|
Dagsordenens punkt 52-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Siverth K. Heilmann, Formand for fiskeriudvalget.
Vi skal fremkomme med følgende betænkning fra Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.
Udvalget har holdt møder om forslag til landstingslov om fiskeri den 12. og 14. oktober 1996 samt den 17. og 20. oktober 1996. Under disse møder behandlede udvalget de opgaver, som blev pålagt udvalget under Landstingets 1. behandling af forslag til landstingslov om fiskeri;
- Landsstyrets forslag til landstingslov om fiskeri.
Udvalget skal til de pålagte opgaver fremkomme med følgende:
Udvalget har noteret sig, at der er flere fejl i den danske og grønlandske tekst i forslaget til landstingslov om fiskeri.
Derfor har udvalget anmodet Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at rette op på fejlene fejlene.
Udvalget skal foreslå, idet Politimesteren efter høringen har ytret ønske om at fremkomme med supplerende bemærkninger, at man i forslagets § 38, stk. 2 og stk.3 indarbejder følgende ændringer:
Indtil dato er overtrædelser af fiskerilovgivningen blevet indbragt for Landsretten. Som følge af indarbejdelse af ikke erhvervsmæssigt fiskeri er Politimesterembedet bange for, at mange små sager vil blive indbragt for Landsretten, der i forvejen er overbebyrdet. derfor har de fremsat et forslag om, at overtrædelser af fiskerilovgivningen fremover skal indbringes for Kredsretterne Kredsretten. Desuden ønsker man, at alle overtrædelser begået af havgående fartøjer, skal indbringes for Landsretten.
Et samlet udvalg mener, at snescootere ikke direkte skal bruges til fiskeri og kun skal kunne bruges til transport af fisk. Idet udvalget mener, at direkte brug af snescootere til fiskeri vil medføre endnu mindre respekt for ressourcerne p.g.a. bedre muligheder for at komme frem til fiskepladserne med snescooter i forhold til hundeslæden, med deraf følgende overfiskeri. Udvalget skal foreslå, at snescootere kun kan bruges som transportmiddel, hvis hjemkommunen har givet tilladelse hertil.
Udvalget skal vedrørende fiskeri med garn efter hellefisk på det kraftigste gentage sine bemærkninger fra 1995 om, at man snarest begynder arbejdet for at formindske synkegarnfiskeri efter hellefisk, fordi initiativer om stop af dette fiskeri er blevet påkrævet. En af udvalgets mærkesager er netop bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, idet ukontrolleret brug af fiskeredskaber sætter store begrænsninger for en fremtidig bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Udvalget vil overfor Landsstyret indstille, at man i.f.m. et snarligt stop for synkegarnsfiskeri arbejder på at sænke priserne på andre fiskeriredskaber, såsom ligner og kroge. Idet udvalget mener, at man ved at gøre anskaffelse af linier billigere for fiskerne, vil man animere disse til at overgå til andre andre og mere ressourcevenlige fiskeriformer.
Udvalget har vedr. forslag til landstingslov om fiskeri afholdt mødet med KNAPK den 12. oktober og med APK, Royal Greenland A/S og SIK den 17. oktober. KNAPK og APK gjorde vedr. lovforslaget det overfor udvalget klart, at de var glade for at Fiskerirådet nu lovfæt lovfæstes, således at Fiskerirådet nu kunne rådgive Landsting, Direktorater og Landsstyre på et lovgrundlag.
Udvalget har endvidere under møderne erfaret, at KNAPK og APK er glade for, at man gennem faste kvoter til de kystnære det kystnære fiskeri nu havde et bedre grundlag for et koordineret styring via TAC-en. Dog har KNAPK det svært ved at acceptere beregningen af kvoteandele i det kystnære fiskeri for kuttere og 79-erne under et.
