|
Dagsordenens punkt 51-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Først er det forslagsstilleren Jakob Sivertsen, der kommer med et indlæg.
Jakob Sivertsen, Atassut, forslagsstiller:
Jeg har stillet et forslag om bortfald af gebyr for jagtbevis. Da man indførte jagtbevisordningen, så var det formålet at enhver fanger, fisker og fritidsjæger skulle have sit bevis, ligesom det var formålet, at enhver fangst skulle indføres på en fangstliste, da man fandt det nødvendigt, med et fuldstændigt overblik over forbruget af havpattedyr og fugle, og især er det helt nødvendigt med en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer her i vort land for også at sikre de levende ressourcer eksistens fremover.
Imidlertid tager mange erhvervsjægere og fritidsjægere på
fangst uden at have løst jagtbevis, selvom det er lovfæstet, at erhvervsjægere og fritidsjægere ikke må tage på fangst uden bevis. Det vil sige, at de ikke må nedlægge nogen art af fangstdyr. Det vigtigste, nemlig at enhver fangst skal indføres på fangstliste, bliver ikke fulgt, da jagtbeviserne ikke fuldt ud benyttes. Der må gøres noget for at komme bort fra dette problem, og vi må også erkende, at vi endnu engang har lavet et regelsæt, der fuldt ud ikke kan overholdes. Det er derfor nødvendigt med en revision.
Før de indførtes gebyr for jagtbevis, var flertallet af erhvervsjægere og fritidsjægerne her i vort land indehavere af et jagtbevis. Jeg foreslår herved bortfald af gebyr for jagtbevis, da jeg konstaterer, at jagtbevissystemet ikke fuldt ud fungerer på grund af gebyret.
Pâviâraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingslov om fangst og jagt. Udarbejdelsen af et nyt forslag blev igangsat efter behandlingen af redegørelsen om snescooteres anvendelse på landstingets forårssamling. Debatten mundede dengang ud i, at Landsstyret skulle fremlægge et lovforslag på denne samling, der kunne skabe en hjemmel til også at regulere anvendelsen af snescootere og andre motorkøretøjer i forbindelse med den egentlige erhvervsmæssige fangst og jagt.
Der har imidlertid vist sig et generelt behov for inden for selve fangstlovgivningen at kunne regulere al fangstudøvelse. I dag er man henvist til at inddrage naturfredningsloven for at kunne regulere den ikke-erhvervsmæssige fangst og jagt.
Denne konstruktion har vist sig uhensigtsmæssig og utilstrækkelig i en række tilfælde bl.a. med hensyn til at kunne regulere anvendelsen af snescootere ved ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt. Derfor bygger det foreliggende forslag i første omgang på en sammenskrivning af loven om ikke-erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri samt lov om erhvervsmæssig fangst og jagt.
Ændringen er udelukkende et ønske om at få en mere rationel struktur. Det skal derfor slås fast, at landsstyrets holdning er, at al fangst og jagt skal foregå på et bæredygtigt grundlag i lighed med andre erhverv, der baseres på udnyttelse på de levende ressourcer.
Det er således hensigten med forslaget, at integrere princippet om bæredygtighed i lovgivningen og forvaltningen på området. Hvis vi ikke formår dette, vil resultatet blive kortvarige gevinster på bekostning af vore efterkommeres adgang til også nyde godt af fangstresourcerne. Det kan ingen være interesseret i. Det foreliggende forslag giver således principielt adgang til at regulere de forskellige jagtformer på samme måde, men også at lave reguleringer, der netop er tilpassede de særlige krav, som de enkelte former stiller til forvaltningen. Dette uanset om der er tale om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt, eller betalingsjagt.
Forslaget indeholder udover indsættelse af en hjemmel til at regulere anvendelsen af snescootere ved al jagt flere absolut nødvendige ændringer.
For det første er der søgt indsat en hjemmel til at kunne oplægge kommunerne at stå for dele af forvaltningen af fangstområdet, både i forhold til bestemmelser om enkelte dyrearter, og om jagtbeviser. Denne ændring er påkrævet, hvilket fremgik af Landstingets Ombudsmands udtalelse i forlængelse af rensdyrjagten i 1995. Den skal i øvrigt ses i sammenhæng med den aftale om eventuel økonomisk kompensation til kommunerne for at varetage administrationen som er undervejs mellem hjemmestyret og kommunerne.
For det andet har man i forslaget indbygget nogle direkte og velafgrænsede beføjelser til vore jagtbetjente. Sådanne er stærkt savnet. Uden reelle beføjelser har jagtbetjentenes tilsyn med overholdelse af bestemmelserne nemlig hidtil været vanskelige. Vi kommer ikke uden om at skulle føre kontrol dels i forebyggelsesøjemed, og dels for at kunne få stoppet eventuelle lovovertrædelser.
