|
Dagsordenspunkt 08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 23. September 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Hermed fremlægger jeg på landsstyrets vegne redegørelse om Kangerlussuaq’s fremtids status og eller til drøftelse i Landstinget. Som bekendt overgik forsvarsområdet i Kangerlussuaq til civil status i oktober 1992, da det amerikanske forsvar rømmede basen ved Kangerlussuaq lufthavn. Forsvarsområdet var hidtil holdt udenfor den kommunale inddeling af landet. I forlængelse af områdets overgang til civil status besluttede Landstinget, at området fortsat skulle holdes udenfor den kommunale inddeling foreløbig indtil udgangen af oktober måned 1997. Det vil sige i år. En tværdirektoral embedsmandsgruppe har i vedlagte redegørelse beskrevet det offentliges opgaver, resurser, muligheder og begrænsninger i forbindelse med en eventuel ændret status udfra følgende 3 scenarier: For det første som Kangerlussuaq som selvstændig kommune, for det andet Kangerlusssuaq får bygdestatus, og for det tredje Kangerlussuaq forbliver indenfor den kommunale inddeling.
Arbejdsgruppen har ikke haft til opgave at fremkomme med anbefalinger til en fremtidig status, men konkluderer, at en omlægning af den nuværende status udenfor den kommunale inddeling til kommune eller bygdestatus vil kræve en længere tidshorisont og gribe ind i de eksisterende aftaler om byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og Hjemmestyret. Arbejdsgruppen påpeger, at det inden for den nuværende lovgivning vil være muligt at fremme nærdemokratiet ved at uddelegere større kompetence til Borgerrådet gradvist eventuelt under en forsøgsordning, således at Kangerlussuaq på længere sigt indgår som en integreret del af kommunestyret i Grønland. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed indstille til Landstinget at følgende overordnede handlingsplan i perioden 1997 til år 2001 iværksættes:
1. Kangerlussuaq forbliver udenfor kommunal inddeling foreløbig indtil kommunevalg og valg til Borger råd i år 2001.
2. Perioden indtil år 2001 anvendes som forsøgsperiode, hvor Borger rådet gradvist tillægges større kompetence og ansvar for de borgerrelaterede opgaver, og hvor lovgivningen og ressourceforbruget inden for de enkelte resortområder tilpasses hertil.
3. Kangerlussuaq indgår i Indenrigskontorets lille kommune-projekt, hvor opgaveløsningen i de mindre lokalsamfund tages op til revision.
4. Senest til Landstingets efterårssamling år 2000 forelægges en evalueringsrapport på forsøgsordningerne, indeholdende forslag til eventuelle ændringer af Kangerlussuaqs status efter valget år 2001.
5. Skatteområdet fortsætter uændret indtil år 2001 men inddrages i de løbende overvejelser om ændringer af den kommunale status.
7. På afgiftsområdet igangsættes en undersøgelse af konsekvenserne af en ophævelse af afgiftsfritagelsen.
Med disse bemærkninger overlader jeg hermed redegørelsen til Landstingets debat.
Mødeleder:
Og vi går over til partiernes ordførere, først Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
I forbindelse med redegørelse om Kangerlussuaq’s fremtid, skal vi fra Siumut tilknytte følgende kommentarer:
Da det amerikanske forsvar rømmede basen ved Kangerlussuaq i 1992, overgik Forsvarsområdet til civil status. I forlængelse af områdets overgang til civil status besluttede Landstinget, at Kangerlussuaq fortsat skulle holdes udenfor den kommunale inddeling, foreløbig indtil udgangen af oktober måned 1997.
I de seneste fem år har Kangerlussuaq hovedsageligt været forvaltet af Hjemmestyret, også den administrative del er blevet udført fra centralt hold.
I de år er forvaltningen af Kangerlussuaq, i sammenligning med den tidligere militærforvaltning, blevet meget anderledes og mere åben. Flere familier er begyndt at arbejde der. På skoleområdet, og med hensyn til børnepasningsområdet er det vigtigt at lægge mærke til at området er voksende.
Forvaltningen af Kangerlussuaq føres i samarbejde med Borger rådet. Det kan også nævnes, at udviklingen på turismeområdet i Kangerlussuaq i de seneste år har taget fat. Endelig skal det nævnes, at mulighederne for afholdelse af konferencer samt udviklingen af hoteller fortsat er i vækst.
Kangerlussuaq er til stadighed af interesse for Maniitsoq og Sisimiut kommuner, hvor folk siden tidernes morgen har brugt området som fangstplads, i det meste af året. Området bruges især af befolkningen fra Kangaamiut, som stadig tager på ørredfangst og rensdyrjagt ved Kangerlussuaq. Kort sagt, så har man udnyttet og udnytter stadig området som et fangst depot og forrådslager, ikke mindst som følge af, at man efter 1960 indførte moskusokser i området, hvilket i dag udgør en vigtig del af fangst dyrene i området, ikke mindst for fangerne i vinterperioden.
Kangerlussuaq er et meget smukt landområde , med masser af fangstdyr, derfor er det ikke mærkeligt at interessen for området er så stort. Især fordi der er en landingsbane, og på grund af dets fordelagtige geografiske placering, anses denne for at være een af verdens mest vejrmæssigt beregnelige og geografisk vigtige lufthavne.
