|
Dagsordenens punkt 40-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, formand for kultur- og undervisningsudvalget.
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har drøftet det af landsstyret fremsatte forslag til landstingslov om Grønlands Universitet.
Jeg skal bemærke at udvalget under sit møde har givet såvel rektoren, Claus Andreassen, som repræsentanter for de studerende ved Ilisimatusarfik mulighed for at fremføre deres synspunkter vedrørende det omhandlede forslag.
Rektor anførte over for udvalget, at Ilisimatusarfik kan støtte forslaget i sin helhed. Han tilføjede, at det nu foreliggende forslag er resultatet af mange grundige drøftelser, og at det for at nå til dette resultat også havde været nødvendigt med en tilnærmelse af de involveredes synspunkter.
Udvalget anmodede på baggrund af de under 1. behandlingen rejste spørgsmål om at få rektors kommentarer hertil:
På udvalgets forespørgsel oplyste rektor, at baggrunden for, at prorektor alene vælges for et år er, at det kan være en stor belastning for et institut, såfremt både rektor og prorektor er tilknyttet det samme institut, især hvis valgperioden for begge er længerevarende. Herudover giver den 1-årige valgperiode mulighed for, at prorektorfunktionen på skift kan varetages af videnskabelige medarbejdere fra forskellige institutter, hvilket forbedrer samarbejdsmulighederne på universitetet og direkte modvirker interne blokdannelser. Særligt på en lille institution er et godt samarbejde og en rimelig fordeling af opgaverne af største vigtighed.
På udvalgets forespørgsel oplyste rektor videre, hvilke lærerudvekslingsaftaler, der er indgået. Han oplyste, at Ilisimatusarfik har for få ressourcer til at kunne opretholde en fuld lærerstab. Derfor gøres der brug af en lærerudvekslingsaftale indgået med Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet betaler således for, at undervisere fra Danmark kan komme op og undervise på Ilisimatusarfik og samtidig for, at undervisere herfra kan give gæsteundervisning i Danmark. Denne udvekslingsaftale er netop blevet fornyet, og Undervisningsministeriet giver således de næste 5 år 650.000 kr. om året til formålet. Lærerudvekslingsaftalen er en nødvendighed og samtidig er det en stor gevinst for de studerende, at der også kommer gæsteundervisere udefra.
Udvalget forespurgte endvidere rektor, om der er et formaliseret samarbejde med Naturinstituttet.
Rektor kunne hertil oplyse, at der ikke er et formaliseret samarbejde, men at Ilisimatusarfik gerne ser et sådant samarbejde etableret, også rent fysisk. Hvis Ilisimatusarfik således skal udvides vil det være en oplagt idé, at der etableres lokaler i forbindelse med Naturinstituttets nye bygning.
Udvalget forespurgte endelig rektor, om han kunne redegøre for situationen med hensyn til Ilisimatusarfiks fysiske rammer. Rektor oplyste herom, at der er alt for lidt plads, navnlig til de studerende, i Ilisimatusarfiks nuværende lokaler. Alle lærere har ganske vist et kontor, og der er også et administrationskontor, men eleverne har ikke plads på universitetet til at fordybe sig i deres studier. Der er således i biblioteket kun 4 stole, og der er i øjeblikket ca. 90 studerende. Når teologisk institut genetableres næste år vil der efter rektors vurdering simpelthen ikke være den fornødne plads, og gældende brandvedtægter vil ikke kunne overholdes. Som en kortsigtet løsning pegede rektor på muligheden for at leje et hus i nærheden af universitetet, men på langt sigt vil der være behov for nybyggeri. Rektor anførte afslutningsvis, at de dårlige pladsforhold kan være medvirkende til unødvendig studietidsforlængelse for de studerende.
Herefter fik repræsentanter fra Ilisimatusarfik´s studenterforening ”INUK” fortræde for udvalget:
INUK´s repræsentant anmodede om, at bestemmelsen i § 8, stk. 4, (vedrørende rektors forpligtelse til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende), enten ændres således at regelfastsættelseskompetencen henlægges til Universitetsrådet, eller fjernes fra forslaget.
