Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 51-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag 21. oktober 1996.

 

Dagsordenspunkt 51

 

Forslag til landstingslov om fangst og jagt.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

 

2. behandling.

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.

 

Og vi går videre til punkt 51. Det er forslag til landstingslov om fangst og jagt. Der skal fremlægges en betænkning, som forelægges af Siverth K. Heilmann, der er formand for udval­get.

 

 

Siverth K. Heilmann, formand for Landstingets Fiskeriudvalget:

 

Jeg skal foreligge betænkning fra Landstingets Fiskeriudvalg, der vedrører behandling af forslag til Landstingslov om fangst og jagt ved 2. behandlingen.

 

Efter Landstingets 1. behandling af forslag til landstingslov om fangst og jagt afholdte Fi­skeriudvalget møde den 5., 7., 10. og 16. oktober.

 

Under møderne behandlede udvalget lovforslaget efter anmodning fra landsstyremedlemmet og partiordførerne. Udvalget skal på baggrund af møderne udtrykke følgende.

 

Strukturen

Udvalget kan tilslutte sig, at lovgivningen om fangst og jagt med det foreliggende forslag er samlet i en lov. Ændringen gør det nemmere for brugerne at overskue, hvad der er gældende ret.

 

Snescootere

Udvalget har indgående diskuteret anvendelsen af snescootere. Man har i den forbindelse foretaget en høring af de lokale fisker- og fangerforeninger i Sisimiut og Maniitsoq for herigen­nem blandt andet at høre om deres holdning til anvendelse af snescootere til brug ved fangst uden for hundeslædedistriktet.

Anvendelsen har primært været aktuel i forbindelse med vinterjagt på moskusokser. Således har man anvendt snescootere under jagt på moskusokser siden vinteren 1993.

 

Af høringssvaret fra KNAPP i Sisimiut fremgår, at man generelt finder anvendelsen af snesco­otere til fangst uacceptabel.

 

KNAPP i Maniitsoq har ikke kommentarer til et eventuelt generelt forbud mod anvendelsen af snescootere til fangst og jagt inden for hundeslædedistriktet. Man vil derimod ikke give afkald på muligheden for at anvende snescootere til vinterjagten på moskusokser ved Kanger­lussuaq.

Både KNAPP i Sisimiut og Maniitsoq ønsker den nuværende kvotefordeling ved moskusokse­jagten opretholdt, så begge kommuner har adgang til såvel sommer- som vinterjagten på moskusokser.

 

Udvalget finder, at snescootere som udgangspunkt ikke bør anvendes til fangst og jagt.

Der bør dog kunne gives kommunerne adgang til gennem kommunale vedtægter at fastsætte bestemmelser, som i begrænset omfang giver tilladelse til anvendelse af snescootere til fangst- og jagtformål ved transport af fangsten mellem indhandlingssteder, fra indhandlingssted til bygd eller by og mellem bygder og byer.

 

Endvidere bør kommuner kunne give dispensation til anvendelse af snescootere i helt specielle tilfælde, når is- og vejrforholdene tilsiger, at man meget hurtigt skal have bjærget fangsten. Dette er især aktuelt i reglerne omkring sassat ved hvalfangst samt i bekendtgørelsen om fangst af hvalrosser.

 

Endelig bør Landsstyret i forbindelse med vinterjagt på moskusokser kunne give dispensation til anvendelse af snescootere.

 

Jagtbetjentordningen

Udvalget har ligeledes drøftet lovforslagets bestemmelser om jagtbetjentenes beføjelser samt jagtbetjentordningen mere generelt.

 

Der er efter udvalgets opfattelse et klart behov for, at jagtbetjentene tillægges reelle beføjelser til at kontrollere fangsten. Vedtagelse af forslagets § 10 vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Udvalget har dog konstateret, at man endnu ikke har fået høringssvar fra Justitsmini­steriet.

 

En accept af de foreslåede beføjelser fra rigsmyndighederne synes imidlertid påkrævet, så man ikke får kompetencestridigheder i forhold til politiet.

Da man er blevet oplyst om, at der ikke vil komme en accept inden 3. behandlingen af forsla­get i Landstinget, bør Landsstyret efter udvalgets opfattelse i første omgang trække bestemmel­sen tilbage. Det vil give tid til at få svar på de uafklarede spørgsmål i forhold til rigsmyndighe­derne og eventuelt tydeliggjort beføjelserne, så sagen kan tages op på Landstingets forårssam­ling i 1997.

