|
Dagsordenens punkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed foreligge forslaget om forslag til landstingslov om Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik). Navnlig på baggrund af de interne uroligheder der var på universitet i efteråret 1993 frem til foråret 1994, har Landsstyret ønsket at få den gældende lov, og det er landstingslov nr 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik revideret med henblik på at få vurderet hensigtmæssigheden af de gældende styrelsesregler for universitet.
Landsstyret besluttede i april 1994, at der skulle gennemføres en uvildig undersøgelse af forholdene på Ilisimatusarfik. Landsstyret nedsatte en intern styregruppe til at forestå undersøgelsen, der blev gennemført at konsulentfirmaet PLS consult A/S. På baggrund af konsulentfirmaets hovedkonklusioner og anbefalinger fremsætter styregruppen en række henstillinger overfor Landsstyret. En af disse var, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en ny styrelseslov som giver grundlag for en effektiv styring af Ilisimatusarfik, og som samtidig fastholder Ilisimatusarfik som en selvstændig forskning- og uddannelsesinstitution. Men som samtidig skal sikres større åbenhed i forhold til omverdenen og en bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedsbehov. Landsstyret tilsluttede sig generelt indstillingerne og nedsatte i september 1994 den foreslåede arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter fra Ilisimatusarfik og fra Direktoratet for kultur, uddannelse og forskning. Ilisimatusarfik har således været med under hele processen i forbindelse med udarbejdelsen af det nu forelagte forslag. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget er det ikke på alle punkter i fuld overensstemmelse med de indstillinger som styregruppen afgav til Landsstyret.
Det er imidlertid Landsstyrets opfattelse, at disse fravigelser er velbegrundede og Landsstyret har på baggrund heraf udarbejdet lovforslaget i fuld overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger. Det er således Landsstyrets opfattelse, at der ved vedtagelse af det forelagte forslag vil ske en forenkling af Ilisimatusarfiks organisationsstruktur og en betydelig forenkling og præcisering af de interne beslutningsprocesser herunder en styrkelse af rektorfunktionen. Med udvidelsen af universitetrådet med 2 eksterne medlemmer er det endvidere Landsstyrets opfattelse, at der er sikres større åbenhed i forhold til omverdenen og en bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Spørgsmålet om hvorvidt rektor som hidtil skal vælges eller ansættes har været grundigt diskuteret i arbejdsgruppen. I respekt for betydningen af universitets uafhængighed har Landsstyret også på dette punkt tilsluttet sig arbejdsgruppens anbefaling om fortsat at have en valgt rektor. Med den ifølge forslaget § 7 stk. 3 tilladte befølgelse til at Landsstyret i særlige tilfælde kan beslutte, at der skal udskrives nyvalg til rektorhvervet inden valgperiodens udløb. Er der imidlertid samtidig givet Landsstyret en reel mulighed for at gribe ind, såfremt det viser sig at rektor alvorlig har misryktet sit erhverv. Som det fremgår af bemærkningerne er denne bestemmelse naturligvis alene tænkt anvendt som absolut undtagelse. Udover det vigtige indholdsmæssige ændringer af styrelsesloven for Ilisimatusarfik er der med det forelagte forslag desuden søgt en bedre systematik i loven, der skulle gøre den mere overskuelig og dermed mere praktisk anvendelig. Forslaget har været sendt til høring internt i Hjemmestyret og hos Ilisimatusarfik, uddannelsesrådet, DKIK, (de studeredes forening i Danmark), KIK, (de studeredes forening i Grønland), undervisningsministeriet og rektorkollegiet, Dansk magisterforening og DJØF, (De danske juristers forening i Danmark). Der var ved høringsfristen udløb ikke modtaget høringsvar fra DKIK og KIK. De modtagne eksterne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer af forslaget. Høringssvarene har generelt været positivt vedrørende forslaget som helhed. Såvel Ilisimatusarfik som Uddannelsesrådet, Dansk magisterforening og DJØF har imidlertid utalt sig kritisk om forslagets $7 stk. 3 der vedrører Landsstyres mulighed for inden valgperiodens udløb at udskrive nyvalg til rektorhvervet. Landsstyret har ikke fundet anledning til at ændre forslaget på dette punkt, da det anses som en væsentlig og nødvendig indgrebsmulighed, og idet bestemmelse alene tænkes anvendt undtagelsesvist, nemlig når det virkelig er nødvendig med en reaktion udefra. Uddannelsesrådet har endvidere utalt sig kritisk om hensigtmæssigheden af at lade forskningsinstitutionerne og uddannelsesrådet i fællesskab udpege et eksternt medlem af universitetsrådet. Landsstyret har under henvisning til de bemærkninger anførte baggrund for bestemmelsen ikke fundet anledning til at ændre bestemmelsen. DJØF har i sit høringssvar anmodet om en præcisering af arten af de opgaver som institutlederen kan pålægge de videnskabelige medarbejdere at løse. DJØF har endvidere foreslået en ændring af bestemmelsen om hvem der er valgbar og stemmeberettigede til valg af lærerepæsentanter til studienævnene. DJØF har endelig udover nogle af afklaringsspørgsmålene bemærket at valgreglerne bør fastsættes i Ilisimatusarfiks statut. Landsstyrets har ikke fundet anledning til en efterkommelse af disse henstillinger. Undervisningsministeriet har bemærket, at der syntes behov for en præcisering af forslagets $11 stk. 2. Bestemmelsen svarer hidtil gældende regler, som ikke har givet anledning til problemer, og Landsstyret finder det derfor ikke anledning til at ændre bestemmelsen. Undervisningsministeriet har endvidere bemærket, at det ikke er forslagets § 21 fremgår om universitetet har økonomisk selvstyre indenfor sin bevilling, eller om der på de årlige finanslove afsættes bevillinger til de enkelte formål. Landsstyret har ikke fundet anledning til en præcisering heraf, idet bevillingerne altid gives på bestemte forudsætninger. Idet der iøvrigt henvises til forslaget og de tilhørende bemærkninger skal Landsstyret hermed overlade forslaget til Landstingets velvillig behandling.
