|
Dagsordenens punkt 14-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Mikael Petersen, Finansudvalgets formand:
Først vil jeg lige nævne, at der i den kommende betænkning har der indsneget sig nogle fejl. Der er uddelt et rettelsesblad til samtlige medlemmer af Tinget, ligesom der i den grønlandske tekst, side 28 under punkt 7 også er udgivet et rettelsesblad. Disse små formuleringsændringer ændrer ikke på nogen måde tallene.
Landsstyret fremsatte på Landstingets møde torsdag den 3. oktober 1996 forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996. Finansudvalget har gennemgået lovforslaget grundigt og har i denne forbindelse indhentet yderligere oplysninger fra Landsstyret og har holdt samråd med Landsstyremedlemmer.
Landsstyret har efter 1. behandlingen af lovforslaget fremsendt 34 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af afsnit 4 og 5 i betænkningen. Det skal dog bemærkes, at Udvalget har udskudt sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 11 og 33 til 3. behandlingen af lovforslaget.
Finansudvalget har bemærket sig, at der under første behandlingen af lovforslaget har været en del kommentarer til forslaget til bevilling af 2 mio. kr. til KNI undersøgelse i 1996 og 2.020.000 kr. i 1997. På baggrund af Landstingets behandling af FM 1996/5, Forslag til beslutning om ændring af Landstingets forretningsorden, den 15. april i år, finder Finansudvalget sig ikke i stand til at behandle aktivitetsområde 01, Landstingets Formands kontoområde, i bevillingslovforslagene, og dermed rådgive Landstinget om stillingtagen til bevillingsforslag til dette kontoområde. Som følge heraf overlades det til Landstingets udvalg for forretningsordenen, at afgive betænkning vedr. dette kontoområde.
Finansudvalget skal dog benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at der herved mangler en koordinering i rådgivningen fra Landstingets udvalg til Landstingets medlemmer. Der skal bl.a. peges på de økonomiske konsekvenser af at det nu er besluttet, at Landstinget fra 1997 årligt skal holde 2 samlinger af 10 ugers varighed og at sekretariatsfunktionen for alle Landstingets udvalg fremover skal varetages af Landstingets Bureau. Der må forudses ændringsforslag til FFL 1997, som følge heraf. Men for så vidt angår konsekvenserne for Landsstyrets administrationsbevillinger af, at sekretariatsfunktionerne overføres herfra til Landstingets Bureau, vil der eksempelvis mangle en instans, som sikrer, at det bliver vurderet hvilke besparelser, der vil være på Landsstyrets kontoområde af denne opgaveoverførsel.
Og så kommer jeg til Udvalgets generelle bemærkninger. Finansudvalget vil her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov 2 for 1996 fremkomme med nogle generelle bemærkninger.
Finansudvalget skal indledningsvis udtale, at det er glædeligt, at denne årets sidste tillægsbevillingslov samlet set ser endda meget pæn ud. Dette er tilfældet, selv hvis der ses bort fra KNI Pisiffik's indfrielse af sin gæld på ca. 106 mio. kr. til Landskassen.
Samlet set forbedres DAU-resultatet ved TB 2-forslaget med 120 mio. kr. til i alt 363 mio. kr.
Såvel under Landstingets debat om FFL 1997 og forslaget til TB 2/1996 har der været fremført mange ønsker om at anvende en del af denne samlede forbedring til iværksættelse af ekstraordinære anlægsaktiviteter. Der er især peget på boligbyggeri og renoveringer. Finansudvalget kan støtte disse ønsker under forudsætning af, at forøgelse af bevillingerne
- gøres tidsbegrænsede til 1997, 1998 og 1999,
- at bevillingsforøgelserne anvendes til anlægsaktiviteter, især nybyggeri af boliger og renovering af boliger og skolebygninger samt
- til erhvervsfremmeformål.
Der skal dog gøres opmærksom på, at det, bl.a. som det fremgår af nærværende tillægsbevillingslovforslag, nogle steder i landet må konstateres, at kapaciteten inden for anlægssektoren er udnyttet. Der er tendenser til for høje priser nogle steder i landet.
Men ellers vil en ekstraordinær indsats efter Finansudvalgets opfattelse afhjælpe den store boligmangel lidt, samt give øget beskæftigelse med øget omsætning og skattebetaling til følge.
Finansudvalget skal gøre opmærksom på at der her er tale om en tillægsbevillingslov og ikke en efterbevillingslov. Ved gennemgang af de mange forslag til bevillingsforøgelser, må det konstateres, at det i en del af tilfældene er indtrykket, at der allerede er disponeret, og således afholdt udgifter uden godkendelse fra bevillingsmyndigheden. I mange tilfælde vil et afslag på en bevillingsforøgelse således betyde et drastisk stop i de løbende aktiviteter. Finansudvalget skal kraftigt påtale, at der fortsat i en del tilfælde er disponeret uden at en øget bevilling er godkendt af Finansudvalget.
Der er praksis for at Finansudvalget holder møde 1 - 2 gange om måneden. Herudover kan der hasteindkaldes til møder, eventuelt afholdt som telefonmøder, så der vil altid være mulighed for at kunne få taget stilling til forslag til ændrede bevillinger med et forholdsvis kort varsel.
Finansudvalget har bemærket sig, at der er positive tendenser på skatte- og afgiftsområdet samt rentebetalingerne til og fra Grønland. Efter flere års tendenser i modsat retning på skatte- og afgiftsområdet, er det positivt at se, at der nu er tegn på at der atter er vækst i vores økonomi. Dette er de voksende problemer med tilstrækkelig kapacitet inden for bygge- og anlægssektoren også et tegn på.
Den økonomiske udvikling i de fleste af vores kommuner bekræfter disse positive tendenser. Der skal bl.a. peges på Ilulissat kommune, som i år har haft mulighed for at foretage flere ekstraordinære afdrag på sin gæld til Landskassen. Når dette er fremført, så skal der også peges på at der fortsat er nogle kommuner, som har det meget svært økonomisk. Baggrunden herfor er ofte manglende beskæftigelse; her skal nævnes kommunerne Nanortalik, Paamiut og Kangaatsiaq. Finansudvalget er især meget bekymret for udviklingen i Kangaatsiaq kommune, hvor der inden for kort tid er optaget en betydelig gæld til Landskassen. I forhold til kommunens størrelse, ser situationen alvorlig ud. Finansudvalget er dog klar over at Landsstyret er opmærksom på problemerne, og har iværksat en særlig indsats for at rette op på forholdene. Finansudvalget skal i denne forbindelse pege på, at der måske i højere grad skulle arbejdes sammen med nabokommunerne Sisimiut og Aasiaat.
For Paamiut kommunes vedkommende har Finansudvalget sidste efterår efterlyst og opfordret Landsstyret til at gøre en særlig indsats for at medvirke til at skabe bedre beskæftigelsesmuligheder i byen. Det er dog et lille positivt tegn, at Royal Greenland A/S nu har planer for aktiviteter på fabrikken.
Herudover er det bekymrende at konstatere, at der fortsat er ca. 70 udlejningsboliger, som det ikke er muligt at udleje.
Den sidst nævnte by Nanortalik har det også svært med beskæftigelsen. Det er efter det oplyste ikke sandsynligt, at Royal Greenland A/S har planer om en bedre anvendelse af sin fabrik i byen. Der er bl.a. problemer med faciliteterne, og med råvareforsyningen. I denne situation må det erkendes, at der ikke umiddelbart er grundlag for at forbedre vandforsyningen i byen, da der andre steder i landet er større behov på dette område. Finansudvalget skal dog kraftigt opfordre Landsstyret til at arbejde på en helhedsvurdering af erhvervsmulighederne i Nanortalik kommune.
Finansudvalget har bemærket sig fordyrelserne på nogle anlægsopgaver, f.eks. kulturhuset, Katuaq, og nogle særlige renoveringsopgaver. I de sidste tilfælde har der været endog meget store fordyrelser, bl.a. p.g.a. manglende opmærksomhed på myndighedskrav. Finansudvalget har tidligere påpeget det sidstnævnte forhold for Landsstyret og forventer, at der fremover bliver rettet op herpå. Med hensyn til fordyrelsen på Katuaq, burde der på et tidligere tidspunkt have været søgt bevillingsmæssig dækning, jfr. bemærkningerne andetsteds i betænkningen om, at der er tale om en tillægsbevillingslov og ikke en efterbevillingslov.
Herudover skal Finansudvalget beklage, at der allerede få dage efter at forslaget til TB 2/1996 var omdelt til Landstingets medlemmer, blev tilsendt Finansudvalget hele 34 ændringsforslag fra Landsstyret. Mange af disse forslag burde have været medtaget i Landsstyrets forslag til TB 2, således at der også havde været mulighed for en samlet prioritering. I denne forbindelse skal Finansudvalget ligeledes gøre opmærksom på, at det er lidt uheldigt med ændringsforslag til TB-forslaget, som har afledte virkninger i budgetoverslagsårene, og således forlods bliver prioriteret ind i FFL 1997.
Der er ved ændringsforslagene foreslået udskudt anlægsopgaver fra 1996 til 1997 for ca. 8 mio. kr., især p.g.a. for høje licitationsresultater. Hertil kommer ekstraordinære indtægter på godt 7 mio. kr. Samlet en forbedring på ca. 15 mio. kr. På denne baggrund er det beklageligt, at der også er foreslået især øgede driftsudgifter, i stedet for at et ekstra overskud i 1996 kunne begrunde en tilsvarende aktivitetsudvidelse på anlægsområdet i 1997.
Det samlede resultat af TB 2-forslaget, inkl. indstillingerne fra et enigt Finansudvalg, er en forbedring på 4,5 mio. kr. i forhold til resultatet ved 1. behandlingen. Herefter udgør DAU resultatet i 1996 367.474.000 kr.
Samlet set skal Finansudvalget således udtrykke sin generelle tilfredshed med forslaget til tillægsbevillingslov 2 for 1996, men Udvalget finder alligevel grundlag for at fremkomme med bemærkninger til de enkelte landsstyreområders bevillingsforslag; disse bemærkninger fremgår af det følgende afsnit.
Og nu kommer jeg så frem til Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.
Landstingets Formand - aktivitetsområde 01 - 09.
Som det er anført under afsnit 1 i betænkningen har Finansudvalget ikke fundet sig berettiget til at behandle TB 2-bidragene, der er optaget under aktivitetsområde 01; det overlades derfor til Landstingets udvalg for forretningsordenen, at afgive betænkning vedr. dette kontoområde.
Landsstyreformanden - aktivitetsområde 10 - 19.
Under debatten i Landstinget ved første behandlingen af lovforslaget, blev der foreslået en synliggørelse af de mange udenrigsaktiviteter Landsstyret har iværksat. Finansudvalget har bemærket sig, at forslaget til ekstra bevilling på 750.000 kr. årligt til Landsstyrets Sekretariat på hovedkonto 10.01.01 skal dække disse aktiviteter. Der er bl.a. tale om Permanent Committee, Arktisk Råd og Det Permanente Embedsmandsudvalg.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger - aktivitetsområde 20 - 29.
Som nævnt under forrige afsnit i betænkningen er der særlige renoveringsopgaver på boligområdet, som er blevet meget dyrere, ja helt op til 37% dyrere, end oprindeligt anslået. Dette skyldes bl.a. for dårlig rådgivning, hvor man bl.a. ikke havde været opmærksom på myndighedskrav. Dette er dybt beklageligt, og Udvalget forventer, at der fremover kommer bedre styring af området. Dette er også væsentligt, da der ligger store udækkede behov, så vi skulle gerne kunne have tilstrækkelige midler til at få gang i gennemførelsen af renoveringsarbejder.
Finansudvalget er som tidligere bemærket opmærksom på, at der fortsat er et større antal tomme lejligheder i Paamiut. Udvalget forventer, at der inden længe fremkommer forslag til langsigtet løsning af dette problem.
Der er ligeledes tidligere peget på den alvorlige situation både økonomisk og administrativt for Kangaatsiaq kommune, og Finansudvalget forventer at Landsstyret fortsætter sine bestræbelser på afhjælpning heraf.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked - aktivitetsområde 30 - 39.
Finansudvalget anbefaler, at der tilføres flere ressourcer til gennemførelse af Socialreformkommissionens arbejde, jfr. ændringsforslaget herom. Endelig stillingtagen til det konkrete ændringsforslag udskydes dog til 3. behandlingen. Det er væsentlige områder for familiernes liv, denne kommission beskæftiger sig med, så der ses frem til kommissionens forslag til løsningsmodeller til forbedring af især lav- og mellemindkomsternes levevilkår.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke - aktivitetsområde 40 - 49.
Finansudvalget har bemærket sig, at byggeriet af Katuaq, Grønlands kulturhus i Nuuk, forventes at blive ca. 10% dyrere end oprindeligt godkendt og bevilget. Som det er anført andetsteds i betænkningen, burde der have været søgt bevillingsmæssig dækning, da man kunne se, at den givne bevilling ikke var tilstrækkelig.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug - aktivitetsområde 50 - 59.