Udvalget blev under mødet med SIK vedr. lovforslagets formål § 1, citat ”Loven omfatter det erhvervsmæssige og det ikke erhvervsmæssige fiskeri i Grønland og på Grønlands fiskeriterritorium, samt det grønlandske erhvervsmæssige fiskeri uden for dette territorium” citat slut, der har man orienteret om, at man ikke på nogen måde kunne acceptere, at man begrænsede SIK-medlemmernes at man begrænsede SIK-medlemmernes muligheder. SIK gjorde det klart, at deres medlemmer ikke på nogen måde drev fiskeri, der udgjorde en fare for ressourcerne, men at SIK ikke havde noget imod, at man i perioder med begrænsninger, udelukkede sine medlemmer i at indhandle til fabrikkerne.
Udvalget skal præcisere, at fiskeri efter fisk, hvortil der kræves licens, samt fiskeri efter kvoterede fiskearter, kun kan udøves af erhvervsfiskere.
Udvalget har under sine møder med organisationerne vedr. forslag til fiskerilov erfaret, at organisationerne ellers ønskede, at de havde fået længere tid til at behandle lovforslaget.
Udvalget har under sine møde fra KNAPK´s, APK´s, Royal Greenland A/S´s og SIK´s side erfaret, at de på trods af den korte tid har gjort et godt stykke arbejde, hvorfor udvalget vil takke ovennævnte for deres deltagelse.
Udvalget har inden 2. behandlingen af Landstingslov om fiskeri, foretaget en høringsrunde af organisationerne, og har derigennem erfaret, at udformningen af § 15, stk. 3 til 5 er uhensigtsmæssig. Udvalget skal derfor overfor Landsstyret indstille, at Landsstyret fremkommer med ændringsforslag til § 15.
Udvalget har endvidere bemærket, at der i forslag til Landstingslov om fiskeri i § 27 er indarbejdet bestemmelser om jagtbetjente. Udvalget har endvidere konstateret, at man endnu ikke har fået høringssvar fra Justitsministeriet. Udvalget skal derfor overfor Landsstyret indstille, at bestemmelserne om jagtbetjente i § 27, stk. 3 til 5 fjernes.
Med disse bemærkninger overlader jeg hermed Udvalgets delbetænkning til 2. behandlingen af forslag til Landstingslov om fiskeri til nærmere drøftelse i Tinget.
Og følgende er medlemmer af udvalget Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, Lars Karl Jensen og Hans Enoksen Siumut, Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann fra Atassut.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Jeg siger tak. På Landsstyrets vegne skal jeg takke for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets betænkning vedr. forslag til landstingslov om fiskeri.
Udvalget har bemærket, at den grønlandske udgave af forslag til landstingslov om fiskeri indeholder en række fejl, og har ønsket at få disse rettet. På Landsstyrets vegne skal jeg meddele, at disse nu er rettet og at der er afleveret en tilrettet udgave til Landstingets Bureau.
Landsstyret er enig med udvalget i, at § 38 stk. 2 og 3 skal ændre, således at overtrædelser af fiskerilovgivningen har kredsretten som 1. instans. Landsstyret skal dog meddele, at Landsdommerens høringssvar afventes, ag at det forventes at høringssvaret foreligger inden 3. behandling af lovforslaget. Når høringssvaret er modtaget vil dette blive indarbejdet i § 38.
Med hensyn til udvalgets mening om, at snescootere ikke skal bruges til direkte fiskeri, samt udvalgets forslag om, at snescootere kun kan bruges til transport af fisk efter der er indhentet tilladelse fra hjemkommunen, vil jeg på Landsstyrets vegne tilslutte mig forslaget. Som jeg bl.a. sagde under 1. behandling af lovforslaget, så er snescooterne idag allerede godt benyttet, og kan medvirke til at lette dagligdagen for fiskeren.
Landsstyret finder det vigtigt, at direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug efter lovforslagets ikrafttræden får mulighed for at udstede en bekendtgørelse, som indfører stramninger i det kystnære hellefiskefiskeri.
