|
Dagsordenens punkt 23-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Lars Karl Jensen, Siumut, forslagsstiller.
Vore efterkommere skal arve det land vi lever i, og hvis vi skal have et godt ansigt udadtil er det nødvendigt, at vi får en sikker affaldsordning for miljøskadelige affaldsprodukter, så som olierester, batterier, akkumulatorer, glasfibre og resterne af dens tilbehør, maling og andre stoffer der forurener. I dag ser vi mange rustne olietønder, gamle batterier der allerede er gået i stykker eller er lige ved at gå i stykker, ved alle byens kajanlæg. Bare ved at se dem kan man nemt forestille sig at alt det og deres indhold forurener naturen. Når vi kommer til andre byer, så ser man gamle batterier gået i stykker og hvis bly blot ligger fremme.
Med hensyn til samling af olieaffald er det sådan, at man blot samler dem ved forbrændingsanlæggene og tønderne bliver rustne og der går hul i dem, og indholdet løber ud i området, der hvor der er affald, og det kan så resultere i ret farlige brænde på disse områder, og det er uacceptablet bare at henlægge miljøfarligt affald. Det er nødvendigt, at der gøres noget ved det og det er grunden til, at jeg har fremsat dette forslag.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning
Fast affald har gennem en årrække været et miljømæssigt og æstetisk problem. Fra landspolitisk og kommunalpolitisk side har der ved flere lejligheder været udtrykt ønske om en bedre affaldsbortskaffelse. Dette kom bl.a. til udtryk under Tingets behandling af landsstyrets redegørelse for affaldsbortskaffelse i 1993 og på borgmestermødet i Ilulissat i 1994, hvor det blev understreget, at kommunerne ønsker at bedre miljøet men manglede reelle økonomiske muligheder for at udvikle systemer og anlæg som kunne realisere disse ønsker.
Der er således ikke tvivl om at den nuværende affaldsbortskaffelse opfattes som et problem. Dette til trods for, at vi på flere områder har bedret forholdene væsentligt i de seneste år. Skiftet til genbrugsemballage for øl og sodavand demonstrerede på overbevisende måde at det kan nytte at indføre nye systemer. På en helt anden front har vi i de sidste par år set, at initiativer med små afffaldsforbrændingsanlæg til bygderne helt bogstaveligt har kunnet fjerne affald. Problemerne løses selvfølgelig ikke alene ved at opsætte et forbrændingsanlæg. En ren bygd eller by kræver vilje hos befolkningen, organiseret indsamlingssystemer, tekniske anlæg og ikke mindst oplysning.
Vi har altså påbegyndt arbejdet med at forbedre affaldsbortskaffelsen i bygderne. Nu tager vi fat på byerne. For at få et overblik over affaldsproblemet i vore byer indgik landsstyret i forbindelse med de nordiske miljøministres møde i Ilulissat sidste år en aftale med miljø- og energiminister Svend Auken om udarbejdelse af et forslag til handlingsplan til bortskaffelse af affald fra grønlandske byer mellem 2 - 6.000 indbyggere.
Forslaget til handlingsplan foreligger nu, og et resume af handlingsplanen er omdelt til Landstingets medlemmer. Handlingsplanen er udarbejdet af Carl Bro gruppen og afleveret til landsstyret samt til Miljøstyrelsen i Danmark og er efterfølgende udleveret til de grønlandske kommuner og interesseorganisationer. Det skal præciseres, at handlingsplanens synspunkter og vurderinger alene er firmaet Carl Bro´s og derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende med hverken Hjemmestyrets eller Miljøstyrelsens vurderinger.
Formålet med planen har netop været at få en uvildig vurdering af den nuværende situation, og mulighederne for at bedre denne. Det er landsstyrets opfattelse at planens forslag på mange områder giver grund til en nærmere vurdering. Landsstyret har hæftet sig ved rapportens vurdering af en række konkrete forhold som findes utilstrækkelige. Blandt andet konstateres der er i planen et behov for, at vurderer mulighederne for en øget ressource og ekspertise tildeling i kommunerne.
Landstingsmedlemmet Lars Karl Jensen efterspørger en sikker affaldsordning for miljøskadelige affaldsprodukter. Dette er netop en af de problemstillinger som affaldsplanen omhandler.
På baggrund af det eksisterende lovgrundlag skitsere handlingsplanen, hvordan vi i løbet af en periode på tre år kan løse problemerne på dette område, som også blev påpeget af Lars Karl Jensen. Fra selve handlingsplanen er det iøvrigt naturligt, at fremhæve forslaget om etablering af affaldsforbrændingsanlæg med udnyttelse af varmeenergien som den bedste løsning på bortafskaffelsesproblematikken.
Det skal i den forbindelse oplyses, at Landsstyret har accepteret et tilbud fra Miljøstyrelsen om projektering af et affaldsforbrændingsanlæg til en grønlandsk by. Projekteringsarbejdet er igangsat, og et anlæg vil anlægsteknisk kunne etableres i 1997. Et etablering af et affaldsforbrændingsanlæg rejser et naturligt spørgsmål om finansiering. Landsstyret har her hæftet sig ved rapportens anbefalinger af, at der sker en vis udligning mellem kommunerne eller at den eksisterende byrdeopgavefordeling mellem kommuner og Hjemmestyret tages op til revision.
Rapporten peger endvidere på muligheden for afgifter til brug for finansieringen af affaldsbortskaffelsen, således at at det i større grad bliver forureneren der betaler.
Det er som sagt Landsstyres opfattelse, at det foreliggende forslag til handlingsplan udgør et godt fundament for det videre arbejde med bedring af affaldsbortskaffelsen i Grønland. Planen påpeger en række forhold som Grønland efter Landsstyrets opfattelse ikke kan leve med i længden.
Den giver også en række forslag til løsning af problemerne. Projekteringen af affaldsforbrændingsanlægs tilpasning størrelsesmæssigt og teknisk til de grønlandske byer er allerede igangsæt med midler fra Miljøstyrelsen i Danmark.
Der er derfor ikke tekniske problemer med indførelsen af en nutidig affaldshåndtering og bortskaffelse, hvilket giver reelt muligheden for et rent Grønland. Det Grønland som vi alle gerne vil vise frem, og er stolte af.
Spørgsmålet er hvornår vi er rede til at omprioritere, eller på anden måde betale de ekstra omkostninger, som en nutidig affaldsbortskaffelse under alle omstændigheder vil koste.
Planen går ud på et investeringsbehov på ca. 25 millioner kr om året i 10 år. Det er Landsstyrets klare opfattelse, at der ved forhandlingerne med kommunerne, og ved undersøgelser af mulige finansieringsformer skal findes de nødvendige midler i størrelsesforholdet, minimum 20 millioner kr om året, hvis der skal være reel mulighed for bedring af forholdene.
Spørgsmålet er om Landstingets medlemmer finder tiden inde til, at Grønland foretager dette skridt fremmod et mere nutidigt affaldssystem. For lettere, at få dette besvaret foreslår Landsstyret, at planen henvises til behandling i Miljø- ogFredningsudvalget, i Finansudvalget, og i Skatteudvalget før Landstinget afslutter sin behandling af sagen.
