|
Dagsordenens punkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Landsstyret skal hermed overfor Landsstyret foreligge en redegørelse vedrørende arbejdsmarkedet med speciel fokus på de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Redegørelsen gennemgår Hjemmestyrets lovgivning indenfor arbejdsmarkedsområdet, herunder beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ungdomstjenesten samt arbejdsformidling og erhvervsvejledning.
Redegørelsen konkludere, at Hjemmestyret og kommunerne i dette år har budgetteret med i alt 34 millioner kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beskæftigelsesmæssige resultat er 284 årsværk. Sæsonkorrigeres dette tal skaber mandetimerforordningen i vinterperioden arbejde til 500-600 personer. Sammenlignet med det generelle arbejdsløshedsniveau her i landet er dette tal af substantiel karakter. De 34 millioner skaber derfor beskæftigelse til et meget stort antal mennesker.
Til dette forhold skal bemærkninger:
1) Den aktiverede arbejdskraft er primært ufaglært og mandetimeordningen har dermed en særlig kraftig jobtræningseffekt.
2) For enkelte kommuner er mandetimeforordningen det eneste middel til beskæftigelse af arbejdskraften.
På denne baggrund er det Landsstyrets anbefaling at mandetimeordningen skal fortsætte indtil videre. Landsstyret følger naturligt udviklingen meget nøje, og såfremt det skønnes nødvendigt, at justere reglerne eller praksis så vil dette ske, selvsagt i fuld overensstemmelse med Landstingets ønsker.
Med hensyn til aktiveringsforordningen så benytter 7 kommuner på nuværende tidspunkt sig af forordningen og mellem 150-160 personer er blevet aktiveret i en periode fra 1 til 6 måneder. Der er en række organisatoriske problemer forbundet med denne ordning, og vi vil derfor koncentrere det fremtidige arbejde omkring disse problemer for derigennem, at opnå en mere optimal udnyttelse af aktiveringsforordningen.
Med hensyn til ungdomstjenesten og erhvervsvejledningen vil jeg i den nærmeste fremtid nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal kulegrave hele området. Udvalgets hovedopgave vil være at foretage en præcisering og konkretisering af det lovgivningsmæssige grundlag således, at det reelt afspejler samfundets behov og krav. Tiltaget skal som resultat placerer arbejdsformidlingen og erhvervsvejledningen i en mere central rolle på arbejdsmarkedet og dermed sikre en bedre koordinering mellem udbudet og efterspørgslen af arbejdskraft på såvel det kvalitative som det kvantitative niveau.
I det jeg iøvrigt henviser til det i redegørelsen fremførte, skal jeg med disse bemærkninger overlade redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.
Mikael Petersen, Siumut.
Fra Siumut hilser vi det den forelagte redegørelse velkommen. Det er Siumuts grundholdning, at enhver borger i dette land som er sund og rask, har ansvar for opretholdelse af sin daglige tilværelse, og har derfor krav på at have arbejde.
I følge redegørelsen opgøres det totale antal af arbejdsløse til 1902 personer. Til forskel fra rapporten fra 1995, hvoraf det fremgår, at gennemsnitsantallet var 2243 for 10 år siden. Løbende udmeldinger fra Grønlands statistiske kontor i samarbejde med kommunerne om arbejdsløshedsstatistikken er til stor hjælp, idet det hjælper med til at tage foranstaltninger vedrørende anvendelse af arbejdsstyrken og arbejdsløsheden i hele landet.
Vi er enige med i Landsstyret i, at der er behov for en nedsættelse af et udvalg til kulegravning af hele arbejdsmarkedsområdet, eftersom det er rigtigt at hele arbejdsmarkedslovgivningen trænger til en renovering idag.
Fra Siumut skal vi endvidere kræve, at det påtænkte udvalg udover embedsmænd også bemandes med repræsentanter fra SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening og andre relevante organisationer.
Vi er i Siumut klar over, fuldt ud klar over, at mandetimesystemet er til stor hjælp for kommunerne, og vi er enige i, at Landsstyret fortsætter denne ordning.
Fra Siumut mener vi, at der forefindes for mange mandetimeordninger, hvorfor der er behov for revurdering af hele systemet. I samme forbindelse må man vurdere, i hvilket omfang de bevilligede midler på totalt 34 millioner kr har udmøntet sig i positive resultater. I samme forbindelse skal vi kræve, at Landsstyret forelægger en redegørelse, omkring det af os nævnte forhold senest på efterårssamlingen i 1997.