Udvalgets anbefaler, at der snarest bliver gjort noget for at forbyde brugen af synkegarn i det kystnære hellefiskefiskeri. dertil skal jeg på vegne af Landsstyret oplyse, at Landsstyreområdet uanset ressourcens art ønsker en bæredygtig udnyttelse af ressourcen. I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse om kystnært hellefiskefiskeri, som træder i kraft den 1. januar 1997, vil der bl.a. blive indarbejdet klare bestemmelser vedr. brugen af synkegarn eller sænkegarn.
Jeg skal præcisere, at der i forbindelse med udarbejdelse af ny bekendtgørelse om kystnært hellefiskefiskeri er planlagt, at KNAPK inddrages fra begyndelsen, samt at der foretages en høring af de kommuner, hvor det vigtigste hellefiskefiskeri foregår.
Med hensyn til udvalgets ønske om, at der i forbindelse med forbud mod brug af synkegarn, arbejdes på at sænke priserne på andre fiskeredskaber, såsom linier og fiskekroge, kan jeg på Landsstyrets vegne oplyse, at Fiskeridirektoratet nøje undersøger hvilke muligheder der er for at realisere dette.
På Landsstyrets vegne, retter jeg en stor tak til udvalget for dets budskab, omkring udvalgets høring om forslaget til Landstingslov om fiskeri hos organisationerne KNAPK og APK, samt af Royal Greenland A/S og SIK. Det er indlysende, at udvalget i forbindelse med høringen af interesseorganisationerne har brugt flere led og retninger for at nå udvalgets konklusion. Landsstyret har endvidere erfaret, at udvalget under sin høring af SIK har erfaret, at SIK´s medlemmer under ressource knaphed og begrænsninger af indhandlingsmuligheder ikke har noget imod, at medlemmer udelukkes for indhandling til fabrikkerne. Dette tager Landsstyret som en god nyhed.
Og
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge ændringsforslag til forslag til ny landstingslov om fiskeri.
Landsstyret har efter 1. behandlingen af forslag til ny Landstingslov om fiskeri, konstateret at det oprindelige lovforslag nødvendigvis må justeres i flere henseender, som udvalget også i sin betænkning har bemærket.
Landsstyret har konstateret, at bestemmelserne i § 15 stk. 3-5 kan føre til en uhensigtsmæssig udvikling indenfor fiskerierhvervet.
Det er Landsstyrets politik, at private og offentlige selskaber får lige vilkår.
For at undgå at kvoteandelene i begge flådekomponenter opkøbes af få kapitalstærke selskaber eller enkeltpersoner, har Landsstyret besluttet at fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at der ikke sker en koncentration af ejerskabet til kvoteandelene.
Landsstyret skal derfor foreslå følgende udformning af § 15, stk. 3 til 5, så det får følgende udformning:
Stk 3, - ingen selskaber eller enkeltpersoner må gennem køb af kvoteandele opnå en kvoteandel i reguleringsområdet for den havgående flådekomponent der over stiger 33.3%.
Stk 4, - ingen selskaber eller enkeltpersoner må gennem køb af kvoteandele opnå en kvoteandel i reguleringsområdet for den kystnære flådekomponent, der overstiger 10%.
Det er Landsstyrets opfattelse, at indførelse af jagtbetjentordningen i §27 stk 3-5 er nødvendigt og at jagtbetjenten tillægges reelle beføjelser til at kontrollere fiskeriet.
Landsstyret havde indarbejdet bestemmelserne om jagtbetjente i fiskeriloven for at opnå den mulighed, at jagtbetjente kan kontrollere ørredfiskeriet samt fiskeri efter laks.
Landsstyret har erfaret, at det foreslåede beføjelser til jagtbetjentene for rigsmyndigherne med henblik på, at undgå kompetencestridigheder i forhold til politiet.
Landsstyret har fået oplyst, at der ikke vil fremkomme høringssvar inden 3. behandlingen af lovforslaget. Og på baggrund heraf har Landsstyret besluttet, at trække bestemmelserne om jagtbetjenternes beføjelser tilbage i §27 stk 3-5.