I denne redegørelse om Kangerlussuaq gøres der rede for de nuværende forhold, samt arbejdsgruppens vurderinger af opgaver resurser og muligheder i Kangerlussuaq.
Det er blevet vurderet om Kangerlussuaq skal være en selvstændig kommune, om det er mere hensigtsmæssigt at have bygdestatus, eller om Kangerlussuaq fortsat skal forblive udenfor kommunal inddeling.
Fra Siumut vil vi gerne støtte arbejdsgruppens indstilling. I Siumut mener vi, at det er for tidligt at træffe en endelig beslutning. Vi skal derfor klarlægge, at vi er helt enige i arbejdsgruppens indstilling om, at den endelige beslutningstagen foretages i år 2001.
I Siumut mener vi, at vi til den tid, efter etableringen ar de planlagte lufthavne vil have gjort os flere erfaringer, og dermed have et bedre beslutningsgrundlag.
Vi ønsker i Siumut, at de omliggende kommuner, Sisimiut og Maniitsoq, i større grad medtages i arbejdsgruppens arbejde. Vi mener i Siumut, at inkluderingen af disse relevante kommuner er meget vigtig for at nå frem til en ikke konfliktskabende løsning.
Man bør være forberedt på, at omfattende diskussioner om blandt andet kommunegrænser og brug af fredede områder, såsom Arnangarnup Qoorua, det vil sige Paradisdalen, og anden brug fra Kangerlussuaq af de omliggende kommuners områder. Derfor mener vi, at deres deltagelse er vigtig, ligesom borgerrådets deltagelse ved de midtgrønlandske kommuners fællesmøder er blevet muliggjort.
Og vi skal også fra Siumut bemærke, at denne mulighed er blevet udnyttet flittigt.
I Siumut synes vi om redegørelsen, især fordi vi kan se at arbejdsgruppen i deres vurderinger har lagt vægt på Kangerlussuaq befolkningens meninger og lokale medansvar.
Der stilles store krav til de ansatte i Kangerlussuaq; i visse tilfælde mener man endda måske for høje krav, især hvis man arbejder uden at have sin familie med.
I Siumut mener vi, at forholdene for familier i Kangerlussuaq bør forbedres, også med hensyn til det sociale boligområde. Kangerlussuaq-befolkningen betaler også skat og vi kan derfor i Siumut godt forstå og er fuldt ud enige i de krav, de stiller med hensyn til bedre forhold.
Vi vil endvidere gerne bemærke, at Kangerlussuaq i de seneste år, også af studerende i stadig større grad er blevet brugt som praktikplads, det er vi glade for i Siumut. Det viser nemlig, at Kangerlussuaq også er med til at gavne samfundet som helhed og de unge studerende i særdeleshed, derfor mener vi i Siumut, at der er god grund til at takke de ansatte i Kangerlussuaq for deres indsats og ikke mindst for den service, de yder os hver gang, vi mellemlander.
Vi mener i Siumut, at det er vigtigt med en større kommunikation imellem det offentlige borgerråd og de omkringliggende kommuner, og vi vil derfor kræve, at Landsstyret påtager sig denne opgave.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning. Og med henvisning til vore indstillinger om fortsatte undersøgelser, godkender vi redegørelsen.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Kangerlussuaqs fremtid.
Sådan set er det en mærkelig redegørelse, der her er fremlagt om Kangerlussuaq.
Redegørelsen handler om Kangerlussuaq’s fremtidige status, uden at behandle Kangerlussuaq’s fremtidsmuligheder med et ord.
Kangerlussuaq er en tidligere amerikansk militærbase. I dag vil ingen finde på at anlægge en civil lufthavn, hovedindfaldsporten til Grønland på så afsides et sted, som i bunden af Kangerlussuaq.
Indtil for få år siden var Kangerlussuaq et >ungkarlesamfund’, hvor man ikke uden videre kunne etablere sig med sin familie.
Med overgangen fra militær til civil status er dette ændret og vi oplever et helt naturligt pres fra befolkningen i Kangerlussuaq, for at få opført de nødvendige boliger, skoler, sygehus og børnehavner med videre.
Kangerlussuaq er kort sagt ved at udvikle sig til en rigtig grønlandsk by, med alle de mange funktioner og faciliteter, det naturligt fører med sig.
Men hvad er det, vi har brug for?
Lad os kigge 10 år ind i fremtiden.
Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man flyver direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn og turismen blomstrer.
Om 10 år har vi også for længst erkendt, at de 20% af befolkningen og en stor del af Grønlands rentable erhvervsvirksomheder, som ligger i Nuuk, også skal have en atlantlufthavn.
Til den tid står vi med tre indfaldsporte til Grønland:
Narssarssuaq i Sydgrønland
Nuuk i Midtgrønland
Aasiaat i Diskobugten
Og Kangerlussuaq er ikke længere noget trafikknudepunkt. Der vil antageligt stadig være noget turisme, men et egentligt bysamfund er der ikke grundlag for at opretholde.
Det er sådan en udvikling, vi skal navigere efter.