 

Omkring jagtbetjentordningen generelt har udvalget konstateret, at der er behov for tilførsel af flere midler. Det er nødvendigt, hvis den skal komme til at fungere effektivt og ikke alene være forbeholdt mere velstillede kommuner, som det delvis er tilfældet i dag.

Derfor bør finansieringen skrues sammen, så de enkelte kommuners økonomiske situation ikke bliver bestemmende for, om man kan få jagtbetjentordningen til at fungere i samtlige kommu­ner.

 

Konfiskationsbestemmelser

KNAPK fremførte under et samråd med udvalget, at lovens bestemmelser omkring konfiskation strider mod bestemmelser både i kriminalloven og retsplejeloven. Dette synspunkt har organi­sationen fået underbygget gennem et juridisk responsum fra sin advokat. Indsigelserne drejer sig primært om følgende to forhold. Dels kan man efter KNAPK´­s opfattelse ikke konfiskere fartøj og redskaber ved overtrædelser af fangstloven, og dels bør man ikke have en bestemmel­se om omvendt bevisbyrde i loven.

 

Til brug for afklaring af disse kritikpunkter har Lovkontoret udarbejdet et notat, hvor man behandler kritikken.

 

Af svaret fra Lovkontoret fremgår, at kriminallovens bestemmelser ikke er til hinder for, at der i fangst og jagtloven er en sådan bevislettelsesregel. Lovkontoret finder dog, at opretholdel­se af bestemmelsen bør vurderes nøjere, idet den synes videreført fra dengang, hvor man havde en samlet lovgivning omkring fiskeri, fangst og jagt.

 

Lovkontoret finder derimod ikke, at der i forslaget er tale om adgang til direkte at konfiskere fartøj og redskaber, men om sikkerhedsstillelse for en idømt bøde eller konfiskation for ulovlig jagt eller fangst.

 

Dette strider efter Lovkontoret ikke mod kriminallovens bestemmelser, men det vil kunne stride mod retsplejelovens bestemmelser om trangsbeneficiet.

 

Derfor foreslår Lovkontoret, at forslagets § 15, stk. 2 suppleres med en bestemmelse om, at stk. 1 tillige ikke finder anvendelse, såfremt der ikke vil kunne foretages udlæg i fartøj og redskaber efter retplejelovens bestemmelser herom.

 

Udvalget finder efter nøje vurdering, at en sådan supplerende bestemmelse bør indsættes i § 15, stk. 2, som sikrer mod, at der kan foretages udlæg i fartøj og redskaber i strid med retsple­jelovens bestemmelser.

 

Endvidere finder udvalget, at bevislettelsesbestemmelsen i 2. punktum i § 13 i første omgang bør tages ud af forslaget. Man opfordrer desuden til, at der foretages en nøjere afdækning af problematikken samt sker en efterfølgende behandling af sagen i relevante udvalg, forinden Landstinget træffer beslutning om eventuelt at genindsætte bestemmelsen på forårssamlingen til næste år.

 

Endvidere har udvalget drøftet forslagets § 8, stk. 3 og 4 vedrørende muligheden for at sælge uforarbejdet fangst uden for fredningsperioden.

 

Udvalget er ikke principielt uenig i forslagets sigte, men er bekymret for, om ikke den nu­værende udformning er uhensigtsmæssig og for lidt fleksibel. Man ønsker derfor en formu­lering, der gør det muligt at lave en regulering tilpasset de enkelte fangstarter.

 

Jagtbeviser

Der er i udvalget enighed om, at adgangen til få erhvervsjagtbeviser bør strammes betydeligt op. Erfaringerne fra de seneste års rensdyrjagter har understreget nødvendigheden heraf.

 

Det er udvalgets holdning, at personer med fast indtægt, herunder besætningsmedlemmer på trawlere og lignende, samt personer med pensionsindtægt ikke skal kunne få erhvervsjagtbevis.

 

Man har konkret diskuteret, hvorvidt fangere, der får pensioniststatus fortsat vil kunne få erhvervsjagtbevis. Udvalget har anmodet om at få en juridisk vurdering af forslaget.

Det er over for udvalget efterfølgende oplyst, at der ikke skulle være hindringer for, at aktive erhvervsjægere ved dispensation fortsat kan oppebære erhvervsjagtbevis og at man ved afgørel­sen heraf kan foretage høring af den lokale fisker- og fangerforening.

 

Udvalget mener derfor, at en sådan stramning vil være hensigtsmæssig af hensyn til afgræns­ningen af antallet af erhvervsjægere.