Landsstyret arbejder fortsat på udbygning af jagtbetjentordningen og har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der er ved at forberede de nærmere detaljer i en formaliseret uddannelse for jagtbetjentene.
Herudover har jeg anmodet Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at undersøge, om det eventuelt er muligt at udvide jagtbetjentordningen til også at omfatte kontrol af det kystnære fiskeri. Endelig er finanslovsbevillingerne til jagtbetjentenes kontrol sat op i de seneste 2 år. Landstinget er i de kommende år imidlertid nødt til at finde flere midler hertil, hvis ordningen skal gøres landsdækkende, som der nu arbejdes henimod.
Et andet vigtigt element i loven er bestemmelsen om registrering af fangsten. Gennem jagtbevissystemet har alle jægere en generel meldingsforpligtelse. For en række kvoterede dyrearter er der desuden krav om yderligere og mere specifikke indberetning af fangsterne. Dette er en anden af hjørnestenene i vores fangstforvaltning og en forudsætning for en forsvarlig udnyttelse.
Fangstmeldingerne giver meget vigtige informationer til brug ved Naturinstituttets undersøgelser og dets rådgivning til landsstyret om kvotestørrelser. En forudsætning er det dog, at alle melder korrekt og gør det rettidigt. Sker dette ikke, er konsekvensen nemlig, at Naturinstituttet af forsigtighedshensyn er hensat til at rådgive om mindre fangstkvoter eller indførelse af andre fangstbegrænsende foranstaltninger, end der måske kunne være grundlag med en fuldstændig og dækkende indberetning.
Derfor vil jeg gerne på Landsstyrets vegne benytte denne lejlighed til kraftigt at opfordre alle, der går på fangst og jagt til at sørge for altid at lave korrekte fangstmeldinger.
Den tredje større ændring omhandler betalingsjagten. Efter ønsker fra turismesektoren er der indsat en hjemmel til at kunne tilbageføre midler fra betalingen fra betalingsjagten til dækning af den udstedende myndigheds omkostninger med administrationen. Desuden kan midlerne gå til varetagelse af lovens formål. Det kunne eksempelvis være til dækning af omkostninger til fangstrelaterede undersøgelser, anskaffelse af udstyr til jagtbetjente eller projekter til fremme af en erhvervsmæssig udnyttelse af fangstprodukter.
For det fjerde har man i forslaget direkte formaliseret og tydeliggjort opgaverne for Fangstrådet. Landsstyret finder et sådant organ nødvendigt, især med udsigt til, at der nu etableres en egentlig landsdækkende organisation for fritidsjægere.
Endelig er der lavet en helt nødvendige tekniske justeringer og præciseringer af enkelte bestemmelser, ligesom der er lavet enkelte opsamlinger for at sikre overholdelse af fredningsbestemmelserne.
Forslaget har været til udtalelse i KNAPK, Fritidsjægerforeningen, Grønlands Naturinstitut, Greenland Tourism, Politimesterembedet, KANUKOKA og samtlige kommuner. Kommunerne er i forbindelse hermed bedt om at inddrage de lokale hundeslæde- og snescooterforeninger.
Arbejdet med at udarbejde en opdatering af flere af følgebekendtgørelserne til loven er igangsat. Dette vil ligeledes indebære høring af en række instanser med udgangspunkt i førnævnte. Specielt har der vist sig behov for en opstramning og tydeliggørelse af jagtbevisbekendtgørelserne, ikke mindst efter erfaringerne fra de 2 seneste års rensdyrjagter.
Der skal derfor meget hurtig revision af disse, og dette ventes bl.a. at føre til strengere krav for at få erhvervsjagtbevis. Det er Landsstyrets hensigt at få vedtaget nye jagtbevisbekendtgørelser, så de får virkning allerede i forbindelse med udskiftningen af jagtbeviser ved årsskiftet 1996/97.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut har til Landstingets efterårssamling i efteråret 1996 fremsendt til bortfald af gebyr for jagtbevis. Forslaget er af Landstingets formandskab henvist til behandling under behandlingen af Landstingslov om fangst og jagt.
Forslaget omfatter bortfald af de gebyrer for jagtbevis, da forslagsstilleren konstaterer, at jagtbevissystemet ikke fungerer fuldt ud på grund af gebyret. Det fremføres i forslaget, at mange erhvervs- og fritidsjægere i dag tager på fangst uden at have bevis til det, selvom det er lovfæstet.
Spørgsmålet om betaling for jagtbeviset blev indgående drøftet i Landstinget i forbindelse med vedtagelsen af de nuværende love om erhvervsmæssig fangst og jagt samt om ikke erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri. Ved behandlingen blev det besluttet, at der for jagtbeviserne skulle betales med 30 kr. til dækning af omkostningerne ved udstedelsen af beviserne. Det må på baggrund af de forløbne 4 års erfaring konstateres, at den nuværende betaling kun stort set dækker omkostning til produktion og forsendelse af jagtbeviserne, men ikke til administration af selve jagtbevissystemet.