Kristine Raahauge, Siumut
Fra Siumut giver vi vores principielle støtte til Landsstyrets forslag til landstinglov om Ilisimatusarfik. På baggrund af den af Landsstyrets foranledigede uvildige undersøgelse af forholdene på Ilisimatusarfik, nedsattes en arbejdsgruppe og nu fremsætter Landsstyret så i kølvandet på disse et lovforslag på området. Vi finder, at det er en rigtig måde at gribe tingene an på, og vi er tilfredse med, at forslaget forinden fremsættelsen har været sendt til høring hos de relevante instanser. Det må indledningsvis konstateres med tilfredshed at Ilisimatusarfik fungerer efter den hensigt Landstinget har haft med oprettelse af et grønlandsk universitet. Nemlig at tilbyde uddannelse på universitetsniveau til unge grønlændere i Grønland, samt at dette niveau er på linje med de lande, som Grønland normalt sammenligner sig med og ofte rekrutterer arbejdskraft fra. Dertil kommer en sidegevinst, nemlig at universitetet tiltrækker studerende fra andre lande, udover dem der er nævnt i forvejen. Derudover konstateres med tilfredshed, at denne undervisning bygger på et grundlæggende princip i den akademiske universitetsuddannelse. At den er forskningsbaseret og forskningen på Ilisimatusarfik tager udgangspunkt i problemstillinger, der belyser forhold i det grønlandske samfund samtidig med, at de metoder og teorier, der anvendes er internationalt anerkendte. Således at de studerende ikke bare stifter bekendtskab med deres eget samfund igennem undervisningen, men også lærer forhold i omverdenen at kende.
En ny styrelseslov for Ilisimatusarfik har vores fulde støtte. Fra Siumut lægger vi nemlig afgørende vægt på, at Ilisimatusarfik, med en effektiv styring, kan fungere som et uddannelsescenter for internationalt relevante uddannelser, samtidig med at tidssvarende forskning hele tiden bliver sikret. Ilisimatusarfik vil også kunne sikre, at vi kan konkurrere på uddannelsesområdet med andre lande, eksempelvis de øvrige nordiske lande, Danmark, Island m.v. samt Canada, Alaska og USA.
Fra Siumut er vi også glade for, at det er planen at etablere et teologisk institut i 1997 med henblik på genetablering af uddannelse af nye præster. Vi kender jo alle de store problemer i dag vedrørende rekruttering af nye præster, og samtidig er det sådan, at befolkningen har stærkt behov for at have dygtige præster, som de stoler på og kan snakke fortroligt med.
Vi støtter de 12 forslag til større ændringer i forhold til de i dag gældende.
Det forelæggende forslag til ny styrelseslov for Ilisimatusarfik ændrer ikke ved de grundlæggende forhold, men regulerer nogle forhold vedrørende styrelsen af universitetet. Det må med største tilfredshed konstateres, at det alment anerkendte princip om universiteternes forskningsfrihed og deres uafhængighed af den politiske magt stadfæstes. Dette vigtige princip kommer dels til udtryk i bestemmelsen om, at der i Ilisimatusarfik skal værne om forskningsfriheden og dels til udtryk i opbygningen af Ilisimatusarfiks styrelse, hvor det fastlægges, at universitetets rektor vælges af og blandt de ansatte uden mulighed for indblanding fra Direktoratet eller fra politisk side. Den umiddelbare konsekvens af denne styrelsesform er jo, at rektor ved sin tiltræden vil være bakket op af et flertal ved institutionen, hvilke forpligter såvel rektor som de øvrige til at handle i fællesskab og enighed. Herved følger Ilisimatusarfik et princip der gælder for alle sammenlignelige nordiske og vesteuropæiske universiteter. Det bemærkes i den forbindelse, at i modsætning til tidligere kan Landsstyret, når særligt tungtvejende grunde gøre det nødvendigt, gribe ind overfor rektor og udskrive nyvalg til rektorposten. Det fremgår af §7 stk. 3. Denne mulighed skal anvendes med yderste forsigtighed, og kun når alle andre muligheder for at rette op på en fastlåst eller helt uacceptabelt situation er udtømt, således at man ikke behøver at skride til afskedigelse af den pågældende rektor, medmindre det er direkte kriminelle årsager. Vedkommende kan derefter koncentrere sig om forskning og undervisning.
