|
Dagsordenens punkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremsætte forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996.
Landsstyret har i det følgende valgt at koncentrere sig om at præsentere de forslag, som vi finder det vigtigt at gøre Landstingets medlemmer opmærksomme på. Derfor vil jeg ikke beskæftige mig med de rent tekniske rokeringer, som ikke har økonomiske konsekvenser, og som en tillægsbevillingslov altid indeholder.
Herudover vil landsstyret henvise til de uddybende bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.
Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996 indeholder budgetforbedringer på lidt over 180 mio. kr. for 1996, men budgetforværringer på lidt over 60 mio. kr., så resultatet er en samlet forbedring på i alt 120 mio. kr.
Den væsentligste årsag til denne forbedring er, at KNI Pisiffik A/S planlægger at indfri sin gæld til landskassen inden årets udgang. Dette vil medføre en ekstraordinær stor afdragsindtægt i 1996, mens det i overslagsårene betyder bortfald af afdrag og renter.
Landsstyret forventer, at nettoresultatet af gældsindfrielsen bliver en merindtægt på niveauet 106 mio. kr. i 1996. I denne forbindelse vil jeg nævne, at de økonomiske konsekvenser af gældsindfrielsen for budgetoverslagsårene ér indregnet i forslaget til Landstingsfinanslov for 1997, som blev fremlagt for Landstingets i tirsdags den 1. oktober.
En årsag til forbedringerne er også, at det udenlandske renteniveau har været faldende gennem 2. og 3. kvartal i 1996. Landskassens gæld er variabelt forrentet, og derfor har den fortsat faldende rente haft en gunstig påvirkning af landskassens renteudgifter. På baggrund af denne udvikling foreslår landsstyret, at bevillingen til nettorenteudgifter nedsættes med godt 22 mio. kr. i 1996.
Samtidig bliver der i indeværende år ikke trukket så meget som hidtil antaget på de driftskreditfaciliteter, som landskassen stiller til rådighed overfor vores selskaber og virksomheder. Dette betyder forventeligt en mindre renteindtægt for landskassen i størrelsesordenen 8 mio. kr. Samlet er der således forbedringer på rentekontiene på omkring 14 mio. kr. i 1996.
Endvidere er det glædeligt, at vi nu kan skimte tegn på en bedring i de indenlandsk skabte indkomster. Dette begrunder vi både med den endelige opgørelse af skatteprovenuet for indkomståret 1995, som nyligt er afsluttet, og med en konstateret stigning i de foreløbigt afregnede landsskatter i 1996. På baggrund af disse vurderinger, foreslår landsstyret provenuet for landsskatten forhøjet med 17 mio. kr. både i 1996 og i hvert af budgetoverslagsårene. På samme grundlag forventer vi også, at provenuet fra den særlige landsskat vil stige med 2 mio. kr. i 1996, men ikke i overslagsårene.
Også på afgiftsområdet synes en række faktorer at have påvirket provenuet i favorabel retning, hvilket samlet tilfører landskassen en merindtægt i størrelsesordenen 10 mio. kr. Ved at se på udviklingen i vores import i årets første 8 måneder, vurderer vi, at indførselsafgifterne kan opjusteres med 8 mio. kr. i indeværende finansår. Samtidig med stigningen i indførselsafgiften forventes også en mindre stigning på ensfragtafgiften på 1 mio kr. i 1996. Endelig forventes provenuet fra rejeafgifterne samt lotteriafgifterne forøget med omkring 1,5 mio. kr. i 1996.
Landsstyret har fået en henvendelse fra de erhvervsdrivende om ændring af betalingen for indførselsafgift. Indførselsafgiften ved skibsfragt skal i dag betales på et langt tidligere tidspunkt end tidspunktet for varens omsætning her i landet. Det forhold belaster de erhvervsdrivendes likviditet og rentebyrde, specielt for virksomheder i islægsområder, som ofte skal opbygge store lagre til vinterperioden. Landsstyret foreslår en lempelse af disse vilkår, så der efter ansøgning og mod sikkerhedsstillelse, kan ydes en forlænget afgiftskredit på disse varer. De økonomiske konsekvenser af forslaget er en øget årlig udgift for landskassen på niveauet 3 mio. kr. Samtidig får erhvervslivet en økonomisk lettelse på niveauet 6 mio. kr. årligt.
Endvidere kan vi konstatere, at der i løbet af 1996 er sket førtidige indfrielser på en del kondemneringslån. Landsstyret vurderer, at der vil blive tale om en merindtægt på godt 13 mio. kr. i 1996. Jeg vil dog for god ordens skyld nævne, at disse førtidige indfrielser i 1996 betyder, at de afdrag vi oprindeligt havde budgetteret med i overslagsårene dermed falder bort. Det betyder mindreindtægter på 3 mio. kr. i 1997 og 2 mio. kr. i hver af årene 1998 og 1999.
Den økonomiske situation i Ilulissat kommune har udviklet sig godt i 1995 og 1996. Det har betydet, at kommunen har været i stand til at foretage ekstraordinære afdrag på sin gæld til landskassen på 7 mio. kr. her i 1996. Denne ekstraordinære indfrielse betyder dog en mindreindtægt for landskassen i form af formindskede afdrag i år 2000. Endvidere er gældsafviklingsaftalen med Paamiut kommune ændret, således at kommunens afdrag i 1996 mindskes med 900.000 kr. mod en tilsvarende forøgelse i 1999. Endelig vurderer vi i landsstyret, at der er et par kommuner, som er i en økonomisk trængt situation, og som forventeligt vil have behov for yderligere lån. Vi foreslår derfor, at der afsættes 3 mio. kr. til at kunne imødekomme disse kommunale vanskeligheder. Den samlede økonomiske konsekvens af ændringerne i kommuneudlån vil dermed være en merindtægt på 4 mio. kr. i 1996.
Endelig har de i 1996 indgåede licitationer på første etape af de regionale landingsbaner medført et mindrebevillingsbehov til uforudsete udgifter på 9 mio. kr.
På sundhedsområdet er der usikkerhed om det forventede årsresultat. Det skyldes blandt andet, at der som følge af situationen på Rigshospitalet har været store udsving i antallet af nedkaldelser. Samtidig er budgetsituationen på Dronning Ingrids Hospital forværret. Landsstyret vil indenfor de nærmeste dage have et mere præcist skøn for sundhedsområdets årsresultat og forventer derfor at fremkomme med et ændringsforslag til 2. behandling af TB 2/1996.
Under hensyntagen til den status Kangerlussuaq har som international lufthavn, foreslår landsstyret at stille den planlagte nedlæggelse af radar og hermed forbundne flyvetjeneste i bero, og dermed også forlænge kontrakten med Statens Lufthavnsvæsen. Derfor foreslår landsstyret en forhøjelse af bevillingen til Mittarfeqarfiit for 1996 med kr. 3.000.000 til afholdelse af omkostninger i forbindelse med, at flyveledelsen i Kangerlussuaq lufthavn fortsætter året ud på en kontrakt med Statens Lufthavnsvæsen.
Til Mittarfeqarfiit søges endvidere om forhøjelse af bevillingen til på 7 mio. kr. i 1996 i forbindelse med den hidtidige drift af Air-Ground-tjenesten uden for almindelig åbningstid på Constable Pynt og Kulusuk flyvepladser.
Samtidig ser det ud til, at de oprindeligt budgetterede indtægter i form af afdrag på huslejerestancer ikke indbetales som oprindeligt antaget. Dette vil forventeligt resultere i en mindreindtægt på 7 mio. kr., som landsstyret foreslår indarbejdet i TB 2/1996.
Endvidere foreslår landsstyret, at der afsættes midler til ekstraordinære pensionsbidrag i forbindelse med KNI omlægningen. Årsagen skal findes i, at KNI selskaberne efter selskabsstiftelsen har opsagt en række tjenestemænd. Selskaberne har løbende afholdt disses rådighedslønninger, hvortil der var foretaget hensættelse i forbindelse med stiftelsen af selskaberne. Efter rådighedsperioden skal der indbetales et ekstraordinært pensionsbidrag.
Dette blev i 1995 foretaget af landskassen, hvortil der blev afsat 8,5 mio. kr. Samme situation vil gøre sig gældende for 1996. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes 8,5 mio. kr. dette formål i 1996. Jeg kan så i denne forbindelse oplyse, at vi i landsstyret vil søge at afklare dette forhold i tilslutning til de forhandlinger, der pågår om tilskuddene til KNI Pilersuisoq A/S.
Herudover må det påregnes, at der i forbindelse med 2. eller 3. behandlingen af TB 2/1996 vil fremkomme ændringsforslag om en forøget bevilling til indhandlingstilskud i 1996. Beløbet vurderes til maksimalt at ville beløbe sig til 7 mio. kr., som landsstyret foreslår bliver placeret på driftsreserven, indtil de udmøntes. Samtidig foreslår landsstyret, at der i 1996 afsættes omkring 1,5 mio. kr. på driftsreserven for at kunne imødekomme eventuelle akut opståede behov i årets sidste måneder efter tillægsbevillingslovens godkendelse. Med disse forslag vil driftsreserven være på i alt 8,5 mio. kr. for resten af 1996.
Endelig foreslår landsstyret, at KNR bevilges et udlån på 5 mio. kr. til dækning af det merforbrug, som er opstået i forbindelse med TV- og radiohusbyggeriet.
Samlet resulterer landsstyrets forslag til TB 2/1996 i en forøgelse af landskassens overskud med 120 mio. kr. til i alt 363 mio. kr. i 1996. I den sammenhæng vil jeg fremhæve, at forslaget til landstingsfinanslov for 1997, som blev fremlagt for Landstinget tirsdag den 1. oktober, delvist er tilrettelagt ud fra 2 af de forslag, som er medtaget i nærværende forslag til TB 2/1996. Det drejer sig dels om den forventede indfrielse af KNI Pisiffik A/S' restgæld til landskassen ultimo 1996, men også om det forventede mindreforbrug på 1. etape af landingsbanerne i 1996. I forslaget til landstingsfinanslov for 1997 er én af forudsætningerne således, at overskudsmålet i 1996 på baggrund af de 2 forannævnte årsager opjusteres med i alt 120 mio. kr.
Landsstyrets forslag til TB 2/1996 indebærer en budgetforbedring i overslagsårene på mellem 15 og 17 mio. kr. om året. Landsstyret foreslår, at der tages stilling til anvendelse af disse midler i forbindelse med ændringsforslag til forslaget til landstingsfinanslov for 1997.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til velvillig behandling i Landstinget, og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Finansudvalget.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:
Uden at udtale os om de enkelte detaljer, skal vi fra Siumut knytte følgende mere overordnede bemærkninger til forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996:
Fra Siumut lægger vi mærke til, at landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996 opererer med en samlet budgetforbedring på i alt 120 mio. kr. Det er vi godt tilfredse med, idet vi tager det som tegn på stabil og sikker styring af økonomien.