 

Det er ligeledes udvalgets holdning, at de nuværende regler med opnåelse af erhvervsjagtbevis ved enten ernæring ved fangst, jagt og fiskeri i mindst 125 dage eller ingen fast erhvervsind­tægt i mindst 125 dage ikke er en hensigtsmæssig afgrænsning af erhvervsjægere.

 

I modsætning til 125-dages reglen finder udvalget det hensigtsmæssigt med indtægtsbestemte krav. Således blev 50 % årlig bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri nævnt som et relevant krav, der i øvrigt er foreslået som et af kravene i forbindelse med støtte ved anskaffelse af nybyggede joller i erhvervsstøtteordningen. Et sådant krav om 50 % årlig bruttoindkomst bør dog ikke kunne opfyldes ved fast ansættelse på trawlere eller lignende.

 

I den forbindelse skal udvalget endvidere indstille over for Landsstyret, at man allerede i indeværende år får udarbejdet nye og strammere bekendtgørelser, som kan få virkning ved udstedelsen af jagtbeviser for 1997.

 

Udvalget var i relation til jagtbevissystemet enige om, at man ikke kunne støtte forslaget fra landstingsmedlem Jakob Sivertsen om bortfald af gebyr for jagtbeviser.

 

Fangsttilbagemeldinger

Udvalget har fået en orientering om fangsttilbagemeldingerne via jagtbevissystemet. Man har konstateret, at der gennemgående er en høj svarprocent fra jagtbevisindehaverne. Tallene dækker dog over, at man årligt er nødt til at udsende mange rykkerskrivelser til brugerne.

 

Udvalget finder derfor grund til at opfordre til, at alle indsender fangsttilbagemeldingsskemaer rettidigt og sørger for korrekt udfyldelse.

 

Udvalget skal her gøre tydeligt opmærksom på, at det i dag er en forudsætning for at få fornyet sit jagtbevis, at man forinden har indsendt sin fangsttilbagemelding. Udvalget støtter denne praksis, idet manglende tilbagemeldinger undergraver jagtbevissystemets anvendelighed i vores forvaltning af de fælles ressourcer.

 

Vedlagt som bilag til udvalgets betænkning er en oversigt over antallet af udstedte jagtbeviser samt tilbagemeldingsprocenterne. Samlet set melder ca. 90 % tilbage. Det er dog uheldigt og utilfredsstillende, at forholdsvis mange heraf har skullet rykkes for svar.

 

Samtidig henstiller udvalget til Landsstyret, at det høje informationsniveau omkring systemet opretholdes og om muligt intensiveres blandt andet ved at informere yderligere direkte rundt om i landet.

 

Information om overholdelse af bestemmelserne

Tilsvarende har udvalget kunnet konstatere et behov for at få informationer ud omkring bestem­melserne på fangst af de enkelte dyrearter. Det nytter ikke noget, hvis vore fangst- og fred­ningsbestemmelser på grund af manglende udbredelse af indholdet kun fungerer på papiret i bekendtgørelser og forordninger, men ikke i virkeligheden.

 

Informationen bør derfor søges udbredt på flere niveauer, herunder via de elektroniske medier, gennem kommunerne og som information direkte over for brugerne, men også som et led af undervisningen i folkeskolen.

 

Ikke mindst på sidstnævnte område bør Landsstyret sørge for en forbedret indsats ved at få udarbejdet undervisningsmaterialer og -bøger af relevans for de faktiske forhold.

 

Endelig skal udvalget anbefale, at Landsstyret sætter større personalemæssige ressourcer af, end tilfældet er i dag, til den direkte information over for borgerne, når det drejer sig om sager vedrørende fangst- og fredningsforhold.

 

På den baggrund anbefaler Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, at Landsstyrets forslag til landstingslov om fangst og jagt vedtages med følgende ændringsforslag:

 

1.  § 8, stk. 3 affattes således:

”Stk. 3.     Landsstyret kan udstede regler der fastsætter, at uforarbejdet fangst nedlagt uden for fredningsperioden kun må gøres til genstand for salg, indtil et vist antal dage efter fredningsperioden er indtrådt. Herunder kan Landsstyret nærmere definere begrebet uforarbejdet fangst.”

 

2.  § 8, stk. 4 ophæves.

 

3.  § 10 ophæves.

 

4.  I § 12, stk. 1, nr. 2 udgår ”og § 10”.

 

5.  § 13, 2. pkt. ophæves.

 

6.  I § 15, stk. 1 ændres ”§ 14” til ”§ 13”.

 

7.  I § 15, stk 2, indsættes som 2. pkt.:

”Reglen i stk. 1 finder ligeledes ikke anvendelse, såfremt der ikke vil

                    kunne foretages udlæg i fartøj og redskaber efter bestemmelserne herom i lov om rettens pleje.”