Vi hæfter os også ved, at universitetsrådet er meget centralt placeret, idet rådet skal fastsætte regler for Ilisimatusarfik's interne styrelse, og dermed har indflydelse på styringen af institutionen. Derfor finder vi det naturligt, at universitetsrådet udvides med to eksterne medlemmer. Herefter består universitetsrådet af følgende: Rektor, prorektor, lederen af hvert enkelt institut, en repræsentant for de studerende fra hvert enkelt institut, en repræsentant for fastansatte tekniske- og administrative personale, et medlem der udpeges af forskningsinstitutionerne og uddannelsesrådet i fællesskab samt et medlem udpeget af landsstyret. Disse personer vil kunne give gode råd med hensyn til universitetets fremtidige opgaver og fremtidige udvikling, som et godt og troværdigt og engageret råd.
Universitetsrådets vigtigste opgaver bliver drøftelse af uddannelsesmæssige, undervisningsmæssige og forskningsmæssige spørgsmål samt at udstikke retningslinier for Ilisimatusarfik's målsætninger med videre. Og derudover spiller rådet en vigtig rolle som en koordinator og godkendende myndighed.
Der er lagt op til, at universitetsrådet bliver godkendende myndighed efter indstillinger fra studienævnene. Her må man huske på, at studienævnene sidder inde med betydelig viden og kompetance på de forannævnte områder.
Fra Siumut finder vi det naturligt, at universitetsrådet kan udtale sig om alle vigtige spørgsmål, idet vi lægger meget vægt på et godt og tæt samarbejde med rektor. Ilisimatusarfik er fortsat en lille institution med næsten 100 studerende i dag. En forventet fortsat tilgang på 15-20 nye studerende pr. år samt etablering af et teologisk institut fra 1997, kan gøre det nødvendigt at ansætte en sekretariatschef, som i det daglige kan assistere rektor. Alt dette er noget vi skal tage stilling til. Endvidere kan man ikke undgå at bemærke, at Ilisimatusarfik nuværende bygninger er alt for små. Derfor er det nødvendigt, at der skabes mulighed for bedre fysiske rammer, bl.a. mener vi i Siumut, at man også bør være forberedt på samarbejde om dette med det kommende naturinstitut.
Med disse bemærkninger støtter vi forslaget fra Siumuts side, og ønsker endvidere, at man under udvalgsbehandlingen mødes med de studerende samt Ilisimatusarfik's ledelse for på den måde at give de relevante interessenter en chance for at forklare deres synspunkter og dermed få medindflydelse. Vi mener det er meget vigtigt at få en god uddannelse. Derfor ønsker vi også at finde frem til den bedst mulige løsning for Ilisimatusarfik i tæt samarbejde med brugernes repræsentanter.
Otto Stenholdt, Atassut
Vi er bekendt med, at emnet kun kan løses gennem lovgivning. Vi kan huske endog trivielle ting om sagen. Vi i Atassut håber meget på, at lovforslaget løser denne uheldige situation således, at den fuldstændig bringer uoverensstemmelserne til ophør ved Grønlands højeste læreanstalt Ilisimatusarfik, således at skolen herefter kan fortsætte sit virke, hvis kerne er videnskabeligforskning og uddannelsesvirksomhed.
Vi skal fra Atassut rose rådgivningsfirmaet for det gode arbejde, dog vil vi bemærke, at man ikke behøver slavisk at efterleve de råd, rådgivningsfirmaet har foreslået klienten.
Vi kan mærke Landsstyrets konsekvente reaktion på rådgivningsfirmaets påpegninger og forslag, og vi skal fra Atassut henstille til, at man fremkommer med et par udtalelser.
Det er helt på sin plads med forenklingen af Ilisimatusarfiks driftsmæssige ordning. Beslutningsproceduren bør blive forenklet betydeligt. Det er på sin plads med stramningen af rektors kompetence, og vi fra Atassut tilslutter os forslaget vedrørende supplering med 2 eksterne medlemmer i Universitetsrådet, og vil på et senere tidspunkt vende tilbage til sagen, efter at have set virkningen af ordningen.