Som det vigtigste skal vi fra Siumut udtrykke vor glæde over, at borgerne er begyndt direkte at mærke vort lands løbende forbedrede økonomiske situation i de seneste år. Det fremgår af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2, at provenuet fra landskatten vil være 17 mio. kr. højere end forventet.
Siumut ved, at dette betyder, at borgernes lønindtægter er steget med godt 150 mio. kr. i 1995. Samtidig betyder det, at kommunernes skatteindtægter er steget med over 40 mio. kr. Dette må vi glæde os over alle sammen, idet det viser, at den førte økonomiske politik har skabt økonomisk vækst, hvilket betyder, at vi hidtil har truffet rigtige beslutninger for økonomien.
I Siumut er vi også glade for at konstatere, at det går fremad med kommunernes økonomi. Vi er bl.a. glade for at kunne se, at 15 ud af de i alt 18 kommuner havde overskud sidste år. Vi har bemærket, at Ilulissat kommune i kølvandet på den gunstige økonomiske udvikling i kommunens økonomi har været i stand til at foretage ekstraordinære afdrag på sin gæld til landskassen på 7 mio. kr. i 1996. Fra Siumut er vi også tilfredse med, at der er truffet forsvarlige aftaler med de øvrige kommuner vedrørende afvikling af deres gæld.
Vedrørende sundhedsvæsenet er vi fra Siumut klar over, at der i mange år er sket bevillings-overskridelser. Men har også lagt mærke til forbedret økonomisk styring i de seneste år. Derfor skal vi fra Siumut tilsige vores positive medvirken i forbindelse med vurderingen af de bebudede ændringsforslag.
Fra Siumut er vi glade for, at forsøgsfiskeriet efter krabber har et vellykket forløb til gavn for fiskernes indtjening. Derfor støtter vi fra Siumut fuldt ud, at der afsættes ekstra 3 mio. kr. til brug for licenshavernes indkøb af krabberuser. Af hensyn til vore fiskere støtter vi fuldt ud udbygningen af forsøgsfiskeriet.
I forbindelse med KNI´s omlægning har det været nødvendigt at afskedige ikke så få tjenestemænd, og i den forbindelse er pensionsudgiftrne steget. For at kunne dække disse stigende udgifter støtter vi fra Siumut afsættelse midler til ekstraordinære pensionsbidrag på 8,5 mio. kr. til dækning af pensioner til folk, som i mange år loyalt har virket i samfundets tjeneste. Vi skal benytte denne lejlighed til at sige hjertelig tak til medarbejdere, der i mange år har passet deres arbejde loyalt og hengivent.
Fra Siumut lægger vi mærke til, at KNI Pisiffik A/S agter at indfri sin restgæld på 106 mio. kr. inden dette års udgang. Dette er vi glade for fra Siumut´s side, idet disse penge vil være med til at forøge mulighederne for forøgelse af den nødvendige finansiering i samfundet.
Vi er tilfredse med i Siumut, at vi har fået særligt kontor for udenrigsanliggender i lyset af den stigende kontakt til udlandet, og udlandets stigende ønske om at samarbejde med vort land. Vi finder det derfor nødvendigt, at dette kontors drift fremover finansieres over bevillinger i finansloven, under hensyn til vores fremtidige større engagement internationalt i FN og i ICC. Derfor skal vi opfordre landsstyret til i samarbejde med Finansudvalget at undersøge mulighederne for at medtage dette kontors aktiviteter i landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996.
Efter opfyldelse af landstingets ønske om beskæftigelse af hjemmehørende arbejdskraft, er der en besparelse på 9 mio. kr. som følge af opnåelse af lave priser i forbindelse med licitationen vedrørende anlæggelse af de fire første landingsbaner til fastvingede fly. Det er vi tilfredse med, idet det viser en fornuftig styring på området.
Fra Siumut støtter vi afsættelse af ekstra 4,5 mio. kr. til Katuaq. Fra Siumut ved vi af erfaring, at der i forbindelse med visse anlægsarbejder af og til er tale om fordyrelser og andre gange er tale om mindreforbrug.
Som bekendt har vi peget på forskellige ønskelige anlægsarbejder og renoveringsarbejder. På denne baggrund skal vi henstille til landsstyret at overveje anvendelse af en del af forbedringen på 120 mio. kr. i landstingets tillægsbevillingslov 2 for 1996.
I lyset af den stabile økonomiske situation i vort land finder vi det i Siumut rigtigt, hvis en del af disse midler anvendes til presserende behov i dette land. Til renovering og udvidelse af skolerne, til boligbyggeri, anlægsarbejder, til renovering af den eksisterende boligmasse og mange andre ting. Derfor skal vi henstille til landsstyret om at virke for realiseringen af vore forslag i samarbejde med Finansudvalget. I denne forbindelse skal vi henvise til vore bemærkninger og forslag i forbindelse med første behandlingen af finanslovsforslaget for 1997.
Med disse bemærkninger skal vi med henvisning til vore forannævnte forslag anbefale, at forslaget overgives til behandling i Finansudvalget forinden 2. behandlingen i denne sal.
Anders Nilsson, Ordfører for Atassut:
En tillægsbevillingslov er en lov der skal udfylde hullet mellem den forudgående finanslov og den virkelige verden, sådan som den har ændret sig i den mellemliggende tid.
Ligesom Landstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger gjorde det i sin forelæggelse, vil vi således fra Atassut springe de mere trivielle og tekniske tilpasninger over og rette lyset mod fejltagelser, misforståelser og glædelige overraskelser.
Vi begynder med det kedelige først. Måske kender vi ikke engang omfanget af det mest kedelige på nuværende tidspunkt.
I sundhedsvæsenet er der så stor usikkerhed om det forventede årsresultat, at landsstyret ikke har kunnet fremlægge ændringsforslag her til første behandling af tillægsbevillingen.
Jeg skal her citere ordret fra Atassuts indlæg ved sidste efterårs behandling af tillægsbevilling III. Vi sagde dengang: "Det man for alvor kan beklage overfor Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning er derfor det sene tidspunkt på året, hvor man slår alarm. Overskridelsen er af en sådan art og af et sådant omfang, at den burde være indbragt til tillægsbevilling allerede i forbindelse med årets anden landstingssamling. Men vi har forstået på Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning, at der er en løsning på vej. Vi skal fra Atassut sige, at vi deler hendes håb og forsigtige optimisme".
Det er et år siden.
Den løsning som Landsstyremedlemmet lovede sidst år, er åbenbart stadig på vej, baglæns. Sidste år fik vi dog en rettidig ansøgning. I år har vi indtil nu fået - ingenting.
Der er givet 2 forklaringer. Den ene har vi ikke indflydelse på. Det er situationen på Rigshospitalet. Den anden er budgetsituationen på Dronning Ingrids Hospital.
Vi skal her bede Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning redegøre for, hvordan hun vil rette op på budgetsituationen på Dronning Ingrids Hospital. Og så håber vi at modtage det lovede materiale i god tid inden 2. behandling af tillægsbevillingen.
Måske lidt nede i småtingsafdelingen skal der peges på tre projekter under konto 22.11.13, Særlig renovering. Det drejer sig om projekter, der er blevet dyrere på grund af særlige myndighedskrav.
Disse myndighedskrav er ikke mere særlige, end at alle i byggebranchen skal kende dem og tilrettelægge byggeriet efter dem.
At man ikke opdager kravene før pengene er bevilget og byggeriet igangsat, det er dårligt projektarbejde. Vi går ud fra, at man internt i direktoratet har igangsat en undersøgelse for at sikre, at den slags ikke gentager sig. Hvor er vi henne, hvis Hjemmestyrets egne fagfolk ikke kender og overholder de krav, der gælder, når bygningerne skal renoveres?
Der ligger også i tillægsbevillingen noget kedeligt arvegods. Lige fra det øjeblik det endelige projekt til kulturhuset var udvalgt, stod det klart for alle, måske lige undtaget de, der havde magt til at beslutte, at kulturhuset ville komme til at koste minimum omkring 100 mio. kr., og ikke de 60 mio. kr., som oprindeligt var forudsat.
Ansøgningen om en merbevilling på knap 7 mio. kr. er landskassens sidste bidrag op til den endelige pris for kulturhuset.
Og så til det glædelige:
Der er en række solide forbedringer i tillægsbevillingsforslaget. Uden afgifts- og skatteforhøjelser er indtægterne for skatter og afgifter steget med omkring 25 mio. kr. Det kommer af, at folk har tjent flere penge end forventet.
Det skal også nævnes, at lufthavnsbyggeriet er blevet 9 mio. kr. billigere end forventet.
Den største forbedring leveres dog af KNI Pisiffik A/S, som før tiden vil indfri sit landskasselån på 106 mio. kr.
Ved årsskiftet vil den del af udlandsgælden, som landskassen hæfter for, være bragt ned til 1,1 mia. kr.
De hjemmestyreejede selskaber har en række lån, men disse lån er normale erhvervslån med modsvar i virksomhedsdriften.
Med en udlandsgæld på 1,1 mia. kr. og en likvid kapital, har vi fået oplyst, på næsten 1 mia. kr., er vi ikke noget fattigt land på penge.
Men vi er i visse dele af landet meget fattige på boliger.
Atassut vil være åben for en nyvurdering, hvor en del af KNI Pisiffik A/S' gældsindfrielse ikke går til ekstraordinære afdrag på udlandsgælden men i stedet øremærkes til ekstraordinært boligbyggeri og boligrenovering.
Det ekstraordinære boligbyggeri må meget gerne øremærkes til de unge familier og enlige. Lave boligblokke med et-, to- og trerums lejligheder.
De unge har brug for boliger, og det er Atassuts opfattelse, at vi nu har råd til at bygge lidt flere af dem end ellers planlagt.
Der er også brug for kollegier til de unge under uddannelse. Specielt ved Ilulissat ved den socialpædagogiske skole er der et påtrængende behov.
Derudover vil det være fornuftigt at afsætte flere penge til renovering. Renovering giver dobbelt så meget beskæftigelse som nybyggeri. 2/3 af penge til renovering går til løn. Det er penge, som spares i sociale udgifter, som øger omsætningen og for en dels vedkommende vender tilbage til landskassen og kommunekasserne i form af skatter og afgifter.