I 1994 og til dels 1995 var der et fald i antallet af jagtbeviser, men med dette års jagtbevis er antallet tilbage på niveauet fra systemets indførelse. Baggrunden skal sikkert findes i den omstændighed, at jagtbevissystemet efterhånden er ved at være indarbejdet i folks forståelse for nødvendigheden af fangstregistrering, hvilket erfaringsmæssigt tager nogle år. Til dette skal også lægges information til brugerne kombineret med erindring om manglende betaling eller manglende fangstmelding.
Det kan oplyses, at Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug de seneste to år har udsendt mere end 4.000 rykkere årligt for manglende fangstmelding.
Sammenfattende vurderes der ikke at være nogen sammenhæng mellem prisen for jagtbeviset og antallet af jagtbeviser i landet.
Da antallet af jagtbeviser snarere viser en tendens til sammenhæng mellem antallet af jagtbeviser og erindring af jagtbevisindehaveren om betaling af jagtbeviset og specielt erindring om fangstmelding. På den baggrund skal jeg på Landsstyrets vegne meddele, at man ikke kan anbefale det fremsatte forslag.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets videre behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget inden 2.behandling i Landstinget, og udover det fremlagte, så har jeg lige nogen tilføjelser, som jeg har modtaget i dag.
Det foreliggende lovforslag har som tidligere omtalt været sendt til udtalelse hos Politimesterembedet. Her har man i sit første høringssvar slet ikke kommenteret bestemmelserne om jagtbetjentenes beføjelser - dvs. bestemmelserne i forslagets § 10.
For en god ordens skyld anmodede Hjemmestyret ved en fornyet henvendelse til Politimesterembedet i første halvdel af september om at få et svar på, om man kunne acceptere bestemmelsernes ordlyd.
I et foreløbigt svar fremgår, at sagen ultimo september er videresendt til Justitsministeriet til stillingtagen, om hvorvidt de beføjelser, som lovforslaget vil tillægge jagtbetjentene, er et politimæssigt anliggende, der kun kan reguleres ved en Landstingslov efter forhandling med Rigsmyndighederne.
Der er endnu ikke kommet svar fra Justitsministeriet, derfor har Direktoratet haft kontakt til Politimesterembedet for at anmode om at få et svar inden 2.behandlingen i Tinget.
Fra Politimesterembedet lovede man at tage hurtig kontakt til Justitsministeriet for at gøre opmærksom på situationen og søge at fremskynde et svar før behandling. Henvendelsen skulle således gerne bevirke, at man får afklaret spørgsmålet inden 2.behandlingen så et evt. ændringsforslag til loven i givet fald kan nå at blive fremsat af Landsstyret.
Det skal dog understreges, at Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat ikke finder, at der i lovforslaget er tale om at give beføjelser til jagtbetjente, der kan betegnes som et politimæssigt anliggende, men alene som en kontrolmyndighed i lighed med for eksempel toldfunktionen.
Knud Sørensen, mødeleder:
Den sidste del af Landsstyremedlemmets tale er vistnok ikke blevet omdelt, så jeg vil anmode om at dette bliver gjort og vi går videre til partiordførerne - først Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, Ordfører for Siumut:
Fra Siumut har vi set frem til det nu fremlagte forslag til Landstingslov om fangst og jagt, og efter at have studeret forslaget nøje skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget.
Livsformens stadige ændring i retning af en moderne tilværelse og en hurtig udvikling af moderne tekniske hjælpemidler gør det nødvendigt at indføre en tidssvarende lovgivning vedrørende fangst og jagt. En sådan lovgivning vil bane vejen for, at al fangst og jagt kan foregå på et bæredygtigt grundlag til gavn for mange medborgere.
En indførelse af hensigtsmæssige regler for de forskellige jagtformer vil også betyde lettelser i forvaltningen af området. Fra Siumut er vi også tilfredse med forslaget om oprettelse af et fangstråd. Fangstrådet vil komme til at udforme regler for udøvelse af fangst og jagt på et bæredygtigt grundlag. Man siger jo at det ikke er rimeligt, at kvotestørrelserne bestemmes alene på baggrund af biologernes anbefalinger.
Fra Siumut har vi med glæde hæftet os ved at forslaget er udarbejdet på et velfunderet grundlag samt ved, at forslaget har været til høring hos berørte instanser. Og vi glæder os også til at høre reaktionerne fra disse instanser. Da vi betragter de gældende regler for utidige og vanskelige at administrere ønsker vi ikke længere anvendelse af det pågældende regelret og vi skal allerede nu pege på nedenfor nævnte punkter, som Landsstyret må skele til i forbindelse med udarbejdelsen af det nye regelsæt.