 

Med disse ord overgiver jeg hermed betænkningen til Landstingets behandling.

 

Og udvalget har følgende medlemmer:

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit,

Hans Enoksen og Lars Karl Jensen, Siumut

og Otto Steenholdt Atassut og Siverth K. Heilmann, Atassut.

Tak

 

 

Mødeleder:

 

Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, Pâviâraq Heilmann.

 

 

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.

 

På Landsstyrets vegne vil jeg gerne, på Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for betænknin­gen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Landsstyrets forslag til landstings­lov om fangst og jagt, hvori udvalget også har behandlet et forslag fra et landstingsmedlem.

 

Under førstebehandlingen af Landsstyrets forslag til den nye lov kunne jeg med tilfredshed notere, at der generelt var støtte til de bestemmelser, som Landsstyret har foreslået ændret.

 

Landsstyret har bemærket, at udvalget efter udvalgsbehandlingen anbefaler, at forslaget til landstingslov om fangst og jagt vedtages med enkelte ændringer, som er blevet nævnt i udval­gets betænkning.

 

Uden at gå i enkeltheder med udvalgets ændringsforslag er det Landsstyrets vurdering, at forslagene er relevante og velbegrundede i udvalgets betænkning. På denne baggrund kan Landsstyret tilslutte sig de af udvalget foreslåede ændringer til Landsstyrets lovforslag.

 

Jeg kan på Landsstyrets vegne tilslutte mig, at man snarest får foretaget de fornødne undersø­gelser i relation til rigsmyndighederne med henblik på, at Landsstyret til foråret kan fremsætte et forslag med det formål, at få en bemyndigelse til jagtbetjentene fastsat.

 

Tilsvarende har udvalget anbefalet en nærmere undersøgelse og drøftelse af lovens konfiska­tionsbestemmelser inden forårssamlingen i tinget.

 

Jeg kan på Landsstyrets vegne give tilsagn om, at disse undersøgelser vil blive foretaget, og det er mit håb, at der til Landstingets forårssamling i 1997 kan fremsættes forslag, som kan samle bred opbakning i tinget.

 

Udvalget kommer med en række klare anbefalinger omkring kriterierne for at få erhvervsjagt­bevis samt om brugen af snescootere i forbindelse med fangst og jagt. Og Landsstyret er glad for at have fået klare tilkendegivelse fra udvalget i disse vigtige sager.

 

Anbefalingerne vil blive gennemgået grundigt og tillagt stor vægt, forinden et forslag til nye jagtbevisbekendtgørelser meget snart sendes til høring samt i forhold til opfølgende regler omkring anvendelsen af snescootere og andre motorkøretøjer i forbindelse med fangst og jagt.

 

Landsstyret er enig med udvalget i, at vi nu bør gøre adgangen til at få erhvervsjagtbevis strammere, end tilfældet er i dag. Hvis ikke der er en klar forskel på betingelserne for at få erhvervs- og fritidsjagtbevis, vil det være meningsløst at opretholde to forskellige jagtbeviska­tegorier.

 

For så vidt angår det fremsatte medlemsforslag, som behandles under dette dagsordenspunkt, har jeg allerede ved 1. behandlingen kommenteret dette. Jeg har konstateret, at udvalget er enig med Landsstyret i denne sag.

 

Udvalget har også holdt møde med KNAPK, der har haft lejlighed til at uddybe organisationens synspunkter over for udvalget. Jeg er tilfreds med, at KNAPK´s og de øvrige hørte instansers høringssvar er blevet behandlet af udvalget i en positiv ånd, og at udvalgets betænkning bærer præg af dette.

 

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne endnu engang takke for den omfattende betænk­ning, som udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug har fremlagt.

 

Jeg vil endelig anbefale Landstinget at tage betænkningen til efterretning, og at følge anbefalin­gen fra udvalget om at stemme for Landsstyrets forslag til landstingslov om fangst og jagt med de ændringsforslag, som fremgår af betænkningen.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

 

Fra Siumut tilslutter vi os udvalgets ændringsforslag til det af Landsstyret forelagte ved 1. behandlingen af nærværende forslag, og vi er glade for, at Landsstyret går ind for ændringsfor­slagene.

 

Bestemmelserne vedrørende jagtbetjentenes beføjelser samt konfiskationsbestemmelserne kræver nøje overvejelser. Fra Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyret skal fremkomme med forslag på et senere tidspunkt, når nøje vurderinger er foretaget sammen med relevante instan­ser.