Landsstyret vil fortsætte det fornødne undersøgelse i relation til rigsmyndighederne således, at Landsstyret til foråret kan fremsætte et forslag der klart fastlægger, hvilker beføjelser jagtbetjentene kan udøve.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade en ændringsforslag til landstingets behandling.
Knud Sørensen, mødeleder
Og vi går nu over til partiordførerne. Først Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut
I Siumut er vi tilfredse med, at kunne konstatere, at udvalget har behandlet -Landsstyrets forslag til landstingslov om fiskeri - grundigt og gennemgået forslaget kritisk.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at udvalgets bemærkningen om, at man snarest begynder, at arbejde for at formindske synkegarns fiskeri er blevet positivt modtaget fra Landsstyrets side, ligesom vi er tilfredse med, at der vil blive gennemført høring hos relevante instanser i forbindelse udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til, at virke for at agnen til langelinefiskeri som i dag er vanskelige, at fremskaffe og er meget dyre, kan blive billigere i forbindelse med i det kommende forøgede langlinefiskeri.
Siumut går ind for ændringsforslaget fra Landsstyret til forslaget fra §15 stk 3 og stk 4 idet ændringen er i overensstemmelse med udvalgets indstilling.
Vi skal allerede nu kræve, at Landsstyret nøje kontrollerer det procents baserede køb af kvoter. Dette krav er udtryk for ønsket om, at undgå at kun de pengestærke enkeltpersoner og selskaber kommer til, at side på alle kvoterne.
Da jagtbetjentenes beføjelser vedrørende deres kontrol med ørredfiskeriet, laksefiskeriet og anden form for fiskeri i kystnære farvande fortsat er til høring i justitsministeriet er vi fra Siumut enige i, at §27 stk 3-5 fjernes indtil videre således, at man afventer Landsstyrets udspil på dette område til forårssamlingen.
Fra Siumut tilslutter vi os Landsstyrets svar vedrørende, hvilket sager der skal indbringes for kredsretten og hvilke for landsrretten i forbindelse med overtrædelse af fiskerilovgivningen således, at ændringer til §38 stk 2 og 3 indarbejdes til forslagets 3. behandling. Da vi lægger vægt på, at lovgivningen er retfærdig og hensigtmæssig overfor forbrugerne skal vi takke de organisationer som har været med ved samrådet med udvalget i forbindelse med behandlingen af forslaget.
Fra Siumut er vi også glade for, at konstatere at direktoratet for fiskeri har udarbejdet skriftlig redegørelse for kvotetildelingerne og at redegørelsen er blevet rundsendt til rejefiskere i de kystnære farvande ligesom vi tilslutter os planerne om orienteringsvirksomhed gennem TV.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Siumut forslaget til landstingslov om fiskeri incl. de forelagte ændringsforslag og indstiller, at forslaget overgår til 3. behandling.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut
Vi vil fra Atassut vurdere Fiskeri-,Fangst,-og Landbrugsudvalgets betænkning på samme måde som vores vurdering af besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Vi er af den opfattelse, at udvalget efter sine grundige høringer hos instanserne i sagen har fået så gode ideer og dermed opnået forslaget imødekommelse af Landsstyremedlemmet.
Vi tilslutter os i Atassut nødvendigheden af forbudet mod noget, som helst synkegarnsfiskeri og vil nævne, at en oprydning af bortkomne garn i tidligere garnfiskerområder, hvor man har mistet et stort antal garn, er tiltrængt. Vi tænker ikke alene på, oprydning af fiskeriområderne efter hellefisk og vi vil fra Atassut minde igen om nødvendigheden af en total oprydning af alt gammelt garn, der findes på landarealerne og i havet omkring ørredpladserne, som man her i salen på et tidligere tidspunkt har diskuteret. Man må i denne lejlighed heller ikke glemme ophaling af gamle rejetrawl, som stadig kan lokaliseres af rejefiskerne.