Finansudvalget har i år konstateret, at der flere gange har været behov for at søge øgede bevillinger til Projekt Råvarekøb. I visse tilfælde skyldes dette, at der fra starten af året har været sat en større aktivitet i gang end, der har været bevillingsmæssig mulighed for at fastholde gennem resten af året. Det skal derfor henstilles, at Landsstyreområdet allerede ved tilrettelæggelsen af forslaget til planer på området i 1997, er opmærksom på denne problematik, så der ikke i fremtidige forslag indbygges behov for efterfølgende tillægsbevillinger.
Finansudvalget har konstateret, at der desværre atter er behov for tilskud til indhandlingspriserne for rejer. Bevillingsandragenet i år indstilles godkendt, men det undrer Finansudvalget, at der åbenbart ikke er behov for noget tilskud overhovedet i 1997, trods det at der i de kommende måneder forventes yderligere fald i rejepriserne.
I budgetbidraget til hovedkonto 50.95.30, Bygdemoderniseringsprogram, er det anført, at Landsstyremedlemmet er bemyndiget til at disponere resten af bevillingen på kontoen. Finansudvalget skal derfor i denne anledning bemærke, at der i finansloven for 1996 fortsat er en tekstanmærkning til denne hovedkonto, som fastslår, at Finansudvalget skal godkende disponeringen af kontoen.
Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning - aktivitetsområde 60 - 69.
Finansudvalget har fra Landsstyremedlemmet modtaget en særlig redegørelse for økonomien indenfor sundhedsområdet. Det må erkendes, at der er en del afvigelser mellem det forudsatte og det faktiske forløb. Samlet set medfører udsvingene merudgifter på sundhedsområdet på 7 mio. kr. fra Landskassen. På miljøområdet er der mindreudgifter på 2 mio. kr.
Finansudvalget skal opfordre til at der arbejdes videre med styringen af området. Finansudvalget skal til tandlægeområdet opfordre til en ekstra indsats for at løse de store problemer, der er som følge af den store mangel på personale. Udvalget er meget betænkelig ved denne situation.
Endelig skal det påtales, at der er behov for at søge en ekstrabevilling til dækning af udgifter i forbindelse med flytningen til lokaler på det gamle Hotel Grønland.
Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning - aktivitetsområde 70 - 79.
Finansudvalget skal efterlyse oplysninger om Sulisa A/S, herunder selskabets inddragelse i de nedsatte erhvervsfora.
Finansudvalget har modtaget en ansøgning om en bevilling på 2 mio. kr. såvel i 1996 som i 1997 til udarbejdelse af et byggeprogram for en atlantlufthavn i Nuuk. Udvalgets stillingtagen hertil udskydes til 3. behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget, da det er relevant at afvente Landstingets debat fredag den 11. oktober omkring den redegørelse Landsstyreområdet har ladet udarbejde om Nuuk atlantlufthavn.
Og jeg kommer nu til; Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996, hvor jeg vil kommentere de vigtigste områder idet hele forslaget allerede er skriftligt uddelt til Landstingsmedlemmer.
Hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 750.000 kr. Bevillingsforøgelsen skal dække udgifter på 350.000 kr. til Permanent Committee, 300.000 kr. til aktiviteter vedr. Arktisk Råd og endelig 100.000 kr. til Det Permanente Embedsmandsudvalg.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 750.000 kr.
Hovedkonto 10.13.15 Erhvervsfremmefond i Uummannaq kommune.
Landsstyret foreslår, at der gives en bevilling på 1.500.000 kr. i 1996 til at oprette en Erhvervsfremmefond i Uummannaq kommune. Den ansøgte bevilling finansieres af den koncessionsafgift, der jfr. ændringsforslag nr. 10, modtages fra Greenex A/S.
Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling i 1996 på 1.500.000 kr. til at oprette en Erhvervsfremmefond i Uummannaq kommune.
Hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.500.000 kr. i 1996 i forbindelse med salget af Øvelsesskibet Naleraq.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.500.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 5.000.000 kr. i 1996 i forbindelse med at der, jfr. ændringsforslag nr. 16 og 17, er fremsat forslag til øgede bevillinger til indhandlingstilskud til rejer og til tilskud til indhandlingspriser vedr. sælskind, på i alt 4,5 mio. kr. Herudover foreslås de resterende 0,5 mio. kr. anvendt til forbedring af DAU resultatet. Merudgifterne var i forslaget til TB 2 forudset og hensat på nærværende hovedkonto.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 5.000.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 20.12.14 Havnevedligeholdelse.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 900.000 kr. i 1996 i forbindelse med at en reparation af værftskajen i Sisimiut søges rokeret til nærværende hovedkonto fra hovedkonto 20.12.21 Havneanlæg, jfr. ændringsforslag nr. 7.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 900.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 20.12.20 Offentlig byggemodning.
Landsstyret foreslår, at der indenfor bevillingen i 1996 rokeres 100.000 kr. fra Diverse mindre opgaver til kloakering gl. indkvartering i Ilulissat.
Finansudvalget indstiller, at den foreslåede rokering godkendes.
Hovedkonto 20.12.21 Havneanlæg.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 900.000 kr. i 1996 i forbindelse med at en reparation af værftskajen i Sisimiut søges rokeret fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 20.12.14 Havnevedligeholdelse, jfr. ændringsforslag nr. 5. Herudover foreslås i 1996 indenfor nærværende hovedkonto rokeret 500.000 kr. fra Projektering af kajanlæg i Savissivik til Diverse mindre opgaver.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 900.000 kr. i 1996, og at den foreslåede rokering indenfor hovedkontoen godkendes.
Hovedkonto 22.10.12 Drift af udlejningsboliger, lejetab.
Landsstyret foreslår, at gives en bevilling på 1.700.000 kr. i 1996 til dækning af lejetab, inkl. varmeudgifter, ved at 70 af Hjemmestyrets udlejningsboliger i Paamiut står permanent tomme. Der er i samarbejde med Paamiut kommune nedsat en arbejdsgruppe, som snarest skal fremkomme med et forslag til varig løsning af problemet med de tomme boliger.
Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling i 1996 på 1.700.000 kr. til dækning af det beskrevne tab på drift af udlejningsboliger.
Hovedkonto 22.11.11 60/40 byggeri.
Landsstyret foreslår, at der foretages budgetneutrale rokeringer indenfor hovedkontoen. Der rokeres i 1996 og 1997 i alt 1 mio. kr. fra et projekt i Uummannaq, som ikke kan gennemføres p.g.a. for stor byggeaktivitet i kommunen. Der rokeres til en diverse konto.
Finansudvalget indstiller, at den foreslåede rokering indenfor hovedkontoen godkendes.
Hovedkonto 24.11.19 Koncessionsafgift.
Landsstyret foreslår, at der gives en indtægtsbevilling på 4.840.000 kr. i 1996 til nærværende hovedkonto. Årsagen hertil er at der fra Greenex A/S i likvidation er modtaget et afsluttende koncessionsregnskab, hvoraf det fremgår, at den afsluttende betaling af koncessionsafgift til Staten og Hjemmestyret forventes at blive på 9.680.000 kr. Dette beløb deles mellem parterne.
Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling på 4.840.000 kr. til nærværende hovedkonto.
Hovedkonto 30.01.15 Socialreformkommissionen.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 372.000 kr. i 1996 og med 0,3 mio. kr. i 1997 m.h.p. at afholde udgifter til konsulenter samt til et honorar på 80.000 kr. årligt til formanden for Socialreformkommissionen.
Finansudvalget har udskudt sin stillingtagen til forslaget til 3. behandlingen.
Hovedkonto 30.13.40 Landsdækkende institutioner.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.300.000 kr. i 1996 og forhøjes med 1,3 mio. kr. i 1997, således at byggeri af en handicapsatellit ved børnehjemmet i Uummannaq, gennemføres i 1997 i stedet for 1996. Der afholdes en ny licitation i begyndelsen af 1997, idet der ved licitationen i september i år indkom for få og for dyre tilbud.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.300.000 kr. i 1996 og forhøjes med 1,3 mio. kr. i 1997.
Hovedkonto 40.10.20 Kommunale skoler.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 6.400.000 kr. i 1996 og forhøjes med 6,4 mio. kr. i 1997, til renovering og ombygning af skolerne i Ammassivik, Illorsuit og Tasiusaq, Up. Byggerierne er af forskellige forhold, bl.a. for høje priser, blevet forsinket.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 6.400.000 kr. i 1996 og forhøjes med 6,4 mio. kr. i 1997.
Hovedkonto 40.14.22 KATUAQ, Grønlands Kulturhus i Nuuk.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 976.000 kr. i 1996 og med 0,8 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1998, 1999 og år 2000. Baggrunden for ansøgningen om ekstra bevilling i 1996 er, at der har været behov for at ansætte personale tidligere end forudsat, samt at afholde udgifter i år vedrørende arrangementerne i februar 1997 ved den officielle åbning. Disse forhold begrunder imidlertid ikke nogen forhøjelse af bevillingen i budgetoverslagsårene, og der fremgår i øvrigt ikke nogen begrundelse herfor af budgetbidraget.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 976.000 kr. i 1996, men at der ikke sker nogen forhøjelse i budgetoverslagsårene.
Hovedkonto 40.14.32 Kulturbyggeri.
Landsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget, som er vedlagt betænkningen under hovedkonto 40.14.32, erstatter teksten i budgetbidraget til denne hovedkonto i TB 2 lovforslaget. Baggrunden herfor er, at Nuuk kommune endnu ikke har godkendt bevillingsansøgningen.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
Hovedkonto 50.06.10 Tilskud til indhandlingspriser.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1996, idet der p.g.a. faldende priser på rejer på verdensmarkedet, er behov for at yde indhandlingstilskud til rejer.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 50.95.10 Grønlands Skindindhandling.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. i 1996, idet der er en ændret fordeling af indhandlede sælskind mellem på den ene side tørrede skind og på den anden side ferske og saltede skind. En større andel af tørrede skind betyder større udgifter.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 50.95.30 Bygdemoderniseringsprogram.
Landsstyret foreslår, at et beløb på 3.400.000 kr. disponeres til dækning af udgifter til renovering af fiskeproduktionsanlægget i Arsuk. Det resterende beløb på 919.000 kr. disponeres til anskaffelse af diverse inventargenstande, produktionsudstyr og andet løsøre til fiskeindustrianlæg i bygderne.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
Hovedkonto 60.01.01 Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning, administration.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 1996, idet der har været merudgifter ved direktoratets flytning samt til efterregulering af overenskomster m.v.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 60.10.10 Dronning Ingrids Hospital.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1996, idet der forventes et merforbrug på dette beløb. Baggrunden er bl.a. ændrede overenskomster for læger og sygeplejersker.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 60.10.14 Embedslægeinstitutionen.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 1996 bl.a. som følge af vakante stillinger.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 60.10.15 Reduktion af ventelister.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 100.000 kr. i 1996 bl.a. som følge af for sent modtagne regninger fra 1995.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 100.000 kr. i 1996.
Formålskonto 60.11 Sundhedsdistrikter, lægebetjening.
Landsstyret foreslår, at bevillingerne under nærværende formålskonto samlet set forhøjes med 7.600.000 kr. i 1996, bl.a. som følge af stor gennemstrømning af ledende personale i sundhedsdistrikterne, øgede udgifter knyttet til patienttransport herhjemme, udgifter som følge af flere nedsendelser til specialiseret behandling udenfor landet samt efterregulering og økonomiske konsekvenser af de seneste overenskomster for sundhedspersonalet. Bevillingsforøgelserne fordeles således:
hovedkonto 60.11.10 Nanortalik Sundhedsdistrikt 1.200.000 kr.
hovedkonto 60.11.11 Qaqortoq Sundhedsdistrikt 900.000 kr.
hovedkonto 60.11.12 Narsaq Sundhedsdistrikt 400.000 kr.
hovedkonto 60.11.16 Maniitsoq Sundhedsdistrikt 900.000 kr.
hovedkonto 60.11.17 Sisimiut Sundhedsdistrikt 1.700.000 kr.
hovedkonto 60.11.20 Qasigiannguit Sundhedsdistrikt 650.000 kr.
hovedkonto 60.11.21 Ilulissat Sundhedsdistrikt 50.000 kr.
hovedkonto 60.11.22 Qeqertarsuaq Sundhedsdistrikt 300.000 kr.
hovedkonto 60.11.25 Avanersuaq Sundhedsdistrikt 250.000 kr.
hovedkonto 60.11.26 Tasiilaq Sundhedsdistrikt 800.000 kr.
hovedkonto 60.11.27 Ittoqqortoormiit Sundhedsdistrikt 450.000 kr.
Finansudvalget indstiller, at bevillingerne på formålskonto 60.11 forhøjes med 7.600.000 kr. i 1996, og fordeles på hovedkonti som anført foran.