 

Vi tilslutter os fuldt ud udvalgets synspunkter vedrørende snescootere. Fra Siumut lægger vi vægt på den nye jagtbevisordning, og er glade for, at der vil blive gennemført høring hos relevante instanser vedrørende spørgsmålet om, hvem der skal tildeles hvilken form for jagtbe­vis. Vi har jo tidligere fra Siumut peget på, at det er for nemt for hvem som helst, at erhverve sig et jagtbevis.

 

Med henvisning til vores bemærkninger tilslutter vi ændringsforslagene til Forslag til Lands­tingslov om Jagt og Fangst, og indstiller at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut.

 

Vi skal fra Atassut fra starten af 2. behandlingen af forslaget til landstingslov om fangst og jagt udtrykke vores tilfredshed.

 

Atassut mener, at man gennem forslaget giver fiskere og fangere, på mange måde, et godt lovgrundlag.

 

Vi har endvidere erfaret i Atassut, at udvalget under dette arbejde, havde haft et godt samarbej­de med interesseorganisationer og kommunen og høringer hos instanser, som ikke alene har interesse i sagen, men som også har relevant relevans til emnet.

 

Vi har et spørgsmål til Landsstyremedlemmet. På hvilke områder er der fangst på hvalrosser og behov for at transportere fangsten derfra med snescootere ? Fra Atassut tænker vi på, at hvalrosfangst foregår hovedsageligt med fartøjer, hvorimod hundeslæden udelukkende bruges til hvalrosfangst i Avarnersuaq og i Østgrønland. Det er en gammel bestemmelse, og skal det så forstås således, at dengang da snescooterne var nye og spændende, at man har være venli­gere overfor borgerne dengang? Vi vil gerne have vurderet, om den fortsat skal gælde eller skal afløses.

 

Atassut fastholder vigtigheden i at jagtbetjentordningen udøves til alles tilfredshed, men må med beklagelse konstatere, at sagen er udsat til 1997. Vi kan godt forstå de begrundelser der er fremkommet med.

 

Vi skal ikke holde lange taler, idet vi er tilfredse med arbejdets udførelse, og vi har også i den forbindelse gennemgået Landsstyremedlemmets svarnotat, og har konstateret, at han er tilfreds med udvalgsarbejdet, som det også er tilfældet hos os.

 

Med disse ord vil vi indstille at lovforslaget går til 3. behandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Ved første behandlingen af lovforslaget gjorde Inuit Ataqatigiit som et absolut vigtigt punkt krav på, at der bør foretages en nøje vurdering af lovhjemmel for anvendelse af snescootere til fangst og jagt, idet Inuit Ataqatigiit fundamentale holdning hidtil har været, at snescootere ikke må benyttes til fangst og jagt.

 

Det glæder os, at udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke går ind for brug af snescoo­tere, således at udvalget i sin betænkning forbyder brug af snescootere til fangst i Grønland, bortset fra de tilfælde, hvor Landsstyret giver dispensation til brug af disse ved moskusoksejag­ten om vinteren og en kontrolleret brug heraf.

 

Ligeledes er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at der kan gives dispensation til brug af snescootere i akutte tilfælde, eksempelvis ved behov af hurtig transport af hvidhvaler til lands, når isen bliver usikker, ligesom der er taget en principbeslutning om kun at tillade brug af snescootere udelukkende til transportopgaver af fisk og fangst under en kontrolleret opsyn af kommunerne.

 

Idet Inuit Ataqatigiit kan tilslutte os disse forudsætninger, regner vi med, at Landsstyret vil udarbejde disse nærmere regler for brug af snescootere igennem sine bekendtgørelser i henhold til udvalgets indstillinger.

 

Idet Inuit Ataqatigiit generelt set er enige i udvalgets indstillinger vedrørende jagtbetjentordnin­gen, og specielt hvad angår jagtbetjentenes kompetence, hvor til vi allerede ved 1. behandlin­gen af lovforslaget har udtrykt vigtigheden af at være varsom ved disse spørgsmål, så vidt angår at disse ikke skal udarbejdes i direkte modstrid med bestemmelserne i Kriminal- og Retsplejeloven, er vi i øvrigt enig med udvalget i, at behandlingen af netop disse spørgsmål indtil videre udsættes til forårssamlingen.

 

Idet Inuit Ataqatigiit finder jagtbetjentordningen som vigtigt, vil vi ikke undlade at bemærke, at vi forventer at Landstingets Lovudvalg, vil blive inddraget i spørgsmålet indtil foråret.