I Atassut er vi spændt på, om SIK fortsat står ved sin beslutning om at begrænse sine medlemmers muligheder for at drive fiskeri.
Vi er tilfredse med formuleringen af lovforslaget, dermed besvarelsen af forelagt af Landsstyremedlemmet og her henviser vi til § 15 stk 3 - 5, idet Atassut ordfører ved ændringsforslagets 1. behandling har foreslået netop disse afsnitters ændring med det formål, at have en fremtide og tilstrækkelig beskæftigelse ved landanlæggene på dele af kystregionen.
Endelig støtter vi mulighederne for bemyndigelsen af jagtbetjentene i § 27 fra stk 3 til og med 5, således disse også foretager tjenestlige handlinger i nogle opgaver i fiskerikontrollen og her tænkes specielt på deres opgaver indenfor lakse- og ørredfiskeriet. Det er vort håb, at dette afsnit af lovforslaget midlertidigt tilbageholdes med henblik på nærmere undersøgelser, inden forslagets endelige ikrafttrædelse til foråret.
Med disse bemærkninger går vi ind for, at betænkningen går videre til 3.behandling.
Og i den forbindelse vil jeg gerne lige stille et spørgsmål om ordet Qamuteralaat (snescootere) er blevet godkendt af sprognævnet idet vi mener, at man ikke bør bruge et ord som sprognævnet endnu ikke har godkendt.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit godkender generelt betænkningen fra Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget samt den tilsyneladende imødekommenhed af vort ændringsforslag til udvalget, der her er meddelt fra Landstyrets side.
Specielt glæder det os, at det samlede udvalg nu går ind for de advarende udtalelser Inuit Ataqatigiit afgav med hensyn til brugen af snescootere, ligesom vi konstaterer, at Landsstyret ikke vil modsætte sig i dette spørgsmål. Oghvor vi nu skal til at vedtage, at snescootere kun må benyttes til transport alene.
I forbindelse med brugen af snescootere skal vi således blot bemærke, at vi påregner at ordlyden hertil i bemærkningerne til loven specielt i § 4 samt § 23 herefter vil blive sløjfet.
Idet vi i Inuit Ataqatigiit med fuld forståelse er enige i udvalgets henstilling om gradvis nedtrapning af brug af synkegarn i hellefiskefiskeriet skal vi blot bemærke, at vi vil opfordre Landsstyret om, at overveje optagning af mistet synkegarn gennem årene. Heri skal vi erindre om Josef Motzfeldt´s forslag i 1993, om optagning af mistet synkegarn, der fik tilslutning fra de samlede Landsting.
Inuit Ataqatigiit er ligeledes tilfredse med, at Landsstyret vil følge udvalgets ændringsforslag til § 15 stk 3 efter høring hos fiskeriorganisationerne, vore produktionsanlæg på land og specielt hos Royal Greenland A/S og ikke mindst hos SIK.
Dette har nemlig særlig betydning for beskæftigelsen på land og kan begrænse (kapitalstærke enkeltpersoners og selskabers) muligheder for, at opkøbe kvoteandele. Idenne forbindelse er det ligeledes bemærkelsesværdigt, at vi ikke kan udelukke Royal Greeenland A/S der jo som bekendt er en samfundsejet virksomhed med en forpligtigelse til, at tage beskæftigelsesmæssige hensyn på land også.
Eftersom vi, som nævnt i indledningen har udtalt, at vi støtter dette forslag til ny fiskerilov med de ændringer der nu er fremsat af udvalget, skal Inuit Ataqatigiit afslutningsvis pege på følgende spørgsmål, som vi også finder væsentligt at have for øje når vi snakker fiskeripolitik. Som bekendt udløber fiskeriaftalerne med EU i år 2001, hvorfor Inuit Ataqatigiit i den forbindelse skal udtale, at EU protokollerne ikke blot betyder penge til Grønland´s landskasse, men at de ligeledes er begrænsende for vor egne udviklingsmuligheder for det grønlandske fiskeri.