Derfor er der godt fornuft i, at slutte op om Landsstyrets handlingsplan for Kangerlussuaq’s fremtidige status, hvorefter Kangerlussuaq fortsat forbliver uden for den kommunale inddeling.
Det er vigtigt at understrege, at denne indstilling støttes af borgerrådet i Kangerlussuaq.
Skal de så ikke have hverken boliger, skoler, hospital og børnehaver med videre i Kangerlussuaq?
Jo, naturligvis skal borgerne i Kangerlussuaq have bygde/by faciliteter, svarende til de øvrige bygder og byer i landet. Der skal bygges til det antal familier, der er brug for til at drive Kangerlussuaq som hovedlufthavn i en overgangsperiode, indtil landingsbanerne i Nuuk og i Aasiaat er udbygget til at kunne klare atlanttrafik.
På den anden side, skal vi ikke investere i lufthavnsanlægget i Kangerlussuaq ud over den næste 10 års horisont. Det betyder, at vi skal afvise den ansøgning, der ligger i forslag til finanslov for 1998 på 50,3 mill. kr. til en forbedring af flyhandlingsforholdene. En del af disse 50 mill. kr. er bedre brugt på nødvendige boliger, skole og børnehave til familierne i Kangerlussuaq.
Atassut skal i øvrigt specielt støtte Landsstyrets plan om at igangsætte en undersøgelse af konsekvenserne af en ophævelse af afgiftsfritagelsen. Det er et naturligt led i normaliseringen af Kangerlussuaq. Det vil give afgifter til Landskassen og der ligger en betydelig besparelse i en forenkling af toldfunktionen.
Som det er nu, skal der foretages toldeftersyn i alle de byer, der er >endestation’ for trafik gennem Kangerlussuaq fra Danmark. Det er langt enklere at etablere et samlet toldeftersyn i Kangerlussuaq.
Endelig skal vi benytte lejligheden til på de to borgerråds vegne at udtrykke et hjertesuk. Det forlyder samstemmende fra de to borgerråd, at henvendelser og beslutninger, der angår de ansatte som privatpersoner, ofte cirkulerer i et lukket kredsløb mellem Hjemmestyrets forskellige direktorater og de store arbejdsgivere i henholdsvis Pituffik og Kangerlussuaq.
Atassut finder anledning til at understrege, at alle spørgsmål, der angår beboerne i Kangerlussuaq og de ansatte i Pituffik som privatpersoner, som forhandles med de respektive borgerråd og ikke med Mittarfeqarfiit, Greenland Contractors, Grønlandsfly eller andre arbejdsgivere.
Med disse bemærkninger, skal vi fra Atassut tilslutte os den handlingsplan, der her er fremlagt for Kangerlussuaq’s fremtidige status.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi har i Inuit Ataqatigiit med spænding ventet på redegørelsen om Kangerlussuaq’s fremtid om, hvordan Kangerlussuaq kommer til at blive brugt og dens status.
Det er ikke nævnt med et eneste ord i redegørelsen om, hvordan vi kommer til at bruge Kangerlussuaq i fremtiden og dermed dens status.
Det vides ikke med sikkerhed, om Kangerlussuaq bliver ved med at være atlantlufthavn, da Landsstyret arbejder hen imod også at gøre Nuuk til en atlantlufthavnsby og dermed danne grundlag for usikkerhed om, hvordan vi kommer til at bruge Kangerlussuaq. Om Kangerlussuaq i fremtiden kommer til at blive brugt centralt, for eksempel med hensyn til transport.
Sagt kort og godt Landsstyrekoalitionen ved ikke, hvordan de vil bruge Kangerlussuaq i fremtiden.
Der er i finansloven afsat 60 mill. kr. til anlægsarbejder i de næste tre år, alene 52 mill. kr. til ankomstterminal. Og hvis der bliver etableret en atlantlufthavn i Nuuk, er det usikkert, om de nævnte midler bliver ved med at være i finansloven. Det er derfor, det ikke undrer Inuit Ataqatigiit, at der kommer en redegørelse, hvor der står, at man ikke ved, hvordan vi kommer til at bruge Kangerlussuaq i fremtiden.
Selvom vi ikke ved, hvordan vi kommer til at bruge Kangerlussuaq, skal vi hermed fra Inuit Ataqatigiit’s side opfordre til at gøre forholdene bedre allerede på nuværende tidspunkt, uden at vente på år 2001.
Efter at amerikanerne forlod lufthavnen, har Kangerlussuaq fået status, som alle andre steder, hvor der er indbyggere. Derfor skal Kangerlussuaq’s tilpasning til nuværende samfundsforhold til stadighed opretholdes og køre under virksomheden Mittarfeqarfiit, som hidtil. Det vil med andre ord sige, at samfundsforholdene skal styres af de valgte i højere grad end hidtil.
Så vidt vides, er det således på nuværende tidspunkt, at Kangerlussuaq’s administration bliver kørt af Mittarfeqarfiit, herunder bestemme, hvem der kan starte et erhverv, boligtildelinger med mere.