 

Dette synes nødvendig idet vi ved fortsat kontakt med den danske regering og Folketingets retspolitiske udvalg, har en mulighed for at gøre det forståeligt, at vi ikke kan blive foruden denne jagtbetjentordning her i landet, når vi ligeledes også bestræber os på en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vores ressourcer, men hvor dette behov vanskeliggøres ved, at staten til stadighed overhører vores bestræbelser på, at giver jagtbetjentene deres reelle beføjel­ser og handlemuligheder.

 

Når dette er sagt, så vil vi heller ikke undlade, at bemærke det uheldige i, at Landsstyret ikke har gjort sig uden gjort sig den ulejlighed, netop at være opmærksom på disse forhold, fordi vi nu er kommet derhen, at skulle pille disse bestemmelser af deres lovforslag, som de iøvrigt tilslutter sig det rigtige i.

 

Dette vil ikke have været nødvendigt såfremt Landsstyret fra starten, og ved at skele til anden lovgivning, havde sikret sig en grundig lovforberedende arbejde med dette lovforslag.

 

Eftersom at Inuit Ataqatigiit iøvrigt er enige i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets andre indstillinger, og da vi iøvrigt kan se, at Landsstyret agter at følge de foreslåede ændringsfor­slag, skal jeg blot til sidst meddele, at vi agter at stemme for forslaget her ved 2. behandlingen.

 

 

Mødeleder. Jeg skal minde om at vi skal holde afstemning.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 

Akulliit Partiiat mener, at behovet for snescootere er betinget af, hvor man befinder sig i det vidtstrakte land, vi lever i. Vi skal her rette blikket mod produktionen af moskusoksekød i Sdr. Strømfjord, hvor et af kravene gik ud på en bestemt varighed efter nedskydningen af en mosku­sokse til den leveres til produktionsfabrikken, et krav, der efter sigende ville være svært at opfylde med en hundeslæde. Behovet er altså betinget af hvor på verdenskortet man befinder sig, hvilket også høringssvarene fra KNAPK i Sisimiut og Maniitsoq bar præg af.

 

Vi forstår at både Sisimiut og Maniitsoq finder ordningen er i orden, som det er nu. Akulliit Partia støtter tanken om at kommunerne ved deres kommunale vedtægter i begrænset omfang giver tilladelse til anvendelse af snescootere til fangst og jagtformål ved transport af fangsten mellem indhandlingssteder, fra indhandlingssted til bygd og mellem bygder og byer, ligesom i helt specielle tilfælde når is os vejrforholdene tilsiger, at man meget hurtigt skal have bjerget fangsten og endelig under moskusoksejagten.

 

Vi har efterlyst jagtbetjentbeføjelsernes juridiske afklaring fra Justitsministeriet, men den kan fortsat ikke indhentes hvorfor Akulliit Partia er enig med landsstyret i at færdiggørelse af lovforslaget udsættes til forårssamlingen 1997.

 

Vedrørende jagtbeviser går Akulliit Partia ind for at erhvervsjagtbevis forbeholdes dem der lever af jagt og fiskeri, det vil sige jolle - og bådfiskere og fangere. Vedrørende fangere der har pensioniststatus venter vi i Akulliit Partia på resultatet af den juridiske vurdering.

Da vi er enige i de andre justeringer i paragrafferne, går vi ind for betænkningens indstillinger og med henvisning til vores bemærkninger under førstebehandlingen tager vi betænkningen til orientering og vi støtter at forslaget går videre til 3. behandling

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet

 

Fra Kandidatforbundet skal jeg henvise til mine bemærkninger og vil udtrykke min tilfredshed med den principielle udmelding fra udvalget for fiskeri, fangst og landbrug at udgangspunktet er at snescotere ikke må anvendes i forbindelse med fangst og jagt.

 

KNAPP I Maniitsoq fremsatte et ønske om at måtte bevare muligheden for at måtte anvende snescotere i forbindelse med vinterjagten på moskusokser i den forbindelse, hvorimod KNAPP i Sisimiut ikke er enig heri. I den forbindelse vil jeg minde om forslaget fra formanden for Fiskeriudvalget Siverth K. Heilmann om, at al anvendelse af motoriseret køretøjer af enhver art forbydes ved færdsel til lands og på havisen i Sønderstrøm.

 

Fra Kandidatforbundet er jeg enig i forslaget i, ikke mindst på baggrund af arbejdet med naturbeskyttelse, at snescotere ikke må anvendes i forbindelse med jagt. Med hensyn til at kunne få erhvervsjagtbevis er jeg enig med udvalgets indstilling om at få indført strenge regler herom, da der i dag udstedes jagtbeviser til dels under alt for bekvemmelige betingelser.

