Dagsordenens punkt 52-1

Jeg skal hermed som lovet under Landstingets forårssamling her i år på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til ny landstingslov om fiskeri. Denne lov er en sammenskrivning af de gældende bestemmelser om erhvervsmæssigt fiskeri, som fiskerierhvervet længe har efterlyst. Landsstyret har benyttet lejligheden til at foretage en gennemgang af de gældende bestemmelser med henblik på at udforme loven således, at den bliver tidssvarende. I den sammenhæng skal Landsstyret gøre opmærksom på, at det forelagte udkast til ny lov, i modsætning til den nugældende landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, er en landstingslov om fiskeri. Det betyder, at det forelagte forslag sigter på at dække alt fiskeriaktivitet i Grønland. Således omfatter denne lov både det erhvervsmæssige, såvel som det ikke erhvervsmæssige fiskeri. Ligesom fiskeriet i Grønlands landsterritorium, det vil sige søer og elve er inddraget. Landsstyrets adgang til at regulere forskellige erhvervsgruppers deltagelse i fiskeriet, foreslås udvidet. Ordet af erhvervsgrupper dækker over en åbning af mulighederne for regulering af licensudstedelse til hovederhvervsfiskeri, B-erhvervsfiskeri samt det såkaldte fritidsfiskeri. Reguleringen vil efter Landstingets vedtagelse af loven kunne ske igennem bekendtgørelser. Inddragelsen af de ikke erhvervsmæssige fiskeri er nyt og skal sikre det lovmæssige grundlag for en hensigtsmæssig forvaltning af dette fiskeri. Lovforslaget er formuleret således, at alle med folkeregisteradresse i Grønland må udøve ikke erhvervsmæssigt fiskeri. Samtidigt åbnes der dog op for, at Landsstyret kan regulere det ikke erhvervsmæssige fiskeri efter bestemte bestande, hvis det viser sig, at fiskeriet efter disse bestande udvikler sig i en retning, som er uhensigtsmæssig. Lovforslaget fastslår, at turister skal have et fiskekort, førend de må bedrive fiskeri. I denne sammenhæng er det nyt, at Landsstyret gives adgang til at bemyndige kommuner og turistforeninger at forestå den nødvendige administrative forvaltning af fisketegn til turister. Dette har i årevis været almindeligt praksis, men ombudsmanden har påpeget, at hjemmelen herfor har manglet i den eksisterende lovgivning. I de kommende år vil vi stå overfor en stor opgave med hensyn til moderniseringen af den kystnære flåde. I dag er vores kystflåde, der hovedsageligt består af mindre fartøjer bygget i 60'erne og i 70'erne. Utidssvarende set i forhold til de krav, der i stadig stigende grad påføres vore fiskere fra forskellige sider. Vi står derfor overfor en opgave med at skulle investere betydelige beløb til opbygningen af en flåde, der er mere tidssvarende. Fra Landsstyrets side finder vi det vigtigt, at denne opgave løftes af så mange parter i det grønlandske samfund som overhovedet muligt. Denne lov er endvidere udarbejdet med henblik på, at kunne foretage en hensigtsmæssig regulering af de indeskærsfiskeri, her tænkes i første omgang på hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. Det er ingen hemmelighed, at biologerne gennem de seneste år gentagne gange har advaret imod fiskeriets udvikling i bestemte indeskærs hellefiskeområder.

Set i lyset af de biologiske advarsler kan det derfor blive nødvendigt at foretage en række begrænsninger i dette fiskeri. Det er landsstyrets op.. at følge udviklingen i dette fiskeri nøje, således at vi kan sikre den overordnede fiskeripolitiske målsætning om det størst mulige vedvarende samfundsøkonomiske udbytte af fiskeriet. Det er ligeledes nyt, at der er indført en ny bestemmelse med henblik på at udvide jagtbetjentordningen til også at omfatte kontrol af det kystnære fiskeri. Landsstyret skal henlede Landstingets opmærksomhed på, at der er indført tilsvarende bestemmelser i den nye udkast til jagt- og fangstlov. I forslaget er der indbygget nogle direkte og velafgrænsede beføjelser til vore jagtbetjente. Sådanne er stærkt savnet. Uden reelle beføjelser har jagtbetjentenes tilsyn med overholdelse af bestemmelserne nemlig hidtil været vanskelig. Vi kommer bare ikke uden om at skulle føre kontrol, dels i forebyggelsesøjemed, og dels for at kunne få stoppet eventuelle lovovertrædelser.

Landsstyret arbejder fortsat på at udbygge jagtbetjentordningen og har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der er ved at forberede de nærmere detaljer i en formaliseret uddannelse for jagtbetjentene. Der er indkommet høringssvar efter den fastsatte frists udløb. Landsstyret skal anbefale, at høringssvarene behandles af fiskeri, fangst og landbrugsudvalget. Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets videre behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til fiskeri, fangst og landbrugsudvalget inden 2.behandling i Landstinget.

Lars Karl Jensen, Siumut

Siumut lægger vægt på, at udøvelsen af fiskeriet tager sit udgangspunkt hos fiskerne selv, og at fiskerilovgivningen til enhver tid er tidssvarende, selvom det kan medføre reduktion af kvoterne af hensyn til bæredygtig udnyttelse af vore fiskeressourcer. Mange menneskers daglige liv er baseret på udøvelsen af fiskerierhvervet og arbejdet indenfor fiskeproduktionen. Siumut er forpligtet til at holde øje med ændring af fiskerilovgivningen, eller føler sig forpligtet til at holde øje med ændringer af fiskerilovgivningen og være med til at vurdere, hvilke konsekvenser ændringerne indebærer for de berørte persongrupper. Fra Siumut er vil glade for at se at forslaget ikke rummer afgørende ændringer i forhold til gældende lov og bestemmelser, men snarere er udtryk for sammenskrivning af de gældende bestemmelser, således at loven bliver tidssvarende og let forståelig for brugerne. Men jeg skal fremkomme med en række bemærkninger på baggrund af forelæggelsesnotatet, og bemærkningerne til lovforslaget.