Særligt inden for renovering af boliger og skoler er det et meget stort behov for flere penge.
Med disse bemærkninger skal vi overgive forslaget til tillægsbevilling til Finansudvalgets nærmere vurdering forinden 2. behandling her i salen.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Herværende dagsordenspunkt omhandler bevillingsårets anden tilretning af den finanslov for 1996, som blev vedtaget sidste efterårssamling. De ændrede forudsætninger har mellem landstingssamlingerne løbende været behandlet af landsstyret, i visse tilfælde ved finansudvalgets involvering.
Det absolut største beløb i positiv retning hidrører fra KNI Pisiffik A/S's mulighed for konvertering af sin gælds til landskassen til det åbne pengemarked samt mindreforbrug i anlægsarbejdet af de fire første landingsbaner.
Under åbningsdebatten udtalte vi fra Inuit Ataqatigiit, at denne mulighed, hvor KNI Pisiffik A/S er i stand til at betale sin gæld på 106 mio. kr. ved at optage lån fra ekstern långiver, har været forudsat af hjemmestyrets garantistillelse. Denne antagelse har sit udspring i finansudvalgets behandling af spørgsmålet under sin møderække i slutningen af august, hvor Finansudvalget fandt det nødvendigt at spørge landsstyret om finansudvalgets antagelse er korrekt.
Finansudvalget tæller bl.a. formændene for både Pisiffik A/S og Pilersuisoq A/S som medlemmer. To skriftlige forespørgsler til landsstyret om, hvorvidt hjemmestyrets garantistillelse var nødvendig, blev underskrevet af de to bestyrelsesformænd. Det har derfor ikke været Inuit Ataqatigiit alene, der har haft denne opfattelse. Det var finansudvalgets opfattelse. Hvorfor skulle vi ellers ulejlige landsstyret med kravet om en forklaring? Glædeligvis har formanden for KNI Holding A/S, landsstyremedlemmet for Økonomi og Landsstyreformanden langt om længe afkræftet denne antagelse. Men en egentlig lovhjemmel til denne disposition, som indeholder konvertering af et beløb på 106 mio. kr., er endnu ikke skabt ved en tekstanmærkning til herværende forslag. Vi efterlyser grunden til denne tilsidesættelse.
Beløbet på 106 mio. kr., som KNI Pisiffik A/S nu kan optage som et lån til en lavere rente, foreslås nu lagt som forhøjelse af overskudsmålet for 1996, så det kan bruges til ekstraordinær nedsættelse af udlandsgælden.
Inuit Ataqatigiit kræver dette forslag nøje efterprøvet. Afviklingen af landskassens gæld til udlandet er stabil. Er man stærk i sin tro om økonomiske opgangstider, økonomisk forår, som det er udtrykt, er der således ingen ko på isen med hensyn til afviklingen af udlandsgælden.
At der er hårdt brug for hver eneste krone til hårdt tiltrængte forbedringer her og nu, i stedet for til et ekstraordinært afdrag på udlandsgælden, bar alene finanslovsdebatten i tirsdags et tydeligt præg af.
Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at muligheden for det aktuelt opståede beløb i stedet bruges til ekstraordinært boligbyggeri, til forbedringer på skoleområdet samt at erhvervsudvikling bliver nøje overvejet.
Ad denne vej kan der gennemføres afhjælpning af flere presserende problemer. Ved udvidelsen af boligbyggeriet bliver ikke alene den store boligmangel afhjulpet, anlægssektoren vil få et tiltrængt løft. Det samme er tilfældet med en eventuel udvidelse af indsatsen på renovering og nybyggeri på skoleområdet.
Ved yderligere indsats på erhvervsudviklingen bør en større selvforsyning være målet. Dette vil have en positiv virkning, ikke alene på vores bestræbelser på at begrænse importen, men også bane vejen for større eksport, begge til gunst for handelsbalancen og større fastholdelse af pengeomløbet her hjemme.
Vi ønsker, at Finansudvalget nøje vurderer disse foreslåede indsatsområder i forhold til effekten af et ekstraordinært afdrag på udlandsgælden her og nu.
Når vi nu er inde i ønsket om yderligere indsats på erhvervsudviklingen, ønsker vi påny, at landsstyret kommer med en redegørelse om den manglende effekt af landstingets bevillinger af ikke ubetydelig størrelse til udviklingsselskabet SULISA A/S. Det er på tide at vi får en redegørelse for SULISA's eksistensberettigelse i dets nuværende form.
Endvidere er det dybt beklageligt, at der fortsat sker store fordyrelser på opgaver hvortil landstinget bevilger penge. Her tænker vi først og fremmest på fordyrelser i gennemsnit på 20% på fire renoveringsopgaver i boligmassen, fordyrelse på 5 mio. kr. af renoveringen af Radiohuset og sidst, men ikke mindst, kulturhusbyggeriet, som i starten var antaget til at koste 60 mio. kr. Dette byggeri er nu oppe på knap 100 mio. kr.
Hvad er begrundelsen for disse enorme fejlvurderinger? Er Hjemmestyret ude af stand til at varetage et forsvarligt tilsyn, eller er det de eksterne tilsynsinstansers opfattelse af, at Hjemmestyret skal nu nok betale, hvad der forlanges? Den slags fejlvurderinger/fordyrelser rammer andre lige så tiltrængte opgaver, som må udskydes. Samtidig forringer disse fejlvurderinger/fordyrelser eventuelle samarbejdspartneres opfattelse af Hjemmestyrets tilregnelighed, eksempelvis kommunernes. Det er derfor nødvendigt, at landsstyret skærper indsatsen på deres tilsynsforpligtelser.
Som det er landstinget bekendt nedsattes bevillingen i 1995 på 43 mio. kr. til udnyttelse af fiskeindustrianlæggene i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til knap 29 mio. kr. for indeværende bevillingsår. Naturligvis slap pengene allerede op her i eftersommeren, og der måtte bevilges ca. 5 mio. kr. yderligere på området. Vi kan ikke fortsat byde medarbejderne den slags betingelser med gentagne afbrydelser af produktionerne samtidig med, at vi kræver stabilitet på arbejdspladsen.
Det er derfor på sin plads, at landsstyret nu, i samarbejde med Royal Greenland A/S, udarbejder en nøje vurdering og planlægning af denne opgave.
Venstre hånd bør vide hvad højre er i gang med. Derfor skal vi blot spørge landsstyret om det allerede igangsatte byggeri af kajanlægget i Alluitsup Paa's skæbne. Opgaven er indeholdt i finansloven for indeværende år, og figurerer således fortsat i herværende tillægsbevillingslov. Ikke desto mindre er den taget ud af landsstyrets forslag til finanslov for 1997. Bl.a. ved Finansudvalgets anbefaling er der allerede truffet beslutning om opgavens gennemførelse. Hvad er forklaringen på denne forvirring?
Endeligt skal vi udtrykke vores glæde over det ekstraordinære afdrag på gæld til landskassen, som Ilulissat kommune langt om længe har gennemført.
Med disse ord regner vi med, at vore fremførte synspunkter og forslag bliver taget med i landsstyrets og Finansudvalgets videre arbejde inden forslagets 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis ønsker jeg at takke landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger for et kvalitetsprodukt, for så vidt angår kvaliteten af budgetbidragene samt de meget informative ajourførte anlægsplaner, som vi tidligere har savnet i behandlingen af landstingets tillægsbevillingsforslag.
Forklaringerne til årsagen til de søgte tillægsbevillinger er generelt meget informative og giver i langt de fleste tilfælde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at vi i Akulliit Partiiat kan stemme for dem.
Forbedringer i kvaliteten af budgetbidragene er glædelig, specielt set i lyset af, at vi tidligere mere end én gang, på grund af utilstrækkelige oplysninger, har måttet true med ikke at stemme for dele af finanslovsforslaget.
Tidligere forslag til landstingets tillægsbevillingslove har været kendetegnet ved, at landsstyret skulle dække de omkostninger, som man ikke turdet fortælle landstinget om ved udarbejdelsen af selve finansloven. Det er positivt, at det ikke lader til at være tilfældet denne gang.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger fremlægger på landsstyrets vegne et forslag til landstingstillægsbevillingslov, der viser en forbedring på DAU-saldoen på 120 mio. kr. Bag dette tal ligger der en DAU-forbedring som følge af førtidig gældsindfrielse fra KNI Pisiffik A/S på 106 mio. kr., en DAU-forbedring på 22 mio. kr. som følge af et lavere udenlandsk renteniveau, samt forventede øgede skatte- og afgiftsindtægter, som giver en DAU-forbedring på 29,5 mio. kr. I alt således en DAU-forbedring på 157,5 mio. kr. Når dette kun giver sig udslag i en DAU-forbedring på 120 mio. kr., er der således reelt sket en budgetforværring på 37,5 mio. kr. Ikke at dette tal er foruroligende, set i forhold til hvad vi plejer at blive præsenteret for, men der er trods alt sket en reel forværring af DAU-saldoen.
Vedrørende konto 01.10.12, Undersøgelsesudvalg vedrørende KNI, ønsker vi, før vi kan tage stilling til en bevilling overhovedet, at modtage en kopi af undersøgelsesudvalgets forretningsorden og kommissorium samt en nærmere redegørelse for den valgte fremgangsmåde med nedsættelsen af en arbejdsgruppe.
Vedrørende konto 22.01.12, Administrationsbygninger i Nuuk, fremgår det, at der er indkøbt en snerydningsmaskine til 250.000 kr. I disse tider, hvor man snakker meget om såvel privatisering som udlicitering, må man spørge om, hvorfor Hjemmestyret ikke har indgået en kontrakt med en privat omkring snerydning? Hvorfor skal man investere i unødvendigt snerydningsmateriel, der findes i massevis her i Nuuk i private hænder, når man ikke vil investere i præventivt arbejde?
Vedrørende konto 22.10.21, Restance, udlån, husleje, afdrag, der fremgår det, at den samlede restancemasse ikke falder med 16 mio. kr., som forudsat, men kun med 9 mio. kr. Det konstateres, at den hidtidige indsats ikke er tilfredsstillende, og der overvejes andre tiltag på dette område. Vi ønsker at understrege, at det er en hån mod dem, der pligttro betaler deres husleje rettidigt, at se naboen feste alle pengene op og være fuldstændig ligeglad med huslejebetalingerne. Jeg kender til eksempler, hvor nogle af vores ældre medborgere lever næsten under eksistensminimum, blot for at betale deres husleje.