 

Det er endvidere glædeligt at udvalget har haft møde med KNAPK da man ikke kan komme udenom at holde sådanne møder når der arbejdes med sager der er meget vigtige for KNAPK´s virke. Afsluttende skal jeg bemærke at jeg er enig i de af udvalget indstillede forskellige småændringer som landsstyret har tiltrådt og jeg skal henstille at forslaget går til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

 

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.

 

Jeg vil starte med at sige tak til indlæggene og jeg vil endnu en gang sige tak for det arbejde som Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug har udført. Dog vil jeg komme med nogle indledende kommentarer, også fordi der er blevet stillet spørgsmål.

 

Med hensyn til generel tilfredshed skal jeg sige tak. Med hensyn til hvalrosser og snescooter­kørsel i forbindelse hermed, som Otto Steenholdt efterlyser, der skal jeg blot meddele, at vi vil være opmærksomme på det videre arbejde. Jeg har også konstateret at man i forbindelse med situationer, hvor man er nødt til at bruge snescootere for at redde fangsterne i akutte tilfælde, det støtter man. Med hensyn til andre situationer så er man også opmærksomme på, at der kan opstå sådanne forhold.

 

Med hensyn til jagtbetjentenes kompetenceområder, da er der generelt sagt, at man støtter det, og man vender tilbage til det i foråret. Der må vi påregne, at det juridiske side af den vil være grundigt behandlet til den tid. Med hensyn til bekendtgørelsesarbejdet så pågår det nu med henblik på, at det træder i kraft ved årsskiftet.

 

Og med hensyn til høringen omkring jagtbetjentordningen der skal jeg udtale, at i de svar fra Rigsmyndighederne der har været omkring dette, da var der i det første svar ikke nævnt noget om hvilke kompetenceområder, der vil være tale om. Derfor har vi endnu engang forhørt os for at høre om, på hvilket område der kan være problemer, og hvilke områder det vil være i orden. Men der er endnu ikke indkommet svar, og der indstiller Fiskeri-, Fangst- og Landbrugs-udvalget, at man tager dette op til forårssamlingen.

 

Endnu en gang vil jeg gerne sige tak til partierne og kandidatforbundet for den støtte de giver og tak endnu en gang for udvalgets grundige arbejde.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Med hensyn til mit forslag at gebyret for jagtbeviser skal fjernes, da beklager jeg, at udvalget ikke støtter mit forslag, idet jeg er vidende om, at når man ikke har jagtbevis i dag, så kan man ikke foretage registrering af fangsterne og derfor ikke komme med en tilbagemelding.

 

Det er nødvendigt med en fast registrering af fangsterne af hensyn til undersøgelser omkring vort miljø. Der er gebyrer på erhvervsfangerne og dem der udøver fangst som bierhverv. Men jeg foretrækker i stedet for, at man skal betale 30 kr, at man foretager en grundig registrering af de fangster man har.

 

Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug har udtalt omkring de personer med pension, at de ikke skal kunne få erhvervsjagtbevis. Det er jeg ikke enig i. Især i fangerdistrikterne er der mange mennesker, som er kommet i pensionsalderen, men som ikke stiltiende vil være samfun­det til byrde. Derfor skal man være tilbageholdende med at indføre, at de ikke skal have erhvervsjagtbevis.

 

Derfor mener jeg med hensyn til undersøgelserne omkring jagtbevis, at man skal være årvågen overfor dem med pensionsindtægterne.

 

Sivert K. Heilmann, Formand for udvalget.

 

Vi skal snart til afstemning.

 

Jeg siger mange tak til partiernes ordførere fra udvalgets side. Jeg er glad for den enighed der er. Jeg har også bemærket, at Anton Frederiksen kommer ind på spørgsmålet om brug af motoriserede køretøjer i Sønderstrøm-området

 

Jeg mener, at når man skal citere, så skal man tage det hele med. Det er rigtigt, at jeg havde sådan et forslag dengang. Jeg stillede også forslag om, at Landsstyret skal kunne dispensere i specielle tilfælde f.eks. i forbindelse med moskusoksejagt i vinterperioden. Man må også påregne, at os der ikke er fra hundeslædedistriktet, ikke må indføre hundene i vore kommuner.

Det er op til Landsstyret at dispensere fra gældende bestemmelser. Jeg mener, det er en god ordning.

