Dagsordenspunkt 11-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 30. September 1997

Dagsordenens punkt 11.

Forslag til Landstingsfinanslov for 1998.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Lars Karl Jensen, Hans Enoksen, Anders Andreassen, Niels Mátâq, Manasse Berthelsen, Evald Brønlund og Anthon Frederiksen.)

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

Vi har kun et punkt på dagsordenen for i dag, og det er omfattende, og det er punkt 11, Forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Og det er forslagsstillerne, der først skal forelægge deres forslag - og følgende har stillet forslag: Lars Karl Jensen, Hans Enoksen 2 forslag, Anders Andreassen, Niels Mátâq 4 forslag, Manasse Berthelsen, Evald Brønlund og Anthon Frederiksen.

Og det er Lars Karl Jensen, der skal fremlægge sit forslag.

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut:

I nogle bygder kan man finde de såkaldte type 25 huse og lignende typer, der tidligere ejes af boligstøtten og nu formodentlig hører ind under INI A/S, der efter istandsættelse står hen ubeboet formodentlig p.g.a. den høje pris. Dem har jeg stillet forslag om for bedre at udnyttelse af disse huse skal jeg indstille at der skabes mulighed for at disse typehuse i bygderne efter istandsættelse udbydes som på samme vilkår som ved finansieringen af selvbyggerhuse, ved en sådan ordning tilbydes ansøgeren til opførelse af selvbyggerhuse om overtagelse af allerede eksisterende huse.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg har erfaret, at disse huse efter istandsættelse er blevet for dyre for folk der ellers er interesseret bakker ud, og i stedet søger om opførsel af selvbyggerhus på baggrund af nugældende vilkår.

Jeg fremsætter forslaget med henblik på bedre udnyttelse af eksisterende boliger og ressourcer og herefter giver jeg mit forslag til debat i Landstinget.

Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:

Tak. Jeg har fremsat to forslag. Og jeg skal resumerer disse forslag. Først forslag om ydelse af økonomisk støtte til Peqqisitarfik Allu, ældrecentret.

Udnyttelsen af Allu er stigende i disse år, og flere kommuner har brugt den i tiltagende grad, og måske vil nogle sige, at det er brugerne der skal betale prisen.

Og det andet forslag er forslag om forbedring af trafikforholdene om vinteren til bygderne Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Sisimiut kommuner. Jeg skal foreslå, at trafikforholdene til bygderne Kangeluk, Ikarasasuk, Itilleq og Sarfannguit forbedres i det vintersejladsen til de nævnte bygder indstilles fuldstændigt om vinteren på grund af isforholdene.

I disse år, hvor der over alt benyttes fly i trafikken kan det accepteres, at trafikken til de nævnte bygder indstilles fuldstændigt i tider i 3 måneder eller i længere perioder.

Derfor håber jeg, at forslaget får opbakning, idet beboerne i disse bygder også har behov for at rejse også i vinterperioden. Tak.

Anders Andreassen, forslagsstiller, Siumut:

Atlantkajen i Tasiilaq er ikke længere tidssvarende til de nuværende forhold, idet kajen i takt med forøgelse af mængden af fragtgods samt p.g.a. tunge byggematerialer er blevet nedslidt, og endda nogle steder blevet farligt, idet nedstyrtning på nogle steder er blevet faretruende.

Renovering af kajen er blevet helt nødvendigt, og i den forbindelse vil det være relevant, at opnå forlængelse af kajen. Kajen er blevet for lille til de nuværende atlantskibe der anløber Tasiilaq til stor sene for losningen.

Derfor er det meget vigtigt, at der kommer fagfolk til Tasiilaq til at vurdere forholdene omkring kajen i Tasiilaq med henblik på renovering af og forlængelse.

Niels Mattaaq, forslagsstiller, Siumut:

Tak. Og først og fremrykkelsen af udvidelsen af byggeri i Upernavik, som vi har fremsat, at man anlægger en fritidsklub i Upernavik. Under besøget af Landsstyremedlemmet for Kultur og kirke i Upernavik i sommers blev der fremsat forslag om bygning af ny fritidsklub i Upernavik by, hvorefter der senere er blevet fremsendt et brev herop til Direktoratet for Kultur og Kirke.

Jeg skal herved foreslå, at ønsket om bygning af en ny fritidsklub for de unge i Upernavik til erstatning som nu er blevet faldefærdigt støttes. Fritidsklubben i Upernavik som er det eneste samlingssted for de unge er i flere år ikke blevet repareret, og ønsket om bygning af en ny er aldrig blevet efterkommet.

Bygningens dårlige tilstand kan Landsstyremedlemmet nu bekræfte, og kan ligeledes bekræfte, at det er nødvendigt at der snarest må bygges en ny fritidsklub.

Og i den forbindelse er der fremsendt et brev til Landsstyremedlemmet Konrad Steenholdt fra skolevæsenet underskrevet af borgmester og fritidsinspektør.

Det andet forslag er udvidelsen af skolen i Upernavik by. Som bekendt er den placeret i 1999, og det blot en sammenfatning af det stillede forslag.

Som tredje forslag har jeg forslag om reparation af skolen i Upernavik Qasaq... Og dertil kan jeg oplyse, at der er fremsendt en skrivelse fra jordemoderen og lærerkollegiet, og den har jeg også vedlagt mit forslag.

Og forslaget lyder: I Upernavik Qasaq har forældrene og lærerne kan ikke længere accepterer at skolen er forfaldet så meget i Upernavik Qasaq. Man har tidligere fremsat forslag om renovering og udvidelse af skolen i Upernavik Qasaq, men man har i kraft at der er andre der trænger til reparation i større og højere grad, så har man udskudt denne plan.

Da det blev sagt, at skolerne er meget nedslidte, og såfremt det hele skal renoveres på engang skal der bruges mange penge. Og heldigvis er man igang med renovering af skolerne i Upernavik kommune, og en af de ting er, at skolen i Upernavik Qasaq trænger til renovering og udvidelse. Upernaviks kommunes Kultur og Undervisningsforvaltning skal anmode, at man støtter skolen i Upernavik Qasaq renoveres og udvidelse i de nærmeste år.

Jeg skal dertil tilføje, at ansøgning om renovering og udvidelse af Upernavik Qasaq er startet i 1983, og i 1994 har man fremsendt en skrivelse og senest i 1996 har man sendt en skrivelse til Kultur- og Undervisningsdirektoratet.

Og det fjerde forslag det er et genfremsat forslag der vedrører boliger der er bygget i yderdistrikterne og bygderne ved brug af mandetimeordningen har stærkt mindsket bolignøden i de nævnte distrikter og bygder, men da disse boliger bliver dyrere for en kommuner når de bygges i byen vil jeg foreslå at der anvendes 80-20 reglen i byggeriet.

I vores kommune har vi forsøgt at anvende 80-20 reglen i boligbyggeriet, og det har vist sig at anvendelsen af den var til stor nytte i en mindre bemidlet kommune.

Men selvom boligbyggeriet i byen er indtægtsgivende for kommunen i form af skatter, er det alligevel meget dyrt for kommunen fordi der i boligerne skal opstilles varmeovne, indlægges vand og installeres andre faciliteter. derfor foreslår jeg, at der i finansieringen af byggeriet anvendes 80-20 reglen i stedet for 60-40 reglen. Denne finansieringsform er ikke alene billigere for kommunerne, men den vil endvidere give mange boligløse muligheder.

Manasse Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

Forslag om elevernes muligheder for at optage lån i forbindelse med anskaffelse af computere. Anvendelse af computere i dagens Grønland har stor betydning for samfundet, og den kan ikke længere undværes på arbejdspladser, skoler og højere læreanstalter. Vi har også her i Landstinget vedtaget her i foråret, at det grønlandske samfund skal gå over til brug af computere i kommunikationen.

Derfor foreslår jeg, at der banes for elever der går på videregående uddannelser og andre skoler mulighed for at optage rentefrit lån fra Grønlands Hjemmestyre til køb af computerne.

Evald Brønlund, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

I Ittoqqortoormiit er der ingen kaj til fartøjer, her anvende blot en stor pram som fyldes op med vand i for- og agterenderne og lægges til standen lige før det ankomsten af det første skib. Om efteråret når kulden er ved at sættes ind, tømmes den for vand og sættes igen på land.

Derfor har ejere af fartøjer her farvandsdistriktet hårdt brug for en kaj de kan lægge til. I blæsevejr med bølgegang kan fangerne have svært ved, at fangsten på land, og der kan til tider gå hul på deres fartøjer.

Da jeg ikke fortsat kan acceptere disse forhold der betyder ekstra arbejde for fangerne, der som regel igen skal tage ud på fangst, vil jeg på Landstingsmødet komme med forslag om anlæggelsen af en mindre kaj i Ittoqqortoormiit i de nærmest kommende år.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet:

Jeg vil anmode formanden om at resumerer mit forslag, da det er omdelt. I det nye landstings år har et af mine forslag været, at man forhøjer uddannelsesstøtten. Så vidt jeg er orienteret, så er uddannelsesstøtten sidst forhøjet i 1991, og som bekendt er der siden dengang sket en lønstigning for lønmodtagere, funktionærer og der er sket prisstigninger, mens uddannelsesstøtten har været uændret.

Da det er et politisk krav at uddannelse kan opfyldes må samfundet selvsagt fine midler til kravopfyldelsen og at de uddannelsessøgende med tiden skal afløse tilkaldt arbejdskraft. Derfor vil jeg foreslå, at uddannelsesstøtten stiger pr. 1. januar 1998, og derudover en lempelse for vilkårene for de uddannelsessøgende, f.eks. hvad boliger angår.

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Tak. Jeg fremlægger hermed på vegne af Landsstyret forslaget til Landstingsfinanslov for 1998 med tilhørende bilag og budgetbidrag. Lovforslaget indeholder forslag til bevilling af indtægter og udgifter, forslag til tekstanmærkninger og forslag til normering af tjenestemandsstillinger.

Inden jeg kommer ind på indholdet og målsætninger i finanslovsforslaget vil jeg gerne fremkomme med nogle bemærkninger om den hidtidige finanslovsproces og det forløb, som kan forventes vedrørende ændringsforslag.

Det nuværende finanslovforslag for 1998 er som bekendt udarbejdet af det afgåede Landsstyre, og vi har ikke mindst siden fået ny Landsstyreformand, ligesom der er gennemført en opdatering af aftalegrundlaget mellem Atassut og Siumut. De politiske hovedlinier er i vid udstrækning de samme. Men for den overordnede økonomiske politik har Landsstyret fundet, at der er behov for en opstramning, så de foreslåede underskud i 1998 og 1999 nedbringes mærkbart, og at der snarest muligt sikres overskud på budgettet i budgetoverslagsårene.

Vi mener, at en opstramning er nødvendig både som et signal til omverdenen og for at skabe et passende sikkerhedsnet under Landskassens økonomi.

Landsstyret vil derfor snarest fremsætte en række ændringsforslag til finanslovsforslaget, der sigter mod at forbedre DAU-saldoen. Dette skal især ske ved at begrænse en række driftsudgifter og ved at genoverveje nogle af de nye initiativer i finanslovsforslaget.

I relation til ændringsforslag vil jeg herudover bemærke, at der er fremsendt en række konstruktive forslag til landstingsmedlemmerne til behandling sammen med finanslovsforslaget. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere disse medlemsforslag, men Landsstyret vil fremsende sine bemærkninger til medlemsforslagene til Finansudvalget, således at Finansudvalget kan medtage disse i sin betænkning til 2. behandlingen.

Med disse bemærkninger vil jeg overgå til indhold og mål i det foreliggende finanslovforslag for 1998.

Landsstyrets forslag til finanslov for 1998 afspejler ønsket om en forøgelse af den økonomiske aktivitet gennem flere varige arbejdspladser samtidig med, at den enkelte borger får bedre livsvilkår.

Nøgleordene er, at rammebetingelserne for erhvervslivet forbedres, samtidigt med at der gennemføres en velfærdspolitik, der sikrer gode og trygge rammer for den enkelte borger.

Der er på finanslovsforslaget særligt sket en opprioritering af målsætningerne om en rimelig service indenfor social-, sundheds- og uddannelsesområdet og målet om en afdæmpet udvikling i borgernes omkostninger ved prislettelser og ved at skatte- og afgiftsniveauet ikke forhøjes. Samtidigt er det også Landsstyrets politik, at understøtte de nødvendige strukturtilpasninger i fiskerisektoren og udvikle nye eksporterhverv.

Jeg skal bemærke, at udgiftspolitikken - især - anlægsbudgetterne - er søgt planlagt, sådan at der ikke sker en overophedning af bygge- og anlægssektoren.

I lyset af de seneste års regnskabsresultater har Landsstyret valgt at indlægge en midlertidig finanspolitisk lempelse i finanslovsforslaget for 1998.

I finanslovsforslaget budgetteres der således i 1998 med et DAU-underskud på 145 mio.kr. I 1999 er der et underskud på 42 mio. kr. I år 2000 er der overskud på 11 mio. kr. og i år 2001 budgetteres med et overskud på 0,4 mio.kr.

For Så vidt angår skatterne foreslår Landsstyret, at landsskatten i 1998 fastholdes på 11 %. Landsskatten er budgetteret til 475 mio. kr. - det er en stigning på 11 mio. kr. i forhold til 1997 alene på grund af det forøgede skatteudskrivningsgrundlag. Bloktilskuddet fra den danske stat er i 1998 på 2.575 mio. kr.

Hjemmestyrets driftsudgifter er i 1998 under pres blandt andet som følge af befolkningsudviklingen. Desuden har Landsstyret i sit forslag til Landstingsfinanslov for 1998 - som tidligere nævnt - opprioriteret en række områder og indarbejdet en række nye tiltag, som jeg vil komme nærmere ind på lidt senere. Det er baggrunden for det forventede underskud.

Jeg vil gerne nævne, at der er afsat netto 646 mio. kr. til anlægsinvesteringer. Erfaringerne viser, at der vil være en del utilsigtede forsinkelser i byggeriet. Derfor har Landsstyret i finanslovsforslaget valgt at indsætte en række negative budgetreguleringer. Jeg skal i den forbindelse bemærke at anlægsbudgettet i 1998 - efter indsættelsen af de negative budgetreguleringer - stadig ligger over det realiserede investeringsniveau i årene 1994 til 1996. Jeg vil også gøre opmærksom på, at der må påregnes en del utilsigtede forsinkelser i byggetakten i 1997, som vil blive genbevilget i forbindelse med TB 1/1998. Anlægsniveauet bliver derfor samlet set særdeles højt i 1998 i forhold til tidligere.

Initiativer i forslaget til finanslov for 1998:

Landsstyret satser på en tredelt erhvervsstruktur med fokus på både fiskeriet, råstofområdet og turismen. Desuden er det Landsstyrets mål at forbedre forudsætningerne og incitamenterne for private erhvervsinitiativer. Det skal ske gennem en fortsat forbedring af infrastrukturen, kapacitetstilpasninger og liberaliseringer.

Jeg vil gerne fremhæve nogle af initiativerne på finanslovsforslaget, hvor vækst- og erhvervspolitikken er prioriteret.

Det største infrastrukturprojekt på finansloven er udbygningen af landingsbanestrukturen. I den 4-årige periode fra 1998 til 2001 er der afsat anlægsbevillinger på godt 500 mio. kr. til landingsbanebyggerierne. Den 1. etape af de regionale landingsbaner er klar til ibrugtagning i 1998/1999, og anlæggelsen af 2. etape af de regionale landingsbaner påbegyndes i 1998 med forventet færdiggørelse i årene 1999 til år 2001.

Det er således valgt at afsætte en stor del af Landskassen råderum til på sigt at nedbringe omkostningerne ved flytransport, der i dag er en stor omkostning for borgerne og virksomhederne og en barriere for turismen.

Den 25. august i år er der opnået enighed mellem Landsstyret og den danske regering om, at Grønland den 1. januar 1998 skal overtage forvaltningen af råstofområdet. Det betyder, at Råstofkontoret fremover skal varetage myndighedsbehandlingen i forbindelse med koncessionsansøgninger og tilladelser og skal fungere som sekretariat for Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland.

Turismen skal også søges udviklet til et selvbærende erhverv. Indsatsen omkring markedsføring af Grønland som rejsemål skal derfor fortsættes. samtidig skal de erhvervsstøttende tiltag i form af tilbud om finansieringsstøtte til etablering af hotelkapacitet, til turudbydere m.v. fortsættes.

På forårssamlingen 1997 besluttede Landstingets at indgå en aftale med Royal Greenland A/S om en kommerciel kapacitetstilpasning på selskabets landanlæg. Den beslutning er nu indarbejdet i Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1998.

Med aftalen samles rejeproduktionen på færre anlæg. Det betyder, at Royal Greenland A/S’s kapacitetsudnyttelse i rejeproduktionen i 1998 øges fra de nuværende godt 50 % til knap 70 %. I de byer, hvor rejeproduktionen ophører, etableres andre produktioner, så beskæftigelsen opretholdes. Det drejer sig i første række om Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, hvor der samtidig skal foretages forholdsvis store investeringer.

I 1997 blev der igangsat et pilotprojekt vedrørende produktudvikling i Nanortalik og Landsstyret har valgt at forlænge dette projekt i 1998.

Indenfor Erhvervsstøtteudvalgets nettoramme er der i 1998 skabt plads til et øget nyudlån til investeringer i bl.a. krabbefartøjer og virksomheder indenfor landbrugserhvervet.

Der har allerede i nogle år været en forsøgsordning i 4 kommuner, hvor fangst og jagt er blevet overvåget. I lyset af erfaringerne hermed er der i finanslovforslaget prioriteret midler til en mere permanent jagtbetjentordning.

Som det fremgår, er der således en række områder, hvor Landsstyret har valgt at styrke vækst- og erhvervspolitikken. Vender vi os nu mod velfærdspolitikken, vil jeg også gerne fremhæve nogle særlige initiativer i forbindelse med forslaget til finanslov for 1998.

Grundholdningen i Landsstyrets velfærdspolitik er at sikre borgerne mulighed for i citationstegn ”hjælp til selvhjælp” og ansvarlighed overfor de svagest stillede befolkningsgrupper.

Landsstyrets velfærdspolitik skal sikre de enkelte familier rimelige boligforhold og en fornuftig udvikling i reallønnen. Dette skal ske ved at sikre beskæftigelsesmuligheder og ved en afdæmpet udvikling i omkostningsniveauet.

Landsstyret har som led i sin omkostningsdæmpende politik indarbejdet to tiltag i forslaget til finanslov for 1998.

For det første er der afsat et særligt tilskud til boligafdelingerne på 6 mio. kr. i 1998 og hvert af budgetoverslagsårene til fastholdelse af det nuværende huslejeniveau. Tilskuddet er nødvendigt, da der er væsentlige forskelle i udlejningsboligernes vedligeholdelsesniveau, og det har ført til, at nogle boligafdelinger har driftsøkonomiske vanskeligheder.

Det andet omkostningsdæmpende tiltag, som Landsstyret har indarbejdet i Finanslovsforslaget, er afsættelse af midler til stabiliseringen af el taksten. Der udestår dog på dette område, som det fremgik af åbningsdebatten, fortsat en endelig afklaring. Denne afklaring forventes at ske i forbindelse med ændringsforslagene.

Herudover har kommunerne i 1998 og følgende år fået forøget bloktilskud for at få bedre grundlag til at kunne holde skatterne i ro. Der er til bloktilskud til kommunerne afsat ekstra 5 mio. kr. for at dække en del af de stigende udgifter til børn og unge samt til ældreområdet.

Indenfor undervisningsområdet vil en væsentlig opgave i kommende år blive udvikling af informationsteknologi. Et af de nye initiativer på dette område er etablering af fjernundervisning af undervisere og elever. Landsstyret har i finanslovsforslaget for 1998 afsat en bevilling på ca. 1 mio. kr. i hvert af årene 1998-2000 til en 3-årig forsøgsperiode med fjernundervisning i uddannelsessystemet.

Landsstyret er opmærksom på, at der er et stort renoveringsefterslæb i forbindelse med de kommunale skoler. Derfor foreslår Landsstyret, at der i 1998 og hvert af de følgende år afsættes 30 mio. kr. til renoveringer af de kommunale skoler. Det betyder, at der næsten sker en fordobling af budgetbeløbene til skolerenoveringer.

Bevillingerne til drift af sundhedsvæsenet foreslås forøget i forhold til det der var afsat i 1998 efter Tillægsbevillingslov 1 for 1997. Målet med denne budgetforøgelse for at sikre sundhedsvæsnet den fornødne budgetmæssige stabilitet, så der på længere sigt kan opnås en mere effektiv drift.

Landsstyret har afsat midler til anlæg og drift af et alkoholbehandlingscenter i Ilulissat. Alkoholbevillingscenteret skal dække personer, der er bosiddende i Nordgrønland, og behandlingskapaciteten vil forøges med 50 patienter på årsbasis. Landsstyret ønsker også at oprette et Alkohol- og Narkotikaråd, der skal rådgive Landsstyret.

For at intensivere den forebyggende indsats er der i finanslovforslaget budgetteret med en reetablering af PAARISA som selvstændigt kontor under Direktoratet for Sundhed og Forskning. PAARISA skal koordinere, igangsætte og udvikle forebyggende og sundhedsfremmende tiltag.

Indenfor sundhedsvæsenet er Landsstyret også opmærksom på mulighederne for anvendelsen af informationsteknologi. Projekter som f.eks. telemedicin og elektroniske patientjournaler peger i retning af positive effekter for planlægning og behandling af patientforløb.

Landsstyret har i 1996 og 1997 også sat fokus på handicapområdet. Det har haft effekt, da flere handicappede får den hjælp, de har brug for. Det serviceniveau, der er muligt ifølge de gældende forordninger, bliver nu i højere grad udnyttet af kommunerne, og det er der prioriteret midler til.

Med henblik på at afhjælpe arbejdsløsheden i de enkelte kommuner har Landsstyret afsat et fast beløb i alle årene 1998-2001 som tilskud til ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse, det såkaldte mandtimetilskud. Der er i 1998 og hvert af budgetoverslagsårene afsat godt 12 mio. kr. til det. Beskæftigelseseffekten af mandetimetilskuddene vil - og med medfinansiering fra kommunerne og private virksomheder - være på mellem 150 og 200 årsværk.

Indenfor boligområdet foreslår Landsstyret, at der i 1998 afsættes 290 mio. kr. til udbygning og forbedring af boligbestanden. Budgettet gør, at der i 1998 kan påbegyndes byggeri af 320 nye boligenheder. I årene 1999 frem til år 2001 kan der blive påbegyndt yderligere 880 boliger. Tilsammen betyder det, at der påbegyndes byggeri af 1200 nye boligenheder over en 4-årig budgetperiode.

Der er stigende interesse for investering i andelsboliger. Landsstyret er interesseret i at udnytte den mulighed for større privat engagement i den samlede boligmasse, som vil betyde flere boliger indenfor Landskassens eksisterende anlægsramme til boligbyggeri. I finanslovsforslaget for 1998 har Landsstyret derfor afsat 9 mio. kr. i 1998, 11 mio. kr. i 1999 og 9 mio. kr. i hvert af årene 2000 og 2001 til andelsboligbyggeri.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Landsstyret har afsat midler til et par overordnede samfundsinitiativer blandt andet udenrigsområdet. Det er sket for at styrke erhvervslivets muligheder i udlandet og det udenlandske erhvervslivs interesse for Grønland. Desuden skal de grønlandske interesseområder, der behandles i internationale fora, dækkes bedre.