Det vil i den forbindelse være ønskeligt, at få belyst indstillingen, til blandt andet følgende:
Den kommende byrdeopgavefordeling mellem kommunerne og Hjemmestyret på affaldsområdet.
Spørgsmålet om hvorvidt affaldsbortskaffelsen delvis skal finansieres gennem opkrævning af gebyrer, skatter eller mindre afgifter på særlig problemskabende fraktioner, således at det er i større grad er forureneren der betaler.
Og ikke mindst om, hvorvidt Landstinget ønsker det i det omdelte resume nævnte initiativer til en nutidssvarende affaldsbortskaffelse indarbejdet i lovgivningen og anlægsplaner for 1997.
Således forelægger jeg dette til behandling i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut.
Affaldsbortskaffelsen i Grønland er en af dagens ulykkelige plager, der genrer os alle mere og mere. Det gælder ikke alene byerne, men problemet er så iøjnefaldende i bygdernes landskab, at der virkeligt skal et godt initiativ til at igangsætte en fornuftig løsning af problemet.
Nu forelægger en handlingsplan fra Carl Bro gruppen, der på mange måde har afdækket løsningsmuligheder som må efterprøves. Fra Siumuts side, har vi noteret os med glæde, at den danske Miljøminister Sven Auken, har vist så meget positiv interesse i miljøproblematikken heroppe, at selv den danske Miljøstyrelse er med i interessegruppen omkring miljøspørgsmålet heroppe. Vi er stolte af at præsentere vores smukke land, som en af de miljørigtige lande i Verden.
Befolkningens evne til et miljøvenligt samfund, når det drejer sig om affaldsproblematikken i Grønland, må og skal forstærkes gennem initiativer, som en almindelige folkeoplysning samt en større indsats gennem igennem den almindelige opdragelse af ungdommen, men det er ikke nok.
Den nødvendige affald vokser mellem bjergene i vores smukke land. Hvad angår finansieringen af affaldsbortskaffelsen, mener vi i Siumut, at det selv sagt er forureneren der må betale gildet. Skatteyderen heroppe må være indstillet sig på, at dette uvæsen er vort eget affald og dermed vort eget problem.
Den nærmeste til at igangsætte affaldsbortskaffelsen er vort egen kommune der igennem sin kommune og økonomiplan får tilgodeset problemets løsning. Det næste må være den institution, den fabrik eller en anden form for aktivitet der forurener, også er den der medvirker til at løsningerne af problemet, og det må vi være opmærksomme på, uanset om vi kan lide det eller ej. De skattemæssige konsekvenser må afdækkes, inden vi tager et sådan skridt i den retning.
Selvom Landsstyret har udtalt sig, at rapportens vurderinger på visse punkter er utilstrækkelige, og de nødvendig ekspertiser og ressourcetildeling bør forøges først så mener vi fra Siumuts side, at allerede til næste år bør indarbejdes et forsøgsarrangement i en af kommunerne, som har økonomisk og planmæssigt taget højde for et sådan initiativ.
Der er allerede nævnt ret store årlige bevillinger, hvis problemerne skal løses i de næste 10 år, det må vi se nærmere på, og vi skal fra Siumuts side henstille til Landsstyret, om at undersøge muligheden for en videre samarbejde med Miljøstyrelsen i Danmark, og hvad angår finansieringen sammen med kommune og Hjemmestyret.
Med disse bemærkninger ønsker vi fra Siumuts side, at handlingsplanen vurderes nærmere og et forsøgsarrangement indarbejdes i finansloven for næste år, og Miljøstyrelsen opfordres til fortsat samarbejde i forsøgsperioden.
Et samarbejde omkring den majestætiske natur i vort land der omgiver os, den er jo en del af vores fælles stolthed. Det er på sin plads efter Siumuts opfattelse, at man i de kommende forhandlinger om bloktilskuddet mellem staten og Hjemmestyret tager højde for dette vigtige punkt vedrørende miljømæssigt samarbejde.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os i Siumut forelæggelsen fra Landsstyret.
Anders Nilsson, Ordfører for Atassut:
Med den her fremlagte handlingsplan har vi fået en god platform at arbejde ud fra når affaldshåndteringen i de kommende år skal lægges i faste rammer. det fremlagte resume af handlingsplanen er velskrevet, overskueligt og det kommer systematisk rundt i alle hjørner af Grønlands affaldsproblemer.
Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning beder om vores indstilling til nogle konkrete spørgsmål.
Det er Atassuts opfattelse at byrder og opgaver ved affaldshåndtering skal deles mellem kommunerne og Hjemmestyret. Det er kommunerne allerede indstillet på.
Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på at for eksempel Qaqortoq kommune allerede har hensat midler til etablering af et forbrændingsanlæg, hvorfor vi finder det naturligt at det affaldsforbrændingsanlæg som Miljøstyrelsen har projekteres etableres i Qaqortoq kommune.
Endelig skal vi minde om at den danske stat er indstillet på at medfinansiere dele af handlingsplanen for den fremtidige affaldshåndtering.
For det særligt miljøfarlige affald er det Atassuts opfattelse, at affaldshåndteringen bør finansieres ved kilden - nemlig ved en miljøafgift allerede ved indførelsen til Grønland. Det vil formindske risikoen for at særligt miljøfarligt bortskaffes ulovligt for at undgå udgiften til en forsvarlig affaldshåndtering.
Endelig er det Atassuts holdning at vi uden tøven skal gå igang med at tilpasse lovgivning og anlægsplaner.
Men det er også vores opfattelse at historien om indførelse af bygdeforbrændingsanlæg ikke kan fortælles helt så rosenrødt som det sker i forelæggelsesnotatet.
Atassut finder det påkrævet, at man nu efter et par års erfaring med bygdeforbrændingsanlæg gennemfører en evaluering af anlæggene og brugen af dem. Er bygdernes affaldsproblemer løst ved opstilling af bygdeforbrændingsanlæggene ?
Som et nyt led i handlingsplanen for affaldshåndtering ønsker Atassut en sådan evaluering af bygdeforbrændingsanlæggene fremlagt for Landstinget gerne til Landstingets forårssamling.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Det rene Grønland og dets smukke miljø er vore vigtigste ressourcer i fremtidens fremvisning og turisme i Grønland.
Hvis disse ønsker skal realiseres er det nødvendigt med en meget mere tilbundsgående handlingsplan for affaldsområdet. Man er jo klar over, at alle kommunerne ellers har prioriteret sagen højt, men ikke alles økonomiske situation tillader dennes realisering. Derfor er det Landstingets opgave, at komme frem med klar tilkendegivelse af løsningsmodeller. De store affaldsmængder er af vidt forskellige sammenhænge, så som papir, plastik, metalskrot og andet. F.eks. det stærkt forurenende flydende affald som spildolie, der i udlandet holdes under nøje kontrol og som bliver frasorteret.
I udlandet involveres indbyggerne i affaldshåndteringen ved blandt andet at indføre miljøafgifter, så både affald og forurening kunne holdes på afstand. I den forbindelse kan vi blot huske på Landstingsmedlem Kuupik Kleist nylige forslag, man her i salen nedstemte nemlig forslaget, om at prisen på brændsel holdes uændret, og i tilfælde af at prisen på brændsel falder, kan overskuddet anvendes på miljørenholdelse.