Da Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at der allerede nu syntes, at være behov for et forberedende arbejde med hensyn til, hvordan og hvorledes vores forhold til EU skal se på det fiskeripolitiske område, skal vi tillade os, at foreslå, at der allerede i næste år afholdes en konference med deltagelse af alle fiskeriets interesser og aktører incl. Landstingets eget fiskeriudvalg, hvorfor vi anmoder Landsstyret om, at være arrangører for sådan en konference. Sådan en konference vil være på sin plads, fordi det jo som nævnt er således, at vi godt nok mod betaling afleverer fisk til EU, som vores fiskere også med fordel selv kan få mulighed for, at fiske en del af, specielt når vi også i disse år er inde i en udvikling, hvor TACén på rejer reduceres fra år til år. Det er imidlertid nødvendigt, at foretage en grundig vurdering af denne mulighed først, hvorfor vi skal foreslå, at disse spørgsmål tages op på nævnte konference.
Og med disse bemærkninger skal jeg herefter meddele, at Inuit Ataqatigiit agter, at stemme for lovforslaget incl. ændringerne heri her ved 2.behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat
Akulliit Partiiat kan udmærket godt forstå Politimesterens betænkeligheder ved, at mange mindre sager overdrages til Landstinget, som allerede er overbebyrdet med sager, hvorfor vi går ind for følgende forslag:
1. At overtrædelse af fiskerilove og bestemmelser fremover overdrages til kredsretten .
2. At behandling af alle sager vedrørende søgående fartøjers overtrædelser og bestemmelser overdrages til Grønlands Landsret.
Akullit Partiiat mener, at tanken om forbud mod direkte benyttelse af snescootere til fiskeri og hjemmel til kommunerne til, at udstede tilladelse til benyttelse af snescootere alene til transport af fangst af fisk, passer sammen tanken om, at bevare vore fiskeriressourcer, så vore efterkommere også kan udnytte disse rigdomme, med andre ord, om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Det falder i tråd med tanken om lettelser for de private næringsdrivendes vilkår, at nedsætte prisen på udstyr til fiskeri, derfor er Landsstyrets tanke omkring dette spørgsmål støtteværdigt.
Da der er enighed om at gå ind for de andre forslag i betænkningen, skal vi med henvisning til vore bemærkninger under 1.behandlingen meddele, at vi godkender betænkningen og tager den til orientering.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Fra Kandidatforbundet er jeg med henvisning til mine bemærkninger i sagens 1.behandling glad for, at udvalget for Fangst, Fiskeri og Landbrug efter sagens 1.behandling har sagen hos KNAPK, APK og SIK.
Høringen har vist, at SIK slet ikke kan tiltræde begrænsninger vedrørende sine medlemmer, men har intet at indvende imod udelukkelse af sine medlemmer når der indføres indhandlingsændringer eller indhandlingsbegræsningerne i fabrikkerne, således at forstå, at de i dag bestående forhold skal fortsætte.
Derfor må vi grønlændere hjælpes mere ad, da vi er så få istedet for at indføre slige bestemmelser og klassedeling. Ved indførelse af en sådan bestemmelse rammes vore mindre bemidlede medborgere stort set i deres eneste mulighed i deres arbejdsløsheds-perioder. Det er min mening, at man først rette tiltag overfor udenlandske fiskere der ved deres trawlerfiskeri i vore farvande minimerer hellefiskebestandene inden man bgynder at sætte begrænsninger for hvad vore grønlandske medborgere kan opfiske i vore farvande.
Biologerne taler jo om, at hellefiskebestandene i de kystnære felter bliver tilført fra det åbne hav. Derfor er der ingen grund til at ville beskytte vore hellefiskebestande ved at ville SIK medlemmerne fra hellefiskeriet. Som jeg har sagt, bør man først tage tiltag overfor udenlandske trawlere og få deres overfiskeri begrænset istedet for først at sætte grønlænderen der i forvejen vanskeligere eksistensvilkår ude af spillet i hans eget land.