Hovedkonto 60.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 1996. Isoleret set ventes et merforbrug på nedsendelser til Danmark på 5.000.000 kr., mens der under de øvrige områder på kontoen forventes et mindreforbrug på 7.000.000 kr.; samlet set altså et forventet mindreforbrug på 2.000.000 kr.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 60.11.30 Sundhedsdistrikter, sygehuse.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 550.000 kr. i 1996. Der foreslås ligeledes anlægsrokeringer, så der tilføres 2.000.000 kr. til Sygehuset i Uummannaq, og at der sker en nedsættelse på 600.000 kr. af bevillingen til Kangaatsiaq sundhedscenter.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 550.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 60.11.31 Sundhedsdistrikter, bygder.
Landsstyret foreslår, at der indenfor bevillingen foretages forskellige rokeringer mellem anlægsprojekter i årene 1996 - 99. Der henvises til budgetbidraget for så vidt angår de enkelte rokeringer.
Finansudvalget indstiller, at de foreslåede anlægsrokeringer godkendes.
Formålskonto 60.12 Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening.
Landsstyret foreslår, at bevillingerne under nærværende formålskonto samlet set nedsættes med 3.400.000 kr. i 1996, især p.g.a. at en del tandlægestillinger ikke har været besat. Herved forventes følgeudgifterne også at blive mindre.
Bevillingsændringerne fordeles således:
hovedkonto 60.12.10 Nanortalik Sundhedsdistrikt -620.000 kr.
hovedkonto 60.12.11 Qaqortoq Sundhedsdistrikt -30.000 kr.
hovedkonto 60.12.12 Narsaq Sundhedsdistrikt -360.000 kr.
hovedkonto 60.12.14 Paamiut Sundhedsdistrikt 220.000 kr.
hovedkonto 60.12.15 Nuuk Sundhedsdistrikt 500.000 kr.
hovedkonto 60.12.16 Maniitsoq Sundhedsdistrikt -360.000 kr.
hovedkonto 60.12.17 Sisimiut Sundhedsdistrikt -180.000 kr.
hovedkonto 60.12.18 Kangaatsiaq Sundhedsdistrikt -570.000 kr.
hovedkonto 60.12.17 Aasiaat Sundhedsdistrikt -130.000 kr.
hovedkonto 60.12.20 Qasigiannguit Sundhedsdistrikt -150.000 kr.
hovedkonto 60.12.22 Qeqertarsuaq Sundhedsdistrikt -240.000 kr.
hovedkonto 60.12.23 Uummannaq Sundhedsdistrikt -570.000 kr.
hovedkonto 60.12.24 Upernavik Sundhedsdistrikt -530.000 kr.
hovedkonto 60.12.25 Avanersuaq Sundhedsdistrikt -60.000 kr.
hovedkonto 60.12.26 Tasiilaq Sundhedsdistrikt -320.000 kr.
Finansudvalget indstiller, at bevillingerne på formålskonto 60.12 samlet set nedsættes med 3.400.000 kr. i 1996, og fordeles på hovedkonti som anført foran.
Hovedkonto 60.12.30 Sundhedsdistrikter, tandpleje.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 550.000 kr. i 1996. Bevillingsnedsættelsen er mulig ved forsinkelser i etableringen af tandklinikker i 3 byer. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 550.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 61.01.21 Miljøteknologi, anlæg.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 1996, som følge af at det ikke har været muligt at etablere de planlagte bygdeforbrændingsanlæg.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Erhverv, trafik og Forsyning, administration.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 745.000 kr. i 1996, idet det har været nødvendigt at afholde honorarydelser til eksterne konsulenter.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 745.000 kr. i 1996.
Hovedkonto 70.06.17 Ørredbrug Qorlortorsuaq.
Landsstyret foreslår, at der gives en bevilling på 330.000 kr. i 1996 og 1,8 mio. kr. i 1997 til at foretage de nødvendige miljømæssige foranstaltninger omkring oprydning ved dambruget i Qorlortorsuaq. Hjemmestyret har i forbindelse med betalingsstandsning i selskabet Greenchar Aps. overtaget ørredbruget som ufyldestgjort panthaver.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 330.000 kr. i 1996 og 1,8 mio. kr. i 1997.
Hovedkonto 70.06.18 Ittoqqortoormiit Erhvervsforum.
Landsstyret foreslår, at der gives en bevilling på 65.000 kr. i 1996 og 0,2 mio. kr. i 1997 med henblik på at oprette et erhvervsforum i Ittoqqortoormiit.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 65.000 kr. i 1996 og 0,2 mio. kr. i 1997.
Hovedkonto 70.11.23 Nuuk Atlantlufthavn.
Landsstyret foreslår, at der gives en bevilling på 2.000.000 kr. i 1996 og 2,0 mio. kr. i 1997 til dækning af udgifterne ved udarbejdelsen af et endeligt byggeprogram.
Udvalgets stillingtagen til ændringsforslaget udskydes til 3. behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget, da det er relevant at afvente Landstingets debat fredag den 11. oktober omkring den redegørelse Landsstyreområdet har ladet udarbejde om Nuuk Atlantlufthavn.
Og nu er jeg kommet til; Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996.
Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning indsættes i bilag 2, tekstanmærkninger:
Til formålskonto 20.90, Aktieselskaber.
Landsstyret bemyndiges til at give KNI Pisiffik A/S en trækningsret i Landskassen på op til kr. 107.574.000. Anvendelse af trækningsretten er betinget af, at grundlaget for selskabets kommercielle refinansiering af selskabets gæld til Landskassen bortfalder.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
Nu er jeg nået til henstillinger fra Finansudvalget.
Henstilling nr. 1 - Helhedsvurdering af erhvervsmulighederne i Nanortalik.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret udarbejder en helhedsvurdering af erhvervsmulighederne i Nanortalik kommune.
Henstilling nr. 2 - Hovedkonto 50.06.16 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret allerede ved tilrettelæggelsen af forslaget til planer for Projekt Råvarekøb i 1997, så vidt muligt sikrer, at der ikke senere bliver behov for at søge tillægsbevillinger.
Henstilling nr. 3 - Formålskonto 60.12 Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret på tandlægeområdet iværksætter en særlig indsats især i bygderne for at løse de store problemer, der er som følge af den store mangel på personale.
Og nu til den reviderede oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1996 være en forbedring på 4.474.000 kr. i forhold til resultatet efter første behandlingen af forslaget. Dette betyder et overskud i 1996 på 367.474.000 kr. I budgetoverslagsårene 1997, 1998 og 1999 er overskuddet på henholdsvis 104,6 mio. kr., 116,2 mio. kr. og 115,2 mio. kr.
Og forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1996 - således som det indstilles af et enigt Finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Og i Finansudvalget er der følgende medlemmer Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit, Peter Ostermann Atassut, Anders Nilsson Atassut, Ruth Heilmann som suppleant for Agnethe Davidsen Siumut og undertegnede Mikael Petersen formand, medlem af Siumut.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
På landsstyrets vegne vil jeg gerne takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af forslaget til TB 2 for 1996. Vi er i Landsstyret glade for, at et enigt Finansudvalg er tilfreds med forslaget og i øvrigt fremhæver, at tillægsbevillingsloven ser endog meget pæn ud. Derfor kan det undre, at Finansudvalget samtidig har så mange bemærkninger til de enkelte landsstyreområder.
Landsstyret kan ikke forholde sig til indholdet i de budgetmæssige ændringer som følge af beslutningerne vedrørende landstingssamlinger og sekretariatsbetjeningen af Landstinget. Men med henvisning til den aftale, som Landsstyreformanden og Landstingets formand indgik i efteråret 1995 om behandling af Landstingets bevillingssager, vil landsstyret gerne udtrykke det ønskelige i, at Landstingets Formandsskab fremsender bidrag så tidligt, at de kan indarbejdes i lovforslagene.
Finansudvalget har ved gennemgang af TB-forslaget fået det indtryk, at der i visse tilfælde skulle være afholdt udgifter uden bevillingsmæssig hjemmel. Landsstyret skal understrege, at dette ikke har været tilfældet og er i øvrigt uforstående overfor, hvad der har givet anledning til denne bemærkning.
De tilpasninger, landsstyret fremsætter forslag om i forbindelse med en tillægsbevillingslov, er nødvendige justeringer af et allerede vedtaget budget. Der er altså tale om justeringer af såvel indtægter som udgiftsbevillinger, som ikke har kunnet forudses.
Finansudvalget henviser til ansøgningen om en tillægsbevilling til kulturhusbyggeriet på 4,5 mio. kr. Denne ansøgning er affødt af krav om betaling for ekstraydelser fra de tekniske rådgivere og entreprenøren i størrelsesordenen 9,0 mio. kr., som først er blevet gjort op i løbet af august måned i år.
Nuup Kommunea og Hjemmestyret har som bygherrer i de seneste måneder ført forhandlinger med rådgiverne og entreprenøren om disse ekstrakrav. Det skal understreges, at kravene på nuværende tidspunkt ikke er honoreret, og at sagen først vil blive endelig afgjort efter gennemførelse af voldgiftssager, hvor bygherrerne vil fremsætte nogle modkrav.
Der kan derfor gå lang tid, før vi kan gøre endeligt op, hvad Katuaq kommer til at koste. I mellemtiden er vi imidlertid kontraktligt forpligtigede til at betale de omkostninger, der faktisk er løbet på byggesagen, og som byggeriets parter kan forhandle sig frem til. På den baggrund skal jeg på landsstyrets vegne anbefale, at Landstinget giver den ansøgte tillægsbevilling, så byggeriet kan gøres færdigt.
Finansudvalget omtaler den økonomiske situation i specielt Nanortalik, Paamiut og Kangaatsiaq. Her vil jeg blot oplyse, at samtlige kommuner overholder de betalingsforpligtelser og låneaftaler, der er indgået med Hjemmestyret. Da vi har kommunalt selvstyre, kan jeg som landsstyremedlem ikke nærmere kommentere de enkelte kommuners anliggender.
Finansudvalgets har i øvrigt i behandlingen af tillægsbevillingsloven rejst en række finanspolitiske spørgsmål, der vedrører perioden 1997 til år 2000. Finansudvalget har mulighed for at rejse disse spørgsmål i forbindelse med 2. og 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 1997. Om indhandlingstilskuddet kan jeg bemærke, at såfremt der viser sig at være behov herfor, vil landsstyret fremkomme med et ændringsforslag til finansloven for 1997.
Finansudvalget nævner særskilt de tomme boliger i Paamiut. Som Finansudvalget allerede er bekendt med, har jeg i samarbejde med Paamiut kommune nedsat en hurtigtarbejdende gruppe. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til en permanent løsningsmodel for Paamiut kommunes boligproblem ved udgangen af 1996.
Arbejdsgruppen vil vurdere boligmassens sammensætning i forhold til efterspørgslen. Eksempelvis behovet for små boliger frem for store boliger. Arbejdsgruppen vil blandt andet arbejde med forslag om at ombygge 6-rums lejligheder til mindre boliger, i stedet for at renovere store boliger, der ikke kan udlejes. Desuden vil arbejdsgruppen vurdere om der skal ske en sanering af de dårligste boliger, som alligevel ville skulle renoveres, eller om man skal nedlukke hele blokke.
Finansudvalget bemærker, at udmøntningen af bevillingen til bygdemoderniseringsprogrammet skal forelægges Finansudvalget til godkendelse. Finansudvalget har hidtil fået forelagt disponeringsansøgninger i forbindelse med bygdemoderniseringsprogrammet, og udvalget vil også efter samlingen få forelagt et forslag fra landsstyret om disponering af restbevillingen på 919.000 kr. til godkendelse.
Endelig vil jeg bemærke, at landsstyret savner en begrundelse for, at Finansudvalget har udskudt sin stillingtagen til landsstyrets ændringsforslag vedrørende socialreformkommissionen.
Jeg vil afslutningsvis takke Finansudvalget for de meget positive bemærkninger om landsstyrets samlede forslag til tillægsbevillingslov 2 for 1996. Landsstyret ser frem til drøftelserne omkring de finanspolitiske emner for årene fremover ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 1997, herunder mulighederne for at forøge anlægsaktiviteterne i de kommende år.
Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til debat i Landstinget og ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde frem til 3. behandlingen af TB 2/1996.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Uden at fremkomme med et længere indlæg, skal vi fra Siumut henvise til vore bemærkninger, som vi fremsatte under første behandlingen af forslaget til Landstingets tillægsbevillingslov II 1996.
Vi har deltaget i Finansudvalgets indgående behandling af Landsstyrets ændringsforslag, som er fremsat mellem første og anden behandling af nærværende punkt, og uden at komme ind i detaljerne, skal vi fra Siumut tilkendegive vores tilslutning til de samtlige ændringsforslag.
Fra Siumut ønsker vi imidlertid, at der foretages en gennemgribende planlægning vedrørende udgifterne til KNI-undersøgelserne. Det er nemlig overdimensioneret, hvis undersøgelsen skal koste 4 mio. kr. Vi kræver, at Formandsskabet revurderer sagen sammen med Finansudvalget og fremkommer med et nyt forslag, som Landstinget kan tiltræde.