Den brede vifte af initiativer, der er taget i Forslag til Landstingsfinanslov for 1998, er efter Landsstyrets opfattelse i god overensstemmelse med vores politiske mål. Der er både afsat ekstra midler til at styrke erhvervsudviklingen og til en række velfærdsmæssige forbedringer.

Med disse bemærkninger overdrager jeg hermed finanslovsforslaget til behandling i Landstinget og herefter i Finansudvalget med henblik på 2. behandling af lovforslaget i Landstinget den 21. oktober.

Og vi går over til partiernes ordførere.

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

På baggrund af finanslovsforslaget for 1998 samt overslagsårene mener Siumut, at Landsstyret har udarbejdet DAU-overslagene med udgangspunkt i de meldinger som partierne og Landstingsmedlemmerne har fremført ved de tidligere finanslovsdebatter, og dette skinne klart igennem i Landsstyrets budskaber.

Men denne konstatering skal ikke forstås således, at vi uden videre vil gå ind for lovforslaget i sin nuværende skikkelse. Siumut mener, at der vil være behov for en række justeringer i forbindelse med lovforslagets 2. behandling.

I den økonomiske planlægning for de kommende år er der en række samfundsopgaver som man i høj grad må tage højde for. Eksempelvis lettelse af levevilkårene som opfølgning af Socialreformbetænkningen, renovering af det offentliges ældre udlejningsboliger og ikke mindst renovering af en række børneskoler som har været til genstand for meget debat igennem det sidste halve år, samt andre løbende bygge- og anlægsopgaver.

Det drejer sig om opgaver der kommer til at koste mange penge. fra Siumut er vi glade for at der ligges op til en uændret videreførelse af de største bygge- og anlægsopgaver i de kommende år, nemlig anlæggelse af landingsbaner og boligbyggeriet. Hvad angår boligområdet må man arbejde videre med renoveringsplanerne. De her omhandlede boliger har vi arvet fra staten i sin tid, det er nu under vores ansvar, og vi mener at vi indenfor Rigsfællesskabet bør kunne samarbejde om de nødvendige renoveringsarbejder.

Selvom renoveringen af boliger har påkørt allerede igennem flere år, er der stadigvæk personer og familier rundt omkring på kysten som bebor gamle typetræhuse, som er blevet uegnet i sundhedsmæssigt henseende.

De nuværende planer viser, at der påtænkes bygget 100 Illorput 2000 boliger ved hjælp at byggesæt til afløsning af selvbyggerhusene type 43 og type 69. Vi kan ikke tvinge folk der bebor de gamle huse til at anskaffe sig en ny bolig. Men i lyset på bestræbelserne på sundhedsområdet samt bestræbelserne på at skabe flere nye arbejdspladser mener vi, at de stedlige myndigheder bør opfordre disse mennesker til at anskaffe sig et selvbyggerhus.

I Siumut forestiller vi os, at arbejdet med udskiftningen af gamle huse kan foretages ved hjælp af beskæftigelsestilbud. I Siumut er vi glade for at man fastholder opførelsen af 320 boliger i 1998 samt samme antal nye boliger i hvert af årene i de kommende 4 år. Dette betyder, at der vil blive opført 1200 nye boliger i løbet af de kommende 4 år.

Tager man udgangspunkt i den seneste opgørelse over boligsøgende for 1996 betyder dette med andre ord, at ca. 40 5 af de registrerede boligsøgende vil have anskaffet sig bolig i år 2001.

Derudover agter Landsstyret, at inddrage de private ved opførelse af andelsboliger gennem afsættelse af bevillinger, og fra Siumut kan vi allerede nu udtrykke vores støtte til dette projekt, idet dette vil betyde flere boliger i de kommende år.

med udgangspunkt i erhvervsudviklingsarbejdet vil Råstofforvaltningen bliver overflyttet til grønland, som led af forøgelsen af opgaver som varetages i dette land.

Der har fundet reduktion af billetpriserne på Atlantruterne samt den interne persontrafik pt. fly i Grønland. I den anledning skal vi fra Siumut lykønske Landsstyret og deres forhandlingspartnere med dette gode resultat. Der er ingen tvivl om a en reduktion af billetpriserne vil betyde forøgelse af turiststrømmen udefra ligesom den interne persontrafik vil blive forøget til gavn for KNI’s rederi, Grønlandsfly samt SAS.

Vedrørende bevillinger til Kangerlussuaq skal vi fra Siumut erindre, at grundlaget for de videre overvejelser vil blive endnu klarere når der er fundet debat sat om den interne trafik samt trafik til og fra udlandet, hvilken Landsstyremedlemmet for Trafik har bebudet.

Vedrørende turismen ligger vi i Siumut vægt på intensivering af uddannelserne på området, samt den hjemmehørende befolknings større engagement i turisterhvervets videre udvikling.

Som følge af bevillinger til erhvervsudviklingen giver den stadig forøget turisme og stigende aktivitet på mineralforskningsområdet ganske vist håb om økonomisk vækst i fremtiden, men videreudvikling indenfor fiskeriet og eksportpriserne på fiskeprodukter indgår fortsat med vægt med de disponible midler indenfor samfundsøkonomien.

Derfor støtter vi fra Siumut, at der påtænkes afsat bevillinger de kommende år til tilpasning af fartøjer til forsøgsfiskeri samt tilførsel af råvarer til fiskefabrikkerne. Formålet er at videreføre det igangværende arbejde med at finde nye råvarer der kan udnyttes, således at der kan sikres skabelse af nye arbejdspladser, og opretholdelse af de nuværende arbejdspladser igennem bevillingerne.

I forbindelse med den løbende kontrol af bevillingernes anvendelse skal vi opfordre Landsstyret til at tage initiativer i Paamiut og Maniitsoq som skal have krabbeproduktion, såfremt det skulle vise sig, at der bliver uforbrugte bevillingsmidler.

Såfremt der skulle opstår fabrikskapacitetproblemer, at man så indsætter fiskeindhandlingsskibe gerne privatejet. I 1997 har vi jo været med til at vedtage bevillinger til kapacitetstilpasninger under den forudsætning at en sådanne operation vil skabe 225 til 275 arbejdspladser. Vi vil dog ikke i denne omgang undlade at nævne, at manglende samarbejde i opstarten af kapacitetstilpasningen i fabrikkerne har fået negative virkninger, eksempelvis for Qasigiannguit. Her har man udliciteret fabriksbyggeriet med påtænkt placering i Qualit tæt på kajanlægget og frysefaciliteterne uden at vide, at der ikke er vandrørsanlæg, hvilket er af afgørende betydning for produktionen.

Siumut mener, at planlægningen af hjemmestyreejede virksomheder og andre anlægsarbejder må foregå i tæt samarbejde mellem de centrale myndigheder og de stedlige myndigheder planlægningssektioner med henblik på optimal udnyttelse af bevillingerne.

Fra Siumut plejer vi, at sige at vores børn og unges fremtid afhænger af kundskaber i fremmedsprogene udover videreudvikling af vort sprog, såfremt den grønlandske befolkning skal kunne konkurrere med omverdenen.

Vi har gode forhåbninger til at bevillinger til sprogskolen og sprogsekretariatet vil fremme informationsteknologien igennem udvikling af undervisning i edb i dette vil understøtte målsætningerne vedrørende betjeningen af befolkningen og den udadvendte servicering.

I de senere år har vi etableret ikke så få uddannelsessteder, vi kræver tilstadighed at uddannelsesstederne skal sørge for at blive udnyttet optimalt. Siumut mener, at vores krav om optimal udnyttelse bør kombineres med løsning af dagens problem i denne henseende nemlig at vi må opføre flere kollegier til eleverne. I uddannelsesbyerne er der mange elver der huses gennem leje af værelser og lejligheder fra INI A/S. Dette forhold skaber boligproblemer for resten af befolkningen samtidigt med at denne ordning er økonomisk belastende for Kultur- og Uddannelsesdirektoratet.

Med udgangspunkt i det forannævnte skal vi i Siumut opfordre Landsstyret til at bane veje med opførelse af kollegie i forbindelse med anlægsplanerne for de kommende år, måske igennem andelsboligbyggeriet. Vi mener, at samme fremgangsmåde med held kan kunne anvendes indenfor turisterhvervet.

Selvom personaleproblemerne indenfor sundhedsvæsenet endnu ikke er overvundet er vi fra Siumut glade for, at Direktoratet for Sundhed har initiativer igang vedrørende oplysning, seminarer og anvendelser af eksperter i patientbehandlingen, men vi ligger meget vægt på, at arbejdet skal være baseret på det enkelte menneskes ansvar for sit eget helbred.

Af budgettet næste år fremgår det, at der skal opføres afvænningscentre for personer med alkoholproblemer i Illulissat. I forbindelse med forøgelse af antallet alkohollaboratorier skal vi fra Siumut også opfordre til, at man også finder muligheder for afvænning af narkomaner.

Af budgettet fremgår at der er forøgede bevillinger til de børn og ungdomsinstitutioner ligesom der ligges op til forøgelse af opførelse af ældreinstitutioner samt renovering af de eksisterende. Disse aktiviteter viser, at man vil leve op til betænkningens intentioner om at arbejde med menneskets liv i centrum.

Vi ser frem til at være med til successiv realisering Socialreformkommissionens indstillinger, som sigter på lettelse af levevilkårene på forskellige områder, og fra Siumut vil vi være med til at udforme det økonomiske grundlag herfor.

Børns, de unges, de ældres, de handicappedes og familiernes levevilkår har allerede været til genstand for omfattende debat. Vi lægger megen vægt på, at vi må have råd til lettelse af vore ældres levevilkår. Og glædeligvis er der stigende antal ældre, som ønsker at fortsætte de arbejde ud over de 60 år. Derfor skal vi fra Siumut anmode landsstyret om at sørge for, at der snarest kan træffes beslutning om aldersgrænsen for berettigelse til modtagelse af alderspension. Gennem flere år har man jo ønsket forhøjelse af grænsen fra de nuværende 60 år til 63 år, hvilket mange ældre også er indforstået med.

I denne forbindelse skal i med hensyn til ældreområdet understrege, at vi fra Siumut ansat som givet, at landsstyret forelægger forslag til love for forordninger med henblik på de nødvendige justeringer på det sociale område ved landstingets forårssamling.

I de nærmest kommende år, i 1998 og overslaget for 1999, afviger underskuddet ikke fra de tidligere år, hvorfor der egentlig ikke er grund til at slå alarm.

I forbindelse med landsstyrets omkostningsdæmpende politik skal vi fra Siumut som noget måske hjælpsomt opfordre landsstyret til planlægning af mere betryggende anbringelse af Landskassen reserver, og i den anledning skal vi bede landsstyret om at undersøge følgende muligheder:

Mulighederne for større spredning af tilbagebetalingen af udlandsgælden, uden at rentebyrden forøges.

Muligheden for at selskaber med hjemmestyredeltagelse kan anvendes i forbindelse med stiftelse af aktieselskaber.

Forsøg på at finde frem til billigere byggepriser, eksempelvis i samarbejde med vore nabolande, uden at dette går ud over arbejdsstyrkens beskæftigelse.

Vi skal også anmode landsstyret om at overveje skabelse af muligheden for de mennesker, der ikke har råd til eget indskud til et selvbyggerhus, kan få en afdragsordning efter indflytning til et nyt hus i forbindelse med intensivering af bestræbelserne for udskiftning af gamle huse.

Muligheden for at udnytte en del af de under hjemmestyrets tjenestemandsansatte ”fiskeribetjente” i forbindelse med ansættelser som jagtbetjente, uden at dette går ud over deres egentlige arbejdsopgaver.

Undersøgelse af muligheden for indsættelse af ikke-anvendte fiskefartøjer i Vestgrønland, med henblik på videreudvikling af hellefiskefiskeriet og beskæftigelse i landanlægget i Kuummiut, Ammassalik Kommune.

At arbejde videre med effektiv og forsvarlig udbygning og udnyttelse af sol-, vind- og vandkraftanlæg i byer og bygder.

Til slut skal vi fra Siumut erklære os enige med landsstyreformand Jonathan Motzfeldts udtalelse i sin åbningstale, nemlig at man i forbindelse med lettelse af levevilkårene går ind i isolering af boligerne, i stedet for successiv reduktion af brugernes betalinger og omkostninger, og vedrørende energiområdet skal vi bede om, at man undersøger mulighederne for alternativ udnyttelse af konsekvenserne af reducerede elpriser, og som led i boligbyggeriet at forsøge at finde velisolerede boligtyper, som er tilpasset det grønlandske klima. Vi skal også bede landsstyret om at holde godt øje med ”SIKUBLOK”-huset, som er bygget med grønlandske materialer, og som allerede er opført i Narsaq og Narsarsuaq.

Vi skal indstille, at Finansudvalget inden 2. Behandlingen nærmere vurderer de økonomiske og finansielle muligheder for realisering af vore foran førte forslag, samt medlemsforslagene.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Landsstyrets fremlagte finanslovsforslag er en fortsættelse af den igangværende politik om fortsat udvikling og styrkelse af erhvervslivet, samt en omkostningsdæmpende politik, der gavner både erhvervsliv og den enkelte borger.

Atassut er generelt enig i den overordnede politiske kurs, der er udlagt ved landsstyrets finanslovsforslaget for 1998, men Atassut skal som tidligere udtalt på ny udtale, at Atassut ikke er tryg ved de store underskud, der opereres med. Selv om likviditeten er stærkt tilfredsstillende, skal vi disponere fornuftigt og særligt være opmærksomme på, at driftsudgifterne bremses.

En finanslov indeholder stort set alle de forhold, der er nødvendige for at vi kan få gode levevilkår. Vilkår, der gerne skal skabe livskvalitet for den enkelte og familierne.

Derfor skal omkostningsdæmpende foranstaltninger fortsættes. For den enkelte borger og familierne, og især børnefamilierne, må huslejebetalingerne i udlejningsboligerne justeres derhen, at de står i rimelig forhold til betalingsevnen. Det er den rigtige og eneste farbare vej til at forbedre levevilkårene mærkbart.

Een af grundpillerne i vort samfund er de eksisterende rimelig serviceforhold indenfor socialuddannelses- og sundhedsområderne, men det er stærkt utilfredsstillende for Atassut, at der til denne samling og ikke mindst til dette punkt ikke er lagt op til økonomiske forbedringer for de ældre, sådan som det ellers er lagt op til ved behandlingen af socialreformkommissionens betænkning, samt mere lige muligheder for borgerne, der har behov for støtte, får den støtte de har behov for, og ikke efter hvilken organisation de er medlemmer af.

Atassut afventer landsstyremedlemmets bebudede redegørelse om dette forhold.

Der udfoldes fortsat mange gode initiativer for at forbedre børnenes og de unges forhold, f.eks. Blev en minihal indviet i Illoqqortoormiiut for ikke så lang tid siden, og det er Atassut’s håb, at dette vil få en positiv virkning på børnenes og de unges liv i byen. Dette behov gælder også fortsat flere steder.

Men, er den slags initiativer tilstrækkelige. Nej, det må vi erkende. Det er alarmerende at høre, at børns daglige problemer er voksende, at mange andre problemer gør livet hårdt for børn og unge.

Det forstår Atassut derhen, at vi ikke har tilstrækkelige og målrettede initiativer relateret for børn og unge. Atassut skal derfor anmode landsstyret om, at amn i forbindelse med genetablering af Paarisa etablerer en klar afdeling for børn og unge, og som alene skal tage sig af målrettelde initiativer for børn og unge.

En stabil økonomi er blandt andet også betinget af, at der er gode rammebetingelser for erhvervslivet.

Landsstyret har i de forløbne år igangsat meget positive initiativer på råsstof- og olieefterforskningsområderne, fiskeriområdet samt turismeområdet, og det er Atassut’s håb, at disse initiativer vil bære frugt i de kommende år. Der er også flere forhold, der indikerer sådan.

Men det er ligesom der mangler noget til, at der kan komme de første spirende skridt til etablering af nye arbejdsplader, og det er gode rammebetingelser for et bredt erhvervsliv, og ikke kun til enkelte få.

Atassut er parat til at diskutere en mere generel erhvervstakst for vand og el, hvis der samtidig skabes mere lige rammebetingelser for hele erhvervsområdet, specielt når det gælder importbegrænsende virksomheder, f.eks. Indenfor bygge- og anlægssektoren.

Vi forlanger, at produktion af elementer til byggesektoren planægges og igangsættes.

Mere lige rammebetingelser betyder også, at der skabes en erhvervsstøttelovgivning for en meget bred erhvervsforum, således at der skabes mulighed for spirende udvikling af mange arbejdspladser.

Regnskaberne for 1995 og 1996 viser klart og tydeligt, at samfundet kan klare at realisere anlægsinvesteringer på omkring 600 mio. kr. Hvis bevillingerne er væsentligt højere end 600 mio. kr., så stiger kvadratmeterpriserne med det resultat, at en del anlægsopgaver ikke kan iværksættes.

Dette kan vi også tydeligt se i TB II, der vil blive fremsat snart. En del anlægsopgaver på boligområdet kan ikke igangsættes på grund af for høje kvadratmeterpriser. Dette er et tegn på en vis overophedning af bygge- og anlægssektoren.

Med andre ord, vores opgave må være at holde anlægsaktiviteterne nogenlunde i samme niveau fra år til år, og på den måde holde kvadratmeterpriserne nogenlunde ens fra år til år, til glæde for forbrugerne.

Derfor må anlægsplanerne for 1998 justeres ned til et forsvarligt niveau, også for på den måde at imødegå overophedning af bygge- og anlægssektoren.

De store anlægsaktiviteter, der har store fremtidsperspektiver, er anlæggelsen af de regionale lufthavne. Disse opgaver binder store landskassemidler i de kommende år, i overslagsårene. Derfor er der i overslagsårene ikke plads til andre store lufthavnsrelaterede anlægsomkostninger.

Specifikt om boligområdet ivl Atassut udtale sin tilfredshed om, at der i 1998 er planlagt opført 320 boliger, men kan vores kapacitet klare det? Skal vi klare det, hvilket er ønskeligt af hensyn til bolilgmanglen, ja så skal vi holde hen på andre områder, for ellers får vi kvadratmeterpriser vi ikke kan leve med, og på den måde har bundet bevillinger, vi ikke kommer til at benytte.

Atassut ønsker nu en klar udmelding fra landsstyret om, hvad man vil gøre ved de efterhånden mange materialer til selvbyggerhuse, som går til i mange bygder?

Når ordningen kan fungere udmærket nogle steder, hvorfor fungerer den ikke flere steder? Er det kommunens skyld, eller er det INI A/S, der er skyld i det. Ansvaret må placeres snart, for vi kan ikke acceptere, at materialer til huse, finansieret af det offentlige, går til i alt imens vi taler om boligmangel. Nu må der komme klare regler om disse forhold.

Vi har også ved flere lejligheder talt om, at det også må være muligt at opføre selvbyggerhuse andre steder for at fremme ejerboligforholdet, men sagen er nok forblevet i diverse udvalg, eller denne talerstol. Har man undnersøgt forholdet grundigt?

Det samme gælder de såkaldte ”tomme BSU-huse”. Nu må der komme afklaring på det forhold, så man kan disponere over disse boliger, sanere dem eller sælge dem til boligforhold.

Skolen, betragtet generelt, er det sted hvor vi lærer alt om livets gode og dårlige sider, er et sted, hvor ens fremtidige livsregning ofte grundlægges. Deri ligger skolens store betydning for os alle.

Der er mange forhold, der kan fokuseres på i den forbindelse, men Atassut vil fokusere på to forhold. Renoverings- og vedligeholdelsesopgaverne på landets skoler er i fuld gang, men opgaven er stor, så stort, at der vil gå lang tid før vore børn og unge kan få rimelige forhold at arbejde under i skolerne, derfor foreslår Atasut, at landsstyret sammen med kommunerne igangsætter planlægning af kommunevise renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på skolerne, og at disse opgaver gennemføres som beskæftigelsesforanstaltninger.

En sådan disposition vil betyde, at skolernes standard løftes op indenfor rimelig kort tid, og vil få positiv virkning på beskæftigelsen.

Det andet forhold er den alt-om-sig-gribende mangel på kollegiepladser ved de centrale uddannelsespladser. Hvilke planer har landsstyret på det område? Skal man bygge sig ud af problemet, eller er der andre muligheder, der kan afhjælpe på problemet?

Vi skal ikke komme ind på alle de forhold, der er om sundhedsvæsenet, fordi vi ved, at sundhedsdirektoratet arbejder med tingene. Men hvis Atassut skal gå med til en vis pojustering af sundhedsvæsenets bevillinger, så skal vi helt klart få at vide, hvor man er henne med regionaliseringsplanerne.

Fra Atassut ønsker vi nøje vurderet, om ikke de forskellige konti til behandling af patienter uden for deres egent sundhedsdistrikt, med fordel kan slås sammen på een hovedkonto, således at visitationsnævnet eller anden tilsvarende instans frit kan tilrettelægge behandling af patienter på DIH, Rigshospitalet og ved at tilkalde specialister under hensyn til den praktiske tilrettelæggelse og mest rationelle løsning, og uden at behøve at skele til om en enkelt underkonto er opbrugt eller ej.

Elværkets totalhavari i Sisimiut gav mange problemer for byen, og må betragtes som en katastrofal situation. Det viste også i hvilken udsat situation vi står i. Atassut ønsker orientering om selve katastrofen. Om hvad der egentlig gik galt, og om det kunne have været undgået, og om et egentligt ansvar kan placeres.

Atassut afventer den af landsstyremedlemmet lovede situationsrapport om beredskabsforholdene i samtlige af landets elværker. Vi afventer også orientering om den aftale, der er indgået med udenlandske selskaber vedrørende udbygning af vandkraftanlæg.

Og vi skal ikke komme med kommentarer til de enkelte medlemsforslag, idet disse behandles hos finansudvalget. Men vi bemærker, at en del af opgaverne hører ind under kommunernes resortområder.

Med disse bemærkninger går Atassut ind for, at forslaget overgår til 2. behandling, men at det forinden behandles i Finansudvalget.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Finanslovsforslaget, der er på ca. 1.000 sider, blev uddelt til landstingsmedlemmerne, umiddelbart før starten på landstingssamlingen. Vi skal lige påminde om, at der før er blevet opfordret fra Inuit Ataqatigiit’s side, at forslaget skulle uddeles i god tid før samlingens start.

Landsstyret må ikke glemme, at det er dem der kommer med et forslag, og at det er landstinget der bearbejder og godkender forslaget. Og endelig dem, der fører det ud i livet.

Da nogle af landstingsmedlemmerne først ankom til landstingssamlingen den 17. september, og da forslaget til finansloven ikke kunne blive delt ud til medlemmerne 14 dage før dagsordenspunktet, som det kræves, kommer under behandling, kan vi i dag behandle sagen, efter at landstingets formandskab gav dispensation. Selv om den grønlandske udgave først kom frem den 22. september.

At finansloven er vigtig for landstingets arbejde, og at det i høj grad også er vigtigt for kommunernes forberedelsesarbejde og for borgerne, skal vi ikke komme nærmere ind på. Vi vil blot kræve, at dette ikke bliver glemt næste år.

Efter disse suk skal vi konstatere, at forelæggelsesnotatet fra den 9. september nu er erstattet med den forelagte af 24. september.