I Siumut lægger vi vægt på en god styring af hele fiskerierhvervet gennem lovgivningen og dertil hørende regelret. Forslaget lægger ikke op til afgørende ændringer vedr regulering af fiskeriet til havs, men samtidig får vi en lovgivning om fiskeri i det hele taget. Dvs. inklusive elve og søer. På dette område kan vi ikke blot forlade os på bevaringsvenlig lovgivning, men vi har også ansvaret for iværksættelse for forskellige former for kontrolforanstaltninger.

Derfor lægger vi fra Siumut vægt på styrkelse af kontrol af det kystnære fiskeri. Indtil videre har vi kun få fiskeribetjente og deres beføjelser er ikke klart formuleret. Vi er nødt til at gøre disse forhold mere tidssvarende.

Derfor skal jeg gentage mine tidligere bemærkninger med opfordring til Landsstyret om at undersøge mulighederne for at inddrage de allerede ansatte fiskeribetjente i det forestående arbejde. Fra Siumut lægger vi vægt på letforståeligt love og bekendtgørelser som er nemt håndterlige fra brugernes side og på den måde er lette at efterleve. Derfor er vi tilfredse med, at de der udøver fiskerierhvervet er velkategoriseret i lovforslaget. Vi skal samtidig kræve, at begrebet ”bierhvervsfisker” bibeholdes, idet der stadig er mange medborgere, som er på halvdagsjob og som er nødt til at tjene lidt ekstra ved siden af for at kunne betale deres regninger.

Derfor lægger vi fra Siumut vægt på, at der udstedes specielle fiskeritegn til disse. Vi lægger også vægt på, at der udstedes såkaldte fritidsfiskeribeviser, ligesom vi er enige i, at turister kan få lov til at fiske mod betaling. Det er et system som er velkendt i andre lande, og indtægterne herfra kan bruges til undersøgelse af miljø og levende ressourcer. Idet vi finder det støtteværdigt, at der findesY at der finder rationalisering sted i form af, at der findes uddeling af ikke-erhvervmæssige beviser sted i hjemkommunerne, skal vi anbefale rådslagning med KANUKOKA. Og samtidig skal vi anbefale, at der udarbejdes klarere regler vedr. betalingstakster for turisternes fritidsfiskeri. Vedrørende bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og beslutninger om TACerne skal vi anbefale fortsat rådslagning med fiskeribiologerne og fiskerirådet.

Erhvervsstøtteudvalget er i dag ude af stand til at vurdere fiskerikapaciteten i forhold til det meget intensive fiskeri efter hellefisk i de kystnære områder. Fiskerirådet og fiskeribiologerne må tage denne opgave op. Hvis der ikke forelægges et relevant forslag i tide, oplever vi samme problem som ved rejefiskeriet, og så kommer vi til at diskutere begrænsninger af fiskerflåden, men endnu engang for sent.

Fra Siumut støtter vi formuleringen af forslaget om fiskeriorganisationers og enkeltpersoners ret med videre til at drive fiskeri, bopælskravene og retten til at arve erhvervsfiskeriet. I de seneste år har vi erfaringer for ”postboksbeboere”, selvom det må være trangt at bo i sådan et! Skattepligten må være bestemmende for, om man er tilknyttet fiskerierhvervet.

Fra Siumut er vi også glade for, at man i forslaget medtager specielt hensyn til unge under fiskeriuddannelse i det omfang de er nødt til at opholde sig i udlandet i løbet af deres uddannelse. De unge er jo dem der skal videreføre erhvervet fremover, og skal være med til at tilføre samfundet større indtægter via fiskerivirksomheden.

Fra Siumut er vi kede af, at svarene fra høringerne fra de relevante organisationer er indkommet så sent, men da forslaget fra disse instanser rummer en række støtteværdige elementer, mener vi de bør indgå i den videre behandling af lovforslaget i fiskeriudvalget.

Til slut skal jeg på Siumuts vegne opfordre Landsstyret til at opstille ændringsforslag til love og forordninger på en sådan måde, at man umiddelbart kan se de gældende regler i direkte forlængelse af ændringsforslagene. Den nugældende praksis, hvor man alene bliver præsenteret for ændringsforslaget er måske udmærket for jurister og sagsbehandlere, men det tager urimelig tid for andre brugere at finde rundt i paragrafferne på tryk.

Med disse bemærkninger anbefaler vi, at lovforslaget overgives til behandling i Landstingets udvalg vedr. fiskeri, fangst og landbrug for en 2. behandling her i salen.

Sivert K. Heilmann, Atassut

Atassut tillægger det af størst betydning, at man fortsat udvikler erhvervsfiskeriet, så det til stadighed holder trit med den almindelige udvikling for at opnå et bæredygtigt fiskeri. Det er glædeligt, at man nu fremlægger et samlet lovforslag, samtidig med at man som nyt bl.a. åbner mulighed for bierhvervsfiskeri, og har medtaget fiskeri i søer og elve. Atassut går ind for at Landsstyrets lovforslag indeholder krav om fiskeribevis for tilkaldte og turister mv. Atassut vil henstille til Landsstyret, at drage omsorg for at interesserorganisationer høres inden biologernes forslag om de disponible fangststørrelser i medfør af § 2 stk. 2. I forbindelse med § 2 stk. 3 mener vi, at det er af vigtighed af disponibel og kapacitet i fiskeriet harmonerer med hinanden. Atassut mener, at fiskerne sikres en retfærdig fangstmængde med hensyn til råvaretilførsel til fabrikkerne og med hensyn til beskæftigelsen på land. Atassut er helt enig med Landsstyret i, at der er behov for tilpasning og modernisering af forældede fartøjer i det kystnære fiskeri. Derfor er det nødvendigt med store investeringer.