Ved første behandlingen af nærværende lovforslag, opfordrede vi til, at man nøje undersøger mulighederne for anvendelse af en del af det forbedrede økonomiske resultat til en række aktuelle investeringsbehov. Her nævnte vi blandt andet renovering af og udbygning af skolebygningerne, øget boligbyggeri, anlægsarbejder samt renovering af den eksisterende boligmasse. Uden at kommentere disse yderligere, skal vi blot nøjes med at give udtryk for vores glæde over, at vores opfordring, ifølge det i dag forelagte, er blevet fulgt op på en tilfredsstillende måde.
Med disse korte anbefalinger, anbefaler vi lovforslagets overgang til tredje behandling i sin nuværende form.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Vi er ved denne tillægsbevilling II, er det sidste gang, vi lovgiver om finansloven for 1996. Det er derfor passende at stoppe op og vurdere arbejdet.
Egentlig er det gået meget godt. Med en samlet omsætning på knap 4 milliarder kr. er de afsluttende tilpasninger, her ved tillægsbevillingslov II imponerende små.
Ved første behandlingen af tillægsbevilling II, var der en udbredt stemning for at nyvurdere aftrapningen af udlandsgælden. Det skal ses i lyset af, at den samlede udlandsgæld i Landskassen ved årsskiftet vil være nede på godt 1 milliard kr., mens Landskassens "kontante beholdning" vil være på knap 1 milliard kr..
Siden første behandlingen har vi forhørt os hos fagfolk, uden for Landstinget. Også her er vurderingen, at hvis vi i de næste 2 - 3 år i et beskedent omfang kan flytte penge ud af gældsafviklingen og bruge dem til at skabe omsætning og beskæftigelse ved at bygge flere boliger, ved at renovere skoler og den slags - så vil det egentlig være meget fornuftigt.
Det er det positive budskab, vi kan aflevere her fra behandlingen ved tillægsbevillingslov II 1996 til finanslovsarbejdet for 1997 og årene fremover.
Efter denne positive indledning må der være plads til et par løftede pegefingre.
Det er ikke rimeligt, at vi mellem første og anden behandling, modtager 34 ændringsforslag fra Landsstyret. En del af disse ændringsforslag burde have været fremlagt som regulære forslag til første behandlingen af tillægsbevillingen.
Fra Atassut ønsker vi, at der for eftertiden i forbindelse med ændringsforslag til finansloven og tillægsbevillinger tilføjes en forklaring på forsinkelsen, hvis et ændringsforslag bare er et forsinket forslag og ikke udspringer af en sagsbehandling under samlingen.
Atassut skal beklage en række bevillingsoverskridelser, der er præsenteret for Finansudvalget og Landstinget efter, at udgifterne er afholdt. Der er noget galt, når vi først her ved tillægsbevilling II præsenteres for en ekstra regning for ombygning af KNR på 5 mio. kr. - pengene er brugt. Og selv om regningen præsenteres som et lån til KNR, så er det penge, der i sidste ende betales af Landskassen, da afdragene skal betales af de kommende års landskassetilskud til driften.
Med disse bemærkninger skal jeg fra Atassut tilslutte os Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til tillægsbevillingslov II for 1996.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi skal her henvise til vore bemærkninger ved første behandling af lovforslaget den 3. oktober. I den forbindelse efterlyste vi blandt andet lovgrundlaget for KNI Pisiffik A/S' mulighed for at optage lån i udenlandske pengeinstitutter for hurtigt at kunne afdrage sine lån i Landskassen. Dette var ikke afklaret i tekstanmærkningerne.
Vi ved naturligvis ikke, hvad årsagerne til de manglende afklaring kan være. Som man sikkert vil erindre, har vi under åbningsdebatten den 30. september påpeget, at KNI Pisiffik først kan optage lån i pengeinstitutterne efter garantistillelse fra Landskassen. Dette kappedes formanden fra KNI Pisiffik, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Økonomi om at dementere.
Dette er nu sikret ved tekstanmærkningerne, blandt andet med følgende ordlyd og jeg citerer; ”Landsstyret bemyndiges til at give KNI Pisiffik A/S en trækningsret i Landskassen på op til 107.574.000,- kr.”, citat slut. Det vil med andre ord sige, at Landskassen altid skal have 107,5 mio. kr. i beredskab til at kunne dække Pisiffik´s forpligtelser i tilfælde af, at selskabet bliver ude af stand til at afdrage sin gæld til udenlandske pengeinstitutter. Vi ønsker at vide, hvor dette krav kommer fra.
Vi er imidlertid tilfredse med Finansudvalgets tilslutning til vor forslag om at benytte de omhandlende midler til boligbyggeri, forbedring af skoleforhold og erhvervsfremme frem for hurtigt at benytte pengene til afdrag af udenlandsgælden.
Ved første behandlingen påpegede vi ligeledes de enorme overskridelser af bevillingerne til anlæg og istandsættelse, uden først at orientere Finansudvalget, som en uskik.
Der er således et merforbrug på over 16 mio. kr., som de enkelte Landsstyremedlemmer har forbrugt uden godkendelse, og som skal udmøntes over tillægsbevillingslov II.
Finansudvalgets kraftige påtale overfor Landsstyret, om den manglende respekt for Landstingets lovgivning fra de enkelte Landsstyremedlemmer, mener Inuit Ataqatigiit bør have mistillidserklæringer overfor de respektive Landsstyremedlemmer, som konsekvens ved fremtidige gentagelser.
Men vi skal i den forbindelse spørge Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, hvad denne agter at foretage for at undgå gentagelser af overskridelserne.
Selvom visse kommuner heldigvis har været i stand til at afdrage deres gæld til Hjemmestyret, påpeger Finansudvalget behovet for en ekstra ordinær indsats overfor tre kommuner.
Nanortalik Kommune har mistet kommunale skatteindtægter fra to loranstationer de seneste 10 år. Tidligere tiders to fiskerifabriksanlæg er endvidere nu skrumpet ind til en minimal produktion i det ene anlæg alene. Og så længe vandforsyningsforholdene er som nu, er Royal Greenland ej heller motiveret til videreudvikling af produktionen. Idet vandforsyningsproblematikken ifølge Landsstyret, først afklares i år 2000, bør Landsstyret i samarbejde med kommunen finde alternativ produktion, der ikke er så vandkrævende.
For Paamiut Kommunes vedkommende ønsker vi belyst, hvor megen beskæftigelse etableringen af et røgeri i fiskefabrikken vil medføre. Samtidig ønsker vi en redegørelse fra Landsstyret om, hvor et enigt Fiskeriudvalgs indstilling om indhandling af rejer til fabrikken endnu ikke er ført ud i livet.
Den alvorlige situation i Kangatsiaq Kommune er ikke noget nyt, og Landsstyrets hensigt med at rette op på forholdene er glædeligt.
Inuit Ataqatigiit finder, at kommunernes eget initiativ for meget værdifuldt i tilfælde af, at ekstraordinær indsats bliver aktuel i kommunerne. Idet kommunens formåen til at kunne gennemføre deres projekter giver megen inspiration, bør Hjemmestyret være meget mere lydhør overfor den slags initiativer og skabe mulighed for realisering af disse.
Endelig har vi konkrete bemærkninger til to konti.
For det første konto 30-01-15; Socialreformkommissionen. Et vigtigt igangværende arbejde. Hele kommissionen har i forbindelse med sit arbejde foretaget en rundrejse i Sydgrønland, hvilket mange borgere har udtrykt glæde over. Til tredje behandlingen af lovforslaget stilles der en ansøgning om 372.000,- kr. i udsigt, blandt andet til aflønning af kommissionens formand.
Ifølge den orientering vi har fået, er der ikke midler til, at hele kommissionen kan foretage en nødvendig rundrejse i Nordgrønland. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit på forhånd udtrykke, at vi prioriterer kommissionen og dens nødvendige rundrejse fremfor aflønning af formanden.
Konto 60-12-30; den alvorlige situation i tandlægebetjeningen påpeger Finansudvalget ganske naturligt. Vi vil her benytte lejligheden til at spørge Landsstyremedlemmet, hvad denne agter at gøre, for at løse problemet.
Med disse bemærkninger tiltræder resten af Finansudvalgets betænkning og skal i øvrigt henvise til, at forslaget fortsat behandles i Finansudvalget inden tredje og endelig behandling i salen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis skal vi fra Akulliit Partiiat bemærke, at vi er enige med Finansudvalget i, at der er tale om en tillægsbevillingslov og ikke en efterbevillingslov, hvilket vi også gjorde opmærksom på i forbindelse med første behandlingen.
Vi udbad os ved første behandlingen en skriftlig redegørelse vedrørende konto 30-01-01; Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds administration om, hvorvidt der er foretaget handlinger uden. at den fornøden bevillingsmæssige hjemmel har været til stede. Denne skriftlige redegørelse lovede Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked at udarbejde og tilsende Finansudvalget. Men det fremgår ikke af Finansudvalgets betænkning, om den er modtaget, og i hvilket omfang redegørelsen giver anledning til bemærkninger. Vi vil gerne have denne sag grundigt belyst.
En sag af tilsvarende karakter er budgetbidraget på hovedkonto 70.01.01, Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, administration. Her fremgår det af budgetbidraget, at udgifterne allerede er afholdt, og det fremgår ligeledes, at der ikke har været bevillingsmæssig hjemmel til at afholde disse udgifter. Akulliit Partiiat kan derfor ikke stemme for, at denne bevilling gives.
Vi skal yderligere bemærke, at det er besynderligt, at der i den ellers udmærkede betænkning afgivet af Finansudvalget, overhovedet ikke er bemærkninger til dette budgetbidrag. Det findes at være i modstrid med såvel ånden, som det skrevne i Finansudvalgets betænkning.
Afslutningsvis finder vi i Akulliit Partiiat, at ovenstående klart dokumenterer behovet for, at samtlige partier er repræsenteret i Landstingets Finansudvalg og på alle andre områder. Det fik vi senest under debatten i går om nordvest parlamentariske samarbejde klart dokumenteret.
Efter at have sagt dette vil jeg citere landsstyremedlemmets bemærkning i svarnotatet, og det vedrører: "Finansudvalget har ved gennemgang af TB 2-forslaget fået det indtryk, at der i visse tilfælde skulle være afholdt udgifter uden bevillingsmæssig hjemmel. Landsstyret skal understrege, at dette ikke har været tilfældet og i øvrigt er uforstående overfor, hvad der har givet anledning til denne bemærkning." Til dette vil jeg vende tilbage til min bemærkning i forbindelse med 70.01.01 og vil gerne give udtryk for, at vi skal kigge på det budgetbidrag, der ligger deri. Se deri og oplys os om, hvilke af disse ting er rigtige. En af de to. Er det det, som er oplyst i budgetbidraget, eller det jeg lige har citeret, som er det rigtige ? En af de to ting er ukorrekt. Jeg synes, det skal afklares af hensyn til de ærede medlemmer i Landstinget og ikke mindst af hensyn til lytterne udefra.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Først skal jeg beklage, at jeg først har modtaget svarnotatet dateret den 14. oktober og derfor ikke har kunnet indarbejde mine bemærkninger i dag.
Fra Kandidatforbundet finder jeg Finansudvalgets indstilling vedrørende 01 til Landstingets Udvalg til Forretningsordenen som rimelig.
Det er rigtigt, at ændringerne i Landstingets Bureau fra 1997 vil få virkninger i finansloven, men modsat kan det påregnes, at dette vil betyde besparelser i de forskellige landsstyreområder, og man må være vågen for en grundig vurdering af dette forhold. Jeg skal derfor fra Kandidatforbundet henstille, at landsstyreområderne laver en beregning over besparelserne, ligesom det vil være vigtigt for Landstingets Udvalg til Forreningsordenen at få lavet en behovsvurdering.
Jeg finder fra Kandidatforbundet kritisabelt og uacceptabelt, at der flere steder er forbrugt penge inden Finansudvalgets godkendelse foreligger.
Det er beklageligt med Nanortalik, Paamiut og Kangaatsiaq kommuners økonomiske vanskeligheder. Især med hensyn til Kangaatsiaq kommune kan det ikke bare tages til efterretning, at forholdene til dels er meget anstrengte. Selvom der foreligger en opfordring til landsstyret i dette forhold, mener jeg, at Landstinget bør tage skridt til særlige tiltag, da det af oplysningerne til 2. behandlingen af tillægsbevillingsloven kan ses, at man agter at skære i bevillingerne vedrørende de nævnte kommuner. Eksempelvis vil bevillingen på 600.000 kr. til sundhedsvæsenet og tandlægebetjeningen i Kangaatsiaq blive reduceret med 570.000 kr. uanset kommunernes store behov for økonomiske midler. Derfor må de for 1996 bevilgede midler blive overført på andre konti i de kommuner, der har vanskeligheder, eksempelvis til brug for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i de pågældende kommuner.