Vi kan heller ikke komme uden om at bemærke, at landsstyret havde intentioner om at ændre loven, før den blev forelagt landstinget.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit’s side gerne sige, at det landsstyret kommer frem med nu er meget mere forsigtigt, end det de først havde i sinde at fremlægge. Det finder vi er på sin plads.

Derigennem kan vi se, at den nuværende landsstyreformand, i forhold til den forhenværende, går mere efter de gældende forhold, ligesom det viser, at man mere lytter til, at forholdene kan ændre sig hurtigt.

Det landsstyret kommer frem med, er i flere tilfælde blot signal om intentioner, uden direkte bevilling. Dette finder vi fortrøstningsfuldt i Finansudvalgets videre arbejde.

Vi står jo i den situation, hvor landets økonomi er sårbar, og vi som opposition gerne vil have medindflydelse på mere ligelig udvikling i landets regioner, og på vores intentioner om mere lighed i borgernes forhold.

Det er Finansudvalgets arbejde, at der er balance i Landskassens udgifter og indtægter. Og denne balance er alment gældende i andre forhold. Også i familiers bestræbelser på at gøre økonomien bedre.

For eksempel kan vi spørge, hvad der anses for mere vigtigt: bygning af en ankomst- og afgangsterminal i Kangerlussuaq, med udgifter på 52 mio. kr. i de kommende år, og at der kun er afsat 3,6 mio. kr. til byggeri i Qasigiannguit, selv om flere kommuner har fået bevilget omkring 100 mio. kr.

Deri finder Inuit Ataqatigiit centralt, at der findes mere ligelige forhold i landets regioner og borgerne imellem.

Som eksempel kan vi spørge, hvad der anses for mere vigtigt: bygning af en ankomst- og afgangsterminal i Kangerlussuaq, med udgifter på 52 mio. kr. i de kommende år, eller bekæmpelse af arbejdsløsheden, udbygning og renovering skolerne, nedsættelse af ventelister til behandling i sundhedsvæsenet, nedsættelse af manglen på materialer i folkeskolen, eller oprettelse af arbejdspladser og produktionssteder i bygderne.

Under henvisning til den situation, at man har erfaret at udlandsgælden kan indfries hurtigere end først antaget kan udgiften på 185 mio. kr. årligt gøres mindre og afdrages over en længere årrække. Det finder vi som af udvejene til udbedring af de mest trængte forhold.

I landsstyrets fremlæggelse kan det ses, at man har den intention at gøre ved den kommende underskud i landskassen i den kommende år.

Grundlaget for udspillet har for det meste været, at gøre Grønlands renommé overfor udlandet bedre. Selv om dette skulle være nødvendigt, kan man ikke lade være med at nævne alle de mange penge på over en halv milliard kr., der er blevet brugt i de senere år. Der er ødslet med penge til KNI’s noget brogede omlægning. Medejere af Royal Arctic Line har trukket sig på grund af for stor politisk indblanding, og som har medført en merudgift på 80 mil. kr. for hjemmestyret til køb af aktier. Søgen efter nye medarbejdere er gået i hårknude den dag i dag. Disse ting skal vi lære af.

Vi skal naturligvis være stolte over, at vi har vort eget rederi. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at Royal Arctic Line kan samarbejde med andre rederier, der opererer udenfor arktiske egne, og på den må forbedre sine indtægter.

Vi i Inuit Ataqatigiit ind for, og vil gerne have medindflydelse på det signal, som landsstyret kom frem med, med hensyn til at gøre udgifterne mindre i driften. Ikke mindst hvad angår hjemmestyret og dets administration.

Vi vil igen minde om, at vi ønsker flere grønlandske medarbejdere i hjemmestyret. Dertil er vores nabo til øst, Island, et godt sted at samle ideer fra. Er der virkelig nødvendigt at rekruttere højt uddannede medarbejdere udefra til hjemmestyrets administration, alt den stund vi endnu er selvforsynende med disse. Har udvidelse af medarbejdere i de enkelte direktorater virkelig været nødvendigt i de seneste fem år. Er det fordi der er mere arbejde at gøre?

Vi indstiller overfor landsstyret, at de laver en redegørelse til efterårssamlingen 1998, over hvad de forskellige medarbejdere laver i de forskellige direktorater, og hvilken uddannelse de har.

Landstinget skal ikke bare informeres derom, men det skal gerne resultere i begrænsning af ansættelser. Efter redegørelsen skal de forskellige direktorater gerne kunne se, om de virkelig hare brug for jurister, økonomer og andre med akademisk uddannelse.

Med udlæg på 646 mio. kr. fra finansloven til anlægsarbejder, og som lyder pralende hvad angår god økonomi, foreslår landsstyret negativ budgetregulering med hensyn til nedsættelse af midler til anlægsarbejder.

Vi kan se, efter granskning af forslaget til landstinget, at landsstyret har afsat 130 mio. kr. til anlægsarbejder, som de ikke kan føre ud i livet.

Vi landsstyrets forslag ikke se, hvilke nogle anlægsarbejder det drejer sig om. Kan de, der har med anlægsarbejder at gøre se, hvad det er der ikke kan føres ud i livet. Hvad skal kommunerne rette sig efter, når de eventuelt er medfinansierende. Hvilke dele af befolkningen gives falske forhåbninger?

Det er tilsidesættelse af landstingets forretningsorden, som de har indstillet, der fremsættes forslag de ikke kan finansiere. Vi kræver fra Inuit Ataqatigiit’s side overfor landsstyret, at dette rettes op.

Landsstyret kom frem med de tre vigtigste søjler i erhvervsudviklingen: fiskeri, turisme og råstofudvinding, som de stadig står ved.

Når man gransker de forskellige udgifter i forslaget, kan det som eksempel ses, at midlerne til turismens udvikling er skåret ned, selv om erhvervet endnu er i opstart, og at der ikke er sket noget særligt i de forskellige regioner af landet.

Der er blevet foreslået nedsættelse på 11 mio. kr. af tilskuddet til Greenland Tourism for næste år. De 15 mio. kr. der skal bruges til hoteludbygning, og som landsstyret har lovet skal større de kommende år, er blevet reduceret til kun 3 mio. kr. for 1998. Og de 3 mio. kr. der er blevet afsat til bred deltagelse af hjemmehørende turismearbejdere og operatører er blevet strøget i 1998-budgettet. Kan landsstyret komme med en forklaring til det nævnte.

De over 100 mio. kr. der er blevet brugt til markedsføring af landet i udlandet har ikke resulteret i nedsættelse af priserne i trafikken, og reklamepengene kan gå hen og være til ingen nytte, indtil videre.

Hvis dette ikke snart kan rettes op, kan vi ikke regne med at investeringen, med hensyn til turismen, får sin positive indflydelse.

Selv om man endnu ikke havde overtaget Råstofkontoret, så havde nogle fjernet tanken om at Råstofkontoret skulle lavet om til et aktieselskab. Fra Inuit Ataqatigiit’s side mener vi, at det ikke er på tide at oprette et aktieselskab, som landsstyret har planer med at realisere, så man kunne køre reklamering af minedriften som servicering af minevirksomhederne, hvor man ville bruge 10 mio. kr. til projektet, idet man opretter aktieselskaberne, uden at undersøge hvad følgerne kunne blive til. Jo for større resultater, samt krænkelse af menneskenes medindflydelse. Her mener Inuit Ataqatigiit, at man skulle tænke sig grundigt om, inden man tager en beslutning. Man havde jo afslået vores forslag om varetagelse af servicering af minedriftvirksomheden, der havde til at formål at oprette en forvaltning under Nuna Oil A/S. Da landsstyret mente, at det er private virksomheder der skulle varetage området.

Her i foråret har vi godkendt i landstinget, at Royal Greenland A/S vil varetage etableringen af kapacitetens tilpasning, som er nødvendig. Og dermed havde man givet bevilling på omkring 270 mio. kr. til de næste fem år. Men allerede nu begynder man at lave ændringer, selv om man er ved at starte den første del af et stort projekt af materialetilpasningen.

Planen om at udskifte fabrikken i Qasigiannguit, at der vil koste 38,3 mio. kr., hvor landstinget havde som grundlag da de havde vedtaget projektet, og hvis projektet ville skulle blive til en realitet, så vil selve fabrikken koste 50 mio. kr. Det havde Royal Greenland sagt til kommunen. Ved siden af dette havde landsstyret glemt at sige, at vandledningen ville koste 10 mio. kr. til anlæggelsen.

Landstinget med finansieringen til Royal Greenland gav ansvarsområdet til ikke at lave hvad som helst omrokeringer. Det må landsstyret sige til koncernen.

Muligheden for at man kunne starte en afsætning af sælkød til andre lande, som man havde planer om at det skulle foregå i Nanortalik. Og det er godt at man igen vil finansiere projektet 1998. Gennem tiderne har vi jo snakket om, hvordan vi bedre kunne udnytte sæler, der blev fanget i fangerdistrikterne. Man havde forventninger om, at man kunne udnytte kødet og spækken, og ikke kun skindet.

Vi vil gerne indstille overfor landsstyret, at hævelse af midlertid af lån til erhvervsstøtte fastholdes. Vi anser disse bevillinger som langtidsinvesteringer, som er de bedste midler til at skabe arbejdspladser, f.eks. Arsuk Fishing og andre. F.eks. ved finansiering ved opstarten og fælles markedsføring.

Vi indstille overfor landstinget, at have midler til at lån til erhvervsstøtte fastholdes. Vi anser disse bevillinger som landstingsinvesteringer, og som de bedste midler til at skabe arbejdspladser.

Da behovet er stort, vil vi fra Inuit Ataqatigiit’s side arbejde hårdt for at hæve bevillingen med 10 mio. kr. i Finansudvalget.

For at oprette vedvarende arbejdspladser er vore erfaringer indenfor centralstyringen allerede meget store. Derfor vil vi stille landsstyret et spørgsmål med henblik på at kommunerne på kysten i deres medindflydelse havde flere økonomiske midler. Og de undersøgelser der allerede er foretaget, hvor mulighederne i, og hvor langt de er nået, så kommunerne kunne få mellem 3 og 5% af Landskassen.

Med kommunernes bedre kendskab til deres omkringliggende områder har de økonomisk mange flere muligheder, end dem der vil styre det centralt.

Dette kan godt sammenlignes med, at Landsstyret har planer om, at lave et forslag om, at kommunernes skatter ikke vil blive forhøjet og på den måde vil Landsstyret give tilskud på 5 mill. kr.. Hvis vi siger, at 15 kommuner skal hjælpes af de penge, så vil en enkelt kommunes tilgodehavende i gennemsnit ikke overstige 300.000,- kr.. Derfor vil vi høre, om Landsstyret har haft en dialog med kommunernes landsforening om deres forslag. For den måde at yde så lidt penge på, er ligesom at give smertestillende piller og på den måde, kan man ikke behandle én rask, der har behov for behandling.

KANUKOKA må til at forlade sine svagheder under forhandlingerne. For tilskudet til kommunerne er beregnet efter forholdene, der er 10 år tilbage i tiden. Kommunerne må til at vurdere, med hensyn til driften af KANUKOKA, om de får, hvad der svarer til deres ydelser.

Med hensyn til ikke at forhøje priserne på lejligheder, må vi stadigvæk konstatere, at vi har behov for tilskudene. Men det passer ikke sammen med koalitionslandsstyrets påberåb om, at man betaler efter de faktiske forhold. Det er rigtigt, at vi må til at bekæmpe de alt for store priser på bygge- og anlægssektoren, og ikke bare have det i munden.

Landstinget mener, at man har forhøjet priserne i bygge- og anlægssektoren for højt. Derfor er det Landstingets mening, at Landsstyret nu må rette op på det. Derfor vil man gerne høre, om de andre partier har tilsluttet sig Inuit Ataqatigiits forslag om, at man sætter et loft på kvadratmeterpriserne.

Vi har under åbningsdebatten allerede sagt, at vi er betænkelige, med hensyn til afsættelse af familiens sænkede forbrug på ca. 50,- kr. i forhold til landskassens drift, der koster 33 mill. kr. årligt, selvom man kunne tilslutte sig sænkning af kilowattprisen.

Med hensyn til episoden for nylig i Sisimiut, at Nukissiorfiit skal kunne klare sig selv, som Landsstyret taler om og ifølge Nukissiorfiits kendskab til forholdene på nærmeste hold, vil de have behov for at vedligeholde og renovere. Landsstyret vil bare pynte på det, ved at sænke priserne og det er en kortsigtet løsning, mener Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit ønsker, at man undersøger mulighederne for en afbalanceret fremgangsmåde.

Vi kan godt forstå, at Landsstyret vil til at genvurdere de ydelser på 5 mill.kr. årligt, og som de kalder for; at alle skoler på landsbasis skal have EDB-udstyr. Selvom vi godt kan tilslutte os, at det er vigtigt, at vi skal følge med på dette område, mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke må overse kommunikation, økonomi og at alle kommunerne ikke kan deltage, samt mange skolers forfald, som stor mangel på almindelig undervisningsmaterialer og mangel på lærere på længere sigt.

Tanken om at oprette og virkeliggøre en afdeling under Qaqiffik, for at bekæmpe brugen af nydelsesmidler, må ikke blive brugt udefra kommercielt, derfor indstiller vi, at myndigheden ligger her i landet. Og vi vil indstille, at man vurderer, om det nu kun er Minnesota-modellen, der skal bruges. For at bekæmpe misbruget, er det stærkeste våben stadigvæk; arbejdspladser, boliger og styrkelse af psyken.

Med hensyn til, at man stadigvæk vender ansigtet udaf, må man samarbejde med organisationer som ICC og KNAPK. Det er nødvendigt, at den danske stat sætter faste rammer, i forhold til mere medindflydelse udenlands og afsætte penge til, hvor der er behov for det.

Y med Royal Greenland, så Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at man er åben overfor andre muligheder og at man arbejder tæt sammen med og involverer bygderne og kommunerne i højere grad.

Fragten fra og til bygderne, har vi forstået på Landsstyrekoalitionen, at de fortsat ønsker at frekvensen fortsat skal være, som det er i dag og det har medført negative resultater.

Og med hensyn til produktion, der er det nødvendigt, at man udstyrer bygdeproduktionsstederne mere tidssvarende, for eksempel med frysekapacitet og andre kapaciteter. Sådan som det er i dag, så kommer togtfartøjerne til bygderne hver ellevete eller tolvte dag.

De fleste bygdeproduktionssteder har en tilladelse til at producere saltede varer. Hvorfor har man ikke udnyttet denne mulighed?

I forbindelse med fornyelse af aftalen til Royal Greenland A/S, må man være opmærksom på det. Eksempelvis kan sådanne saltede produkter afsættes til de sydlige lande i Europa og der er god efterspørgsel på det.

Landsstyret har indenfor den sidste tid, talt om mere selvstændighed i Grønland, men at der ikke er tænkt på bedre uddannelse i Grønland, det har vi undret os over. Vi tænker ikke kun på arbejdsløsheden i bygderne, men det vil også være på sin plads, at man udbygger grønlændernes deltagelse i anlægsarbejderne.

For at rette op på forholdene under det sociale område, fra børn til de ældste, har socialreformkommissionen i foråret fremkommet med en omfattende betænkning, efter at have haft travlt i to år. Men det er beklageligt, at Landsstyret ikke har planer om at følge op på det. Dem, der har behov for, at der bliver rettet op på noget; ældre, unge, familier med børn, handicappede og de arbejdsløse, har stor behov for det, så det er vigtigt, at embedsmænd i kommunerne og organisationerne hurtigst muligt bliver inddraget. Men de, der skal føre an her, er Landsstyret, som allerede har fået opgaverne af Landstinget.

Uden at komme nærmere ind på de enkelte Landsstyreområder, kommer vi hermed med en fyldestgørende udtalelse. Blot skal vi meddele, at vi er rede til at deltage i udarbejdelsen af finanslovsforslaget.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg har med sædvanlig stor interesse læst Landsstyrets forslag til landstingsfinanslov, denne gang for 1998. Jeg havde forventet en vis finanspolitisk lempelse, set i lyset af, at der kun er atten måneder til næste landstingsvalg. Men dét jeg læste, kom fuldstændig bag på mig.

Den forholdsvis ansvarlige finanspolitik, som den nuværende Landsstyrekoalition ellers har stået for, er afløst af formålsløst kasten penge i grams.

Formålsløst er vel et hårdt ord, for formålet er klart nok og det er ved, at lave denne massive finanspolitiske ekspansion nu atten måneder før næste valg. Der håber Landsstyret på, at befolkningen bliver så glade og tilfredse med den siddende Landsstyrekoalition, at det ender med, at de genvælges.

Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen, at det er så dejligt nemt, blot bruge løs af pengene og har man dem ikke, så låner man dem bare. Men regningen skal betales på et eller andet tidspunkt og dét, der lægges op til her, bliver vore efterkommere ikke glade for. For det er dem, der skal betale regningen, når vi andre er gået på pension og skal forsørges af samfundet.

Jo flere penge, vi bruger nu, jo færre frihedsgrader har vore efterkommere. De vil være hæmmet af, at skulle betale vores overforbrug tilbage, før de kan igangsætte nye initiativer. Og kan vi fortsat tillade os det?

Vi har set over de atten år, hvor vi har haft Hjemmestyre, der har vi brugt flere penge, end vi har tjent. Og derfor har vi måttet optage lån i udlandet. Det gør ikke noget at optage lån og det gælder også store lån, hvis pengene bruges til at skabe vækst og fremgang for samfundet, det vil sige, at skabe grundlaget for fremtidige indtjening, det vil sige investeringer.

Men hvis pengene blot bruges til øget forbrug, så skaber de ikke noget og vil ikke give anledning til andet, end en kortvarig glæde, og så kommer regningen senere, for pengene skal jo betales tilbage og det med renter og oven i købet med renters rente.

Vi har haft overskud på DAU, det vil sige drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet, der lyder det store overskud, så derfor kan vi godt tillade os at bruge, de mange penge nu, det siger Landsstyret.

Men hvordan ser virkelighedens verden ud? Det store overskud på DAU-budgettet kom udelukkende, som følge af, at nogle 100% Hjemmestyre-ejede virksomheder betaler nogle store penge tilbage til landskassen.

Til gengæld optager de Hjemmestyre-ejede virksomheder mindst lige så store lån i udlandet. Kan man så sige, at samfundet er blevet rigere? Nej, slet ikke. Der er blot flyttet nogle penge fra den ene kasse til den anden. Men nu figurerer det, blot ikke længere på finansloven, men det gør ikke, at pengene ikke skal betales.

For at få et reelt overblik over samfundets økonomi, vil jeg gerne have, at Landsstyret fremkommer med en redegørelse over den samlede gældssætning, hvor Hjemmestyret er indblandet, altså både af landskassens, de nettostyrede virksomheders, alle 100% Hjemmestyre-ejede aktieselskaber og alle andre selskaber, hvor Hjemmestyret har en dominerende indflydelse. Denne redegørelse skal indeholde de relevante økonomiske tal for de sidste fem år samt en status om, hvor vi står på nuværende tidspunkt. Redegørelsen burde ikke tage særlig lang tid for Landsstyret at lave, så vi burde have den i god tid, inden anden behandlingen af nærværende finanslovsforslag.

Jeg har tidligere, i forbindelse med behandlingen af såvel forslag til landstingsfinanslov, som i forslag til landstingstillægsbevillingslov talt om de skjulte tal, og ovennævnte er endnu et eksempel herpå. Det er godt nok, jeg har i tidens løb trukket nogle skjulte tal frem og med ovenstående redegørelse, vil det være lykkedes endnu en gang, men tallene burde ikke være skjult, de burde ligge åbent fremme altid.

På et tidspunkt, under den daværende Landsstyreformand og under den forrige Landsstyrekoalition, blev der annonceret en besparelse på administrationskontiene i Hjemmestyret, der skulle ske i løbet af fem år. Vi har aldrig hørt noget til, hvordan det gik. Muligvis fordi det slet ikke gik. Tanken var dog absolut god og jeg skal kraftigt opfordre til, at noget sådan sættes i værk med det samme. Det lader til, at administrationen har fået vokseværk, samtidigt med, at man tydeligvis ikke kan besætte stillingerne med kvalificerede ansøgere, siden det er nødvendigt at afsætte yderligere 5 mill. kr. til en særlig rekrutteringspulje; konto 20.10.16. Burde man ikke overveje, at have generelt færre ansatte, men til gengæld tilbyder disse en fornuftig løn, dette blandt andet set i lyset af vores debat om tjenestemandssystemet her forleden dag.

Efter disse generelle bemærkninger, vil jeg kommentere enkelte af de fremsendte budgetbidrag.

Til alle bidrag, der slutter med 98, nemlig budgetregulering, der vil jeg sige, at jeg finder det uacceptabelt, at disse figurerer og kræver disse udmøntet under nærværende samling og ikke, som der er lagt op til før, i forbindelse med landstingstillægsbevillingslov nr. 1 for 1998.

Vedrørende konto 10.01.04 nemlig; sprogsekretariatet, der vil jeg anføre, at jeg synes, det er en god ide. Men man bør også forholde sig til den omvendte problemstilling nemlig, at der er nogle i vores land, der kun er dansksprogede og det er ikke blot tilkaldte, jeg her tænker på.

Vedrørende hovedkonto 10.13; erhverv, der finder jeg målsætningerne yderst fornuftige og jeg er glad for, at der nu er sat tidsfrister på aktivitetsmålene, ikke mindst for ens pris systemets vedkommende. Men jeg kræver og ønsker, at såvel handlingsplaner, redegørelser, som beslutningsgrundlag skal tilstilles Landstinget, der er den besluttende myndighed her i landet og ikke Landsstyret, der blot er ansat af Landstinget til at udføre de opgaver, som Landstinget vedtager. Dette er en sondring, som oftest glemmes af Landsstyret.

Vedrørende konto 10.13.13; aktieindskud, der finder jeg det, som værende et af de desværre få fornuftige tiltag i nærværende finanslov. Her investeres der i at opnå et senere afkast, men jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne bevilling.

Vedrørende konto 10.14.01; udenrigskontoret, administration, der savner jeg en nærmere forklaring på hvad, administrationsmidlerne skal bruges til. Det er mange penge, det drejer sig om og en specifikation, for eksempel på standardkontoniveauet kunne være yderst pædagogisk, sammenholdt med opgivende aktivitetsmål og det samme gælder i øvrigt for alle 01 konti, det vil sige, kontiene for administration.

Vedrørende hovedkonto 20.05; tilskud og bloktilskud, der finder jeg det glædeligt, at budgetbidragene opstilles sådan, som de er blevet og nemlig med angivelse af de forskellige kriterier. Dog savner jeg en nærmere forklaring på formålet bag konto 20.05.28, der vedrører regulering for demografisk og konjunkturmæssig udvikling således, at formålet med kontoen bliver nærmere forklaret.

Vedrørende konto 20.10.33; den centrale renoveringspulje, der finder jeg det fornuftigt, at der tages hul på den store vedligeholdelsesproblematik. Det er, som jeg også har nævnt det i andre forbindelser, langt bedre at forebygge, end at helbrede.

