|
Dagsordenspunkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
28. Oktober 1997
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Og jeg vil også selv Indledningsvis gerne benytte
lejligheden til at byde velkommen til Udenrigsministeren, som i forbindelse med
sin årlige Grønlandsrejse i dag overværer Landstingets behandling af
Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse.
Udenrigspolitisk Redegørelse koncentreres hovedsagelig om de sager, som har størst aktualitet for Grønland og for Landsstyrets indsats på området. Det skal samtidig bemærkes, at mange udenrigspolitiske sagsområder er kendetegnet ved, at de foregår som løbende forhandlinger ofte efterfulgt af længerevarende implementeringsforløb. Derved fremstår nærværende redegørelse tillige som en ajourføring af sidste års redegørelse under hensyn til nødvendige justeringer i forhold til udviklingen i de internationale relationer og til status for de forskellige opgavers implementering.
Landsstyret har i det forløbne år haft et godt samarbejde med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, og der har mellem Udvalget og Landsstyret været løbende drøftelser vedrørende aktuelle sager. Jeg skal på vegne af Landsstyret takke for den samarbejdsvilje Udvalget har vist, især hvad angår de meget tunge sager, der har været drøftet i det forløbne år.
Ligeledes har vores samarbejde med den danske regering generelt fungeret godt, især på miljø- og menneskerettighedsområdet og indenfor det nordiske samarbejde. Også på det forsvarspolitiske område er vi i højere grad end tidligere inddraget i de generelle politiske drøftelser, blandt andet ved at være tilforordnet Forsvarskommissionen.
Lad mig med det samme overfor Landstinget og vore øvrige samarbejdspartnere understrege, at jeg og det øvrige Landsstyre agter at fastholde den kurs på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, der er lagt igennem de seneste år. En kurs, som både politisk og i praksis, giver større indsigt og animerer til højere grad af selvstændig ageren på det udenrigspolitiske område.
Vi anerkender selvsagt den danske regerings lovfæstede kompetence til at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik på Rigets vegne, men samtidig tilsiger historien og dagens virkelighed, at vi, altså Grønlands Landsstyre på den ene side og den danske regering på den anden side, indleder nye drøftelser af vores samarbejde på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske felt.
Landsstyret er indstillet på at optage drøftelser med regeringen for at opnå ny enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det er Landsstyrets holdning, at ikke kun Grønland, men hele Rigsfællesskabet har en interesse i, at disse ting bliver drøftet indgående og på en visionær måde.
Et af den forløbne sommers absolut dominerende diskussionsemner var sagen om den såkaldte RAND-rapport udarbejdet for det amerikanske energiministerium af den uafhængige forskningsinstitution RAND-Corporation. Rapporten omhandler muligheder for at deponere afmonterede sprænghoveder fra atomvåben på et geografisk neutralt område, i en tidsbegrænset periode.
For god ordens skyld skal jeg understrege, at en officiel udgave af rapporten endnu ikke er udkommet, og at de oplysninger, Landsstyret hidtil har kunne studere, kommer fra en foreløbig udgave af rapporten, tilsendt Landsstyrets Sekretariat.
Rapporten anbefaler en undersøgelse af 8 geografiske lokaliteter i verden, som er karakteriserede ved at ligge isoleret og utilgængeligt. En af lokaliteterne er som bekendt Grønland. Hele ideen bag Aatom-fængslet er, at de afmonterede våbendele tænkes anbragt i et depot, hvorfra man successivt skulle kunne hente de nuklearholdige elementer ud med henblik på afbrænding i allerede eksisterende reaktorer.
Landsstyret har på den baggrund foreslået Statsministeren, at Grønland og Danmark i fællesskab nedsætter en international ekspertgruppe til belysning af de miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter ved en eventuel deponering af demonterede sprænghoveder i Nordøstgrønland.
Statsministeren har den 27. august 1997 i et brev til Landsstyret givet udtryk for regeringens holdning om ikke at behandle sagen, før der foreligger en officiel rapport fra RAND, og før der foreligger en eventuel henvendelse fra enten USA eller Rusland.
Landsstyret har på den baggrund besluttet at tage den danske regerings holdning til efterretning og at afvente udgivelsen af den endelige rapport, før man foretager sig yderligere.
Sagen om en eventuel deponering af atomsprænghoveder har også rejst en anden og mere principiel diskussion om Grønlands kompetence på det udenrigspolitiske område. Både i lyset af de historiske begivenheder, USA´s oplagring af atomvåben på Thulebasen, behandlingen af Thulebefolkningen og de sidste års kontroverser mellem Grønland og Danmark om forsvarspolitiske spørgsmål, er der efter Landsstyrets opfattelse helt klart behov for ændringer i kompetenceforholdet mellem Grønland og Danmark, når der diskuteres sager af betydning for Grønland og den grønlandske befolkning. Det er en simpel nødvendighed, ikke mindst på baggrund af Grønlands meget væsentlige forsvarspolitiske betydning for Danmark, for NATO-alliancen og for os.
Som det gentagne gange er blevet sagt, også her i Landstinget, så er det uacceptabelt, at der handles hen over hovedet på en befolkning, og det kan ikke accepteres, at befolkninger udsættes for farer, som den grønlandske befolkning og især Thulebefolkningen er blevet udsat for.
Det er på tide, at Rigsfællesskabet, også i sådanne sager, opfattes som en helhed. En helhed hvor man er fælles om beslutningerne. Vi må indgå aftaler og indrette konkrete procedurer således, at vi reelt bliver inddraget i alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, som angår Grønland og den grønlandske befolkning.
I forlængelse af ovenstående er det også nødvendigt at sige, at der endnu ikke mellem Landsstyret og regeringen er opnået endelige resultater på det, som under ét er kendt som AThulesagerne@.
Min forgænger som Landsstyreformand indgik den 31. januar i år en aftale med Statsministeren, som bl.a. indeholdt en aftale om etablering af en landingsbane i Qaanaaq, hvor Staten bidrager med 47 mio. kr. til anlægsudgifterne. Aftalen blev tiltrådt af Qaanaaqs kommunalbestyrelse, Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og Landsstyret.
Forberedelserne til anlæggelse af landingsbanen er nu i fuld gang, og vi forventer, at den vil være klar til indvielse til efteråret 1999. Vi ser frem til den dag og forventer selvsagt også deltagelse fra den danske regering ved indvielsen.
Til gengæld er der ikke, vedrørende de grønlandske krav om en ændring af forsvarsområdets udstrækning ved Thule Air Base og vedrørende kravet om en ændring af Forsvarsaftalen af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland, sket afgørende nyt.
Amerikanerne har afvist vores krav om tilbageførelse af Dundas-området til Qaanaaq Kommune. Uanset afvisningen fastholder Landsstyret kravet og regner med, at opbakningen bag kravet, fra både Qaanaaq Kommune og Landstinget, er usvækket.
Kravet om en revision af Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland går i korthed ud på, at aftalen skal afspejle nutidens virkelighed, som mildt sagt er fundamentalt forskellig fra virkeligheden i 1951. Grønland er ikke længere nogen koloni, den kolde krig er erklæret overstået, og vi vil inddrages i alle beslutninger og aftaler, der angår os og Grønland.
Jeg skal benytte Udenrigsministerens tilstedeværelse til at
meddele, at Landsstyret tillægger disse sager stor og principiel betydning og
agter at følge dem til dørs.
Grønland har i kraft af sin særlige placering i Norden, som selvstyrende område, som del af Vestnorden, og som et af Nordens oprindelige folk, en vigtig opgave i Nordisk Ministerråd.
Landsstyret ønsker at styrke de selvstyrende områders mulighed for og ret til fuld deltagelse på alle niveauer og indenfor alle områder. Også i nordisk sammenhæng bør der hurtigst muligt komme en erkendelse af, at der i Norden er befolkninger, der ganske vist ikke har status som suveræne stater, men som har et selvfølgeligt behov for og ønske om at deltage fuldt ud i internationalt, herunder også i det nordiske samarbejde.
På en række felter er man i god forståelse med nationalstaterne allerede nået langt i denne proces indenfor Nordisk Ministerråd, men endnu er der fora under Ministerrådet, hvor de selvstyrende områder ikke har opnået fuld og ligeværdig deltagelse. De selvstyrende områders manglende stemmeret i Nordisk Ministerråd er nok det alvorligste eksempel på, at vi endnu ikke har opnået den status, der følger af at være ligeværdige deltagere i et demokratisk forum.
Grønland har endvidere en helt enestående opgave i Nordisk Ministerråd som talerør for oprindelige folk. På trods af de eksisterende konsultationsordninger har man efter Landsstyrets opfattelse endnu ikke fundet en tilfredsstillende løsning på samernes adgang til det nordiske samarbejde. Dette ønsker vi sammen med samer i Norge, Sverige og Finland at finde en snarlig løsning på.