Vi ønsker derfor fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet en nærmere redegørelse for, hvilke tiltag der arbejdes med for at inddrive restancerne. Bl.a. foranlediget af huslejerestancerne ønsker vi at rejse det spørgsmål, om det er moralsk korrekt at afskrive folks gæld til det offentlige, når den manglende betaling af gælden ikke skyldes manglende penge, men skyldes en ligegyldighed overfor forpligtelserne til det offentlige? Der tænkes her ikke kun på huslejerestancer, men også på diverse erhvervsstøttelån.
Vedrørende konto 30.01.01, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, administration, vil vi gerne have en skriftlig redegørelse om, hvorvidt der er foretaget handlinger uden, at den fornødne bevillingsmæssige hjemmel har været tilstede. For budgetbidraget indikerede kraftigt, at dette har været tilfældet. Samtidig vil vi gerne have en redegørelse for, hvorfor rationaliseringsbestræbelserne er blevet forsinket uden at dette har medført en orientering til Finansudvalget.
Vedrørende konto 40.11.02, Erhvervsuddannelsesområdet, fællesudgifter, samt konto 40.11.31, Køb af kollegiehuse, finder vi det i Akulliit Partiiat/Centerpartiet meget vanskeligt at stemme for eller imod disse forslag. Det er sagsgangen i forbindelse med den rokering, som af Grønlands Arbejdsgiverforening er indbragt for Landstingets Ombudsmand. Der er efter vores mening således rejst berettiget tvivl om lovligheden af disse disponeringer.
Vedrørende konto 60.10.11, Forebyggelse og sundhedsfremme, finder vi det yderst beklageligt, at der fremlægges forslag til en yderligere forringelse af det præventive arbejde, denne gang på sundhedsområdet. Det er utroligt kortsigtet at spare på de i forvejen få præventive tiltag. Det vil koste samfundet dyrt, hvorfor vi anbefaler at forslaget trækkes tilbage.
Med disse korte bemærkninger skal vi fra Akulliit Partiiat henstille til at punktet overgår til rette udvalg inden 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Fra Kandidatforbundet er jeg selvfølgelig glad for, at man nu regner med et større overskud for landskassen end påregnet. Jeg har dog svært ved at acceptere, at man som følge af et større overskud afholder øgede udgifter, da det nu kan ses, at der nu søges om yderligere bevillinger på op til 60 mio. kr. Det er vanskeligt at gå ind for, at man får en vanskeligere situation i overslagsudarbejdelsen på grund af stigningerne i driften i de senere år. Vi må jo tage højde for landskassens forskellige sikkerheds- og garantiforpligtelser samt udlandsgælden.
Jeg er dog glad for, at der på projektet for lufthavnsbyggeriet for fastvingede fly i 1996 spares 9 mio. kr. i udgifterne. Disse midler burde anvendes indenfor skolevæsenet til renoveringer eller skoleudvidelser.
Endvidere er der grund til at glæde sig over landsstyrets positive modtagelse af de næringsdrivendes henvendelse om at få ændret reglerne for betaling af indførselsafgifter.
Den drastiske omlægning af KNI's drift kræver stadigvæk ekstraudgifter for Hjemmestyret, da det kan ses, at man på grund af opsigelser af flere tjenestemænd har afholdt 8,5 mio. kr. i 1995 til pensionsopsparingsandelen, og at området vil kræve de samme udgifter her i 1996. Det er vanskeligt at acceptere, men det er positivt at landsstyret nu søger at få ordnet disse forhold i forbindelse med de igangværende forhandlinger vedrørende tilskud til KNI Pilersuisoq A/S.
Det er vanskeligt at gå ind for landsstyrets forslag om at yde KNR et lån på 5 mio. kr. Det hører nøje med i Hjemmestyrets forpligtelser, at samfundsnødvendige institutioner og institutioner, der arbejder for samfundet, og som får utilstrækkelige bevillinger, sikres tilstrækkeligt. Og til disse hører KNR, der burde producere grønlandsksprogede udsendelser, men ikke kan realisere det på grund af økonomien. Lån til KNR er ikke løsningen. Vi er vidende om, at KNR, da de på et tidligere tidspunkt skulle gennemføre store tekniske renoveringer, blev bevilget penge fra landskassen. Dengang blev det klart, at KNR har et stort behov for pengemidler, også til driften. Derfor må midlerne til KNR ikke ydes som lån, men fuldt ud afholdes af landskassen. I den forbindelse vil jeg foreslå, at besparelserne indenfor TV-spredningen på i alt 1,751 mio. kr. indarbejdes i udgiften.
Der er grund til at være enig i, at det bliver muligt, at beholdninger opnåede fiskekvotepoint, der ikke er blevet videresolgt, uden vederlag vil kunne blive videregivet til de kystnære rejefiskere.
Jeg er ligeledes glad for, at de af Hjemmestyret i Danmark lejede kontorfaciliteter, der ikke længere anvendes, nu pr. 1. oktober 1996 bliver udlejet.
Det er foreslået, at indførselsafgifterne forhøjes med 8 mio. kr., hvor der dels regnes med en forhøjelse på 4 mio. kr. i forhøjelse ved indførelse af alkoholholdige drikke - til trods for at Grønlands Statistik på den anden side oplyser, at nydelse af alkoholholdige drikke er faldende her i landet. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor der påregnes en afgiftsstigning indenfor dette område.
Det er rimeligt, at mindreforbruget på 870.000 kr. på børnetilskudskontoen bevilges til dækning af merforbruget på boligsikringskontoen. Ilulissat kommune har købt en idrætshal, der ikke kunne fortsætte driften, men det er meget beklageligt, at kommunen kommer til at miste 990.000 kr. i bloktilskuddet i tilskud til leje af idrætshallen, og at disse midler bliver fordelt til andre kommuner, selvom vedkommende kommune har anvendt store kræfter og millioner af pengemidler for at sikre fritidsbeskæftigelse for børn og unge. Derved bliver kommunen "straffet", og samtidig giver man på den anden side i forbindelse med kulturhusbyggeriet i Nuuk uden videre en tillægsbevilling på over 6,7 mio. kr., hvorfor det er svært at acceptere denne forskelsbehandling fra kommune til kommune - et forhold, der bør bringes i orden.
Det er rimeligt, at der foreslås tillægsbevilling på 800.000 kr. til den helt uundværlige udgift på renovering af vandforsyningsledningen i Saqqaq, da der ellers ville opstå store problemer, ikke mindst med hensyn til vandforsyningen af produktionsanlægget.
Man kan slet ikke acceptere forslaget om fjernelse af bevillingerne for 1996 og 1997 til opførelse af servicehus i Qeqertaq, idet der ellers kan opføres et servicehus i Qeqertaq alene for de midler, der vil blive anvendt i forbindelse med indvielsen af kulturhuset i Nuuk. Derfor vil jeg foreslå, at der bliver bevilget midler hertil i finansloven for 1997, da Ilulissat kommune er rede til medfinansieringen.
I plejer at udtale, at I finder bygdespørgsmålet og bygdebefolkningen meget vigtige. Men når man ser på finanslovsforslaget kan man se, at de smukke ord ikke har bund i virkeligheden, da bevillingerne til bygdeformål viser, at der for bygdernes vedkommende i 1995 er bevilget 168 mio. kr., i 1996 165 mio. kr., allerede et fald på 3 mio. kr., og at der for 1997 foreslås bevilget 143 mio. kr. Derfor må finanslovsforslaget tilpasses bedre, såfremt de smukke ord vedrørende bygderne skal stå til troende. Man har måske end ikke tænkt på en fremskyndelse af den stærkt ønskede løsning af det store vandforsyningsproblem i Iginniarfik, idet der først er afsat midler i finanslovsforslaget for 1999.
Selvom jeg ikke har noget at indvende imod de afsatte midler på 2,7 mio. kr. til køb af en kollegiebygning, finder jeg det dog alligevel betryggende om landsstyret, som påstået i pressen, havde tilsidesat deres egen licitationslov.
Til sidst bør det anføres, at det ikke er rimeligt, at pristallet er blevet 0,6% højere end den ved lønforhandlingerne indgåede lønaftale med SIK. Og det skal bemærkes, at leve- og indkomstvilkårene er blevet ringere, især for de ikke-uddannedes vedkommende, hvilket fremgår af SIK-formandens pressemeddelelse for nylig.
Det er vel derfor, at landsstyret har foreslået en forhøjelse af børnetilskuddet, og selvom forhøjelsen er et positivt tiltag, må det dog konstateres, at SIK her har været med til at betale regningen.
Det kan ses, at driften i økonomien af de af Hjemmestyret fuldt finansierede aktieselskaber efterhånden er bedre, ligesom Landsstyreformanden belyste dette i sin åbningstale. Derfor er opsigelsen af mange grønlandske medarbejdere i aktieselskaberne ikke rimelig og kan ikke accepteres.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille til, at tillægsbevillingslovforslaget inden 2. behandlingen går til indgående drøftelse i Landstingets Finansudvalg.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først, uden at kommentere de enkelte småting, vil jeg kommentere partiernes ordførerindlæg. Samtidig vil jeg henvise til de andre landsstyremedlemmer for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres anliggender.
Jeg har bemærket, at samtlige partier er enige i, at vi har forøget vores overskud. Alle synes tilfredse med, at vi har det overskud. Jeg skal ikke kommentere årsagerne, men der blev stillet en del spørgsmål. Dette skal vi respektere, og vi er i landsstyret glade for, at vi har kunnet undgå et underskud, og i stedet har opnået et overskud.
Siumut kom ind på, at man er glade for denne stabile måde, vi nu kører økonomien, og at det ikke kun er Hjemmestyret, der har en stabil drift, men også kommunerne. Men jeg var inde på, at der er enkelte kommuner, som stadigvæk ikke har den stabile drift, man kunne ønske sig. Det er dog med glæde, at jeg kan konstatere, at der er samarbejdsvilje partierne imellem.
Hvad angår udbygningsønsket i forbindelse med udenrigskontoret vil landsstyret forsøge at få dette gennemført.
Det blev foreslået, at der anvendes en del af overskuddet på cirka 120 mio. kr. til de ting, som samfundet mangler på tiden - et synspunkt som Landsstyreformanden også var inde på i sin åbningstale. Det vil landsstyret støtte, ligesom jeg formoder, at Finansudvalget også vil gøre det, givet partiernes forskellige bemærkninger.
Atassut var inde på en række forskelligartede ting - først ting, partiet ikke var tilfredse med, dem tager vi til efterretning - men jeg bemærkede samtidig, at de er glade for overskuddet og også foreslår, at en del af forbedringen bruges til en del af de behov, der er.