Vi i Inuit Ataqatigiit anser det for passende, at borgerrådet gennem større kompetence varetager tilpasning til forholdene, herunder erhvervsudvikling, boligadministration, sociale forhold, skolen, fritidsforhold og andre, de kan have indflydelse på. Kort sagt, at borgerrådet overtager Mittarfeqarfiit’s administrering sådan, at styringen mere ligner bygdernes styring. Den vigtigste målsætning må være forbedring af borgerrettighederne, at arbejdernes forhold kører efter de gængse rettigheder, dikteret af arbejdsorganisationerne.
Derfor skal vi opfordre Landsstyret om at lave et lovgrundlag, der sikrer, at Kangerlussuaq kører tilnærmelsesvis som bygderne og at det skal ske gennem udbygning af borgerrådets kompetence.
Selvom Kangerlussuaq i fremtiden ikke bliver ved med at være atlantlufthavn, er Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at den sagtens kan køres erhvervsmæssigt, for eksempel som turistcenter. Men dette kræver, at der kører en forberedelse til overtagelse af lufthavnen af en kommune, der kan være interesseret.
Hvem kan være interesseret i at overtage en lukket Kangerlussuaq?
Vi i Inuit Ataqatigiit anser det for presserende, inden der bliver taget stilling til, om at gøre Nuuk til atlantlufthavn, hvordan man vil bruge Kangerlussuaq sådan, at den kan blive overtaget af interesserede.
Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit’s side opfordre, at der allerede nu bliver gjort forberedelser med hensyn til forhøjnelse af borgerrådets kompetence og at man tager stilling til, hvad Kangerlussuaq skal bruges til i den nærmeste fremtid. Borgerne i Kangerlussuaq ved ikke, hvad fremtiden vil bringe.
Vi har i Inuit Ataqatigiit svært ved at forestille os Kangerlussuaq som bystatus og opfordrer hermed til at finde ud af, hvor Kangerlussuaq kan placeres i kommuneinddelingen med henblik på at gøre den til en bygd.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har i Akulliit Partiiat bemærket, at rapporten >Redegøregørelse vedrørende Kangerlussuaq’s fremtidige status’, ikke kan danne grundlag for en beslutning om at ændre Kangerlussuaq’s nuværende status, som stående udenfor den kommunale inddeling.
Dette skyldes sandsynligvis det lidt for åbne kommissorium.
Vi har dog i Akulliit Partiiat noteret os, at borgerrådet i Kangerlussuaq selv har anbefalet en uændret status, med en gradvis overdragelse af kompetence områder fra Hjemmestyret til borgerrådet. Derfor tager vi redegørelsen til efterretning med følgende bemærkninger:
1) Situationen omkring det manglende lægeberedskab i tilfælde af en katastrofe, skal analyseres og med henblik på at finde en løsning snarest muligt.
2) Borgere og virksomheder, som ønsker at klage over den offentlige forvaltning, skal have en mulighed for at anke sin klage til en højere instans.
3) I det videre arbejde skal det vurderes, hvad en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk vil betyde for Kangerlussuaq’s fremtidige status.
4) Der bør i det videre arbejde, drages sammenligninger med den status Narssarssuaq har i dag som bygd i Narsaq kommune.
5) Beslutningsgrundlaget, som skal fremlægges med henblik på en ændring af Kangerlussuaq’s status inden år 2001, skal der foreligge et gennembearbejdet materiale således, at vi i Landstinget til den tid reelt kan vurdere konsekvenserne heraf, for Hjemmestyre, kommunerne og borgere, hvilket vi finder vanskeligt at gøre udfra den fremlagte redegørelse.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Som bekendt er kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser med videre efter landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser med videre givet mulighed for efterhånden at kunne overtage større og større beføjelser og ansvarsområder. Derfor kan man ikke vedrørende Kangerlussuaq, der allerede har forskellige faciliteter og muligheder komme udenom at kunne blive nødt til at indpasse stedet indenfor lovens rammer, som selvstændig kommune indenfor loven om Grønlands inddeling i Landsting og kommuner, og endelig ind under landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser med videre.
Dette er også nødvendigt, såfremt lov om folkeregistrering skal følges fuldt ud, for det er i dag vanskeligt at sige nøjagtigt, hvor mange indbyggere, der er i Kangerlussuaq, selvom borgerrådet har meddelt, at der bor 500 indbyggere i Kangerlussuaq, fremgår det dog af redegørelsen, at en del af Kangerlussuaq-borgere ikke tilmelder sig folkeregisteret, som det anføres. ”Da der i dag er mange, der undlader at tilmelde sig folkeregisteret i områderne udenfor kommunal inddeling blandt andet for at bevare bolig i deres hjemkommune”. Derfor er jeg fra Kandidatforbundet enig i Landsstyret’s indstilling om, at Kangerlussuaq i perioden 1997 til år 2001 forbliver udenfor kommunal inddeling, og at man indenfor perioden forbereder sig på Kangerlussuaq’s overgang til selvstændig kommune, ved at give borgerrådet gradvist større kompetence og ansvar for de borgerrelaterede opgaver.
Sagen har en stor interesse og er spændende, og derfor mener jeg fra Kandidatforbundet, at det er meget vigtigt med en evalueringsrapport om forsøgsordningen, ligesom det er nødvendigt med en undersøgelse af aspekterne omkring afgiftsområdet.