Behovet for et aktivt samarbejde mellem Inuit og samer om fundamentale rettigheder er blevet tydeliggjort af den debat, der har verseret under den norske valgkamp i år, hvor der blandt andet blev rejst tvivl om samernes ret til undervisning i eget sprog samt deres ret til forvaltning af egne anliggender, ressourcer og landområder. For Landsstyret er det vigtigt at sikre, at en sådan udvikling bremses, og med de nordiske regeringers fulde opbakning.
Landsstyret ønsker i samarbejde med de øvrige vestnordiske lande, Færøerne og Island, at styrke den vestnordiske dimension i det nordiske samarbejde. Der er i det nordiske samarbejde en meget stærk orientering mod øst, specielt mod de baltiske lande og mod EU. Sidstnævnte er en tendens, der er blevet betydeligt forstærket efter Sveriges og Finlands indtræden i EU. For Grønland og de øvrige vestnordiske lande er det vigtigt at sikre et heldækkende nordisk samarbejde, der også afspejler Vestnordens særlige interesser og relationer til Nordens naboer vestover.
Det parlamentariske organ, Vestnordisk Råd, er i denne forbindelse en vigtig part i styrkelsen af dette samarbejde, og Landsstyret hilser initiativer herfra velkomne.
Vestnordisk Råd afholdt nyligt en fiskerikonference i Qaqortoq, der viste store fælles interesser blandt de deltagende vestnordiske lande. Landsstyret vil medvirke til, at der både fiskeripolitisk og forskningsmæssigt etableres et tættere samarbejde i Nordatlanten.
Landsstyret har med stor glæde noteret sig en række gode initiativer fra Vestnordisk Råd for de kommende år. Rådet afholder således en stor ungdomskonference, hvor Island vil være værtsland. Konferencen bliver arrangeret i et samarbejde mellem rådet og de nationale ungdomsorganisationer. For Grønlands vedkommende er Sorlak den koordinerende organisation. Herudover arbejdes der med planer for afholdelse af en vestnordisk kvindekonference i løbet af et af de kommende år.
Som jeg allerede har været inde på, foregår det arktiske samarbejde dels som en integreret del
af det nordiske samarbejde, idet det er lykkedes Hjemmestyret at få rettet en del af de nordiske landes opmærksomhed mod det arktiske område, og dels som et samarbejde mellem de arktiske stater og arktiske folk i Rusland, Canada, Alaska og Grønland via Den Arktiske Miljøstrategi (AEPS) og Arktisk Råd. Endelig eksisterer der på NGO/ikke-regeringsplan et mangeårigt aktivt samarbejde mellem Inuit indbyrdes igennem ICC og mellem Inuit og andre arktiske oprindelige folk, herunder særligt samer og indianere, igennem deres respektive organisationer.
Landsstyret agter fortsat at styrke og udbygge det arktiske samarbejde på alle fronter, idet det er vores opfattelse, at de forskellige fora og typer af samarbejde supplerer hinanden og alle er særdeles udbytterige for såvel Grønland som for omverdenen.
Det arktiske miljøsamarbejde igennem AEPS har undergået en markant og positiv udvikling. Resultatet af samarbejdet kan i stigende grad anvendes direkte som instrument til at løfte udviklingen i miljø- og naturbeskyttelsen i medlemslandene - politisk, videnskabeligt og i forvaltningerne. Det arktiske miljøsamarbejde har til dato vist, at stort set alle væsentlige miljøproblemer og alle væsentlige naturbeskyttelsesproblemer er fælles og af grænse-overskridende karakter for landene i Arktis.
Derfor vil et fortsat og udbygget samarbejde give hvert af landene et højere niveau i de indenlandske strategier for miljøforbedring og naturbeskyttelse, end hvad der er muligt ved et isoleret nationalt arbejde i hvert af landene.
Særligt for Grønland gælder det, at samarbejdet om måling og vurdering af effekterne af den grænseoverskridende forurening nu konkret har givet grundlag for at udarbejde vejledning til befolkningen om brug af de traditionelle madvarer.
Endvidere viser samarbejdet om den arktiske flora og fauna, at vidensgrundlaget for regulering af udsatte arter indenfor fauna og flora kan udvikles til et niveau ud over, hvad der kan skabes af resultater ved en isoleret indsats for strategier og biologisk dokumentation i Grønland alene.
Landsstyret har tiltro til, at etableringen af Arktisk Råd, hvor Landsstyreformanden sidste sommer underskrev ”Erklæringen om oprettelse af Arktisk Råd” på vegne af Danmark, vil få stor betydning ikke alene for det grønlandske folk og samfund, men for alle arktiske folk og stater.
Udover de gode erfaringer med det eksisterende miljøsamarbejde er det specielt to forhold, der har gjort det attraktivt at deltage aktivt i den lange, træge proces, det har været at få rådet etableret.
Først og fremmest repræsenterer Arktisk Råd en enestående mulighed for oprindelige folk, for eksempelvis gennem ICC, at få direkte indflydelse på et internationalt regeringssamarbejde, hvilket Landsstyret prioriterer højt.
Dernæst giver rådet Grønland mulighed for sammen med Danmark at promovere princippet om bæredygtig udvikling i Arktis i bred forstand, blandt andet med henblik på at skabe grundlag for en stigende økonomisk selvstændighed i området og for de arktiske folk.
Kombinationen af disse to forhold indebærer efter Landsstyrets opfattelse gode betingelser for en sund udvikling - politisk, økonomisk, socialt, sundhedsmæssigt og kulturelt. Men det forudsætter, at der kan opnås enighed om en forretningsorden for Arktisk Råd, som afspejler en reel vilje til at få Råds arbejdet konkretiseret og realiseret. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre, at princippet om bæredygtig udvikling fortolkes bredt i mandatet for rådets arbejde.
Landsstyret støtter fortsat ICCs mangeårige internationale engagement. Det er således overordentligt vigtigt, at ICC, der nyder stor anerkendelse i en række internationale fora, som NGO ofte har mulighed for at give udtryk for en mere kritisk holdning til den internationale proces end Hjemmestyret, der typisk er bundet op på Danmarks, Nordens og til tider det europæiske diplomatiske regelsæt.
ICC spiller således en vigtig rolle som talerør ikke alene for de arktiske, men også for andre af verdens oprindelige folk. Vi er i den forbindelse opmærksomme på de forpligtelser, det giver, at ICCs præsidentskab igen er på grønlandske hænder, og at Grønland er vært ved ICCs næste generalforsamling allerede i 1998.
I Nunavut er man i fuld gang med at forberede dannelsen af en regering, som skal være på plads i 1999, altså om to år. Denne proces har allerede indebåret interessante overvejelser og eksperimenter. Eksempelvis blev der i foråret afholdt en folkeafstemning i Nunavut om Inuits holdning til kønslig paritet, dvs. parallel opstilling og valg af kvindelige og mandlige kandidater til det kommende Nunavut parlament.
Eksperimentet, som ville have været både historisk og globalt unikt, og som viser viljen til at skabe et så vægtigt demokratisk system som muligt, opnåede desværre ikke det ellers længe forventede flertal, men blev stemt ned af et marginalt flertal.
Landsstyret har stillet sig selv og Hjemmestyrets administrationen til rådighed for eventuelle råd og vejledning og har i flere omgange haft besøg af canadiske Inuitledere, ministre og administratorer, som har søgt inspiration hos os.
Selvstyret i Nunavut vil selvsagt bygge på andre forudsætninger end vort Hjemmestyre. Alligevel er det vigtigt at give Nunavut-folket mulighed for at trække på os, hvad angår vores erfaringer gennem nu snart 20 år. Desuden rummer Nunavut, sammen med de øvrige arktiske regioner, et potentiale med hensyn til samarbejde på en række fronter.
Med henblik på at facilitere udbygningen af samarbejdet med Canada og med det nordamerikanske kontinent arbejder Landsstyret på at oprette en grønlandsk repræsentation i Canada i 1998.
Repræsentationen vil være tilknyttet den danske ambassade i Ottawa og have til opgave at fremme Grønlands interesser inden for områder som handel og transport, råstofudvinding, turisme og kulturel udveksling.
Med placeringen i Ottawa er det Landsstyrets intention, at repræsentationen skal udbygge og varetage kontakterne til territorierne i det nordlige Canada, herunder særligt Nunavut og Nunavik, og til de sydlige provinser, USA samt Alaska.
Forholdet mellem Grønland og EU reguleres af dels fiskerirammeaftalen og dels den til enhver tid gældende fiskeriprotokol. Den gældende 3. protokol udløber med udgangen af år 2000, og kravene til en ny forhandling med Unionen er helt identiske med dem, der eksisterede forud for den seneste forhandlingsrunde, der fandt sted i 1994. Begge parter kan således frem til ni måneder før udløbet opsige rammeaftalen og dermed også den toldfrihed for grønlandske fisk og fiskeprodukter, der er et resultat af vores OLT-status.
For i god tid at bringe sig i position til den nye forhandlingsrunde og ikke mindst i lyset af de kritiske udmeldinger, der har været om den nu gældende fiskeriprotokol, er Landsstyret allerede nu i gang med at udpege en forhandlingsdelegation.