Vi er enige i Landsstyrets anbefaling om fortsat at have en valgt rektor. Men selv om vi går ind for Landsstyrets ret til at vælge en ny rektor i tilfælde af eventuelt magtmisbrug, vil vi fremkomme med følgende udtalelse: Det er arbejdsgiverens pligt seriøst til at vurdere enhver ansat - også en offentlig ansat, såfremt den pågældende har udøvet magtmisbrug. Der skal vurderes, om ansættelsen kan fortsætte eller må ophøre. I denne omtalte sag må afskedigelsesmuligheden være en betingelse i formuleringen.
Denne fremgangsmåde er ikke almindelig. Vi vil nødig påpege mere i dette omtalte krav, da det skønnes, at et sådant krav meget sjældent eller næsten aldrig bliver anvendt, men vi vil dog bemærke, at man ved forslaget har givet mulighed for en hurtigere arbejdsgang, ved at have bestemmelserne inden for rækkevidde. Derfor er vi gået ind for forslaget.
I løbet af de år, rektoren er valgt, skal man ved et årligt valg afgøre, om prorektoren skal fortsætte eller ej. Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse må forklare, hvorfor det skal være sådan, idet vi er af den opfattelse, at samme rektor og prorektor burde have et tæt samarbejde indtil udløbet af rektors (3-årige) valgperiode, selvfølgelig under forudsætning af de to personer kan arbejde sammen.
Vi har meget forståelse for formålet med suppleringen af 2 eksterne medlemmer i Universitetsrådet. Det er jo også høje tid! Som bekendt er Ilisimatusarfik berømt for at være det mindste universitet af sin art i verden. Det er noget af et tabu også at måtte meddele omverdenen, at Ilisimatusarfik også er berømt for sin lukkethed overfor sine borgere i hjembyen, eller i hjemlandet.
Selv om dette lovforslag omhandler hvordan ledelsen af Ilisimatusarfik skal være, hvorfor så ikke springe lidt til side og påpege forholdene omkring Seminariet og Gymnasiet her i Nuuk. Vi vil benytte lejligheden til at påpege disse læreanstalters store lukkethed overfor borgerne. Disse omtalte højere læreanstalter har elever, som med deres højere uddannelser senerehen kommer til at arbejde for deres land og deres medborgere. Derfor burde de have mulighed for at være mere åbne med hensyn til att høre de forskellige politiske organisationers meninger. Den totale åbenhed som de udenlandske læreanstalter udviser, burde også forsøges indført på vore læreanstalter heroppe. Dette lukkethedsproblem bør ledelserne af disse grønlandske læreanstalter være meget opmærksomme på.
Det er vores absolutte mening, at de grønlandske politiske organisationer bør være meget opmærksomme hvad angår at være åben over for de højere læreranstalter. Vi er af den opfattelse, at ikke en gang en fjerdedel af medlemmerne her i salen har været indenfor dørtærskelen på Ilisimatusarfik. Vi håber meget på, at de kommende to nye medlemmer af universitetsrådet højlydt kommer til at påpege de forskellige forhold.
Med disse lidt skarpe udtalelser, tilslutter vi os 1. behandlingen af lovforslaget og går ind for Ilisimatusarfiks større image udadtil.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Oprettelsen af grønlands universitet, dvs. Ilisimatusarfik, har uden tvivl den største betydning for samfundet, vel især i forbindelse med bestræbelserne på at nedbringe den stadige tilgang af tilkaldt arbejdskraft. Derfor er det i denne forbindelse vigtigt med en omhyggelig udformning af nærværende lovforslag om Ilisimatusarfik. Vi har derfor i landsstyremedlemmets forelæggelse konstateret, at man har prioriteret sådan en fremgangsmåde.
Inuit Ataqatigiit lægger stor vægt på, at vores grønlandske sprog benyttes mere i det offentliges arbejde, samt at de udefra kommende forespørgsler behandles af folk man kan kommunikere med.
Udfra det faktum, at de universitetsstuderende senere hen overtager de højere stillinger, skal vi herved kræve, at man ved studietidens afslutning skal være i stand til at benytte det grønlandske sprog fejlfrit, også selvom man ved studietidens begyndelse ikke er blevet afkrævet tilfredsstillende grønlandske kundskaber. Sagt på en anden måde, hvis man ikke har opfyldt nogle tilfredsstillende kvalifikationskrav til grønlandsk under studietiden, må man indstille sig på at få grønlandsk undervisning. Vi har i Inuit Ataqatigiit nemlig den indstilling at gør man ikke det, så vil man ikke så godt kunne rette op på de sprogmæssige vanskeligheder, hverken i de offentlige eller i andre virksomheder.
I den forbindelse vil vi spørge landsstyremedlemmet for Undervisning: Hvilken behandling har man givet det forslag, der angik adgangskrav til, og klare retningslinier for, de studerende på Ilisimatusarfik, som landsstyret fremsatte i forbindelse med loven fra 1989?