Endvidere er der som følge af et uhensigtsmæssigt planlagt boligbyggeri i Paamiut nu 70 boliger uden lejere, selvom der andre steder på kysten er stor boligmangel. Sådanne forhold er svære at acceptere, da der derved mistes 1,7 mio. kr., der ellers kunne anvendes indenfor anlægsbyggeriet.
Vedrørende Kulturhuset Katuaq er det oplyst, at anlægsarbejdet, på grund af tilsidesættelse af myndighedernes krav, er blevet dyrere end beregnet. Sådanne forhold kan ikke accepteres i Kandidatforbundet, og det må kræves, at såfremt byggeforskrifterne er blevet tilsidesat, eller såfremt en myndighed har tilsidesat pligterne, må denne eller de pågældende stilles til ansvar for det passerede.
Det er efterhånden ikke ukendt, at landsstyret i løbet af kort tid forelægger for mange tillægsbevillingsforslag til finansloven. En del af landsstyremedlemmerne er efterhånden gamle i gårde, og det kunne da formodes, at de så kunne forudse udgifterne og svingningerne i indtægterne bedre. Eksempelvis bliver der hvert år ansøgt om tillægsbevillinger til sundhedsvæsenet, selvom man i forvejen har en del viden om, hvordan forholdene er og hvilke behov der er, og ikke mindst har vi viden om, hvordan udgiftsbehovene og de anvendte udgifter har fordelt sig i de foregående år.
Det er beklageligt, at anlægsarbejder op til 8 mio. kr. har måttet udskydes, dels på grund af alt for høje prisniveauer efter licitationerne.
Endvidere er de stadigt stigende driftsudgifter, der derved får uheldig indflydelse på anlægstakterne, ikke betryggende. Derfor har jeg allerede på et tidligere tidspunkt påpeget, at de stadig stigende driftsudgifter løbende bliver tilpasset indtægterne.
Det er selvfølgelig naturligt og på sin plads, at Finansudvalget udtaler sig om forslagene fra landsstyret. Derved ses det jo, at Finansudvalget varetager deres opgave vågent og godt.
Derfor vil jeg støtte Finansudvalget i deres vurdering og syn på forskellige forhold med følgende bemærkninger om de af udvalget påpegede enkelte punkter:
Det er nødvendigt med en yderligere og grundigere redegørelse om landsstyrets mange tiltag i forholdene til udlandet.
Udtrykt på en forsigtig måde er det nedværdigende og meget ringe med de dårlige rådgiverforhold og at de ansvarlige chefer har tilsidesat deres pligter i forbindelse med fornyelser indenfor boligområdet, der har medført meget høje prisniveauer i udførelsen af arbejdet. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at Landstinget får en grundigere og mere tilbundsgående orientering.
Til trods for Finansudvalgets grundige arbejde, savner jeg dog en større påpegelse fra udvalget af arbejdet udført indenfor Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der burde ved nærværende møde have været bestræbelser for at få forhøjet bevillingerne til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger på grund af den stigende arbejdsløshed og ikke mindst under hensyn til de tre kommuners meget vanskelige økonomiske forhold.
Jeg må sige, at jeg blev forundret over at Socialreformkommissionens formand skal have 80.000 kr. om året, og man skulle synes at det skulle være nok med en landstingshyre og så udover have formandshyre.
Det er vist blevet hverdagskost at kræve flere midler end beregnet i forbindelse med det kommende kulturhus, hvor udgifterne synes at blive "trommet op". Derfor vil jeg med tanke på udsættelse af besparelser i andre opgaver fra Kandidatforbundet foreslå, at der spares i de påregnede udgifter på flere millioner kroner til åbningsarrangementerne alene.
Opfordringen fra Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om afsættelse af flere midler til tilskud til priserne ved indhandling af rejer bør støttes, da man til skuffelse for os alle sammen forventer endnu faldende rejepriser fremover. Endvidere er det på sin plads, at Finansudvalgets godkendelse først foreligger, når landsstyret har behov for anvendelse af flere pengemidler på forskellige konti.
Det er ikke overraskende, at der indenfor sundhedsvæsenets virksomhed er behov for yderligere 5 mio. kr., da der allerede sidste år var påregnet et større udgiftsforbrug i forhold til de foregående år, hvilket jeg ellers mindede om, da vi behandlede budgettet for 1996.
Landstinget har behov for en mere omfattende redegørelse omkring Sulisa A/S's virke.
Med hensyn til rådgivere udefra til den kommende Nuuk atlantlufthavn, er 365.000 kr. foreløbig tilfredsstillende, udover hvad Nuuk Kommune selv har anvendt til dette formål.
Etablering af en erhvervsfremmende fond i Uummannaq må støttes positivt, for det vil være på sin plads, at en del af de midler på ca. 9,6 mio. kr. bliver anvendt til fordel for Uummannaq borgerne. Men jeg mener dog, at man bør sætte et stort spørgsmålstegn ved om halvdelen af midlerne skulle tilfalde den danske stat, da Greenex' forurening ikke har fundet sted i Danmark, da Affarlikassaa, der er blevet forurenet, ikke er beliggende i Europa. Derfor vil jeg endnu engang henstille til landsstyret, at de snart må tage tiltag til genoptagelse af forhandlinger vedrørende ejendomsretten til undergrunden.
Jeg vil endvidere spørge om, af hvilke årsager man i år ikke har kunnet få realiseret forbrændingsanlæg til en omkostning på ca. 2 mio. kr. i bygderne.
Endelig vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at der afgives en grundigere redegørelse vedrørende Qorlortorsuaq, da der som bekendt af landskassen allerede er anvendt godt 40 mio. kr. i forbindelse med Qorlortorsuaq, og der igen nu vil blive anvendt penge dertil.
Det er helt uacceptabelt, at KNI straks efter at have tilbagebetalt sit lån på 106 mio. kr., bliver bevilget 107 mio. kr. i kassekredit fra landskassen. Jeg skal på forhånd oplyse, at jeg vil undlade at stemme vedrørende dette spørgsmål.
Det er rimeligt med etablering af et erhvervsforum i Illoqqortoormiut, men erhvervsforumet bør have deltagelse af et medlem, der har et grundigt kendskab til forholdene i Illoqqortoormiut.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at tillægsbevillingslovforslag II, 1996, inden 3. behandlingen, går til drøftelse igen i Finansudvalget sammen med alle de af landstingsmedlemmerne afgivne bemærkninger.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg siger tak til partiernes ordførere, og jeg skal nu kommentere de enkelte.
Siumuts ordfører støtter fuldt ud ændringsforslagene, og det er glædeligt, at de har forståelse for ændringsforslagene. Hvad angår spørgsmålet om KNI-undersøgelsen regner vi selvfølgelig med, at det bliver vurderet nøje i Finansudvalget.
Til Atassuts ordfører vil jeg kommentere indlægget om fremgangsmåden, som Landsstyret har med hensyn til udlandsgælden. Det blev nævnt, at vi må fortsætte med den politik, som Landsstyret har, men samtidig blev der løftet en pegefinger og sagt, at det bør gå på en bedre måde. Det skal vi selvfølgelig have i baghovedet, når vi fortsætter det videre arbejde. Hvad de enkelte spørgsmål angår, for eksempel KNR, regner jeg med, at det bliver de relevante landsstyreområder, der svarer på det.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører er meldingen, at arbejdet skal fortsætte, men samtidig påpeger de nogen ting, hvoraf det klart fremgår, at de er i opposition. En af de ting, de påpeger, og som andre partier ganske vist også påpeger, er spørgsmålet om, hvorvidt pengene allerede er brugt, før de er bevilget fra Finansudvalget. Her skal jeg understrege, at Landsstyret lægger stor vægt på, at vi følger de love, som vi vedtager. Som eksempel skal jeg nævne det ændringsforslag omkring boligbyggeri, som nogen også har påpeget. Det punkt godkendte Finansudvalget den 26. august, og på denne baggrund fremsætter vi det nu i forbindelse med det samlede TB 2-forslag - ganske efter retningslinierne. Men det er korrekt, at punktet ikke er medtaget under 1. behandlingen. Dette er blot begrundet i en forglemmelse, men allerede den 26. august blev dette bevilget og vedtaget i Finansudvalget. Vi undskylder den forglemmelse, der har været. Jeg har dog ikke rigtig forståelse for, at man yderligere graver i det forhold. Jeg skal i samme ånd sige, at vi har pligt til at følge de love og forordninger, vi vedtager her i Tinget. Dem skal landsstyret også følge nøje, hvad vi også bestræber os på at gøre.
Jeg regner med, at Akulliit Partiiat under et støtter ændringsforslaget, selv om det ikke fremgår helt klart. Partiet henstiller dog, at arbejdet fortsætter i sin foreliggende form, og de enkelte spørgsmål, der blev rejst, regner jeg med, at de relevante landsstyreområder giver et svar på.
Det samme gælder så Kandidatforbundet, men jeg har bemærket, at Kandidatforbundet i deres ordførerindlæg var inde på finanslovsforslaget og tillægsbevillingsloven. Her blandes de to ting sammen, idet tillægsbevillingslov 2/1996 gælder bevillinger for 1996. De forskellige krav som Kattusseqatigiit tager op, må jeg stille spørgsmålstegn ved. Som eksempel kan jeg nævne, at Landsstyret - og sikkert også de fleste landstingsmedlemmer - respekterer kommunernes selvbestemmelse, og det må vi fortsat respektere også hvad angår Nanortalik, Paamiut og Kangaatsiaq kommuner. Jeg undrer mig også over bemærkningen om, at man har foretaget byggerier med lukkede øjne i Paamiut. Jeg respekterer de landstingsmedlemmer, der var medlemmer før min tid. Jeg tror ikke, de har bevilget anlægsopgaver med lukkede øjne. Byggerierne har haft grundlag i den daværende store tilflytning til de forskellige byer. Og så skal jeg blot gentage, at vi er i gang med at finde en løsning på problemet i tæt samarbejde med Paamiut kommune. På den baggrund har vi nedsat et hurtigt arbejdende udvalg. Og vi har sat en tidsfrist således, at de fremkommer med en betænkning inden året er gået netop med henblik på at løse problemet med de tomme lejligheder i Paamiut. Endelig blev det også, at der ønskes yderligere oplysninger om Sulisa A/S. Sulisa har lige indbudt til en messe, der har været i byen her forleden dag. Og historien er ikke længere.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:
Der er et par ting, som har været tilbagevendende, og dem skal jeg lige kommentere. Hvad angår Katuaq så skal jeg lige minde om, at da vi behandlede finansloven for 1996, så lagde man ikke skjul på, at omkring 10 mio. kr. skulle forsøges indsamlet ved at etablere en støttekommite. Størstedelen af beløbet er indsamlet, men det resterende beløb må landskassen dele med Nuuk kommune. Derfor er der et behov for 2,2 mio. kr. fra landskassen. Da vi i sin tid udarbejdede finansloven for 1996, var man allerede engang opmærksom på, at der eventuelt ville blive tale om en ekstrabevilling. Hvad angår de 4,6 mio. kr. har landsstyremedlemmet for Økonomi allerede redegjort tilstrækkeligt herfor. Jeg skal da også tilføje, at det ikke under mig, at Finansudvalget ikke vil indstille en forøgelse af driftsudgifterne for de kommende år på 800.000 kr. men kun vil medtage dem her for indeværende år. De skal stadigvæk medtages i budgetoverslagsårene, fordi det ellers har været planlagt, at de skulle med i finansloven for 1997. Det er vores plan, at de bliver medtaget under 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 1997. Det var et svar til Finansudvalget. Hvad angår det lån på 5 mio. kr. til KNR og en tilbagebetaling i de kommende år, skal jeg understrege, at vi overtog den gamle heliport i Nuuk, da lufthavnen i Nuuk blev etableret. Den gamle heliport er nu efterfølgende blevet lavet til TV-studie, og alle og enhver ved, at vi har haft store problemer med gulvbelægningen deroppe, og der har så været bevilget 35 mio. kr. , men dette har været overskredet.
Det gamle radiohus er også blevet renoveret, og man er nu færdig med renoveringen, men efterfølgende er der opstået et problem, da man erfarede, at teknikrummene og studierne ikke var ordentligt lydisoleret. Det er sådan nogen ting, vi også allerede har redegjort for under punktet redegørelse om KNR, og allerede dengang har vi fortalt om, hvordan vi skulle bruge de omtalte 5 mio. kr, og det godkendte Landstinget. Det er ud fra den godkendelse, som Landstinget har givet, at pengene er blevet brugt. Derfor kan man ikke sige, at vi blot har stillet det forslag, fordi der tilfældigvis var overskud i finansloven. Det er ud fra Landstingets egen godkendelse, at de midler har været brugt. I den forbindelse skal jeg også sige, at hvad angår driften af KNR, har vi haft en undersøgelse om den økonomiske drift. Det er ud fra denne undersøgelses indstillinger, at vi nu kører KNR økonomisk forsvarligt, hvorfor jeg ikke mener, der er grundlag for at komme med yderligere kritik.