Det er klart, at den toldfrie adgang til EU er af en væsentlig betydning for den grønlandske fiskeeksport. På den anden side er det også en kendsgerning, at nye markeder for rejer i blandt andet Rusland og Kina gør stadig større eksportmængder og eksportindtægter uafhængige af OLT-ordningen.
Som det fremgår af redegørelsen, er Landsstyrets internationale aktiviteter i hastig ekspansion. Landsstyret har derfor i Finanslovsforslaget for 1998 medtaget forslag til styrkelse af Hjemmestyrets Udenrigskontor, som blandt andet indebærer en forøgelse af normeringerne på kontoret her i Nuuk. Der lægges samtidig op til, at den faglige kompetence styrkes, samtidig med at alle væsentlige beslutninger og kontakter udgår fra kontoret her i Nuuk.
Som led i Landsstyrets bestræbelser for at styrke Grønlands udenrigspolitiske gennemslagskraft indgår også en øget indsats på det internationale handelspolitiske område. Landsstyret har derfor besluttet at oprette et nationalt handelsråd, bestående af repræsentanter for en række eksportorienterede private og offentligt ejede virksomheder. Rådet skal fungere som et rådgivende organ for Landsstyret i handelspolitiske anliggender, og skal arbejde med konkrete tiltag for styrkelse af Grønlands eksportpotentiale.
En af de førstkommende opgaver for Handelsrådet bliver tilrettelæggelse af den handelsmæssige side af Landsstyreformandens rejse til Kina og Japan i foråret 1998, der bliver et vigtigt element i bestræbelserne på at styrke det grønlandske erhvervslivs gennemslagskraft på det internationale marked. Udover konkrete erhvervsfremstød vil rejsen også skabe mulighed for etablering af vigtige handelspolitiske kontakter.
Landsstyret følger med interesse arbejdet for at oprette et internationalt uddannelsescenter for oprindelige folk. Katuaqs ledelse er i samarbejde med Udenrigskontoret i gang med at undersøge mulighederne for at skabe et forum, hvor oprindelige folk, gennem uddannelse, udrustes til på egen hånd at kunne styre og påvirke udviklingen indenfor områder som rettigheder, administration af egne ressourcer, projektledelse og forvaltning.
Vi har med glæde erfaret, at blandt andre UNESCO støtter oprettelsen af centeret. Landsstyret agter at fremsætte et ændringsforslag til Finanslovsforslaget med henblik på at tilvejebringe midler til at igangsætte arbejdet.
Med disse ord skal jeg overlade Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Jeg siger tak. Siumut skal udtale sin tilfredshed med Landsstyreformandens Udenrigspolitiske Redegørelse. Vi er af den opfattelse at de udenrigspolitiske forhold fremgår klart og tydeligt af den udenrigspolitiske Redegørelse.
Vi skal ligeledes udtrykke vores glæde over, at Udenrigsministeren og hans følge udviser interesse for vort land og vores udenlandske relationer ved at være tilstede i dag. I er her dag for at høre Landsstyrets årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Grønlands Landsting, ligesom I har et møde med Landstingets Udenrigs- og Forsvarspolitiske Udvalg.
Siumut finder det vigtigt, og nødvendigt, at der fortsat arbejdes for at udvikle de udenrigspolitiske relationer, således at disse munder ud i konkrete handlinger.
Dette fremgår tydeligt i de forskellige afsnit af redegørelsen, hvorfor Siumut er tilfreds med denne og skal erklære at vi er rede til at medvirke til det viderearbejde for at viderefører de enkelte opgaver.
Fra Siumut noterer vi os, at Redegørelsen skal ses som en ajourføring under hensyntagen til nødvendige justeringer i forhold til udviklingen i de internationale relationer, og til status af de forskellige opgavers implementering.
Endvidere skal vi med glæde fra Siumut udtale, at vi bemærker at samarbejdet mellem den danske regering fungerer tilfredsstillende, vi skal dog samtidig udtale vores enighed i, at der bør føres nye drøftelse om vores samarbejde på det udenrigspolitiske område.
Vi skal fra Siumut samtid understrege, at den grønlandske befolkning i høj grad føler, at Grønlands gode relationer til Danmark beror på et gensidigt tillidsforhold. Dette tillidsforhold bør også gælde andre lande som vi har et samarbejde med ikke mindst de øvrige nordiske lande samt USA og Canada.
I samme åndedrag sal vi fra Siumut udtrykke, at vi er fuldstændigt enig med Landsstyret i udtalelsen om, at de ikke kan acceptere at USA har placeret atomvåben i Pisifik, det vil sige ”THULE-Airbase”. Dette er også holdningen blandt hovedparten af den grønlandske befolkning.
sådanne forhold viser, at den danske regering bør samarbejde med os i forbindelse med initiativer på forsvars- og sikkerhedsspørgsmål i Grønland.
Vi skal med tilfredshed udtale, at anlæggelsen af en landingsbane i Qaanaaq nu skal igangsættes, således at byggeriet bliver færdigt i 1999. Vi har fra Siumut været enig i denne beslutning.
Efter disse glædesytringer skal vi dog komme med en hjertesuk, idet der ikke har været fremskridt på bestræbelserne på at forny Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA fra 1951. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at aftalerne mellem Landsstyret og Statsministeren fra 31. januar endnu ikke er udført fuldt ud, og her tænker vi bl.a. på de manglende aftaler omkring ADet gamle Thule@ samt baseområdet samme sted.
Samarbejde med de nordiske lande har Siumut altid sat i højsædet. Vi finder det vigtigt at vi deltager i samarbejdet indenfor Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd samt andre samarbejdsorganer i Norden, og vi ønsker at tage aktiv del i dette samarbejde.
Siumut er enig i, at vores arbejde i Ministerrådet som tilforordnet skal løses så vi kan blive stemmeberettigede. Samtidig skal vi fra Siumut udtrykke at vi går ind for at samerne skal blive fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd.
Vi kan fra Siumut ikke acceptere, at der i forbindelse med valget i Norge blev sat spørgsmålstegn ved samernes rettigheder bl.a. hvorvidt de skal undervises på modersmålet, og derfor skal vi opfordre både Landsstyret samt vores repræsentanter i Nordisk Råd om, at forsvare samernes interesser.
Vi betragter det Vestnordiske samarbejde mellem Island, Færøerne og os som værdifuldt, og dette spørgsmål vil blive særskilt behandlet her i Tinget. Det bør være muligt, at arbejde for de bedst mulige vilkår og samarbejdsrelationer mellem disse lande på det nordlige Atlanterhav.
I den forbindelse er der mange muligheder for et kulturelt og økonomisk samarbejde igennem ungdomsorganisationerne i disse lande.
Ud over det nordiske samarbejde finder Siumut der overordentligt vigtigt, at der et samarbejde mellem vores frænder i Arktisk ikke kun på regeringsplan men også gennem ICC samt andre organer, så som Arktisk Råd, Nunavut m.v.
M.h.t. ICC mener Siumut, at Landsstyret bør søge andre og bedre samarbejdsmuligheder blandt Inuit inden for denne Non-Government organisation. Vi vil fra Siumut benytte denne mulighed for at udtrykke vores tilfredshed med ICC’s støtte til Inak .... arbejde for at hjælpe de tvangsforflyttede Inuhu. Det er vigtigt, at vi som et lille folk støtter hinanden for at få vores rettigheder opfyldt, både i disse år og årene fremover.
Vi støtter fuldt ud de senere års initiativer på miljøområdet på Arktisk m.h.p. at beskytte naturen og de levende ressourcer som det nye Landsstyre har erklæret sin fulde støtte til, og som Landsstyret agter at fortsætter med.
Ligeledes går Siumut ind for at deltage i udnyttelsen af de ikke levende ressourcer uden at skade miljøet.
Vi har med glæde noteret at Landsstyret i sin redegørelse gør opmærksom på vigtigheden af de kommende forhandlinger med EU, således at man fra nu af begynder at forberede sig.
Vi mener fra Siumut, at man fra nu af bør begynde at foretage undersøgelser omkring mulighederne for at fortsætte samarbejdet med EU omkring fortsættelse af fiskerisamarbejdet, samt andre muligheder for samarbejde f.eks. på miljø- og råstofomtådet.
Derfor mener vi at det er på sin plads, at Landsstyrets intentioner om etablering af et Handelsråd bliver realiseret. Bliver dette en realitet vil det medføre en bedre frugtbar kontakt til de lande som vi handler med. Vi mener derfor også, at Landsstyreformandens planer om en rejse til Kina og Japan er en god idé..
Siumut skal henstille til, at Landsstyret i stedet for blot at støtte tanken om uddannelse af det oprindelige folk også tager aktiv del heri. Det er også glædeligt at UNESCO, DANIDA m.v. går ind for dette. Vi vil følge Landsstyrets initiativer på dette område og agter at støtte dem.
Vi er i Siumut stolte af, at andre folkeslag ønsker at lære af vort Hjemmestyre og ønsker af få inspiration herfra. Vi er i den forbindelse glade for det positive samarbejde med den danske regering og påregner at den danse regerings samarbejde omkring udvikling af vores Hjemmestyre vil fortsætte.