Så længe udenlandske firskere har mulighed for at fiske i vore farvande efter lovforslagets paragraf 7, er det slet ikke acceptabelt, at en del af den hjemmehørende grønlandske befolkning bliver udelukket, og dette er ikke overéstemmende med vores levevis i fællesskab. Endvidere vil det være svært at acceptere, at en fiskeri der midlertidigt er holdt op med at fiske forbydes at tage arbejde på land. Sådanne ting kan ingen acceptere og derfor står jeg meget i vildrede med hensyn til afstemning i sagen.
Det er på sin plads at Landsstyret endelig vil tage tiltag vedrørende garnfiskeri efter hellefisk.
Endelig bør den samlede kvote i den kystnære rejefiskeri efter ønske fra KNAPK, løses tilfredsstillinde for alle kvoter for på den måde at fangstkvoten bliver adskilt fra kvoterne for 79´erne.
Det er ikke betryggende i denne årstid, at høre om stadige klager over vanskeligheder med fangstkvoter fra fiskere med mindre fartøjer, og dette bør snarest rettes op på.
Med disse bemærkninger og idet jeg håber at man udmærket forstår min argumentation skal jeg henstille, at lovforslaget inden 3. behandlingen går til grundig drøftelse i Udvalget for Fangst, Fiskeri og Landbrug.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Tak.
Jeg vil gerne sige tak til samtlige partier og ikke mindst til Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og det ser ud som om at samtlige partiordførere havde holdt et gruppemøde forud for deres ordførerindlæg. Det er glædelig, men anmodninger om at rette op på og som er indarbejdet i 1. og 2. behandlingen, også har vi desuden lovet, at man tager de sidste med i 3. behandlingen, og det vil ske efter indstillingen fra Udvalget. Det har vi også lovet sker fra Landsstyrets side.
Jeg vil ikke kommentere samtlige partier enkeltvis, men vil takke dem under ét. Men vil gerne lige vende tilbage til, at Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug har haft et smidigt samarbejde, og hvorfor der er kommet en bred enighed omkring den nye fiskerilov. Men med hensyn til Inuit Ataqatigiit´s ordfører var inde på et interessant emne nemlig, EU-forhandlingerne som Landsstyret allerede er begyndt at diskutere i det små, og således er begyndt at snakke om hvordan man skal gribe forhandlingerne an. Hvorfor Landsstyret også følger godt med hvilken udvikling der er ved ske i EU, især indenfor fiskerisektoren.
Jeg skal også nævne, at man i Fiskeridirektoratet regner med at vi skal følge så godt med ved at nogle af medarbejderne i en del af året bør følge med på nærmeste hold i EU-samarbejdet. Den anden ting som IA, var inde på, om en konference omkring fiskeriet som helhed, så ved min forgænger blev der i August 1994 afholdt en fiskerikonference hvor der også kom nogle interessante indstillinger, hvor man så ud fra disse indstillinger stadigvæk i dag arbejder ud fra. Og dengang blev det også lovet, at man skal fortsætte med sådanne konferencer. Det er jo kun på sin plads, fordi Landsstyret også allerede har det i tankerne. Jeg kan ikke love om det bliver i 1997 eller 1998, men vi har det allerede som en intention og vi regner med at det bliver afholdt indenfor denne valgperiode.
Til slut til Kandidatforbundets bemærkninger om at forslaget inden 3. behandlingen bliver vurderet i Fiskeriudvalget. Vi kan allerede se, at samtlige partier vil gå ind for indstillingen og da de gør det i enighed, mener jeg ikke at der ikke er et større behov for, at udvalget yderligere behandler forslaget.