Den alt for nemme adgang til erhvervelse af et erhvervsjagtbevis må man efter Siumuts mening rette op på. Vi har nemlig hæftet os ved, at det fortsat er praksis, at førtidspensionister, pensionister, skolesøgende børn samt selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har haft arbejdsopgaver i 125 dage om året, uden videre kan få et jagtbevis. Vi påpeger disse forhold fra Siumut, idet vi mener, at det ikke er rimeligt at tildele alle og enhver et erhvervsjagtbevis, hvis vi skal kunne administrere fangst og jagt på et bæredygtigt grundlag.
Behandling af borgerne, når det gælder beskatningsforholdene, vil vi fra Siumut lægge vægt på at høre de berørte instanser, f.eks. KNAPK mening om at anvende beskatningen som grundlag for tildelingen af fangst- og jagtbeviser. Fra Siumut mener vi også, at uklarheden omkring, hvem der kan anvende snescootere til fangst må fjernes. Skabelse af klarhed på området har stor betydning, hvis vi skal kunne forsvare bevaring af fangstbøgerne.
Fra Siumut er vi glade for og støtter Landsstyrets initiativ med henblik på udbygning af jagtbetjentordningen, samt udvidelse af jagtbetjentordningen til også at omfatte kontrol af det kystnære fiskeri og planerne om formaliseret uddannelse af jagtbetjente. Fra Siumut skal vi i den forbindelse opfordre Landsstyret til at undersøge muligheder for at allerede ansatte fiskeribetjente kan fungere på linie med de kommende jagt- og fangstbetjente vedrørende det kystnære fiskeri.
Fra Siumut skal vi som noget meget vigtigt opfordre Landsstyret til at udarbejde klare retningslinier for betjentenes arbejdsvilkår og beføjelser, idet det er meget vigtigt, at der forefindes klare retningslinier for betjentenes beføjelser, hvis de skal kunne arbejde optimalt. Når først problemerne omkring betjentenes arbejdsvilkår og beføjelser er løst, kan vi reducere de meget omtalte overtrædelser uden blot at lukke øjnene for disse.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at tildeling af jagtbeviser gøres smidigere i forhold til i dag. I denne forbindelse skal vi anbefale et struktureret samarbejde med kommunerne. Eftersom udfyldelse af jagtbeviset har betydning for oplysninger om vores udnyttelse af fangstdyrene, skal vi fra Siumut henstille at brugerne udfylder beviset korrekt. Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anbefale, at forslaget overgives til behandling i Landstingets Fiskeri- Fangst- og Landbrugsudvalg inden 2. behandling i denne sal.
Siverth K. Heilmann, Ordfører for Atassut:
Vi er i Atassut vidende om nødvendigheden af sammenlægning af loven om ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt samt loven om erhvervsmæssig fangst og jagt. Det har vi på Forårssamlingen i Landstinget behandlet fra øvrige medlemmer om anvendelsen af snescootere og andet motorkøretøj til ikke-erhvervsmæssig brug til fangst og jagt. På mødet blev det vedtaget, at Landsstyret bemyndiges til at foretage en grundig undersøgelse inden Forårsmødet, specielt med henblik på undersøgelse af eventuel forurening ved anvendelsen af snescootere. Undersøgelsen er ikke færdiggjort, men vi vil vende tilbage til sagen.
Atassut lægger vægt på en klar og brugbar fastsættelse af bestemmelser af enhver art samt en bæredygtig fangst af dyr af enhver dyreart samt tilsynsføring for derved, at der stadigvæk findes fangstdyr til vore efterkommere. Alene med hensyn til rensdyrjagten foreligger der allerede bestemmelser herom, idet der ikke er tilladt anvendelse af motoriserede køretøjer af nogen art til jagten. Og med hensyn til moskusoksejagten i vinterperioden i ikke-hundeslædedistrikterne, f.eks. Maniitsoq Kommune giver Landsstyret dispensation til jagt udelukkende for erhvervsfangere i en begrænset periode samt ved brug af jagtbetjente.
Vi mener i Atassut, at hvis man skal beskytte naturen og fangstdyrene, bør man begrænse den voldsomme unødvendige kørsel med motorkøretøjer, og at man imidlertid ikke bør udelukke kommunernes egen fastsættelse af bestemmelserne med hensyn til deres specielle forhold.
Vi vurderer principielt det nuværende jagtbevissystem for egnet, men mener imidlertid at jagtbevissystemet har mange skavanker, specielt fordi at enhver, der har betalt for jagtbeviset, har ret til at søge jagt selv på de kvoterede dyrearter.