Ligeledes mener vi at den danske stat bør tage aktiv del i vores bestræbelser på at få større udenrigspolitisk indflydelse. Vi har med glæde bemærket, at forslag fra Grønland om det oprindelig folks rettigheder til FN er blevet positivt modtaget og støttet af den danske regering.
Det er Siumuts håb at dette gode samarbejde vil fortsætte i fremtiden, det er i dag sådan, art der skal enorme og positive fremskridt for at opnå et permanent forum for de oprindelige folk i FN’s regi.
Vi har i grønland altid været opmærksomme på, at udnytte vores levende ressourcer til lands og vands på en bæredygtig måde, således at vi også tilgodeser vores efterkommere. Vi skal udtrykke vores glæde over, at der bliver større og større forståelse herfor. Dette har medført større og større kvoteringer både her i Grønland og i andre lande, og vi er nu i Grønlands Landsting på vej til at gennemføre generelle ordninger om jagt- og miljøbetjente som i stadig højere grad benytte på kommunalt plan.
Derved kan vi opnå at vores smukke natur og vores levende ressourcer bliver beskyttet gennem lovgivning og at denne lovgivning bliver overholdt.
Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at vi har stillet et forslag om, at der til næste år afholdes et seminar vedrørende vores udnyttelse af naturen og vores levende ressourcer og dette er blevet positivt modtaget af Landsstyret. Vi vil alle arbejde for at få dette realiseret.
Til sidst skal vi udtrykke vores tak til Landsstyret for den indholdsrige redegørelse der her blev fremlagt. Vi skal endvidere anmode om, at det undersøges om der er mulighed for, at omdele redegørelsen til et større forum.
Vi skal endvidere udtrykke vores tak til Udenrigsministeren og hans følge for dette besøg, idet vi har bemærket at vi har et godt samarbejde med Jer.
Endvidere er vi glade for, at vores hvalkvote er blevet forøget med 100 hvaler for en 5 årige periode gennem et samarbejde med vores Landsstyre. Vi er altid glade for, at det danske folk er positivt indstillet og samarbejdsvillig på dette område, og det er vores håb, at dette samarbejde vil fortsætte i fremtiden.
Med disse bemærkninger tager vi Den Udenrigspolitiske Redegørelse til efterretning.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut.
Vi skal som indledning fra Atassut sige, at den forelagte redegørelse er en interessant læsning, at læse. Vi følger med i Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk arbejde via vores repræsentanter ikke mindst m.h.t. forholdene i Avanersuaq.
Det udvalg der her er tale om betragter vi fra Atassut som Hjemmestyre udvalg om den kommende selvstændiggørelse som et vigtigt element som bør udbygges i mere bred forstand. Ud fra de faktiske forhold mener vi, at det nævnte udvalg får alt for lidt orientering fra det danske Udenrigsministerium.
Men samtidig hermed har vi bemærket, at Folketingets Udenrigspolitiske Nævn ved dets formand har stor interesse i at udbygge det nære samarbejde disse to udvalg imellem. Idet vi også i forvejen har en aftale om at mødes i Grønland for første gang i det nye år for at starte det nære samarbejde.
Vi er ligeledes glade for at erfarer, at Landsstyret og den danske regering på ny tager udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner op til drøftelse. M.h.t. RAND-rapporten vedrørende atomsprænghoveder betragter vi det som et fænomen som afsted ramaskrig i det grønlandske samfund.
Men heldigvis har vi siden erfaret at den amerikanske regering ikke har nogen planer i den retning men at det udelukkende havde været produkt af organer som er optaget af disse spørgsmål.
Den danske Udenrigsminister og den danske regerings rapporter om emner er vi glade for i Atassut og føler det som betryggende at de i tilfælde af en eventuel henvendelse ikke vil tage et standpunkt uden at konferere med os grønlændere.
Det skal ikke undre noget i de forhold der skete i Pitufik i alt tydelighed har fortalt os, at vi havde været behandlet hemmelighedsfuldt og som nogle der ikke har noget at skulle have sagt.
Lad os tage DUNDAS-sagen som vi i samråd med den danske regering havde haft en henvendelse om til de amerikanske myndigheder som stadig har en afvisende tone overfor os grønlændere til a tænke at et fremmed land tilsidesætter det som vi fra gammel tid betragter som vort ejendom og som vi i fællesskab med Danmark har myndighed over.
V håber stadigvæk på, at vores synspunkter vedrørende DUNDAS vil få tilfredsstillende resultat for begge parter. Vi har nu i mange år været medlem af Nordisk Råd, hvor vores repræsentanter er medlemmer af flere udvalg. Ikke desto mindre gøres der stadig forskel på de hjemmestyrende lande i forhold til de suveræne lande i Nordisk Råds sammenhæng, dette er sagt er ud fra at hjemmestyrende lande ikke har stemmeret i Ministerrådet.
Vi har yderligere et hjertesuk fra Atassut. Vi ved alle at færøerne stadigvæk har økonomiske problemer. Vi har ikke kompetence til at skulle blande os i et hjemmestyrende lands politik. Vestnorden havde i sommer et ordinært møde på Færøerne, og medlemmerne havde da haft mulighed for at bese landet.
Vi der kom fra Grønland var noget forbavset over, at se forhold der eksisterer i nogle af disse små byer på Færøerne. Befolkningen på Færøerne er som os under Rigsfællesskabet og som os har et erhverv der relaterer sig til de levende ressourcer. Vi er til stadighed bange for at vores primære erhverv er meget afhængig af det klimatiske forhold og at de levende ressourcers kommen og gåen.
Kort sagt kan de samme forhold der skete på Færøerne i de senere år ske for os på Grønland, hvornår det skulle være. Skulle det samme ske for os, så er der et spørgsmål der endnu er ubesvaret i nordisk sammenhæng.
Hvad havde de ansvarlige i Rigsfællesskabet og de nordiske lande som vi også sætter vore lid til, foretaget sig i forbindelse med Færøernes af gode grunde økonomiske nedtur ?
Det er ikke helt ved siden af når vi siger at når et af de nordiske lande havde økonomiske problemer og var af samme grund forladt af mange af sin befolkning var der ikke en eneste hjælp at se fra de andre nordiske lande. Men modsat var der højlydte debatter om østlandene der grænser til Østersøen, og de fik meget større økonomisk hjælp henseende at et af de nordiske lande skreg om hjælp.
Vi mener i Atassut, at vi skal komme med en kritik i forbindelse med Nordisk Råds Helsingsfors møde. Vestnordisk samarbejde er i forhold til tidligere blevet forbedret. Disse lande Island, Færøerne og Grønland har p.g.a. deres lighed i erhvervstvistigheder som grænser til krig om markeds- og fiskerirettigheder, men det ser ud til at der er forståelse for disse problemer og i Atassut føler vi og tror på viljen til at samarbejde om disse problemer er blevet mere smidigt.
Vi skal tilnærme os de Vestnordiske fælles initiativer. Vi skal udbygge udvekslinger i foreningslivet, skolen, sportsforeninger m.v.
Vi skal i den forbindelse anbefale overfor Landsstyret at man udbygger de politiske samarbejder ved de nævnte lande ved at vise de øvede fælles initiativer udadtil. Vi har lighedspunkter i erhvervslivet hvorfor vi bør intensivere samarbejdet hvad angår eksportfremstød.
Endvidere skal vi i den forbindelse henstille til Landsstyret, at sætte undersøgelse i gang om bedre udnyttelse af fåreuld som er et fælles problem for de 3 lande. Det arktiske miljøsamarbejde støtter vi fra Atassut, men det vanskelige er den enorme forurening som lande der betragter sig som højtudviklede forårsager i havet, på land og i luften ikke forbliver i disse lande, men driver mod de arktiske lande, og udsætter fisk og pattedyr for fare som jo er grundlaget for vort traditionelle kost, og det er blevet så forurenet at udnyttelse til menneskeføde er blevet farligt, hvorfor man bør sætte undersøgelser gang for at finde frem til en grænse.
De arktiske lande bør i fællesskab råbe højt til resten af verden med ord der signalerer: Jeres utilladelige forurening af vores lande, havområder og luften bør i stoppe eller mindske kraftigt.
Sådan et nødråb bør Det Arktiske Råd starte med i sit virke. Her i vort store land som er den største ø i verden er vi privilegeret, da vi i forhold til den øvrige verden hvor krige raser aldrig har haft krige.
Men i samme åndedrag må vi erkende at vi er tilskuer via medierne til den uro som eksisterer i verden og som afstedkommer megen ulykke hos os mennesker. Hungersnød, folk der fordrives fra deres lande og massakrer følge vi med i medierne med rædsel.
Vi ved at Danmark yder hjælp efter evne til dem der er i nød. Det er vi taknemmelige for i Grønland.