I redegørelsen er det blandt andet anført, at Kangerlussuaq inden år 2000 kan drives uden underskud og derfor er det vigtigt, at forberedelser og undersøgelser bliver foretaget indenfor nævnte periode.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:
Jeg siger tak for de bemærkninger, der er kommet vedrørende redegørelsen om Kangerlussuaq’s fremtid.
Jeg bemærker under ét, at borgerrådet, som er folkevalgt i Kangerlussuaq får klare beføjelser således, at de klart ved, hvilke beføjelser de har, også overfor stedet som sådan og lufthavnen i Kangerlussuaq overfor Greenland Contractors med mere. Vi skal så tilpasse borgerrådets beføjelser.
Jeg bemærker, at redegørelsen om Kangerlussuaq’s fremtid, og jeg skal overfor Manasse Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit understrege, at man kan gøre punktet endnu større og i selve redegørelsen har man været inde på en masse ting i det omdelte materiale og det beder jeg Manasse om at bemærke.
Jeg skal også komme ind på, hvor man var inde på, at der er ca. 500 personer, der bor der.
Men redegørelsen, som udkom i august måned er så fyldestgørende, at mødrene på stedet dér, der regnede man med, at der vil blive født fem børn i den nærmeste fremtid, det vil sige, at man følger nøje med i selve udviklingen således, at man også har regnet ud, hvor mange vuggestuer eller børnehavepladser, man på stedet bør have.
Og stedet som arbejdsplads for de ca. 500 personer, der var Siumut’s ordfører også inde på, at Kangerlussuaq har mange praktikpladser og det er fuldstændig korrekt, at STI-eleverne bruger stedet som praktikplads, idet man har mellem 15 og 20 praktikpladser på stedet. Og selv om befolkningen dér er udenfor den kommunale inddeling, så har de jo også rettigheder.
Og ved en nærmere drøftelse med selve borgerrådet på stedet dér, så må vi også på en måde skabe bedre klarhed op omkring deres beføjelser.
Atassut’s ordfører Anders Nilsson var inde på, at de henvendelser, der angår beboerne i Kangerlussuaq og de ansatte i Pituffik, som privatpersoner, de må ikke gå videre, som nogle breve, der går rundt i de forskellige instanser og netop disse ting, skal vi have klarhed om.
Med hensyn til, at man har afsat ca. 50 mill. kr. til en forbedring af flyhandlingsforholdene og dér bemærker jeg, at Atassut netop skeler til dette beløb. Og da vi på et senere tidspunkt kommer nærmere ind på netop dette, skal jeg ikke kommentere det yderligere her og nu.
Fra Inuit Ataqatigiit, skal jeg som en tilføjelse til dét, jeg sagde lige før, men det er korrekt, at man på tiden, måske også i Kangerlussuaq er usikker på fremtiden. Men til trods for det, så må vi også sige, at det ikke er mærkeligt og underligt om fremtiden, idet man jo skal til at etablere flere lufthavne således, det netop også kommer til at berøre selve Kangerlussuaq’s rolle, og det er netop på grund af dette, man er kommet med den store redegørelse. Og netop denne redegørelse vil hjælpe til, til at få klarhed over, hvordan fremtiden kommer til at være.
Men dét, som Siumut’s ordfører var inde på og som andre ordførere også var inde på, nemlig det faktum, at det er et naturskønt område ved Kangerlussuaq og uanset hvilken indstilling, man så træffer, så er der ingen tvivl om, at Kangerlussuaq også fremover vil være et godt turistområde.
Selvfølgelig kan man sige, at de 500 personer kan blive anset som en stor bygd og netop denne mulighed har man også peget på i selve redegørelsen. Og såfremt det bliver tilfældet, må man forhandle i henholdsvis Maniitsoq eller i Sisimiut Kommune. Det vil man så tage stilling til, når den tid kommer. Og uanset om man så ikke bestemmer sig til, at det skal have en bygdestatus, men fortsætter med den nuværende status, dét vil vi så tage stilling til, til den tid.
Men jeg skal også lige kommentere to andre ting nemlig, dét Atassut var inde på nemlig, at det er et afgiftsfrit område, om det så skal fortsætte på den måde, det mener jeg, at én af mulighederne er, at man undersøger netop dette forhold.
Akulliit Partiiat var også inde på, at såfremt der sker en katastrofe, det er jo et flyområde med stærk trafik, såfremt der opstår en katastrofe, så skal man også have et beredskab netop til sådanne ting og der er en arbejdsgruppe, som også har påpeget dette og blandt andet Grønlandsfly, politiet og Grønlands Kommando, og de har så også fremlagt nogle forskellige ting om, hvad man så der kan gøre.
Vi er vidende om, at Grønlandsfly stadigvæk ønsker en større drøftelse op omkring disse ting. Og under politiet, Grønlands Kommando og andre resortområder, de bør så inddrages i selve drøftelserne. Men Akulliit Partiiat har ret i, at man skal have et større beredskab på stedet.
Og
med disse bemærkninger, vil jeg gerne takke for den gode eller velvillige
behandling, sagen har fået her.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Jeg har en lille tilføjelse til Landsstyreformandens besvarelse. Det fremgår af Siumut’s ordfører og andre partiers ordførere, der lægger man vægt på, at borgerne i Kangerlussuaq og borgerrådet høres mere, end det er tilfældet hidtil.
