.

 


Til Siumut ordfører og andre ordførers indlæg samt  organisationers og berørte instancer fremførelser og SIK´s ønsker om der skal foretages nogle uddybende undersøgelser, er nogle ting man skal være opmærksom på, inden man vender tilbage til sagen.

 

Det korrekt, at vi selvføliglig skal betale husleje men det grundlag der ligges for huslejerne og det påpegninger der er blevet fremsat kan vi ikke blive ved med at gentage i udvalgsarbejdet.  Og i og med at den "nye" Landstyret er kommet frem med det regnskab der er blevet lagt,  må vi tage disse med i  løsningen, idet man er nået frem til den stade og at det allerede været fremlagt for udvalget.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Først vil jeg takke for  Landsstyremedlemmets fremlæggelse, omkring huslejene  og det offentlige tilskud til husleje, at disse vil blive medtaget samlet og behandles til næste år.

 

Fra Atassut mener vi, at der grundlag for en revurdering når man har hentet penge fra den anden side at man så yder tilskud fra den anden hånd. Om det skal udbetales til personer der har mest behov for, det er noget man skal diskutere nærmere.

 

Ligesom vi klart har sagt, at livevilkårs undersøgelsen er bestilt af Landstinget og på baggrund af det papir  vi har modtaget af  livevilkårs undersøgelsen, skal have et godt resultat så, må vi Landstingsmedlemmer også gøre noget, derfor er jeg glad at man endelig vil få en fuldstændig løsning på boligområdet. Og det er så noget Landstinget skal beslutte i 1997.

 

Daniel Skifte, Landsstyermedlem for Økonomi og boliger:


Afsluttende kan jeg udtrykke min glæde over, at samtlige partier i enighed støtter det i forslaget fremsatte forslag til den videre arbejde.

 

Jeg vil blot håbe, at Boligudvalget vil få et godt arbejde ligesom afsluttende vil udtale Ineqartut Peqatigiiffiisa Kattuffiat i dag arbejder meget hårdt. Og jeg vil blot opfordre til, at man på det enkelte steder opretter flere boligfore­ninger, således at man der igennem kan opnå større medindflydelse og ansvar, for det er også noget Landsstyret ligger vægt på, dette kan også medføre gode fremlæggelser til løsninger.

 

Med disse bemærkninger siger jeg endnu engang tak.

 

Mødeleder, Knud Sørensen:

Hermed er dagsordenspunkt 37: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, 1. behandling færdig og forinden 2. behandling  vil den blive videre behandlet i Boligudvalget sammen med det øvrige bemærkninger hertil.