Vi har gentagne gange understreget vigtigheden af en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det har ikke gået vores opmærksomhed forbi med hensyn til presset i det kystnære fiskeri især fiskeriet efter hellefisk i Nord Grønland. Hvis fiskeriet skal fortsætte til gavn for samfundet kan man ikke undgå at begrænse fiskeriet for at beskytte vore ressourcer. Vi vil benytte lejligheden her i Atassut til at henstille Landsstyret og Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug om at vurdere brugen af garn især i forbindelse med hellefiske-fisker da vi kender nogle kedelige konsekvenser i brugen af dette redskab dets gavn til trods. Med hensyn til § 14 i lovforslaget finder at Y vigtigheden i, at man grundigt vurderer de årlige kvoter såvel i hav som kystnært fiskeri.

Især i de tidligere år havde KNAPK gentagne gange påpeget fælles rejekvoter til kuttere og 79´ere. Her mener Atassut, at det er vigtigt med gensidig fordragelighed i denne vurdering. Vi har tidligere fremhævet vigtigheden af jagtbetjentene gives større beføjelser i deres udøvelse af deres opgaver. Især med hensyn til kvoterede fangstdyr. Atassut ønsker, at Landsstyret tager principbeslutning om jagtbetjentenes arbejdsindhold og arbejdsopgaver og deres beføjelser, hvorfor Atassut mener, at der er nødvendigt med en grundig genvurdering i forbindelse med debatten om lovforslagets § 27 stk. 3 og 4. Denne § indeholder, at Landsstyret kan bemyndige jagtbetjente samt andre særlig dertil udpegede personer større beføjelser med hensyn til at lade fiskefartøjer som fisketransportfartøjer stoppe og borde for at foretage tjenstlige handlinger. Vi har også fiskerikontrollører, som ikke har beføjelser og disse to områder bør man tage underY ind i spørgsmålet om deres beføjelser. F. eks. om det kan tillægges politimyndighed, det må man vurdere.

Med disse ord tilslutter Atassut sig, at sagen over til Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug til drøftelse inden 2.behandlingen.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Som det fremgår af Landsstyremedlemmenets forelæggelse så er dette lovforslag en sammenskrivning af reglerne i erhvervsmæssig fiskeri og i ikke erhvervsmæssig fiskeri. Jeg skal bemærke at der i Inuit Ataqatigiit er tilfredse med dette, især hensigt til vores fiskeres længe nærede ønske om det, så er ved at blive realiseret.

Inuit Ataqatigiit kan på mange områder være enige i forslaget, men samtidig vil jeg også bemærke, at denne sag bliver nøje vurderet i Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget, og at man inden da hører de berørte organisationer specielt KNAPK, APK og SIK, og det går vi ud fra som givet.

For det andet vil vi fremkomme med nogle ting som vi synes bør tagets op i udvalget.

At snescootere også kan benyttes i fiskeriet og ikke kun til transport, det er foreslået. Selvom det ikke fremgår klart, så vil Landsstyremedlemmets fremlæggelse eller heller ikke i lovens tekst så skal man bemærke det i de enkelte bemærkninger til de enkelte paragraffer specielt i bemærkningerne til §4 og §23.

Vi skal ikke skjule ligesom i forbindelse med debatten omkring den nye lov omkring jagt og fangst er vi betænkelige med denne ting og vil gerne ønske at de også bliver taget med i vurderingen. Selvfølgelig kan snescooterne bruges til transport af fangst ved isfiskeri, men Inuit Ataqatigiit er specielt betænkelig ved at man ligesom vil åbne op for, at snescooterne kan bruges i alt andet fiskeri, isfiskeri.

Efter vores mening skal vi være meget varsomt i dette spørgsmål specielt i Nordgrønland hvor hundeslæden bruges, at man så vil indfører snescooterne til almindelig fiskeri på isen, og det ligesom bliver åbnet op for det her igennem lovforslaget.

Derfor vil vi gerne gentage de ting, vi har sagt tidligere og sige, at man indfører muligheden for brugen af snescootere som transport. Her er det ikke vigtigere om det er de offentlige eller de private der etablere transportselskaber. Det vigtigste er, at man ikke åbner op for enhver og alle og således at man får det formaliseret via nogle.

Forslagets § 23 vil man bemyndige Landsstyret med hensyn til brugen af fiskeredskaber og specielle fiskeformer at komme ind med forbud. Selvfølgelig er denne bestemmelse i tråd med beskyttelse af bestandene og for den bæredygtige anvendelse, men i og med at man har forskellige bestemmelser specielt omkring ørredfiskeri så ønsker Inuit Ataqatigiit at med hensyn til redskaber og fiskeriformer, at Landsstyret kan bemyndiges til at give dispensation også med hensyn til forskning og andre formål. Dette kan løses ved, at man tilføjer et ny stykke til §23, og vi vil ønske at netop også dette bliver drøftet i udvalget.

I lovforslaget er også indeholdt, at man vil give Landsstyret større beføjelser med hensyn til tildelingen af beviser til erhvervsmæssig fiskeri, til bifiskeri over til fritidsfiskeri. Vi ved, at SIK kan være interesseret i dette område, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit fremsætte ønske om, at man også hører SIK fra udvalgets side, og indkalder dem til møde således, at man kan få det bragt på plads til alles tilfredshed.

Med hensyn til fiskerirådet så er det ikke ifølge forslaget vil dette råd blive placeret som et rådgivende organ i forhold til Landsstyret, og det er vi tilfredse med i Inuit Ataqatigiit.

Da vi vores arbejdsmåde vil blive ændret i Landstinget pr. 1. januar 1997, så vil vi gerne opfordre at vores udvalg Fiskeri, fangst og landbrugsudvalg også kan ikke medtages der. Dette har været gældende i den forordning der blev lavet i 1992 omkring ledelsen af sundhedsområdet og organisationen. Her er det gældende, at udvalget kan indhente de nødvendige oplysninger i det arbejdet vi har brug for, ligesom udvalget er forpligtiget til at følge med i udviklingen i sundhedsområdet. Vi henviser dette spørgsmål til udvalget.