INUK´s repræsentant påpegede endvidere, at det i bemærkningerne til forslaget bør præciseres, at Ilisimatusarfik også skal bestræbe sig på at samarbejde med andre universiteter end de danske, - således også amerikanske, canadiske, islandske, færøske osv.
Sluttelig påpegede INUK´s repræsentant den manglende inddragelse af foreningen under lovforslagets høringsrunde.
Direktoratet har vedrørende § 8, stk. 4 oplyst, at rektor som leder af universitetet også ville kunne ikende de studerende nødvendige disciplinære foranstaltninger, selvom der ikke eksisterer formaliserede regler herom. Den nævnte bestemmelse pålægger imidlertid rektor at fastsætte sådanne regler, således at de studerende altid vil have mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke disciplinære foranstaltninger de vil kunne ikendes i bestemte situationer. Direktoratet har i forlængelse heraf oplyst, at der i forslagets § 11, stk. 2 er indsat en bestemmelse, der giver Universitetsrådet ret til at udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for Ilisimatusarfiks organisation og virksomhed. Det vil således være naturligt, at rektor forelægger sit udkast til regler om disciplinære foranstaltninger til udtalelse for Universitetsrådet.
Med hensyn til Ilisimatusarfiks samarbejde med andre universiteter end de danske redegjorde direktoratet over for udvalget for, at den af sammenslutning påpegede passus i bemærkningerne til forslaget på ingen måde udelukker samarbejde med andre landes universiteter. Den påpegede passus fastslår således alene, at det af hensyn til samarbejdet med de universiteter, som Ilisimatusarfik primært har samarbejde med, er hensigtsmæssigt, at ledelsesregler og faglig struktur ligger så tæt op ad disse universiteters, hvilket navnlig vil være de danske universiteter. Uden en sammenlignelig struktur risikerer man som anført i bemærkningerne, at de studerende kan få problemer med meritoverførsler mellem forskellige universiteter.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits spørgsmål vedrørende sprogkrav har direktoratet oplyst, at det foreliggende forslag alene omhandler styrelsen af Ilisimatusarfik, hvilket sprogkravsspørgsmålet ikke omhandler. Direktoratet oplyste imidlertid til orientering, at Institut for Grønlandsk har et adgangskrav om, at den studerende skal have mindst karakteren 8 i faget grønlandsk på GU for at kunne blive optaget på instituttet.
Med hensyn til spørgsmålet om Ilisimatusarfiks forbindelse med andre forskningscentre, som eksempelvis Naturinstituttet præciserede direktoratet, at Ilisimatusarfik er et universitet medens Naturinstituttet er en sektorforskningsinstitution. Begge har forskningsforpligtelser, men derudover er der ingen lighed de to institutioner imellem.
Ilisimatusarfik har udover lærerudvekslingsaftalerne med de danske universiteter, en samarbejdsaftale med Laval-University i Quebec, som åbner for forskningsmuligheder samt studenter- og lærerudveksling. Endelig er der i direktoratsregi indgået et samarbejdsaftale med universitetet i Fairbanks i Alaska. Denne aftale omhandler i øjeblikket alene fuldtidsstuderende, men direktoratet arbejder på at få den ændret således at den også vil give mulighed for studenterudveksling. Med hensyn til Ilisimatusarfiks pladsproblemer oplyste direktoratet, at der i øjeblikket pågår sonderinger sammen med Ilisimatusarfiks ledelse for at finde egnede lokaler i nærheden af Ilisimatusarfik, således at teologuddannelsen kan opstartes pr. 1. september 1997.
Det oplyses i den forbindelse, at der i finanslovsforslaget for 1997 er taget højde for en merbevilling for Ilisimatusarfik i forbindelse med etablering af institut for teologi inkl. en ombygning i lejede lokaler. Direktoratet oplyste endvidere, at der på længere sigt er behov for flere lokaler, idet der i denne forbindelse bemærkedes, at der må påregnes en fortsat stigning i antallet af studerende ved universitetet. Direktoratet har overfor udvalget desuden forelagt et notat, der detaljeret beskriver begrundelsen for behovet for nybyggeri på lang sigt. Direktoratet påpeger, at der er konstateret en generel stigning i tilgangen til de videregående uddannelser, og at dette udover pladsproblemer på de enkelte læreanstalter, på sigt også vil give problemer med hensyn til. at skaffe tilstrækkelig kollegiekapacitet.