Til Inuit Ataqatigiit kan jeg starte med, at de, ligesom Atassut, også kommenterede de forøgede anlægsudgifter, hvor det blev anført, at det er uheldigt, at anlægsudgifterne bliver større end oprindeligt beregnet.
Og til Atassut skal jeg også sige, at det især drejer sig om anlægsopgaver i Paamiut, Maniitsoq og Sisimiut. Samtidig drejer det sig om beløb, der er blevet brugt til renovering. Det har de pågældende steder vist sig, at man har brugt langt flere midler end oprindeligt beregnet, og den største årsag er, at rådgivningen ikke har været tilstrækkeligt. Derfor har Hjemmestyret anlagt sag gennem retten. Udgifterne til disse renoveringer har været alt for store i forhold til den oprindelige plan. Vi har jo en plan om, at vi skal gøre det billigst muligt, og vi har flere gange måttet undgå at udføre nogle anlægsopgaver, fordi de har været for dyre.
Der blev stillet et spørgsmål hvad angår havneanlægget i Alluitsup Paa. Dette vender vi tilbage til, når vi skal behandle finanslovsforslaget for 1997. I dag er det tillægsbevillingsloven for 1996 vi behandler, men jeg er sikker på, at bevillingen for 1997 bliver forøget. Dette bliver op til Landstinget at prioritere og beslutte, og derfor er det ikke er medtaget for 1996.
Hvis jeg skal kommentere Akulliit Partiaat, så skal jeg starte lidt anderledes. Først vil jeg sige mange tak til Akulliit Partiiat, fordi de gjorde mig stolt. Selvom jeg allerede er fyldt 60 år, så kan man godt blive stolt som et barn, når man bliver rost og denne ros vil jeg lade gå videre til landsstyret og embedsmænd, fordi det er dem, der har udført det største arbejde.
Jeg kan bemærke, at de forskellige spørgsmål, I stiller vedrørende det arbejde, der er i gang vedrørende de forskellige konti, dem kan jeg ikke umiddelbart svare på. Jeg vil dog nævne, at folks restancer til det offentlige er blevet mindre. Årsagen er den lov, som Landstinget vedtog - hvor dem, der har midlerne, skal betale og for dem, som ikke har midlerne, skal vi finde en løsningsmulighed. Dette har betydet, at vi har fået mere ind.
Til Kandidatforbundet skal jeg kort kommentere indlægget omkring afgiftsomlægningen, især fra islægsområderne. Jeg er glad for, at det nævnes, idet jeg mener, at hvis vi skal give de private en chance, må vi også finde på nogle forbedringer.
Omkring KNR bliver det sikkert nøjere kommenteret fra det pågældende landsstyremedlem, men generelt må jeg sige, at KNR, ved at få mulighed for at låne, slipper for at skule spare på deres daglige drift.
Til spørgsmålet om, hvorfor man regner med højere afgiftsindtægter til Landskassen. Det drejer sig om forskellige forbedringer, for eksempel stempelafgiften, bingoafgifter og andre småting. Det er ikke kun afgifter for alkoholdige drikke og tobaksvarer, stigningen i provenuet vedrører.
Benedikte Thorsteinson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
Med hensyn til bemærkningerne fra Akulliit Partiiat, skal jeg komme med følgende besvarelse; med hensyn til de ekstraordinære udgifter til administrationen er disse blandt andet begrundet i, at man har måttet bruge midler på hjælp udefra i forbindelse med, at medarbejderne holder op. Samtidig skyldes det også tidligere års skævheder for overhovedet at følge med i lovgivningen, så vi har måttet ansætte folk. Eksempelvis - når en kommune har problemer, så har vi måttet hjælpe kommunen med konsulenttjeneste og rådgivning det er blandt andet disse forklaringer, der kan gives til bevillingsansøgningen. Men der vil blive fremsendt en fuldstændig redegørelse til Landstingets Finansudvalg - dette blot til orientering.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø
Atassuts ordfører kommer med en stærk kritik af økonomistyringen på sundhedsområdet. Det er allerede indlysende, at ændringsforslag til tillægsbevillingslov II ikke kun vil komme fra sundhedsområdet, men også fra andre områder.
Naturligvis er det altid ønskeligt med så god en planlægning som muligt. Det samlede sundhedsbudget for 1996 er i forhold til den samlede bevilling i 1995 inklusive tillægsbevillinger reduceret med 25 mio. kr.
Dette har naturligvis betydet behov for tilpasninger og tilbageholdenhed på flere områder. Det må dog også siges, at bevillingsniveauet for Dronning Ingrids Hospitals vedkommende ikke er reduceret i år. Dronning Ingrids Hospital er ikke blevet pålagt uforudsete nye opgaver. Derudover ved vi, at en del normerede stillinger ikke har været besat. Alligevel forventes budgettet for Dronning Ingrids Hospital for 1996 at blive overskredet med 3 mio. kr.
For at imødegå dette og et øget forbrug på Rigshospitalet er der iværksat betydelige opstramninger.
Der vil fremkomme ændringsforslag til tillægsbevillingsloven. Jeg kan dog allerede på nuværende tidspunkt sige, at ændringsforslaget ikke, som tidligere, vil komme til at dreje sig om et to cifret millionbeløb.
Landstinget vil få mulighed for at vurdere tingene yderligere efter forelæggelsen. Arbejdet med en tilstrækkelig god økonomistyring indenfor sundhedsområdet er stort og omfattende, det har jeg ikke lagt skjul på. Jeg har ikke lovet, at tingene skulle løses blot i løbet af et år, ligesom Atassuts ordfører henviser til en forsigtig optimisme. Men som Siumuts ordfører også siger, er der sket en betydelig fremgang i økonomistyringen.
Forholdene på Dronning Ingrids Hospital er naturligvis klart utilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af, at direktoratet som tilsynsmyndighed ikke hidtil har kunnet få oplyst, hvilke aktiviteter pengene så er blevet brugt til. Som Landsstyremedlem er jeg naturligvis mit ansvar som øverste tilsynsmyndighed bevidst, og jeg vil tage alle nødvendige tiltag i brug, for at sikre en mere betryggende styring fremover på Dronning Ingrids Hospital.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
For god ordens skyld føler jeg, at jeg bør komme med en redegørelse om Katuaq´s finansiering. To talere har her fra talerstolen udtalt sig om det. Det er som om, de ikke har vidst, at de vurderinger, som man drøftede her, var ifølge det sidst planlagte projekt på 85 mio. kr. Derfor er jeg forundret over, at man taler om blot 60 mio. kr.
Vi har fået de 60 mio. kr., fordi de er blevet tilbudt. Det var således, at hvis vi vil have et kulturhus ville der være 20 mio. kr. fra Nordisk Råd, 20 mio. kr. fra Nuup Kommunea og 20 mio. kr. fra Grønlands Hjemmestyre. Dette var tilbuddet, der angik selve byggeriet. Da det hele var klart omkring projekteringen, fik vi oplyst, at det i stedet drejede sig om 85 mio. kr. Når man taler om, at anlægsværdien nu er steget med op til 100 millioner kr, er det en sandhed med modifikationer. Det drejer sig om en stigning på 25 millioner kr., hvor hovedparten er skaffet udefra.
Derudover har vi oprettet en støttekomite, som skal skaffe yderligere midler. Komiteen har i løbet af kort tid skullet skaffe 10 mio. kr. Det lykkedes ikke, men der blev skaffet godt 6 millioner kr. Hvad angår resten, så er vi forpligtet til at dække dem herfra eller søge at finde midler til dækning af dem. Derfor forelægger vi det forslag, der er indeholdt i landsstyrets forslag til TB 2/1996.
Derudover hovedentreprenør og totalrådgiver ønsket 9 millioner kr. Det er midler vi skal deles med Nuuk kommune om, således vi hver især skal dække 4,5 millioner kr. Jeg skal henvise til forslaget til TB 2/1996, som er blevet omdelt, og samtidig henvise til den redegørelse, der er omdelt omkring de 4,5 mio kr. Samtidig er det i denne forbindelse anført, at der forelægger en mulighed for, at landskassen forventeligt kan få en del af midlerne tilbage, når byggeriet er færdigt. Det er altså ikke sådan, at der ikke er styring omkring de midler. Jeg er endog tilbøjelig til at være stolt over, at der er så god en styring, og at der er så lidt fordyrelse af selve byggeriet.
Tidligere var det sådan, at når der var tale om 8 millioners kr byggerier, så blev byggerierne afsluttet til 30 millioner kr. Det er vigtigt med en økonomisk styring. Jeg mener, at det er tilfældet med hensyn til Katuaq. Bidragsydere, der er medfinansierende i Katuaq, som vi i øvrigt har et godt samarbejde med, er, ud over Hjemmestyret, de nordiske lande og Nuuk kommune.
Vi er ikke uenige, og den støttekomite, hvis opgave er afsluttet, har vilje til at indgå i forsøget på at finde sponsore m.v. Selv Canada og Alaska har vist positiv vilje til at indgå i samarbejdet. Jeg mener, det er glædeligt, at vi ikke kun sætter vores lid til Nordisk Råd, Nuuk Kommune og Grønlands Hjemmestyre, da også andre lande har vist positiv vilje til at indgå i samarbejdet. Jeg skal altså endnu eg gang fremhæve, at udgangspunktet for byggeriet var 85 mio. kr. Vi ved, hvordan de 60 mio. kr. er opstået, men der er ingen grund til at tro, at der er tale om en alt for stor forøgelse. Jeg har ønsket at gøre rede for dette med henblik på at undgå store misforståelser.
Hvad angår KNR angår, så har Daniel Skifte været kort inde på spørgsmålet. Af TB 2- papirerne fremstår formålet klart, i stedet har jeg fundet det vigtigere at komme med en redegørelse for de misforståelser, der er omkring Katuaq.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Der er et par spørgsmål, som jeg gerne vil kommentere. F.eks. det der vedrører sundhedsområdet, og spørgsmålet omkring vores Udenrigskontor og nogle andre få ting.
Først til Atassuts ordfører, som brugte nogle meget stærke ord overfor landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning. Det er ikke rimeligt at køre hetz mod landsstyremedlemmet her, og hun har jo forsøgt at finde nogle løsninger indenfor sit arbejdsområde.
Jeg mener ikke, at det er rimeligt at køre denne hetz mod det Landsstyremedlem som har ansvaret for sundhedsområdet. For det første fordi der gøres alt muligt for bedre økonomisk styring af sundhedsområdet, og ser man på regnskabsføringen indenfor sundhedsområdet, så kører den økonomiske styring bedre nu. Samtidig er det overordentlig vanskeligt at budgettere eksakt over forventet forbrug, når forbruget hænger sammen med sygdomstilfældene i samfundet. Det er således ikke muligt at afvise livsvigtige behandlinger under henvisning til budgetmæssige problemer. Og derfor må jeg understrege, at der ikke er grundlag for at sige, at økonomistyringen indenfor sundhedsvæsenet ikke kører forsvarligt.