Vi ved også godt, at når et eller andet bliver for billigt, så ser man stort på, at spare på det. Imidlertidig har man her i salen nedstemt forslaget. Inuit Ataqatigiit mener, at det er på sin plads, at lægge en eller anden slags afgift på det meget uæstetiske affald såsom bil og snescooterskrot og andet, ved at man pålægger en køber af enten af bil eller snescootere, at betale noget ekstra ved handlen, så køberen kan få den pålagte ekstrapris refunderet ved skrotningen af køretøjet.
Man kan på denne fremgangsmåde sikre, at havarerede køretøjer transporteres til dertil indrettede depoter i stedet for at skræmme omgivelserne, når de er forladt eller bliver sendt til metalgenbrugscentrene. Lossepladsforholdene i bygderne er en stor belastning ikke mindst på grund af manglen på veje til bortskaffelse af affaldet. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan komme uden om spørgsmålet om vejvedligeholdelse i forbindelse med behandlingen af forbedring af affaldsforholdene.
Derfor skal vi opfordre til, at løse kommunerne fra at skulle holde vejene ved lige på eget ansvar, og i forbindelse dermed kan man ikke undgå at komme uden om forhandling mellem kommunerne og Hjemmestyret. I forlængelse hermed er der som ovenfornævnt behov for klare retningslinier for bortskaffelse af metal og fiskerfartøjsskrot.
Med henblik på særlig løsning på håndteringsproblemerne med spildolie og andet som forurener særligt meget, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at der er behov for regionale behandlingscentraler for disse uden at skulle forsyne samtlige kommuner med sådanne. Vi skal fremover være mere opmærksomme på, at visse affald er farligere og mere miljøforurenende end andre slags affald.
Samfundet har behov for meget bedre oplysningsarbejde, om disse ting end man gør i dag, ligesom vi har behov for at indføre sortering af affaldet, hvis vi på langt sigt skulle kunne fremvise et rent Grønland med stolthed.
Vi ved i dag, at de store lossepladser der er i mange byer, volder bybeboerne store problemer. Især når røgen fra affaldsafbrændingen føres af vinden over byen. Hvilke særlig farlige stoffer indånder vi mon ind på denne måde ? Det er tvingende nødvendig, at søge en løsning af dette problem for alvor. I den forbindelse skal vi ikke glemme at problemløsning af den slags også kræver penge.
En meget stor del af affaldet i Grønland udgøres af fiske- og rejeaffald. Den slags affald må vi begynde at se som en vigtig ressource til at blive udnyttet. Vi importerer jo i tonsvis af hundefoder, og på denne måde anvendes store pengebeløb ud af landet. Man hører tit og ofte at fiskeolien er meget sundt, men vi smider den bare ud sådan uden videre.
Lad os dog handle formålsrettet i stedet for at bare snakke videre om den dag. Man har sagt at fiskeolie og rejeaffald kræver lidt, men Inuit Ataqatigiit mener, at vi ikke bare skal lade os stoppe af det og gå videre i udvikling. I den forelagte materiale fremføres, at en stor del af affaldsmængde kan transporteres i Danmark, og blive behandlet i dertil indrettede behandlingcentre.
I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit anmode om, at få undersøgt, hvilke muligheder der findes i Grønland af hensyn til etablering af eventuelle arbejdspladser i den sammenhæng.
Ud fra den faktum, at stor mængder papir bare blive smidt ud og væk, kan man mon ikke få gavn af det ved at genbruge papiraffaldet fra for eksempel her i Landstinget, kommunerne og andre virksomheder. Vi ved, at man tidligere har berørt dette emne, men ikke er blevet nævnt igen.
Det er selvfølgelig et spørgsmål om det kan betale sig, men den tekniske udvikling går så hurtigt at der er opstået andre forhold siden da. Affaldshandlingsplanens pointe om et muligt samarbejde med grønlandske værfter i produktion af affaldskontainere er vi meget enige i, så flere arbejdspladser kan etableres. Den nødvendige uddannelse af personale i forbindelse med udviklingen indenfor affaldsområdet forstår vi godt, og støtter det.
I det vi takker for de klare oplysninger i det forelagte, går vi ind for den fremtidige handlingsplan og at den bliver behandlet, og vi henstiller iøvrigt til, at den bliver behandlet i de relevante udvalg.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
I Akulliit Partiiat er vi glade for, at konstatere, at folk i almindelighed ligesom er blevet mere miljøbevidste i forhold til tidligere, men må straks pointere, at der stadig væk er lang vej, og at alle må være med til, at det land, vi lever i også for udenforstående kan betragtes som ren og enestående. Det er jo det, de forventer at se, når de kommer herop, og vi må ikke skuffe dem.
Vi er vidende om, at man ude i bygderne forlængst har påbegyndt forbedring af affaldsbortskaffelsen. Nu gælder det om at tage fat i byerne, som det er udtrykt i forelæggelsesnotatet. Der er jo indgået aftale med Miljø- og Energiminister Svend Auken om udarbejdelse af et forslag til en handlingsplan for bortskaffelse af affald fra grønlandske byer med mellem 2000 og 6000 indbyggere.
Det er denne handlingsplan, der foreligger nu.
Akulliit Partiiat er med på, at det er etablering af affaldsforbrændingsanlæg med udnyttelse af varmeenergien, der er anbefalelsesværdig.
Som et præventivt foretagende støtter vi iøvrigt rapportens påpegning af muligheden for afgifter til brug for finansiering af affaldsbortskaffelsen, således at det i større grad bliver forureneren, der betaler.
Akulliit Partiiat vil herefter anbefale Landsstyrets indstilling om at få belyst flg. ting:
Den kommende byrde-/opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret på affaldsområdet.
Spørgsmålet om, hvor vidt affaldsbortskaffelsen delvist skal finansieres gennem afkrævning af gebyrer skatter eller mindre afgifter på særligt problemskabende affaldsfraktioner, således at det i større grad er forureneren det betaler.
Og ikke mindst. Spørgsmålet om, hvorvidt Landstinget ønsker de i det omdelte resume nævnte initiativer indarbejdet til en tidssvarende affaldsbortskaffelse i lovgivning og anlægsplaner for 1997.
Med disse bemærkninger går vi indfor handlingsplanen.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
I Kandidatforbundet ved vi, at bortskaffelse af alle former for affald her i landet fra tidligere tider er sket på den måde, at affaldet bliver smidt samlet i et bestemt område, hvilket i praksis udøves i næsten alle byer, og at denne renovationsform ikke er sund for natur og miljø undtagen på de enkelte byer og bygder, der har fået forbrændingsanstalter.
Den traditionelle affaldsbortskaffelse er som bekendt meget svær at kontrollere, især når man skal tænke på byens renholdelse, da sådan affald især i stærke vinde bliver blæst væk til stor forurening af by og opland og med denne følger ekstra renholdelsesarbejde som er en ekstra belastning af kommunernes økonomi. Endvidere følger forbrænding af affald. Der er stor røggener for byerne og deres borgere.
Derfor kan det siges, at kommunernes bortskaffelsesform i de fleste byer er ude i det fri, er det grundlaget for langt den største forurening af byerne og opland, selvom dette kan undgås ved etablering af forbrændingsanstalter.
Derfor har jeg blandt andet til landstingets efterårssamling i 1995 stillet forslag om, anlæg af et forbrændingsanstalt i Illulissat og forslaget om anstalten kan ses i Finansloven for 1996.