Fra Siumut er vi glade for, at kunne konstatere i redegørelsen, at ungdomstjenesten bør udbygges yderligere ikke mindst hvad angår lærerkræfterne, samt når det gælder pædagogisk træning af underviserne i ungdomstjenesten.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Vi har fra Atassut meget positivt modtaget redegørelsen, som landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked har forelagt, idet det er af stor betydning, at befolkningen, de private erhvervsdrivende og ikke mindst politikerne i Grønland, at følge disse beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Uden kommentarer til alle områder i landsstyremedlemmets udtalelse, vil vi fremkomme med en udtalelse til de områder, som vi anser for vigtige.
For det første: Vi i Atassut mener absolut, at en fortsat mandetimeordning i Grønland under hensyn til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er helt nødvendigt, idet vi ved, at ordningen med sine forskellige retninger er til megen gavn for de unge arbejdsløse. De unge øger derigennem deres selvstændighed og forskellige erfaringer.
Atassut ønsker genvurdering af mandetimeordningen som beskæftigelsesforanstaltning, idet vi mener, at fordelingen af indkomsten ikke alene burde være grundlæggende, og fordi det er kommunerne selv, der sørger for materialerne ved disse foranstaltninger, og vi i Atassut mener, at det er nødvendigt, at materialet også bliver fordelt.
Vi skal huske på, at vi ikke kan bruge mandetimer som løsning til at skabe en varig beskæftigelse. Vi skal først og fremmest forsøge at skabe varige beskæftigelser, idet vi er vidende om, at vi ikke kan beskæftige alle arbejdsløse alene ved hjælp af mandetimer.
Det er til stor gavn, at enkelte kommuner nu anvender sociale midler til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, og vi ved, at midlerne næppe er tilstrækkelige til at få beskæftiget alle arbejdsløse. SIK´s normale sats resulterer i denne nedgang af antallet af de beskæftigede ved disse foranstaltninger.
Vi skal hermed fra Atassut opfordre Landsstyret til sammen med KANUKOKA og SIK om igen at drøfte den tidligere ordning, idet vi har hårdt brug for hjælpemidler, der er til gavn i kampen mod den stadig stigende arbejdsløshed.
Man kan ikke udelukke Ungdomstjenesten hos kommunerne. Vi ved at ordningen styrker de unges selvstændighed samt ”træning” til arbejde, hvorfor et godt fremtidig samarbejde mellem Hjemmestyret og kommunerne er nødvendigt.
Landsstyremedlemmet har i sit forelæggelsesnotat nævnt, at der nedsættes et embedsmandsudvalg der skal foretage en præcisering og konkretisering af lovgivningsmæssige grundlag vedrørende arbejdsformidlingen, hvilket vi tilslutter os fuldt ud, idet vi i Atassut mener, at rådgivning af f.eks. afhoppere fra STI er yderst vigtigt. Med hensyn til nedsættelsen af dette udvalg skal vi kræve nødvendigheden af KANUKOKA´s repræsentation i udvalget, for derved at udnytte kommunernes erfaringer ved arbejdsformidling.
For at skabe varig beskæftigelse i Grønland, må vi til stadighed finde nye beskæftigelsesmuligheder. Her kan vi komme på, at man som regel ikke diskuterer seriøst om, hvordan bygge- og anlægsinvesteringer kan udnyttes beskæftigelsesmæssigt. Grønland kunne fremstille byggeelementer f.eks. byggeelementer, såsom vinduer, døre o. lign., der i dag importeres som færdigfremstillet.
Udover disse, har man ikke udnyttet de uudtømmelige stenressourcer i Grønland, der i andre lande efter bearbejdning bliver til en meget efterspurgt vare til millioner kroner årligt. Atassut mener, at muligheder af denne art burde blive undersøgt løbende.
Ved forsøget på at skabe varige arbejdspladser, kan vi ikke bruge det offentlige som sikkerhedsnet alene. Vi skal også give de private erhvervsdrivende muligheder for etablering af arbejdspladser, for derved at skabe en større beskæftigelse.
Apropos de varige beskæftigelser: Vi kan ikke komme uden om en velorganiseret erhvervsstøtteordning, så de erhvervsdrivende og kommende stiftere i Grønland klart har overblik over, hvilke muligheder de har ved etablering af arbejdspladser.
Ved vores beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og vores forsøg på at finde nye beskæftigelsesmuligheder, må vi væk fra den nuværende kutyme med flere små og adskilte kontorer. Ressourcerne må samles i eet, således at man kan opnår bedre resultater.