Til Anton Frederiksens bemærkninger om Katuaq, hvor han var inde på, at det var på grund af noget, det offentlige har stillet et krav om, at man har overskredet med et bestemt beløb, jeg vil blot henvise til bilagene på hovedkonto 40.14.32. Der fremgår det klart, hvad pengene skal bruges til. Og det er netop det, som landsstyremedlemmet for økonomi Daniel Skifte meget klart har fortalt. Det er ikke et krav, der er kommet fra det offentlige, men det er bygherrerne, dem der anlægger kulturhuset, der har krævet det. Vi kræver blot, at byggeriet færdiggøres. Det er helt klart, at vi får nogle af midlerne tilbage i Landskassen, men arbejdet pågår de relevante steder, hvorfor vi må være lidt afventende med, hvad der videre sker.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Jeg vil også komme nærmere ind på to spørgsmål og komme med en besvarelse.
Først fra Kattusseqatigiit, Anton Frederiksen, som spørger, hvorfor de 2 mio., der var afsat til affaldsanlæg i bygderne, ikke er blevet brugt i år. Det er vel allerede kendt af alle, at vi har haft problemer med anlæg af bygdeforbrændingsanlæg. Specielt i denne bygd, idet der til den endelige placering af forbrændingsanlægget ikke var vejanlæg nok. Fra Landsstyret synes vi det er utilfredsstillende, også i det konkrete tilfælde med Upernavik kommune, at vejproblemer stiller sig hindrende i vejen, der hvor der skal være et forbrændingsanlæg i bygderne. Jeg ved, at Upernavik kommune har mange bygder og indtil for et par år siden har der også været specielle sundhedsmæssige problemer, hvor man indgik en aftale omkring det sundhedsfremmende arbejde, herunder forbrændingsanlæggene i bygderne. På grund af disse vejproblemer har man i Landsstyret, også ud fra de økonomiske muligheder, indsendt en ansøgning til Finansudvalget om bevilling af midler til anlæggelse af veje. Selvom arbejdet har pågået i lang tid så er beslutningen dog taget så sent, at man på nuværende tidspunkt ikke har haft mulighed for at bruge de bevilgede midler. Vi er selvfølgelig fra Landsstyret enig i, at man indgår en aftale med KANUKOKA omkring vejbyggeriet, men vi har, sådan som jeg har oplyst, ikke haft mulighed for at gøre yderligere i år, fordi midlerne er kommet så sent på dette punkt.
Det andet er omkring tandplejeområdet, hvor Finansudvalget indstiller, at man retter op på problemerne omkring tandlægebetjening. Fra Inuit Attaqatigiit blev der forespurgt, hvilke initiativer man har fra Landsstyret. Landsstyret er i gang med sine initiativer, og det vil vi fortsætte med. I de seneste år har vi haft rekrutteringsproblemer i forhold til tandlæger, og det skyldes ansættelsesforholdene, og ligeledes de voksende problemer omkring tandlæger i Danmark. I år har Landsstyreområdet brugt store ressourcer omkring rekrutteringen af tandlæger. Disse initiativer har nu resulteret i, at står bedre end for et halvt års tid siden. Lige nu er der 262 tandlægestillinger, hvoraf vi mangler 12 stilling. Det vil sige, at forholdene er blevet betydeligt forbedret i forhold til for et halvt år siden.
Med hensyn til tandteknikerne har vi også nogle problemer. Men som følge af de initiativer, der har været taget i år, er der foreløbig ansat en, der har arbejdet i lang tid her i Grønland, som vil kunne afhjælpe problemerne. Vi går helt ud fra, at det vil afhjælpe problemerne betydeligt. Det er også et faktum, at de grønlandske tandteknikere søger andre ansættelsesområder, fordi de derved får bedre ansættelsesforhold.
Generelt set må vi sige, at forholdene ikke er så dårlige endda i forhold til det, der har været tidligere. Vi ved, at vores midlertidige resultater ikke skal resultere i, at vi bare læner os tilbage og lade det ligge. Vi skal fortsætte med vores bestræbelser for at gøre det endnu bedre. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til Landsstyret, og vi skal også i gang med oplysningsarbejdet omkring hvilke uddannelsesinitiativer, der er igang omkring dette punkt.
Benedikte Thorsteinson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg vil også komme med en redegørelse for Socialreformkommissionen. Først skal jeg oplyse, at Socialreformkommissionen efter planerne skal afholde et seminar i Ilulissat, og derefter skal jeg også oplyse, at dette arbejde efter igangsættelsen ser ud som om, og specielt i afslutningsfasen, at det vil kræve endnu flere ressourcer end hidtil antaget. Den primære årsag er, at der skal fremlægges nogle ting, hvor der kræves administrative ressourcer, og det er netop disse ting, der har dannet grundlag for vores ansøgning.
Med hensyn til honorering af formanden, så må jeg sige ja dertil. Til honorering af formanden har vi ansøgt om 80.000 kr. Det er et meget krævende arbejde for formanden, og dertil kan jeg oplyse, at alene i år har formanden været ude på forskellige rejser, f.eks. deltaget i Sorlak's arrangementer, og de ældres forening, samt de handicappedes forening. Herudover har hun været til mange forskellige arrangementer, og derudover har hun også været her i Nuuk for at deltage i det løbende arbejde. Derfor har formanden haft meget betydelige mere krævende arbejde i forhold til de andre medlemmer. Derfor synes jeg, at det er på sin plads, at man imødekommer denne ansøgning.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Jeg skal kort besvare 2 spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit vedrørende Royal Greenland. Først med hensyn til byggeri af røgeri i Paamiut, da er der spørgsmål om, hvor mange ansatte der vil være. Når det er fuldt udbygget og kører fuldt ud , vil der være cirka 40 ansatte. For det andet spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit kan det meddeles, at Fiskeriudvalget sidste år indstillede, at der skal kunne indhandles rejer til fabrikken i Paamiut. I den forbindelse spørges, hvorfor det ikke er blevet en realitet og anmoder om en forklaring.
Jeg skal kort sige, som jeg også svarede dengang, at det skulle der forhandles med Royal Greenland om. Det er også sket, og Royal Greenland har meddelt, at hvis man ikke landede 2.500 tons, så vil det ikke kunne køre rentabelt. Royal Greenland kører jo forretningsmæssigt, så jeg er overbevist om, at hvis det var rentabelt ville Royal Greenland også åbne det. Men vi ved jo, at rejebestanden er for nedadgående, og tilsvarende hvad angår landingerne, så det er svaret i sig selv.
Mikael Petersen, Siumut:
Først skal jeg takke for indlæggene fra partierne til betænkningen. Betænkningen indeholder meget vigtige ting. Der er jo forhold, som også skal indgå i det videre arbejde i forbindelse med Finanslovsarbejdet, og det er derfor vigtigt, med de forskellige holdninger, der er fremsat, fordi de også kan indgå i overvejelserne om fortsættelse af arbejdet omkring Finansloven for 1997.
Jeg er ikke forundret over, at Landsstyret har reageret ret kraftigt overfor Finansudvalgets betænkning. Jeg har sådan set regnet med det. Finansudvalget påpeger overskridelser i de forskellige Landsstyreområder, hvortil Landsstyremedlemmet for Økonomi svarer, at dette ikke passer. Jeg vil også sige, at det er forunderligt, at landsstyremedlemmet kan svare på den måde. Tallene fortæller jo selv, at det netop er tilfældet.
Når der ansøges om tillægsbevilling på så og så mange millioner, så bør man ikke samtidig sige, at det ikke passer, at der ikke er overskridelser, når tallene selv fortæller, hvordan tingene hænger sammen. Det er derfor, Finansudvalget siger, at der bør være en bedre planlægning også hvad angår overholdelse af bevillingerne på de enkelte konti. Der er ikke noget i vejen for, at man ansøger om lidt ekstra midler for at forbedre arbejdsgangen, men man skal ikke tænke sådan, at lad os bare overskride, vi får nok en tillægsbevillings sidenhen, sådan bør man ikke tænke.
Med hensyn til styringen af økonomien, så er den jo blevet bedre, fordi Landsstyret administrerer dette bedre i forhold til tidligere. Dette bør fortsætte. Det er derfor mit håb, at henstillingerne fra Landstinget og Finansudvalget vil blive forstået af Landsstyret.
Derudover vil jeg gerne komme ind på vores udsættelse af beslutningen omkring de konti, der vedrører Socialreformkommissionen. Vi har sagt, at vi mener, at der bør være en større bevilling, idet vi mener, at hvis Socialreformkommissionen skal yde en total indsats, så er det vigtigt, at man rejser rundt langs Kysten og forhører sig. Det er derfor vores håb, at der kommer en tillægsbevilling. Jeg vil ikke komme ind på, hvad de forskellige partier internt snakker om. Inuit Ataqatigiit var jo også inde på, at formanden ikke skal have et honorar. Men andre partier har ikke noget imod dette. Vi håber, at sådanne forhold vil kunne blive løst i Finansudvalget, og så sidenhen blive fremlagt i Landstinget.
Det kan være fristende at komme ind på at kommentere mange andre spørgsmål, men dette er mine kommentarer til de forhold, som landsstyremedlemmet har været inde på. Jeg vil heller ikke undlade at udtale, at med hensyn til KNI's tilbagebetaling, har Kandidatforbundet måske misforstået dette. KNI er jo blevet i stand til at tilbagebetale sit lån til landskassen ved at låne fra andre lande, så det er et ønske om, at der er en garanti for det udlandslån, der vil være tale om. Det er af hensyn til rentabiliteten, for så vil der være et lån til en lavere rente. Det har vi derfor forståelse for, og vi kommer med en indstilling om, at det skal godkendes. Jeg skal ligeledes afslutningsvis udtale mig om kommentaren omkring, at man har handlet i blinde med hensyn til Paamiut. Der er altså 70 boliger, som står ubenyttede hen, hvor man er nødt til at bruge en hel del midler til driften. Derfor har vi fra Finansudvalget henstillet, at Landsstyret finder frem til en løsning sammen med kommunen. Det vil ikke være godt, hvis boligerne skal lukkes totalt. Det vil resultere i endnu større udgifter. Engang når Paamiut bliver et stort fiskeriområde igen, eller hvis der bliver andre aktiviteter, så vil der være behov for disse boliger. Så vi opfordrer til, at man finder frem til en tilfredsstillende aftale kommunen og Landsstyret imellem.
Jeg skal ikke komme yderligere ind på de andre spørgsmål, og vi glæder os til det videre arbejde inden 3. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg synes, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved lovgrundlaget for landskassens backup-forpligtelse vedrørende omlægningen af Pisiffiks landskasselån til banklån. Lovgrundlaget er Finansudvalgets godkendelse fra omkring den 1. september i år. Her godkendte Finansudvalget - også Tuusi - hele dette fornuftige arrangement. Det var en teknisk forglemmelse, at Finansudvalgets godkendelse ikke var med i lovforslaget. Det er der nu rettet op på med Landsstyrets ændringsforslag.
Landskassen har ikke stillet garanti for Pisifiks lån, det ved Inuit Ataqatigitts ordfører bedre end nogen anden fra Finansudvalgets velvillige behandling af sagen.
Hele dette arrangement går i sin enkelthed ud på, at Pisifiks gæld til Landskassen, som selskabet blev udrustet med ved dets stiftelse, nu er blevet privatiseret. Altså har et pengeinstitut påtaget sig at overtage denne gæld til en rente, der er meget lavere end Hjemmestyrets udlånsrente. Det vil sige, at pengeinstituttet regner altså Pisiffik for en kreditværdig låntager.
Jeg mener, at sådan en ordning er meget tilfredsstillende, som vil have en meget positiv virkning for Pisiffik i de kommende år. Det synes jeg, at vi alle sammen skal glæde os over. Kort sagt: Selvom snabelen var nede i Landskassen, og vi regnede også med, at den ville forblive der, så er den tid forbi, og den kommer nok heller ikke tilbage. Derfor er kreditværdigheden som også gælder for alle selskaber fortsat gældende. Vi skal også regne med, at ejerne er selskabets ledelse, og det kan vi ikke komme uden om. De ansvarsområder, som ligger deri, de påhviler også selskabet.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Med hensyn til KNI Pisiffiks indfrielse af sit lån før tiden. Jeg synes, at det er en glædelig ting, og for at det ikke skal misforstås, så vil jeg komme med en redegørelse.
Fra Landsstyrets side er vi meget glade for, at en af de hjemmestyreejede virksomheders kreditværdighed er så stor, at landskasselån, på landskassebetingelser, kan overtages af pengeinstitutter og endda til mindre renter i forhold til landskassen. Det vil medføre en lettere økonomisk gang for KNI Pisiffik, og derved er også KNI Pisiffiks kreditværdighed styrket, og landskassens likviditet bliver forbedret med over 100 mio. kr.. i den sammenhæng. Derfor vil jeg understrege min glæde over det i Landsstyret.