Da Landsstyret dengang afgav følgende bemærkninger til Finanslovsudvalget vedrørende forslaget:
Citat begynder ADet er Landsstyrets mål, helt af få stoppet den åbne afbrænding af affald, i den anledning er der mellem Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning Marianne Jensen og Miljøminister Svend Auken indgået en aftale om udarbejdelse af et koncept for miljømæssigt forsvarligt håndtering og bortskaffelse af affald i grønlandske byer.
Et projekt for affaldsforbrændingsanlæg passende til affaldsmængden fra de grønlandske byer vil blive udarbejdet inden efteråret 1996. Landsstyret skal dog samtidig gøre opmærksomt på at bortskaffelse af affald er en kommunal opgave, hvorfor forhandlinger med KANUOKA er påkrævet. Landsstyret foreslår på denne baggrund, at spørgsmålet om afsættelse af midler udskydes til Finanslovsforslaget 1997A. citat slut.
I forbindelse med nærværende sag er anført, at Landsstyret har accepteret Miljøstyrelsen tilbud om, at planlægge anlæg af forbrændingsanlæg i Grønland. Endvidere er det anført, at planlægningen allerede er startet, og at et anlæg af en forbrændingsanstalt kan påbegyndes i 1997.
Derfor vil jeg på baggrund af mit forslag i 1995 kræve, at forbrændingsanstalten, der skal påbegyndes i 1997 bliver placeret i Ilulissat. Borgerne der er i de fleste tilfælde efter pålæg fra kommunerne, i de fleste tilfælde efter kommunale vedtægter, har fået opsat affaldsstativer i forbindelse med deres boliger i nærheden af disse, smider deres husholdningsaffald i disse tildels i poser, og denne renovation betales af borgerne på grundlag af de kommunale vedtægter, men efter at affaldet er blevet samlet af kommunernes arbejdsfolk og bortkastet i et bestemt jordområde, det vil sige renovationspladsen, og det er dette, der er vigtigt, at løse og det snart.
I redegørelsen er anført i forbindelse med anlæggelse af forbrændingsanlæg i nogle bygderne, at affald kan tilintetgøres igennem disse. Men efterfølgende oplyses det, at forbrændingsanlæg alene ikke kan bortelimenere problemet. Selvfølgelig kan problemerne ikke bortelimeneres helt, men det kan minimeres meget, og derfor er det glædeligt, at man i byerne agter, at opføre anlæg der kan bidrage til varmeforsyningen. Og i etableringen af disse er det helt nødvendigt at Hjemmestyret og kommunerne samarbejder om dette.
Med hensyn til økonomien i det der skal anlægges samt såfremt byerne og bygderne skal være rene må befolkningen som nævnt have vilje hertil. Dette er helt sandt, for allerede i dag stilles der store krav til borgerne om renlighed i deres boligmiljø.
Renholdelsesproblemerne i vores miljø kan have forskellige årsager, og da jeg allerede har været inde på dette, skal jeg ikke gentage det her. Vi må holde vort land rent, og der er ingen tvivl om, at vi alle sammen gerne vil have renlige og hyggelige forhold omkring vore hjem.
Men selvfølgelig har vi blandt os, medborgere som ind imellem neglecierer ønsket om, at renholde naturen, og her tænkes også på vilkårligt efterladt affald efter ture ude i naturen. Vort hjem er det smukke land og den smukke natur, og derfor må vi sørge for, at holde den ren ikke bare fordi turisterne skal kunne opleve en ren og smuk natur, eller at vi gerne stolt vil fremvise en renholdt og smuk natur.
Men vores udgangspunkt bør være, at vi som borgere i vort land, har pligt til at holde vort land ren og hyggeligt og ikke forurene den. Med hensyn til den fremtidige økonomi i bortskaffelse af affald, og med hensyn til bevillingerne dertil, skal jeg anføre min enighed med Landsstyret i, at der optages forhandlinger med kommunerne herom.
Men endelig er jeg ikke enig i afgiftbelæggelse eller betaling over skatten af dem der forurener, da borgerne allerede i dag betaler betydelige afgifter til direkte bortskaffelse af deres affald, og da man skal huske, at skatterne allerede er høje.
Og jeg vil også tilføje, at det er Landstingets hensigt, at man letter borgernes vilkår, og i og med, at man kræver afgiftsbelægning, det strider imod borgernes økonomiske formåen.
Men hensyn til Lars Karl Jensens forslag er der grund til at glæde sig over, at man i handlingsplanen allerede er begyndt at udforme beskrivelsen af tiltag for at finde løsninger af dette problem.
Med disse bemærkninger skal jeg anføre, at jeg er enig i, at Landsstyrets forslag om omfattende planer og som vil betydelige investeringer i fremtiden, henvises til drøftelse i Miljø- og Fredningsudvalget, i Finansudvalget og Skatteudvalget.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem:
Ved det forrige dagsordenspunkt var Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist inde på, at vi i vores hensigter om renholdelse af miljøet både i og uden for Grønland, og at vi selv skal tage initiativer til renholdelse af miljøet, og såfremt vi ikke gør det, så virker det forkert.
Og det til Anton Frederiksen, skal vi blot sige, at det er jo blot en del af vores liv, fordi det må være i vores egen interesse, at vi gøre vores til for at renholde miljøet, ikke bare med tanke på andre, der blot kommer på besøg, det må være vores eget interesse at vort miljø har det godt og at behandler det godt.
Men man kan mærke at samtlige ordførere lægger vægt på dette forhold, og at der er vilje til at tage initiativer omkring dette. Og derfor er vi i Landsstyret spændte på, hvilken betænkning der så kommer frem, når det har været udvalgsbehandlet, men der er ihvertfald to klare punkter:
For det første er samtlige enige i, at vi bør lave en strategi snarest muligt, de fleste af dem var inde på, at vi bør etablere det første forbrændingsanlæg allerede i 1997, og at finansieringen af disse anlæg, det skal kommunerne og Hjemmestyret forhandle om.
Og flere var inde på, hvordan man eventuelt kan gøre det, men disse vil blive behandlet nærmere i et udvalg således, at der også efterfølgende kommer en betænkning.
Jeg vil også lige kommentere enkelte ting fra partierne. Siumut var inde på, hvor de jo også støtter forslaget fuldt ud. Atassut var også inde på at det første forbrændingsanstalt der bliver etableret, så skal Miljøstyrelsen i Danmark opfordres til at være med i arbejdet, og ligeledes og være med til at finansiere det. Selvfølgelig vil vi overfor Miljøstyrelsen meddele det, men vi har før drøftet dette forhold med dem, og man er lidt tilbageholdende med, at medfinansiere det fra Danmark, fordi det er et Hjemmestyre anliggende.
Men det Siumut var inde på var helt præcis at i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne mellem Hjemmestyret og Danmark, der vil man også komme indpå miljøspørgsmålet, og der vil det være helt på sin plads fordi i 1989 overdrog man ansvaret for miljøet til Grønlands Hjemmestyre, uden at der kom økonomiske midler med til det.
Der er et investeringsbehov i forbindelse med det. Det har man blot overgivet til Grønland uden at der fulgte midler med, og derfor er det helt på sin plads, at vi tager det med under forhandlingerne om bloktilskuddet, og det skal vi nok også drøfte i Landsstyret.