Da vi er i gang med ændringer at vores forretningsorden så er det ønskeligt, at man også kan medtage andre udvalg, og at det så bliver indarbejdet i forskellige love og forordninger. Selvom det kan være fristende, at komme med flere spørgsmål her i denne sammenhæng så vil Inuit Ataqatigiit med dette foreløbige bemærkninger, ønske at denne sag overgår til udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og at man medtager de spørgsmål, vi har fremlagt her, og ikke mindst muligheden for, at man hører de forskellige organisationer inden da.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat

Vi konstaterer, at denne lov er en sammenskrivning af de gældende bestemmelser om erhvervsmæssigt fiskeri, som fiskerierhvervet længe har efterlyst, og med den mulighed, der er opstået, er der sket en gennemgang af gældende bestemmelser med henblik på at udforme loven således, at den bliver tidssvarende.

Det betyder rent faktisk, at den dækker al fiskeriaktivitet i Grønland, herunder den landbaserede i søer og elve, ligesom den omfatter det erhvervsmæssige såvel som det ikke erhvervsmæssige fiskeri.

Det nye her er inddragelsen af det ikke erhvervsmæssige fiskeri, hvor hensigten er at sikre det lovmæssige grundlag for en hensigtsmæssig forvaltning af dette område

Akullit Partiat støtter også den del af loven, der vil medfører følgende:

1. at alle med folkeregisteradresse i Grønland må udøve ikke erhvervsmæssigt fiskeri

2. at der åbnes mulighed for, at Landsstyret kan regulere det ikke erhvervsmæssige fiskeri efter bestemte bestande, hvis det viser sig, at fiskeriet efter disse bestande udvikler sig i en retning, som er uhensigtsmæssig.

3. at turister skal have fiskerikort, førend de må bedrive fiskeri.

For det sidste forholds vedkommende ved vi, at der er den eksisterende praksis, men ombudsmanden har påpeget, at der skal hjemmel til det.

Med henblik på at gøre noget ved det, alle snakker om, men ikke gør noget ved, støtter vi den mulighed at regulere det indenskærs fiskeri der, hvor forholdet kræver regulering. Her tænker vi på hellefiskfiskeriet i Nordgrønland og andre evt. nødvendige tiltag indenfor det fremtidige fiskeri. Først på den måde kan vi sikre os, at fiskeri kan bevares hvad angår samfundsøkonomien også i fremtiden.

Hvad angår jagtbetjentenes kompetence og uddannelse, ønsker vi held og lykke med disse og mener, at det nu er på tide, at kompetencesprøgsmålet afklares med Justitsministeriet.

Med disse bemærkninger går vi ind for, at sagen overgår til det relevante udvalg inden anden behandlingen.

Anton Frederiksen, Kattusseqatigit

Jeg mener fra Kandidatforbundet som meget vigtigt, at man først gennemfører høring i sagen hos relevante parter, især når man vil udarbejde love vedrørende landets vigtigste erhverv, og som herved vil få stor betydning for samfundet. Det vil endvidere være bedst, hvis der har været nedsat en arbejdsgruppe vedrørende sagen inden forelæggelse for Landstinget, da en arbejdsgruppe med medlemmer fra relevante parter ville have undersøgt og indhentet oplysninger om langt de fleste forhold, der har relation til forslaget, og dermed danne et godt grundlag for vores beslutning i Landstinget.

Fiskeri er ikke et erhverv, der vedrører fiskerne alene, men det er også landets vigtigste erhverv, der er meget vigtig for skabelse af arbejde på land og dermed meget vigtig for arbejderne. Såfremt fiskeren ikke lander sin fangst til et produktionsanlæg, ville der ikke være beskæftigelse til arbejderne, og såfremt arbejderen ikke møder op på arbejdet, bliver der sat grænser for fiskerens indhandlingsmuligheder. Derfor er det meget vigtigt, at få gennemført høringer hos relevante parter mens tid er, forinden man tager skridt til for samfundet vidtrækkende beslutninger.

Et af de punkter i nærværende sag man ikke kan undgå at lægge mærke til er, at ikke hovederhververe i fiskeriet nemlig fangerne og arbejderne, der på grund af vanskeligheder i deres erhverv midlertidigt er gået over til fiskeriet, ikke længere kan lande deres fangster. Når produktionsanlæggenes muligheder for beskæftigelse bliver begrænsende i vintertiden især i islægsområderne, går arbejderne over til fiskeriet, når de ikke kan få anden beskæftigelse. For hvis de ikke gør det, vil de risikere at blive sat ud af boligen af INI A/S eller få lukket for elektriciteten fra Nukissiorfiit. Under sådanne forhold bliver en henvendelse til socialvæsenet den eneste løsning. Såfremt vi ikke skal øge antallet af de i forvejen mange sociale klienter, bør vi ikke have alt for mange restriktioner. Vi må kunne se restriktionernes følgevirkninger, og i siger jo, at vi skal tænke og søge at skue ud i fremtiden.

Indenfor fiskeriet, især når man tænker på hellefiskefiskeriet i Diskobugten, er det i de senere år kendt, at der dels fiskes mere en de kvoter, og i visse tilfælde næsten det dobbelte af fiskeribiologerne mener er tilrådelige. Derfor må der søges andre muligheder for hellefiskefiskerne, der nu trænges hårdt om fiskepladserne, f.eks. indenfor såsom forsøgsfiskeri eller krabbefiskeri i stedet for at give fangstmulighederne til andre nationer, da det jo er bekendt, at der er tanker om at lade Canadierne forsøgsfiskeri efter krabber i vores farvande Dette bør ikke finde sted og bør imødegås på det kraftigste.

Mens fangskvoterne for de grønlandske fiskere er dalende, er det ikke rimeligt at invitere andre landes fiskere til at fiske i vores farvande.

Endvidere bør havgående trawlfiskeri efter hellefisk standses. Det er også meget afgørende for

de kystnære fiskeri og hellefiskebestandstørrelse.