Siumuts ordfører var også inde på bevillingerne til Udenrigstjenesten til dennes arbejdsopgaver. Det er korrekt, at opstartsfasen ikke har været dækket indenfor sekretariatets almindelige bevilling. Vi har indført en ny administrativ gren uden samtidig at sikre en særskilt bevilling til formålet. Det har kunnet gå, selvom vi har måttet bruge lodder og trisser i opstartsfasen, men nu kan det ikke lade sig gøre længere.
Derfor må vi overfor det ærede Landsting meddele, at det må påregnes, at vi fremkommer med et ændringsforslag til såvel TB 2/ 1996 som til Finanslovsforslaget 1997, hvor der vil blive søgt midler til Udenrigstjenestens fremtidige drift. Aktiviteterne omfatter blandt andet Arktisk Council, der lige er blevet startet, vores deltagelse i det og andre arbejdsopgaver, som vi har i forbindelse med 10 året for oprindelige folk, arbejdet med menneskerettigheder i Genève under FN-regi og driften i Bruxelles af vores Udenrigstjeneste, som stadig er i udvikling og den nye Kommission vedrørende forsvar, hvortil vi også har nogle udgifter der skal afholdes.
Og jeg vil også lige kommentere Katuaq, det nye kulturhus. Landsstyremedlemmet for Kultur har ellers været inde på spørgsmålet. Jeg vil dog blot understrege, at det selvfølgelig skal bygges helt færdigt. Man kan ikke bare standse, før det er færdigt. Vi er nødtil at foretage os de ting, der skal til for at gøre det fuldstændigt færdigt, også selvom det måske blive lidt dyrere end oprindeligt forventet.
Endelig har der været større indtægter end beregnet 106 mio. kr. fra KNI Pisiffik A/S, større indtægter i forbindelser med afgifter mm. på 17 mio. kr. og over 10 mio. kr. i mindre udgifter. I de kommende dage og i weekenden skal landsstyret regne på, hvordan man eventuelt skal bruge disse midler, således at vi kan komme med et forslag.
Der vil være to ting, der vil være afgørende. Skal vi have en ekstraordinær nedsættelse af udlandsgælden, eller skal en del eller alle pengene anvendes til anlægsopgaver. Vi må finde en prioritering indenfor disse to områder, og jeg håber at vi allerede i begyndelsen af næste uge vil fremkomme med en et forslag fra landsstyrets side.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut
Fra Siumut er vi meget glade for, at alle partiordførerne er enige i tankerne om mulighederne for hvad disse midler skal bruges til. Jeg mener således at kunne fastslå, at de skal bruges til dækning af samfundets behov. Således vil samtlige partier arbejde med hinanden i Finansudvalget, hvor vi vil finde frem til, hvordan midlerne skal bruges. Det er jeg glad for.
I Akulliit Partiiat's ordførerindlæg var Bjarne Kreutzmann inde på KNI undersøgelsen . Jeg mener, at vi skal imødekomme hans ønske, og uddele de papirer, som han har ønsket.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning:
Med hensyn til Anton Frederiksens udtalelser hvad angår servicehuset i Qeqertaq, hvor han udtaler, at sagen er taget ud af Finansloven. Dertil skal jeg sige, at det hverken er Landsstyret eller Landstinget der skyld i, at sagen er nået dertil. Netop i dag har jeg haft møde med repræsentanter fra Ilulissat kommune vedrørende servicehusbyggeri i Qeqertaq. I den forbindelse bør det siges, at forsamlingshuset nedbrændte for nogle år siden, hvorfor der mangler et samlingssted. Sagen startede i 19.. , og der var afsat bevillinger i 1995 og i 1996 således, at det er planlagt i 1997. I marts 1996 der var Nukissiorfiit's bygdeafdelings repræsentanter i Ilulissat, hvor de havde møde med kommunens repræsentanter. Repræsentanterne ønskede at få opstartet projekterne snarest, således at der bevillingerne kunne findes, så byggeriet kunne afsluttes.
Men projekterne er først afleveret her i dag den 3. oktober. Det er irriterende med den sagsgang, og det er mit håb at både Landsting og Landsstyret har forståelse med hinanden om at fuldføre opgaven i næste år. Projektet er nu afleveret, men kan ikke godkendes her og nu, for der er en kvadratmeter pris på 24.000 kr. Derfor må man starte sagen op fra på ny. Jeg har her ønsket at komme med en klar redegørelse for, at det hverken er Landstinget eller landsstyret, der har ønsket at forhale denne sag.
Nu skal vi ikke komme med en stor redegørelse om SULISA i forbindelse med TB 2 behandlingen, men IA efterlyser en redegørelse, og jeg skal sige, at landsstyret er åben for at komme med en redegørelse, hvis udvalget ønsker at få en redegørelse.
Hans Enoksen, Siumut
Det drejer sig om undersøgelsen af KNI, hvor der ønskes afsat midler. Som bekendt er undersøgelsen igangsat i år, hvortil der er afsat 2 mio. kr. Samtidig ønskes der afsat 2 mio. kr. er i Finansloven for 1997. Jeg mener, det er alt for mange penge at øde bort i forbindelse med en sådan undersøgelse. Vi ved ikke, hvad resultaterne til undersøgelsen skal bruges til, hvem der skal gøres ansvarlig, hvis begås nogle fejl, og hvis der er begået fejl i forbindelse med omstruktureringen af KNI, hvilket man ikke kan forundres over.
Forholdene er nu i bedring, så det er nok ikke på sin plads med en undersøgelse til så mange millioner.
Man taler om forbedringer indenfor bygdeområdet. Mon ikke det ville være mere på sin plads at udnytte midlerne mere fornuftigt. Der er problemer med bygdeveje. Der er problemer omkring vandforsyning og sygehusfaciliteter og skolerne. Hvis vi udnytter midlerne til disse formål, så vil det nok være bedre. Jeg skal opfordre Landstinget til at overveje, hvorvidt man bør fortsætte undersøgelsen omkring KNI, og om man ikke i stedet burde bruge midlerne til mere fornuftige formål - jeg er overbevist om, at de fleste samfundsborgere vil støtte sådan en tanke.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqagiit
Fra Inuit Ataqagiit takker vi for næsten samtlige Landstingets redegørelser vedrørende dette lovforslag. Jeg vil komme med en kommentar omkring renovering til Hjemmestyreejede bygninger og vores påpegning af de for store overskridelser på anlægsopgaverne. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi nævne, at vi, for så vidt angår byggeriet af Katuaq, slet ikke har nogen tanker om, at byggeriet skal stoppes.
For så vidt angår renovering af boligerne, renoveringen af KNR Radio/TV, har vi blot medtaget i vores kommentarer for at understrege, at man fortsat har store overskridelser på oprindelige bevilgede anlægsmidler. Vi vil blot opfordre til, at man får en bedre styring. Selvfølgelig var de første bevillinger 60 mio. kr. Det var det vi startede fra, men da man startede byggeriet skulle det koste 85 mill. kr. Dette blev understreget af Landstyremedlemmet for Kultur, men det er jo immervæk mange penge, at det nu koster ca. 100 mio. kr. Dog forventer man, at en del af overskridelsen bliver refunderet.
Her har jeg lyst til at fortælle en historie. Dengang da der var masser af fisk, var der et skib, som sejlede frem og tilbage uden nogen grund. Den sejlede frem og tilbage både nat og dag. Både skibsføreren og styrmanden faldt i søvn, hvorefter skibet sejlede ind på et isfjeld og knækkede masten. Den vrede styrmand sagde så: Vi kommer jo ikke selv til at betale for reparation af den.
Hvad angår beløbet på 30 mill. kr. er det en forøgelse på 37%, og vi ved, det er givet videre til retten. Det vi ikke skal tænke på. Men da man startede en del af renoveringen, var INI A/S tilsynsførende, dvs. det hjemmestyreejede selskab. Vi må derfor håbe på, at landsstyret ikke har til sinds at lægge sag an mod sit eget selskab.
Idet der har været en henvendelse fra en bestyrelse fra Kangaatsiaq, er vi fra Inuit Ataqatigiit meget vågne overfor, at vi behandler den henvendelse i Finansudvalget. Vi må holde øjnene åbne overfor små og mindre bevillinger i forhold til bygderne. Så vi kan kun opfordre til, at der arbejdes sammen omkring dette.
Hvad angår udenrigstjenesten og sekretariatet, er vi selvfølgelig fra Inuit Ataqatigiit enige i, at man har et velfungerende sekretariat. Siumuts ordfører var inde på, at man bevilgede yderligere midler til det. Derfor er jeg glad for Landstyreformandens redegørelse omkring sekretariatet, som bibragte os viden om, hvorfor man ved denne tillægsbevilling og ved Finansloven 1997 bevilger midler til det, hvilket vi har forståelse for. Vi skal være med til vurdere disse ting, som er meget interessante.
Hvad angår kollegiebyggeriet i Qaqortoq, som Akulliit Partiat og Kandidatforbundet kommenterede, har landsstyret arbejdet på tanken, hvorefter de har rettet henvendelse til Finansudvalget. Finansudvalget har bevilget midlerne. Såfremt byggeriet og finansieringen er sket uden om reglerne og lovene, så regner vi med, at arbejdsgiverne får undersøgt dette nærmere, da det er i alles interesse, at vi finder den bedste løsning på denne sag.
I forbindelse med, at KNI har betalt sin gæld til Landskassen ved at låne pengene fra pengeinstitutterne, efterlyste vi overfor landsstyremedlemmet for Økonomi, at der mangler en tekstanmærkninger i selve Finansloven. Vi vil godt have redegjort hvorfor, da det normalt er kutyme, at der er tekstanmærkninger til større bevillinger i Finansloven, og savner vi i dette tilfælde.
Endelig til SULISA A/S. Vi tager beretningen og bemærkningerne fra Landsstyremedlemmet for Forsyning og Trafik til efterretning. Vi regner med, at et godt samarbejde i Finansudvalget vil resultere i, at man finder en løsning.
Og til Siumuts ordfører skal jeg blot kommenterer, at det da er glædeligt, at 15 ud af 18 kommuner har et overskud. Vi må dog også se på, hvilke konsekvenser, det har haft for disse kommuner, og vi ved jo, at kommunernes service overfor deres borgere er blevet forringet. Derfor er det vigtigt, at en del af de 106 mio. kr. bruges til arbejdspladsforøgende foranstaltninger mm., som kommunerne har brug for.