Og så tror jeg nok, at jeg også har besvaret Atassuts ord omkring Miljøstyrelsen / Miljøministeriet også har en forpligtigelse til at være med omkring miljøbevarelse, fordi der også er fonde man kan ansøge midler om. Men i Danmark er man lidt tilbageholdende med at give midler, fordi området er overgået til Grønlands Hjemmestyre.
Atassut var inde på, at det første forbrændingsanlæg skal bygge i Qaqortoq, mens Anton Frederiksen kræver, at det bliver lavet i Ilulissat. Det kan godt være at der kommer flere kandidater, før vi er færdige med debatten her, men jeg skal nævne, at det er korrekt, at det vil være et spørgsmål om viljen til at være med til, at finansiere projektet fordi man allerede har været inde på, at det er et punkt man samarbejder om, nemlig mellem kommuner og Hjemmestyret.
Anders Nilsson har været inde på, at Qaqortoq har vilje til at give penge til dette formål og at affaldsproblematikken i Qaqortoq er stor. Men såfremt at man i Finansloven medtager dette, og også afhængig af hvor stort beløb man afsætter i Finansloven, så vil man derud af finder ud af, hvor og hvor mange der bliver bygget.
Ataassut var inde på et punkt vedr. bygdeforbrændingsanlæggene. Det er korrekt, at selv om de gør en stor nytte, så er man ikke altid lige stolte over det, fordi det har været nogle foreløbige placeringer, vi har måttet foretage os, fordi der er vejproblemer i bygderne, således at selve forbrændingsanstalten, anlægget og skorstenen som regel blevet placeret midt i bygden, fordi der er problemer med en vej i udkanten af bygden. Kommunerne er indlysende tilbageholdende med at opføre en bygning til selve forbrændingsovnen før denne er placeret på sin blivende sted.
Sundhedsmæssigt er det meget vigtigt, at disse små forbrændingsanstalter bliver placeret, hvor de vedvarende skal være. Derfor har vi i Landsstyret indstillet, at netop også med dette udgangspunkt, og i erkendelse af, at der er store problemer med vejvedligeholdelse især i de kommuner der har mange bygder. Derfor har vi indstillet fra Landsstyret, om at vi hjælper kommunerne. Men jeg håber, at vi snart kan drøfte dette og forhandle de foreløbige placeringer i bygderne, så vi kan forhandle det med KANUKOKA.
Inuit Ataqatigiit var inde på alt det papiraffald. Der skal jeg henstille til, at man også nøje drøfter dette. Og det er allerede gjort i redegørelsen, så jeg vil blot henvise til bilagene.
Så tror jeg nok, at jeg allerede har svaret Anton Frederiksen, om det Landsstyret lovede sidste år. Det har man efterkommet, og man er indstillet på, at afsætte midler til etableringen af forbrændingsanstalterne i Finansloven for 1997, og hvorvidt der skal være en etablering af en forbrændingsanstalt i Ilulissat. Det kan godt være at han kender svaret bedre end jeg gør, da han som kommunalbestyrelsesmedlem i Ilulissat også må vide om kommunen har afsat midler til anlæggelsen.
Men jeg vil endnu engang sige tak til samtlige ordføreres indlæg, og også genfremsætte som alle var inde på, nemlig at vi alle sammen skal samarbejde om at renholde vores miljø. Vi ser jo chokoladepapir, cigaretskodder, og alle mulige ting ved vejene. Det er jo vores daglige liv, og de små ting vi også gøre til dagligt, som giver billedet af, hvem der gør hvad. Selv små initiativer hjælper.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger.
Jeg skal lige komme med en redegørelse med hensyn til Anton Frederiksens bemærkninger. Han nævnte at han har fremsat forslag i 1995 om anlæggelse af et forbrændingsanlæg i Ilulissat. Uden at love noget, da vil jeg blot understrege, som Landsstyremedlemmet for Sundhed var inde på, så har jeg tidligere ud fra denne talerstol drøftet økonomien i Ilulissat kommune, i og med at kommunen har afviklet sine gæld, og at kommunens økonomi er kommet i den positive retning.
Det er også rigtig at kommunen er en af de kommuner hvor der er størst boligmangel. Derfor har kommunalbestyrelsen anmodet om, på grund af den økonomien at en del af boligfinansieringen skal hensættes. Ud fra det må vi sige, at det er meget vigtigt i forbindelse med anlæggelse af forbrændingsanlægget, at de midler der er afsat fra Hjemmestyret, at kommunen også tilsvarende afsætter beløb.
De kommuner der er parate i den henseende vil få bedre mulighed for at få bevilliget anlæggelsen af forbrændingsanlæg, og jeg synes det er meget vigtigt, hvis Hjemmestyret finansierer 100 % dette anlæg, så vil det betyde store midler for landskassen. Det er meget vigtigt at man samarbejder kommuner og Hjemmestyret imellem.
Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmernes bemærkninger, og jeg tror man bør medtage at man i 1995,hvor jeg fremsatte et forslag om etablering af en forbrændingsanstalt i Ilulissat.Vi har affaldsproblemer i Ilulissat, det ved folk som har været i Illulissat alt om. Dumpen befinder sig ikke langt fra flyvepladsen i Ilulissat, og den røg den udvikler kan også være til gene for flytrafikken deroppe. Det bør man også have i baghovedet.
Og hvad angår boligproblematikken i Illulissat som Landsstyremedlemmet for Boliger allerede satte et spørgsmålstegn ved, så kan man allerede på nuværende tidspunkt sige, at det forslag er nyt. Nu kan vi blot konstatere, at mit forslag fra 1995 ikke er efterkommet, men at man tænker mere på et nyeligt indkommet forslag fra Atassuts side om at anlægget skal placeres i Qaqortoq.
Før vi begynder at skændes om byerne, så skal jeg lige nævne, at i lighed med andre anlægsopgaver, så skal kommunalbestyrelserne fremkomme med deres anlægsønsker til Landsstyret. Ud fra dette må man vurdere i hvor høj grad, man kan efterkomme de forskellige ønsker. Det er så derefter en prioritering af de begrænsede økonomiske midler, det kommer an på.
Men som før nævnt det er kommunalbestyrelsernes ansøgninger som danner grundlaget for den vurdering der efterfølgende kommer.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I forbindelse med vores forelæggelse fra Inuit Ataqatigiit var vi blandt andet inde på, at alt det papir, og det har vi også diskuteret i en del år, og i forelæggelsen fremgår det, at der er overvejelser om, at affald kunne sendes til Danmark. Det indgik i overvejelserne at, det bør ikke være alt affaldet som skal sendes til Danmark, vi må også selv overveje, hvordan vi skal takle sagen.
Alt det papir, aviser med videre, det papir der bruges i kommunerne, måske kunne man overveje muligheder for, at der bliver virksomheder, som skal arbejde med genbrug af alt det papir. Også for at blive mere selvforsynende istedet for, at ødelægge alt det papir og alt det træ bliver udnyttet på den måde.
Med hensyn til Atassuts og Siumuts ordføreres indlæg, der var man blandt andet inde på, at forureneren bør være medfinansierende. Det er vi fuldstændigt enige i.