Efter udvalget havde lyttet til de forskellige bemærkninger, skal udvalget bemærke følgende:
Indledningsvis skal udvalget i relation til den af de studerendes sammenslutning INUK rejste kritik vedr. manglende høring bemærke, at udvalget er af den opfattelse, at de studerendes eventuelle bemærkninger rettelig burde være blevet formidlet gennem de studerendes faglige organisationer KIK henholdsvis DKIK, der da også har haft forslag til høring.
Herudover skal udvalget anføre, at de studerende ved Ilisimatusarfik også gennem hele det lovforberedende arbejde har været inddraget gennem deres repræsentation i universitetsrådet, hvorfor udvalget ikke finder, at de studerende er blevet forbigået i forbindelse med udarbejdelsen af det foreliggende forslag. Og i øvrigt har repræsentanter for de studerende haft foretræde for udvalget under betænkningens udarbejdelse.
Med hensyn til. til bestemmelsen i §8 stk. 4 finder udvalget ikke, at den kan give anledning til bekymring fra de studerende side. Tværtimod er det udvalgets opfattelse, at rektors pligt til at regelfastsætte disciplinære foranstaltninger er udtryk for en retssikkerhed overfor de studerende, idet de gennem disse regler på forhånd har mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke disciplinære foranstaltninger, de vil kunne imødese i bestemte situationer.
Hertil kommer at de studerende igennem deres repræsentation i universitetsrådet har mulighed for at kommentere rektors udkast til sådanne regler, idet der under henvisning til forslagets § 11 stk. 2 forudsættes, at rektor forlægger udkastet til udtalelse for universitetsrådet.
Med hensyn til samarbejdsrelationerne til andre landes universiteter skal udvalget udtale, at der med det forelagte forslag og med bemærkningerne hertil, ikke er lagt begrænsninger med hensyn til samarbejdsrelationernes omfang. Med al respekt for Ilisimatusarfiks selvstyre, vil det selvfølgelig være Ilisimatusarfiks ledelse, der selv vurderer hvilke universiteter, der samarbejdes med og i hvilket omfang. Dette er således ikke et politisk anliggende.
Udvalget finder med hensyn til Ilisimatusarfiks samarbejde med Naturinstituttet anledning til at henstille, at der søges etableret et formaliseret forskningsmæssig og almentfaglig samarbejde de to institutioner imellem og tillige overvejes hensigtsmæssigheden af etablering af fælles lokaler.
Udvalget skal på baggrund af de modtagne oplysninger vedrørende Ilisimatusarfiks pladsmæssige problemer henstille, at Landsstyret tager initiativ til , at der snarest muligt forelægges Landstinget et forslag til, hvorledes de meget alvorlige og påtrængende pladsproblemer vil kunne løses, herunder også indkvarteringsproblemerne. Desuden bør der i forslaget indgå overvejelser vedrørende mulighederne for at etablere lokaler i tæt tilknytning til Naturinstitutet. Med disse bemærkninger skal udvalget i øvrigt anbefale, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Følgende er medlemmer af udvalget: Undertegnede; Kristine Raahauge fra Siumut; fra Atassut Siverth K Heilmann og Naamangitsoq Petersen; og fra Inuit Ataqatigiit Maliinannguaq Mølgaard.
Landsstyremedlem
for kultur, uddannelse og kirke Konrad Steenholdt:
Landsstyret har med tilfredshed konstateret at Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg i sin betænkning støtter forslaget i sin helhed og anbefaler at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Udvalget har i sin betænkning afslutningsvist henstillet til Landsstyret, at der tages initiativ til at der snarest muligt forelægges Landstinget et forslag til, hvorledes det meget alvorlige og påtrængende pladsproblemer for Ilisimatusarfik vil kunne løses. Det skal hertil oplyses, at Landsstyret er fuldt ud bekendt med den alvorlige situation og at der derfor også allerede er igangsat arbejde med at finde såvel kortsigtede som langsigtede løsninger på pladsproblemerne. Pladsproblemerne er imidlertid ikke alene et problem for Ilisimatusarfik alene, men også for flere af de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er derfor behov for en helhedsløsning, hvori tanker om lokalefælleskab og Campus-ideen bl.a. vil indgå i overvejelserne.