Eksempelvis kan vi nævne, at der plejer at være mange ansøgere på rensdyr- og moskusoksejagten både fra erhvervs- og ikke-erhvervsjægere. Det er jo bekendt, at ansøgningsretten ikke udelukkes, når man har fået tildelt jagtbeviset ved at betale 30 kroner. Her skal vi understrege, at der kommer ansøgninger fra personer, der aldrig har været på rensdyrjagt før, ja fra personer der ikke er bådejere samt fra personer, der ikke er i besiddelse af våben. På den måde er det klart, at der er tale om at tage pladsen fra de traditionelle fangere.
Vi vil fra Atassut ikke udelukke enhver og alle, men som nævnt anser vi vigtigheden af tilpasningen af jagtbevissystemet for jagt på kvoterede fangstdyr. Hvordan kan vi løse problemet på en mere rimelig måde?
Man bør nøje vurdere jagtbevissystemet for erhvervsjægerne, idet det kan mærkes, at systemet bl.a. hos enkelte kommuner bliver anvendt på en anden måde. Vi kræver som en absolut betingelse, at der indgår lokale fangerforeninger og kommuners udtalelser som dokumentation til brug i vurderingen.
Såfremt ikke-erhvervsjægere med jagtbevis deltager på jagt efter kvoterede fangstdyr, bør der mindst kræves dokumentation for, at ansøgeren er i besiddelse af en båd. Ved jagt på ikke-kvoterede fangstdyr bør der kræves betingelser som ved ikke-erhvervsfangere.
Atassut lægger vægt på befolkningens respekt for bestemmelserne fra loven, ligesom det er af stor vigtighed, at jagtbetjentordningen og jagtbetjentenes rettigheder stadig forbedres. Atassut støtter meget tanken om, at Landsstyret udarbejder en udbedring af jagtbetjentordningen samt nedsætter en arbejdsgruppe, der skal stå for en nærmere udformning af indlæringen af jagtbetjentene, ligesom vi med glæde ser frem til et samarbejde med at finde økonomiske midler til de fremtidige år.
Atassut lægger stor vægt på en bæredygtig fangst samt løbende registrering af fangst af enhver art fra jægerne, ligesom vi støtter vigtigheden af Landsstyrets opfordring om opretholdelse af løbende information. Vi er i Atassut principielt ikke imod betalingsjagt, og man bør ikke give muligheden kun for de udenlandske, men også for den lokale befolkning med det krav om, at jagten skal være velorganiseret og kontrolleret.
Samtidig skal vi fra Atassut indstille til Landsstyret om at undersøge jagt på tamrener fra rensdyravlere mod betaling. Atassut støtter Landsstyrets afslag på forslaget om ophævelsen af jagtbevisbetalingen og vil indstille en mere bred oplysning omkring jagtbevissystemet.
Atassut støtter Landsstyrets initiativ for Rådet for fangst og jagts virke.
Med disse bemærkninger går vi i Atassut ind for en nøje vurdering af forslaget i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen. Vedrørende tillæg fra landsstyremødet vil vi vurdere denne skrivelse nærmere.
Evald Brønlund, Ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Under Landstingets forårssamling behandlede Tinget bl.a. brugen af snescootere i Grønland. Som følge deraf pålagde Landstinget Landsstyret om at forelægge lovforslag til nærværende efterårssamling, i hvilket lovforslag der tilvejebringes lovgrundlag for brug af snescootere til ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt. Inuit Ataqatigiits fundamentale indstilling er, at Grønlands levende ressourcer skal bevares uden at drive rovdrift på dem. Man ved jo godt overalt i verden, at rovdriften godt kan få overrumplende resultater.
Derfor er det logisk at bevare og værne om fangstressourcerne ad lovgivningens vej. Og på denne måde kan vore efterkommere også sikres varige levende ressourcer. For nærværende lovforslag konstaterer vi, at man godt ville kunne regulere de forskellige fangstformer ved udformning af retningslinier for dem. Inuit Ataqatigiit er enig med Landsstyrets fremsatte målsætning om den fremtidige udvidelse af jagtbetjentordning.
Vi skal udtale, at vi finder det vigtig, at jagtbetjentene skulle have et fartøj med samt brændstof dertil stillet til rådighed af det offentlige. Vi finder det nemlig ret så uacceptabelt, at jagtbetjentene skulle bekoste brændstoffet selv af deres aflønning og der er ingen tvivl om, at de vil kunne varetage deres hverv nøjere, når deres udgifter bliver dækket af det offentlige.
Vi mener også at jagtbetjentordningen skal indføres overalt i Grønland fremover. Dette vil betyde, at vi fremover kommer til at medtage udgifterne i Finansloven. Det bliver mere og mere evident, at jagtbetjentene er blevet uundværlige i Grønland. Og derfor skal vi foreslå at finansieringen af ordningen dækkes af Hjemmestyret med 75 %.
Man skal her fra talerstolen opfordre alle fremover til korrekt og rigtigt at lave og indgive fangstmeldinger hvert år fordi, så Naturinstituttet ville kunne rådgive Landsstyret om kvotestørrelser på et bedre grundlag.