Altså hvis oliepriserne på verdensmarkedet faldt, at man så kunne udnytte de midler, det var det vi efterlyste i forbindelse med forslaget. Derfor er det også lidt underligt for os, at man nu siger, at forureneren bør betale samtidigt med, at vores forslag blev nedstemt.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Med hensyn til mit udgangspunkt i mit forslag, der mener jeg, at jeg bør vende tilbage til det. Selvfølgelig er jeg glad for, at der er kommet en sådan klar handlingsplan omkring affaldshåndteringen for fremtiden.
Mit forslag går jo ud på, at affald der kan forurene miljøet f.eks. batterier fra fartøjer som folk selv skal betale bør betale, men vi har ikke opsamlingsteder til disse i Grønland.
Vi ved at dem, vi har haft at de kan sendes til Kommunekemi i Danmark, men nok fordi der ikke har været råd til det, så flyder det rundt omkring. Vi skal bør nok ikke skændes om hvem der bør betale, men vi kan nok blive enige om, at vi må have klare regler og lovgivning omkring disse forhold.
Og fordi forureningen også kan medføre, at folk kan få problemer med huden allergi, jeg mener at det bør være brugerne som skal have ansvaret for at smide dem de rette steder.
Det er så mit forslags udgangspunkt.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Jeg skal meddele, at man i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen, har haft mange kontakter og har haft mange samarbejdspartnere. Det er jo ikke kun handlingsplanen, men der er visse sager der allerede fortsætter,
Og med hensyn til Landstingsmedlem Lars Karl Jensens efterlysning. Vi har kontakt med folk, som skal komme med en plan omkring dette.
Det er H. J. Hansen, en virksomhed som jeg har haft kontakt til i de sidste måneder, og de har været i Grønland for nyligt, og samtalen med dem pågår og fortsætter, hvor vi skal forsøge at medtage i handlingsplanen, hvilke initiativer der kan udføres.
Det er derfor mit håb, at jeg kan komme med et mere klare udspil om disse forhold.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af punkt 23 forelæggelse om forslag til handlingsplan om den fremtidige affaldshåndtering i byerne færdigdebatteret i første omgang, og den vil så gå videre til de tre omtalte udvalg, og hermed har vi også været igennem dagsordenen for i dag.
I morgen fredag har vi følgende på dagsordenen.
Punkt 52. Forslag til Landstingslov og Fiskeri.
Punkt 35 Redegørelse om Nuuk Atlantlufthavn
Punkt 50 redegørelse om arbejdsmarkedet med speciel fokus på beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, og
Punkt 19 redegørelse om fordele og ulemper ved det nuværende brug af tjenestemandssystemet.
Derudover er der fredagsforepørgsler. Jeg skal henvise til fortegnelsen over udvalgsmøderne, og hermed er mødet slut for i dag.
(Formanden for Landstingets Frednings- og miljøudvalg)
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, formand for Landstingets Frednings- og miljøudvalg.
Jeg skal forelægge en betænkning afgivet af Landstingets Frednings- og miljøudvalg, og jeg skal starte med at nævne, at det er Landsstyrets forslag til handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland.
Frednings- og miljøudvalget skal indledningsvis tilkendegive at det støtter den for udvalget forelagte affaldshåndteringsplan, der er et resultat af den indgåede aftale mellem Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning og Miljø- og energiminister Svend Auken om dansk bistand til en række aktiviteter indenfor miljøområdet.
Udvalget har især drøftet den mulige finansiering af planen, der efter udvalgets opfattelse bør fordeles mellem Hjemmestyret og kommunerne. Udvalget er enig i at princippet om, at forureneren betaler, såvidt muligt skal anvendes til finansiering af planen kombineret med afgifter, gebyrer og ordinære skatter. Ligeledes har udvalget drøftet en tidsplan for hvilke dele af planen, der kan indføres på kort sigt, og hvilke dele der kan indføres på længere sigt.
Ved mødet i begyndelsen af oktober besluttede udvalget, at fremsende kopi af affaldshåndteringsplanen til henholdsvis Skatte- og Finansudvalget. Ved mødet i midten af oktober besluttede udvalget yderligere at inddrage Skatte- og Finansudvalget med henblik på at udrede finansieringen af planen og at søge den fremmet for det første gennem etablering af et forsøgsprojekt i 1997, og for det andet ved indførsel af afgifter efter princippet om, at det er forureneren der betaler.
I den forbindelse rettede udvalget henvendelse til Landsstyremedlemmet samt Finans- og Skatteudvalget, hvor udvalget foreslog, at der blev afsat tilstrækkelige midler til, at det første affaldsforbrændingsanlæg opføres i 1997 i Qaqortoq Kommune, der er længst fremme med egenfinansieringen.
I brev af den 16. oktober fra Finansudvalget oplyser udvalgsformanden, at der i ændringsforslag til Landsstyret til 2. behandling af finanslovsforslaget, er foreslået midler afsat til hovedkonto 20.11.60 Anlægsreserve reserven, blandt andet til afholdelse af visse udgifter på affaldsbortskaffelsesområdet.
Finansudvalget henstiller ligeledes, at der optages forhandlinger om den fremtidige finansiering på området, således at byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemestyret og kommunerne bliver afklaret.
Endelig henstiller Finansudvalget, at der i 1997 søges igangsat et pilotprojekt i Qaqortoq by, idet kommunen er forberedt ved at have afsat midler hertil.
Skatteudvalget udtaler, at enhver afgiftsfinansiering principielt indebærer, at det er landskassen via afgiftsopkrævning hos f.eks. importører, der kommer til at bære byrden uden kommunal medfinansiering. Idet omfang finansieringen sker via de direkte skatter, vil der være mulighed for kommunal medfinansiering.
Endvidere udtaler Skatteudvalget, at uanset i hvilket omsætningsled afgiftsbelæggen sker vil afgiften som udgangspunkt i de fleste tilfælde direkte eller indirekte blive væltet over på forbrugeren.
Skatteudvalget udtaler, at det ligger uden for udvalgets ressort at tage stilling til om der er sammenfald mellem forbrugeren og forureneren. For så vidt angår eksporterhvervene og andre erhverv der konkurrerer på det internationale marked, vil muligheden for at vælte afgiften over på forbrugeren dog være begrænset på grund til hensynet til at kunne opretholde konkurrencedygtige priser.
Endelig udtalte Skatteudvalget, at til forskel fra de direkte skatter kan afgifter indebære en social slagside, idet personer med lav indkomst skal betale samme afgiftsbeløb som højindkomstgrupperne. Den sociale slagside begrænses dog i det omfang, at der ikke er tale om almindelige forbrugsvarer eller tjenesteydelser. Finansudvalgets og Skatteudvalgets svar er begge vedlagt Frednings- og miljøudvalgets betænkning.
Vi kan i Frednings- og miljøudvalget konkludere følgende: Det henstilles til Landsstyret, at der i koordinationen med Qaqortoq Kommune afsættes midler som planlagt til opførsel af det første affaldsforbrændingsanlæg i Qaqortoq by i 1997, og at Landsstyret optager forhandling med kommunerne, således at den fremtidig byrde- og opgavefordeling på affaldsområdet afklares.