I håb om, at høringsrunden er blevet færdiggjort inden sagens andenbehandling, og med henstilling om, at alle indlæggende bliver grundigt vurderet, vil jeg henstille til, at sagen bliver indgående drøftet i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden andenbehandlingen.

Landsstyremedlem, Paviaaraq Heilmann

Jeg siger tak. Jeg skal komme med nogle indlæg i nævnte rækkefølge:

Først Siumuts indlæg, Lars Karl Jensen. Sammenskrivningen finder han tilfredsstillende og med hensyn til jagtbetjentene og fiskerikontrollørerne, da skal jeg i den forbindelse udtale, at ønsket hermed er, at man her tænker på den man ikke kan kontrollere ligesom det her havgående fiskeri eller fra Kangilinnguit her for eksempel ørredfiskerne, der mangler vi nogle kontrollører, og blandt andet også maskestørrelse i forbindelse med garnfiskeriet efter hellefisk. Det er blandt andet sådanne forhold, vi gerne vil have undersøgt, om det ikke skal kunne kontrollere dem.

Vi har gennem lovgivningen bemyndigelse. Hidtil er det jo sådan, at der har været problemer omkring kontrolforanstaltningerne, og Landsstyret vil nu via lovgivning kunne udarbejde bekendtgørelser. Det er ikke sådan, at kontrollørerne skal kunne kontrollere alt. Der er tale om en begrænset bemyndigelse til disse, ud fra de rammer der er lagt indenfor loven.

Med hensyn til Siumuts indlæg, at de erhverver som er lønmodtagere skal der tages højde for således, at den hidtidige praksis fortsætter. Jeg forstår da også derhen, at turisterne skal betale for fiskekort, den støtter alle. Man vil selvfølgelig også forhøre sig hos Kanukoka om selve administreringen af dette fiskekort. Alle ved jo, at det er den hidtidige praksis der formaliseres. Man har fra alle siger nævnt, at hellefiskefiskeriet omkring status især hvad angår fiskeriet i Nordgrønland. I den forbindelse skal jeg udtale, at når loven er godkendt så vil Landsstyret tage initiativ til at arbejde allerede med sagen omkring udarbejdelse af bekendtgørelser der omkring begrænsninger indenfor hellefiskefiskeriet. Man forsøger at finde frem til en løsning, hvor man finder frem til en bedre dygtig udnyttelse af hellefiskeresourcen.

Med hensyn til sammenskrivningen af lovgivningen hvad angår fjernelse af det der ikke fjernes da skal huskes på, at jeg vil gå tilbage til mine embedsmænd og meddele dem om, at vi i den nye lovgivning skal kunne se hvad der er ny, og hvad der er fortsat fra den hidtidige lovgivning. Det vil vi have i erindring.

Med hensyn til udtagelsen fra Atassut. Jeg forstår det derhen, at Atassut er tilfreds med sammenskrivningen. Også spørgsmålet omkring fiskeribeviser for turister. Det er de også tilfredse med.

Både Atassut og andre partier var inde på spørgsmålet omkring høringer. Der skal jeg i den forbindelse udtale, at Fiskeri, Fangst og Landbrugsdirektoratet har den sædvane, at man i forbindelse med justeringer indenfor lovgivningen, bekendtgørelser og cirkulærer hører de relevante organisationer og instanser.

Med hensyn til høringen hvor vi har sat en senere frist skyldes de relevante organisationer. Nogle at organisationerne har vi måtte give en længere frist for at komme med høringssvarene. Selvfølgelig således, at vi er åbnet op overfor, at deres høringssvar kan indgå. Således at udvalget også kan medtage disse høringssvar i forbindelse med det videre arbejde inden lovforslaget bliver endelig godkendt.

Atassut, Sivert K. Heilmann var blandt andet inde på kompetencen hvad angår jagtbetjentene. Da skal jeg også lige medtage Siumuts ordførers indlæg. Når vi har godkendt den nye lov, så

er det ikke sådan, at uden videre får beføjelser, men hensigten er, at Landsstyret får mulighed for at udarbejde bestemmelser.

Som jeg allerede har nævnt spørgsmålet omkring ørredfiskerne for eksempel måske også kontrol i forbindelse med hellefiskeriet hvad angår maskestørrelser i forbindelse med garnfiskeriet. Det er ikke sådan, at betjentenes beføjelser bliver øget så snart loven er vedtaget, men hensigten er, at Landsstyret bemyndiges til at udarbejde regelsæt der regulere disse forhold.

Inuit Ataqatigiit, Johan Lund Olsen har været inde på forskellige ting, som jeg vil besvare kort. Som han selv siger, så er han for hovedpartens vedkommende enig med det fremlagte forslag, der var han blandt andet inde på at SIK også kan høres. Selvfølgelig kan man høre alle hvem som helst med det kan også være nødvendigt at sætte grænser. Hvis Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget vurdere at SIK også skal inddrages i høringen, så er der jo mulighed herfor. Spørgsmålet omkring vurderingen af brugen af snescooter i udvalget. Det må så være op til udvalget. Men vi skal i den forbindelse huske på, som Johan Lund Olsen også sagde, selvom det ikke indgår direkte. Da var han inde på, at man med offentlig styring har mulighed for at udnytte snescooterne. Snescooterne indgår allerede i vores hverdag, det må vi huske på, og vi bør ikke lukke helt af for dem. Jeg mener at man også skal tage højde for dem. Fiskerne slides jo også op. Så det gælder også om at lette forholdene for dem.

Akulliit Partiats udtagelser om at alle snakker om dem uden at handle. Sådan lyder det i hvert fald når han snakker om fiskeriet. Hvis den er rettet mod Landsstyret, så føler jeg at jeg må tilbagevise den. Landsstyret har foretaget forskellige initiativer også med hensyn til begrænsninger indenfor det kystnære fiskeri, ligesom man har gjort det i forbindelse med det udendørsfiskeri. Det er ikke sådan, at Landsstyret bare taler om tingene, men når det er nødvendigt så sætter det også grænser.