Med hensyn til turisternes adgang til betalingsjagt kan Inuit Ataqatigiit gå ind for det, kun hvis betalingsjagten administreres til gavn for fangerne, og dyrebestanden ikke lider skade derved. Skind og kød bør komme vildtguiden til gode, da denne også skal have gavn af fangsten, men betalingsjægeren skal have fangstbyttets hoved enten som et minde eller som et trofæ.
Inuit Ataqatigiit kan ikke gå ind for brugen af snescootere i Grønland til hvilken som helst form for fangst og jagt, da vi allerede har beviser for, at vore stammefrænder i Alaska og Canada har skræmt fangstdyrene langt langt væk ved at gå på fangst og jagt med snescootere. Lad os her i Grønland undgå dette for, at vi langt ind i fremtiden skulle kunne vise vor beskyttelse af vildtet.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om bortfald af gebyr med 30 kr. for jagtbevis kan Inuit Ataqatigiit ikke støtte. Det er jo bekendt, at jagtbevissystemet er en fordel og gebyrets størrelse er ikke alverden, for når man har betalt noget af sin egen lomme, er man ikke utilbøjelig til at holde ved, hvad det indebærer.
Med disse bemærkninger skal vi henvise forslaget til Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug inden 2. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat støtter fuldt ud forslaget til landstingslov om fangst og jagt. Det er en følge af debatten i Landstinget i foråret vedrørende redegørelsen om snescooteres anvendelse. Her anmodede vi Landsstyret om til denne samling at fremkomme med et forslag for at kunne skabe en hjemmel til regulering for anvendelse af snescootere og andre motorkøretøjer i forbindelse med den ikke-erhvervsmæssige fangst og jagt.
Lovforslaget indeholder for Akulliit Partiiat støtteværdige forhold som følgende:
For det første at skabe hjemmel til at kunne pålægge kommunerne at stå for dele af forvaltningen på fangstområdet;
for det andet at indbygge nogle direkte og velafgrænsede beføjelser til vore jagtbetjente;
for det tredje en tilbageføring af midler fra betalingen for betalingsjagt til dækning af den udstedende myndigheds omkostninger ved administrationen;
for det fjerde, at direkte få formaliseret og tydeliggjort opgaverne for Fangstrådet med udsigt til oprettelse af landsdækkende organisation for fritidsjægere og
for det femte at skabe opstramninger for at sikre overholdelse af fredningsbestemmelserne.
For det sidste forholds vedkommende er det nødvendigt efter de to seneste års erfaringer vedrørende overholdelse af bestemmelserne for rensdyrjagter.
Jeg skal lige tilføje, at der for to minutter siden har der været uddelt en skrivelse, som vedrører kontrol af jagten. Heri kan man se, at man vil afvente et svar fra Justitsministeriet inden 2. behandlingen, men det er som om det er en skrivelse fra politimesterembedet. Det er godt med hensyn til kontrolordningen, idet jagtbetjentordningen eventuelt kan indeholde politiets beføjelser. Det er altså en formålsparagraf, som muligvis kan drøftes ved 2. behandlingen efter svar fra Justitsministeriet.
Derfor er det glædeligt, at vi endelig kan afdække disse forhold. vedr. de offentlige instanser der har berøring med sagen, så indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går til de relevante udvalg før 2. behandlingen i Landstinget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet finder jeg det meget vigtigt, at lovens intention bliver støttet fuldt ud ved både at kunne drage nytte af fangstdyrene og samtidig beskytte disse.
Det er glædeligt at forslaget inden sin forelæggelse har været til høring hos de berørte organisationer, KNAPK og andre. Men de forskellige besvarelser af høringen burde have været medtaget i sagen, da besvarelserne naturligt ville have haft en stor indflydelse på grundlaget, om hvorledes sagen ville kunne vedtages.
Jeg vil fra Kandidatforbundet kræve, at en anvendelse af snescootere i forbindelse med jagt totalt forbydes ikke mindst pga. hensyn til miljøet og fangstdyrene, hvorfor det må sikres at Landsstyret ikke gives dispensationsmulighed fra bestemmelserne.
Det er glædeligt, at jagtbetjentene nu kan opnå at få klare beføjelser, da bestemmelserne indtil nu har sat grænser for en mere omfattende virke for jagtbetjentene og endvidere er der grund til at glæde sig over, at der nu vil kunne arbejdes på at iværksætte en systematisk uddannelse på dette område.
Det er glædeligt, at man vil danne lovgrundlag for klarere retningslinier for Fangstrådet, samt rådets formål og arbejdsområde ligesom det er glædeligt, at rådet får medlemskab fra de respektive fangst- og jagtorganisationer.
Af det forelagte materiale fremgår det, at oplysningerne om fangsten ikke foregår tilfredsstillende, derfor må en fortsat større informationsarbejde fra direktoratet pågå for at opnå rigtigere og mere fuldstændige fangstoplysninger.