Og endelig at der på henblik på den fremtidige affaldshåndtering nedsættes en tværdirektoral arbejdsgruppe med det formål at udrede finansieringsformer baseret på skatter, afgifter og gebyrer, der kan træde i kraft pr. 1. januar 1998 - financieringsformer, der i det væsentligste ikke er administrativ fordyrende, og som har klare miljø- og naturmæssige målsætninger.
Dette er forslaget fra Frednings- og miljøudvalget, der har følgende medlemmer: Siverth K. Heilmann og Naimanngitsoq Petersen fra Atassut, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit og Niels Mattaaq samt undertegnede som formand, begge fra Siumut.
Marianne
Jensen., Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning.
Det har glædet Landsstyret at opleve de mange positive tilkendegivelser i forbindelse med forelæggelsen af forslaget til handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne, både fra Frednings- og miljøudvalget og herfra salen. Der er tydeligvis enighed i Landstinget om at denne plan danner et udmærket udgangspunkt for det videre arbejde på affaldsområdet.
Landsstyret vil i det videre arbejde på affaldsområdet fortsætte det frugtbare samarbejde med Miljø- og Energiministeriet og Miljøstyrelsen i Danmark. Landsstyret vil også videreføre de allerede igangsatte pilotprojekter omkring forsendelse af jern og metalskrot til genanvendelse i Danmark.
Derudover vil Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning i samarbejde med de relevante landsstyreområder gå i gang med følgende:
- at forhandle den fremtidige byrde- og opgavefordeling på affaldsområdet med kommunerne,
- at påbegynde uddannelse af driftpersonale til både by- og bygdeforbrændingsanlæg,
- at udarbejde forskrifter for behandling af sygehusaffald,
- at igangsætte planlægning for oprydning på forurenede grunde,
- at udrede den fremtidige organisering af arbejdet på affaldsområdet kommunerne og regionerne imellem,
- at etablere modtagestationer for olie- og kemikalieaffald i samarbejde med kommunerne,
- at udrede finansieringen af den videre indsats på affaldsområdet i form af gebyrer, skatter eller afgifter, således at det i større grad er forureneren der betaler, og endelig
- at forhandle med Qaqortoq Kommune om etablering af de første affaldsforbrændingsanlæg til byer i størrelsesordenen 2000 til 6000 indbyggere.
Udover at affaldsplanen vil medføre at vi sætter færre spor efter os i vore ellers så skønne omgivelser, vil den også have en positiv beskæftigelsesmæssig effekt. De nye arbejdspladser vil både opstå som resultat af den produktion handlingsplanen indebærer og som følge af driften af de tiltag, som handlingsplanen medfører.
Jeg vil gerne fremhæve nogle eksempler på, hvor de nye arbejdspladser vil opstå: F.eks. ved drift af både forbrændingsanlæg og modtagestationer for olie- og kemikalieaffald, produktion af dele til forbrændingsanlæg ved Amutsiviit/Grønlands Værfter, oprydning på forurenende grunde samt fordeling og sortering af jern- og metalskrot.
En endelig afklaring af Hjemmestyrets medfinansiering af affaldsplanen må afvente forhandlingerne med KANUKOKA. Disse forhold er der taget højde for i forslaget til Finanslov for 1997 ved teksten til budgetbidraget.
Med disse bemærkninger skal jeg på vegne af Landsstyret takke for det grundige arbejde som Miljø- og fredningsudvalget har udført i denne sag.
Mødeleder:
Og nu til partiernes ordførere.
Niels Mattaaq, ordfører for Siumut.
Til betænkningen afgivet af Frednings- og miljøudvalget, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:
På baggrund af den møderække der har været i den forløbne tid, kan vi tilsige vores støtte til de forelagte indstillinger. Vi forstår, at Landsstyret agter at videreføre det frugtbare samarbejde, som til stadighed pågår mellem Landsstyret og det danske Miljøministerium og Miljøstyrelsen.
Vi forstår ligeledes, at man vil videreføre praksis omkring bortskaffelse af metalholdigt affald ved at nedsende affaldet til Danmark. Det kan vi gå ind for.
Vi er også enige i, at der skal optages forhandling med kommunerne og andre implicerede parter når det når det gælder affaldsproblematikken.
Vi er også enige i, at der bør igangsættes uddannelse af tilsynsførende ved forbrændingsanlæg både i byer og i bygder.
Og vi er tilfredse med, at Landsstyret går ind for etablering af opsamlingsanlæg for olie- og kemikalieaffald i samarbejde med kommunerne.
Vi er enige i, at der kan opkræves gebyrer i forbindelse med bortskaffelse af affald, således at således at i større grad er forureneren der betaler.
Vi er fra Siumut enig i med Landsstyret i, at der bør etableres et forbrændingsanlæg i Qaqortoq som et første projekt. Som det fremgår af betænkningen, anbefaler Finansudvalget igangsætning af opførelsen af et forbrændingsanlæg i Qaqortoq eftersom Qaqortoq Kommune er parat hertil og har afsat midler hertil.
Fra Siumut er vi også enige med Landsstyret i, at bortskaffelse af affald kan skabe nye arbejdspladser ved at dele affaldet fra hinanden alt efter beskaffenhed. Derfor er vi enige i at denne virksomhed udføres i fremtiden, blandt andet med metalskrot.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut betænkningen afgivet af Landstingets Frednings- og miljøudvalg.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut.
Vi har i Atassut lagt mærke til udtalelser fra udvalget om ønskeligheden af fælles finansiering mellem Hjemmestyret og kommunerne, idet renholdelse af miljøet ikke bliver varetaget ordentligt på grund at kommunernes økonomiske vanskeligheder.
Med hensyn til den fremtidig turisme er det nødvendigt, at man finder en løsning på affaldshåndteringen. Vi plejer at reklamere om at Grønland er et rent land, men desværre viser vi turisterne noget helt andet. Her tænker vi på affald både i byer og bygder.
I dag er det målet at etablere forbrændingsanlæg i byer og bygder. Det er et godt mål, idet det er et stort problem med affaldshåndteringen både i byer og bygder.
Med hensyn til ikke-brændbart materiale støtter vi Landsstyrets forslag om at afskibe dens slags til Danmark. Det er nødvendigt at vi undgår den slags affald, der samles i affaldsbunker og som er skæmmende for naturen. Vi vil henvise til Maniitsoq modellen som en god løsning, hvor man i Maniitsoq har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af kommunen. Denne arbejdsgruppe har taget initiativ til at opsamle ikke-brændbart materiale, såsom gammelt jern og kemikalier, hvorefter disse bliver presset og derefter sendt til Danmark, hvilket sker med overskud.
Med disse bemærkninger tager vi Frednings- og miljøudvalgets gode betænkning til efterretning.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak. Jeg skal starte med, at beklage at vort ordførerindlæg ikke foreligger i en dansk udgave. Vi har haft tekniske problemer med edb-anlægget, så den danske udgave forsvandt.
Rundt omkring i verden er der intense drøftelser i disse år om at værne miljøet. Især i industrilandene, hvor der har være meget forurening i en årrække. Vi i Grønland er heldigvis ikke blevet ramt så hårdt af forurening.
Vi ved at vores rene natur beundres af andre i udlandet, men alligevel er det nødvendigt at holde miljøet rent i højere grad end hidtil, både ude i naturen, i byerne og i bygderne. Det bør være et eksempel over for vores børn og efterkommere, således at de kan holde naturen ren. Her har vi voksne et stort ansvar. Hvis vi ikke gør det, vil vores efterkommere heller ikke gøre det.