Selvom vi ved at Danmark yder hjælp til lande som har behov vil vi dog benytte lejligheden her til fra Atassut at anmode den danske Udenrigsminister fra hjertet, at han i samarbejde med sine nordiske kollegaer intensivere modstand mod brug af landminer og ligeledes og tager initiativer til at forbyde disse.
Og ligesom der også bør tages initiativer om disse fjernes idet der finde lande der ikke længere kan dyrke afgrøder på landene på grund af disse landminer. Vi der lever i verdens største ø, hvor et barn er i centrum ser med gru, at man børn bliver lemlæstet og mister deres evne til at gå.
Vi er klar over, at indførsel af Hjemmestyret bliver observeret både ude i verden og vi er da også parate til at yde hjem hvor end i verden der bliver indført Hjemmestyre. De Nordcanadiske Inuit får i 1999 med dannelsen af deres egen regering et hjemmestyre, og vi har altid været glade for deres duelige besøg her.
I Atassut er vi glade for det øgede samarbejde mellem befolkningen i de arktiske lande, sådan som vi oplever det i de senere år, og ikke mindst er vi glade for, at vort land betragtes som førende i dette samarbejde p.g.a. at vi siden 1979 har fået Hjemmestyre.
Tiden nærmer sig hvor de tilbagevendende fiskeriforhandlinger med EU er på dagsordenen. Selvfølgelig vil vi alle ønske at opnå et godt resultat, da de opnåede resultater har økonomisk indflydelse på erhvervslivet i Grønland.
Udbygningen af Det Udenrigspolitiske Kontor anser vi i Atassut som naturligt, idet kontoret skal fungere som base for større afgørelser, ligesom vi anser det som korrekt at midlerne til kontoret allerede er medtaget i Finanslovsforslaget for 1998.
Landsstyrets stillingtagen til at oprette et nationalt Handelsråd er Atassut enig i, i det eksport der er af stor vigtighed for den grønlandske økonomi bør udbygges bedst muligt i fremtiden og med god planlægning i et godt samarbejde.
Vi er til gengæld usikre m.h.t. oprettelse af et kursuscenter for oprindelige befolkninger. Vi håber at Landsstyret følger udviklingen på nært hold, og målet lyder spændende i sig selv, men uden et klart formuleret budget kan det give store økonomiske forpligtigelser for Grønland. Det er glædeligt at UNESCO har støttet tanken, men det er ikke nok, idet formålet bør støttes ens økonomisk fra alle de samarbejdende lande.
Vi ønsker også vores gæster velkommen her fra Atassuts side og med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Josef Motzfeldt, ordfører for Init Ataqatigiit.
Vi behandler under dette dagsordenspunkt Den Udenrigspolitiske Redegørelse der til vores glæde er blevet en tilbagevende begivenhed i Landstingets lovgivende arbejde og som er kommet for at blive.
derved er startskuddet givet til et nyt år for Grønlands udenrigspolitiske ambitioner. Ved sådanne årlige begivenheder har Inuit Ataqatigiit med glæde altid kunne konstatere, at den danske Udenrigsminister med sin tilstedeværelse også har kunne følge Landstingets debat. Vi skal også derfor benytte denne lejlighed til at byde den danske Udenrigsminister, forfatteren Niels Helveg Petersen og hans følge velkommen.
I en forbindelse er det vigtigt, at understrege vigtigheden af, at vores Rigsfællesskab ligeledes bør bygge på åbenhed og gensidig tillid til hinanden i den førte politik på dette område. I forbindelse med disse årlige besøg er det derfor også glædeligt, at der nu efterhånden er skabt en mulighed for at ministeren også kan have foretræde for Landstingets eget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg fordi det derved gøre det muligt at tage forskellige spørgsmål om i relation til Grønlands udenrigsrelationer i det forgangne år, og de nye tiltag på området som eventuelt kommer de næstfølgende år.
Dette skete igen her i formiddags og et sådan møde er ikke kun til gavn for Grønland som sådan, men i ligeså høj til gavn for hele Rigsfællesskabet.
Efter disse indledende velkomst ord skal vi hermed udtale os omkring redegørelsen.
Det er ved gennemlæsningen af redegørelsen gennemgående at denne er grundigt bearbejdet og derudover indeholder ganske væsentlige og vigtige informationer der til trods for vores beliggenhed højt mod nord i verdensperiferien understreger vores lands naturlige placering i verdenssamfundet.
På samme måde understreges der ligeledes i redegørelsen, at for såvidt angår vores daglige levevilkår ikke kan komme uden om at vi også er nødt til at gøre vires indflydelse gældende gennem deltagelse i det internationale samarbejde landene imellem, såfremt vores ønsker skal vindes gehør.
Set i dette lys skal vi derfor også henstille til Landsstyret om at overveje at denne redegørelse bliver almindelig tilgængelig for andre end udelukkende for Landstinget, da redegørelsen som sådan indeholder nyttige oplysninger. sådanne nyttige oplysninger drejer sig bl.a. om den gældende aftale om udvekslingsordning mellem unge i de nordiske lande, det såkaldte Nordjob samarbejde.
Det er vigtigt, at sådanne muligheder gøres tilgængeligt for så mange unge som muligt der har interesse i at udvide deres horisont ved udenrigsophold.
For såvidt angår årets begivenhed er der ingen tvivl om, at sagen omkring atomvåbensmagterne eventuelle ønsker om en deponering af afmonterede sprænghoveder har overskygget alt. Her er det værd at bide mærke i, at denne sag har et udspring i en såkaldt rapport fra RAND-Corporation og heri var der bl.a. et forslag om atomfængsel i Grønland bl.a. mange andre mulige steder og denne sag i særdeleshed og ikke mindst har være på mode af vores tidligere og nu forhenværende Landsstyreformand.
Hvis formålet hermed alene har været, at skabe røre i andedammen må man sige at formålet til fulde er opfyldt, og når dette midlertidig er sagt så skal det også siges, at denne ulyksagelige sag ikke ligefrem har gavnet vores gode omdømme og ry hos verdenssamfundet, og desto mere har skadet vores relationer til vores nærmeste naboer i Nordatlanten.
Dertil skal ligeledes sige, at RAND-Corporations rapport jo også indeholder denne vigtige men fejlagtige oplysning, at vort land ikke er medlem af hverken den ene eller anden forsvarsalliance. Vort land er jo netop som en del af det danske rige medlem af NATO-forsvarsalliance, hvorfor alene denne kendsgerning gør at vi ikke kan gøre os de mindste forhåbninger om, at russerne hopper på denne udlægning. Det er en vigtig detalje men ikke desto mindre sandt, hvorfor det er uklogt at tro noget andet.
Selv på trods af at det grønlandske folk hverken før eller siden har kæmpet med våben m.h.p. en krigs førsel er tanken om vores bidrag til våbennedrustningen i sig selv og i princippet helt okay, men når stormagternes uhæmmede oprustningsprogrammer fra den kolde tid nu virkelig har medført et opbevaringsmæssigt problem, det er et problem som verdenssamfundet bør delagtiggøres i m.h.p. tilvejebringelse af en løsning.
I denne forbindelse er det efter vores opfattelse mest hensigtsmæssigt, at vort lands interesse i den henseende koordineres med den danske stat og at der samarbejdes herom istedet for at så vigtigt og væsentligt spørgsmål for hele verdens befolkninger gøres til genstand for en selvpromovering om at ville hævde sig som værende både klogere og dygtigst.
Vi skal derfor benytte denne mulighed mens den danske Udenrigsminister er tilstede, at indstille til Landsstyret om, at denne vigtige opgave kommer den rette myndighed i hænde. Som en start herpå vil det derfor også være naturligt om en sådanne sag ville kunne overdrages til den danske Forsvarskommission, hvor også Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret.
Efter forløbet af de seneste 20 år kan vi nu sige, at vi har fået opfyldt alle de målsætninger der blev formuleret på daværende tidspunkt da loven om Hjemmestyret endnu var i støbeskeen. Jeg mener derfor også at man nu med rette kan sige at vi nu ikke længere kan passe Hjemmestyret Anorak og at den skal tilpasses de faktiske forhold.
Dette betyder derfor, at der ikke er en noget naturstridigt ting at vi efterhånden har fået mere og mere udenrigsråderum og mulighed. Set i betragtning af det stade vi står på er det derfor også nødvendigt at vi sammen med den danske regering til stadighed gør os de nødvendige overvejelser m.h.t. vores udenrigspolitiske berøringsflader.
I dagens virkelighed er det derfor ergo påtrængende at vi når til en klar forståelse af grænserne for vores udenrigspolitiske råderum for så vidt angår forpligtigelser samt vores rettigheder. I denne forbindelse er en gensidig respekt et nøgleord.
Et eksempel der eksempel der understreger nødvendighed af dette er den nu 45 årige historie der har været polareskimoerne ved Thule til del ved en klokkeklar kendsgerning på. Det er derfor ingen verdenssensation at der i forbindelse med disse ulykkelige år til stadighed har været uenighed mellem den danske myndighed på den ene side og de grønlandske myndigheder på den anden side. Nok mere p.g.a. grænserne for varetagelsen af de pligter og rettigheder endnu ikke er defineret har Landsstyret hidtil en utvetydig holdning til spørgsmålet om Inuitcom ?? for erstatningen for tvangsflytningen.