Jeg er ikke enig i Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag, da det kan indebære mulighederne for ringere fangstoplysninger. Og da jagtbeviserne skal være en attestation på, at man har ret til at drive jagt og fiskeri, en attestation der må anses for at være større og større behov for fremover ikke mindst med hensyn til en mere udvidet arbejde fra jagtbetjentene. Med disse ord vil jeg indstille, at forslaget inden 2.behandlingen går til drøftelse i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Tak. Jeg vil starte med at sige tak til samtlige ordførere, fordi de er enige i det fremlagte forslag.
Det er nødvendigt med en lovgivning omkring fangst og jagt, som er tidssvarende. Med hensyn til nye ordninger omkring jagtbeviser, det vil man gerne have nye ordninger på, og det er jeg ikke forundret over. Det er nok nødvendigt. Der er også behov herfor i følge afdelingen for fangst i direktoratet.
Efter vedtagelsen af denne lov, så skal der udarbejdes bekendtgørelser, og i den forbindelse skal der også udarbejdes en om jagtbeviser, og arbejdet pågår allerede, således at der kan komme en ny ordning efter årsskiftet, hvad angår fangstområdet.
Jeg finder det også vigtigt, at de berørte organisationer skal høres i den anledning, og det er jo også vores sædvane at høre organisationer og andre berørte parter, når vi skal udarbejde nye tiltag.
Med hensyn til jagtbetjentordningen og dens fremtid er der visse overvejelser. Landsstyret finder det vigtigt, at man reorganiserer dette område, ikke mindst så det kan komme til at gælde for samtlige kommuner.
Men der er en vigtig faktor i denne forbindelse, nemlig at man først afgrænser kompetenceområdet for jagtbetjentene. Hvis vi ikke har løst det først, så vil vi bruge pengene forgæves, derfor må vi først klare denne side af sagen. Med hensyn til det sidste jeg har fremlagt, som Akulliit Partiats ordfører Bjarne Kreutzmann var inde på, skal jeg meddele overfor vedkommende, at vi har udarbejdet forslag ud fra de oplysninger, som vi har fået fra Politimesterembedet.
Som sagt vil der komme en udtalelse inden 2. behandlingen fra Justitsministeriet. Landsstyrets Lovkontor påregner ikke, at der vil være nogle problemer omkring jagtbetjentenes beføjelser. Dette er vurderet fra Landstyresekretariatets Lovkontor.
Anvendelsen af snescootere var flere ordførere inde på, men jeg forstår det derhen, at flertallet går ind for det forslag, som vi har fremlagt, men især den sidste taler - Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at det ikke skal benyttes til fangst. Jeg skal henvise til, at udvalget skal vurdere dette forhold.
Atassuts ordfører Siverth H. Heilmann var inde på, at der er behov for anvendelse af snescootere gennem dispensationer, eller måske ikke kun snescootere, men andre motorkøretøjer. Jeg skal anmode udvalget om at vurdere sagen forinden 2. behandlingen.
Med hensyn til jagtbeviset som alle ordførerne var inde på, så vil vi som sagt lave en ny ordning. Og med hensyn til forbedring af forholdene for jagtbetjentene, vil vi være opmærksomme på dette.
Jeg vil også gerne udtale, at alle ønsker om en bedre registrering af fangsterne, det er også et ønske, som Landsstyret har fremsat. Når man har et jagtbevis, når man har fanget noget eller når man ikke har fanget noget, at man så skal udfylde de skemaer, der skal udfyldes. Vi er i Landsstyret glade for, at samtlige går ind for det.
Med hensyn til Jakob Sivertsens forslag om, at der ikke skal være gebyr for jagtbeviser, forstår jeg det sådan, at man er imod, og vi tager det til efterretning fra Landsstyret og påregner, at det gebyr fortsat vil være gældende.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille til, at forslaget inden 2. behandling går til drøftelse i udvalget for fiskeri, fangst og landbrug.
Siverth K. Heilmann, Atassut
Grunden til, at jeg kommer til talerstolen, skyldes en melding fra Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet om, at man ikke skal bruge snescootere til fangst. Vi skal ikke begynde at drøfte disse forhold, idet disse forhold skal vurderes nøje i det pågældende udvalg. Hvis vi skal bruge talerstolen nu til denne diskussion, så skal vi også kunne bruge hundeslæden udenfor hundeslædedistriktet. Vi vil også være med til at fange store dyr af hensyn til fangernes muligheder for fangster. Det er disse forhold, som vi ikke kan komme uden om.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Jeg kan godt forstå, at flertallet er imod mit forslag, men grunden til, at jeg har fremsat sådant et forslag, er især hensynet til bygderne, hvor vi kommer til som medlemmer af tinget. Her er storfangere, der hver dag kæmper imod den voldsomme natur, som vi helt og fuldt stoler på. De siger, hvorfor skal man fratage mig min traditionelle frihed. Jeg har haft frihed til at jage hvor som helst, hvorfor skal jeg betale 30 kr. for at kunne drive mit traditionelle erhverv.