 

Med hensyn til det indlæg der er fra den sidste taler omkring jagtbeviser og fangst- og jagtbevi­ser - inden jeg udtaler mig om det, så skal jeg beklage, at jeg i forbindelse med forelæggelse af betænkningen ikke har kommenteret forslaget fra landstingsmedlem Jacob Sivertsen om at fjerne gebyret i forbindelse med jagtbeviser.

 

Ja hr. Jacob Sivertsen har nok misforstået det lidt. Udvalget mener, at de der driver fangerer­hvervet; hvis de fortsætter vil man ikke tage beviserne fra dem. Så det er nok lidt af en misfor­ståelse. Men der kan være tale om de personer, der slet ikke kan udøve fangst længere.

 

Jeg mener at både partierne og udvalgets holdning er meget klar.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Tak. Jeg har kun et par ting at bemærke i forbindelse med 2. behandlingen.

 

Selvfølgelig er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for specielt vores jagtbetjente får deres kompetence afklaret. Dette arbejde skal udføres grundigt. Derfor er vi glade for, at Landsstyret trækker deres enlige forslag tilbage, hvor der bliver sagt fra udvalget, at man er nødt til at udsætte sagen til forårssamlingen, og at Landsstyret er positivt indstillet overfor dette forslag.

Man har været inde på, at man måske også somme tider vil kunne kommet til at overtræde menneskerettighederne. Det er nævnt fra Justitsministeriet og vil være en meget betænkelig ting. Vi skal passe på at handle i strid med Kriminal- og Retsplejeloven.

Det er derfor i vores indlæg fra Inuit Ataqatigiit nævnt: Lad os bruge tiden til foråret til at involvere Lovudvalget i dette arbejde og få overbevist Folketingets Retsudvalg om, at vi lægger så meget vægt på, at jagtbetjente har et godt redskab til det fremtidige arbejde. Det er vores formål, og vi håber, at man vil kunne bane vejen for det.

 

Hvis Landsstyret kan rette henvendelse til Justitsministeriet og tale om dette, så kan vi fra vores udvalg også kontakte det tilsvarende udvalg i Folketinget og prøve at overbevise om, hvordan tingene hænger sammen og arbejde for at vores ønsker bliver opfyldt på en bedre måde. Det er blot et ønske, og vi håber, at man kan bane vejen for det.

 

Jeg vil også kommentere følgende: Vi vil ligesom Atassut´s ordfører gerne vil have oplyst, hvor det er man driver hvalrosfangst med snescotere som transportmiddel. Som bekendt befinder hvalrosserne sig på isflagerne ud for Grønlands vestkyst, som slet ikke kan nås med snescotere, og skal der transporteres, så er det kun bådene, man kan bruge. Ligeledes i Ava­nersuaq - da ved vi, at man ikke driver fangst ved hjælp af snescootere, men udelukkende ved hundeslæde.

 

 

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.

 

Tak. Til den sidste taler Johan Lund Olsen, fra Inuit Ataqatigiit vil jeg blot svare også med hensyn til den efterlysning fra Otto Steenholdt, Atassut omkring snescotere.

 

Det er en bekendtgørelse nr. 19 fra 1994. Det vil være svært at svare uden videre, fordi  jeg umiddelbart ikke kan se, hvor det kan være nødvendigt at transportere hvalrosfangsten med snescotere. I forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen så vil vi få det rettet op.

 

 

Mødeleder:

 

Og der er ikke flere der har bedt om ordet.

 

Således behandlingen af landstingslov om fangst og jagt. Hvem går ind for, at den skal gå videre til 3. behandling?

28.

 

Det vil sige, at samtlige tilstedeværende går ind for det.

 

Således kan forslag at landstingslov om fangst og jagt gå videre til sin 3. behandling,

og således er vi også igennem vores dagsorden for i dag.

Mødet slut

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hermed udsendes FORTRYK af GRØNLANDS LANDSTINGS FORHANDLINGER - dansk udgave - fra den 22. Oktober 1996.

 

Desværre er dette fortryk ikke komplet, idet forhandlingerne vedrørende dagsordenens punkt 20, 2. behandling af Forslag til landstingsforordning om ændring af landstings­forordning om beskyttelse af miljøet, endnu ikke ses modtaget retur fra gennemgang i fagdirektoratet. Forhandlingen vedrørende dette punkt må derfor tages med forbehold for ændringer.

 

Når gennemgået udgave vedrørende 2. Behandlingen af punkt 20 foreligger, vil denne blive eftersendt.

 

Med venlig hilsen

 

Landstingets Bureau