Landsstyret skal inden forslaget overgår til 3. behandling gøre opmærksom på, at der i forslagets § 5, stk.1 er konstateret en trykfejl i den danske version, idet der ved en fejltagelse er skrevet ”Direktoratet”, hvor der retteligt skulle stå ”rektoratet”. Med denne redaktionelle ændring skal Landsstyret tilslutte sig udvalgets anbefaling om, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.
Kristine Raahauge, Ordfører for Siumut:
Med henvisning til vore bemærkninger til nærværende forslag til landstingslov om Grønlands Universitet under 1.behandlingen af forslaget, tilslutter vi os fra Siumut Landstingets kultur- og uddannelsesudvalgs indstilling om, at forslaget overgår til 3. behandling i sin nuværende form. Fra Siumut er vi glade for, at udvalget i forbindelse med sin behandling af forslaget har haft samråd med elever, dvs. studerende og rektor på Ilisimatusarfik, således at de meget alvorlige og påtrængende pladsproblemer på Ilisimatusarfik kunne afdækkes. Vi støtter fuldt ud udvalgets indstilling til Landsstyret vedr. disse pladsproblemer, og går ind for udvalgets indstilling derom.
Otto Steenholdt, Atassut
Vi skal udtrykke vores glæde over den af udvalget veludarbejdede betænkning vedrørende Grønlands Universitet Ilisimatusarfik: Vi mener i Atassut at udvalget har haft en grundig drøftelse både med rektor og repræsentanterne fra INUK. Vi skal fra Atassut ligeledes udtrykke vor tilfredshed med forelæggelsen af lovforslaget fra Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke herunder behandlingen af partiernes udtalelser. Samt med, at man har haft informative møder med fagrepræsentanter, hvor spørgsmål og oplysninger blev udvekslet.
Problemet med den store pladsmangel i Ilisimatusarfik kan umiddelbart ikke løses, men vi skal takke for at man med begge parters forståelse er nået frem til at påpege forskellige løsningsmuligheder. Man skal naturligvis så vidt muligt undgå at den enkelte studerende er unødigt længe om at færdiggøre studiet, på grund af pladsmanglen på Ilisimatusarfik. Vi skal sige tak for, at det i besvarelsen er understreget, at muligheden er åben for ubegrænset udveksling af studerende med andre universiteter. Man skal naturligvis i den forbindelse understrege, at man udover de udenlandske universiteter ikke skal gå udenom de danske universiteter og at de studerendes udvekslingsophold i udlandet skal ske med accept fra lærerkollegiet.
Hvis vi i Atassut skal kommentere rektors kompetence til at regelfastsætte disciplinære foranstaltninger vil vi sige, at administrationen på Ilisimatusarfik er omfattet af loven, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at sanktionerne findes på tryk, for at undgå eventuelle stridigheder derom. behandling. - Atassut går ind for lovforslagets 3. behandling.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Ilisimatusarfik er den højeste læreanstalt i Grønland, hvorfor en seriøs behandling af dette lovforslag er nødvendig.Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for at vores indstilling om at indlede et møde med de studerendes forening INUK blev vel modtaget og gennemført. Ligeledes glæder det os, at man i den forbindelse har forhørt sig hos rektoren i Ilisimatusarfik. Antallet af de studerende på Ilisimatusarfik har heldigvis været stigende siden dets start, men dette har samtidig skabt pladsmangel. For hurtigt at kunne løse dette problem ønsker vi i Inuit Ataqatigiit i lighed med udvalget, at Landsstyret snarest kommer med et løsningsforslag.