Apropos bloktilskud og renovering, det er fint nok, at Landsstyreformanden tager til Danmark og snakker med Regeringen om yderligere tilskud. Jeg har i forbindelse med Folketingsvalgkampen nævnt, at vi på længere sigt, nok ikke kan undgå at tale om bloktilskuddets størrelse, da der bare om få år er så mange områder, der har meget store renoveringsbehov og her tænker jeg ikke blot på de ting, som konto 20.10.33 skal bruges til, men tænker også på el-værker og boligblokke med videre. Men at bede om flere penge, går ikke i hånd i hanke med al den snak om, at går så godt med økonomien og at skatteprocenten skal være uændret.

Vedrørende konto 20.10.34; erhvervsfremmepulje, der finder jeg beløbet ufatteligt lavt, da det blandt andet er her, at Grønlands fremtidige økonomiske formåen skabes. Skal der ”kastes penge i grams”, så bør det være her med opbygningen af fornuftige erhvervsstøtteordninger, herunder blandt andet nedsættelse af energitakster for det producerende erhvervsliv og turistsektoren og herunder hotelbranchen også.

Vedrørende konto 22.01.10; afskrivninger og generelt omkring afskrivninger, finder jeg det, som jeg har sagt mange gange før, der er det utroligt uheldigt, at dem, der overholder sine samfundsmæssige forpligtelser, skal betale for dem, der ikke gør det. Jeg har tidligere nævnt eksempler på, at pensionister spinker og sparer for at kunne betale deres husleje og sætter deres leveniveau efter, hvad der er tilbage. Forklar dem, at naboen, som drikker alle pengene op og køber dyre fjernsyn og videomaskiner og at den slags mennesker ikke betaler husleje. Det er forkert og yderst demoraliserende, at den slags får lov til at finde sted. Jeg efterlyser i denne forbindelse initiativer, der kan øge ansvarligheden i befolkningen, for som sagt er forebyggelse langt det bedste.

Vedrørende hovedkonto 30.13; handicappede, der finder jeg stigningen, som værende betragteligt store og jeg kan umiddelbart ikke finde belæg herpå i de opgivne tal. Jeg vil derfor gerne have en uddybende forklaring på disse væsentlige stigninger.

Vedrørende hovedkonto 30.16; arbejdsmarkedet , er det positivt, at der generelt forventes et mindre behov for tilskud af forskellig art. Men spørgsmålet er her, om det ikke netop er her, det kombinerer med hovedkonto 10.13; erhverv, at der skulle sættes målrettet ind, naturligvis set i forbindelse med hele uddannelsesområdet?

Vedrørende konto 40.01.13; fjernundervisning og konto 40.01.14; EDB i uddannelsessystemet, finder jeg initiativerne fornuftige, også set i lyset af, at vi måske gennem EDB og internettet kan finde en måde at overkomme de produktionsmæssige problemer, som vores geografiske placering giver os.

Vedrørende konto 40.05.31; fritidsvirksomhed, er jeg ked af, at kunne konstatere, at denne konto ikke har fået glæde af Landsstyrets ”kasten penge i grams”. Det er én af Akulliit Partiiats grundholdninger, at styrkes ungdommen gennem et sundt liv og positive idrætsoplevelser med videre, så klarer ungdommen sig bedre på alle andre områder. Derfor ser jeg gerne, at der afsættes flere midler til fritidssektoren generelt.

Vedrørende konto 50.07.13; jagtbetjente, vil jeg knytte de samme bemærkninger, som til konto 10.14.01 og efterlyse, hvad pengene nærmere skal bruges til. Budgetbidraget er ikke tilfredsstillende dokumenteret.

Vedrørende konto 50.07.16; indhandlingstilskud, sælskind, finder jeg argumentationen bag bevillingens størrelse utroligt vag, og der er virkelig grundlag for at komme og bede om en ekstra bevilling, som vi har set det utallige gange før. Der må ske en uddybende forklaring, at bevæggrundene for fastsættelsen af bevillingens størrelse.

Vedrørende konto 60.01.01; Direktoratet for Sundhed og Forskning, administration, finder jeg intet belæg i budgetbrídraget for den meget store stigning, og jeg vil gerne have en uddybende forklaring herpå.

Vedrørende hovedkonto 60.12; sundhedsdistrikter, tandpleje, finder jeg, set i lyset af situationen ikke blot rundt omkring på kysten, men også i Nuuk, at området bør opprioriteres, også med midler.

Hvad angår hovedkontiene, der vedrører sundhedsvæsenet, der mener jeg ikke blot med tanke for Nuuk, men at den bør have en højere prioritet.

Men til slut, vil jeg komme ind på den rammeaftale om serviceydelser, som er nævnt i tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 70; Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning. Det vil være meget rart at vide, hvad det er, man skal tage stilling til.

Sidst, men absolut ikke mindst, så finder jeg det utroligt uheldigt, at Landsstyret fremlægger et forslag til landstingsfinanslov og i et forelæggelsesnotat gør opmærksom på, at det slet ikke er Landsstyrets politik, der er givet udtryk for i forslaget. Hvad mener Landsstyret med det?

En finanslov skal gennem tre behandlinger og tydeligvis er denne her 1. behandling kun en skinbehandling, for der er annonceret så væsentlige ændringer, at der reelt er tale om et nyt finanslovsforslag.

Jeg skal derfor opfordre Landstinget til at kræve, at når Landsstyret har fundet ud af, hvad Styret mener, så skal det nye reviderede finanslovsforslag til fornyet 1. behandling.

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Efter at Landsstyremedlemmet for Økonomi ved indledningen af sin forelæggelse var inde på en stram økonomisk politik, for at kunne nedsætte underskuddene for 1998 og 1999 så føleligt, som muligt, og efter at have anført, at en stramning af den økonomiske politik er nødvendig, for så hurtigt som muligt at kunne opnå overskud i løbet af overslagsårene, begynder Landsstyremedlemmet allerede ved indledningen af redegørelsen for finanslovsforslag for 1998, at omtale en vis opblødning i den økonomiske politik. Derfor er det helt nødvendigt i finansudvalget og ikke mindst i Landstingsarbejdet at være vågen for, at landets økonomiske politik føres stabilt og troværdigt.

Endvidere hører til det mest nødvendige og som bør prioriteres højst i den økonomiske politik, den erhvervsgruppe, der allerede inden pengepolitikkens fødsel her ind i mellem hårdt land at leve i, har opretholdt livet og disse grupper bør prioriteres højst indenfor alle forhold, for at kunne opnå en prioritering, som vi nu er langt bagefter med og det bør rettes op på.

I vore moderne tider, hvor vi oplever en uhyre hurtig udvikling, er det nødvendigt, at vi må have forbedringer i forholdene for det private erhvervsliv, for eksempel ved udviklingen af fiskeriflåden, tilpasning og udvikling af bygdeproduktionsforholdene, at de private butiksnæringsdrivende og andre private ikke længere udsættes for konkurrence af offentligt ejede virksomheder og gennem mange andre, der ellers kan opremses. Kort sagt, lad erhvervsområder, der kan drives af de private, blive drevet af de private, uden konkurrence fra de offentlig ejede virksomheder.

Mange opgaver og forpligtelser i samfundet, drives allerede i dag, dels af de private, så lad os lade opgaver, der kan magtes af de private blive varetaget af dem. På denne måde kan man opnå, at myndighedernes drifts- og mange andre udgifter bliver udnyttet bedre i samfundet til de nødvendige formål. Landskassen kan derved få flere kræfter frigjort, for eksempel til en bedre servicering af de ældre, førtidspensionister og andre, der har behov herfor, til reparationer i skolerne og til en forbedring af de studerendes vilkår. Af fremlæggelsen fremgår det blandt andet, at Landsstyret vil bestræbe sig på, at sikre de enkelte familier bedre og rimeligere vilkår, det er en god målsætning.

Som bekendt blev socialreformkommissionens betænkning forelagt under landstingets forårssamling. Af betænkningen kan blandt andet ses, at man ønsker en forhøjelse af højeste indtægtsgrænse på 128,- kr. for opnåelse af boligsikring, derfor skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at man i forbindelse med behandlingen af finansloven, bør tage højde for forhøjelser af indtægtsgrænsen til boligsikring i 1998, såfremt de enkelte familier, skal opnå rimeligere boligvilkår.

Som bekendt kommer mange familier ofte uden egen skyld ud i, ikke længere at kunne følge med i huslejebetalingerne og endvidere er der mange familier, der sættes ud af deres boliger, eller står i fare for at blive sat ud. Derfor er det nødvendigt at tage forholdsregler overfor problemet, ikke mindst med hensyn til familier, der har fået hus gennem boligstøtten og som på grund af forskellige vanskeligheder, eller problemer er kommet bagud med terminsydelserne, skal jeg fra Kandidatforbundet anbefale, at man igen drøfter afskaffelse af strafrenter, for at sådanne familier igen kan opnå at kunne følge med i betalingen af terminsydelserne.

I forbindelse med kapacitetstilpasningsarbejdet indenfor Royal Greenland A/S, fremkom det, at bygdeproduktionsanlæggene, set i helhed, hidtil drives under meget kritisable vilkår, dels må mange af dem renoveres, for at kunne opnå en bedre produktionsform. Det er blandt andet netop disse, der er vejen til nedsættelse af arbejdsløsheden og en forbedring af økonomien og indkomsterne, og derfor er jeg fra Kandidatforbundet helt enig i, at man for at forbedre beskæftigelsen, vil afsætte 61 mill. kr. til formålet. Det er helt nødvendigt med at få forbedret rejeproduktionsforholdene i Qasigiannguit og i Qeqertarssuaq, ikke mindst med hensyn til, at fiskerne og arbejderne i de to kommuner, må have mulighed for at fortsætte deres mangeårige erhverv, derfor skal jeg fra Kandidatforbundet henstille til Landsstyret, at der arbejdes for at sikre, at disse spørgsmål søges løst, i forståelse med de respektive kommuner.

Fra Kandidatforbundet finder jeg det som rigtigt, at produktionsudviklingsarbejdet i Nanortalik fortsætter i 1998 og i den forbindelse vil det være af interesse og få at vide, hvor langt man er kommet med tiltagene, da der for 1997 er tale om 4 mill. kr. og nu for 1998, drejer sig om 10 mill. kr. til disse tiltag.

Endelig skal vi anbefale, at der med hensyn til produktudvikling af grønlandske madvarer og med henvisning til tidligere drøftelser i Tinget om andre kommuner og ikke mindst med hensyn til bygderne, søges opstartet en sådan produktudvikling på disse, da mange bygdeproduktionsanlæg, der dels skal skabe mere beskæftigelse, bliver anvendt, eller drives mere eller mindre målrettet, eller bare henstår uden anvendelse og derved er meget dyre for samfundet at have.

Vedrørende anlægsbyggeriet i indeværende valgperiode, kommer der fra Landstingsmedlemmerne hvert år i forbindelse med behandlingen af finansloven, klager over forsinkelser i anlægsbyggeriet og Landsstyret bliver stadig afkrævet om at arbejde for, at forsinkelserne bliver ajourført up to date. Men vanskeligheden vender hvert år tilbage. Mon Landsstyret er ligeglad med de opgaver, Landstinget stiller? Eller er Landsstyret ikke i stand til at få styr på disse opgaver? Derfor er det ikke mærkeligt, at der ikke en gang længere bliver afsat reservemidler til anlægsarbejder.

Vedrørende byggeriet, taler man stadig om nedsættelse af udgifterne og især taler man om de høje transportudgifter, af materiale til byggeriet. Derfor vil jeg nævne en vigtig begivenhed for byggeriet i februar sidste vinter, hvor Landsstyremedlemmet for Boliger deltog ved indvielsen af et hus i Narssarssuaq, der er opført af en byggeform, kaldet Siko-blok, en ny byggeform her i landet og med landets egne ressourcer. Byggeformen kan uden tvivl billiggøre den slags byggeri i fremtiden, og hvad har Landsstyret foretaget sig i denne anledning?

Kommunerne har økonomiske og beskæftigelsesmæssige vanskeligheder, for eksempel med hensyn til Kangatsiaq Kommune, vil jeg fra Kandidatforbundet udtrykke ønsket om, at man politisk bør kunne drøfte igangsættelse af særlige tiltag, da Kangatsiaq i en længere periode har haft store økonomiske problemer. På denne baggrund har omtalte kommune i løbet af sommeren, ansøgt Landsstyremedlemmet for Økonomi om i en bestemt periode, at måtte berostille betalingen af kommunens gæld og at deres renter til Hjemmestyret, men har fået afslag. Man er allerede i besiddelse af en skriftlig velbegrundet ansøgning, derfor vil jeg indtrængende anmode Landstinget, Landsstyret og Finansudvalget om at arbejde for at sagen tages op på bordet igen og bliver genvurderet.

Jeg skal fra kandidatforbundet kræve at der vedrørende i det økonomiske vanskeligheder i førnævnte kommune indser og med henblik på en snarlig løsning af de mangeårige vanskeligheder med vandforsyning i Ilinniarfik genvurdere og opprioritere og fremme vandforsyningsarbejdet i Ilinniarfik.

Endelig har Kangaatsiaq kommune store vanskeligheder med hensyn til fritidsbeskæftigelsesmuligheder til de unge, ældre og andre. Derfor vil jeg fra kandidatforbundet kræve en forklaring på hvorfor man har taget et mangeårigt kommunalt ønske, nemlig anlæggelse af en minihal bort fra finanslovforslaget. På et tidligere tidspunkt har man til dels været inde på at der er muligheder for anvendelse af en del af tipsmidlererne til Grønland til sådanne formål. Derfor er jeg interesseret i at få orientering om hvor langt man er kommet i sagen med tipsmidlerne.

Vi plejer at bruge vendingen, at børnene og de unge er vores fremtid. Men når vi kommer til den økonomiske side af sagen glemmer vi helt denne vending. Børnenes daglige arbejdsplads og det er skolerne i byerne og bygderne har et meget stort renoveringsbehov såfremt de skal opfylde at danne baggrund for en sund og god udvikling for børnene og med gode resultater.

Det er på tide at vi i Landstinget beslutter os om der skal arbejdes på helhedsløsning af disse vanskeligheder i en bestemt årrække for eksempel over en 5-årig periode. Når man uden videre kan bruge 1,5 milliarder kr. til landingsbaner til fastvingede fly over en 5-årig periode vil det være en god fremtidsinvestering med en lignende investingsplan for skolevæsenet. Vi kræver af ungdommen at den skal uddanne sig og kravet har jo også et godt formål. Men der er stadigvæk for mange unge der afbryder deres uddannelse og der er sikkert forklaring herfor. For eksempel vedrørende boliger til de uddannelsessøgende eller at uddannelsesstøtten ikke har forandret sig de sidste 6 år. Derfor skal jeg fra kandidatforbundet indtrængende kræve at de uddannelsessøgendes bolig og økonomiske forhold snarest søges løst.

En hård tiltrængt renovering af afløbsledningerne er heldigvis delvis godt i gang, men hvem har tilsynet af arbejdet. Eksempelvis skal der i Ilulissat anvendes 3,1 millioner kr. til det formål. I løbet af sommeren er der udført store udgravningsarbejder og afløb der trænger til udskiftning er blevet udskiftet. Og det er afløb der ligger tæt op af vandledningerne. Det er godt, men så hører vi at det skal dækkes til igen efter afløbenes udskiftning og det skal selvfølgelig være sådan. Men så blev der også sagt at man til næste år skal grave op igen netop de samme steder der vandledningerne skal udskiftes. Det er en stor fordyrelse. Et forbrug og spild af store midler der ellers kunne være brugt til andre nødvendige formål. Hvorfor kan de nødvendige udskiftninger ikke foretages ved et og samme gravarbejde. Man kan ikke acceptere et sådant spild af midlerne når man tænker på nødvendige besparelser og bedre anvendelser af midlerne og derfor bør der rettes op på sådanne forhold. Det skal Landsstyret sørge for.

Når en hvilken som helst kommune har fået et løfte fra et Landsstyremedlem og her med hensyn til den økonomiske planlægning tager kommunen løftet med i sin planlægning og dette er tilfældet da Ilulissat kommunia lavede rammerne for budgettet 1998, da Landsstyremedlemmet for kultur, Uddannelse og Kirke i foråret var i Ilulissat i forbindelse med flytningen af Umiatungiuk Ilinniarfik til Pamiut lovede Ilulissat kommune at man i forbindelse med denne flytning vil rette op de store problemer i Ilulissat, nemlig boligproblemerne for de uddannelsessøgende gennem kollegiebyggeri.

Derfor er det af interesse her at få at vide hvor dette løfte nu befinder sig. Heldigvis stilles der efter opførelse af produktionsanlæg i Ilimannaq og jeg skal anbefale til Landsstyret om af hensyn til beskæftigelsen i Bygden at stile efter at anlægget ikke bare bliver et indhandlingssted. Der bør mindst være en ræjkling afdeling.

Vedrørende kirken er jeg i kandidatforbundet meget skuffet da finanslovsforslaget for 1998 indeholder bevillinger til kirken der er ca. 1. Million kr. mindre end bevillingerne for 1997 uanset at de fleste medlemmer er uenige i bedre forhold i kirken når vi i Landstinget drøfter kirkens forhold. Derfor bør man have i erindring og komme ud over at man glemmer alle gode intentioner i debatten når man kommer til økonomien.

Man stiler efter at alle helle stoppende i bygderne skal være renoveret i år 2002. I den forbindelse skal vi henstille af hellestoppende i Akunnaaq og Niaqornarsuk der ligger i ungdommens boldspils pladser medtages i renoveringen. Endvidere skal jeg minde om behovet for venterum og til henstilling af bagage i tilknytning til hellestopperne hvilket er mest nødvendigt i Nordgrønland om vinteren når isdækket kommer og helikopterflyvningen og rejsen foregår mest med helikopter.

Endelig skal jeg kræve at man undersøger forskellige forhold omkring danmarkspatienterne især med hensyn til patienter der må opholde sig i Danmark i flere år for at få afklaret dels de økonomiske virkninger for familierne og den syge selv for der er ingen tvivl om, at der findes et stort behov derfor afklaring af forskellige problemer. Dette har jeg selv i løbet af sommeren været i patientmøde i Grønlænderhjemmet i København en del at vide om. Forholdene er til dels meget ringe for patienterne og svære at acceptere for dem.

Til sidst vil jeg minde Landsstyret og spørge dem om at det vil være godt at få noget at vide om Landsstyrets eventuelle overvejelser om et tidligere dagsordensforslag om forbedring af hundeslædevejen for fiskerne i Ilulissat til Ilulissat isfjord. Der er mange fiskere i Ilulissat der benytter sig af denne meget besværlige hundeslædevej om vinteren. Og der da er alt for stor forskelsbehandling i forhold til resten af landet. Hvis man skal tage et eksempel bliver der gennemført vejarbejde i Sydgrønland til fåreavlerstederne. I år er der afsat over 700.000 kr. og for 1998 500.000 kr. til formålet.

Derfor vil jeg med hensyn til afhjælpning af vanskelighederne i forbindelse med udøvelse af erhverv have oplysninger om eventuelle forbedringer i et af kystens uden tvivl vanskeligste slædeveje til en fiskeriplads da en forbedring er nødvendig og påtrængende. Med disse bemærkninger vil jeg henstille at finanslovsforslaget inden 2. Behandlingen går til grundig drøftelse i finansudvalget og ønsker udvalget godt arbejde.

Daniel Skifte , Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partiordførere og bemærker at det som partierne har medført og de enkelte landstingsmedlemmer har fremlagt som førnævnt som vil være til genstand for yderligere undersøgelser hos finansudvalget således at de også bliver vurderet der. Og derfor vil jeg forsøge ikke at komme ind på småtingsafdelingen, men blot komme med et par kommentarer til partiordførerne. Og før jeg går videre så vil jeg selvfølglig nævne

at man ud fra behovet så vil de andre landsstyremedlemmer også være nødt til også at kommentere de enkelte spøgsmål eller andre overskrifter der vedrører deres resortområder. Siumut melder ud med at den nuværende finanstingslov at de ikke uden videre vil gå ind for den nuværende landstingsfinanslov hvorfor de vil være parat til at være med til eventuelle ændringsforslag hvorfor de også kræver en grundig vurdering og den melding forstår vi fuldstændig fuldt ud og det siger vi selvfølglig også til de andre partier som også kommer med den melding.

Og der blev allerede under redegørelsen nævnt at når vi under den 2. behandling behandler lovforslaget så vil Landsstyret ligeledes komme med ændringsforslag. Jeg bemærker også at Siumut også ønsker at renoveringsarbejdet for boliger også skal gælde for bygderne. Det stemmer godt overens med Landsstyrets egne ønsker og det bør også understreges og såfremt det skal realiseres så bør man finde en løsning i tæt samarbejde med kommunerne.

Sagt med andre ord så kan man ikke tro at de kommuner tilfældigvis vil komme med eksempel på det og det er det renoveringsbehov der er i Nanortalik kommune og det har befolkningen i Qasigiannguit ikke noget at gøre med og det omvendte gælder selvfølgelig også.

Og jeg bemærker også at Landsstyret også får nogen positive meldinger især her i løbet af sommeren, men også vedrørende et emne som har været drøftet i mange mange år nemlig billetpriserne for atlanttrafikken, det er glædeligt at der er kommet en lykønskning til Landsstyret vedrørende dette.

Og Siumut ønsker også at således at deres bemærkninger vedrørende ældreområdet at Landsstyret kommer med en forskellig forordningsforslag og jeg er overbevist om at Landsstyret også vil opfylde dette ønske til den tid og Siumut kommer også med en opfordring til 6. Punkter om de ting de gerne vil have undersøgt nærmere, hvor de blandt andet var inde på at man finder muligheder for større spredning af tilbagebetalingen af udenlandsgælden og til dels skal jeg sige at arbejdet allerede foregår og det forrige Landsstyre har gennem sekretariatet ønsket at man undersøgere nærmere eller at man undersøger udlandsgælden nærmere således at man prøver på at følge muligheden for en større spredning af tilbagebetalingen. Så det er kun glældeligt at man opfordrer til netop det samme ting.

Men en ting er sikkert at vores aftaler om vores afdragsbetalinger de kan ikke ændres før end at vi indgår nye aftaler og såfremt. Men indholdet i aftalerne er at vi ud fra den gældende aftale skal tilbagebetale bestemte beløb både til afdrag og renter. Men Siumut har ligeledes været inde på billiger byggepriser, det vil vi komme ind på på et senere tidspunkt, vil jeg undlade at gøre det lige nu.

Og til Atassuts ordfører skal jeg sige at det mål man ellers har sat sig politisk har sat sig da vil jeg sige at det nye Landsstyre også lægger op til en opstramning af den økonomiske politik og derfor kan man forvente ligesom Landsstyreformanden også herfra talerstolen under sin åbningstale nævnte at man bør nedsætte det kommende underskud for det kommende finanslov betragteligt. Og det er så de eneste kommentarer, jeg har at sige til Atassuts bemærkninger og det ser også ud til at underskuddet bliver elimineret allerede i 1999, men det er alligevel lidt for tidligt at sige noget helt klart om det.

Hvad angår de høje kvadratmeterpriser ved nybyggeri - det var Siumut også inde på. Og til det skal jeg sige følgende: Netop dette punkt lægger Landsstyret vægt på nemlig at prøve på at sætte kvadratmeterpriserne ned, og det har vi måttet gøre pga. ...eller det har vi allerede måttet gøre forrige år ved at vi også bl.a med arbejdsgiverforeningen, og deres interesse er jo også at deres medlemmer fortsat har noget at lave, idet det jo ikke vil være til ingen verdens nytte, såfremt de høje kvadratmeterpriser består. Men vi kommer sandsynligvis ind på emnet igen på et senere tidspunkt.