Vi er i IA glade for at der derfor bliver gjort en indsats gennem denne affaldshåndteringsplan, og vi vil benytte lejligheden til at opfordre til at beskæftigelsesmulighederne herved bliver undersøgt, som vi også har opfordret til det i forbindelse med behandlingen af redegørelsen.
Det er ligeledes i den forbindelse nødvendigt, at der fra nu af uddannes personale til varetagelse af opgaver i forbindelse med forbrændingsanlæg. Vi er også enige i, at der i 1997 bliver etableret i forbrændingsanlæg i Qaqortoq som en forsøgsordning, da kommunen jo er klar med midler til at medfinansiere projektet.
Vi håber at også andre byer med et absolut behov herfor får etableret forbrændingsanlæg i fremtiden. Der bør i den forbindelse også forhandles med kommunerne således at byrde- og opgavefordelingen fremgår klart.
Med hensyn til fremtiden støtter vi at direktoratet og kommunerne foretager undersøgelser med hensyn til afgifter. Her skal vi opfordre til at de mindre bemidlede ikke bliver ramt.
Med disse bemærkninger går vi indfor Landsstyrets indstillinger.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat støtter det af Frednings- og miljøudvalget indstillede i den forelagte affaldshåndteringsplan. Akulliit Partiiat er ligeledes enig i princippet er forureneren der skal betale. Akulliit Partiiat støtter udvalgets følgende indstillinger:
For det første; at der i koordination med Qaqortoq kommune afsættes midler som planlagt til opførelse af det første affaldforbrændingsanlæg i Qaqortoq by i 1997.
For det andet at Landsstyret optager forhandling med kommunerne således at den fremtidige byrde- og opgavefordeling på affaldsområdet afklares.
For det tredie at der med henblik på den fremtidige affaldshåndteringsplan nedsættes en tværdirektoral arbejdsgruppe med det formål at udrede finansieringsformer, baseret på skatter, afgifter og gebyrer, der kan træde i kraft pr. 1. januar 1998, og som i det væsentligste ikke er administrativt fordyrende, og som har klare miljø- og naturmæssige målsætninger.
Med disse få ord tager vi betænkningen til orientering.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Idet jeg henviser til mine udtalelser under 1. behandlingen af punktet skal jeg udtale, at problemerne med bortskaffelse af den stigende mængde forskellig affald ikke er undgået Kandidatforbundets opmærksomhed. Vi vil derfor arbejde henimod en løsning af problemerne med affaldsbortskaffelsen.
Vi er i Kandidatforbundet glade for den store interesse der nu udvises overfor affaldsproblematikken, da affald er et stort problem i byerne, bygderne og ude i naturen. Vi håber derfor, at man gennem en målrettet handlingsplan fremover vil minimere affaldsproblematikken.
Fra politisk side bør der være en betydelig støtte til initiativer fra visse byer til håndtering af metalaffald, der efter indsamling kan sendes til håndtering i Danmark, f.eks. i samarbejde med KANUKOKA. Det indsamlede affald fra byerne kan sendes med skib, som efter en kysttur kan medtage dette til Danmark.
Landsstyret bør støttes i det videre arbejde med affaldshåndteringen i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet samt Miljøstyreelsen i Danmark, hvorfra der allerede er vist resultater Det er meget ønskværdigt at dette samarbejde fortsætter.
Det i svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning anførte 9 forskellige målsætninger i forbedringen af affaldshåndteringen vil jeg give støtte uden yderligere bemærkninger.
Der er grund til at være enige i disse tiltag, da disse vil skabe flere nye arbejdspladser, samt vil skabe en vis produktion, ganske vist i mindre omfang her i landet.
Endelig er jeg enig i, at den endelige beslutning vedrørende Hjemmestyrets deltagelse i medfinansieringen bør afvente forhandlingerne med KANUKOKA herom, fordi man ikke kan komme uden om dette.
Og med disse bemærkninger vil jeg tage handlingsplanen til efterretning, idet jeg går ind for forslaget.
Marianne Jensen , Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg vil gerne takke for den støtte som Landstingsmedlemmerne er fremkommet med her i salen. I har således nu banet vejen for, at vi målrettet kan gå i gang med opgaven, som berører både miljøet og befolkningen.
Der er mange der skal samarbejde omkring den rejste problematik: Hjemmestyret, kommunerne og de forskellige virksomheder og selvfølgelig også alle samfundsborgere. Vi skal allesammen efter evne samarbejde for at løse affaldsproblematikken. Jeg har bemærket at samarbejdsviljen omkring dette område dukker mere og mere op, især i de seneste år. Derfor ser jeg frem til og er også overbevist om, at der vil komme et synligt resultat meget snart.
Uden at kommentere de enkelte partiers ordførerindlæg - der er jo så stor enighed omkring punktet - vil jeg takke for bemærkningerne. Med hensyn til Atassuts bemærkninger om initiativet i Maniitsoq hvor man ikke har ventet på, at det det offentlige tager initiativet, vil jeg også gerne rose initiativet deroppe.
Vi skal jo hele tiden selv tænke på at vænne os til ikke bare at hensmide affald. Rygerne med deres cigaretskodder og filtre, chokoladepapir og meget mere. Det må vi vænne os af med og gøre det til en levemåde ikke bare at henkaste affaldet, således at vi kan medvirke til, at vores skønne natur forbliver skøn. Det vil så være til glæde for os allesammen, og alle de turister, der besøger vort land.
Afslutningsvist vil jeg gerne takke for det store arbejde, der er blevet ydet. Jeg vil takke for det grundige udvalgsarbejde og samtlige Landstingsmedlemmer for den velvilje og enighed der nu er opnået.
Jeg håber og regner med, at Landstingsmedlemmerne ikke er uenig med mig i, at mit samarbejde med Miljø- og energiminister Svend Auken også har betydet at vi er nået til det stadie vi er nu. Jeg vil derfor gerne overfor hr. Svend Auken takke for den støtte der er kommet derfra, og jeg tror også det vil glæde ham.
Mødeleder:
Og dermed er punkt 23 Forslaget til handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland færdigbehandlet.
Punktet slut.
Mødet slut
|
|
Hermed udsendes FORTRYK af GRØNLANDS LANDSTINGS FORHANDLINGER - dansk udgave - fra den 30. Oktober 1996.
Desværre er dette fortryk ikke komplet, idet forhandlingerne vedrørende dagsordenens punkt 56, Forslag om at der igangsættes undersøgelser om hvordan mulighederne er for fuldstændig selvstændiggørelse af Grønland og Forslag om at det lovgivningsmæssigt sikres, at rent grønlandsksprogede får retskrav på at blive betjent på deres eget sprog ved enhver henvendelse til det offentlige, og punkt 45, 3. Behandling af Forslag til landstingsforordning om børnetilskud, endnu ikke ses modtaget retur fra gennemgang i fagdirektoratet. Forhandlingerne vedrørende disse punkter må derfor tages med forbehold for ændringer.
Når gennemgåede udgaver vedrørende de ovennævnte punkter foreligger vil disse blive eftersendt.
Med venlig hilsen
Landstingets Bureau