Anders Nielsson, Atassut
Jeg forstår ikke, hvorfor vores spørgsmål bliver opfattet som en hetz. Det er ikke ment som en hetz. Det er et helt enkelt spørgsmål om noget, der ligner et administrativt kaos på Dr. Ingrids Hospital. Jeg kunne selvfølgelig godt have blødt det lidt af ved at starte med at fortælle, at da Finansudvalget var i Upernavik og Uummannaq, da aflagde vi besøg på to meget pæne hospitaler, hvor personalet var yderst tilfredse, og det så dejligt ud. Så havde det måske været nemmere at sluge det spørgsmål om Dr. Ingrids Hospital.
Der er mange store problemer indenfor sundhedsvæsenet, som vi ikke rigtigt har indflydelse på. Det er lægerekruttering og rekruttering af andet sundhedspersonale, men der ikke noget, der tyder på, at det er svært at skaffe dygtige administratorer. Det her, det ligner et spørgsmål om en dygtig og kompetent administration eller mangel på en dygtig og kompetent administration.
Det er min opfattelse, at det administrative kaos, der eksisterer, åbenbart også eksisterer efter Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boligers opfattelse i forelæggelsen. Det administrative kaos, der findes på Sana, koster sundhedsvæsenet adskillige mio. kr., som kunne bruges på fornuftigere ting. Der er således ikke tale om en hetz, der er tale om, at vi godt vil have blotlagt det problem, der åbenbart er på Sana. Hvad agter man at gøre ved det?
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi
Grunden til at jeg er tilbage på talerstolen er, at jeg i min indledning, under mine indledende bemærkninger har glemt et par ting. Den første vedrører Inuit Ataqatigiit: Inuit Ataqatigiit sagde bl.a., at KNI Pisiffik A/S's omlægning af sin landskassegæld på 106 mill. kr. ikke kan accepteres, idet der ikke er det fornødne lovgrundlag. Inuit Ataqatigiit spurgte, hvorfor man ikke har sørget for det fornødne lovgrundlag. Jeg burde have svaret på det, da jeg var heroppe første gang. Spørgsmålet er godkendt af Finansudvalget i august måned efter ønske fra landsstyret. Allerede dengang blev mit landsstyreområde anmodet om at forfølge sagen, men desværre er der sket det, at man gennem en forglemmelse ikke har medtaget det i TB2 for 1996. Det har vi dog først bemærket efter, at forslaget er sendt frem. Vi arbejder med sagen, og det vil blive rettet op i forbindelse med 2. behandlingen. Det er mit svar til det, der efterlyses fra Inuit Ataqatigiit.
Og hvad angår Atassut. Det er et spørgsmål, hvor Atassut var inde på en form for kritik. En af de vigtige ting, som vi finder vigtigt og glædeligt, jeg beklager, at jeg ikke har nævnt det. Jeg mener, at man bør tage det positive i tingene med. Man var jo bl.a. inde på, at nogle af midlerne kan bruges til boligbyggeri, især hvad angår de unge, og hvad angår familier med mindre husstande. Derudover er der i enkelte kommuner behov for kollegier. Jeg mener, at disse forslag bør tages til efterretning, og at de bør indgå i forbindelse med prioriteringen af opgaverne.
Og nu vi taler om midlerne, vil jeg gerne komme ind på et andet forhold. Det har ingen bestemt adresse, hverken til et parti eller andre. Jeg mener ikke, at vi bør bruge hele beløbet til samfundet. Det kan have negative konsekvenser og positive. Det positive omfatter en beskæftigelsesmæssig effekt. Jeg mener, det bør være en vigtig overskrift. Men hvis det medfører større driftsudgifter, så bør man genoverveje det. Bl.a. af hensyn til spørgsmålet omkring det fremtidige skatteprovenu.
Hvis man pludselig forøger anlægsaktiviteterne, så vil det have de konsekvenser, at priserne stiger bl.a. kvadratmeterpriserne hvad angår boligbyggeriet. Det kan have den konsekvens at huslejerne stiger. Vi mener i landsstyret, at vi bør fastholde ikke at forøge huslejerne.
Lars Emil Johansen, Landsstyreforemand:
Landstingsmedlem Hans Enoksen var inde på spørgsmålet om de 2 og 2 mill. næste år til KNI-undersøgelsen. Jeg vil gerne kommentere dem. Hans Enoksen var bl.a. inde på, at de kunne bruges til andre bedre formål. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er enig med Hans Enoksen, men jeg har respekt for at Landstinget ønsker en undersøgelse af hvad der er sket indenfor KNI. Men jeg vil gerne benytte den lejlighed til at gøre opmærksom på, at der har været foretaget handlinger i forbindelse med den dårlige start på omlægningerne.
Bestyrelserne er blevet udskiftet, direktøren er udskiftet, og man har genvurderet driften, og når man tænker på KNI´s omstrukturering, så har samtlige handlinger baggrund som beslutninger her i salen, samt beslutninger i landsstyret.
Som en garvet politiker, så mener jeg, at der er andre behov, der burde prioriteres fremfor at bruge så og så mange millioner på at undersøge hvad, der er årsag til en dårlig drift. Hvis man ønsker at se politiske konsekvenser herfor, så må man gøre det ved at vise mistillid til Landsstyret eller Landsstyreformanden. Det bytte behøver ikke at koste 4 mio. kr.
Man bør ikke foretage tunge langvarige undersøgelser, man burde ikke bruge en masse kræfter og ressourcer. Altså, hvis man ønsker, at der skal rulle nogen hoveder, så kunne man jo klare det her i denne sal. Ud fra Hans Enoksens indlæg, så ønsker jeg at udtale, som Hans Enoksen også sagde, når man skal vende hver 100 kroner her i forbindelse med drift eller ordninger her i Grønland.
Altså, vil vi have udgifter til byggeri i en bygd til et alderdomshjem og oven i købet en undersøgelse, stod ikke helt klart. Måske kunne midlerne også anvendes til helt andre formål. KNI Pisiffik kører så godt i dag, at selskabet er i stand til at betale over 100 mio. kr. til landskassen. Nu skal vi så til at bruge nogle af midlerne til at foretage en undersøgelse. Hvis vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal bruge pengene til, så lad os gøre det.
Andet spørgsmål. Det godt 100 mio. kr., som vi har fået fra KNI og ekstraordinær skat, skal vi bruge på ny, og så er så godt som samtlige partier kommet med kommentarer herfor. Det man ønsker, er flere arbejdspladser og dermed større indtægter, altså til gavn for det grønlandske samfund. Med hensyn til vores udlandsgæld og en hurtigere afvikling af denne, som et alternativ, hører det netop med i de overvejelser har vi haft og stadig har i landsstyret.
Der er fordele og ulemper, når der skal bruges mange penge til anlægsaktiviteter. Landsstyremedlemmet for Økonomi var ind på at, anlægsopgaverne kan blive endnu dyrere. Jeg mener, at man kunne prøve at gøre brug af andre muligheder for at holde kvadratmeterpriserne.
Hr. Josef Motzfeldt var i sit indlæg blandt andet inde på spørgsmålet omkring serviceniveauet i kommunerne, som iflg. ham er reduceret, selvom deres økonomi er blevet forbedret. Josef Motzfeldt er igang med at ændre holdning i løbet af nogle få dage. Da økonomien meddeltes at være forbedret, så sagde ESU-formanden, at kommunerne har økonomiske problemer blandt andet. Nu har man så fået bevis for at, kommunerne kører godt, og der er 15-18 kommuner som har overskud. Nu har han ændret holdning. Jeg mener, det er på sin plads at erkende og meddele at forholdene - den økonomiske situation i kommunerne - er blevet forbedret. Dét går jeg ind for. I stedet for at prøve på at finde alle mulige forklaringer så mener jeg, at det glædelige ikke bør forsøges at forklaret.
Mikael Petersen, Siumut
Jeg vil heller ikke undgå at kommentere et par enkelte ting, ikke mindst, at opgaverne, som Finansudvalget har fået, er store. Først var samtlige partier fuldstændig enige i, som landsstyret har fremført, nemlig at en del af pengene kan bruges til at nedbringelse af udlandsgælden, men en del af dem kan bruges til forskellige anlægsopgaver.
Dertil kan siges at, vi allerede i Finansudvalget har tænkt på disse ting, og ligesom var forberedte på det krav, som Landstinget ville komme med. Jeg skal kort blot bemærke, at jeg er glad for de opgaver, som er stillet over for landsstyret og Finansudvalget.
De forskellige anlægsopgaver skal jeg ikke komme nærmere ind på, men blot håbe på, at man bruger midlerne til dem, der trænger til mest, især indenfor skoleområdet. Jeg håber, at vi igennem et godt samarbejde, vil nå disse mål. Hvad angår kollegiebyggeri til Handelsskolen i Qaqortoq og de midler, der er blevet afsat hertil, skal jeg understrege, at vi har vedtaget dette forslag i Finansudvalget, og at det har været fremme i pressen.
Men, i Finansudvalget har vi godkendt dette, idet vi har købt et stykke færdiggjort arbejde, det vil sige, at det er almindeligt køb af fast ejendom. Og det er ud fra det, at Finansudvalget har godkendt bevillingen. Og ser man på huskøb eller hussalg, og ser man på sagen på den måde, så er der ingen problemer i det.
Hvad angår sundhedsvæsenet, har Atassut ret i, at sundhedsvæsenet fra Finansudvalget har fået til arbejdsopgaver at få en bedre økonomistyring. Det ved Landsstyremedlemmet også godt, og vi regner med at selve økonomistyringen er på den rette vej, og at der er ved at komme forbedringer. Selvfølgelig stiller Finansudvalget nogen forskellige krav end de andre Landsstyremedlemmer, og det er også helt korrekt, at udvalget kan stille det krav over for sundhedsvæsenet.
Det er i øvrigt fuldstændig på sin plads, at landstingsmedlemmerne stiller nogen krav over for landsstyret. Det er demokratiets spil, der gælder der. Hvad angår servicehusene, så er der flere bygder, som venter på deres servicehuse. Og jeg kan sige, at vi i Finansudvalget skal undersøge mulighederne for det, da der jo er mange bygder, som stadigvæk ikke har et servicehus, og hvor man flere gange har udskudt anlæggelse af et sådant.
Men, kort sagt, vi glæder os til at arbejde videre med sagen i Finansudvalget med godt samarbejde med landsstyret, således at vi opnår det resultat, der skal til.