En af Atassuts meldinger er en ny melding - nemlig at i Landsstyret i samarbejde med kommunerne finder ud af hvordan man kommunevis kan starte med renoveringen af skolerne, men det skal nøje vurderes, fordi man her tænker på at man evt. skal ansætte nogen personer til at varetage dette. Men det ønske kan først opfyldes i samarbejde med de forskellige kommuner.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit- jeg forstår godt deres meldinger idet ... tager deres efterhånden gammelkendte opfordring - nemlig at forslaget til finansloven skal uddeles til landstingsmedlem merne. Jeg forstår godt jeres hjertesuk, og jeg må erkende, at netop dette ønske skal kunne gøres hurtigere. Vi sendte Finanslovforslaget til trykning i april,men det blev taget op igen i juni i Landsstyret og igen i løbet af sommeren, men for første gang i år, så har Landsstyrekoalitionen haft mulighed for sammen med Landstingsmedlemmerne at vurdere forslaget. Men det er oversættelsen af finanslovsforslaget, der har trukket ud. Men jeg forstår godt jeres melding, hvorfor jeg blot kommer med disse kommentarer.

Inuit Ataqatigiit kommer også ind på bla. en redegørelse om hvilke opgaver de forskellige ansatte har og det er det kan kun være på sin plads at Landsstyret vurderer, hvordan det kan udføres. Inuit Ataqatigiit efterlyser også en grønlandsksproget .... hvilke anlægsopgaver der ikke kan realiseres og Landsstyret kan kun sige, at kvadratmeterpriserne kan være så høje, at man ikke kan realisere dem, selvom også fordi ... priserne stiger så meget i forhold til de oprindelige planer, at de kommende lejere af en given ny boligbebyggelse bliver så høje, at de kommende lejere ikke kan betale huslejerne, hvorfor Landsstyret allerede på nuværende tidspunkt arbejder på at holde kvadratmeterpriserne nede. Og det vil sikkert resultere i at man ved udgangen af 1997 ikke kun pga. det dårlige vejrlig, men pga. de store byggepriser kommer til at opleve en del forsinkelser på byggeri, hvorfor jeg i min redegørelse allerede var inde på, at dette spørgsmål vil blive taget op igen under TB I-behandlinger.

Inuit Ataqatigiit ønsker også at man i forbindelse med turismeudviklingen og initiativer herom ikke har sat midler netop til dette erhverv, men til dette skal jeg sige, at der er afsat midler til det. Det er blot en ændret hovedkonto. Vi ... jeg skal lige finde kontoen... nemlig hovedkonto 20.10.39 og da det er midler og det hører ind under midlerne til erhvervsmæssig fremme.

Og jeg skal også lige kommentere en ting som også man var inde på -- på at KANUKOKA hvor der citeres at man blot giver dem små så små midler, at det blot ligner smertestillende piller, men som en direkte oversættelse men som på dansk nok skal forstås som ”hold kæft-bolsjer”, men vi har i samarbejde med KANUKOKA sat noget i gang for netop at holde kvadratmeterpriserne nede og således vil vi i de allernærmeste uger forhandle om Hjemmestyrets bloktilskud til komunerne og når disse forhandlinger er færdige, så vil denne tildeling af ”hold kæft-bolsjerne” være afsluttet. Det er jo ikke Landsstyret alene, der bestemmer det hele, men det er i samarbejde Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA der forhandler netopdenne ting færdig.

Med hensyn til Akulliit Partiiats bemærkninger mine bemærkninger skal ikke ses som en nedsættelse da jeg lyttede til de første 2-3 sider, da lød det som om det kun er den første redegørelse, de har taget som udgangspunkt og det er den gamle redegørelse, som blev trukket tilbage og efter at have sagt dette, så vil jeg lige kommentere de mange spørgsmål, der er blevet taget op.

F.eks blev der spurgt om Landsstyret kan komme med en forklaring på Grønlands Hjemmestyres udenlandsgæld, ligesom man også skal komme med en forklaring på de hjemmestyreejede gæld til udlandet. Det kan meget nemt gøres. Svaret kan også udleveres skriftligt. 22. sept 1997, der havde Hjemmestyret en udenlandsgæld på 993 mio. kr ...115 kr. Det er for 9 dage siden. Man holder meget øje med denne udenlandsgæld, derfor kan man få disse oplysninger meget nemt, og derudover så har man også skrevet om Hjemmestyrets gæld i Finansloven på side 121 i den danske tekst og der har Hjemmestyrets selskaber ... hjemmestyreejede selskaber 3 mia. 70.000 og hvorfor der meget hurtigt kan gives svar på dette spørgsmål som Akulliit Partiiat har stillet. Akulliit Partiiat var ligeledes inde på administrationsbesparelser, hvor man også kom ind på, at man måske er gået væk fra det mål, man har sat sig og måske er gået væk fra det. Jeg mener lige det omvendte, idet vi for første gang i 1995 begyndte en årlig besparelse på 5% som blev indarbejdet i Finansloven og ved fortsættelsen af dette fik de enkelte direktorater undtagen Sundhedsdirektoratet blev pålagt en yderligere besparelse på 2 %.

Men det forhenværende Landsstyre og den nuværende landsstyrekoalition har stadigvæk kræfter til en yderligere smidiggørelse af samarbejdet og vil gerne fortsætte med det, hvorfor jeg mener, at netop denne intention er lykkedes.

Og man beder os komme med en forklaring på sammensætningen af dvs. demografien af befolkningen, men den demografiske fordeling den får man en nærmere forklaring på i indeværende år, idet vi altid hører, at der bliver flere og flere børn og samtidig med at der bliver flere og flere ældre, dvs dem der får hjælp af samfundet, mens der bliver færre og færre af os du og jeg, som skal betale regningen, vi bliver færre og færre.

Netop dette punkt bliver nøje vurderet i samarbejde med KANUKOKA. For eksempel kan jeg nævne en ting, som kommunerne i mange år har ønsket det bliver nu opfyldt i år således at den støtte som kommunerne får i 1998 den bliver fastsat eller der stiler man efter at den bliver fastsat efter befolkningens sammensætning og jeg regner med, at det bliver en realitet til næste år. Kandidatforbundet spørger bl.a. om produktudviklingen i Nanortalik og ønsker at få at vide, hvor langt man er kommet med dette initiativ. Denne plan kører efter planen, hvorfor Landsstyret også det nye Landsstyre også ønsker at netop dette initiativ fortsætter og hvorfor de også har sat midler til side for 1998 netop til dette formål og til det skal jeg også nævne at ud fra de meldinger, vi har fået, så går forsøget efter planen. I den forbindelse så er der et andet landsstyremedlem som har et bedre kendskab til dette punkt.

Med hensyn til anlægsbyggeri så er et af ønskerne, at Landsstyret får ... yderligere skulle have givet midler til anlægsopgaver, men til det skal jeg igen her understrege, at de undersøgelser fra de seneste år, nemlig fra 93, 94, 95, og 96, der siger ... der fremgår det, at uanset om vi giver yderligere 1 mia. til anlægsopgaver i Grønland, så kan man ikke færdiggøre anlægsopgaverne, og det vil først kunne gennemføres, når og hvis der blev tilkaldt arbejdskraft udefra til at udføre arbejdsopgaverne, hvor Landsstyret mener at man skal lægge politikken efter det, som befolkningen nå at udføre, hvorfor ... såfremt vi ikke gør det, så stiger kvadratmeterpriserne blot yderligere og det vil så ende med, at det er borgerne og brugerne, der kommer til at betale regningen.

Kandidatforbundet, men det er vist nok Inuit Ataqatigiit der var inde på et spørgsmål om sikublokkene. Det skal vi vurdere igen. Der er udarbejdet en redegørelse om det, og den er vist omdelt til Finansudvalget og jeg mener, at det vil være helt på sin plads, hvis denne redegørelse blev også givet videre til Kandidatforbundet.

Men jeg vil ikke komme nærmere ind på det, idet det ellers vil være en længere redegørelse, jeg kommer til at komme med. Når I nu var inde på Kangaatsiaq kommune, så skal jeg blot komme ind på, at der også er afsat midler til det, og at det står i en bestemt side i finanslovsforslaget med ca. 1 mio. kr.

Jeg vil ikke komme ind på småtingsafdelingen, men der er dog en småting, jeg vil komme ind på, nemlig udskiftningen af kloak afløbene. Det er et godt eksempel du er kommet med her. Og i den forbindelse så kan jeg nævne, idet du jo selv spørger hvem der har tilsynet over denne arbejdsopgave.

Efter enighed med Kanukoka og efter socialreformkommissionens indstillinger vil man give dette ansvar pr. 1. januar 1998 til kommunerne. Hvorfor de forskellige arbejdsopgaver der bliver udført på forskellige lokaliteter, således at det bliver bedre styret. Så vil vi udfra socialreformkommissionens arbejde komme til at overføre til kommunerne pr. 1. januar 1998 med tilhørende økonomi selvfølgeligt.

Jeg vil indtil videre nøjes med disse bemærkninger og skal blot understrege at de forskellige mange små konti som f.eks. Akulliit Partiiat har taget op i Finansudvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:

Som tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Økonomi der vil jeg bemærke, at samtlige partiordførere og, at Inuit Ataqatigiit de påpegninger om de forskellige ting man vil være med til at arbejde videre med. Jeg mener, at vi i vores videre arbejde i Landsstyret og ikke mindst i Finansudvalget de nødvendige tiltag der er fremkommet. Der er muligheder for at finde frem til at besparelsesmuligheder som blev fremsat her og som skal undersøges videre og her kom man også ind på mulighederne for at undersøge kilowatt timeprisen. Og det, at Hjemmestyret fortsat danner selskaber og man kan benytte sig af de eksisterende selskaber.

Fra de ting der skal undersøges som er påpeget fra opositionspartiet mener jeg ikke er nogen ting man skal være bange for. Men Inuit Ataqatigiit kom ind på at de gerne vil være med på ansvarlig vis.

Man kom også ind på, at man spreder tilbagebetalingen den tilbagebetaling der skal være 185 million kr. årligt. Selvfølgeligt er det bedst hvis landet ikke har nogen gæld og det er netop formålet. Og vi ved at ethvert land når det vil forbedre erhvervsforholdende så ser det på muligheden for at låne fra udlandet. Og her skal Grønland ikke betragtes særskilt.

En ting som jeg mangler her i debatten og da der skal bruges mange ting, så mangler jeg bud på hvor vi kan hente de penge fra. Hvis man siger at man ikke skal bruge mere end det og midlerne skal ligge der, så må vi så sige, hvor vi skal hente disse penge fra. Der ingen der er kommet nærmere ind på dette område ved at det eneste måde vi kan hente penge på, det er skatte og afgifter. Der er ingen der er kommet ind på det i dag. Man ønsker ikke at hente yderliger midler via skatten og afgifter.

Men der er også nogen ting man ønsker skal være på plads lige med.

Der bruges mange midler til tilskud her i Grønland. Landsstyret har lovet i forbindelse med åbningsdebatten, der har man lovet, at man vil komme med opfølgning til socialreformkommissionens arbejde i forbindelse med forårssamlingen 1998 bl.a. ældreområdet, børnetilskud de forskellige tilskud vedrørende bolig og andre ting. Og Landsstyret vil gøre sit til, at man kommer med disse ting til forårssamlingen.

Vi kan ikke have en landskasse der til stadighed opbygger tilskud. Inuit Ataqatigiit kom ind på, at man ikke blot skal komme med smertestillende tabletter.

Vi har med hensyn til tilskud helt faste principper. Inuit Ataqatigiit påpegede på nogen tilskud som man betragter som smertestillende tabletter. Dem må vi undersøge. Skal vi let indføre disse ting og kan det bruges fremover. Det er også en af det ting der skal vurderes i forbindelse med økonomien.

Jeg har nu på vegne af Landsstyret udtrykt min mening. Det enkelte ting der er fremkommet her fra de forskellige partier vil blive vurderet i Finansudvalget sådan som Landsstyremedlemmet for Økonomi har indstillet.

Vi glæder os til at gennemføre de opgaver man har stillet her således, at Grønlands økonomi kommer på fode igen til næste år.

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Handel, Turisme, Trafik og Kommunikation:

Jeg skal kommentere 3 ting.

Først Akulliit Partiets spørgsmål, det der ved bemærkningerne punkt 4 hvor man var inde på KNI Pilersuisoq og hvilket servicekontrakter der er med dette selskab og indholdet af denne kontrakt med hensyn til vareforsyningen og også med trafikken.

Det er disse to ting vi har en kontrakt med KNI om. Men såfremt der kommer en ændring, hvad der også skete med kontrakt med Royal Artic Line. Men netop for at være på forkant med eventuelle ændringer, så vil man bemyndige Landsstyret til at foretage sådanne ændringer indenfor servicekontrakterne, selvfølgeligt indenfor bevillingerne.

Og så vil jeg også lige kommentere et par spørgsmål som Inuit Ataqatigiit var inde på. Først Kangerlussuaq.

Under åbningsdebatten og under debatten om Kangerlussuaq`s fremtidige placering og under drøftelserne om det her i salen, der var der jo netop en større drøftelse om netop dette punkt. Og jeg tænker her, at der bor ca. 2-300 mennesker i Kangerlussuaq. De må have et behov for at høre hvilke planer der er vedrørende dem. Her for et par dage siden, så blev vi her i Landstinget enige om, at Kangerlussuaq kører videre for de næste kommende 5 år, uændret. Og netop disse mennesker betaler ca. 30 million kr. om året i skat. Og vi må også huske på, at da vi 1992 overtog Kangerlussuaq fra staten, så fulgte der en økonomi med på 60 million kr. Og disse beløb får vi indtil dato gennem bloktilskuddet. Således at det beløb som Kangerlussuaq giver til samfundet, det er 60 plus 30 million kr. det er 90 million kr. Og hvilken udgifter har vi til selv samme sted. Til driften af Kangerlussuaq var der et underskud på 70 million kr. og i dag har vi nedsat underskuddet, idet vi har indført en ny driftsform. Og der er foretaget forskellige udviklingsarbejder og det har så også medført, at udgifterne er blevet langt mindre således, at man regner med at det kommer ind under 10 million kr. Og ser man på regnskaberne så vil man næste år eller om 2 år fuldstændigt have elimineret underskuddet. Og hvorfor vi ikke kan gøre være tilbageholdende med at forbedre forholdende for borgerne i Kangerlussuaq.

Men en af meldingerne er, at man ikke i 1998, men i 1999 og i år 2000 der skal ankomsthallen renoveres i Kangerlussuaq. Og det vedrører ikke 1998 finansloven. Men jeg er klar til selv at indgå forhandlinger med både Landstinget, Landsstyret og Finansudvalget.

Lige siden denne debat startede, så har jeg forberedt mig på at komme med en redegørelse overfor Finansudvalget. Og under drøftelserne vedrørende Kangerlussuaq`s fremtid, så blev det også fra Inuit Ataqatigiit stillet en forespørgsel om hvilke erhverv man for Kangerlussuaq kan se frem til. Men denne redegørelse vil en af de nærmeste dage blive stillet videre til Finansudvalgsmedlemmerne. Og i den selv samme forbindelse skal jeg også sige, at man ved budgetoverslagene 1999 og år 2000, at der er afsat 52 million kr. og det forsvinder jo ikke ud i den blå luft og Finansudvalget kommer også selv til at vurdere netop dette beløb.

Også med tanke på brugen af Kangerlussuaq af de rejsende i 1994 var der 3802 flyafgange med 79.905 passager. I 1999 vil der være 5258 flyafgange med 101.748 passagerer. Det er jo en kraftig stigning.

Og jeg vil gerne have, at netop disse tal bliver vurderet. Og den omtalte redegørelse der mener jeg, at de relevante oplysninger også vil blive videregivet til Trafikudvalget, idet det også vil danne grundlag for nye ideer for det videre arbejde. Og i den forbindelse så skal jeg også komme ind på idet det også kan få indflydelse på Kangerlussuaq. Nemlig udskydelsen af en atlantlufthavn i Nuuk, der har Landsstyret i sinde at afholde en seminar i slutningen af november måned, hvor man så også vil tage stilling til de visioner eller komme frem med de visioner man har ved etableringen af de regionale lufthavne. Fordi det også vil være en del af en helhed for trafikstrukturen i Grønland, hvorfor Landstingets Trafikudvalg og de forskellige trafik selskaber og flyselskaber m.m. også vil deltage i dette seminar.

En anden ting jeg skal kommentere, det er vores turismeselskab og det tilskud vi giver til Greenland Tourisme, hvor man efter Josef Motzfeldt`s indlæg var inde på, at man sætte ned med 11 million kr. Men forskellen ligger i at bevillingerne til Santa Cross Workshop på ca. 6 million kr. de står i den efterfølgende seddel. Og det beløb har vi måttet sætte ned med ca. 4 million kr. Men vi er glade for at Inuit Ataqatigiit har taget dette punkt op. Her i salen har vi altid lagt vægt på, at vi udover erhvervsudviklingen også skal koncentrere os om turismeudviklingen. Hvorfor det også vigtigt at man ikke tager midler netop fra disse områder. Ligesom Turistudvalget og Finansudvalget også drøfter netop disse ting. I finanslovsforslaget, der er et beløb til det i konto 20.10.34. Det er blot en privat anskuelse jeg her kommer frem med om dette punkt.

Men samtidige med turismeudviklingen der har Josef Motzfeldt også påpeget, at billetpriserne ikke er fulgt med arbejdet med turismeudviklingen. Men der har igennem flere år pågået drøftelserne med SAS om fastsættelse af billetpriserne og indgår også med udenlandske turistselskaber om pakkeløsninger for turisterne. Men SAS`s netop afgåede direktør har også kommet med en melding om, at det er den klareste konkurrenceforhold der nu er kommet indenfor atlanttrafikken til og fra Grønland. Således at man nu også er kommet med helt klare initiativer, og der kommer nu nye priser som vi hidtil ikke har set før i Grønland, og en anden ting som vi aldrig har ser, så siges det, at SAS vil foretage ikke kun 5 eller 6 flyvninger fra Kangerlussuaq men 8 flyvninger, og ikke kun 2 flyvninger til og fra Narsarsuaq men vist nok 3 eller 4. Det vil så sige, at med passagertrafikken til og fra Grønland sker der store ting i den kommende tid.

Men efter seminaret i november, så vil man ligge op til et beslutningsgrundlag i december måned med Trafikministeriet, og virkningerne af disse vil være meget interessante, og en af de ting jeg allerede er sikker på på nuværende tidspunkt, således at Landsstyret under udliciteringen vil kræve, at Kangerlussuaq bliver base ved Atlantflyvningen for dem der måtte byde på det.

Men konkurrencen er startet, men turistflyningen vil også have bedre vilkår fremover, og som Tuusi var indepå, så vil vi også kunne tilbyde en, så har vi allerede brugt en masse midler til markedsføringen, og så vil vi de kommende år kunne se resultatet af denne kostbare markedsføring.

Med hensyn til midler til turismeudviklingen der er der også afsat midler til hotelbyggeri, og andet de midler har været tilstede allerede for 6 måneder siden, og nogle har stillet et spørgsmål om, hvor disse midler er blevet af. Men vi må også overfor Landsstyret også tænke på de resultater der efterfølgende vil komme, således at resultaterne efter at vi har brugt midlerne vil komme på et senere tidspunkt. Vi må huske på, at arbejdet stadigvæk pågår.

M.h.t. hotellerne, så er der 1.ansøgningsfrist så har man i Ummannaq, Alluitsup Paa og Kulusuk, der er man i færd med at allerede udbygge hotellerne eller bygge helt nye hoteller. Ser man på ansøgningerne til næste år, så er der kommet ansøgninger på op til 32 mio. kr. med ansøgere fra Illulissat, Asiat, Nuuk, Illulissat, Kangerlussuaq, Qaqortoq, Qasigianguit, Upernavik, Amassalik. Og de initiativer der er igangsat her der er meget meget stor interesse for, hvorfor man ved finanslovsforslagsudarbejdelsen her vil være klar til at tage disse med såfremt relevante udvalg under Landstinget ønsker disse oplysninger, så vil de få disse oplysninger udleveret.

Og med disse bemærkninger siger jeg tak.

Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:

Først vil jeg indledningsvis komme ind på Bygdeproduktionsstederne. Det skal ikke undre nogen, at man har medtaget dette område i mit nye Landsstyreområde. Der har i de seneste flere år været stor enighed i Landstinget om dette området om at udbygge produktionsstederne i bygderne, og har udstukket nogle retningslinier herfor.

Man vil huske på, at jeg i løbet af sommeren har fremkommet med nogle stærke påpegninger omkring de sociale forhold. Tidligere har jeg også selv været inde på frysekøleanlæg, har bestræbt mig på, at der bliver etableret fryse- og køleanlæg de steder hvor der er råvarer tilstede. De steder hvor der ikke er råvarer tilstede vil et sådan anlæg ikke kunne betale sig. Derfor er der behov for en endnu større udbygning i Nordgrønland, hvor der er hellefisk. Det må alle der beskæftiger sig med disse områder støtte, i stedet for at lade som om, at de modarbejder det.

For et par år siden blev mit forslag tilbagevist fordi man ville vurdere tingene. Er den vurdering blevet færdiggjort i Bygdeudvalget ? Jeg har følt at det er nødvendigt at påpege disse ting fordi at der er for stor initiativløshed her i salen, og disse ting skal rettes op.

Attasut’s ordfører ønsker at jeg fremkommer med en redegørelse omkring situationen i Sisimiut vedrørende denne katastrofe der indkom i forbindelse med strømsvigt, og det har jeg også gjort skriftligt som er blevet omdelt allerede i mandags, og hvis man overset det vil jeg henvise til den igen.

Selvfølgelig er det ikke nok men Energiudvalget vil også få en redegørelse fra min side når de skal til at holde møde, og jeg er forberedt på, at have samråd med udvalget omkring kraftværkerne.

Atassut ordfører krævede også at man kom ind på omkring det sikkerhedsmæssige område, og i den forbindelse vil der også fremkomme noget fra mit landsstyreområde, og ligeså snart vi har modtaget energiforsyningens redegørelse herom, så vil den også blive videreformidlet til de rette vedkommende.

Men jeg kan da med hensyn til Sisimiut oplyse, at forholdene er blevet betydeligt forbedret, men man vil komme ind på en betydelig modernisering af elværkerne, det vil man komme senere ind på.

Inuit Ataqatigiit=s ordfører kom ind på, at man i de hjemmestyreejede virksomheder skal have, at arbejdsstyrken i de hjemmestyreejede virksomheder skal have grønlandsk arbejdskraft i så stor et omfang som muligt. Jeg har understreget, at man bør beskæftige sig med arbejdsmarkedsforholdene i større omfang når man ser på forslaget fra Finansudvalget omkring Finansloven så er der 950 mio. kr. afsat, og deraf er kun 16 mio. kr. der vedrører arbejdskraften. Deraf kan man aflede hvor lidt man har set på arbejdsforholdene tidligere, selvom der bliver brugt mange ord på det.

Lad mig endnu engang understrege, at såfremt vi skal have realistiske resultater, så skal vi have placeret arbejdsforholdene på et bedre grundlag. Vi har kun en lov om arbejdsmarkedsforholdet, og det er daværende lov nr. 1 som senere blev justeret hen ad vejen, og det er den eneste lov der gerne skulle beskytte arbejdskraft i Grønland.