Fra Inuit Ataqatigiit's side vil vi gerne spørge om Ilisimatusarfik har forbindelse med andre forskningscentre som naturinstituttet, og om der findes planer i den henseende? Vi mener nemlig, at disse to centre ikke kan undgå at samarbejde fremover. Vi har konstateret, at de studerendes forening i Ilisimatusarfik har gjort indsigelse, bl.a. som følge af, at den ikke er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. I den forbindelse skal vi udtrykke vort håb om, at man ved henvisningen af lovforslaget til viderebehandling i Kultur- og Undervisningsudvalget, også indhenter de studerendes synspunkter, d.v.s. at de overfor udvalget får mulighed for at fremkomme med deres mening. De studerende har ved deres skrivelse angivet, at høringsrunden pågik under sommerperioden, og da de studerende rejser væk om sommeren, har de slet ikke kunnet tage stilling til lovforslaget på tilfredsstillende vis.
Med disse bemærkninger ønsker vi de studerende og de kommende studerende i Ilisimatusarfik gode resultater, da vi har et stærkt behov for dem i samfundet. Vi skal henvise lovforslaget til Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke inden dens 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat
Akulliit Partiiat har med stor interesse læst forslaget til en ny landstingslov om Ilisimatusarfik. Landstingsloven er vigtig, for den sætter rammerne for, hvilke forhold vores unge skal oplæres under, for at blive lidt klogere og lidt dygtigere, end vi selv er i dag.
Der har flere gange været uroligheder på Ilisimatusarfik, sidst i foråret 1994, hvor urolighederne gav sig udslag i fyringen af 2 medarbejdere ved Institut for administration. Det afstedkom en yderst ubehagelig situation for det pågældende institut, samt for de studerende. På baggrund heraf blev der så nedsat en arbejdsgruppe, og resultatet af det videre arbejde er det, vi nu præsenteres for.
Det vigtigste nye i forslaget til landstingslov er for os at se, at der nu ansættes en sekretariatschef, der står for al administration, herunder budgetudarbejdelsen, hvilket er en af de væsentligste mangler i den nuværende struktur.
Ellers er der tale om en klarere kompetenceafgrænsning end den nuværende, i enkelte bestemmelser dog grænsende til en totalitær struktur. Det er her §15 jeg tænker på. Det virker forkert, at en uafhængig forsknings- og undervisningsinstitution skal have en sådan bestemmelse. Vi vil derfor bede om nærmere præcisering af, hvad det er for opgaver, der kan pålægges de videnskabelige medarbejdere.
Bortset fra disse enkelte bemærkninger kan vi i Akulliit Pariiat gå ind for forslaget til landstingslov om Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik), og at den så henvises til udvalgsarbejdet, inden den bliver 2.-behandlet her i Landstinget.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er fra Kandidatforbundet i princippet enig i forslaget om landstingsloven. Fordi Landsstyret er gået ind for arbejdsgruppens anbefalinger og styregruppens indstillinger, og endvidere fordi jeg regner med, at resten af styregruppens anbefalinger vil blive indgående drøftet i Kultur- og Undervisningsudvalget, og grundigt vurderet.
I de nordiske lande sker der i de fleste tilfælde udpegelse af rektor gennem valg, og her i landet er denne arbejdsform allerede praktiseret. Derfor er det meget vigtigt, at understrege, at rektors virke i sit embede på ingen måde skal være underlagt Grønlands Hjemmestyre.
En større mulighed for samarbejde med andre universiteter fra lærernes og de universitetsstuderendes side gennem udviklingsaftaler, og dermed en forøget bredde af studiemulighederne og dermed en øget mulighed for større ligestilling med andre landes universiteter, bør tilstræbes. Men i ordningen bør de danske universiteter ikke have fortrinsret, men universiteterne i Canada, Amerika, Island og Færøerne bør have en lige så vigtig stilling.
Det er også nødvendigt at der skal oprettes en præsteuddannelse fra 1997.
Jeg er glad for, at lovforslaget, inden sin forelæggelse, har været til høring hos de enkelte berørte instanser, da dette er rimeligt og vigtigt, og da det er vigtigt at få klarhed over, hvilke erfaringer og bud de berørte instanser har herom, når man skal udarbejde en for alle parter tilfredsstillende og funktionsdygtig lov. Men de studerende har gennem deres sammenslutning "INUK" i brev af 2. oktober 1996 anført den manglende høring, samt den alt for korte tidsfrist til besvarelse, da det endelig skete, ligesom de klagede over, at høringen skete under ferien. Derfor er det nødvendigt at få undersøgt og vurderet de studerendes krav om at få ændringer i §8, stk. 4.