Vi kan ikke gå ind for, at der foretages begrænsninger for de grønlandske videregående studerende, der ønsker at studere udenfor Grønland. Det glæder ligeledes Inuit Ataqatigiit at vores opfordring til at indgå et samarbejde med Naturinstitutet er vel modtaget. Herigennem vil man nemlig kunne indgå et samarbejde ikke alene hvad de fysiske rammer angår, men kan også samarbejde fagligt. I forbindelse med udarbejdelse af denne landstingslov om Ilisimatusarfik kan vi se, at man ikke kommer med forslag om anderledes styring af Ilisimatusarfik, end hvad er gældende for andre landes universiteter. Ligeledes har man indføjet i lovforslaget, at universitetsrådet, hvor de studerende også er repræsenteret, forinden generelle bestemmelser for de studerende træder i funktion, skal høres. Således har man også taget hensyn til de studerendes medindflydelse; dette er Inuit Ataqatigiit ligeledes tilfreds med.
De studerende i Ilisimatusarfik har ligeledes beklaget sig over den alt for store indflydelse som de danske universiteter har i samarbejde med de udenlandske universiteter. Heri er Inuit Ataqatigiit enig, idet vi mener at de grønlandske studerende bør have større mulighed for at studere i andre lande, end det er tilfældet i dag. Imidlertid fik vi i den forbindelse også orientering om, at samarbejdet med de danske universiteter primært har relation til styring og lærerudveksling, ligesom muligheden for at studere i Amerika, Island, Alaska og andre lande i øvrigt, ikke er udelukket. Inuit Ataqatigiit vil således indstille, at der ikke begrænses for adgangen for at studere i universiteter udenfor Danmark.
Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for at lovforslaget går videre til 3.behandling i sin nuværende form, med ønsket om gode resultater for de studerende i Ilisimatusarfik.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat
Akulliit Partiat henviser til bemærkningerne under 1.behandlingen og finder det væsentligt, at rektor overfor udvalget har anført, at Ilisimatusarfik kan støtte forslaget i sin helhed. Vi erfarer, at Ilisimatusarfik gerne ser et samarbejde med Naturinstituttet, hvad vi synes er en god og fornuftig tanke og er sikre på, at det på længere sigt vil give positive resultater. Med hensyn til pladsforholdene mener vi, at et nybyggeri vil være uundgåeligt. Vi må jo ikke desavouere rektoren bemærkning om, at de dårlige pladsforhold kan være medvirkende til unødvendig studieforlængelse for de studerende. Akulliit Partiat mener, at dette argument vil være svært at slå sig uden om og er derfor glad for at der i finanslovsforslaget for 1997 er taget højde for dette forhold.
Akulliit Partiiat støtter fuldt ud, at Ilisimatusarfik også skal bestræbe sig på at samarbejde med andre universiteter end de danske, således også amerikanske, canadiske, islandske, færøske ligesom andre lande kan være på tale. Det falder sammen med Akulliit Partiiat´s tanke om, at vore unge i fremtiden må kunne konkurrere med andre landes unge.
Akulliit Partiiat mener også, at det kun vil være på sin plads, at rektor forelægger sit udkast til regler om disciplinære foranstaltninger til udtalelser for Universitetsrådet.
Slutteligt ønsker vi Ilisimatusarfik, der har så stor betydning for vor fremtid, ikke mindst for Grønlands ansigt udadtil, alt godt fremover.
I det vi går ind for udvalgets bemærkninger til de forskellige forhold, skal vi med henvisning til enigheden i Landstinget under 1. behandlingen anbefale, at forslaget går videre til 3. behandlingen i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg skal henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen og udtrykke min glæde over, at Kultur- og Undervisningsudvalget i sit fortsatte arbejde har indhentet udtalelser til sagen fra rektor for Ilisimatusarfik samt fra en repræsentant fra de studerendes fællesråd. Og derfor vil jeg fra Kandidatforbundet fuldt ud støtte at sagen går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.
Selvfølgelig er min støtte ikke bare givet for at ville støtte en bestemt gruppe. Men det er absolut værd at støtte tiltag, som giver mulighed for, at Ilisimatusarfik kan samarbejde med andre landes universiteter. Et samarbejde, som er baseret på den frie meningsudveksling samt uvildighed, og som ikke skal være politisk dikteret. Og det er også værd at støtte tiltaget med at genetablere, og give plads til en præsteuddannelse på Ilisimatusarfik. Dette har været udslagsgivende for min holdning.