Med disse bemærkninger tager vi i Atassut den interessante redegørelse til efterretning.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
I disse år, hvor arbejdsløsheden er stadig stigende, kan vi ikke undvære penge til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det er netop de midler som opretholder mange familiers økonomi.
Dette år viser, at de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fra Hjemmestyret og kommunen tilsammen udgør 34 millioner kr, og disse har givet beskæftigelse til 500-600 mennesker.
Derfor går Inuit Ataqatigiit stærkt ind for, at sådanne beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fortsættes. Vi vil klart understrege, at selvom Landsstyret højlydt tilkendegiver at arbejdsløsheden er faldende, kan man af redegørelsen tydeligt aflæse en forøgelse af antallet fra 1769 sidste år til 1902 i år.
Det er derfor foruroligende for os, at der ikke foretages noget konkret til, at modvirke den stigende arbejdsløshed, og den fortsat stigende arbejdsløshed. Ydermere må vi huske på, at mange ansatte som følge af omstruktureringen af KNI og manglen på råvarer til Royal Greenland, har været nødt til at arbejde på deltid. Det er heller ikke medtaget i arbejdsløshedsstatistikken.
Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit på det stærkeste påpege, at bevillingerne til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i følge Landsstyrets Finanslovsforslag er reduceret med ca. 5 millioner kr. Hvis dette bliver gennemført vil bevillingerne til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, sammenlagt med kommunale tilskud, blive formindsket med 10 millioner kr. Dette har Inuit Ataqatigiit svært ved at acceptere, ikke mindst af hensyn til de aktuelle forhold hos de store Hjemmestyreejede selskaber.
Derfor vil Inuit Ataqatigiit foreslå, at nogle af 106 millioner kroner som KNI har afdraget hurtigere end beregnet, bliver brugt til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Dette skal ses i lyset af, at reduktionen af bevillingerne til næste år vil betyde, at der inklusive kommunernes andel vil være 3 millioner kroner til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i bygderne.
Hvis man tager den tvungne reduktion i betragtning, og sammenligner den med antallet af årsværk, vil de 10 millioner kroner andrage ca. 90 arbejdspladser. Dette kan vi ikke acceptere fra Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at der udarbejdes en redegørelse vedrørende beskæftigelsesprojekter for unge. Dette skyldes at vi på nuværende tidspunkt ikke har konkret viden om deres situation, og ønsker fortsat debat herom. Hvilket projekter har man fremover ?, hvad skal de beskæftiges med ?, og hvilke planer er der ? Inuit Ataqatigiit mener, at ovennævnte bør behandles mere konkret og samfundsgavnligt end det er tilfældet i dag, således at de unge føler et større selvværd, og kan opbygge større forventninger til fremtiden. Vi har konstateret, at kommunerne prioritere disse projekter, men samtidig benytter kommunerne begrænsede midler hertil. Vi går ind for, at de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fortsætter, men ønsker en klarere redegørelse om opbygningen heraf.
Inuit Ataqatigiit går fuldt ud ind for, at der tages initiativ til kulegravning af arbejdsformidling og erhvervsvejledning. Arbejdsformidling og erhvervsvejledning er omfattende arbejdsområder, som i nogle kommuner varetages af én person alene.
Når arbejdsløsheden er høj er det meget krævende samtidig, at påtage sig erhvervsvejledningsopgaver. Specielt når man i dag har mange daglige påtrængende opgaver, og dermed undlader en langsigtet planlægning.
Der afsættes mandetimer til arbejdspladser for at opretholde permanente arbejdspladser blandt andet med henblik på gradvis reduktion af tilskuddet. Men hvor mange arbejdspladser er hidtil blevet i stand til at klare sig selv ?
Inuit Ataqatigiit mener, at man må tænke i nye baner. Hvor mange systuer og andre arbejdspladser, som er støttet økonomisk gennem beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, er vidende om handel og markedsføring for her igennem, at kunne opretholde sig selv ?
Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit stærkt indstille, at der etableres kurser om handel og markedsføring, for de arbejdspladser der modtager støtte gennem beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Hertil kan man ikke komme uden om SULISA´s rolle. SULISA har nemlig modtaget en stor bevilling herfra, for at skabe nye arbejdspladser. I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit henstille til Landsstyret, at der redegøres for SULISA´s status i dag. Vi finder en evaluering af SULISA´s situation med hensyn til status og tiltag nødvendigt nu, da det er en del af faktorerne i debatten om oprettelse af arbejdspladser og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Med disse bemærkninger, vil vi henvise til vort forslag, og henstille til seriøs behandling af de beskæftigelsesmæssige foranstaltninger.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat tager til efterretning, at der ud fra de budgetterede 34 mill. kr. er 500-600 beskæftigede i vinterperioden.