Nogle af høringparterne har indgivet kritik eller stillet forslag. Men med hensyn hertil, har man fra Landsstyrets side ikke i alle tilfælde taget hensyn til den fremkomne kritik og forslag. Da lovforslaget imidlertid på flere punkter indeholder nyordninger, skal jeg henstille til, at lovforslaget inden 2. behandlingen går til grundig drøftelse i Kultur- og Undervisningsudvalget sammen med de afgivne besvarelser ved høringsrunden.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Det er meget betryggende at samtlige indlæg går ind for en nyordning som foreslået. Jeg mener, at Ilisimatusarfik har behov for at have trygge rammer i sit arbejde og det er allerede mærkbart i dag.
Ud fra de udtalelser, der er faldet, vil jeg komme med nogle redegørelser og bl.a. også forsøge at besvare spørgsmål.
Jeg er glad for at Siumuts ordfører bl.a. var inde på at man er tilfreds med at præsteuddannelsen starter fra 1997. Det er på sin plads at erindre om dette forhold, fordi vi har et lovgrundlag for præsteuddannelser i dag, men gennem de sidste seks år har der ikke været en eneste, som har tilmeldt sig.
Med hensyn til det kommende Institut for Teologi er det mærkbart, at der er flere unge, der er interesserede heri. Gennem den nye ordning her er der nok ingen tvivl om, at den vil være mere vellykket i forhold til den foregående ordning.
Det næste jeg gerne vil nævne som noget vigtigt, hvis jeg skal prioritere mine ønsker: Vi er i gang med at diskutere styrelsesloven, som nu er ved at være på plads, men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at det er rigtigt, at Ilisimatusarfiks fysiske rammer er meget begrænsede. Det næste ønske i de kommende år er uden tvivl, at man løser problemerne med de begrænsede fysiske rammer. I dag er der allerede for lidt plads og jeg er glad for at Siumuts ordfører bemærkede dette.
Det blev også klart nævnt, hvem der skal være medlemmer i Universitetsrådet. Jeg takker for at Siumuts ordfører har nævnt dem.
Arbejdet har pågået meget grundigt fra arbejdsgruppens side. De enkelte sager er blevet grundigt behandlet. Arbejdsgruppen har haft tunge opgaver. Alle forskellige instanser er blevet hørt. Tiden kan have været knap, bl.a. har vi fået en klage fra "INUK", men som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, så mener jeg, at det er på sin plads at give dem lejlighed til at fremkomme med baggrunden for deres klage. Men sagen er blevet bearbejdet grundigt og man har brugt masser af tid, og vi har ikke bare kunnet stoppe op midt om sommeren, arbejdet skulle jo fortsætte. Kultur- og Undervisningsudvalget kan jo, hvis de finder det nødvendigt, indkalde dem for at høre hvad de ønsker at klage over, ud over den for korte tidsfrist. De har ellers foreslået, at de disciplinære sanktionsmuligheder overfor de studerende, som rektor ifølge lovforslaget vil få, ikke burde være med. Men vi har ment, at de burde indgå. Jeg mener at vi bør støtte dette, fordi det er et skridt i positiv retning.
Atassuts ordførers udtalelser er klare. Det er rigtigt, at det er en ny ordning at landsstyret kan foranledige nyvalg af rektor, men vi er overbevist om, at det kun i meget sjældne tilfælde vil kunne ske. Men man har set taget højde for at en sådan situation. Jeg forstår, at Atassuts ordfører går ind for dette forslag og det takker jeg for.
Det næste spørgsmål er, hvorfor prorektor skal vælges hvert år. Universitetet har flere forskellige institutter. Det vi har ønsket er, at prorektorerne, som jo er ansat i et enkelt af Ilisimatusarfiks institutter, ikke skal have mulighed for at forsøge at forfordele Ilisimatusarfik´s øvrige institutter. Det har vi ønsket at hindre ved at der skal vælges prorektor hvert år, således at man har mulighed for at vurdere fra år til år, hvordan arbejdet som prorektor er pågået.
Atassuts ordfører sagde ret kraftigt, men rigtigt, at det vi diskuterer er styrelsesloven. Men Atassuts ordfører påpegede også klart spørgsmålet omkring læreanstalternes lukkethed: I løbet af foråret og sommeren har jeg indviet forskellige nye uddannelsessteder, hvor jeg har haft lejlighed til at snakke med kommunalbestyrelserne. Der hører jeg jo tit, at det bør være Hjemmestyret, der må tage ansvar for uddannelsesstedernes ansigt udadtil. Men det er jo ikke tilfældet: For det må være sådan, at dé pågældende kommuner, som nyder godt af disse uddannelsessteder, også selv bør vise udadtil, at de har de og de uddannelsessteder. Tag f.eks. Søfartsskolen i Paamiut: Paamiut må selv markere, at Paamiut er det sted, hvor søfartsuddannelserne findes. Og Det Socialpædagogiske Seminarium er lige indviet i Ilulissat, så derfor må Ilulissat også markere udadtil ved at de har sådan et uddannelsessted.