Udtagelsen fra Kanditatforbundet. Da er der jo ikke nogle udtagelser som har direkte med selve loven at gøre, så jeg vil ikke komme ret meget ind på det.

Otto Steenhold. Atassut (udover ordførerne)

Hr. formand. Som medlem af fiskeriudvalget og som formand for repræsentantskabet i Royal Greenland A/S har jeg gennemgået forslaget og jeg har følgende kommentarer til forslag til ny landstingslov om fiskeri.

Det lovforslag vi nu drøfter er et meget generelt lovforslag som regulere alt fiskeri i Grønland. Det indenskærsrejefiskeri overgår til kvoteregulering den 1. januar 1997, og vi må forvente, at fiskeri efter hellefisk også vil blive reguleret i fremtiden. I lovens udkast §15 er det anført, at Hjemmestyreejede selskaber ikke kan købe kvoteandele. Det er en regel der også gælder i dag. Det hjemmestyrede selskab Royal Greenland A/S vil altså, hvis vi vedtager det, fortsat være afskåret fra at købe kvoteandele. Koncernen vil derfor ikke have mulighed for at deltage aktivt for at sikre rådvareleverrancerne til faintailproduktionen. Som bekendt har produktionen af faintails skabt mange arbejdspladser i både Alluitsup Paa og Qaqortoq, og det er mig bekendt at produkter til Japan indgår i løsningsforslaget om kapacitetstilpasningen på Royal Greenlands fabrikker. Med §15 kan Royal Greenland A/S heller ikke deltage aktivt i moderniseringen af den kystnære rejeflåde, hvor der skal investeres store beløb for, at fiskefartøjerne bliver effektive og tidssvarende. Allerede i dag kan vi konstatere, at der bliver færre skibe i det indeskærs rejefiskeri, og dem der er tilbage er meget nedslidte. Jeg ønsker bestemt ikke, at Royal Greenland får nogen form for særbehandling. Royal Greenland skal bare have de samme muligheder som alle andre. Selvom der i §15 gives mulighed for, at Landsstyret stadig kan give dispensation fra denne regel under særlige omstændigheder for at fremme strukturtilpasningen i fiskeriet kan give os dispensation til at købe kvoteandele, syntes jeg ikke denne mulighed for dispensation løser de problemer jeg har nævnt ovenfor. Ligesom det giver administrationen meget store beføjelser omkring udviklingen i fiskeriet. Efter min opfattelse bør løsningen af rådvareleverancerne til faintailsproduktionen og fornyelsen af den kystnære rejeflåde ikke bero på begrænsede dispensationer fra administrationen. Det afgørende må efter min opfattelse være, at Landstinget er med til at sikre, at fiskerilovgivningen er så gennemarbejdet, at den ikke behøver at blive ændret indenfor en årrække. Jeg mener derfor, at vi må sikre, at Royal Greenland A/S som et samfundsejet selskab får mulighed for at deltage i løsning af de ovenfor nævnte problemer. Jeg er bekendt med, at Royal Greenland A/S i høringfasen overfor direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har stillet forslag om en ny formulering af udkastets §15, som åbner for Royal Greenlands deltagelse, og jeg skal opfordre Landsstyremedlemmet for området om at sikre, at de også får mulighed for at købe kvoteandele. Efter min opfattelse har i Grønland ikke råd til at udelukke Royal Greenland fra at medvirke til at skabe arbejdspladser, og sikre en fornyelse af den indenskærs rejeflåde. Vi har jo i mange år vist, at der skal store investeringer til for at sætte gang i denne udvikling, men der ikke sket noget. Royal Greenland har både ekspertisen og midlerne til at medvirke i denne proces. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig Landsstyremedlemmet Hr. Paviaaraq Heilmanns bemærkning i forelæggelsesnotatet, hvor han understreger, at Landsstyret finder det rigtigt, at denne opgave løftes af så mange parter i det Grønlandske samfund som overhovedet muligt.

Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit

Landsstyremedlemmet udtrykte det glædelige, idet han udtalte, at man i forbindelse med udarbejdelsen af ny lovgivning og forordninger såvidt muligt indhenter høringssvar hos de berørte parter. Jeg har ikke utalt mig særlig meget om selve lovforslaget, idet jeg ikke har fundet det afgørende, men jeg har istedet koncentreret mig om noget, som er meget centralt, og jeg mener Landsstyremedlemet bør være opmærksom på det. Fiskerierhvervet er jo hovederhvervet i Grønland, og vi har det største indtjening igennem det. Og vi ved udmærket i den forbindelse, at de fleste medarbejdere i produktionsanlæggende og fabrikkerne er medarbejdere som er ufaglærte, og i henhold til bestemmelsen §8 så vil de blive ramt meget hårdt, hvis lovforslaget bliver godkendt i den forelæggende form. Især hvad angår personer, som ikke får de muligheder. Personer fra islægningsområderne i Nordgrønland. De får meget mere begrænsede muligheder. Jeg skal kraftigt opfordre til, at vurdere den del af lovforslaget.

Jeg har bemærket mig, at der ikke er indhentet høring hos SIK i den forbindelse. Det har jeg selv fået bekræftet hos SIK i dag. Mange SIK medlemmer vil blive ramt gennem denne lovgivning. De har stor tilknytning til fiskeriet, selvom de ikke er fiskere. Uden at nævne alle paragraffer i lovforslaget, så er en af de vigtigste ting og bedste ting er, at turisterne skal betale for at fiske.

Jeg mener at dem der har stor indvirkning for samfundet det er både fiskerne og lønmodtagerne som jo har afgørende for samfundet. Derfor skal jeg anmode udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at vurdere denne.