Lad mig sige, at vi skal bestræbe os på, at opnå og jeg håber at som Landsstyremedlem at være med til, at lovgivningen om arbejdskraften bliver påny vurderet og struktureret om, således at hjemmehørende arbejdskraft bliver beskyttet bedre.

Det er svært, at komme udenom en konference, således at arbejdsgivere og andre og også Arbejdsministeriet i Danmark bør deltage omkring debatten omkring forholdene i Grønland. Jeg vil arbejde for at opnå den, og jeg håber, at vi vil kunne opnå resultater der peger i hvilken retning vi skal gå videre.

Med hensyn til det sociale område, så har Landsstyreformanden o Landsstyremedlemmet for Økonomi været inde på forskellige besvarelser, og jeg vil da også sige, at jeg er ked af i denne samling ikke har kunnet fremkomme med opfølgning af Socialreformkommissionens arbejde. Men jeg vil understrege, at det er nogle ting man skal arbejde meget grundigt med i samarbejde med KANUKOKA og andre organisationer. Derfor vil vi i forbindelse med forårssamlingen vil jeg fremkomme med forskellige forslag der vedrører opfølgningen af Socialreformkommissionens arbejde og ikke mindst omkring om forholdene for børn, unge, ældre og handicappede.

Lad mig til slut understrege, at den gældende lovgivning idag, at såfremt vi kan opnå en bedre servicering af de ældre i henhold til gældende lovgivning i samarbejde med kommunerne, så vil vi rette henvendelse til KANUKOKA om at indgå et tættere samarbejde om de ældre, og at de får en mere ensartet behandling fra kommune til kommune, og jeg mener at man kan opnå det i den nærmeste fremtid.

Kort sagt skal vi også undersøge mulighederne for at forbedre servicen omkring de unge og de ældre.

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Jeg havde ellers ikke regnet med at skulle fremkomme med bemærkninger, men den sidste taler krævede ligesom, at jeg fremkommer med mine betragtninger.

Det er mærkeligt, at den sidste taler påpegede Landsstyremedlemmerne for ikke at gøre noget ved produktionsanlæggene i bygderne. Med hensyn til, at være passive og med hensyn til disse produktionsanlæg og med hensyn til beskrivelsen, så anser jeg ikke deres arbejde som en passivitet.

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning:

Jeg vil også gerne rette en tak til den opbakning der har været til de initiativer der hører inden under mit ressortområde.

Fra Siumut’s ordfører kom man ind på omkring etablering alkoholcentre og at man i den forbindelse også finder muligheder for afvænning af narkomaner. Det er netop en af de ting som Landsstyret har som målsætning og jeg er glad for den klare opbakning der kom frem.

Jeg vil nævne, at jeg har lovet Finansudvalget, at den for nylig etablerede PARISAA, at de opgaver som PARISAA der vil man i forbindelse med forårssamlingen vil fremkomme med en redegørelse omkring disse ting bl.a. omkring hvilken initiativer der kan tages omkring bekæmpelse af bl.a. narko, og jeg håber at man vil få mulighed for, at drøfte disse ting nærmere til den tid.

Fra Atassut=s ordfører er der forskellige ting fra Atassut om forslag til kontoplaceringer, det vil vi se på med interesse. Og Atassut vil gerne have oplyst omkring regionalisering, det er et omfattende arbejde, og de ting der skal afdækkes er mange. Derfor regner vi med, at man indenfor et halvt års tid vil fremkomme med nærmere forslag herom.

Og som Landsstyremedlem for dette område, og Landsstyret finder det vigtigt, at de enkelte sygehuse og kommunerne i samarbejde med Landstingets Sundhedsudvalg vil behandle dette område. Landsstyret finder denne opgave vigtigt, og håber at man vil kunne fremkomme med nærmere forslag omkring dette punkt.

Fra Inuit Ataqatigiit kom man ind på en afdeling af Qaqiffik i Illulissat. Der blev der fremsat forslag om, at driften af dette af institutionen bliver overtaget af Hjemmestyret. Jeg kan da lige understrege, at vi har driftsområdet, men i og med at man har indgået nogle samarbejdsaftaler, der driver disse institutioner arbejdet med andre institutioner, vi har aftaler med Rigshospitalet og Hamlet og Storstrøms Amt, at vi har samarbejde omkring disse ting. Men selve driftsansvaret påhviler Hjemmestyret. Og jeg vil understrege at man hidtil har behandlet omkring 100 patienter i Qaqiffik, og nu er der allerede opstået en venteliste, hvorfor man har planlagt at opføre et alkoholbehandlingscenter i Nordgrønland i Illulisat, som det fremgår af finansloven bliver der foreslået en udgift for samfundet på 1,6 mio. kr. Nok kan man diskutere om det er et stort beløb, men personligt mener jeg, at dette beløb ikke at betragte som så stort når det drejer sig om så mange mennesker der bliver behandlet i Qaqiffik. Og man skal fortsat benytte sig af Minnesota-modellen det ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Da vi startede for 2 år siden havde vi ingen erfaringer for arbejdet i alkoholcentre. Derfor har vi indbudt de der har erfaringer til et samarbejde, og det er vores hensigt i takt med indhøstet erfaringer, at vi selv vurderer hvilken behandling der er den mest egnede for Grønland.

Og afslutningsvis skal jeg sige til Inuit Ataqatigiit som jeg er meget enig i, og som skal understreges endnu engang, at det at have arbejde, bolig og åndelig styrke har stor indflydelse på menneskers sundhed, og det er blot en tilføjelse til Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger.

Fra Kandidatforbundet kom man ind på behandlingen af Danmarks patienterne. Dertil kan jeg sige, at jeg i forbindelse med torsdagsforespørgslen vil komme tilbage til netop dette punkt, hvor jeg vil fremkomme med en nærmere redegørelse herfor. Tak.

Johan Lund Olsen ,Inuit Ataqatigiit:.

Tak. Jeg skal bare gøre opmærksom på, at vores ordførere, at jeg her er udenom vores partiordførere. Jeg har nogle punkter som jeg vil behandle her, og som de andre har været inde på, og jeg vil fremkomme med uddybende bemærkninger, og især med hensyn til Landsstyrekoalitionen Atassut som jeg vil kommentere.

Først skal jeg nævnte, at forsalg til finansloven da den blev omdelt til Landstinget disse 4 bind, så skal man selvfølgelig forstå det således, at det er et forslag fra Landsstyrekoalitionen. det er det udgangspunkt vi skal have som samtidig er uddelt til Landstingsmedlemmerne, men til min store forundring og i middagsradioavisen kom det frem, at Landsstyrekoalitionen har haft en drejning, og man snakker inden da, at forslaget som de selv har udarbejdet, at de vil tage den tilbage og snakker at man vil balancere indtægter og udgifter. Det man skal huske på hvis det bliver tilfældet, så er det jo 145 mio. kr. som vi bliver nødt til at finde her i Landstinget eller ved besparelser bl.a. og ved andre indtægter, ligesom det nye Landsstyre har fremført, at hvis vi ikke kan finde det på en anden måde.

Idet vi er bekendt med, at Landsstyrekoalitionen finder det vigtigt, at skatterne skal holdes i ro, og afgifterne skal holdes i ro, og når man så snakker om balancering i finansloven, så kan vi ikke komme udenom at skulle hente disse 145 mio. kr. i besparelser i andre driftsgrene, men det er ret så mærkeligt, idet Landsstyrekoalitionen i det sidste år har man inden 1. gang man fremlagde finansloven, så blev der sagt, at Landskassen økonomi er så stabil, at man ikke kan snakke om et underskud.

Man siger inden da at vi en likviditet på 4 komma et eller andet milliarder kroner, så lad os bruge det blev det sagt. Men hvad sker der nu ? Nu sker der helt det omvendte, så vi bliver nødt til at finde frem til en besparelse på 145 mio. kr.

Og jeg vil ikke undlade, at påpege det Atassut sagde, hvad angår byggepriserne, og at disse priser skal holdes i ro, at vi ikke kan gå udenom, at midlerne skal ikke forhøjes, at de skal holdes omkring de 600 mio. kr., men det vi skal huske på er, hvem er det i vort land, som er bygherrer ? Det er jo Landstinget og Hjemmestyret, og hvad er grunden til den forhøjede byggepris, og hvis man kikker på det, så er det svaret kan blive, at entreprenører og andre godt forhøjet, Det skulle være sådan. da vi vedtog denne licitationslov, så var intentionen var at man skulle holde byggepriserne nede, og det er derfor at IA’s ordfører sagde, at man for at undgå forhøjede byggepriser, så skal man finde et loft.

Med hensyn til disse forhold, og med hensyn til licitationsloven fra 1992, så har vi behov for at kikke denne lov igennem igen, også fordi man de senere år har man holdt lønmodtagernes indkomster i ro, således at man holder byggepriserne i ro, og SIK har været med til det, og hvem er det så der har haft indtjeningen ? Det er selvfølgelig entreprenørerne og andre som varetager et sådan byggeri.

Det er altså disse der har indtjeningen, og det er derfor jeg mener at vi skal sætte en grænse her. Den vej vi kan gå er den lovmæssige, nemlig Landstingets licitationslov.

Et andet punkt som jeg vil kommenterer er som det Landsstyremedlem sagde, at det er Landskassens indtægter, og det er det vi skal skelne til.

I disse år har Landskassens indtægter kommet fra fiskerne. Det er disse landinger til landanlæg, og som pointeres og eksporteres som giver landet et økonomisk grundlag. Vi har endnu ingen indtægter fra olieudvinding og turisme i videre omfang.

Og hvis man kikker på forslaget til Finansloven, så mangler der et eller andet m.h.t. fiskerierhvervet, således at de får lempeligere vilkår. I det vores muligheder indenfor fiskerierhvervet danner grundlaget for landets økonomi. Derfor er det ret skuffende, at man udover at eje produktionen, og med henvisning til krabbefiskeriet, at man ikke i højere grad har skelet til disse forhold udover anskaffelse af fartøjer.

Da man så udarbejdede finansloven for 1997, så har vi haft en finansiering på 4,5 mio. kr. til tegl og andre redskaber, og hvis man kikker i nærværende forslag, så er der slet ingen poster der vedrører krabbefiskeriet blandt andet.

Hvis man tænker på krabbefiskeriet kan man ikke undlade at nævne, at landanlæg der producerer krabber er 3 Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Det sidstnævnte her i Nuuk er stillestående, idet der ikke er nogen krabbebestand her i Nuuk området, men der findes en krabbebestand i Paamiut, det er det vi skal tage med i betragtning, således at vi eventuelt kan flytte landanlægget til Paamiut.

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

Meget kort idet jeg blot vil bemærke følgende. Idet jeg bemærker at samtlige ordførere kommer ind på de manglende kollegiefaciliteter fordi unge mennesker der rejser væk fra deres hjemby for at tage på uddannelse.

Da vi så på regnskabet for 1997, så vi at vi havde et merforbrug på 50.000 kr. Men nu har vi nu fået et klarere tal for 1996 og til midten af 1997, der har vi måtte bruge har haft et overforbrug på op til 3 mio.kr. for at have de antal boliger eller kollegie pladser til uddannelsessøgende, og derfor har samtlige ordførere ret i, at i deres bemærkninger om, at vi skal have flere kollegiepladser.

Idag er det desværre sådan eller for mange af uddannelsespladserne, sådan at vi har måtte leje boliger fra INI A/S for at få plads til uddannelsessøgende. I Aasiaat er forholdene sådan, at når der er 100 uddannelsessøgende så må vi have 75 pladser klar.

Kommunerne kan ikke alene klare sådan en opgave, hvorfor det nu er på tide, at vurdere hvorvidt vi skal opføre flere kollegiepladser for de uddannelsessøgende. Under de forrige debatter vedrørende uddannelse her i salen, så støtter man jo tanken om at man skal have uddannelse, uddannelse og atter uddannelse i Grønland, men idag har vi klare beviser for, hvilke besværligheder vi har, hvorfor der også er kommet klare beviser på, at vi nu skal have flere kollegiepladser, og i samme åndedrag skal jeg også sige, at vi i samarbejde med kommunen her i Nuuk har omfattende planer om, at stille forslag vedrørende uddannelsesplaner og boliger.

Vi siger ikke, at problemet vil være løst i morgen men planerne må være sådan, at vi må være klar til at løse problemerne de kommende år, hvorfor jeg glæder mig over at de bemærkninger om, at de påpeger netop dette problem, således at man skal komme problemet til livs de kommende år.

Men Anthon Frederiksen var inde på, at der var kommet færre midler til kirken i Finansloven, men det skyldes at anlægsudgifterne som har været brugt de seneste 2 år, og også opførelsen af en ny kirke i Niaqornarsuk, og da den nye kirke i Østgrønland som ganske vist er ny så har selve muren taget skade efter en frostperiode efter regnvejr, hvorfor den også har måtte repareres.

Men hvad selve det kirkelige arbejde, så er der en forhøjelse af selve driftsmidlerne. Men det er korrekt, at ser man de samlede midler til selve kirkearbejdet, så er bevillingen til området blevet lidt mindre, men selve driftsmidlerne er blevet forhøjet. Undskyld, at jeg ikke nævnte det lidt før.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:

Til Johan Lund Olsen vil jeg kort bemærke, at da den økonomiske redegørelse skulle komme så havde Landsstyrekoalitionen drøftet det nærmere. Og med hensyn til den likvide beholdning der er, den har vi selvfølgelig også tænkt på, og vi er også vidende om, at de midler der kan bruges også ud fra de likvide midler.

Vi må også huske på, at Landskassen ikke er en bank, således at det kan ses som en institution som samfundet blot kan komme til at trække penge ud af. Men de likvide midler der er i Landskassen må være en slagt forsikring for hele samfundet, og vi ved jo også at enhver familie også lægger vægt på, at de har nogle likvide midler som de kan falde tilbage til, såfremt de går dårligere tider i møde.

Men når man nu kommer til de ting man skal sætte midler til, f.eks. med hensyn til krabbefiskeriet m.m., når man nu starter et givet fiskeri så erfarer man de forskellige følgeinvesteringer der efterhånden dukker op.

Jeg tror at Qasigiannguit er et godt eksempel med hensyn til det nye anlæg også vandledningen.

Og med hensyn til hellefiskeproduktionen eller med krabbeproduktionen, så kommer der jo altid følgeinvesteringer. Men vi må jo huske på med hensyn til af en given produktion, så må i også ty til folk der har kendskab til området. Og med hensyn til Royal Greenland som er den egentlige ekspert indenfor fiskeproduktionen, der har Landsstyret stadigvæk intentioner om at bruge Royal Greenland som den der har ekspertisen indenfor området.

Med hensyn til de igangsætningsopgaver indenfor fiskeriet i Grønland. Der kan vi allerede på nuværende tidspunkt se, at det er svært at komme udenom Royal Greenland. Og der har man også henvist for samtlige bygdeproduktionsanlæg, at Royal Greenland også er en samarbejdspartner indenfor området.

Ser man på produktionen som helhed og ser man på krabbefiskeriet, så er det sådan, at der fremlagde Royal Greenlands bestyrelse noget her forleden dag. Og det med hensynstagen til det fremlagte, at de forskellige planer bliver realiseret.

Og til sidst skal jeg lige komme ind på, at koalitionen udmærket godt ved, at de har ansvaret for finanslovsforslaget for næste år. Men med hensyn til de faldende bemærkninger i dag, så skal jeg også tilføje, at jeg ser det som et spændende arbejdsopgave at løse netop denne sag her, selvom det også skal indebære, at det må gå på kompromis med f.eks. oppositionen. Og det er netop det positive tanker der er kommet her fra salen også fra oppositionen, som vil blive indarbejdet, hvorfor vi også stiller efter, at den bliver færdigbehandlet ved anden behandlingen.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil lige kommentere partiernes bemærkninger kort og derefter Landsstyrets bemærkninger.

Først med hensyn til erhvervsudviklingen. Der på den tid, hvor man udbygger krabbefiskeriet der er priserne faldet drastisk ned. Og i den anledning bør man tænke på, at det er Landsstyret der er tilstede i forbindelse med generalforsamlingen i Royal Greenland.

Med hensyn til krabbefiskeriet og bestanden af krabberne, at man kan indgå markedsfælleskaber med f.eks. Canada.

Derudover kom Siumut`s ordfører ind på, at man breder afdraget af udlandsgælden. Vi har med glæde konstateret, at Siumut er enig i vores bemærkninger.

Og til Atassut`s bemærkninger, at man ikke har været inde på den bedre liv fra Atassut`s side. Og det er vi glade for, at Atassut nu også kommer ind på udviklingen indenfor det kulturelle område. Det er sådanne initiativer der skal igangsættes uden at vente på at Paarisa bliver reetableret.

Med hensyn til anlægsplaceringen fra år til år. Atassut`s budskab her er vi i IA kede af, at vi ikke kan følge med behovet. Vi kan som lovgivende myndighed bremse byggetakten ved lovgivningen, som Johan Lund Olsen også var inde på.

En af Akulliit Partiets bemærkninger var vi positiv stemt overfor. Og det er, at man fra 1997 at man for at bibeholde personalet i sundhedsområdet har afsat 5 million kr. Og som modvægt til denne, at man overfører de mange midler til vikardækning og så overfører dem til lønpuljen. Det synes jeg er en af de områder som Landsstyret kan tage op til behandling.

Men ikke desto mindre så rækker vores enighed med Akulliit Partia kun dertil. Akulliit Partiat sagde i starten, at man er med på at det grønlandske sprog skal styrkes ved etableringen af et sprogcenter og sprogsekretariat. Der er jo tilsvarende sekretariater bl.a. i Danmark til styrkelse af f.eks. det danske sprog.

Man kom ind på at de offentlige virksomheder konkurrerer med de private virksomheder.

Kandidatforbundets bemærkninger omkring Grønlænderhjemmet, der har vi været i Inuit Ataqatigiit været inde på i dette område, b.a. kræftpatienter kan bo i lange tider i Grønlænderhjemmet og, at nogen af familien rejser med. Og vi skal være opmærksom på, at disse bør have mere hjemlige omgivelser under sådanne situationer.

Landsstyremedlemmet for Økonomi`s bemærkninger mener vi, at selvom finanslovsforslaget er udformet som en bog, der har man da mulighed for, at man kan omdele forslaget f.eks. som et fortryk. Det er ikke kun landsstyrekoalitionen der har ansvaret for finanslovsforslaget. Det vil stabilisere landsstyrekoalitionen, at oppositionen får mulighed for at få indflydelse på udformningen af finanslovsforslaget.

Landsstyremedlemmet for Økonomi, der ligesom melder om vejrforholdende er, så er det sådan at hans melding om at nedsætte byggetakten til næste år. Der er det ligesom, at der vil være meget uvejr i 1998.

Landsstyremedlemmet for Trafiks redegørelse vakte glæde hos os. Det er ligesom om, han mere synliggjorde alt de initiativer der har været omkring dette område. Og med hensyn til Kangerlussuaq har vi bemærket, at man har afsat 52 million kr. til ankomst- og afgangshallen i Kangerlussuaq.

Vi kender Kangerlussuaq`s historie og denne afgangshal har ikke en direkte relation til selve borgerne i Kangerlussuaq. Det er passagerne der bliver tænkt på her.

Disse ting skal vurderes i forhold til eventuelle anlæggelse af atlantlufthavne langs kysten andre steder.

At Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder har tænkt på at medtage Arbejdsministeren i Danmark i forbindelse med en konference. Der må vi minde om, at til det nye Landsstyremedlem, at Arbejdsministerens initiativer sommetider har været utilstrækkelig.

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Fiskeri`s bemærkninger om, da vi skulle spørge, man kom ind på passivitet omkring dette. Er det passivitet, at vi efterlyser mulighederne for salteri i bygderne? Er det passivitet, at vi påpeger at man smider råvarer fordi man mangler frysekapacitet og kølekapacitet? Vi vil gerne understrege, at vi gerne vil være med til at udvikle disse områder. Her drejer det sig ikke om passivitet. Vi taler om det reelle forhold i bygderne. Derfor skal man ikke placere driften på central styring men, at man med regional samarbejde skal udvikle disse områder, som eksempel kan vi nævne i Ammassalik i forrige år og i år, der har man afsat midler til erhvervsudvikling, hvad er formålet og hvad er resultatet af det? Der er ikke afsat en eneste øre for 1998 til disse 2 kommuner.

Lad os samarbejde med kommunerne i den sammenhæng.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Tak. Først vil jeg kommentere de sidste ordfører mens deres bemærkninger stadigvæk er friske.

Vi undrer os slet ikke over, at den nye Landsstyre som lige er etableret ganske for nylig fremkommer med et nyt forslag til finansloven. Nye medlemmer i en given Landsstyre må jo have frie hænder til at fremkomme med et nyt forslag. Vi siger ikke, at samtlige 145 million kr. man gerne vil spare væk skal bespares. Vi siger, at vi vil spare for at minimere vores underskud.

Men vi ved jo også godt, at uanset om vi får et mindre overskud, så vil der stadigvæk være en likviditet i kassen. Og også i år kommer vi også komme til at have et underskud, men overfor IA må vi også sige, at der stadigvæk vil være en beholdning i kassen. Det er jo ikke ligesom dengang i var med i en koalition, hvor kassen blev fuldstændigt tømt. Til IA må vi sige, at vi ser på regnskaberne.

De midler der blev afsat til anlægsopgaver i 1996, det var på næsten 800 million kr. Men det der blev gennemført kostede lidt over 600 million kr. Selvom en del af anlægsopgaverne ikke blev gennemført og blev udskudt, især på grund af, at kvadratmeterpriserne blev alt for høje. Det samme gælder for 1996, vi har afsat lidt færre midler. Men der blev gennemført for lidt under 600 million kr. Det er det som Grønland magter at gennemføre af anlægsopgaver. Det er ikke sådan, at vi blot vil minimere anlægsopgaverne. Det tyder jo blot klart på, hvad det er Grønland magter at gøre.

Og såfremt vi arbejder udfra hvad Grønland magter at gøre, så kan vi presse priserne ned. Selvfølgeligt kan man drøfte at man sætter en loft på kvadratmeterpriserne. Men jeg tror denne ting fortsætter. Og såfremt priserne bliver for mange, så stiger priserne alt for meget. Og hvis vi vedtager alt for mange anlægsopgaver, så stopper konkurrencen blandt entreprenørerne. Og såfremt vi så ikke gennemfører alle anlægsopgaverne, så bliver midlerne ikke brugt, som vi så kunne have brugt til noget andet. Og det siger så ofte, at midlerne blot bliver flyttet til næste år. Det vi ønsker det er, at Grønland planlægger de anlægsopgaver som Grønland selv magter. Så kan vi på den måde også opnå de kvadratmeterpriser som man kan opnå.

Johan Lund Olsen var også inde på, man ikke har lavet nogen initiativer for at lette arbejdet for fiskerne og arbejderne. Jeg vurderer det som blot noget, som man blot lader som om, man ikke ser på nogen realiteter.

Og Landsstyret har jo arbejdet på, at priserne ikke stiger og der er sågar tale om, at man gerne vil sætte priserne ned. Det er nogen forhold som IA blot gerne vil overse. Vi har flere gange her også under vores ordførertale også var inde på, hvad det er hvad vi kan have indflydelse på, nemlig huslejepriserne. Det står klart i lovgivningen. Og ser i lovforslaget her, så kan i også se hvor stor en lejebetaling der skal være. Det er disse ting I kan have indflydelse på.