Der påpeges også fra Atassuts side, er at der bør være mere åbenhed på uddannelsesstederne. Som en sidebemærkning blev det nævnt at seminariet, gymnasiet og andre institutioner bør være mere åbne. Jeg mener det er helt på sin plads at opfordre uddannelsesstederne til at være mere åbne udadtil.
Jeg skal lige til Inuit Ataqatigiits ordfører gøre gældende, at spørgsmålet om man skal være grønlandsktalende, som sådan ikke har noget med styrelsesloven at gøre; men vi finder det i dag selvfølgelig meget vigtigt med vort sprogs placering. I dag er det et krav at karakteren 8 skal være opnået i faget grønlandsk, hvis man vil starte i GU. Altså er der allerede et krav om, at man skal prioritere vores sprog. Men i dag drøfter vi som sagt selve styrelsesloven.
Og med hensyn til det andet spørgsmål omkring Naturinstituttet: Selvfølgelig påregner vi, at der etableres et fagligt samarbejde på forskellige områder. Men vi skal lige huske på, at Naturinstituttet i sig selv ikke er et universitet. Men gennem indgåelse af forskellige aftaler kan de jo etablere et samarbejde. Jeg mener, at man bør være åben overfor et sådant samarbejde, og at det ville være meget positivt, hvis det skete.
Med hensyn til kritikken fra de uddannelsessøgende: Den har jeg tidligere kommenteret, og den vil jeg ikke vende tilbage til.
Jeg takker for Akulliit Partiiats ordførers støtte til lovforslaget. De forskellige spørgsmål som blev rejst, bl.a. spørgsmålet omkring hvilke opgaver de forskellige forskere kan have, mener jeg imidlertid ligger uden for det dagsordenspunkt, vi behandler. Det vi diskuterer her, er udformningen af Ilisimatusarfik´s styrelseslov, og at den vil resultere i en mere smidig ordning. Men jeg mener, at man gennem de organer, som styrelsesloven indeholder, ad den vej kan få gennemgået forskellige forhold. Og Ilisimatusarfik har jo også til opgave at udgive årsrapporter, hvori beskrives, hvad der bliver behandlet i løbet af året. En sådan årsrapport bør beskrive forskningen i Grønland og Ilisimatusarfiks øvrige virke.
Med hensyn til Kandidatforbundets udtalelser angående støtte til studenterforeningen INUK´s udtalelser, har jeg tidligere kommenteret disse udtalelser. Med hensyn til den kommende præsteuddannelse, venter vi alle med spænding på at høre, hvor stor interesse der vil være for at søge uddannelsen. Jeg er overbevist om, at den grønlandske menighed også vil følge med i, hvordan det vil gå med dette forhold.
Til slut vil jeg på vegne af Landsstyret takke den nedsatte arbejdsgruppe, som har haft en tung og stor opgave med udarbejdelsen af dette lovforslag. De fremkomne indstillinger og henstillinger viser, at arbejdsgruppen har arbejdet utrættelig for at nå det bedste resultat for vores land.
Når jeg fremkommer med disse positive ord, er det fordi jeg kan se, at samtlige partier går ind for de henstillinger og indstillinger, der foreligger i lovforslaget.. Jeg mener at vi bør takke arbejdsgruppen for det gode og positive arbejde, samt takke for at de øverste politiske myndigheder også går ind for de foreliggende indstillinger og henstillinger. Selvfølgelig træder loven først i kraft efter 3. behandlingen, men der kan jo allerede nu konstateres bred opbakning til lovforslaget. Tak til arbejdsgruppen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Også jeg siger tak. Hvad angår de meget små fysiske rammer: Vi har også været inde i denne problematik gennem behandlingen af Finanslovsforslaget for 1997. Vi vil herfra gerne tilkendegive, at vi gerne vil samarbejde omkring at finde løsninger på de meget trange pladsforhold Ilisimatusarfik har.
Fordi hvad nytter det, at vi har en forskningsinstitution vi stiller store krav til, og vi så på den anden side giver dem så dårlige fysiske rammer til disse aktiviteter. Det passer ikke sammen. Og ser man ud i fremtiden, så kan vi ikke forestille os, at Ilisimatusarfiks aktiviteter fremover bliver mindre, snarere tværtimod. Og man må også have for øje de videregående uddannelser, som stadig må tages i Danmark, selvom vi har et behov for at hjemtage disse uddannelser til Grønland. Eksempelvis kan man nævne juristuddannelsen. Hvis man vil gøre disse uddannelser attraktive, må man også gøre forholdene for de studerende attraktive. Også med hensyn til f.eks. Undervisningsmaterialer, d.v.s. edb-maskiner, og internetsadgang. Efter det oplyste findes der kun een edb-maskine til rådighed for de studerende.
Når vi påtænker at gøre brugen af internet mere udbredt blandt de studerende, så må man også overveje måder man eventuelt kan gøre adgangen til internettet billigere for de studerende..
Otto Steenholdt, Atassut.