Det netop disse mennesker, der de sidste par år har tjent kr. 4.000 på årsbasis, som har fået tilsendt skrivelser om at betale. De siger til sig selv, hvad skal jeg med sådan et sølle bevis. Det er derfor jeg har fremsat sådan et forslag. Kernen ligger ikke i de 30 kr., kernen ligger i, at man indrapporterer fangsten på det reelle grundlag, idet vi skal bruge disse indrapporteringer til at tage reelle beslutninger her i salen.
Landsstyremedlemmet har sagt, at der har været henvendelser til 4.000 personer. Hvor mange af disse 4.000 personer har fanget noget uden at henvende sig til Hjemmestyret?
Hvis man først begynder at tilskrive de fleste personer her i Grønland, så kan man måske først finde frem til en løsning.
Som sagt er det ikke jagtbeviser, som er det vigtigste, men en kortlægning af indrapportering af fangsten.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Siumuts ordfører var inde på en ting, som jeg mener er støtteværdige, nemlig det, at uanset hvilke ordninger, som vi indfører her fra salen, kan de ikke gennemføres fuldstændigt, såfremt vi ikke samarbejder med andre instanser, især kommunerne. Landsstyremedlemmet var inde på, at kommunerne også skal være med i den forbindelse, som Siumuts ordfører også støttede i sin ordførertale. Det synes jeg er fuldstændig nødvendigt, og ønsker et samarbejde, også på dette område.
Derudover skal jeg også nævne, at når vi vedtager mange love, og det ikke bliver kendt af den daglige bruger, så er der noget galt.
Mange mennesker her i dette land er begynder af gå på fangst og jagt, når de er 12 år gamle. Der er flere dyr, som er ved at blive for få, fordi man driver rovfangst på dem. Også i andre lande har man mange krav og restriktioner omkring jagt, også hvor man direkte kræver, at man går op til en prøve, før man kan bruge et skydevåben.
Her i samfundet er der åben mulighed for enhver at anskaffe sig et skydevåben, men det kan være, at vi fremover skal stille nogle krav om, at folk skal have kendskab til et skydevåben, før at man anskaffer det. Det kan være, at vi i fremtiden også skal til at lovgive om det.
Derfor kræver vi fra Siumuts side, at når vi indføre nogle nye love, så skal vi have nogle bestemmelser, således at disse indeholder ting som oplysning - eller information kan man kalde det, så de berørte mennesker får den information, der er nødvendig, fordi de har alle muligheder for at kunne gennemføre den oplysning, der skal til gennem TV, radio, skoler med meget mere.
Derfor er oplysning og information omkring hvilke bestemmelser, der er i Grønland, og det skal så bruges af samtlige, der driver fangst og jagt. Muligheden for at bruge et skydevåben må så også indebære viden om, hvilke dyr der er beskyttet, og hvilke der ikke må drives fangst på. Det kan være, at vi så senere hen kommer til at indgå med disse ting, og derfor er oplysning også en vigtig del af det ønske, som vi har.
Paviaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Tak til de sidste ordførere, især til Jonathan Motzfeldt. Jeg mener, at han har ret, når han siger, at oplysning bør udbygges, også hvad angår fangstdyrene, og det der angår restriktioner på fangstdyr.
Hvad angår Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug mener jeg set under et, at det største oplysningsarbejde udgår fra dette direktoratet, især med hensyn til jagtbeviser. Men jeg erfarer, at behovet stadigvæk er stort, og vi skal snakke i vores direktorat om, hvad vi eventuelt mere kan gøre, og der er ingen tvivl om, at vi skal udføre mere informations- og oplysningsarbejde. Jeg siger tak til Jonathans bemærkninger.
En anden ting, som jeg vil nævne, er Jakob Sivertsen, som var inde på, at vi har skrevet til 4.000 personer. Men det betyder ikke, at de 4.000 mennesker ikke svarer. De bliver tilskrevet, og de fleste af dem svarer igen, og forinden 2. Behandlingen skal jeg nøje finde ud af, hvor mange af dem der har fået jagtbevis, har tilbagesendt deres oplysninger til direktoratet - også efter at de har fået en rykker, men set under et, når der er ca. 9 til 11.000 jagtbeviser i Grønland, så er det et rimeligt antal, som tilbagesender oplysninger til direktoratet, men det bedste ville være, hvis samtlige gjorde det.
Knud Sørensen, Landstingsformand:
Og dermed er punkt 51, Forslag til landstingslov om fangst og jagt, 1. behandlingen, færdig, og forinden 2. Behandlingen vil den blive behandlet i udvalget.