Jonathan Motzfeldt, Siumut
Man går i aktion omkring KNI og tilbagebetalingen af de 106 mio. kr ., det er sket efter grundige overvejelser i bestyrelsen, og efter at planerne for det kommende år er undersøgt. Alle har vurderet denne beslutning som værende fornuftig, og det er i fuld forståelse med dem, man har lånt pengene af. Med hensyn til den arbejdsgruppe, der skal foretage undersøgelserne, vil selskabet stå åbent overfor at give arbejdsgruppen alle fornødne oplysninger. Det er man forberedt på og åbent overfor.
Jeg skal også gøre opmærksom på, at Siumuts Landstingsmedlemmer er gået ind på, at denne undersøgelse skal foretages med hensyn til med udnyttelsen af midlerne. Som Hans Enoksen og Landsstyreformanden var ind på, er det lige lovligt mange penge. Derfor skal vi også anmode om, at forretningsordenens kommissorium i paragraf 8, hvori indgår, at arbejdsgruppen - inden der træffes en afgørelse på de 4 mio. kr.- skal komme med et overslag over, hvor mange penge der skal bruges.
Jeg er vidende om, at det godt kan komme til at dreje sig om mange penge. Der er medlemmer, der ikke har været med til at træffe afgørelsen. I Siumut har vi besluttet, at andre, som ikke har været med til beslutningen, kan være medlemmer af arbejdsgruppen. Men, der er der jo nogen i andre partier, som har truffet andre beslutninger omkring, hvem der skal deltage.
Men, der er tid til overvejelserne. Arbejdet skal være færdigt i løbet af 1 år, hvorefter der skal komme en betænkning om emnet. Hvis jeg ikke husker forkert, så skulle de i øvrigt også komme med en foreløbig betænkning inden 1. oktober i år. Vi har jo efterhånden den vane, at vi betaler folk for at indsamle og indhente oplysninger, så det kan være, at det ikke er så forunderligt, at der kan bruges 4 mio. kr. Men det kan godt være, at det er lidt for mange penge, det drejer sig om.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Det er mig en glæde, at hovedparten af såvel Landstings- som landsstyremedlemmerne har forstået, hvilke samfundsproblemer, vi har talt om de sidste par dage under samlingen. De forhold, der gælder i dag, hvor nogen af dem er svære at acceptere, må vi granske. Jeg mener også, at det er glædeligt, at formanden for Finansudvalget ønsker at undersøge spørgsmålet omkring servicehuset i bygderne. Idet vi er bekendt med, at der de senere år har været planer, der er blevet reduceret og nogle planer er blevet fjernet.
Vi snakker om bygder og bygdebefolkningen. Hvis de skal have gode forhold at leve under, og hvis de skal være med i udviklingen, så må man overveje ikke at reducere planerne for bygderne. Jeg mener også, man bør overveje, om der skal være et særskilt Landsstyremedlem for Bygder i fremtiden.
Jeg mener, at vi har en her i salen som kommer fra en bygd, som sagtens kunne være Landsstyremedlem for Bygderne, og føre tilsyn med, om planerne for bygderne bliver overholdt.
Jeg har stillet spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Økonomi om nemlig omkring indførselsafgifter for alkohol indenfor de 8 millioner kroner. Heraf vedrører de 4 mio. kr. spiritus. Jeg har endnu ikke fået et svar.
Det fremgår klart, at afgiftsprovenuet er steget med 4 mio. kr. Når man tager hensyn til, at alkoholforbruget er faldende, så ønsker jeg at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor indførselsafgifterne skal stige. Jeg har ikke undersøgt det indgående, men jeg ønsker et klart svar herpå.
Med hensyn til bygderne har jeg i TB 2-sammenhæng også bemærket, at den ekstraordinære beskæftigelsesbevilling er på 3,3 mio. kr. Jeg mener derfor, at man bør have en klar styring af de bevillinger, der er til bygderne. Jeg mener, at det er på sin plads at gøre det.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Anton Frederiksen var blandt andet inde på oprettelse af et landsstyreområde for bygderne. Dette spørgsmål er taget frem gang på gang i løbet af Hjemmestyrets 17 år. De første år efter Hjemmestyrets indførelse havde vi et landsstyreområde for bygderne, som har haft både positive og negative sider. Bygdebefolkningen indgår jo i hele samfundet, og opgaverne har haft mange forskellige landsstyreområder. For eksempel betjeningen af kirken vedrører bygderne, erhvervsudvikling, erhvervsdrift, skatter - det vedrører også bygder. Det er svært at sige om det vil være på sin plads at have et særskilt landsstyreområde for bygderne. Sagerne vil altid have tilknytning til andre landsstyreområder, men når det er sagt, så indgår ansvaret for bygderne i landsstyreformandens regi.
Jeg har overvejelser om og planlægger, at bygdebetjeningen administrativt skal fremgå klarere, altså en koordinerende administration til sundhedsvæsenet, til kirken, til det sociale område, således at det fremgår mere klart, hvad der sker omkring bygder. Det har vi allerede meddelt vores administrative ledelse. Jeg håber, at vi får bedre bygdebetjening på den måde.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Med hensyn til KNI, så er det selvfølgelig dejligt, og det må også være dejligt for landsstyret, at det går godt økonomisk. Men, I må heller ikke glemme de mindre positive ting. Gad vide, hvor mange medarbejdere beløbet på 106 mio. kr. har kostet. Selv mangeårige medarbejdere er jo blevet fyret.
Vi ved alle sammen, at da der skulle finde en omlægning sted, så skulle man undgå fyringer af medarbejdere. Det har man dog ikke kunnet undgå i forbindelse med omlægningen. Og det har også resulteret i, at Landstinget her sidste år måtte bevilge ca. en halv milliard til KNI.
Det er netop derfor, at vi sidste år efterlyste en undersøgelse af, hvor den store fejl var sket. Også set i lyset af, at hvis vi nu ikke finder ud af, hvor fejlen er sket, så kan vi ikke være sikre på, at der ikke i fremtiden også opstår nogen nye fejl. Til Landsstyreformanden skal vi sige, at vi ikke er ude efter at lade nogen hoveder rulle. Hvis man er bange for at det skal ske, så er vi kede af det, men det er i hvert fald ikke hensigten. Men med hensyn til KNI's nuværende drift, er der ikke kun positive ting. Vi må også erkende, at bygdeforsyningen stadigvæk ikke er tilfredsstillende.
Selv fangere er ude af stand til at købe deres redskaber. De skal have dem pr. efterkrav andre steder fra. Det er sådan nogle forhold, vi ikke kan være stolte over. Og i forbindelse med kravet om, at vi skulle lave en undersøgelse, så var det ikke et krav om at det skulle koste 4 mio. kr., derfor undrer det os også lidt, at det koster så meget. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side åbne overfor den pengemæssige side af sagen på undersøgelsen, men jeg mener, at når KNI har tilbagebetalt en stor del af sin gæld, så kan det kun være på sin plads, hvis man bruger en del af pengene til at skabe nye arbejdspladser, således at de fyrede medarbejdere fra KNI får et nyt arbejde. På den måde bliver pengene givet godt ud.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Ja - KNI giver os mange ord. Og det er heller ikke underligt, for det berører en stor del af befolkningen, hvorfor der er en stor interesse i det her i salen, men også uden for salen her. For lidt siden til Maliinannguaqs bemærkninger, så mener jeg ikke, at vi skal sammenligne. KNI har ikke betalt alle de mange penge, fordi de har fyret alle de medarbejdere, men KNI Pisiffik A/S har lånt pengene til 9 eller 10 % i landskassen.
Nu har de fået mulighed for at låne pengene til en billigere rente, d.v.s. det er dyrere at skylde pengene til Landskassen end til pengeinstitutterne. Det er ikke gennem fyringen af medarbejderne i KNI Pisiffik, at landskassen opnår de 106 mio. kr. Selvfølgelig er det vigtigt at vide, hvor mange medarbejdere vores virksomheder har. Men vi må ikke glemme, at hvis KNI har haft en medarbejderstab på 2000, så skal vi ikke lægge større vægt på disse 2000 end på resten af befolkningen, som KNI skal servicere. Vi skal ikke sætte de 55.000 mennesker, som KNI skal servicere i baggrunden.
Jeg er ikke bange for, at der eventuelt skal rulle hoveder her, men såfremt man vil lave et mistillidsvotum overfor Landsstyret, så er det på sin plads her. Det er dog kun undertegnede og landsstyremedlemmet for sundhed, som er de eneste, der er fortsat siden dengang. Såfremt det ansvaret skal placeres hos Landstinget, så bliver det daværende Landsting, der har ansvaret. Skal det være hos KNI Holding, så skal ansvaret placeres hos den daværende direktør, bestyrelsen og bestyrelsesformanden.
Vi kan lægge ansvaret, hvor det skal være, men i Landsstyret, så respekterer vi, at Landstinget har taget en beslutning om, at der skal foretages en undersøgelse. Det er selvfølgelig på sin plads, at man lige genvurderer, om man virkelig skal sætte så mange penge af til dette formål. Og jeg er også glad for, at man i Inuit Ataqatigiit vil være med til yderligere at snakke om bevillingen.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger
Først til kandidatforbundets Anton Frederiksen, hvor er det han sidder ? Med hensyn til hans spørgsmål skal jeg svare eller prøve at uddybe det endnu en gang. Med hensyn til indførselsafgifterne, altså indtægterne på forøgelse på 8 mio. kr i 1996. Det er det, der forventes. I forhold til 1994 er det lavere. Omsætningen i 1994 på afgiftssiden var 490 mio. kr, men det er faldet ret drastisk i 1996 til 464 mio. kr.
Desuagtet har visse forhold og en smidiggørelse gjort, at indtægterne er steget. Det oplever man gang på gang altså blandt andet ved at udnytte udgifterne på en mere fornuftig måde, selv om indtægterne er faldet, så stiger indtjeningen. Jeg håber, han har hørt det, selv om han ikke er her i salen lige nu. Jeg skal til sidst generelt udtale med hensyn til TB 2/96, at vi er glade for, at der er en positiv vilje. Som sædvane er, så vil partiernes ønsker og kandidatforbundets ønsker og udtalelsen fra Landsstyret alle indgå i Finansudvalgets arbejde. De får nok en hel del opgaver, og jeg ønsker god vind i sejlene for Finansudvalget.
Mødeleder
Hermed er punkt 14, 1. behandlingen af landstingstillægsbevillingslov 2 1996, afsluttet. Loven vil så blive behandlet i Landstingets Finansudvalg. Den skal 2. behandles den 14. Og vi går videre til punkt 46.