Selvom det er nogle gode udtagelser, så må det være sådan, at det er de folkevalgte i Landstinget som skal træffe afgørelserne.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiaat

Jeg takker for Landstyremedlemmet for Fiskeri udtalelser, men jeg vil gerne komme med en rettelse. Vi roser Landsstyret, idet vi siger, at alle snakker om dette her uden at gøre noget ved det, men nu er der taget initiativ hertil, nemlig spørgsmålet omkring begrænsninger i det kystnære fiskeri. Her tænker jeg især på drøftelserne omkring begrænsninger indenfor hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. Man ser gang på gang, at der bliver mindre og mindre hellefisk. Man har manet til at være forsigtige. og det vi udtaler her er, at når tingenes tilstand er sådan, så må man gøre noget ved det, og det agter man så at gøre med denne her lovgivning.

Landsstyremedlem, Paviaaraq Heilmann

Først indlægget fra Otto Steenholdt fra Atassut vil jeg kommentere om Royal Greenland skal gives mulighed for at kunne købe kvoteandele udover det i lovforslaget anførte.

Landsstyret har været tilbageholdende med ikke at give Royal Greenland en direkte mulighed herfor. Ud fra det jeg husker tidligere, så er det alle som har ønsket, at de virksomheder der ejes at det offentlige ikke får for store muligheder i forhold til andre. Efter at have sagt dette, så er der ikke noget til hindre for i dette her lovforslag, at Royal Greenland kan indgå i selskaber der driver fiskeri, måske for eksempel 79'er. Altså der er ingen begrænsninger for, at Royal Greenland kan indgå i samarbejde, eller fusion med selskaber der driver fiskeri. Det er der ikke lukket af for her gennem lovgivningen. Både APK og KNAPK har ikke ønsket, at Royal Greenland skal have mulighed for at få kvoteandele direkte, idet de allerede har op til 8 tusind tons på den havgående kvote. Jeg håber at Otto Steenholdt vil være tilfreds med, at Royal Greenland har den mulighed uden, at man behøver at ændre lovforslaget.

Med hensyn til udtagelsen fra Anton Frederiksen omkring SIK da skal jeg sige. Med hensyn til lovgivningen omkring fiskeriet, lovforordninger, bekendtgørelser m.v., så har man ikke den sædvane, at høre SIK. Omvendt er det også sådan, at hvis der udarbejdes love, bekendtgørelser forordninger som vedrører lønmodtageren, så har man ikke den sædvane at høre fiskeriorganisationerne. Men man plejer at forhøre sig hos APK i fiskerispørgsmål.

Jeg skal ikke komme med nogle kommentarer om Landsstyremedlemmets udtagelser skal tages for gode vare eller ej. Det må være op til Anton Frederiksen selv.

Til sidst siger jeg tak til Akulliit Partiaats støtte.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Jeg er kommet herop på talerstolen for at kommentere et par ting. Først vil jeg kommentere, at vi i Landstinget har et udvalg, som også har nogle helt bestemte opgaver efter vores forretningsorden. Således at de lovforslag og forordningsforslag som skal behandles 3 gange, så står der i forretningsordnen, at udvalgene skal behandle forslagene mellem 1 og 2 behandling og mellem 2 og 3 behandling, og så skal udvalgene foretage høringer, såfremt tinget ønsker det. Det er sådan lovgivningen foregår, og jeg syntes, at det er kendeligt hvis Landsstyret prøver på at sige, at man ikke skal foretage høringer, når Landstinget har give udtryk for, at de ønsker det. Vi har jo allerede en lovgivning, der siger hvordan lovgiverne skal foretage sig under deres lovgivning.

Angående snescootere da siger Landstyremedlemmet for Fiskeri- Fangst og Landbrug, at snescooterne er kommet for at blive. Ja det er rigtig nok, men en af de ting vi også skal huske på er, at snescooterne kører meget hurtigt, ligesom det også er tilfældet med da påhængsmotorerne kom til landet, og det bliver endnu hurtigere. Efter at snescooterne er kommet til landet så ved vi, at de også er blevet en fare for vores ørredelve, og det har vi allerede før nævnt her i salen. Og da vi ændrede lovgivningen om ørredfangst, så vedtog man efter de hurtige både og de hurtige snescootere blev indført da strammede vi lovgivningen om ørredelvene. Det samme må tilfældet være med snescooterne. Efter at vi er begyndt at bruge snescooterne, så kan man hurtig komme ud til fiskepladserne, især der hvor forekomsten af hellefiskene er, således at man på en meget hurtig både kommer ud til hellefiskestederne. Derfor har vi så manet til forsigtighed her, og foreslået at vi ikke åbner mulighed for åben brug af snescooterne således, at man eventuel kan danne selskaber, transportselskaber til at transportere fiskene i stedet for, at det bliver alle og enhver der bruger dem til at transportere deres fangst. Vi må jo også huske på, at hundeslæden, vi har en hundeslæde, og det er også en måde at bevare miljøet og således at det også bliver brugt som en bevaringsdygtig udnyttelse. Jeg skal igen gentage, at jeg håber at udvalget nøje behandler vores forslag om et transportselskab.

Så vil jeg også lige kommentere hvad angår jagtbetjentordningen også i det kystnære fiskeri, således at jagtbetjentene bemyndiges til også at holde øje med det kystnære fiskeri.

Vi må også være forsigtige med, at vi her i Grønland har en kriminallov, og i den forbindelse skal vi også være forsigtige med ikke blot at gå hen over denne kriminallov, således at vi uden om denne lov laver en anden lovgivning. Vi er også bekendte med, at Retsplejeloven og kriminalloven har vi ikke myndighed over således, at Justitsministeriet skal høres. Vi ved ikke, hvornår vi får et svar. Så det kan godt være, at de love, som vi har til hensigt at gøre færdigt her i løbet af mødet. Det kan godt være, at vi slet ikke når at færdiggøre dem, således at vi bliver nødt til at udskyde dem til foråret. Det ville være ærgerligt, hvis vi lavede en lovgivning og senere erfarer, at den ikke stemmer overens med hverken kriminalloven eller retsplejeloven, hvorfor vi skal være meget, meget forsigtige i stedet for at forhaste sagen.