Og det blev også nævnt fra Akulliit Partiiat, Bjarne Kreutzmann, at muligheden for at placere en læge, bør undersøges hurtigst muligt. Og dertil kan jeg bemærke, at man tidligere på året har jeg haft møde med borgerrådet i Kangerlussuaq, hvor vi blev enige om, at de forskellige relevante områder skal undersøges og fremkomme med et forslag om, hvordan og hvorledes det kan løses.
Arbejdsgruppen er nu nedsat og de relevante instanser har udpeget deres repræsentanter. Og i den nærmeste fremtid, vistnok i morgen eller i overmorgen, skal arbejdsgruppen holde møde i Kangerlussuaq, hvor Sundhedsdirektoratet også deltager. Jeg håber og regner med, at der i den nærmeste fremtid vil fremkomme nogle indstillinger til Landsstyret.
Hans Enoksen, Siumut:
Tak. Siden 1992 har Sisimiut Kommune blevet orienteret om, at Kangerlussuaq vil blive taget op til revision i 1997. Vi ved, at det ligger indenfor vores egen kommune og er interesseret i området. Men nu ser vi igen, at man udskyder denne beslutning 4 år mere, hvor man skal undersøge forskellige ting.
Hvad er det, der skal undersøges?
Eksempelvis har Narsaq Kommuniat overtaget Narssarssuaq, uden nogle problemer. Og Kulussaq blev indledende i Ammassalik Kommune uden nogle problemer. Men hvorfor skal Kangerlussuaq ikke høre ind under Sisimiut? For den har jo været placeret ind under kommunen, siden tidernes morgen. Man behøver ikke at rafle om, hvor den skal ligge. Vi ved allesammen, at det ligger indenfor Sisimiut Kommunes grænse, derfor har vi svært ved at acceptere, hvad det er, derskal undersøges.
I Kommunalreformkommissionens anbefalinger, at kommunerne skal samles, hvorfor skal man så lave en lille stat i staten, det er den tankegang, der ligesom ligger bag til grund.
Selvfølgelig har vi ikke noget imod undersøgelsen, men dét, der er blevet lovet, at man lovede nogle ting og at man så hen over hovedet på dem skal til at lave nogle nye undersøgelser, dét har jeg svært ved at acceptere. Derfor bør Landsstyret rette henvendelse til Sisimiut Kommuniat og jeg er ikke i tvivl om, at såfremt Kangerlussuaq bliver tilbagegivet til Sisimiut Kommuniat, vil man fra kommunens side finde gode løsninger, og jeg håber, at man lytter til mine ord. Jeg siger det ikke bare for at sige noget og jeg er ikke i tvivl om, at såfremt dette skete indenfor jeres egen kommune, ville I måske have råbt meget højere. Tak.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Der er lige nogle ting, jeg skal understrege nærmere, idet vi ikke har fået svar på det.
Siumut’s ordfører erkender, at der stilles store krav til medarbejderne i Kangerlussuaq, det har vi også understreget. Og vi vil gerne have, at man bruger menneskets almindelige rettigheder, også bliver gældende i Kangerlussuaq.
Under vores drøftelser har det været nævnt, at de nogle gange må arbejde som slaver, både dag og nat, fordi der ikke er overordnede tilsyn.
Borgerrådet er kun et rådgivende organ. Og direktoraterne har jo også deres politikere, som deres overordnede og det samme gælder for kommunalpolitikerne.
Men det er jo en hastende sag for borgerrådet, som vi skal få rettet op på.
For eksempel når en medarbejder bliver fyret eller selv går fra, så får de at vide, at fra den og den dag, så må du være ude af din bolig. Det betyder så, at vedkommende bliver smidt ud af selve Søndre Strømfjord. Det er sådanne ting, man skal rette op på, ved at borgerrådet, som folkevalgt organ, får de beføjelser, som andre folkevalgte også har.
Og derudover så er erhvervsudviklingen på stedet. Hvem har ansvaret for en erhvervsudvikling på stedet, når man starter? Det er umuligt at starte et erhverv i Kangerlussuaq, uden at have en aftale med Grønlandsfly og der er mange andre ting, som gælder i Kangerlussuaq.
Turisme-medarbejderne i Kangerlussuaq, det er næsten kun danskere, selvom der er mange egnede grønlændere rundt omkring på kysten. Og selvom man på stedet også kan udføre erhvervsudviklingen til et led for de lokale beboere.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Tak. Til den nye Landsstyreformand hr. Jonathan Motzfeldt’s bemærkninger, vil jeg gerne sige tak til.
Der vil jeg lige komme med en rettelse. Landsstyreformanden citerede mig således, at jeg kom ind beredskabsforholdene i Lufthavnen i Kangerlussuaq. Dét jeg var inde på var, at man skal undersøge nøjere at få placeret en læge og det er derfor jeg er kommet herop på talerstolen, for at rette det. Men heldigvis kom Landsstyremedlemmet Marianne Jensen herop på talerstolen og kom ind på det område.