En af ordførerne kom ind på Socialreformkommissionens formands honorar, bl.a. fra Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi prioriterer, at formanden kan rejse. Dertil kan jeg understrege, at Socialreformkommissionens rejseomkostninger ikke er møntet på formandens honorar, men formandshonoraret har man fastsat i Landsstyret, og det er lige så enkelt som ansøgningen til Finansudvalget, således at Finansudvalgets formand får et honorar på 80.000 kr. Det er ikke noget nyt, heller ikke i Finansudvalget, at en formand får et honorar for et betydeligt arbejde. Finansudvalget får også et honorar på kr. 100.000 for at udføre et vigtigt arbejde, og finansudvalgsmedlemmerne får hver for sig for at udføre deres vigtige arbejde. Derfor synes jeg, at det er uretfærdigt, at der ikke skulle knyttes nogen bemærkninger med hensyn til hendes honorar.
For et par dage siden blev der også i forbindelse med fredagsforespørgslen fra Niels Mattaaq understreget, hvilke planer der er, hvor jeg bl.a. understregede, at Socialreformkommissionen har planer om at lave seminar i Ilulisssat, hvor socialudvalgsformændene fra hele landet bliver indkaldt, således at det bliver et landsdækkende seminar.
Det var bare nogle understregninger for at undgå misforståelser.
Josef Motzfeldt, Inuit Attaqatigiit
Vi skal gentage det, som vi har efterlyst overfor Landsstyremedlemmet for Økonomi: Det at overskride bevillinger uden forhåndsgodkendelse, det finder vi ikke er på sin plads, når man har et ansvar. Vi har spurgt hvilke planer landsstyremedlemmet har for at stoppe dette forhold for fremtiden. Overskridelser op til 37%, der er kun 4 projekter, men de vedrører flere millioner, - samtidig har vi et behov til renoveringer på op mod en milliard kroner. Samtidig med at vi snakker om at respektere det kommunale selvstyre, så begrænser man samtidig anlægsinvesteringer for at kunne få dækninger for overskridelser. Derfor bør der gøres en indsats for at undgå disse overskridelser.
Den økonomiske stramme politik, som vi mener skal gælde alle samfundsborgere, bør også gælde for landsstyret. Landsstyremedlemmet for Miljø udtalte med hensyn til forbrændingsanlæg i bygderne, og det er korrekt, at Finansudvalget har drøftet spørgsmålet omkring en ansøgning om en bevilling til at bygge veje. Finansudvalget stoppede op ved aftalen mellem KANUKOKA og hjemmestyret. Ved vejopgaver op til 10 mio. kr. var vi tilbageholdne, det kan man nok ikke forundre sig over. Det er meget svært at styre, hvis vi kommer med en ekstra bevilling. Man vil først tage aftalen med KANUKOKA op til overvejelse.
Med hensyn til ansøgningen omkring Socialreformkommissionen er det for at løse op omkring personaleproblemer, hvor der har været meget stor udskiftning, og med hensyn til aflønning af formand skal vi blot gentage, at vi prioriterer de for kommissionens arbejde nødvendige rejser fremfor aflønning af formanden. Der er lovgrundlag for at Finansudvalget får honorar, men det gælder ikke for kommissionsformænd.
Med hensyn til indstilling fra Fiskeriudvalget og indhandling af rejer er der jo ikke tale om en egentlig produktion, men om at fiskerne i løbet af sommeren, når drivisen kommer, skal have mulighed for at indhandle i Paamiut. Det var det udvalget havde indstillet. Derfor er besvarelsen fra Landsstyremedlemmet utilstrækkelig.
Med hensyn til KNI's hurtigere tilbagebetaling af sin gæld til landskassen ved at få et udlandslån, takker jeg for, at der er kommet en redegørelse. Eksempelvis hvis jeg søger et lån i banken, så siger de, at de gerne vil låne mig penge, men hvis banken mener, at jeg ikke er kreditværdig, så siger de, at så skal jeg stille med en, der kan garantere.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem:
Jeg skal lige komme med et svar til sidste taler. Det Inuit Ataqatigiit efterlyser, nemlig den forglemmelse, og hvad jeg selv agter at gøre. Jeg håber, at jeg her kan komme med et mere forståeligt svar, men jeg brugte bl.a. den bemærkning i mit forrige svar, hvor jeg sagde, at Landsstyret agter at følge loven og de retningslinier der er. Heri ligger der så også, at ud fra den kritik, der er kommet, der agter vi at foretage os noget.
I denne forbindelse skal jeg nævne, at hvad angår de overskridelser i forbindelse med renoveringsarbejdet, da har Finansudvalget påpeget dette, også i dag, og det er også fuldstændig på sin plads.
På de projekter, hvor overskridelserne er på helt op til 34% har Finansudvalget efterlyst en nærmere redegørelse. Vi har afleveret en sådan til Finansudvalget. Den forklaring har Inuit Ataqatigiit fået gennem sit medlemskab i Finansudvalget, og jeg holder referatet fra 30. august 1996 i hånden, hvoraf det fremgår, at Finansudvalget har taget redegørelsen til efterretning. For et par dage siden var jeg selv indkaldt til samråd i Finansudvalget. Her medbragte jeg skriftligt materiale, som jeg gav til udvalgets medlemmer. Heri redegjorde jeg for, hvorfor der var overskridelser, hvor man bl.a. forklarede, at der har været tale om dårlige rådgivere, hvorfor der har været de store overskridelser, og hvor man agter at gå rettens vej osv. Derfor vil jeg ikke yderligere kommentere dette spørgsmål - jeg mener, at det er klart nok besvaret.
Spørgsmålet omkring KNI er blevet forklaret af Landsstyreformanden, og bestyrelsesformanden for KNI, men mine forklaringer er blevet godkendt af Finansudvalget den 26. august 1996, hvorfor det ikke er nogen nyhed for mig. Finansudvalget har selv taget beslutningen til efterretning. Såfremt de alligevel ikke ville godkende det, så skal de meddele det til landsstyre. I så fald ville vi udarbejde en ny redegørelse og en ny forklaring, men det har ikke været tilfældet. Det spørgsmål, som Landsstyret tog stilling til den 19. august 1996, godkendte Finansudvalget efterfølgende den 26. august 1996, og historien er ikke længere.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg siger tak for de mange oplysninger, som de mange landsstyreedlemmer er kommet med. Hvad angår anlægsopgaverne kan man ikke sådan forlade uden videre. Jeg har fået de oplysninger, som også er afgivet til Finansudvalget, hvorfor der er opstået den store debat her.
Når man er bygherre, så må man også vide, at der er forskellige aftaler mellem bygherre og dem, der udfører arbejdet. Det er ikke sådan, at man blot giver ansvaret til et rådgivningsorgan. Nu er det hjemmestyret, der er bygherre i forbindelse med renoveringer af boliger og Kattuaq, og her talte vi så om en masse overskridelser, og derfor har jeg svært ved blot at tage forklaringerne til efterretning.
Det er en helt anden ting, at man går rettens vej, og det er ubehageligt når det sker. Og Finansudvalget har jo også brugt en meget stram formulering, hvor man bl.a. også bruger misligholdelse. Når sådanne bemærkninger bliver brugt, er det ikke betryggende som landstingsmedlem. Jeg ved ikke, om befolkningen i Paamiut er nedadgående, men ser man på tallene, så ved vi, at der har været befolkningstilvækst i de andre byer. Og vi kan ikke på forhånd sige, at folk ikke må flytte sig eller flytte til andre byer. Det kan vi jo ikke gøre noget ved, men jeg har sagt, at man blot har bygget i blinde. Og såfremt der er 70 tomme lejligheder, så må der være sket en fejl, det kan vi alle sammen se. Og jeg holder stadig fast i min udtalelse om, at man har bygget i blinde. Det har jeg ikke i sinde at tage til mig.
Angår det kommuner, som har store problemer, og med hensyn til Kangaatsiaq, så er det meget anstrengende forhold, de har, hvilket også blevet nævnt. Det er derfor, jeg indtrængende har rettet en henvendelse i mit første ordførerindlæg, fordi vi har allerede set problemerne. Vi ved, de er der. Og vi har også bevilget et lån til Kangaatsiaq kommune på 7 mill. kr. her i foråret. Vi ved, hvilke problemer de har, hvorfor vi også har opfordret at Landsstyret skal gøre et eller andet. Det er ikke nok med en opfordring overfor Landsstyret. Det er Landstinget her, som bestemmer, hvordan Finansloven skal se ud. Det er derfor, vi skal bruge denne ret, således at de midler, der er sat til side, bliver afsat i de kommuner, der virkelig har brug for dem. Og forleden dag var vi også inde på, at beskæftigelsen er nedadgående, og det kan vi ikke bare lade os være overhørig. Vi skal gøre noget.
Jeg kan tage et lån i et pengeinstitut. Når min økonomi bliver bedre, kan jeg betale mit lån tilbage, men jeg er ikke sikker på, at pengeinstituttet et par dage efter igen ville give mig et nyt lån. Men ser vi på Landskassens økonomi, så kan vi sagtens sammenligne Landskassens økonomi med en given familieøkonomi. Det er ikke sådan, at Landskassen skal være placeret over skyerne. Den skal være meget jordnær, og derfor kan landskassens økonomi sagtens sammenlignes med de enkelte familiers økonomi. Vi har ansvaret for de økonomiske midler, og såfremt vi skal udnytte dem på den bedst mulige måde, så må vi også tage den families økonomi med i betragtning - også når vi ser os selv som en familie.
Vi skal selvfølgelig respektere kommunernes selvstyre, og jeg har overhovedet ikke sagt, at vi ikke skal respektere det. Men vi har en samfundspligt, og såfremt vi kan se, hvad pligten indebærer, så må vi også tænke på, at vi i Landstinget har en pligt til at gøre noget, især hvad angår overfor de kommuner, der har problemer.
For lige at vende tilbage til anlægsarbejderne, der må jeg lige nævne, at det er ikke den, der bygger for en bygherre, der skal bestemme hvor stor en pris der skal være. Det er bygherren, der nøje skal holde øje med selve byggeriet, fordi det er jo vedkommende, der finansierer det, og skal stille finanserne til rådighed.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Jeg vil komme med et direkte svar til sidste taler, selvom jeg ikke er glad for at bruge talerstolen på den måde, men vedkommende vil ikke godkende min første redegørelse. Jeg håber, at han vil kunne godkende min anden redegørelse. Grønlands Statistik har meddelt følgende, som jeg vil viderebringe til alle landstingsmedlemmerne, selvom det ikke er min opgave, så må jeg sige efter at være blevet provokeret hertil af den sidste taler. Paamiut har i 2.556 indbyggere i 1995 og der var et fald på 236 pr. 1. januar 1996, således at indbyggertallet kom ned på 2.320. Samtidig er de boliger, der er tale om bygget i 1960´erne og >70´erne. De tal, som jeg har omtalt, er verificeret. Jeg mener, at debatten om Paamiut nu bør stoppe. Det må være ubehageligt at være borger i Paamiut. Tallene taler jo for sig selv.
Tak
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand
Jeg mener, det må være på sin plads at erindre om, hvad vi diskuterer, nu hvor vi diskuterer tillægsbevillingslovforslag nr. 2. Finansudvalget finder forslaget for tilfredsstillende, men diskussionen bærer jo præg af, at man alligevel ikke er tilfreds. Hvis de er tilfredse, hvorfor skal er der så mange kritikpunkter. Altså, vi er enige om de essentielle ting, men småtingsafdelingen, og det er jeg er ked af at skulle sige, men småtingsafdelingen er vi ikke enige om.
Der er alt for mange amatører, som kommer med redegørelser om, hvad man skal gøre når man skal ud og låne penge i banken. Det er banken selv, der skal vurdere, om man er kreditværdig. Man skal ikke lade som om man kender til ting, man alligevel ikke kender.