Til allersidst vil jeg gerne takke og udtrykke min glæde over, at Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget på en smidig må har bearbejdet det forslag som Landsstyret har stillet og de ændringer som det har foreslået, dem finder vi fra Landsstyrets side ikke noget til hinder for at de bliver vedtaget, hvorfor jeg blot vil takke for den enighed der er i salen.
Siverth K. Heilmann, Atassut:
Jeg vil også gerne sige tak til de taksigelser. Jeg vil også på Udvalgets vegne rette en tak til vort Landsstyremedlem, til direktoratet og til Landsstinget. Jeg mener, at sådanne tunge sager bliver behandlet i forståelse med de berørte organisationer, så får man mest ud af det. Og vi vil fortsætte med den fremgangsmåde fremover.
Det er fristende at kommentere Kandidatforbundets bemærkninger. Vi skal 3. behandle forslaget henimod slutningen af måneden, og i det lovforslag som vi skal vedtage, er der nogle lettelser, men som man siger, så kan man jo ikke stille alle tilfreds. Det er svært, men jeg er meget glad for, at vores arbejde bliver gennemført med et så godt resultat. Vi glæder os til 3. behandlingen hvor vi vil stemme for vedtagelse af dette lovforslag.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Vi ved, at fiskeriet har stor betydning for det grønlandske samfund og er hovedindtægtskilden for samfundet. Det man at man ikke kan stille alle tilfreds, mener jeg, at det hjertesuk der kom fra SIK er blevet tacklet på en forkert måde i og med at §3, stk.1, udelukker arbejdsløse SIK-medlemmer med at indhandle. Hvis man blot kan åbne op for, at man kan indhandle under en arbejdsløshedsperioden, vil det være mest tilfredsstillende for alle parter. Det er meget beklageligt. Vi ved jo, at især i islægsområderne så lukker fiskefabrikkerne og de SIK-medlemmer der ellers ikke er fiskere har ikke andet end at ty til og det er at fiske fra isen.
De lønmodtagere der ikke har noget arbejde går igang med hellefiskefiskeri for ikke at henvende sig til socialforvaltningen og derved sparer samfundet for udgifter. Derfor er jeg meget ked af, at de bliver lukket af for den mulighed og så længe forholdene er sådanne, så sætter jeg stor spørgsmålstegn ved om jeg skal stemme for forslaget, fordi vi skal se hele samfundet under et og ikke sådan at jeg vil modarbejde fiskernes interesser. Heller ikke at jeg vil støtte SIK-medlemmernes interesser, men jeg mener, at Landstinget skal arbejde for hele samfundet som helhed. Og derfor mener jeg, at man skal prioritere vore egne fiskere højere og sætte ind med begrænsninger for de fremmede havgående fiskeri før vi lukker helt af for vore egne medborgere.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Ganske kort til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Han siger, at når man har vedtaget loven, så lukker man helt af for SIK-medlemmernes mulighed for at fiske. Det passer ikke. De har muligheden. Det der blev nævnt i betænkningen, det er i de tilfælde hvor man må indføre indhandlingsbegrænsninger eller fangstbegrænsninger, så har SIK ikke noget imod at man lukker af for medlemmernes indhandling i en periode.
Mødeleder:
Således er 2. behandlingen af forslag til landstingslov om fiskeri færdig. Og de der stemmer for, at forslag til landstingslov om fiskeri og de ændringsforslag der blev fremført bedes rejse sig.
24.
De der stemmer imod bedes rejse sig.
Ingen.
Og de der undlader at stemme bedes rejse sig.
1.
Punktet sluttet.
Og til imorgen har vi følgende punkter på dagsorden.
Punkt 38, forslag til landstingslov om finansieringsstøtte turisterhvervet.
Punkt 54, redegørelse om skind.
Punkt 13, forslag til Landstingsfinanslov for 1997.
Punkt 21, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.m.
Punkt 29, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg.
Og endelig punkt 15, Landskassens regnskab for 1995.
Og med hensyn til udvalgsmøder, henviser jeg til opslagstavlen. Og således er mødet slut for i dag.