Akulliit Partiiat synes, at de 34 mill. kr. er givet god ud, idet
1) den aktiverede arbejdskraft primært er ufaglært og mandetimeordningen gerne har en særdeles kraftig jobtræningseffekt.
2) at det for enkelte kommuner er det eneste middel til beskæftigelse af arbejdskraften.
På baggrund af dette støtte Akulliit Partiiat kraftigt Landsstyrets anbefaling om, at mandetimeordningen fortsætter indtil videre.
Hvad angår ungdomstjenesten er vi overordentlige glade for at konstatere, at der påtænkes en styrkelse af vejledningen og uddannelsen, således at der skabes mulighed for, at unge bliver du´s med lederne. De kan hermed etablere kontakt med personen også omkring deres evt. problemer i dagligdagen. Vi synes det er vigtigt, at de unge åbner sig med hensyn til at kunne få råd og dåd fra voksne, de stoler på.
Akulliit Partiiat går ind for nedsættelse af et embedsmandsudvalg, der skal kulegrave hele området.
Med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
Vi vil fra Kandidatforbundet medvirke i arbejdet med at formindske arbejdsløsheden så meget som muligt, og arbejdsløshedsproblemerne i dag, må jo siges, at være store. Derfor støtter jeg en stadig bekæmpelse af og foranstaltninger imod arbejdsløsheden helt og fuldt. Med hensyn til nedsættelse af en arbejdsgruppe er det meget vigtigt, at medlemssammensætningen i arbejdsgruppen fra starten af, ikke alene består af tjenestemænd eller embedsmænd men at udvalget eller gruppen sammensættes med medlemmer fra Sulinermik, Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og andre relevante organer, eksempelvis fra hjemmestyreejede virksomheder.
Vi er jo vidende om, at det er blevet hverdagskost for eksempelvis Royal Greenland, KNI og andre at fyre medarbejdere. Såfremt man for alvor skal bekæmpe arbejdsløsheden, må man have de store virksomheder, der fra dag til dag er vant til at fyre medarbejdere, med. Sådanne fyringer kan ikke accepteres.
Af arbejdsløshedsstatistikken kan ses, at antallet af de arbejdsløse er blevet næsten firedoblet siden hjemmestyrets indførelse, og at arbejdsløshedstallet stadig har været stigende de sidste tre år. Forholdet er meget uheldigt og det må der gøres noget ved.
Derfor må vi snart, såfremt der skal være skabt 7000 nye arbejdspladser år 2005, skabe bedre etableringsmuligheder for private investorer og igangsættere. Såfremt der kan skabes fordele for aktieselskaberne, kan der ikke være noget i vejen for, at der også må være mulighed for at skabe goder for enkeltmandsejede virksomheder. Landskassen har ikke mulighed for at være alene om finansieringen. Det er tillige meget vigtigt, at grønlandsk arbejdskraft har førsteprioritet i jobskabelsen, ligesom uddannelse og uddannelseskurser i større omfang bør varetages af hjemmestyreejede virksomheder.
For at kunne indsluse langt de fleste af de arbejdsløse på arbejdsmarkedet og få dem beskæftiget varigt, hvor de punktligt kan passe deres arbejde, er det nødvendigt med planlægning fra grunden. Endvidere er det meget vigtigt, at få etableret arbejdsløshedskasser, for derigennem at kunne skabe trykkere og bedre vilkår for arbejderne i forbindelse med arbejdsløshedsperioder.
Med henblik på arbejdsløshedens minimering håber jeg, at mine udtalelser også vil blive anvendt i landsstyreområdet for beskæftigelse i forbindelse med bekæmpelsen af arbejdsløsheden.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked.
Jeg takker for indlæggene. Samtlige ordførere har sagt, at de er tilfredse med redegørelsen om mandetimerne. Jeg forstår det derhen, at alle støtter de initiativer der er på området.
Men både Siumut og Atassut peger på, at man bør undersøge mandetimeordningen og genvurdere den. Jeg vil, selvfølgelig i samarbejde med de relevante instanser, arbejde for en genvurdering af ordningen og lave ordningen om. Men mandetimerne skaber, selv under den nuværende ordning, jo beskæftigelse, Det mener jeg, at vi bør være tilfredse med.