Jeg vil gerne takke Landsstyremedlemmet for Økonomi for hans udtalelser omkring Paamiut. Jeg mener, at der er for mange, der tænker negativt. Det er ikke fordi, man har bygget i blinde, at der er 70 ubenyttede boliger. Der var mange grønlændere, der var med til at bygge. Tingene ændrer sig jo hele tiden. Altså man burde kende lidt til historien også på en kort årrække tilbage. Det må selv Anthon Frederiksen huske på. Man skal ikke lade som om, man har glemt, at torsken er forsvundet, som også er gået hårdt ud over Paamiut, så lad os tale om tale om hvordan vi kan benytte de 70 boliger til gavn for Paamiut, i stedet for at skele tilbage og forsøge at mistænkeliggøre beslutningstagere fra før tiden. Lad os spørge os selv, hvordan kan vi udnytte de boliger bedre, således at det bliver fristende at komme til at bo i Paamiut. Hvordan kan vi give de unge mulighed for at komme til at bo i Paamiut.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat
Jeg vil kun sige noget, der har relation til vores dagsordenspunkt. Under 1.behandlingen af nærværende dagsordenspunkt, anmodede vi om en skriftlig redegørelse på konto 30.01.01. Direktoratet for sociale anliggender, så vi kan få afklaret, hvorvidt man har brugt midler, som endnu ikke var bevilget. Og f.eks. til 70.01.01. har vi også påpeget en ting. Jeg har citeret Landsstyremedlemmet i hans forelæggelse, fordi vi har undret os over hans bemærkninger, hvorefter jeg undrede mig over, at Landsstyremedlemmet kommer med sådan en forklaring, når Landstinget bruger en anden bemærkning. Derfor har jeg her på talerstolen har været inde på, at tingen ikke hænger sammen. Hvem har ret ; Finansudvalget eller Landsstyret. Jeg lyttede ellers godt med da Landsstyret kom med yderligere svar, men der har ikke været nogen bemærkninger om det. Ikke et landsstyremedlem har villet erkende den fejl, og Finansudvalgets formand underbyggede mine bemærkninger. Jeg anmoder stadigvæk om, at jeg får svar på min spørgsmål.
Hans Enoksen, Siumut:
I betænkningen fra Finansudvalget på side 6 i den grønlandske står der, at man er betænkelig ved situationen i Kangaatsiaq Kommune, fordi man i løbet af kort tid har opbygget en betydelig gæld til Landskassen i forhold til kommunens størrelse. Situationen ser alvorlig ud, hvilket Finansudvalget er klar over. Samtidig påpeger Finansudvalget, at der måske i højere grad skulle arbejdes sammen med nabokommunerne Sisimiut og Aasiaat. I denne forbindelse vil jeg gerne stille spørgsmål, hvad man egentlig mente hermed, da det må være betænkeligt for Kangaatsiaq-befolkningen at høre en sådan udtalelse.
Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget.
Med hensyn til kommunerne, da må jeg nok komme med nogle bemærkninger. Jeg havde ellers ikke ønsket at komme med yderligere bemærkninger. Hvad angår de pågældende kommuner Paamiut, Kangaatsiaq og Nanortalik, har vi drøftet dem indtil flere gange. Finansudvalget koncentrerede sig ikke om spørgsmålet omkring tilbagebetalinger, men hvis de pågældende kommuner skal til at udvikles igen, så må man hjælpe dem rent økonomisk, således at økonomien kan begynde at gå fremad. Det kan man ikke være uenig i, og det vi ønsker er, at Landsstyret skal gøre en indsats, hvad angår disse kommuner. Hvad angår Hans Enoksens spørgsmål omkring Kangaatsiaq, da skal jeg svare, at det er jo ikke en sjældenhed, at kommuner, der er nær hinanden plejer at samarbejde. F.eks. er der nogle kommuner, som hjælper nabokommuner, når de har administrative problemer. Jeg påregner ikke, at det vil chokere Kangaatsiaq-befolkningen, at vi kommer med sådanne udtalelser fra Finansudvalgets side, fordi det indeholder et spørgsmål om at man vil hjælpe kommunen så den kan begynde at gå fremad.
Finansudvalget har ikke til opgave at tænke negativt og udtale sig negativt om kommunerne. Det er med henblik på at ville opnå, at Kangaatsiaq kommune kan begynde at køre bedre, og en af mulighederne kan jo så være et samarbejde med Aasiaat kommune eller Sisimiut kommune.
Med hensyn til gensidig hjælp kommunerne imellem omkring administration. Det har man været inde på i Landstinget tidligere. Man har også været inde på spørgsmålet om samarbejde omkring erhvervsudviklingen. Det er sådanne spørgsmål vi tænker på, når vi udtaler os på den måde. Det er at kommunerne kan samarbejde uden skelen til kommunegrænserne.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Vedrørende Socialreformkommissionen vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger, idet jeg er ked af, at Socialreformkommissionen alligevel ikke foretager en rundrejse i Diskobugten. Men når man ser på hele landet som en helhed, så er det en forskelsbehandling, idet kommissionen allerede har været på rejse i Sydgrønland og i byerne i Sydgrønland og en del af bygderne. Det var ellers planen, at kommissionen skulle rejse rundt i hele Grønland. Det er ærgerligt for nordgrønlænderne, at man nu dropper rundrejsen, fordi problemerne er helt anderledes i islægsområderne i forhold til Sydgrønland. Selvfølgelig kan man have sociale ordninger, som ligner hinanden, men forholdene som sådan er anderledes i islægsområderne, fordi en del fiskeanlæg må lukke om vinteren. Vi ved jo også, at befolkningen ønsker at komme i dialog med de folkevalgte om de ældres forhold og de handicappedes forhold, som jo også er vælgere. Hensigten er jo, at de folkevalgte får yderligere oplysninger om samfundsforholdene, og de kommer ud hos vælgerne, selvom man var inde på, at socialudvalgsformændene vil blive indkaldt til et landsdækkende møde. Men vi mener, at Socialreformkommissionen bør komme ud til deres vælgere, som til daglig bliver berørt af de forskellige ordninger med hensyn til sociallovgivningen. Vi oplever jo også flere gange, at det ikke er en altid venlig behandling de får, når de foretager en henvendelse. Derfor ville det være en stor fordel, hvis Socialreformkommissionens medlemmer kunne komme ud til vælgerne. Men hvis man vil behandle befolkningen ens, så må de også komme ud blandt befolkningen i Nordgrønland, og ikke bare i Sydgrønland.
Til Landsstyreformanden vil jeg knytte følgende kommentarer, fordi han sagde, at de anser sig selv som revisorer og økonomer, som blot er taget ud fra gaden. Jeg mener ikke, at Landsstyreformanden skal ikke være så ked af, at der kommer kritik, men tværtimod være glad for det, fordi der er en vågen opposition. Jeg ville blot anse mig selv som blot taget ind fra gaden, hvis jeg til trods for min uenighed overhovedet ikke kom med kommentarer.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Fra Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt blev det sagt, at besvarelsen ikke er tilstrækkelig og med hensyn til Paamiut vil jeg kommentere yderligere. I den forbindelse skal jeg oplyse, at daværende Fiskeriudvalgs betænkning fra den 26. oktober 1995 bl.a. siger, at udvalget forestiller sig, at indhandling til Paamiut kan ske ved at man overfører de overskydende rejepillemaskiner i Diskobugten til Paamiut. Det forstod vi således, at disse landbaserede maskiner overføres til Paamiut, således at indhandlingen kan starte dér. Ud fra det har vi selvfølgelig fremkommet med vores besvarelse fra landsstyret.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
TB II 1996, som vi behandler nu, har en værdi til 396 i overskud til landskassen, og så vidt jeg ved er det bedste resultat i hjemmestyrets historie, men første gang det bliver debatteret så lang tid, at vi får over 360 mio. kr., og jeg ville lige understrege det.
Med hensyn til Bjarne Kreutzmann's spørgsmål, så har jeg lidt svært ved at forstå Bjarne Kreutzmann - eller måske er det min opfattelse, der er langsom. Men jeg forstår slet ikke Bjarne Kreutzmann's spørgsmål.
Den og den siger sådan og sådan, men det passer ikke sammen. Jeg prøver at forstå det, der står dér. Jeg skal fra landsstyrets side love at få undersøgt, hvad det egentlig er, det drejer sig om, også fordi det vedrører noget jura.
Det der også kan give problemer, det er nok vendingerne.
Med hensyn til tekstanmærkninger har de alle sammen nogle bestemte formål og resultatet af at man ikke vedtager en ansøgt tillægsbevilling er, at det pågældende direktorat må have en kompenserende besparelse for at have overskredet de bevilgede midler. Men som sagt må vi undersøge det nøjere ved hjælp af jurister, og såfremt der ønskes yderligere forklaringer, nærmere redegørelse, så må vi komme tilbage til det i forhold til landsstyremedlemmerne og så til Landstinget.
Med hensyn til Maliinannguaq Markussen Mølgaards bemærkning sagde jeg, at Inuit Ataqatigiit ikke er jurister, der er taget ude fra gaden. Inuit Ataqatigiit, uden at have nævnt nogen partier, kom jeg ind på de euforiserende stoffer, så var det ligesom om at nogen af partierne brugte det ligesom til rekruttering til deres partier. Jeg har ikke sagt, at Inuit Ataqatigiit er revisorer, der er taget ude fra gaden af. Jeg sagde, at revisorer, jurister, bankfolk, der er taget ude fra gaden af, er der for mange af og det fastholder jeg. Og jeg sagde også, at nogen af os kan stå frem som bankfolk, men de, der føler sig ramt her kan ikke være mit ansvar.
Hans Enoksen, Siumut:
Med hensyn til mit spørgsmål omkring Kangaatsiaq, og så den voldsomme besvarelse fra Mikael Petersen. Jeg vil bare høre, hvordan vi skal gøre. Hvad er det vi skal gøre? Kommunerne har deres forening, og det er Kangaatsiaq frit og benytte sig af det. Man kan ikke løse problemerne bare ved at nærkommunerne arbejder sammen, og jeg ved, at mange af kommunerne har nedskåret deres administrative personale. Jeg er ikke sikker på, at nærkommunerne kan hjælpe på den måde. Først skal de jo have økonomien bragt i orden for at kunne gøre det. Det var blot en nærmere redegørelse omkring det jeg sagde.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Vi føler os slet ikke ramt af Lars Emil Johansen på nogen måde. Der er Lars Emil Johansen, der selv her fra talerstolen sagde, at Inuit Ataqatigiit lignede revisorer taget ude fra gaden. Det lød sådan i mine øren og jeg ved, at vi får se. Fordi vi kan jo høre det på bånd. Derfor opfatter jeg det som en undskyldning fra Lars Emil Johansens side. Vi snakker ikke om euforiserende stoffer, men sådan noget udokumenteret snak og beskyldninger kender vi i forvejen. Vi har jo også set hvad der står i AG omkring de forskellige partier, der er blevet spurgt om det. Vi står ved vores ansvar i forhold til Grønland, og vi kan ikke lide at blive udsat for sådanne udokumenterede anklager.
Ruth Heilmann, Siumut:
Jeg kommer her på talerstolen som formand for Socialreformkommissionen for at komme med en redegørelse.
Først vil jeg gerne takke for den redegørelse, der kom fra landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Landsstyreformanden. Men jeg er lidt i vildrede omkring den snak omkring Socialreformkommissionen.
Den 7. juni 1995 blev Socialreformkommissionen nedsat og bevillingerne dertil er ikke så mange. Det er omkring 480.000 kr. Derfor har landstingets krav været meget store for reformkommissionen. Det blev krævet, at man kom tæt på befolkningen, at vi holdt offentlige møder, og at vi skal rejse hele Grønland rundt. Derfor har vi i forbindelse med forårssamlingen her fået tildelt 500.000 kr. til dette formål. Men I er jo landstingsmedlemmer, så får I bevilget de midler I beder om, bare fordi I er medlemmer i et vist udvalg, ud fra vigtigheden af det udvalg I er medlem af. Vores rejse fra Apilattut til Paamiut har kostet omkring 300.000 kr. i efteråret. Det er omfattende, og når man så har brugt midler til andre formål, så er de 500.000 kr. vi har fået tildelt ekstra, så rækker de ikke ret meget, fordi arbejdet i sig selv er meget omfattende. Vi har haft meget få bevillinger i forhold til de omfattende opgaver, vi har. Derfor har vi svært ved at overkomme de krav, der blev stillet fra Landstinget, og I må som landstingsmedlemmer kunne indse, at vi har så og så kort tid til at udføre vores færdige arbejde til foråret. Derfor synes jeg det er lidt mærkeligt, at debatten blev så omfattende, fordi midlerne er så få.
Med hensyn til Kommunalreformkommissionen, jeg ved ikke hvor meget der er afsat til dette formål.
Med hensyn til Retsvæsenskommissionen, der har jeg forhørt mig. Der har de fået afsat flere millioner kroner.
I snakker om undersøgelse, at der skal afsættes 4 mio. kr. til omkring KNI. I må så selv vurdere om vi kan indfri jeres krav med de bevillinger vi har fået.
Knud Sørensen, mødeleder:
Nu har flere gange anmodet om, tre gange, jeg ved ikke hvor mange gange jeg har anmodet om at læse forretningsordenen. Således er forslag til landstingstillægsbevillingslov II/1996, betænkning afgivet af Finansudvalget. Vi skal til at afslutte dette arbejde og vi skal til at holde afstemning.
Jeg skal foreslå, at forslag til landstingstillægsbevillingslov II/1996 stemmer ud fra det. Uden ændringsforslag 11 omkring Socialreformkommissionen og ændringsforslag 33 Nuuk atlantlufthavn, fordi udvalget har udsat stillingtagen til 3. behandling.
De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 29.
De, der stemmer for at forslaget går videre i sin foreliggende form, bedes rejse sig. 29.
Det vil sige alle tilstedeværende her i landstingssalen går ind for det.