Landstingsmedlemmet Manasse Berthelsen’s bemærkninger om medarbejderne i Kangerlussuaq, dem vil jeg støtte på det kraftigste. Og vi har jo kendskab til, hvordan forholdene er i Kangerlussuaq, derfor vil jeg gerne gentage det andet punkt i vores bemærkninger til redegørelsen; ” Borgere og virksomheder, som ønsker at klage over den offentlige forvaltning, skal have en mulighed for at anke sin klage til en højere instans.” Jeg mener, det er meget vigtigt, også for arbejdets tilrettelæggelse og for medarbejderne således, at det er enhver, der har noget at klage over, får mulighed for at klage.
Karl Lyberth, Siumut:
Jeg er i Siumut-partiet og jeg vil komme med nogle bemærkninger udenfor partiernes ordførere.
Jeg vil lige rette en rettelse til hr. Hans Enoksen. Ikke fordi vi vil strides om grænserne. Han sagde, at Kangerlussuaq ligger indenfor Sisimiut’s kommunegrænse, men det er ikke korrekt. Grænsen går øst over landingspladsen, gennem en dal med søer og det er Ittup Qassia og Saninngasoq, og det går så gennem mindre søer vest over, kort sagt; Y Kommuniat går igennem forsvarsområdet, for at opnå det rette areal, rette dét Hans Enoksen sagde, men det er ikke for at strides om grænserne.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Hvorfor er det kun de andre, der skal strides om kommunegrænserne?
Jeg mener, at vi under drøftelserne vedrørende Kangerlussuaq’s fremtid, der mener jeg, at de forskellige bemærkninger er blevet vel modtaget og selvom man så også ved overtagelse af forskellige ressortområder måske kommer til at begå nogle fejltagelser, disse ting retter vi også op på. Men muligheden, om Kangerlussuaq skal være en kommune for sig selv, eller om den skal få en bygdestatus, det har man flere gange drøftet i den kommunale samarbejdsgruppe for de midtgrønlandske kommuner. Og såfremt vi allesammen skal samarbejde, så er der jo både rensdyr og moskusokser, som er velsmagende og som vi ikke kan undvære, det er disse ting, vi skal forhandle om.
Netop fordi Kangerlussuaq er udenfor den kommunale inddeling, så har vi altid synes, at det er mærkeligt, at turisterne også kommer de mærkeligste steder og på den måde også forstyrrer dyrelivet dér. Det har vi flere gange påpeget. Alene når vi tænker på dét og vinterjagten på moskusokser, dét samarbejder vi med Sisimiut Kommune om og vi samarbejder også godt om rensdyr og moskusokse-jagten om sommeren.
Men der er én ting, jeg gerne vil påpege; de forskellige direktorater har under deres redegørelse vedrørende Kangerlussuaq’s fremtid, dér var man også inde på, at der har været en ”krig” mellem fangerne fra Sisimiut og Maniitsoq. Det er jo slet ikke tilfældet. Og det er netop borgerne i Maniitsoq, som har opstartet gennem forhandlinger med vinterjagten og selv har ofret noget, hvad det angår. Det har ikke noget med, at man først i henhold til det gamle ordsprog om, at den der først kommer til møllen, får først Y . Det er ikke sådanne tilfælde, vi gerne vil have.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Det er ikke noget særsyn og så samtidigt beklageligt, at der opstår strid mellem kommunerne og at man så bruger Landstingets talerstol til at føre det videre.
Siumut’s ordfører Hans Enoksen, som er kommet med sine bemærkninger, så kom han flere gange ind på, at Kangerlussuaq ligger indenfor vores egen kommune’s grænse.
Vi i Landstinget er valgt på landsbasis. Hans Enoksen er ikke valgt som Landstingsmedlem i Sisimiut Kommune, men for valgkredsen i Midtgrønland, og vi ved ikke, hvem det handler om, når han siger; ”Vores kommune”.
Cecilie Vahl, Siumut:
Jeg siger tak, fordi jeg får mulighed for at komme med mine bemærkninger udenfor partiernes ordførere.
Fra Inuit Ataqatigiit’s ordførers fremlæggelse er det af stor interesse, fordi man også kom ind på Narssarssuaq. Det er rigtigt, at medarbejderne i lufthavnene bliver smidt ud af deres bolig umiddelbart efter de bliver sagt op og derved bliver de boligløse efter at have arbejdet på stedet, så bliver de hjemløse. Det er et væsentligt problem og jeg håber, at man også vil få løst det problem.
Hans Enoksen, Siumut:
Jeg har et par bemærkninger til Karl Lyberth. Vi ved, at den skulle blive til forsvarsområde, så har man ændret grænserne fra den danske regerings side, men efter, at det blevet et civilt område, så må grænserne sættes på plads igen. Det er da glædeligt, at Josef Motzfeldt har forstået min handlingsmåde her.
Josef Motzfeldt kommer fra Qaqortoq og når talen vedrører Qaqortoq, så råber han også højest. Hvad galt er der i, at jeg også selv snakker ud fra dér, hvor jeg bor?
Det kan da godt være, at I nu får øjnene op for, at I er lokalpolitikere.
Det er første gang, jeg prøver at forsvare Sisimiut Kommune. Det er meget sjældent, jeg gør det. Tak.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Først til Inuit Ataqatigiit’s ordfører og de ting han har påpeget. Idet, hvor jeg under min ordførertale sagde, at man Y mange ting af medarbejderne, især for de medarbejdere, som er taget til stedet for at arbejde, uden familien.