Atassut var heldigvis inde på en ting, som vi også har stor interesse i, nemlig 79'erne, som har lov til at fiske både indenskærs og udenskærs. Det var Atassut heldigvis inde på, hvorfor vi også må tænke på dem i udvalget. De stakkels 79'ere har utallige gange været genstand for debat her i salen, og det er også på tide, at vi finder en løsning for disse, således også med hensyn til deres mulighed for at indhandle deres fangster.

Flere var også inde på udenskærs hellefiskefiskeri med trawl. Vi skal være meget, meget forsigtige, fordi allerede vist nok her i sidste uge, så kom det frem, at man har åbnet muligheden for at man kan fiske efter hellefisk med trawl. Der har man kun set på økonomien bag. Det bør ikke være tilfældet. Vi skal jo være forsigtige med bestandene, så vi skal ikke kun se på den økonomiske side af sagen, men vi skal også være sikre på, at også vore efterkommere har noget at fiske op fra havet.

Siverth K. Heilmann, Atassut:

Jeg vil gøre det kort. Jeg vil blot udtale, at dengang der var godt med fisk, så har man været nødt til at hente folk udefra til at arbejde i fabrikkerne, både fra Nordgrønland og andre steder fra langs Grønland, fra Østgrønland. Men i dag er forholdene anderledes, helt anderledes, især når vi drøfter rejefiskeriet og hellefiskefiskeriet, og hvis vi ikke skal opleve det samme, som vi oplevede med torskens forsvinden, så må vi være meget forsigtige. Det kan vi ikke være uenige om. Efter min egen formening, så må man undersøge, og der pågår også undersøgelser efter det mig oplyste. Det er sådan, at når der er tale om rejer, så tænker man kun på én art. Men der er jo andre arter rejer og muligheden for at producere de andre arter bør man også undersøge.

I forbindelse med hellefiskefiskeriet, selvom det nok er lidt for hårdt at sige, at der er tale om rovfiskeri, så går man nok for meget til hellefiskene længere nordpå i Nordgrønland. Når vi henser til vore efterkommere, så må vi være meget, meget forsigtige omkring de ressourcer vi har.

Når jeg har brugt begrebet "høring", så finder vi det vigtigt, at når man skal fastsætte TRC én gang om året, at de relevante organisationer, her tænker jeg bl.a. på APK, først skal høres. Det er selvfølgelig på sin plads at man sender høringer til kommunerne og fiskeriorganisationerne, men når kommunerne og andre får tilsendt høringsmateriale med en meget kort frist, så er man efterhånden træt af, for det er alt for mange sager. Det må være sådan, at man skal have den fornødne tid. Det skal ikke være sådan, at høringssvarene skal være afsluttet inden næste samling. Man må bruge den fornødne tid, også hvad angår lovgivningsinitiativer.

Jeg vil benytte denne lejlighed her fra talerstolen til at gøre opmærksom på dette forhold. Det er ikke kun direktoraterne på centralt hold, der har travlt. Der er kommunaladministrationer, som har travlt, måske men andre har mere tid.

Med hensyn til spørgsmålet omkring jagtbetjente, der har vi selvfølgelig allerede været inde på spørgsmålet. Så længe vi justerer lovgivningen hele tiden, for at aflaste politiet, så har vi jo taget initiativer og jeg mener det er tilfredsstillende at kommunerne og hjemmestyret har et udmærket samarbejde omkring disse forhold. Den ordning vi har, den er jo mere beregnet på selve fangstdyrene og kvoterede arter. Det drejer sig om rensdyrfangst, moskusoksejagt, ørredfiskeri. Men det vi arbejder henimod, det er at betjentene får lettere vilkår, også at de har fartøjer m.v., fartøjer som de ikke selv ejer. Der må vi drøfte indgående og vurdere.

Selvom det er fristende at komme ind på andre spørgsmål, vil jeg blot sige, at vi finder det vigtigt med høringer. Da vi finder det vigtigt har vi fra udvalget for fiskeri, fangst og landbrug indkaldt berørte organisationer. Men der er ingen tvivl om, at tiden kan være knap, når der er en masse møder på én gang. Tak.

Lars Karl Jensen, Siumut:

Det sidste jeg nævnte, der kom jeg til at sige noget forkert, hvormed Paaviaaraq har misforstået mig. Jeg ved, at vi får materialet uddelt, men når man så sker flere ændringer, så får man jo tilsendt, således at man pludselig sidder med en masse bilag og med de omdelte, den nugældende er blevet ændret i 1992, 1993 og 1996. Det vil sige at man så sender en masse små skrifter ud til brugerne. Jeg lægger vægt på, at man ved en lovændring trykker det hele og så med en klar angivelse af, hvad der gælder og hvad der ikke gælder, således at brugerne har mulighed for at overskue det.

Hvad angår en bæredygtig fangst, således at vores efterkommere også kan drage nytte af det, så lægger vi også vægt på, at, ligesom partierne også har kommenteret det, så gælder det hvad angår hellefiskebestanden, så må vi have en mere troværdig vurdering af bestanden og såfremt fartøjerne blive flere og flere, der fisker efter hellefiskene, så kan vi komme til at overfiske bestanden og det må vi også holde øje med.

Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Først til Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Jeg står lidt uforstående, måske også tilhørerne her i salen, idet du får det til at lyde som om udvalgene ikke skal have større muligheder. Men ligesom jeg i min redegørelse og forelæggelse var jeg inde på, at udvalgene skal vurdere forslaget her og landsstyret har ikke mulighed for at gribe ind, såfremt udvalgene har lyst til at foretage en høring. Den belærende form, som vist nok er blevet til en vane, det skal han lige have i baghovedet. Vi ved godt hvilken bemyndigelse vi har og hvilke ting vi ikke har indflydelse på.

Med hensyn til brugen af snescooterne, som Johan Lund Olsen også var inde på, så var jeg også inde på, så skal I selv i udvalget vurdere. Men jeg var inde på, at der ikke kun er ulemper ved brugen af snescootere. Der er også fordele ved dem.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 52-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordens punkt 52

Forslag til landstingslov om fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, fangst og landbrug)

1. Behandling