Og elpriserne kan jo stige alt efter markedspriserne ude i verdensmarkedet. Men med hensyn til huslejebetalingerne og fastsættelsen af dem, hvis vi fastsætter på et leje som befolkningen kan magte, så er mange af problemerne løst.

Med bemærkninger her så bør man også pege på de ting, hvor man kan have nogen besparelser henne. Men vores parti har lagt vægt på og meddelt overfor Landstinget således, at vi nedsætter underskuddet her for netop for at opnå, at vi får overskud i 1999, hvilket er vores parti`s mål og er klar til at gennemføre.

Josef Motzfeldt var under sin første ordførertale som jeg undrede mig over, hvor han bemærkede om, at man ikke gør yderligere meget for at rette op på trafikforholdende her i Grønland. Hvad med anlæggelsen af de kommende lufthavne, som Landsstyremedlemmet for Trafik også var inde på. Netop disse ting som er i færd med at ske og som IA også er vidne om. Så det undrer mig, at man kan tillade sig at sige at man ingenting foretager i trafikken her i Grønland. Det kan jeg kun undre mig over.

Men hvad angår udlandsgælden, og vores afdrag til det med det, og målet med ekstraordinære afdrag er, at rentebyrden i de kommende år blive mindre. Men hvis vi nu betaler afbetalingsgælden i de kommende år, og bruger midlerne til noget andet, det vil så indebære, som jeg synes er meget klart, det er da vi får en større rentebyrde fordi vi ikke nedsætter rentebyrden.

Fordi vi vil komme til at mærke det ved årtusindeskiftet, såfremt vi ikke nedsætter rentebyrden, men lad os nu lige undersøge sagen, og hvordan vi så kan løse dette problem.

Under vores ordførertale lagde vi vægt på, at man især overfor børn og unge er der bør PAARISA havde en afdeling der udelukkende tager sig af børn og de unges forhold. Det vil være, man er kommet frem med en masse intentioner om, i PAARISA om hvad man kan gøre for børn og unge i de kommende år, men det er jo blevet fremlagt på et tidligere tidspunkt.

Jeg mener ikke at man længere kan komme uden om, at etablere en afdeling under PAARISA som netop skal varetage børn og unges interesse, men det kan jo godt være at økonomien sætter grænser for hvad vi gerne vil gøre, og det er netop økonomien vi allesammen bliver bremset af.

Men når vi har nævnt det, så var vi med hensyn til Sundhedsvæsenet der har vi 3 hovedkonto der er sygehusene som sådan, der er en anden konto for nedsættelse af patienter i Grønland og en anden konto der hedder at man tilkalder specialister til Grønland, og hvis man som f.eks. tømmer en konto som f.eks. tilkaldelse af specialister i Grønland, så stiger nedsendelsen af patienter til Danmark, og det er jo en dyr omgang.

Og så må man så ud fra det kunne vurdere, hvad vil være mest økonomisk at prioritere. Jeg mener, at det er vigtigt, at man i de eksisterende sygehuse skal kunne behandle forskellige sygdomme. Noget der glædede mig meget her i sommer, der var der en øjenlæge i Qaqortoq sygehus, hvor man så hentede patienter fra hele Grønland, således at næsten blinde mennesker blev seende igen. Jeg synes det var en meget glædelig oplevelse, som man også kunne bruge mere eller gøre mere brug af.

Men med hensyn til den katastrofesituation der er sket i Sisimiut kunne det have været undgået, såfremt man havde gjort noget andet. Kan man placere ansvaret et eller andet sted. Men katastrofen i Sisimiut har lært os meget, det ville have været en endnu større katastrofe, såfremt det var sket midt om vinteren.

Men det der er sket i Sisimiut, det må vi lærer af, således at vi kan være forud for problemerne.

Paaviraaq Heilmann , Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Med ,hensyn til Johan Lund Olsens bemærkninger om udviklingen indenfor fiskeriet, og også med hensyn til krabbefiskeriet. Krabbefiskeriet så er der sket ekstraordinære ting i 1996 og i år, som endnu ikke er afsluttet.

Hvornår udviklingsarbejdet skal stoppe, så er det et spørgsmål om, hvornår man kan indføre rentable forhold. Disse tiltag skal i 1996 og i år ses som ekstraordinære tiltag.

Og m.h.t. forslag til finanslov for 1998 Konto 50.10, så er den en bevilling på 5,8 mio. kr., bl.a. til udvikling. Det er altså bare en påmindelse. Med hensyn til landanlæg i Paamiut og Maniitsoq, så er den en lovning om, at der vil blive anlagt disse krabbeanlæg i 1998.

Med hensyn til Josef Motzfeldt bemærkninger omkring en eventuelt samarbejde med canadierne, hvad angår eksport af krabber. Selvfølgelig skal parterne have en økonomisk gevinst af et sådan samarbejde, og med hensyn til Royal Grønlands eventuelle samarbejde også kan danne baggrund i disse betragtninger, det er altså bare en lille påmindelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og offentlige arbejder:

Inuit Ataqatigiit’s ordfører kom med nogle spørgsmål som jeg vil besvare nu, det er et dobbelt spørgsmål der vedrører bygdeproduktionsanlæg omkring frysekapacitet, og transport af produkterne. Det er nogle spørgsmål der skal besvares.

Som passivitet skal nævnes, at forud har givet afslag på nogle ansøgninger og først nu efterlyser mulighederne herfor. det er meget vigtigt for Nordgrønlandske produktionssteder.

Vi kræver i Landstinget, Landstinget har besluttet, at enhver fisk der fiskes skal landes på landanlæg, og det er netop p.g.a. mangel på lager, at man ikke kan gennemføre det. såfremt vi har haft frysekapacitet, og lagerkapacitet ville man have undgået det store udsmid der har foregået.

Afslaget skete for 2 år siden og for 1 år siden, derfor skal det ikke undre nogle, at jeg ligesom i vrede kom med udtrykket om passivitet. Derfor er jeg glad for at man fra Landstingets side bliver sagt, at man skal have løst dette problem, og så komme ud over denne passivitet. Derfor håber jeg, at man ved bevilling af midler til etablering af frysekapacitet og lagerkapacitet vil klare det.

Vi ved at nogle af konferencerne ikke har nogen effekter, hvorimod andre har større effekter. Vi har kun lidt lovgivningsmæssig baggrund herfor, og det er svært at forsvare m.h.t. arbejdsmarkedsforhold. Man har endda været inde på, at Ligestillingsloven ikke er gældende indenfor dette område.

M.h.t. de forskellige lovgivninger der skal moderniseres, det kan man ikke komme udenom for at kunne styrke arbejdsmarkedet. Jeg håber, at det bliver modtaget positivt også fra Inuit Ataqatigiit, selvfølgelig kan sådanne konferencer bidrage til, at de enkelte kan have bedre forhold, og det må også kunne vurderes indenfor Rigsfællesskabet.

Derfor ligger mine tanker om, at Arbejdsministeren fra Danmark skal deltage der. Skal man drøfte arbejdsmarkedsforhold her i Grønland, så er det meget vigtigt at Arbejdsministeren i Danmark deltager i sådanne debatter.

Vi skal kører videre med vores målsætninger omkring arbejdsmarkedsforhold, og initiativerne skal effektiviseres, og jeg håber at det bliver modtaget positivt i Landstinget.

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

Tak. Jeg skal påminde om, at hvad angår anlægsarbejde og debatten her, og de høje priser, at de er skyld i, at nogle anlægsarbejder bliver stoppet. Man undgår at bruge en hel masse penge. Men man skal også påminde om, at kommunernes økonomi er en faktor i dette tilfælde. Når kommunerne har en dårlig økonomi, og slås med likviditeten, så bliver de jo nødt til at stoppe anlægsarbejderne. Det er disse forhold man skal have i baghovedet.

Herunder Landstingssamlingen, og mens vi snakker om boligbyggeriet, også fordi nogle af talerne har sagt om, at nogle boligstøttehuse bliver forladt p.g.a. for høje priser, og jeg ser frem til at vi kommer ind i dette emner, også fordi det har en relevans til samfundet, og dem der bor i boligstøttehusene har klaget over disse forhøjede renter og forhøjede byggepriser.

Landsstyreformanden sagde, at Landskassen ikke skal betragtes som en bank, men med hensyn til ISO-renterne og med hensyn til afdrag, så er Landskassens forrentning højere end bankernes. Og renterne kan være så høje, at der er nogle der har anskaffet sig boligstøttehuse, og når de så har klaret afdragene om nogle år, så har de ved siden af betalt for et helt nyt hus. Og det er også dette emne jeg ser frem til her under debatten i Landstinget.

Og med hensyn til landingsanlæg, og med hensyn til bygdebeflyvningen, så er det glædeligt med hensyn til ....... og ......... at man disse steder vil etablere helistop. Idet det har været et problem. Selv når ...... borgerne skal søge læge eller skal rejse til et andet sted skal de først igennem ...... om vinteren bl.a. med hundeslæde eller snescooter, selvom de skal til læge i Kangaatsiaq eller Asiat. Altså disse forhold kan ikke længere accepteres.

Derudover så har jeg også noget til Landsstyremedlemmet for Trafik. jeg vil støtte Anthon Frederiksen og Hans Enoksen idet en rejse til ....... kan være så vanskelig både i vinter- og sommerhalvåret, altså man kan ikke komme der af søvejen heller ikke luftvejen, og så det er derfor vi skal stile efter, at en helikopterrute skal etableres i en periode. Det er også det forhold jeg vil fremsætte her.

Med hensyn til en minihal fra Anthon Frederiksen i Kangaatsiaq så har vores forslag taget ud her i Landstinget, og hvis det ikke kan ske til næste år, så vil vi anbefale, at anlæggelsen af sådan en minihal bliver i finansloven i overslagsårene.

M.h.t. Qaqiffik og så med hensyn til behandling af misbrug for eurofiserende stoffer. Vi har fra Sundhedsdirektoratet fået af vide, at sagen pågår. Idet Qaqerfik også tager ikke kun alkoholproblemer men også hashproblemer.

Med hensyn til forebyggelse og med hensyn til forslag om en afdeling af Qaqerfik i Illulisat. Ja ved at lave en kontrakt, man siger jo, man snakker om 1,6 mio. kr. om året. Ved etablering af en Qaqerfikafdeling i Illulisat, så er der bov for er der afsat 2,0 mio. kr. her i finanslovsforslaget. Og så vil vi gerne vide om man i forvejen har lavet en aftale med Frederiksbergcentret.

De folk der har været igennem sådan en behandling er stemt for at vi selv skal starte sådan en behandling, også fordi vi har udarbejdet en omfattende rapport med henvisninger.

M.h.t. forebyggelse og m.h.t. finansloven for næste år, så har man sat beløbet op og det er glædeligt, men derudover, så er der midler afsat til kommunerne til dem der ville, at kommunerne kan ansætte forebyggelseskonsulenter med 50 % finansiering af Hjemmestyret og kommunerne, og det er en ordning som vil gælde fra næste år.

ved et sådan forebyggelsesarbejde var jo ikke tænkt så, stiler vi efter, eller fremsætter et forslag om, at samtlige kommuner skal have mulighed for at ansætte en sådan forebyggelseskonsulent. Idet alle kommuner ikke har råd til det, det skal ikke være sådan at kun de kommuner der har råd til det skal kunne ansætte en forebyggelseskonsulent.

I de kommuner uden midler kan have mere behov for sådanne konsulenter. Derfor mener jeg at vi skal tænke på det. det skal ikke være sådan, at det er kommunerne der skal have ansvaret for forebyggelsesarbejdet. Samfundet skal have ansvaret for et sådan forebyggelsesarbejde. Hvis vi ikke gør det, så vil udgifterne til det sociale område forhøjes og udgifter Qaqerfikordninger vil forhøjes.

Altså sådan et arbejde skal foregå i nært samarbejde med den berørte kommune i forebyggelsen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Grunden til at jeg kommer her op på talerstolen igen er at de ting som jeg har ønsket besvaret ikke bliver besvaret grundigt, og nogle af spørgsmålene bliver slet ikke besvaret.

Jeg ved ikke om jeg kan regne med om jeg kan få oplyst de ting i forbindelse med 2. behandlingen, men jeg regner ikke med det fordi Finansudvalget tilsyneladende ikke har kunnet svare de ting jeg har stillet, og den der har kunnet besvare disse spørgsmål er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

Først m.h.t. minihallen i Kangaatsiaq. Der vil jeg gerne have oplyst, hvilke overvejelser der er omkring dette anlæg, og som det andet spørgsmål m.h.t. kollegiebyggeri, der vedrører kollegiebyggeri i Illulissat vil jeg meget gerne have et svar på.

Og jeg vil gerne overfor Landsstyremedlemmet for Trafik have oplyst noget der vedrører afgiftsbelægningen ved benyttelse af luftområdet henover Grønland, om det er noget Landsstyret har overvejet eller er det noget der er blevet drøftet indenfor Rigsfællesskabet eller at der er opnået nogle andre ordninger.

Der er jo omfattende planer omkring lufthavnsområdet, og vi må være opmærksomme på sådanne ting, netop på dette område.

Så længe der er så stor forskelsbehandling indenfor Grønland. For at undgå en sådan forskelsbehandling, så har jeg i forbindelse med ordførerindlægget ønsket at få oplyst, omkring forbedring af vejanlæg, og f.eks. den slæderute der er fra Illulissat til Illulissat isfjord som er meget ufremkommeligt for hundeslæderne. Den opgave magter kommunen ikke at klare alene.

Hvilke overvejelser, jeg vil gerne have oplyst, hvilke overvejelser man har omkring dette. Jeg har jo tidligere fremsat forslag om dette område, men jeg har været utilfreds med de svar jeg har fået hidtil, hvorfor jeg har genfremsat dette spørgsmål.

Jeg afventer med spænding Landsstyremedlemmet for Økonomis lovede skriftlige besvarelse omkring SIKUBLOK, jeg glæder mig til at modtage denne skriftlige besvarelse.

Lars Karl Jensen, Siumut:

Jeg har korte bemærkninger til de forskellige bemærkninger. Først til ordføreren for Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldt. Jeg har lagt mærke til, at han takker for, at Siumut har tilnærmet de initiativer der er pågået i Inuit Ataqatigiit.

Fra Siumut=s side har vi i forbindelse med forårssamlingen bemærket med henvisning til Landsstyret, at man skal tænke på, at pengene skal arbejde og ikke med det formål man bare bruger løs af dem.

Og med hensyn til anlægsopgaver, så kan enhver af os få en god idé, så henviser vi til vores idéer. Og da jeg kom indpå udskydelse af anlægsplaner, der spurgte jeg hvilke begrundelser der er for disse udskydelser. Er det fordi man ikke kan færdiggøre disse bygninger, og så tage de midler der er resterende ? Jeg kan ellers komme med flere eksempler på disse forskellige fejltagelser, og jeg vil henstille, at man skele til disse fejltagelser i den fremtidige planlægning.

Der blev også sagt, at visse kommuner ikke har råd til at gennemføre disse planer, hvorfor de også bliver udskudt. Det er jo også rigtigt, hvis man brugt en længere tidsfrist til disse planlægninger, og en bedre prioritering, så ville man også kunne løse disse problemer.

Vi kom ikke ind på bygdeproduktionsanlæggene fordi vi har drøftet disse ting tidligere i meget stort omfang, og jeg mener, at af planlægningen fremgår, at der er afsat 42 mio. kr. årligt, og at Landsstyret har besluttet at undersøge disse 42 mio. kr. der bliver afsat til den planlagte drift af bygdeanlæggene, og til hvilke formål de bliver brugt.

Der er jo mange bygdeproduktionsanlæg der står ubrugt hen og forfalder, og det skal jo ikke bare figurer som udgiftsposter for samfundet.

Med hensyn til Landsstyrets melding i middagspressen, om deres hensigter de kommende år økonomisk set, der mener jeg, at man skal ikke skjule planerne. Det vil være bedst, at det kom frem som visioner, samfundet er trætte af at der kommer negative meldinger ud hele tiden. Vi skal arbejde med disse visioner, og implementerer dem så vidt muligt.

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg har nogle bemærkninger til flere af medlemmerne. Først IA’s Tuusi. Han påstår at jeg har forudsagt at det bliver uvejr i 1999 med følgende begrundelser:

Som bekendt og med henvisning til den nuværende debat idag, og m.h.t. byggeriet og byggeriet af boliger så er kvadratmeterprisen for høj. derfor skal vi allerede nu udmelde om, og så forstår jeg også på de enkelte partier og de enkelte medlemmer, at de har forstået budskabet, nemlig at priserne er for høje, og så har man pålagt Landsstyret, at nedsætte priserne.

Med henvisning til Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq, så har man stoppet disse byggerier fordi byggepriserne er for høje, og det er en politisk beslutning fra Landsstyret, og det er derfor jeg siger tak til Maliinannguaq fordi hun påpegede et af de vigtigste spørgsmål, nemlig at det ikke er Hjemmestyret der er i centrum, det er kommunerne, og deres likviditet der er grundlaget for 40 % finansiering, hvor Hjemmestyret finansierer 60 %

Det er her vi ikke kun skal tænke på os selv, og skal tage kontakt til kommunerne, fordi vi ikke er enerådige, det er forhandlingerne med kommunerne der gør at vi har måtte gøre disse tiltag. Derfor mener jeg at Landstingets initiativer i den retning er meget gode. Her vil jeg ikke nævne hvem der har fremsat et forslag om det.

IA udmelder med, at de er glade for disse initiativer, ligeså Atassut. Det centrale i spørgsmålet er, at Landsstyrets politik om at holde priserne ned har eksisteret i en periode og med hensyn til Johan Lund Olsen bemærkninger, og jeg citerer Avi skal granske Licititationsloven nærmere@, citat slut, hvis det er intentionen, at priserne ikke skal stige, så er Johan Lund Olsen og Landsstyret meget enige.

Her blev det nævnt bl.a. SIK=s lønninger som er meget lave. Så er der i overenskomsten med SIK taget højde for nedsættelsen af elpriserne og varmepriserne fra 1998. Og så vurderer vi SIK som en god organisation og som en forstående organisation om at holde priserne i ro, også fordi på den anden side vil vi prøve på at nedsætte priserne.

Inflationsraten her i Grønland er meget bedre i forhold til Danmark, som også er skyld i en bedre prisindeks.

Med disse bemærkninger til IA, så har jeg også en bemærkning til Kandidatforbundet om slædevejen til isfjorden i Illulissat, altså renovering af denne. Ja Anthon Frederiksen har haft en forespørgsel om dette, det han ikke nævnte, at han fik et skriftlig svar fra mit Landsstyreområde med en opfordring til, at han skal henvende sig til sin egen kommune, så kan kommunen henvende sig til Landsstyreområdet, så kan man efterfølgende starte sagsbehandlingen. Det er den slags sager der hører ind under kommunernes kompetence.

Jeg skal som et eksempel tage de forhold der gældende for de forskellige fåreavlerområder. Der er der et meget nært samarbejde med de Sydgrønlandske kommuner, som så arrangere projekterne sammen med hjemmestyret. Det forhold som Anthon Frederiksen tog op, så går det ud på, at det er alene er Hjemmestyret der skal finansierer disse projekter. Så det er derfor at kommunen skal tage initiativ til at klare disse problemer, således at der ikke sker forskelsbehandling også fordi det ikke sker for fåreholderdistrikterne.

Jeg håber ikke at jeg har lydt afvisende ? Tak.

Jeg skal igen minde om, at dette er en 1. behandling, og at de forskellige spørgsmål der er blevet stillet her, også vil blive behandlet i udvalget, hvorfor de spørgsmål der ikke er blevet stillet her skal behandles under udvalgsarbejdet.

Johan Lund Olsen , Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal blot gentage det igen, da det åbenbart ikke er blevet forstået ordentlig, ligesom Landsstyremedlemmet for Boliger og Økonomi også var inde på anlægspriserne.

Under mit 1. indlæg så nævnte jeg at de allerede har lavet en lovgivning, nemlig Licitationsloven af 1992. Allerede dengang har vi i ' 6 fået en bemyndigelse, at kunne foretage sig noget for at sætte priserne ned, men udviklingen er jo ikke gået sådan, hvorfor vi også har spurgt, at denne lov ikke bliver administreret efter intentionerne, således at vi nu bør undersøge om vi kan stramme op for loven.

Det er rigtigt nok, at vi har arbejdet for at holde lønningerne nede, også for at holde fragtpriserne over Atlanten nede, for at holde kilowattpriserne nede, og såfremt det er muligt at de så bliver sat ned, men desværre er kendsgerningen den, at bygherrerne eller dem der foretager anlægsopgaverne entreprenørerne m.m. deres overskud er blot steget fordi deres priser også stiger, hvorfor det bliver svært at komme udenom, at vi må stramme op for Licitationsloven, selvom Landsstyret allerede har en bemyndigelse til at foretage sig denne opgave, men det går jo den anden vej, hvorfor Landstinget må undersøge muligheden for at stramme op på lovgivningen.

Landstinget og Hjemmestyret er jo den der er bygherrer, og dermed også den der bevilger og bruger en masse eller mange millioner kroner både til boligbyggeri, sygehuseanlæggelse med meget mere, det er jo os der skal syre byggeriet, det er jo ikke entreprenørerne der skal styre os, det kan jo ikke være tilfældet, hvorfor det næste skridt må skal være, at vi sætter en ydre grænse for priserne, d.v.s. et prisloft.

Hans Enoksen, Siumut:

Men Atassut var inde på, at der er flere selvbyggerhuse i bygderne der blot går til. Jeg kan selv som bygdemand ikke sige denne påstand imod fordi forholdene er sådan. Men vejledningen af den der bygger selvbyggerhusene er så dårlig, og den er så lemfældig, at en del af dem der påbegynder et selvbyggerhus blot går i stå, og tilsynet fra INI, at den nu går meget dårligere end kommunernes eget tilsyn.

Derfor bør man under Landstingssamlingen vurdere, hvorvidt tilsynet af byggeriet af husene skal fortsætte hos INI. Det er ikke kun et tilsyn. Der er flere tomme huse eller huse der bliver fraflyttet i bygderne som blot står tomme i over 1 år, mens der er boligløse der blot må få lov til at kikke på de tomme huse.

Vin kan ikke gøre noget som bygdebefolkning med mindre INI foretager sig noget. Derfor bør vi som folkevalgte finde den billigste løsning for samfundet selvom det måske kan være svært for INI, men det bedste ville være, hvis vi finder en løsning i enighed med hinanden.

Med hensyn til bygdeproduktionen, hvor Landstingsmedlemmet for Sociale Anliggender brugte meget stærke ord, og også sagde, at Bygdeudvalget blot arbejdede passivt, og jeg tror ikke på at Landstingsmedlemmerne eller Landsstyremedlemmerne blot ser passivt til. det er alt for stærke ord som er kommet frem der.

Her i livet, så må vi vende hver eneste seddel vi skal bruge før vi bestemmer os til hvad pengene skal bruges til, og det er uanset om vi bor i en by eller i en bygd. Selvfølgelig er der mange store problemer i bygderne, men der er også andre problemer i samfundet, som vi som bygdebefolkning også skal se til.

Og jeg kan overhovedet ikke forsvarer de tomme udtalelser, at vi ser passivt til.