Derfor skal jeg støtte at forslaget går til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Og I skal lige huske på, at vi skal have en afstemning efterfølgende. Men jeg har bemærket, at samtlige partiordførere i fuld enighed indstiller, at man ikke sætter spørgsmålstegn ved at udvalgets betænkning går videre til 3. behandling, i sin foreliggende form. Og det er netop derfor, at jeg gerne vil sige et par ord:
Forberedelsen til dette lovforslag har været meget omfattende, der er blevet sagt mange ord og man har selvfølgelig ikke altid været enige under selve forløbet. Men nu kan I se resultatet. Et velbearbejdet forslag og det er så gennemarbejdet, at et enigt Landsstyre kan gå ind for den foreliggende betænkning fra Kultur- og Undervisningsudvalget, som jo også har brugt meget lang tid og har indkaldt en masse mennesker til høring, for at belyse alle forhold.
Og jeg vil derfor også benytte lejligheden til at takke udvalget og det samme gælder for punkt 39 (socialrådgiveruddannelsen), hvorefter lovforslaget går til 3. behandling i sin foreliggende form.
Det fremlagte betænkning er så god, at den ikke behøver at gå tilbage til udvalgsbehandling igen, men blot gå videre til 3. behandling i sin foreliggende form. Jeg takker også for, at samtlige partier støtter forslaget Og til slut skal vi blot tilføje, at netop i disse dage vil mit direktoret afsende et brev til de videregående uddannelsessteder i Nuuk, med opfordring til at begynde at drøfte pladsproblemet, med henblik på at kunne opstille løsningsforslag. Og jeg takker igen for den store enighed der har været her. Vi glæder os til at gå videre med arbejdet.
Otto Steenholdt, Atassut:
Under vores ordførerindlæg var vi inde på, at uanset om man har samarbejde med udenlandske universiteter eller ej, så kan man ikke komme uden om de danske universiteter. Årsagen til dette er, at man netop i Danmark er begyndt at få problemer med danske udenlandsstuderende, som vender tilbage til Danmark og så opdager at de ikke altid kan bruge deres uddannelse i Danmark. Uddannelse har vi brug for her i Grønland, men vi skal altid sikre os , at vore udlandsstuderende kan bruge deres udenlandske uddannelser, når de returnerer til Grønland. Jeg vil således blot minde om, at der har været sådanne problemer i Danmark.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg siger tak for, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse har takket udvalget og dets medlemmer for arbejdet med betænkningen. Det er korrekt, at vi har været meget omhyggelige med dette udvalgsarbejde og vi har også med glæde kunne afgive vores betænkning.
Hvad angår arbejdet på universitetet, har man også peget på, at der på Ilisimatusarfik skal være frihed til at kunne udføre sit arbejde uden at være politisk bundet. Og som tilfældet med andre universiteter, skal lærerne og de studerende selv styre deres universitet, i lighed med alle andre universiteter rundt omkring i verden. For universiteter overalt i Europa gælder jo den selvstændige styring, hvor institutionen gennem et Universitetsråd selv fastlægger deres egne mål; og det er også grundlaget for dette lovforslag, som der er enighed om hér i landstinget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg mener at det er værd at bemærke, at Kultur- og uddannelsesudvalget har lavet et fint stykke arbejde, ikke kun i kraft af denne betænkning her men også fordi udvalget har hørt alle de relevante instanser. Således at man har opnået den enighed blandt Landstinget, der skal til. Derfor vil det også være ønskeligt, at denne fremgangsmåde også bliver brugt af de andre Landstingsudvalg således, at man foretager en høring af berørte instanser. Man kan jo ikke foretage en høring af alle interesserede, men flest mulige bør man høre, for at opnå de bedste resultater.
Mødeleder:
Og dermed er punkt 40 nemlig, forslag om landstingslov om Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) færdig i sin 2. behandling og de, der går ind for at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig.
27, og det er så samtlige tilstedeværende, der går ind for forslaget.
Punktet sluttet.