Selvom debatten om Grønlands selvstændighed er i gang bør vi ikke tvivle på et stærkt Rigsfællesskab og eventuelt divergerende standpunkter fra henholdsvis dansk eller grønlandsk side skal ikke tages som noget odiøst.
Det er et ansvar bl.a. at arbejde for at rydde eventuelle knaster af vejen uden at derved at tale om tabere eller vindere.
Spørgsmålet om Forsvarsaftalen for 1991 som danne grundlag for etableringen af THULE Airbase og som siden udvidelsen af forsvarsområdet kræver et seriøst arbejde. Det skal ikke udsættes for hang til walkover ?, efter at komme til den første og bedste mikrofon. Arbejdet for at få Forsvarsaftalen fornyet kræver systematik og skal ikke bringes på skandalepressens niveau. Som afslutning på omtalen af Pitufik har Inuit Ataqatigiit en opgave som vi vil bede Landsstyret om at tage med i sit videre arbejde.
Det drejer sig om en rapport der i USA er blevet offentliggjort for 2 måneder siden. Den omtalte rapport bære det flatterende navn som ”END ONE”. Den indeholder oplysninger om, hvordan USA forbereder modernisering og videreudvikling af den amerikanske oprustning.
Efter omtale af rapporten i den udenlandske presse er op til 10.000 eksperter sat til at arbejde med denne rystende opgave. Landsstyret bør nøje holde øje med dette initiativs eventuelle følger med ønske om større udnyttelse af vort land i våbenkapløbet.
Vi har absolut ingen grund til at gentage ubehagelige erfaringer fra vort land nyere historie. Historien omfatter naturligvis som gælder her og nu.
Vi skal derfor hermed opfordre Landsstyret til at løse de helt uacceptable transitfaciliteter i Pisifik som hører med til Landsstyrets ansvarsområde. Også her er det ikke nok med forklaringer om gode hensigter om det daglige ansvar for forholdene ligger hos Mittarsurfik, Grønlandsfly eller Trafikdirektoratet er for os ligegyldigt, forholdene skal bare forbedres betragteligt her og nu.
I Skandinavien hvortil vi har nære relationer er der tendens til, at flygtninge bliver udsat for forskellige former for diskrimination og at minoritetsgrupper udsættes for forskellige former for trusler om fratagelse af deres helt basale rettigheder. Her mener vi at grønland skal stå i spidsen i kampen mod denne form for forskelsbehandling og forsøg på undertrykkelse.
Igennem det internationale samarbejde omkring miljøet i Arktisk AEPS er Grønland gået aktiv frem for implementeringen af de mål som FN’s Miljøkonference i Rio Dejeneo besluttede i 1992.
I den forbindelse skal det siges, at hvalromantikernes kamp for enten helt at forbyde eller sætte begrænsninger på vores hvalfangst, naturligt bliver sat i relation til den stadig om sig gribende forurening af miljøet som for det meste har udspring i industrilandenes manglende vilje til at sætte en stopper herfor.
Ligeledes er det vigtigt at udnytte den viden de oprindelige folk har samlet gennem århundrede omkring erfaringerne med bevarelsen af miljøet og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Vi skal heller ikke overhøre canadiernes ønsker om samarbejde om bevarelsen af sælbestandene mellem Grønland og Canada. Der mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at der skal gøres en ekstra indsats der.
Grønland står i spidsen for arbejdet i Det Arktiske Råd i tæt samarbejde med Danmark. Her mener vi at der stadigvæk skal arbejdes for at ændre beslutningen i den amerikanske kongres om ............. forbydelse af indføringen af sælskind og andre sæl produkter.
Vi mener at Det Arktiske Råds målsætninger og en handlingsplan skal gøres mere synlig, hvis vi ikke gør det er der fare for at nationalstaterne løber os over ende. For den manglende viden om arktiske forhold og når ..... af de industrialiserede lande udnyttes groft af teknokraterne og lobbyisterne som vi har bemærket de ubehagelige følger af her i landet.
I vores udenrigsarbejde skal vi ligge vægt på at støtte vores frændefællers selvstændighedskamp især i Canada. Igennem vores allerede etablerede hjemmestyreordning har vi et godt erfaringsgrundlag på godt og ondt som vi mener bør komme vores stammefrænder til gode.
Omkring World Trade Organisation (WTO) skal vi henvise til vores partiordførertale under åbningsdebatten, hvor vi efterlyste en definition af Grønland efter de faktiske forhold der gør sig gældende.
Ved fornyelsen af Fiskeriaftalen med EU skal vi opfordre Landsstyret om, at tage Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget med i arbejdet. Den indsat der har været i FN om oprettelse af et permanent forum for de oprindelige folk skal vi rose de folk der har arbejdet hårdt for at opnå det resultat, det er den grønlandske og den danske delegation.
Vi har også lagt mærke til at Danmarks tætte samarbejde med Grønland omkring oprindelige folks rettigheder er taget med andre lande med stor beundring. Denne rose gives hermed også til Udenrigsministeren.
Landsstyrets målsætninger omkring de oprindelige folks rettigheder skal vi fra Inuit Ataqatigiit erklære vores tilslutning til ikke mindst de oprindelige folks kamp om deres ejendomsret til eget land.
Vores udnyttelsen af havpattedyrerne får større og større bevågenhed fra omverden om krav om større datamateriale omkring udnyttelsen af disse, og disse krav skal vi ikke ignorere, til gengæld skal Hjemmestyrets direktorater i samarbejde med f.eks KNAPK forestå en intensiveret indsamling af disse. I dette arbejde er det af stor betydning at hvilke lande er os gode af denne form for opinion som dyrevelfærsorganisationerne ynder at være udtryk for mange gange af misforstået godgørenhed.
Vi skal stå fast ved forsvaret af vores rettigheder. Som en slags naturlig konsekvens på bestræbelserne for nedsættelse af en permanent forum under FN for oprindelig folk og arbejdet med de oprindelige folks rettigheder at der som nævnt i redegørelsen er kræfter igang med at oprette et internationalt uddannelsescenter for oprindelige folk, hvor oprindelig folk gennem uddannelse udrustes til at på egne hånd kunne styre og påvirke udviklingen indenfor denne administration af egne ressourcer, projektledelse og forvaltning.
At dette center tænkes eventuelt placeret i vort land gør initiativet ikke mindre interesserant. Siden forrige debat om udenrigspolitiske forhold som fandt sted oktober 1996 har Landstinget behandlet Inuit Ataqatigiit dagsordensforslag om principdrøftelse af mulighederne for selvstændiggørelse af Grønland.
Vi vil benytte lejligheden her som Udenrigsministerens besøg at udtrykke partiets mening om dette punkt. Et hvert individ og ethvert folk besidder trangen og behovet for selvstændighed. Det daværende bekræftigelse af Grønlands åbning ud af til i starten af 1950'erne er et af beviserne af dette behov.
Ligesom den løbende debat i Danmark om det danske folks handlefriheden eller begrænsninger her af indenfor i ud af det. Inuit Ataqatigiit har et oprindelig ønske om, at denne vigtige debat først på en sobert måde uden fjendtlige udfald. Vi er på vej mod et selvstændigt Grønland, dette er et uomtvisteligt faktum.
Spørgsmålet på nuværende tidspunkt er hvilke veje der fører os til målet og hvor længe det tager og hvordan vi forestiller os slutmålet ser ud. Det er med andre ord bydende nødvendigt, at revurdere Rigsfællesskabet. Danmarks større og større indlevelse og deraf følgende binding til andre aftaler aktualiserer også spørgsmålet.
Vi ved selv, at selv de mest grundlæggende menneskerettigheder ikke bliver respekteret i mange lande.
Derfor skal selvstændighedsbevægelsen ikke ses som et isoleret fænomen. Det er et internationale arbejde der også skal komme andre folkeslag til gode. Et selvstændigt folk og et selvstændigt land har også internationale forpligtigelser. Kort sagt mener Inuit Ataqatigiit, at et selvstændigt Grønland ikke kun er et anliggende for staten Danmark, et selvstændigt Grønland bør styres af sin egen befolkning på sit eget sprog. Et selvstændigt Grønland bør udnyttelsen af ressourcerne bør baseres på ligelige solidariske principper, et selvstændigt Grønland skal være et land der er rart at gæst af folk fra andre lande med en veluddannet befolkning der også tror på sig selv.
Grønland bør være et land som kender sine internationale forpligtigelser og som forsvarer andre oprindelige folkeslag.
Med disse bemærkninger har vi fra Inuit Ataqatigiit kommenteret en del af den omfattende Udenrigspolitiske Redegørelse som vi tager til efterretning og vi skal henlede Landsstyrets opmærksomhed på de opgaver der efter vores mening enten skal løses eller videreføres.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat vil indledningsvis byde Udenrigsministeren hjertelig velkommen til Grønland i anledningen af det årlige besøg med ønsket om et godt udbytte af turen og med håb om mere forståelse for den grønlandske natur, der til stadighed må tilpasses udvikling som såvel ude i den vide verden som på verdens største ø.
Behovet for forståelse bliver ikke mindre når påvirkningen udefra bliver større og større. Nuvel hr. Udenrigsministeren er ikke her hos os hver dag, så tillad mig med Formandens tilladelse hr. Udenrigsminister at benytte denne enestående mulighed for at fortælle det de ved i forvejen, vi har brug for forståelse fra Udenrigsministeren på verdens største ø.
Som også Jan Elstrøm også så rigtigt har udtrykt under et ophold i Ganamiut, og det er en frit oversættelse: Verdens største ø, som måske udefra ikke syner af meget sådan rent materielt et lille samfund fattigt på de på de goder som vi på vores fjernsynsskærm kan se, og som er selvfølgelig i store dele er den øvrige verden, men vi er rige på forhold som vi på samme fjernsynsskærme kan se de rige samfund begræder tabet af.
Akulliit Partiiat sætter stor pris på at samarbejdet med den danske regering generelt har fungeret godt, især på miljø- og menneskerettighedsområdet, og ikke mindst indenfor det nordiske samarbejde.
Og nu til det nordiske samarbejde. Akulliit Partiiat betragter det nordiske samarbejde som overordentligt vigtigt, og har ved selvsyn konstateret det fantastiske sammenhold og venskab og forståelse på tværs af landegrænserne når de nordiske repræsentanter er sammen. Det fantastiske sammenhold der skal til for at danne fælles front mod dårligdommen som interessegrupper der ikke skyer at ødelægge naturfolks kultur.
Interessegrupper eller organisationer der i gåseøjne ”fredsmaske” har visse politikere i lommen, og dermed er ekstra farlig for bl.a. os i et lille samfund på verdens største ø. Akulliit Partiiat mener fortsat at det enestående sammenhold i de nordiske lande bør kunne forstås at være et modstykke til de omtalte organisationer i og med at de nordiske lande, specielt de Nordvestatlantiske lande sidder på verdens køleskab med de rene arktiske ressourcer de besidder i farvandene akkurat som OPEC-landene gør med olien og dermed styrer oliepriserne og dermed markedet på den måde.
Vedrørende atomsprænghoveder et af den forløbne sommers absolut dominerende diskussionsemner var THULE og sprænghoveder. Efter at have studeres den del af redegørelsen der handler her om, kan det konstateres at vi i dag ved lidt mere om sagen, nemlig at det drejer sig om afmonterede våbendele der tænkes anbragt i et depot, hvorfra man løbende skal kunne hente de nukleare elementer ud med henblik på afbrænding i allerede eksisterende reaktorer.
I starten af diskussionen da det kom som en bombe i medierne kom der meget følelsesladet udtalelser uden af man rigtigt viste hvad der i grunden var tale om. Jeg manede til ro og besindighed og opfordrede til at vi i det mindste måtte vide hvad vi var bange for før vi sagde ja eller nej til en indtægtsmulighed.
Samtidig gjorde jeg opmærksom på at sikkerheden kom først og sideenhed kom prisen. I lyset af det i redegørelsen oplyste, nemlig at Landsstyret har besluttet at tage den danske regerings holdning til efterretning og afvente udgivelsen af den endelige rapport før man foretager sig yderligere ønsker jeg blot i al beskedenhed at henlede opmærksomheden på før nævnte udtalelse fra Akulliit Partiiat.
Og nu til forsvarsområder og tillid. Såvel Grønland som Danmark har på grund af sin beliggenhed begge stor forsvarsstrategisk betydning for den vestlige verden. Danmark fordi landet ligger ved udgangen af søvejen til Østersøen, Grønland fordi det rent geografisk hører til det amerikanske fastland, og er fronten for Amerika, rent forsvarsmæssigt. Begge lande har stor betydning og kan derfor eventuelt være genstand for visse forsvarsmæssige transaktioner, og derfor som også værende en del af Rigsfællesskabet er det tvingende nødvendigt, at begge lande er åbne overfor hinanden og accepterer hinanden og derved skaber tillid landene og regeringerne imellem.
Og nu Nunavut. Akulliit Partiiat mener at vi i Grønland som er længere fremme med selvstyre via hjemmestyreordningen har en forpligtigelse overfor vores stammefrænder selvom de nok har andre forudsætninger end vore. Vi bør være klar til at træde til med vores erfaringer.
Og da jeg tager resten af det omtalte til orientering vil jeg hermed godkende redegørelsen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet gennemgået redegørelsen med interesse. I disse å er det tvingende nødvendigt og kan ikke undgås at vi arbejder for at forbedre og befæste vores forbindelser med udlandet.
Det er på sin rette plads, at Landsstyret har en god samarbejdspartner i Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget, og meget vigtigt er det også at vi også har et godt samarbejde med Udenrigsministeriet i Rigsfællesskabet. Dette ministerium kan man ikke se bort fra så længe vores forhold er som i dag, hvor Grønlands udenrigsanliggender i hver en sag skal behandles i samarbejde med Rigsfællesskabets Udenrigsministerium.
Udenlandsk forbindelsen bliver ikke mindre end i dag, ikke mindst med hensyn til de udenrigsforbindelser og samarbejde der allerede er etableret, og Grønland har behov for samarbejde med andre lande, ligesom andre lande også er interesseret i samarbejde med vort land.
Derfor er jeg enig i, at Landsstyret ønsker forhandlinger med den danske regering med udenrigspolitikken, og jeg er enig i at man skal forsøge at opnår en fornyet gensidig forståelse for dette forhold.
Om sikkerhedspolitiske sager ved vi, at det i Danmark og i andre lande bliver behandlet meget grundigt, med det vækker undring at vi her i landet taler om og arbejder med sådanne sager, dels forholdsvis helt uden hæmnings skrammeri og jeg er af den mening, at denne debatform bør stoppe, og en fremgangsmåde i sådanne sager indføres og fastsættes.
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til at være vågen for dette, og at vi i snarlig fremtid sørge for at rette op på forholdene.
Man skal heller ikke glemme, at den tidligere Landsstyreformand åbent foreslog vores land som opbevaringssted for atomsprænghoveder, hvilket officielt ikke kunne accepteres, og hvor han derved foranledigede en åbent debat, hvor flere satte et stort spørgsmålstegn ved en sådan en tanke.
Derfor er det m.h.t. atomsprænghovederne betryggende, at det nuværende landsstyre nu tager denne sag på en stille og rolig måde, og jeg er enig i at Landsstyret stiler efter en samarbejdsgruppe med de danske myndigheder, hvor en international ekspertgrupper vil være sammensætningen. I sådan en sag er vores erfaringer i landet jo begrænsede. det er ikke betryggende og kan ikke accepteres at USA kunne placere atomvåben i Pituffik og derfor må man på det kraftigste kræve at Landsstyret sammen med den danske regering og i klar forståelse tager tiltag til, at sådanne vanskelige forhold klarlægges.
Vedrørende sagen omkring THULE må man sige og påpege at arbejdet med disse sager går for langsomt. Der er andre sager bortset fra anlæg af landingspladser for fastvingede fly mange og bør søges færdiggjort. Derfor er jeg enigt i, og det er rigtigt, at Landsstyret nu ønsker og kræver at Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA bliver taget op igen og bliver fornyet til vores dages forhold.
Endelig kan det slet ikke accepteres at kravet til tilbageføring af Uummannaq, det gamle THULE er blevet afvist af USA. Derfor må vi overfor Landsstyret anbefale, at dette arbejde ikke bliver stoppet, og siden forlænges, men at dette tiltag snart fortsættes og kontinuerligt.
M.h.t. det nordiske og Vestnordiske samarbejde i det arktiske samarbejde må vi glæde oas over oplysningen om, at det går godt i disse samarbejdsformer, og at det med hensyn til fremtiden vil søge at forbedre disse samarbejdsformer endnu i højere grad.
Vedrørende ICC er det glædeligt at der i dette arbejde har deltaget godt i flere år og med god fremgang. Det er meget støtteværdigt initiativ, at man er begyndt at arbejde med at vort land kan få en repræsentation i Canada. Såfremt man fremover skal udvikle, befæste og stabilisere samarbejdet med andre lande, kan man ikke undgå dette især med hensyn til de vestnordiske lande.
Med hensyn til de næste forhandlinger med EU, og at landsstyret allerede nu er i gang med at forberede sammensætningen af delegationen, er jeg helt enig i. Når dette arbejde bliver afsluttet, vil vi regne med at landstinget bliver orienteret om sammensætningen af forhandlingsdelegationen.
Vedrørende tiltag til nye internationale handelssamarbejdsformer er det rigtigt at man arbejder på at få styrket hjemmestyrets udenrigskontor, og at man arbejder på at få medarbejderstaben i dette i Nuuk op på et rimeligt niveau, for derved kan man fremtidigt opnå at der her i landet kan træffes afgørelser og udarbejdes forbindelser.
Jeg er enig i landsstyrets tiltag selv at oprette et nationalt handelsråd hvor man vil sammensætte medlemmerne med repræsentanter fra det private erhvervsliv. de hjemmestyrevirksomhederne og eksportproduktionsvirksomhederne. Men på den anden side må man spørge, om det ikke er nødvendigt at tage vigtige organisationer som KNAPK og lignende med i dette råd. Med disse bemærkninger vil jeg tage Udenrigspolitisk Redegørelse til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:.
Kort sagt så vil jeg, gerne sige tak for at den redegørelse som landsstyret har fremlagt her den er blevet hilst velkommen af samtlige partier, og jeg kan selvfølgelig ikke kommentere alle de bemærkninger, der er kommet, men skal sige at de ting man har påpeget, det er en del af de ting der skal indlemmes i vores videre undersøgelser, og Siumuts ordfører og som andre partier også har været inde på der har man sat et spørgsmålstegn ved om man udover aftalen med EU måske kan indlede nogen andre samarbejdsformer eventuelt indenfor miljøområdet.
Når vores repræsentation er blevet startet igen så vil man få mulighed for at tage disse initiativer op igen, jeg ar også glad for at man støtter vores samarbejde med de nordiske lande, ligesom Inuit Ataqataqiit også føler det betryggende, og der var Siumut blandt andet også inde på at det er korrekt, at ungdomskonferencen skal afholdes, således at ungdommen både fra Island, Færøerne og Grønland får mulighed for at møde hinanden. Til Atassut skal jeg bemærke at vi også har fulgt med i hvad der sker på Færøerne og jeg kan oplyse at jeg er blevet inviteret fra Færøerne fra den 17. til den 19. november og jeg skal så i disse dage være på besøg på Færøerne.
Og Atassuts ordfører var ligeledes inde på en oprettelse af et kursuscenter for oprindelige befolkning og det lyder som om Atassut gerne vil høre lidt mere om finansieringen af disse. Det er de store internationale organisationer som har givet tilsagn om at de også vil være med til at finansiere det, ligesom at UNESCO også gennem sit virke også som en underorganisation af FN. Der er der ingen tvivl om at de også gerne vil støtte dette initiativ.
Og hvad angår spørgsmålet om at redegørelsen her kan kanaliseres ud til et større selskab så kan jeg nævne at vi vil give mulighed for at den bliver kanaliseret ud til en større befolkningsgruppe.
Og Inuit Ataqataqiit’s bemærkninger om større selvstyre med mere det vil jeg ikke komme nærmere ind på, men Inuit Ataqataqiit’s bemærkninger om Inuhuit så skal jeg nævne at ...7,1.... 53 har selv har givet udtryk for at der ikke bliver blandet politik ind i deres egen sag og det har været respekteret, og det er jo også selv indstillet på at ville føre deres sag gennem domstolene helt for sig selv.
Og Inuit Ataqataqiit’s bemærkninger vedrørende Inuit Ataqataqiit’s bemærkninger angår hvad MMPA er det er også korrekt at den ligesom bremser Grønlands import og det er så det, man samarbejder med den Danske regering om, således at Grønland uhindret kan føre sin eksport til andre lande, og det er blandt andet udfra den baggrund, at vi har planer om at nedsætte et handelsråd. Hvad angår Randen så er det også korrekt at randen også har været inde på at de har meldt Grønland som neutral, men det er ikke helt korrekt, idet Grønland høre ind under forsvarsorganisation NATO og det har man ikke i sinde at ændre på hvorfor udtalelsen om at grønland er neutral kan siges ikke at være helt korrekt. Og jeg har .....9,1.... bemærket at der ikke har været rettet en officiel henvendelse vedrørende de atomare sprænghoveder, hvorfor der ikke er anledning til at vende tilbage til spørgsmålet.
Og med disse korte bemærkninger, idet jeg mener at jeg har været inde i samtlige ting under redegørelsen, men jeg siger tak fordi små tilføjelser som partiet har gjort os opmærksom på, hvorfor de også vil blive medtaget i publiceringen af dette og jeg siger tak for de bemærkninger der så er givet og nu.
Otto Steenholdt, Atassut.
Vi har ikke i vores ordførerindlæg, været inde på kvaliteten af redegørelsen. Fra Inuit Ataqataqiit og Siumut blev det nævnt, at denne redegørelses indhold skal publiceres ud til befolkningen. Vi har forleden drøftet edb-anlæg og hvor stor betydning det har, for at fortælle at vi i Atassut allerede har god brug af internet hvor vi har vores egen avis der hedder ....10,7... For lidt siden opdagede jeg at den allerede er optaget i internet, så enhver der har interesse i det der er udenfor kan vi blot herfra henvise til vores ungdom udenfor Grønland, at de blot skal kigge på siderne på .....11,3... i internet, hvad der er blevet fremlagt og de bemærkninger der falder her vil også blive medtaget. Vi bliver nødt til at tage det alvorligt hvis vi ikke skal sakke agterud.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqataqiit.
Jeg siger tak til landsstyreformandens besvarelse. Med hensyn til transitpassagererne i Pittufik og, at man ikke har kommenteret det regner jeg med at det er en form for accept af det.
Gennem udenrigspolitisk redegørelse mener vi der er 2 mærkelige ting der sker først fra Siumut’s ordfører. For første gang At Siumut for første gang støtter erstatningsspørgsmålet fra thulebeboerne fra Siumut’s side det er vi glade for fra Inuit Ataqataqiit’s side. Da vi drøftede selvstyretankerne for 1 år siden, der har man stemplet forslaget som noget man end ikke bør tale om, men det mærkelige der sker i dag er, at man igennem udenrigspolitisk redegørelse på Atassut’s vegne nævnte at udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg kan bruges som en kontaktled til udlandet.
Med hensyn til den internationale kursuscenter for oprindelige folk, som vil have stor betydning for Grønlands ansigt udadtil. Jeg håber at Atassut’s tvivl om dette punkt tager nøje overvejelse omkring det og jeg skal minde om til Otto Steenholdt at ordet eskimo daværende Canadisk minister Pierre Trudeau har afskaffet dette begreb og har erstattet det med begrebet inuit. Det er adskillige år siden det skete.
Med hensyn til hans bemærkninger om brugen af Internet og det avis i Internet der vil jeg bemærke, at talerstolen her ikke skal bruges til udsalg af syrlige drops.
Otto Steenholdt, Atassut.
Hvor mange gange mon Inuit Ataqataqiit har givet os syrlige drops her fra talerstolen derfor må vi ikke stemples som sådan. I må gerne benytte jer af vores tilbud,
Og da vi drøftede selvstyret tidligere har vi ikke sagt end ikke er værd at behandle. Vi har ikke brugt de udtryk som Inuit Ataqataqiit selv brugte. Vores svar dengang var dengang at det ikke er på tide til at tale om selvstyre, det er ikke det samme som, at det ikke er værd og drøfte.
Ruth Heilmann, Siumut.
Det bliver meget kort til Inuit Ataqataqiit’s bemærkninger at det er første gang Siumut støtter erstatningssagen ved Thule der mener jeg det ikke er korrekt, idet deres initiativer og arbejdet og deres drøftelse omkring erstatningssagen, dem har vi altid støttet og har altid fulgt med i det og støttet det, jeg ved ikke om han tænker på mine første bemærkninger eller hvad, det er jeg ikke rigtig klar over.
Men jeg er glad for at Inuit Ataqataqiit, også under deres drøftelse omkring selvstændiggørelsen, der har de også lært noget af os idet de også har været inde på, at vi skal snakke om selvstændiggørelsen på en respektabel måde. Og uden at nedgøre nogen og det er jeg også glad for at konstatere, at de sådan lægger op til selvstændiggørelsen og bruger disse bemærkninger og om vi var også inde på disse bemærkninger allerede under åbningsdebatten og det er jo kun glædeligt at Inuit Ataqataqiit nu også har lært noget.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, .
Hvad angår thuleboerne, så skal jeg også lige bemærke, at vi i morgen har et møde med kommunalbestyrelsen fra Avernassuaq ,der har vi et møde med dem i landsstyret hvor vi blandt andet skal drøfte de trafikale forhold, men mødet har længe før været planlagt, men hvad angår vores politiske støtte til thuleboerne, der er man det er ikke skjult og hemmeligholdt, med den støtte vi har givet, men hvad angår deres higen efter retfærdighed og deres vej gennem at de ikke vil have politisk indblanding, den støtter vi fuldt ud. Nu Josef Motzfeldt ganske kort.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqataqiit.
Jeg skal til Ruth Heilmann nævne, om hun har nogen dokumentation for på hvilken måde vi har lært noget fra Siumut. Da vi drøftede selvstændighedsspørgsmålet der punkt 5 at vi fra Inuit Ataqataqiit ønsker, at debatten skal foregå på en respektabel måde.
Mødeleder:
og således er behandlingen af punkt 7 Udenrigspolitisk Redegørelse færdig.
Punktet sluttet.