Men ser vi på anlægsinvesteringerne, så ser vi i bygderne, at der næsten ikke er nogen anlægsinvesteringer, mens der i andre bygder investeres i op til over 1 million kroner. Og der er dele af befolkningen de gerne vil bygge, og som ikke kan komme til at bygge fordi de ikke får den offentlige støtte der er behov for, og det resulterer i, at dem der får mere og mere og dem der næsten ingen har får færre og færre, hvorfor vi samlet må se på befolkningen som helhed. Tak.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Først vil jeg gerne sige tak til Peter Grønvold Samuelsens bemærkninger til mine ordførerindlæg, og til Landsstyremedlemmet for Økonomi Daniel Skifte’s bemærkninger.

I den forbindelse er jeg kommet lidt i tvivl, hvorfor jeg lige vil påpege, at Landsstyremedlemmet Daniel Skifte kom ind på, at jeg i mit ordførerindlæg på de 3 første sider, at det ligesom det ser ud som om det vedrører den tidligere finanslovsforslag.

Jeg vil anmode om at man nærlæser specielt indledningen og de forskellige påpegninger der vedrører de initiativer jeg har haft omkring de mangler jeg synes der har været. I de 18 år Hjemmestyret har bestået der kan vi se, at vi har haft betydeligt flere udgifter end de indtægter vi har haft.

Der blev sagt, at der har været meget overskud, det er på sin plads at kunne sige det. I den forbindelse blev der også nævnt at der ikke er nogen hinder for, at vi kan bruge flere midler, det er landsstyrets bemærkninger.

Der spurgte jeg blot, hvordan virkelighedens verden ser ud idag. Grunden til, at man har haft så stort et overskud indenfor anlægsområdet, de ting er nævnte i mit ordførerindlæg. Det er de nettostyrede virksomheder der alle er 100 % Hjemmestyreejet aktieselskaber som har tilbagebetalt deres gæld til Hjemmestyret. Jeg mener ikke det vedrører det tidligere finanslovsforslag.

Jeg har ellers flere eksempler, men lad det være nok med det jeg er kommet frem med. Jeg siger tak for at Landsstyremedlemmet Daniel Skifte, at der vil komme en nærmere redegørelse om disse forhold i forbindelse med 2. behandlingen. Landsstyremedlemmet Daniel Skifte sagde, at spørgsmål der kommer hen af vejen bliver besvaret, så jeg synes jeg vil stille mig tilfreds med det indtil videre.

Jeg vil også sige tak til Josef Motzfeldt fordi han støttede mig i forbindelse med mine bemærkninger omkring 20.20.16 de 5 millioner, der mener jeg at man i forbindelse med debatten omkring tjenestemandssystemet, hvor jeg kort resumerede sagde, at man skal have færre tjenestemand men med bedre løn vil kunne løse problemet, og jeg er glad for at jeg fik opbakning fra IA’s side.

Og til slut vil jeg undskylde overfor de ærede Landstingsmedlemmer, og til lytterne og ikke mindst tolkene, vi har haft tekniske problemer i løbet af formiddagen, kun kontonavnene står på den danske udgave, og det er ikke medtaget i den grønlandske udgave, og det er konto 30.13 Handicappede, 30.16 Arbejdsmarked, 40.013 Fjernundervisning og edb, 40.05.41 der vedrører Fritidsvirksomhed, hvor jeg kom ind på, at denne konto ikke har fået glæde af Landsstyrets i citationstegn ”kastende penge i grams”.

Med hensyn til jagtbetjente det er konto 50.07.13 og indhandlingstilskud af skind 50.07.16 der er den grønlandske tekst udgået ved et uheld og vi vil så uddele den grønlandske tekst senere hen, men som sagt er den danske tekst i sin helhed. Tak.

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort vil jeg lige vende tilbage til turismeerhvervet. Der er i år afsat op til 20 mio. kr. til turismeerhvervet, og det er til hotelbyggeri 15 mio. kr. og generelt til turismeerhvervet 3 mio. kr. De midler der er afsat til hotelbyggeriet, de er taget fra erhvervsudviklingsrådets initiativer, hvor der eller var afsat 17 mio. kr. og disse penge skal bruges til en masse forskellige formål, og til dem der servicerer turisterne, der er der ellers afsat 3 mio. kr. i år og disse penge er nu ikke længere i kontoen, og man kan nu se, at dem der servicerer turisterne her i landet, i hvertfald de enkelte personer der arbejder med det, deres forhold er blevet meget forværret i forhold til det forslag der nu er kommet frem.

Og til Landsstyremedlemmet for Økonomi så har man i de senere år været ganske stolte over, at der er meget meget lidt inflation i Grønland, det er korrekt, men hvad er prisen for dette ?

I dag er skolerne fuldstændigt slidt ned, der er en masse undervisningsmaterialer der ikke bliver trykt fordi der ikke er midler til det. Alderdomshjemmene og det eksempel jeg så i Amassalik det vil jeg gerne komme med.

Der er et lille alderdomshjem, hvor der er plads til syv personer, og om vinteren når der bliver koldt så flygter samtlige beboer til dagligstuen fordi deres værelser er så kolde.

Men jeg skal lige komme ind på Nukissiorfiit. Vandledningerne er blevet renoveringsmodne, og mange mindre byer er udbygningen af vandledningerne slet ikke udbygget, hvor man oplever at det kun er op til halvdelen af husene der har rindende vand. Og vores intentioner er jo og vi har et mål med sloganet der hed, at i år 2000. Disse mål vil ikke kunne blive nået såfremt vi ikke får rindende vand.

Men med hensyn til Nukissiorfiit så har vi også ved vores undersøgelse af finanslovsforslaget lagt mærke til, at der er en gæld på 970 mio. kr. d.v.s. næsten 1. mia. Landsstyremedlem Jonathan Motzfeldt siger, at Landskassen ikke er en bank, men det er i hvertfald noget der ligner der ud af.

Og Nukissiorfiit har store renteudgifter. de skal betale 84 mio. kr. i 1997 og 70 mio. kr. i 1998. vi er jo også med til at betale deres store renteudgifter. Som Hjemmestyret jo har ansvaret for at samtlige indbyggere har adgang til elektricitet, at de får efterhånden får tilslutning til rindende vand og det er netop disse ting vores ordfører efterlyste overfor Landsstyret, men der kom ikke noget uddybende svar til det.

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit:

Det er et specielt punkt som er meget vigtigt for mig ud fra min by 50.07.16 det er indhandlingstilskud til sælskind. Det fremgår at der i 1998 er afsat 28 mio. kr., men i 1997 var der ellers afsat 37 mio. kr.

Deraf fremgår det, at man har nedbragt det med 10 mio. kr. og ud fra min betragtning, at det medfører et betydeligt prisfald på sælskind.

Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre til, at konto 50.07.16 bliver nøje vurdere i Finansudvalget.

Otto Steenholdt, Atassut:

Når man drøfter Landstingets økonomi, så er det næsten hver eneste gang, at der sker det, nemlig at man synes at man bliver forfordelt. Jeg har altid sammenlignet Landskassen med en lille families økonomi. Der er mange ønsker, men pengepungens formåen er ganske lille.

Når det sker, så kommer man med nogle forslag, om at man kan få det og det, hvor imod, at man må ændre med de andre. Vi grønlændere har ikke mange penge, derfor er vi tale om, hvilke prioriteringer vi skal have i forbindelse med vores finanslov. Det er blot en sammenligning med en lille families økonomi.

Johan kom ind på Licitationsloven, så opfatter vi det således. Det er jo sådan, at priserne går opefter. Nu er det Landsstyret har brugt, at sige, at nu må vi holde lidt igen med byggeriet, det er netop den intention loven har, og jeg er glad for at Landsstyremedlemmet kom med en nærmere uddybning af det.

Med hensyn til transport og fragt, så har jeg altid haft det ønske, at enhver indhandling skal kunne transporteres, således at det ikke går til grunde. Men i takt med udbygning af indhandlingssteder, så mener jeg at vi skal have prioriteret 4 ting.

Først er der råstoffer tilstede ?,

Er der havnemuligheder ?,

Er der indhandlingsmuligheder ?

Og hvordan er vandforsyningssituationen på det pågældende sted ?

Det er disse ting vi har drøftet for at have et godt udgangspunkt i indhandlingen. Så skal vi videre og spørge. Nu er indhandlingen ved at gå i stå. Hvad skal vi gøre med de 6 kilo fisk der er indhandlet idag ? Skal vi få det transporteret med skib ?

Vi må endnu engang vurdere i samfundet, Vi må gå ud fra det, vi må sidestille indhandlingsprisen og udgifterne i forbindelse med fragt, hvis fragtudgifterne er så høje, så vil vi jo få underskud, og så kommer vi til det ubehagelige, at sige skal fortsætte med det indhandlingssted eller skal vi lukke det. Det er en af de ting der kan være nødvendigt fra Landsstyrets side, at sige, at såfremt vi blot skal beskytte disse underskudsgivende produktionssteder.

Der er andre eksempler på, at en af bygderne var udgået for appelsiner, hvorefter man med helikopter transporterede appelsiner til bygden, det er ligesom at de ikke kan undvære appelsiner i bygderne.

Jeg har moret mig over 2 talere. Bjarne Kreutzmann ind i sin indledning om de skjulte tal, og jeg forstår at Bjarne til bidrag til den store forvirring prøver at synliggørelse de skjulte tal. Malinannguaq Marcussen Mølgaard kom ind på, at Daniel Skifte’s redegørelse ikke er til at forstå. Når sådanne ting sker i forbindelse med drøftelsen af finanslovensforslaget, så er det med til at trække det i langdrag.

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Tak. Jeg skal prøve, at gøre det kort. Først til kommentarer om Johan Lund Olsens bemærkninger. Det er korrekt, at allerede i 1992, så fik vi en lov, nemlig Licitationsloven. Den vil jeg ikke kommentere nærmere, idet der kom nogle bemærkninger om, at der ikke yderligere blev gjort noget efter loven, idet jeg skal kommentere de ting, der var udgangspunkt i koalitionen Siumut og Atassut.

Men bemærkninger om, at man går den anden vej m.h.t. licitationsloven. Vi ligger stor vægt på i Siumut og Atassut, nemlig den kendsgerning, at i 1992, 1993, 1994, 1995 der var kvadratmetrene på 18, 19, 20, 21, 22 tusinde kroner pr. kvadratmeter, og spørgsmålet var blot i hvilken by anlægsopgaven blev udført.

Og Siumut og Atassut blev så enige om, at såfremt man skulle blive enige i det, så kan jeg tage udgangspunkt, idet Inuit Ataqatigiit tog udgangspunkt i, så må vi tage styring, og det var det Landsstyret gjorde.

Det var fordi vi ønskede at tage ansvaret og styringen, hvorefter vi så blev enige om, at vi skulle sætte priserne ned, og resultatet er så, at man i visse byer har priser på 9, 10, 11, 12 og når det er størst 14 tusinde kroner pr. kvadratmeter. D.v.s. at der ikke er nogen der går den omvendte vej.

Det er nogen forkerte vej. Alle de ting er forbedringer, og jeg mener, at netop dette forhold, at årsagen til dette forhold er, at vi netop har bedt om, at få ansvaret for anlægsopgaverne og ikke entreprenørerne, de skal nok udfører deres licitationer udfra de tilbud der kommer.

Og med hensyn til Bjarne Kreutzmann bemærkninger dem vil jeg ikke kommentere nærmere her og nu, og det samme vil jeg gerne sige til Manasse, men min stemme er jo allerede lidt mærkelig, og jeg mener at det er på sin plads, at Inuit Ataqatigiit’s stemme, vil jeg citere overfor Akulliit Partiiat=s medlem, idet vedkommende var inde på, at man føler sig om, at man er inde i en tågebanke, og de bemærkninger der så kommer ind på, at man ikke har stigende priser, og kom med nogle eksempler på, der slet ikke har relation til de prisdefinerede elementer.

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:

Tak. Jeg vil lige vende tilbage til et par spørgsmål som blev gentaget. Med hensyn til kollegiemulighederne i Illulissat. Jeg mener, at jeg allerede under min 1. besvarelse var inde på det, og det burde spørgeren have bemærket.

Men dengang man flyttede Søfartsskolen til Paamiut, så blev huset overtaget af Socialpædagogisk Skole, og uddannelsen her skulle overtage lokalerne til undervisningslokaler.

Det jeg lovede blev også fulgt, men jeg fortalte også kommunen, der nævnte kommunen dengang man planlagde at flytte Socialpædagoisk Seminar til Illulissat, at de havde plads nok til samtlige elever og studerende, men allerede da der var gået et år begyndte de at klage over, at de ikke havde plads til alle elever og studerende, hvorfor de måtte inddrage nogle af boligmassen til kollegier.

Men dengang jeg kom med et løfte om, at daværende heliport skulle overtages af SPS, og det løfte har jeg nu holdt. Og jeg lovede, at samarbejde med kommunalbestyrelsen i Illulissat, således at vi sammen kunne planlægge, hvorledes kollegiebyggeriet skulle foregå. Samarbejdet går stadigvæk godt.

Og m.h.t. udarbejdelsen af forslag for Finanslov for 1998, der har jeg ellers ønsket at få midler til kollegiebyggeriet, men da midlerne har været begrænset, har man ikke fået plads til kollegiebyggeriet i llulissat.

Men jeg forstår fra partiordførerne, at kollegiesituationen for samtlige uddannelsessøgende er så anstrengt, at der er vilje til, at give midler til netop dette formål. Men såfremt vi skal prioritere mellem Asiat og Illulissat, så vil jeg ikke selv være i stand til at gøre fordi jeg mener at behovet de to steder er ligeså anstrengt eller lige meget anstrengt.

Og m.h.t. minihallen i Kangaatsiaq, der er korrekt, at den ellers stor i Finansloven for 1995, at den skule påbegyndes i 1998. Men revurderende har resulteret, at man har flyttet anlæggelsen af minihallen til Ittoqqortoormitt, selvom det oprindeligt var planen, at det skulle være i Kangaatsiaq. Men det er svært, at sige, hvornår minihallen i Kangaatsiaq vil kunne bygges, idet man tilstadighed vender tilbage til behovet indenfor folkeskolen, hvorfor alle besparelserne må prioriteres til at skulle blive brugt på skolerne, men vi har ikke glemt Kangaatsiaq.

Men såfremt Landstinget går ind for, at der bevilges yderligere midler, så kunne man måske overføre nogle af midlerne fra folkeskolerne til minihallen i Kangaatsiaq, men desværre er der jo begrænset midler til dette, hvorfor man ikke har kunne medtage det i 1998.

Men med hensyn til kollegierne i Illulissat, der har ellers lovet, at vi skal finde en løsning, men jeg har stadig et tæt samarbejde med kommunen, og det er ud fra det samarbejde vi fortsætter med arbejdet.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg må indrømme, at Otto har ret bl.a. fordi Finansloven skal være en økonomi der køres i hjemmene, men forholdene er således, at forholdene ikke er gode i vores hjem.

Idéer der dukker op dag til dag prøver man på at realisere med meget dårligere konsekvenser for de kommuner der skulle gerne planlægge. Landsstyret skal udmelde klart, hvordan de vil køre, og de må udmelde her fra talerstolen om disse forhold. De intentioner, når man kikker nærmere på de intentioner i Finansloven, så kan man lægge mærke til, at 4 bøger.

M.h.t. de planer og m.h.t. de sundhedsdistrikter der kører efter dispensation som løber ud i december eller i november s¨har man også udskudt stop for disse dispensationer foreløbig til slutningen af december.

M.h.t. anlæggelse af en Atlantlufthavn i Nuuk, så har det også skabt problemer m.h.t. den fremtidige planlægning.

Og m.h.t. de intentioner vi har overfor børn og unge, så er der ingen fremtid perspektiver, det er altså en planlægning der foregår fra år til år.

Hvis vi altså ikke laver om på disse metoder, så bliver vi nødt til at stoppe, hvis vi ikke skal ud til udlandet og optage milliardgæld om 3 år.

Hans Enoksen du har ret, at der skal foregå en landsdækkende planlægning og i den forbindelse skal man også have en fælles politisk intentioner.

Der vil ske aktieselskabsdannelser m.h.t. Amutsiviit og på længere sigt, hvad sker der med de andre værfter. Disse forhold må tages med i betragtning, i den Finanslov vi skal til at godkende her.

Altså man kan ikke bare sige, at man skal lave en anden planlægning fordi vi har glemt, at skulle tage kollegiebyggeriet med i betragtning.

Der findes enkelte kommuner der sakker agter ud, o andre kommuner er på samme vej, hvis vi ikke finder frem til en balance i samfundet.

Landsstyremedlemmet for Økonomi må udmelde klart, at om vi har 4,6 mia i øjeblikket, og at dette beløb vil være ændret i fremtiden samtidigt med at love at forbedre vilkårene for de unge og de ældre.

Altså der er ingen klare udmeldinger fra Landsstyret som har medført en utryghed blandt de svage i samfundet. Man kan altså ikke bare sige at man skal forhøje pensionsalderen op til 63 år, hvis man altså ikke lige ved, hvilken tryghed der findes i samfundet.

Der er altså behov for solidaritet i samfundet. Men befolkningsgrundlaget kan vi ikke rigtigt henholde os til konkurrence. Det er altså IA der sigter mod en bedre fremtid for os. Ja vi må sigte efter en solidaritet i samfundet, og jeg håber at vi til næste år vil huske på disse forhold.

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Meget kort. Tak. Otto Steenholdts påstand om, at jeg har sagt noget som jeg ikke sagde, jeg sagde ikke at bygdebeboerne begynder at klage når de ikke har appelsiner at købe. Livet i en bygd er meget hårdt m.h.t. trafikforholdene og med de henvendelser vi har fået fra befolkningen det kan man ikke gå udenom.

Det er derfor en stærk påstand, hvis man påstår at bygdebefolkningen klager bare fordi de ikke har appelsiner.

Og m.h.t. til den påstand om, at jeg ikke har kunne forstå Daniel. Jeg har ikke noget at sætte på Daniel men m.h.t. kommunernes økonomi, og byggestop, det er altså kommunernes økonomi der gælder, hvis man bliver nødt til at stoppe visse byggerier.

Derfor skal Otto Steenholdt ikke fremkomme med beskyldninger om noget som jeg ikke har sagt noget om.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:

Den langvarige debat, og jeg mener at vi lige må vende tilbage til, at det er en 1. behandling af forslag til Finanslov for 1998 vi er igang med. Nu kommer man ind på en masse andre spørgsmål, hvorfor jeg lige skal understrege et par ting.

Den 1. behandling af forslag til Finansloven for 1998 den har en masse andre spørgsmål med i kølvandet, og denne drøftelse danner også grundlaget for Landsstyrets videre drøftelser for at finde yderligere besparelser, og det er ud fra det, vi skal arbejde videre ud fra.

Og de andre spørgsmål man også kommer ind på, som også bl.a. vedrører bygderne, så ved jeg ikke for hvilken gang man her i Landstinget her drøfter, også bl.a. i samarbejde med Bygdebestyrelserne, og selvom man også har nævnt bestemte kommuner, men så godt som samtlige kommuner efterlyser at de vil være forsøgskommune, for at man således efterprøver bygdebestyrelserne med større beføjelser.

Men det er sådanne ting vi også skal tage stilling til her i salen, og med Kommunalreformkommissionen betyder det også at vi ikke alene her i salen skal vedtage nogen ting, fordi bygdebefolkningen også skal tage stilling til om deres bygd virkelig har en fremtid. Det er slet ikke formålet, at vi skal centralisere magten her til Landstinget.

Vi skal i tæt samarbejde med kommunerne også samarbejde med bygderne, således at bygderne i samarbejde med deres hjemkommune selv vurdere om der virkelig er en fremtid for deres kommune. Jeg mener, at der er alt for mange ting vi snakker om bygderne henover selve bygdebefolkningens hoveder.

Kommunerne har jo også selv et økonomisk ansvar over for deres bygder, det er dette ansvar vi også skal have udmøntet, også fordi bygdernes drift også kommer til at berøre kommunernes egen økonomi.

Men det videre skridt vil også betyde større ansvar men selvfølgelig vil det også have økonomiske konsekvenser som kommunerne også skal være med til at bære.

Men lad os komme helt tilbage til en anden ting til, at man snakker om tilskud til uanset hvad, og når vi f.eks. vil danne et selskab. vi har jo prøvet at lave flere selskaber, Vi har jo set det med SULISA m.m., hvis det går godt med et selskab, så fortsætter det.

Og vi vil også lave tilskudsordninger til erhvervsfremme, og det er heller ikke mærkeligt at de tilskudsordninger vi har er nok en af verdens bedste.

Her for et par dage siden, da vi drøftede kommunerne så er der kommuner der giver afslag på ansøgninger til anskaffelse af en påhængsmotor til erhvervsøjemed. Så afslår kommunerne til det. Det kan ikke kun være hjemmestyrets at støtte den slags formål fordi når man anskaffer sig en påhængsmotor, så vi det også have en gavnlig virkning for kommunens egen økonomi ved hjælp af øgede skatteindtægter.

Men såfremt vi ikke siger, at her ligger vores grænser, så vil det blot fortsætte med gentagen kraft.

Der er blevet ansøgt om op til 75 mio. kr. i rentefrie tilskud også til fåreholderne med meget mere.

Men når vi nu snakker om det Finanslovsforslag for 1997, så må vi prøve at tage en masse andre ting med.

Og jeg håber at de næste taler vil gøre det ganske kort.

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg skal oplyse overfor Maliinannguaq at jeg vil høre båndet, og få et skriftligt. Og du skal ikke beskylde mig for at være, at have uvilje mod bygdebefolkningen.

Det vi skal tænke på i dag er, at de vi besluttede at lave KNI om til et på kommerciel basis, så er det jo muligt for et flyselskab, at skulle fortsætte med driften hvis der ikke er passagergrundlag. Det er et eksempel.

Altså vi må vurdere om det er rentabelt eller ej m.h.t. appelsinerne vi skal ikke tage det for alvorligt, spørgsmålet er om det er rentabelt eller ej, hvis samfundet ikke skal bærer byrden alene.

Det er altså min filosofi, sagt på grønlandsk.

Hans Enoksen, Siumut:

Jeg vil ikke gå imod appelsinerne. Det der støder os som bygdebeboer er når bybefolkningen klager over de ikke har yoghurt.

Med hensyn til det kommunale ESU, så hvis vi kommer til bygderne, hvor mange har mulighed, det er ikke engang 5 der får mulighed for denne ordning. Selvom kravene er meget ikke så strenge, så er indtjeningen så lille at de ikke engang kan klare egen finansieringen.

Og når de så prøver på, at henvende sig til kommunen, så er der ingen vej, fordi lovgivningen siger at vi ikke må.

Med hensyn til boligerne, tidligere har kommunerne haft mulighed for at være medfinansierende, fordi det har de ikke nu. Det vil mere rentabelt hvis vi kan give dem et lån til egen finansiering, idet huset idag koster 2-3 mio. kr. Det vil være rentabelt, hvis vi låner en person 20.000 kr. Det er op til Jer.

Mødeleder:

Således er 1. behandlingen af punkt 11 færdig for i dag. Godt nok langtrukken. Og inden det går over til 2. behandlingen vil det bliver behandlet i Finansudvalget, hvor man medtager alle de faldne bemærkninger her i salen.