Med hensyn til ungdomstjenesten, hvor blandt andet I. A. efterlyste nogle forhold med hensyn til lederne, så blev der allerede sidste år udarbejdet et regelsæt, således at der kan gøres en mere målrettet indsats. Jeg har ikke nogle konkrete ting, jeg vil fremføre her, men jeg afgiver hermed løfte om, at jeg vil besvare henvendelsen skriftligt senere hen.
Med hensyn til systuerne og et eventuelt mindre forbrug af mandetimer så har dette forhold jo været drøftet i samarbejdet med SULISA. Vores holdning i den forbindelse er, idet vores medarbejderkonsulent er holdt op, at vi i forbindelse med en nyansættelse må vurdere hvordan vi skal takle arbejdet med hensyn til systuerne fremover. I den forbindelse skal jeg desuden sige, at vi agter at afholde et seminar for samtlige systuer og skindsystuer. Det er vores hensigt, at de skal lære hinanden at kende samt indgå i et samarbejde, således at de bliver i stand til at koordinere deres indsats. Vi ønsker tillige, at de komme med nogle bud på hvordan vores indsats overfor dem skal være.
Med hensyn til de øvrige indlæg, både fra I. A. og Akulliit Partiiat omkring virksomhederne og SULISA, vil jeg henvise til Landsstyreformandens besvarelse.
Med hensyn til spørgsmålet omkring bevilling af flere mandetimer, der må indstillingen komme fra Finansudvalget. Men der er jo også andre initiativer og planer vedrørende beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Måske kunne man forøge den beskæftigelsesfremmende indsats uden specielt at forøge antallet af mandetimer.
Vi må tillige tage højde for, hvilken beskæftigelse vi skal tilbyde arbejdsløse og hvordan vi skal forberede dem til at indgå i arbejdsmarkedet igen. De forhold der indgår her, vil også indgå i forbindelse med vurderingen af hele beskæftigelsessituationen.
Malînànguaq M. Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Man kan selvfølgelig foretage forskellige undersøgelser. Det gør man også i høj grad her i hjemmestyreadministrationen. Selvfølgelig har vi ikke noget imod, at man foretager forskellige undersøgelser, men en af de ting vi har fremført klart er, at det der mangler den fornødne viden omkring muligheder for administration, handel m.v. I stedet for at vente på resultaterne, så må man allerede nu gå i gang med en formålsrettet indsats.
Vi må spørge os selv, hvad vi ønsker, at opnå med systuerne. Der er mange fine ting som produceres i disse systuer. Vi må satse på at de skal kunne sælges. Derfor er jeg også i den forbindelse glad for, at der har været optaget kontakt med Sulisa. Vi kender jo problemets kerne, så man må snarest finde frem til, hvilke veje man skal gå.
Med hensyn til ungdomstjenesten vil vi tage imod den komme skriftlige redegørelse med kyshånd, og det er vores håb, at man vil udnytte disse ungdomstjenester endnu mere.
Med hensyn til udtalelserne omkring beskæftigelsesfremmende foranstaltninger var landsstyremedlemmet inde på, at man tillige har planer om initiativer på andre områder. Vi ønsker oplyst, hvor mange og hvilke initiativer der er tale om.
Benedikte Thorsteinsson, medlem af Landsstyret
Vi iværksætter ikke undersøgelser blot for at foretage undersøgelser.
Med hensyn til systuerne så ved vi, at de har problemer med handel m.v. Men de fleste af disse er jo kommunale og vi har dermed ikke direkte kompetence over dem. Det er netop derfor, at vi under det planlagte seminar, vil prøve at afdække sådanne problemstillinger. Vi har allerede nogle initiativer igang omkring mulighederne for handel. Vi vil desuden fortsætte samarbejdet med Sulisa. Med hensyn til andre beskæftigelsesforanstaltninger, så skal jeg beklage, at jeg ikke kender dem konkret, men de findes i andre steder af administrationen.
Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen
Hermed er behandlingen af punkt 50 , Redegørelse om arbejdsmarked med specielt fokus på beskæftigelsesfremmende foranstaltninger afsluttet.
Da jeg skal være ordfører næste gang, skal jeg anmode 1. Næstformand Ruth Heilmann om, at overtage mødeledelsen.
Ruth Heilmann, 1.næstformand
Og vi skal så videre til punkt 19 nemlig: Redegørelse over fordele og ulemper ved den nuværende brug af tjenestemandssystemet, som bliver forelagt af Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Daniel Skifte.