Vi har også i samarbejde med Kangerlussuaq holdt møder med borgerrådet, det har så også betydet, hvor vi så også har erfaret, at selvom man så er syg, så bliver man indkaldt arbejdet, hvorfor jeg også har taget det med i mine betragtninger. Jeg ved også, at SIK i samarbejde med medarbejderne, har bestræbelser for at rette op på disse forhold.
Det er også underligt her, at Hans prøver på springe over, hvor gærdet er lavest, men jeg skal ikke kommentere hans bemærkninger nærmere, men vil henvise til Siumut-gruppens bemærkninger, som Landsstyreformanden også har hilst velkommen, idet de nærmeste kommuner vil blive inddraget i de fremtidige drøftelser omkring Kangerlussuaq’s fremtid.
Hvad angår Cecilie’s bemærkninger om, at man skal være ude af sin bolig, når man holder op, der er også mulighed for, at man gennem en drøftelse med INI kan få nogle resultater.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Når vi skal arbejde for Grønlands fremtid, så skal vi gøre det sådan, at det balancerer med hinanden. Men når man overser en kommune, så bør vi hele tiden herfra støtte de kommuner, som bliver tilsidesat.
Men mit spørgsmål til Hans Enoksen bliver ikke besvaret fra Hans Enoksens side, men han har selvfølgelig mulighed for at tale for Sisimiut’s kommune.
Men jeg stillede et spørgsmål om, når du snakker om vores kommune, om det er din kommune, om det er Sisimiut Kommune, om det er Siumut’s kommune, eller hvad for en kommune er det?
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Ved redegørelsens fremlæggelse blev jeg spurgt i Landstinget, hvad vi vil gøre ved Kangerlussuaq. Der blev forelagt forskellige muligheder. Det er disse ting, vi skal tage stilling til. Vi har taget stilling i sagen. Vi mener, at det nu er på tide at sige, hvordan vi skal bruge Kangerlussuaq. Og så har vi meldt til Kangerlussuaq, at næste gang I fremlægger Kangerlussuaq, har vi snakket om at lave en atlantlufthavn, både her i Nuuk og i Diskobugten. Den sidste mulighed for at melde fra Landstinget til Landsstyret. Hvordan grænserne skal placeres og hvilke fangstdyr, der er. Det er dét, det hele drejer sig om.
Dét vi skal se på er, om samfundet har råd til at have adskillelige atlantlufthavne. Det er dét, vi skal tage stilling til. Kangerlussuaq og Narssarssuaq, det er to meget forskellige lokaliteter.
De, der arbejder i Kangerlussuaq ved, hvilke arbejdsmæssige vilkår, der er.
Narssarssuaq har bygdestatus og har sit eget bygderåd, og dér er det kommunen, der har ansvaret for boligområdet i Narssarssuaq.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:
Jeg skal bemærke, at vi ikke vil berøre kommunegrænserne og man har ikke ønsket at berøre det, og derfor kan Landsstyret med nogle bemærkninger til kommunegrænsetalen.
Vedrørende Kangerlussuaq og at de har en særlig status, må man tænke på, at siden 1993 har den danske stat, via bloktilskud betalt nogle midler. Specielt øremærket til Kangerlussuaq, startet med 60 mill. kr.. Det er de midler, der går til dækning af de forpligtelser, som den danske stat havde.
Og i og med, at isrekoniseringsfly og andre militærfly lander på landingsbanerne i Kangerlussuaq, så har staten også en forpligtelse. Og på den baggrund, så kan man heller ikke sammenligne Kangerlussuaq med Narssarssuaq.
Jeg kan også sige, at der foregår videnskabelige arbejder i Kangerlussuaq, som kontrolleres fra centralt hold. Derfor er man enige i forelæggelsen, at man frem til år 2001 skal tydeliggøre borgernes kompetence og at man understreger, hvilke kompetencer borgerrådene har. Vi ved, at de betaler skat fra Kangerlussuaq. I Kangerlussuaq betaler borgerne 30 mill. kr. i skat, så derfor skal de også have deres rettigheder tilgodeset, ved dét borgerrådene har fremsat. De, der mister arbejdet i Kangerlussuaq, bliver ansat efter helt fastlagte aftaler, som man politisk ikke kan komme ind på.
De, der kommer på arbejde i Kangerlussuaq ved, hvilke vilkår de har at arbejde under. Og hvis vedkommende ikke passer sit arbejde, så er det jo på sin plads at vedkommende bliver skiftet ud. Og det er sådanne ting, man ikke umiddelbart politisk kan gribe ind i ved, at vedkommende ved sin underskrift har bekræftet, at man vil indordne sig, de forhold, der er gældende på stedet.
At Kangerlussuaq hverken har by- eller bygdestatus, så er det svært, at man fra socialt side, at få hjælpeforanstaltninger i gang, når vedkommende bliver fyret og skal forlade stedet.
Således har jeg kommet med alle mine bemærkninger under ét.
Mødeleder:
Således er behandlingen af punkt 8 færdig og vi har så været igennem dagsordnen for i dag.