Først vil jeg takke for landsstyremedlemmets forklaring på, hvorfor det er hensigtsmæssigt med et årligt valg til Prorektor-posten. Vi har lyttet til ordførerne fra IA, Kandidatforbundet og andre. Og ligeledes er der, som ved ethvert lovgivningsarbejde, indkommet en masse høringssvar. Efterfølgende er der kommet nogle grupper som siger: ”Hvorfor er vi ikke blevet hørt?” Hertil må siges, at uanset hvilken lovgivning man udarbejder, så bør sådanne grupper selv have pligt til at gennemlæse disse forslag, for så eventuelt efterfølgende at sende en delegation, således at de kan få en dialog med Landsstyremedlemmet.
I dag er det omvendt, fordi når vi skal udarbejde en lov her, så sender vi repræsentanter til forskellige organisationer eller des lignende. Men det bør være på den anden måde, således at de interesse-organisationer, som bliver pårørt af forskellig ny lovgivning, selv sender repræsentanter til Hjemmestyret, således at de får mulighed til at komme med deres tilkendegivelser.
Men med hensyn til min mening om institutionens lukkethed, skal det ikke forstås på den måde, at politikerne skal gå derned og holde taler. Jeg mener derimod, at det er institutionen som sådan, der skal være mere åben overfor samfundet; det er ikke bare et spørgsmål om at holde taler.
Her i løbet af vor debat har vi allerede brugt to nye forkortelser, nemlig DKIK og KIK. Man skulle gå helt væk fra disse forkortelser. Hvorfor bruger vi ikke de rigtigt navne, jeg er blevet træt af alle de forkortelser. Det kan være at vi kan få en forklaring på disse forkortelser her i salen, men hvad så med alle tilhørerne?
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
De forskellige rejste spørgsmål skal nok blive behandlet godt i udvalget, og det er helt klart at vi får et godt resultat ud af det For som landsstyremedlemmet allerede har været inde på, har de været behandlet grundigt, og behandlingen skal nok blive grundig i udvalget.
Med hensyn til at universitet får mulighed til selv at vælge en rektor og selv igangsætte nogle forskningsopgaver: Det er disse ting som vi skal have den bedste løsning på.
Og med hensyn til dagsordenspunktet her og høringspunkterne: Som Siumuts ordfører også var inde på, vil studenterforeningen fra Ilisimatusarfik også blive hørt i udvalget. Men den må nævnes, at spørgsmålet har været behandlet mindst et år.
Og hvad angår Otto Steenholdts bemærkninger, er man tilbøjelig til at være enig med ham. De studerende har jo selv en fagforening, KIK, hvor lovforslaget har været til høring. Mange af os har jo selv været studenter engang og siddet i studenterråd, osv. Når der dengang blev foretaget høringer, plejede vi altid at være meget hurtige og interesserede.
Et universitetsstudium er et studium som voksne mennesker selv vælger, således at man kan opnå f.eks. stilling i det offentlige, og det kræver også stor ekspertviden således at disse uddannelser må have baggrund i ens egen interesse. Desuden må man også huske på, at sådan højere studier er internationale studier, hvor man får brug for anvendelse af mange andre sprog.
Det kan vi se på Islands Universitet, hvor det ikke er nok at anvende det islandske sprog i studierne: De studerende må også kunne anvende engelsk, tysk og andre fremmede sprog. Og det gælder også for Grønland. Derfor bør man også have øgede sprogmuligheder herfor og ikke gøre dem mindre.
Tilsidst vil jeg blot nævne, at da vi i sin tid her i Landstinget etablerede Ilisimatusarfik, så var formålet, som Siumuts ordfører også sagde før, at vi skal kunne tilbyde nogle akademiske uddannelser, som mindst kan måle sig med eventuel udefra kommende personers uddannelser.
Det er korrekt, at der er pladsmangel på Ilisimatusarfik, og der er i debatten fremkommet løsningsmuligheder, som f.eks. et nært og formaliseret samarbejde med Naturinstituttet. Og det er da også en mulighed. For uanset hvad der er blevet nævnt m.h.t. rektors stilling, manglende plads til studerende med videre, så må universitetets faciliteter plus de tilhørende tekniske hjælpemidler gøres til genstand for en nøjere drøftelse.
Men for at vende tilbage til sagen, vi skal nu færdiggøre det igangværende arbejde, og høringsparterne skal høres, men de skal ikke forhale sagen i det videre arbejde.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Hvad angår de studerendes henvendelse til de politiske partier, så er det jo vor opgave at viderebringe sådanne. Vi skal jo også bruge talerstolen for at viderebringe de budskaber, som kommer udefra samfundet. Det er derfor jeg har gjort det. Tak.
Mødeleder:
Og således er behandlingen af punkt 40, forslag til Landstingslov om Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) færdig og forslaget skal viderebehandle i udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke inden det bliver 2. behandlet.
Og vi går over til punkt 53, forslag til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug.