|
Dagsordenspunkt 11-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 31. Oktober 1997 kl. 14.00
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Og nu til dagsordenspunkt nr. 11. Forslag til Landstingsfinanslov 1998, og det er en 3. behandlingen, og det er formanden for Finansudvalget Laanguaq Lynge, Siumut der forelægger betænkningen.
Laannguaq Lynge, formand for Finansudvalget:
Tak. først vil jeg overfor Landstingsformanden anmode om, at han kan tillade, at man ved nærværende 3. behandling til Landstingsfinanslov, hvor jeg på vegne af Udvalget anmoder om, at jeg i forbindelse med punkt 3 i betænkningen kun kommer ind på 2 konti, nemlig konto 10.10.10 Landsstyret og konto 50.07.13 Jagtbetjente dem vil jeg komme ind på fordi der er mindretalsudtalelser, og resten af kontiene der er det et enigt Finanslovsudvalg der er kommet med indstillinger hvorfor jeg blot vil henvise til dem.
Og derudover så er der under punkt 4 nemlig Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i Landstingsfinanslov for 1998 og ligeledes punkt 5 Landsstyret ændringsforslag til tjenestemandsstillinger i Finanslov for 1998 vil jeg anmode om, at jeg springer dem over fordi det er et enig Finansudvalg der er komet med disse indstillinger.
Og det er blevet godkendt og jeg takker for det.
Landsstyret har efter 2. behandlingen af lovforslaget fremsendt 121 ændringsforslag den 29. oktober 1997. Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af afsnit 3, 4 og 5 i betænkningen. Ændringsforslagene relaterer sig for en stor dels vedkommende til den nylige ressortomlægning.
Ved 2. behandlingen fremsattes endvidere et ændringsforslag af et af Landstingets medlemmer til Finanslovsforslaget. Dette er dog ikke medtaget, idet det ikke opfyldte kravene i Landstingets forretningsorden ' 37, stk. 1. Ifølge denne skal ændringsforslag udover at være skriftligt formulerede, være omdelt til Landstingets medlemmer, iden det forslag ændringsforslaget vedrører, kommer til behandling.
De økonomiske virkninger af Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1. I bilag 2 og 3 er optaget ændringsforslagene til henholdsvis tekstanmærkninger og tjenestemandsstillinger.
Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene vil medføre, at DAU-saldoen vil udgøre et underskud på 82,4 mio. kr. i 1998.
I budgetoverslagsårene er DAU-overskuddet på:
1999: 29,6 mio. kr.
2000: 82,3 mio. kr.
2001: 48,7 mio. kr.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Opmærksomheden skal henledes på udvalgets nedenstående bemærkninger. Finansudvalgets indstilling til de mellem 2. og 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter Finansudvalgets bemærkninger.
Finansudvalgets bemærkninger.
Som omtalt har Landsstyret fremsat 121 ændringsforslag til 3. behandlingen. Finansudvalget indstiller generelt disse til vedtagelse, men skal nedenfor fremsætte en række bemærkninger til enkelte af forslagene.
Finansudvalget havde ved 2. behandlingen fremsat en tekstanmærkning som ændringsforslag. I denne foreslog Finansudvalget, som følge af, at der - modsat det anførte i budgetbidraget til hovedkonto 10.01.02, Hjemmestyrets edb-afdeling - ikke er udarbejdet en 4-årig strategiplan for hjemmestyrets edb-anvendelse, at bevillingen under kontoen først kan anvendes, når den omtalte strategiplan var fremsendt til Finansudvalget.
Landsstyret har til 3. behandlingen fremsat et ændringsforslag, som hvis det vedtages betyder, at ovennævnte tekstanmærkning udgår. Finansudvalget har overvejet sagen grundigt og besluttet at indstille, at Landsstyrets ændringsforslag tiltrædes af hensyn til, at den øvrige del af Hjemmestyrets administration ikke rammes.
Finansudvalget skal dog benytte lejligheden til at understrege, at den misinformation, som budgetbidraget indeholder, må betegnes som værende f særdeles alvorlig karakter. Finansudvalget betragter det som ualmindeligt betænkeligt at søge Landstinget om godkendelse af bevillinger på grundlag af urigtige oplysninger. Dette indtryk forstærkes i og med, det allerede i Finansloven 1997 anførtes at edb-afdelingens budgetbidrag, at afdelingen udarbejder en 4-årig strategiplan for Hjemmestyrets edb-anvendelse. Udvalget kan konstatere, at dette ikke er sket endnu.
Finansudvalget kan således konstatere, at hvis strategiplanen foreligger i løbet af første halvår 1998, vil det være op til 2 år siden, det første gang blev anført i afdelingens budgetbidrag, at der udarbejdes en fireårig strategiplan. Edb-afdelingen vil således have fungeret på bevillinger, der er godkendt af urigtige oplysninger i næsten 2 år.
Udvalget blev tidligere på efterårssamlingen orienteret af Landsstyret om, at edb-afdelingen umiddelbart efter efterårssamlingen planlagde at præsenterer Hjemmestyrets direktør for et strategioplæg med henblik på udarbejdelse af en egentlig edb- og IT-strategi for Grønlands Hjemmestyre, som ville blive tilsendt Finansudvalget til orientering.
Efterfølgende fremlagde Landsstyret i sit svarnotat til 2. behandlingen af nærværende lovforslag, at strategiplanen vil blive udarbejdet i løbet af første halvår af 1998. Finansudvalget stiller sig undrende overfor denne usikkerhed m.h.t., hvornår edb-afdelingen vil være i stand til at udarbejde dén strategiplan, der for længe siden blev givet tilsagn om, ville blive udarbejdet. Dette giver anledning til almindelighed utryghed m.h.t. om det vil være muligt at leve op til det tilsagte.
Finansudvalget må på denne baggrund på det kraftigste henstille overfor Landsstyret at påse at Hjemmestyrets edb-afdelingen fremover lever op til målsætningerne.
Under hovedkonto 10.10.10, Landsstyret søges som ændringsforslag 200.000 kr. i 1998 og hvert budgetoverslagsår til repræsentation. Flertallet i Finansudvalget på 4 bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter indstiller ansøgningen tiltrådt uden yderligere bemærkninger, mens mindretallet på én, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant indstiller, at bevillingen ikke tiltrædes. Mindretallet finder bevillingsansøgningen mangelfuldt begrundet og ser ikke, at bemærkningerne i budgetbidraget godtgør behovet for bevilling.
I en orientering til udvalget om henstillingerne i betænkningen til 2. behandlingen konstaterer udvalget med tilfredshed, at Landsstyret finder Nanortalik ungdomsprojekt, som omtaltes i udvalgets betænkning til 2. behandlingen, støtteværdigt. Landsstyret har således fremsat et forslag til tekstanmærkning under hovedkonto 22.11.50, Driftsreserven om, at Landsstyret bemyndiges til at rokere midler til projektet, når der foreligger en projektplan. Udvalget ser med forventning frem til, hvilke resultater, der kommer ud heraf.
Vedrørende hovedkontiene 30.13.02, Fællesudgifter for specialinstitutioner samt 30.13.10. Handicapforsorg i Danmark bemærker udvalget, at udvalgets indstilling i forbindelse med 2. behandlingen af Finanslovsforslaget om, at der ikke foretages besparelser på området for tildeling af ferierejser, efterleves ved disse bevillingsansøgninger.
Udvalget skal udtrykke sin tilfredshed hermed. For god ordens skyld skal bemærkes, at udvalgets indstillinger ved 2. behandlingen angående feriefrirejserne knyttede sig til 3 andre konti, end de to, der nu fremsættes ændringsforslag til. Hovedsagen er imidlertid, at der ikke gennemføres besparelser på området, hvorfor det er i overensstemmelse med udvalgets ønsker, at ændringsforslagene fremsættes til ovennævnte konti.
I Landsstyrets ovennævnte orientering til Finansudvalget om udvalgets henstillinger, har Landsstyret tilkendegivet, at under hovedkonto 40.14.08 Tilskud til særlige formål ydes støtte til projekter af sportslig og kulturel art, herunder findes det naturligt, at der ydes støtte til filmprojekter. Udvalget udtrykte i sin henstilling nr. 5, at kontoen også burde finde anvendelse til fremme af grønlandsk litteratur. Landsstyret mener dog ikke, at kontoen bør finde anvendelse til fremme af litteratur, idet denne støttes på anden måde.
Udvalget finder dog, at de midler, der afsættes til tilskud til udgivelsen af grønlandsk litteratur under f.eks. hovedkonto 40.14.27 er af utilstrækkeligt omfang. ikke mindst set i forhold til, at sporten har mulighed for tilskud på mange andre måder, finder udvalget det utilfredsstillende, hvis litteraturen ikke kan støttes under hovedkonto 40.14.08, mens sporten kan.
Udvalget er bekendt med, at litteraturen også støttes gennem bblioteksvederlagene, men ønsker, at selve prisen på den enkelte bog i boghandleren nedbringes, således flere får adgang til at købe bøger, dette bidrager til biblioteksvederlag efter udvalgets opfattelse ikke til. Udvalget skal derfor fortsat henstille, at midlerne under hovedkonto 40.14.08 foruden fremme af grønlandsk film, også finder anvendelse til fremme af grønlandsk litteratur, herunder at særligt prisen på grønlandsk litteratur nedbringes.
Under hovedkonto 40.14.29, Mediekonference søges 500.000 kr. i 1998 til afholdelse af en mediekonference. Finansudvalget noteret sig, at målet er en afklaring af forhold indenfor radio/tv området. Udvalget ønsker, at målet skal være bredere således at det også retter sig mod skrevne medier. Udvalget skal derfor henstille, at den pågældende mediekonference kommer til at dække et bredere spektrum, således skrevne medier også kommer til at indgå i konferencen.
M.h.t. hovedkonto 50.17.13, Jagtbetjente har udvalget bemærket, at bevillingen søges nedsat med omkring det halve beløb, idet der ønskes en afklaring af mulighederne for kommunal medfinansiering og afklaring af kompetenceforholdene. Idet et flertal i udvalget bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter tiltræder den nedsatte bevilling, skal flertallet henstille, at jagtbetjentordningen bliver 100 % hjemmestyrefinansieret og at der ansættes én betjent i hver kommune for Hjemmestyrets bevilling. Ønsker kommunerne yderlige betjente ansat, bør de selv finansiere dette. Et mindretal i udvalget, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant kan kun tiltræde bevillinger angående jagtbetjentordningen under forudsætning af, at statens finansiering af ordningen gøres til genstand for et forhandlingskrav fra Grønlands side.
Under hovedkonto 50.90.12, SULISA A/S søges dels en budgetneutral rokering af midler fra hovedkonto 70.12.14 som følge af ressortomlægningen og dels om 1.000.000 kr. til stabilisering af bevillingen på kort sigt til SULISA A/S. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at oplyse. hvilke konkrete aktiviteter, Landsstyret påtænker, bevillingen skal anvendes til. Endvidere skal udvalget gentage sin ved 2. behandlingen fremsatte opfordring til Landsstyret om at overveje, om disse midler kan finde bedre anvendelse på andre erhvervsfremmende konto.
Landsstyret har fremsat et ændringsforslag angående hovedkonto 61,01,14, Seminar om levende ressourcer, hvorunder der søges midler til afholdelse af seminar om Grønlands levende ressourcer. Udvalget finder det støtteværdigt, men skal og anmode Landsstyret om, at redegøre nærmere for budgettet på den post, der benævnes Aafholdelse af seminaret@.
Under hovedkonto 70.11.06, Trafikpolitisk seminar har Landsstyret fulgt Finansudvalgets henstilling fra udvalgets betænkning til 2. behandlingen af TB2 1997 om, at det trafikpolitiske seminar søges afholdt i 1998 og at der søges midler hertil på Finansloven. Udvalget er tilfreds hermed og kan støtte forslaget, men vil dog gentage, at Landsstyret anmodes om at oplyse hvilke af de påtænkte deltagere, der ikke selv vil være i stand til at dække rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med seminaret.
Afslutningsvis skal udvalget anføre, at det er blevet bemærket i den første fremlagte forslag, at m.h.t. hovedkonto 70.13.11, Post- og bankforsyning, hvorunder der ydes tilskud til avisporto, er bevillingen bortfaldet i både 1998 og budgetoverslagsårene hvor bevillingen ifølge oversigten over Finanslov 1997 efter TB 1 var 1,3 mio. kr. for 1998, 1999 og 2000. Udvalget skal anmode Landsstyret om at oplyse nærmere om denne disposition, idet aviserne ved bortfald af denne bevilling, vil få forhøjede portoomkostninger.
Det var så de generelle bemærkninger fra Finansudvalget, og som før nævnt så har jeg i min indledning om at springe en del af betænkningen over, men blot medtage mindretalsudtalelserne.
Og det er så Landsstyrets ændringsforslag til forslag til
bevilling i Landstingsfinanslov for 1998:
Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret.
Landsstyret søger som konsekvens af forslaget til TB2/1997 en årlig forøgelse af bevillingen til repræsentation med 200.000 kr.
Et flertal i Finansudvalget på 4 bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter indstiller, at bevillingen øges med 200.000 kr. i 1998 samt i hver af budgetoverslagsårene. Et mindretal i Finansudvalget på 1 bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant indstiller, at bevillingsansøgningen ikke tiltrædes. Mindretallet finder bevillingsansøgningen mangelfuldt begrundet og ser ikke, at bemærkningerne i budgetbidraget godtgør behovet for bevilling.
Og som det tredje er
Hovedkonto 50.07.13. Jagtbetjente.
Idet der ønskes en afklaring af mulighederne for en kommunal medfinansiering af jagtbetjentordningen og afklaring af kompetenceforholdene ved ansættelse af jagtbetjente søger Landsstyret bevillingen nedsat med 6.000.000 kr., i 1998, 7,0 mio. kr. i 1999 og 4,0 mio. kr. i år 2000 og år 2001.
Idet et flertal i Finansudvalget bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter indstiller, at ansøgningen imødekommes henstiller flertallet, at jagtbetjentordningen bliver 100 % hjemmestyrefinansieret, og at der ansættes én jagtbetjent i hver kommune for Hjemmestyrets bevilling. Ønsker kommunerne yderligere betjente ansat, bør de selv finansiere dette.
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant kan kun tiltræde bevillinger angående jagtbetjentordningen under forudsætning af, at statens finansiering af ordningen gøres til genstand for et forhandlingskrav fra Grønlands side.
Og nu er jeg så kommet til
Punkt 6. Henstillinger fra Finansudvalget.
Henstilling nr. 13 - Hjemmestyrets edb-afdeling.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret påser, at Hjemmestyrets edb-afdeling fremover lever op til målsætningerne.
Henstilling nr. 14 - hovedkonto 40.14.08.
Finansudvalget henstiller, at midlerne under hovedkonto 40.14.08 foruden fremme af grønlandsk film, også finder anvendelse til fremme af grønlandsk litteratur, herunder at det særligt fremmes, at prisen på grønlandsk litteratur nedbringes.
Henstilling nr. 15 - hovedkonto 40.14.29.
Finansudvalget henstiller, at mediekonfeerencen, der under hovedkonto 40.14.29 afholdes i 1998 kommer til at dække et bredere spektrum end angivet i budgetbidraget, således skrevne medier også kommer til at indgå i konferencen.
Henstilling nr. 16 - hovedkonto 50.07.13.
Et flertal i Finansudvalget bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter henstiller, at jagtbetjentordningen bliver 100 % hjemmestyrefinansieret, og at der ansættes én jagtbetjent i hver kommune for Hjemmestyrets bevilling. Ønsker kommunerne yderligere betjente ansat, bør de selv finansiere dette.
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant kan kun tiltræde bevillinger angående jagtbetjentordningen under forudsætning af, at statens finansiering af aftalen gøres til genstand for et forhandlingskrav fra Grønlands side.
Revideret oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1998 blive forbedret med 62,966 mio. kr. i forhold til Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1998, som det blev fremsat for Landstinget den 30. september 1997. Det betyder, at der herefter budgetteres med et DAU-underskud i 1998 på 82,4 mio. kr.
Det budgetterede DAU-overskud vil herefter være på:
29,6 mio. kr. i 1999
82,3 mio. kr. i 2000
48,7 mio. kr. i 2001
Forslag til Landstingsfinanslov for 1998 - således som det indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 3. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget vedtages.
Og følgende er medlemmer af Finansudvalget: Laanguaq Lynge Siumut formand, Knud Sørensen Atassut som suppleant for Peter Ostermann, Lars Karl Jensen Siumut, Anders Nilsson Atassut og Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. På Landsstyrets vegne vil jeg først gerne hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til Forslag til Finanslov for 1998.
I Landsstyrets ændringsforslag her til 3. behandlingen er medtaget konsekvenser af Tillægsbevillingslov 2 som Landstinget vedtog i onsdag. Herudover er der en række tekniske ændringsforslag som følge af ressortomlægninger.
Af de øvrige ændringsforslag til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget vil jeg fremhæve, at Landsstyret i 1998 og 1999 har indarbejdet tilskud til et aktivitetshus i Attamik, og har foreslået en tekstanmærkning der giver bemyndigelse til at vurdere med midler til ombygning af det gamle sygehus i Nanortalik til brug for et ungdomsprojekt i kommunen.
Landsstyret har også foreslået at der afsættes bevillinger til afholdelse af en række konferencer og seminaret, nemlig til et seminar om levende ressourcer, en videokonference, et trafikpolitisk seminar og endelig en arbejdsmarkedspolitisk konference.
Derudover foreslår Landsstyret, at der gives et ekstra tilskud i 1998 til Allu og at bevillingen til SULISA forhøjes. Ligeledes ligger Landsstyret op til et nyt koncept for Santa Claus of Greenland.
I 1998 op... Hjemmestyrets indtægter i forbindelse med salg af supplerende fiskerirettigheder d.v.s. til EU. og Landsstyret foreslår en reduktion til bevillingerne til jagtbetjentordningen. Desuden vil jeg nævne det formelle forhold, at Finansudvalgets forslag til 2. behandlingen om, at der bliver afsat yderligere 3 mio. kr. til handicapområdet nu er medtaget i ændringsforslagene her til 3. behandlingen. Landsstyret har således tilsluttet sig Finansudvalgets forslag på dette område.
Drifts-, Anlægs-, og Udlånsresultatet for 1998 vil herefter udvise et underskud på 82,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,6 mio. kr. i forhold til resultatet efter 2. behandlingen her i Landssalen.
I årene 1999 til år 2001 er der nu budgetteret med et overskud på henholdsvis 30 mio. kr. 82 mio. kr. og 49 mio. kr. Det har været vigtigt for Landsstyret at sikre, at der er overskud igen 1999 og de følgende år. Landsstyret er derfor glad for at det lykkedes at opnå dette resultat i budgetoverslagsårene og at det har fundet støtte i Finansudvlaget.
Finansudvalget udtrykte allerede på forårssamlingen i forbindelse med Tillægsbevillingslov 1 ønske om overkud i alle budfetoverslagsårene, og vi kan nu med tilfredshed er konstateret, at dette nu er lykkedes.
Som jeg fremhævede ved 2. behandlingen af Finanslovsforslaget, at det er Landsstyrets holdning, at den udgiftspolitiske linie som Landsstyret nu har lagt vil sikre både en fortsættelse af gældsafviklingen og grundlaget for en stabil økonomisk udvikling.
Landsstyret glæder sig over, at flertallet i Finansudvalget tilslutter sig samtlige ændringsforslag her til 3. behandlingen, og at der kun er 2 mindretalsindstillinger. Og jeg vil også udtale, at det svarnotat der er uddelt, at der ellers kun er medtaget en enkelt mindretalsindstilling der må jeg undskylde, da de er tale om to mindretalsindstillinger.
Da jeg har sagt dette vil jeg på Landsstyrets vegne takke Finansudvalget for deres grundige arbejde med forslaget for Finanslov for 1998, og overlade forslaget til debat og afstemning her i Landstingssalen.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Forslag til Landstingslov for 1998 ved nærværende 3. behandling.
Uden at komme nærmere ind på de mange ændringsforslag der er fremkomme efter 2. behandlingen af forslaget støtter vi fra Siumut Landsstyrets målsætning om at holde kvadratmeterprisen nede. Målsætningen om fast bygge og anlægsplaner vil medføre, at planerne vil kunne realiseres efter tidsplanen.
I denne forbindelse vil vi takke Landsstyret for, at Landsstyret i forbindelse med opprioriteringen af anlægsplanerne har taget opførelse af minihaller med, herunder opførelse af en minihal i Atamik. Siumut mener og prioriteringen af en minihal i Attamik er naturligt, idet det er almindeligt kendt at bygdebefolkningen på eget initiativ igennem flere år har indsamlet ikke ubetydelige pengemidler til opførelsen af en minihal.
Og en af vores væsentlige grunde til vores støtte til denne opprioritering er, at man på den måde afhjælper klasselokale problemerne i Attamik. I samme forbindelse skal vi opfordre Landsstyret til, at virke for at de næste opførelser af idrætshaller finder sted i Kangaatsiaq og Upernavik.
I det vi henviser til vores tidligere bemærkninger til etablering af en dobbeltsproget database støtter vi fra Siumut Finansudvalgets indstilling ved 2. behandlingen af en nærmere undersøgelse om de praktiske muligheder på området, idet afdækning af sådanne muligheder vil resulterer i en rigtig løsning.
Siumut ligger vægt på ansættelse af jagtbetjente finansieret af Hjemmestyret og kræver at der i hver kommune ansættes mindst 1. betjent. Ved nærværende 3. behandling er bevillingen til dette formål reduceret med 6 mio. kr., såfremt den nu foreslåede bevilling skulle vise sig at være utilstrækkeligt til de nødvendige tiltag ligger vi fra Siumut vægt på at man er åben overfor ekstra bevilling til kontoen.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud de mange planer til gavn for samfundet som er indgået i behandlingen af Finanslovsforslaget, det være sig sundhedsvæsenet og forebyggelsesarbejdet, uddannelserne, opførelserne af flere boliger og mange andre politiske målsætninger.
Vi er også glade for at Landsstyret fastholder at Julemandens hjemsted er Grønland. Siumut mener at placeringen af driften af Julemandsvirksomheden under Greenland Tourisme vil betyde at Julemanden virksomhed vil blive ikke alene besvarelse af børnenes breve til Julemanden, men også kan udnyttes til turistmæssigt reklamefremstød i udlandet, hvilket vil være en god løsning.
Siumut ligger vægt på de samfundsrelevante konference der vil finde sted i løbet af det kommende år. Gennem sådanne konferencer vil man få lejlighed til rådslagning omkring den offentlige debat i de senere år mellem de folkevalgte og vælgerne samt en bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer, således at man kan pejle sig ind på¨hvorledes man skal administrere sådanne områder fremover.
endelig ser vi fra Siumut frem til og vil deltage i debatten om etablering af rådgivende erhvervsudvalg og andre nævnte emner. Tilslut konstaterer vi fra Siumut med glæde, at Landsstyret i løbet af behandlingen af Finanslovsforslaget har forbedret DAU for i år ligesom der er udsigt til forbedrede resultater i overslagsårene.
Og fra Siumut ønsker vi Landsstyret held og lykke med økonomistyringen. Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut stemme for forslaget til Landstingsfinanslov for 1998.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut.
En af de få fordele der er ved at politikere har plads i bestyrelserne i de store Hjemmestyreejede virksomheder, det er den prægning i måden at tænke på, den afsmitning der foregår fra det jordbundne erhvervsliv til den lidt mere bløde og vidtløftige og vi når det nok holdning der kendes fra den offentlige administration, og det politiske system.
Vi gør det ikke, vi når det ikke nok, hvis vi ikke stiller de samme krav til vores egne interne organisationer som vi stiller til vores Hjemmestyreejede virksomheder og privat virksomhed i al almindelighed.
At fungere år efter år uden en strategiplan for nødvendige investeringer og tilrettelæggelse, det er utænkeligt i en privat virksomhed. Det skal det også være i en intern Hjemmestyrevirksomhed som f.eks. her helt aktuelt i Hjemmestyrets interne Edb-afdeling. Som det anføres i betænkningen fra Finansudvalget så kan der nu tilsyneladende gå op til 2 år fra det tidspunkt, hvor vi blev lovet en strategiplan for Hjemmestyrets edb-udviklng til strategiplanen faktisk er udarbejdet.
Det er ikke tilfredsstillende hverken for Landstinget der bevilger penge til anlæg og drift eller for de enkelte direktorater der har afleveret deres edb penge og nu ikke ved hvad de kan vente sig fra afdelingen og hvornår de vil få det.
Her til forud for 3. behandlingen for Finansloven for 1998 er minihallen til Attamik taget med i årene 1998 og 1999. Det er vi glade for på Attamik borgernes vegne, ikke mindst deres mange unge bordtennisspillere der gennem snart mange års dygtig indsats har placeret Grønland på sportens verdenskort.
Fra Atassut ser vi hen til den planlagte mediekonference med store forventninger. Her vil det samlede medielandskab bliver taget op til en grundig nyvurdering, hvor meget skal vi satse på den kortsigtede produktion af radio- og tvudsendelser i forhold til de mere sejlivet investeringer i litteratur, billedkunst, teater og musik. Hvordan skal den trykte presse tilgodeses i forhold til radio og tv. Og hvordan indplacerer vi Internet i den kulturelle hverdag.
Kan vores egen kultur og vores eget sprog overleve i denne globale malmstrøm af mere deller mindre kulturelle tilbud, og det kan selvfølgelig blive en spændende og skelsættende mediekonference.
Med disse få bemærkninger skal vi tilslutte os betænkningen og det fremlagte forslag til Finanslov, hvor vi så også vil stemme for forslaget. Og vi vil gerne sige tak til de personer for det omfattende arbejde de har udført, ligesom vi også siger tak til de partier vi har samarbejdet med i udvalget og selvfølgelig også de embedsmænd der har deltaget i udarbejdelsen.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Landstingets Finanslov for 1998 inklusive overslag for årene til og med år 2001 står nu for den 3. og således for den endelige vedtagelse.
Landsstyrets forslag til loven har siden sin første fremlæggelse til genstand for en dybtgående behandling i Landstinget via dets Finansudvalg. Dette er en hel naturlig proces for herigennem har Landstingets medlemmer mulighed for at få befolkningens og kommunernes ønsker indpasset naturligvis Landskassens økonomiske muligheder.
Men at samtlige ønsker om bevilling ikke kan efterkommes her og nu kender Landstinget alt til. Det er derfor ufravigeligt at der må ske en nøjere prioritering af ønsker og forventninger på en mest retfærdige måde for Landsstyret og andre områder.
Arbejdsmarked tilgodeses via anlægsbevillinger fordi det jo er en kendt sag, at arbejdsløshed på flere fronter har en uheldig indvirkning på driftbevillingerne, som f.eks. de ledige er i forvejen ramt på deres værdighed som borgere. For det andet de ledige er frataget deres mulighed for at hjælpe til samfundets fælles økonomi via deres skattebetaling, men i stedet er sat til ufrivillig belastning af det offentliges overførselskasser.
Derfor hilser Inuit Ataqatigiit Landsstyrets melding om at gøre en større indsats på arbejdsmarkedsområdet.
Bygden Attamik får nu muligheden for at få en miniidrætshal, i de sidste par år har via Finansudvalget efterlyst et projekt for miniminihal tilpasset de mange bygders forhold. Det fra befolkningen i Attamik belønning for deres rosværdige indsamling til en minihal, hvor befolkningen i bygden har indsamlet knap 400.000 kr. til formålet, således får bl.a. bygdens kirke, bordtennisklub, Napssikfik egne faciliteter til deres træning.
Attamiks borgeres ihærdige arbejde for at få indsamlet til hallen baner således vejen for at andre bygder med tiden kan få glæde af denne mulighed for rimelige midler.
Inuit Ataqatigiit har måtte give en mindretalsindstilling i vores opfattelse af jagtbetjentordningen er en stats opgave. Ikke desto mindre har vi stået bag et enigt Finansudvalg opfattelse af indsættelse af jagt- og fiskeribetjente i hver kommune er et centralt anliggender.
Men til Finanslovsforslaget ved herværende 3. behandling fremkom Landsstyret til Finansudvalgets store forundring med forslag om, at halvere den ellers ansøgte bevilling med 6 mio. kr. Landsstyrets begrundelse herfor er at Landsstyret mener nu, at kommunerne skal være med til at betale op til halvdelen af jagtbetjentordningen.
Inuit Ataqatigiit står fast ved at ansættelse af en jagt- og fiskeribetjent er et centralt anliggender. Først når og hvis nogle kommuner mener at de brug for ansættelse af flere betjente på hel eller delvis er dette op til de enkelte kommuner afgøre.
Vi skal hermed opfordre Landsstyret at tage dette med i sine overvejelser i det fortsatte arbejde. Vi skal her tillade os at erindre Landsstyrekoalitionen om, at deres hidtige værgen sig ved at lade staten betale for ansættelse af jagt- og fiskeribetjente. Koalitionens argumentation for at holde statens ude af denne sag er netop koalitionens opfattelse af, at igangsætning af ordningen er ene og alene Hjemmestyrets initiativ.
De sidste par års tid har så godt som samtlige kommunale eller landstingsønsker om forbedringer på det sociale område været henvist til socialreformkommisionsarbejde.
Det er derfor med dyb beklagelse, at Inuit Ataqatigiit har måttet give en mindretalsindstilling i Landsstyrets forslag om igen at få nedskåret den hårdt tiltrængte forhøjelse på handicapområdet. Vi skal herfor benytte lejligheden her i den allersidste time at opfordre andre partier om nøje at overveje vores mindretalsindstilling ved afstemningen. Nukissiorfiit som står for samfundets mest grundlæggende velfærdsydelser strøm, varme og vand har under denne samling med forordningsvedtagelse forøget deres arbejdsområdet betragteligt.
At Nukissiorfiits medarbejdere har urimelige arbejdsbetingelser tillige med nedslidte maskiner og forældede fordelingsnet som absolut trænger til meget større bevillinger er kendt af Landstinget og ikke mindst af Landsstyret. I denne forbindelse skal vi venligst erindre om den energipolitiske redegørelsesdebat her i salen under efterårssamlingen 1996. Under denne debat fremgik det allerede at behovet for en meget større bevillings bevågenhed er hårdt tiltrængt. Debatten fandt sted den 7. oktober 1996 og under den omtalte debat udtale landsstyremedlemmet for området under sin forelæggelse bl.a. følgende og jeg citerer:
ANukissiorfiit har gjort opmærksom på at virksomhedens økonomiske evne til at vedligeholde og .... 17 anlæg og forsyningsnet er spinkel og der skal arbejdes seriøst med at få løst disse vanskeligheder, ellers skal de udvikle sig til et problem af betydeligt omfang for samfundsøkonomien@ (Citat slut)
Og ganske rigtigt inden der er gået 1 år efter den citerede udtalelse er fremsat skete den første katastofe i Sisimiut. Alt i mens alle er vidende om den lurende og alt imens der fra Landsstyret er udtalt, at ..... om seriøst arbejde at arbejde for forbedringer på området er der ikke foretaget initiativer til at få forhøjet bevillinger til de nødvendige udbedringer. Derfor vil Inuit Ataqatigiit her benytte lejligheden til at give Landsstyret vore overvejelser omkring situationen for Nukissiorfiit til eventuel inspiration for Landsstyrets videre arbejde.
Vigtigst af alle er det efter vores opfattelse nødvendigt at få Nukissiorfiits Agæld@ til landskassen som blev konstrueret ved virksomhedens overgang til nettostyret virksomhed under hjemmestyret enten saneret om ikke halveret. Det drejer sig om en gæld på knap 1 mia. kr. Princippet med at kradse penge ind som afdrag samtidig med at man bevilger udlån til drift og renovering er en spøgelse fra forgangne tider. Nukissiorfiit har jo heller ingen adgang til at etablere lån på de billige lånemarkeder i udlandet, selvom andre virksomheder har denne mulighed.
Nukissiorfiit burde have meget større frihedsgrader for rekruttering af seniormedarbejdere. Eksempelvis vil større fritagelse for personaledirektoratets snærende bånd, for det er et problem, at Nukissiorfiits dygtige medarbejdere søger over til andre hjemmestyreejede virksomheder som takket være deres status som selskaber kan tilbyde betragteligt bedre aflønninger. Med baggrund i dette er der ikke noget mærkeligt, at medarbejderne opfatter disse forhold som tegn på, at deres indsats er vurderet som værende af mindre betydning. Nukissiorfiit producerede 5 mio. kubikmeter vand om året, heraf køber Royal Greenland ca. halvdelen af det producerede vand for 2,86 pr. kubikmeter. Alle andre betaler 16,70 kr. Ca. 14 % af den el, Nukissiorfiit producerer køber Royal Greenland for 50 øre pr. kilowatt-time, alle andre betaler 2,15 kr.
Naturligvis skal landets eneste eksportvirksomhed have den nødvendige hjælp, for at den skal kunne konkurrere med sine konkurrenter ude i verden, men denne hjælp bør nødvendigvis ikke gå ud over Nukissiorfiits behov for at få fornyet og løbende renoveret sine anlæg og fordelingsnet. Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at Nukissiorfiit naturligvis skal have fuld kompensation for salg af så stor en del af sin produktion til favørpris.
Nukissiorfiits maskiner og anlæg af fast værdi er værdisat og således forsikret for 1,4 mia. kr. Beslutter man sig så, at disse anlæg har en gennemsnitlig levetid på 30 år er det naturligt at reinvestere af det nævne beløb på 1,4 mia. kr. skal ske i løbet af den nævnte 30 års periode.
Altså er det nødvendigt, at Nukissiorfiit har adgang til en gennemsnitlig årlig bevilling på ca. 140 mio.kr. til renovering og lign. I finanslovsforslaget for 1998 er der bevilget knap 38 mio. kr. Eftersom priser for olie, el og lign. er politisk dikteret vil det være tankeløst, hvis man har den opfattelse af Nukissiorfiit forhandler en særpris for olie med KNIs energidivision. Det er ligeså tankeløst, hvis Nukissiorfiit skal etablere sig med egne tankanlæg i samtlige byer og bygder ved siden af KNI ditto. Med visheden om at Nukissiorfiit selv forbruger ca. 40 mio. liter olie om året er det derfor værd at overveje, at Nukissiorfiit tildeles al olieimport og salg heraf i landet.
Til slut skal vi kun efterlyse den af Landsstyret under sidste efterårsdebat omkring Landsstyrets energipolitiske redegørelse bemeldte arbejdsgruppe. Efter en spørgerunde blandt dem, der var tænkt at skulle deltage i den nævnte arbejdsgruppe har Inuit Ataqatigiit erfaret, at arbejdsgruppen aldrig har været nedsat. Den ellers varslede arbejdsgruppes opgaver er jo netop yderst relevante. Arbejdsgruppen skulle efter sigende have fremkommet med forslag løsninger,således at det bliver muligt at samordne og udnytte varmeanlæggene, forsyningsnettene og brændstofferne mest optimalt. Det er vores håb, at disse venlige opfordringer til Landsstyret bliver modtaget i den ånd, de er givet til inspiration løsning af Nukissiorfiits situtation.
Ser vi bort fra de få mindretalsindstillinger vi har måttet give, går vi herved ind for finanslovsforslagets vedtagelse.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat
Det var et tykt værk, man blev præsenteret for sent på aftenen før behandlingen skulle foregå. Jeg synes, det bliver ringere og ringere forhold, vi bliver budt.
Til 1. behandlingen, hvor materialet fremom for sent, blev vi præsenteret for noget,som vi samtidig fik at vide ikke var det, vi skulle tage stilling til, da der ville blive fremsat en mængde ændringsforslag til 2. behandlingen.
Til 2. behandlingen fik vi materialet for sent, og jeg påpegede, at der ikke var nogen grund til, at de der ikke var medlem af finansudvalget skulle vente til sidste øjeblik med at få at vide, hvad Landsstyret fremsat ændringsforslag om. For fremtiden vil jeg kræve, at disse oplysninger tilgår mig samtidig med finansudvalgets medlemmer, da jeg ellers ikke får tid til at sætte mig tilstrækkelig ind i forslagene.
En anden er naturligvis, som jeg har nævnt mange gange, at jeg bliver medlem af finansudvalget eventuel uden stemmeret. Og så nu 3. behandlingen 12 timer før behandlingen skal påbegyndes der fik vi så endelig materialerne. Og jeg tog selv ned og hentede mit eksemplar, da det trak ud. Men heldigvis lader det til, at det tykke værk for det mestes vedkommende er tekniske ændringer som følge af ressortomlægningerne. Det er dog desværre muligt, at der er noget, der har undgået min opmærksomhed, den til rådighed værende tid taget i betragtning.
Når dette nu er sagt, så vil jeg rose finansudvalget for at fange en urigtighed i budgetbidragene - oven i købet en der har været der i flere år. Det drejer sig om en 4-årig strategiplan for Hjemmestyrets EDB-afdeling, som aldrig har eksisteret på trods af, at den eksplicit har været nævnt i budgetbidraget og har været en af forudsætningerne bag bevillingen.
Jeg er glad for at jeg ikke er ene om at kræve, at vi ikke bliver ført bag lyset af Landsstyret. I den forbindelse vil jeg direkte spørge landsstyremedlemmet Marianne Jensen om vi til tillægsbevillingsloven om et år igen skal høre om der har været større personaleudskiftning end forventet eller at der har været ekstraordinære omkostninger til vikarer, eller at der har været større omkostninger end forventet?
En anden ting, jeg har hæftet mig ved i denne forbindelse er ændringsforslaget nr. 115 vedrørende hovedkonto 20.10.22, andre indtægter, hvor nogle selv finansierer udgiftsforhøjelsen på 70.11.04, skibspassagertrafik, og det er ændringsforslag nr. 175. Er det sandt, at udgiftsforhøjelsen kun sker i 1998 og at man i 1999 og år 2000 og år 2001 kan klare sig med de penge, der oprindelig var sat af?
Det tror jeg overhovedet ikke på og formoder, at der her er tale om en teknisk ændring, men om en teknisk talskjulen. Jeg vil derfor foreslå, at der i hvert af budgetoverslagsårene afsættes 6,7 mio. kr., så vi kan få en realistisk finanslov på dette punkt. Det er klart, at så ser overslagsårene ikke så pæne ud, men måske lidt tillempede den virkelige verden. Nogle positive ting er der da også at sige om ændringsforslagene her til denne 3. behandling. Jeg finder ændringsforslag nr. 121 omkring efteruddannelsespulje yderst fornuftig og finder også det arbejdspolitiske seminar jvf. ændringsforslag nr. 123 yderst fornuftige og det ligger helt op ad mine bemærkninger her forleden omkring manglerne på opfølgningen på socialreformkommissionens betænkning.
Jeg finder dog, det er på sin plads at bemærke, at en arbejdsløshed på under 3% nok ikke er realistisk. Der findes ikke tilsvarende i nogen lande.... i nogen andre lande. Jeg har ofte advaret mod at være urealistisk optimistisk for så bliver man skuffet, men så skuffer man altid folk og det vil man også komme til her.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit
Selvom det kan være trættende at klage, så skal jeg fra Kattusseqatigiit henvisende til mine bemærkninger under 1. og 2. behandlingen og bemærke, at jeg i går aftes først kl. 22.30 om aftenen modtog Finansudvalgets betænkning på 29 sider på dansk, samt bilag på 166 sider. Jeg modtog den grønlandske udgave først efter at dette møde er påbegyndt. Tænk på at for folk der har manglende danskkundskaber er det helt umuligt at gennemgå betænkningen, men selvfølgelig har jeg efter bedste evne arbejdet mig igennem betænkningen. Til trods herfor vil jeg udtale, at en sådan arbejdsfremgangsmåde slet ikke kan acceptere og ikke stemmer overens med Landstingets forretningsorden.
Jeg kan tage et eksempel. Ved behandlingen af nærværende sag afleverede jeg 2 ændringsforslag skrifteligt til Landstingets formand i forbindelse med mit indlæg og forslagene blev uddelt til landstingsmedlemmerne sammen med mine bemærkninger på skrift, men da forslagene ikke blev uddelt strikt efter vores forretningsordens ' 37 stk. 1, som finansudvalget anfører i sin betænkning, blev mine forslag selvfølgelig ikke medtaget i nærværende betænkning.
Dette godtager jeg med fuld forståelse, da jeg jo altid arbejder for det retfærdige. Men der er noget som ikke kan accepteres. Hvorfor skal Landstingets forretningsorden hele tiden anvendes delvis, når man tænker på hvad der er sket i nærværende sag, så skal til en sag nødvendigt materiale på .... efter forretningsordenen ' 33 stk. 1 være omdelt til landstingsmedlemmerne senest 3 dage før mødets afholdelse. Derfor har jeg kun korte bemærkninger her ved forslagets 3. behandling og jeg vil også anføre, at jeg agter at stemme sammen med dem, der har mindretalsudtalelse i betænkningen, men på trods af det uacceptable forhold og på trods af at arbejdet er udført fuldt tilfredsstillende af udvalget vil jeg dog indrømme, at jeg ikke har haft fuldt tilfredsstillende lejlighed til at gennemgå materialet, så er jeg ikke sikker på, om jeg skal stemme for eller undlade at stemme.
Endda hørte jeg i radioen nu til morgen at landsstyremedlemmet for energi udtalte, at bevillingerne til energi helt er mangelfulde, og at der endda er blevet besvaret ca. 50 mio.kr. på området i de senere år. Derfor jeg benytte denne lejlighed til indtrængende at opfordre Landsstyret til grundigere at sætte sig ind og undersøge, om energiforsyningssituationen virkelig er indset og om bevillingerne er fuldt forsvarlige.
Vi ved jo, at det administrative arbejde i de fleste tilfælde ikke fuldt ud belyser situationen på kysten. Med disse korte bemærkninger, da jeg ikke har haft lejlighed til at udarbejde grundigere betænkning bemærkninger, undskyld, vil jeg bruge denne ærede talerstol til at bemærke, at jeg ikke vil lade som om, at jeg har forstået hele sagen og at jeg ikke vil arbejde med løgne i munden. Jeg indrømmer, at jeg sætter spørgsmålstegn ved, om jeg vil stemme, da jeg ikke har gennemgået forslaget grundigt nok.
Mødeleder:
Ja, jeg har fuld forståelse for at en del af landstingsmedlemmerne har modtaget materialer for sent, og at de så kritiserer det og det har jeg også som formand påpeget i går og jeg skal også udtale, at vi nu arbejder for at få tilrettelagt forretningsordenen, således at man skal kunne følge de tidsfrister, der er fastsat. Og nu vil landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender komme med en besvarelse eller kommentarer.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Jeg siger tak. Jeg siger tak til partiernes ordførere og generelt set, så er det positive meldinger, der er kommet fra partiernes ordførere, og det er glædeligt, at der er så stor enighed omkring færdiggørelsen af landstingsfinanslovsforslaget. Jeg skal lige kommentere partierne ganske kort.
Siumut var bla. inde på, at Landsstyret skal holde øje med, at anlægspriserne holdes nede og det bestræber vi jo os på, og tak fordi I endnu en gang understregede det, og det gælder også hvad angår at Atammik nu må få en minihal, og jeg skal ligeledes i den forbindelse også sige, at ud fra det, vi har fået melding om, hvor både Atassut og Inuit Ataqatigiit også kom ind på det. Det skal jeg lige kommentere under eet.
Efter hvad vi har fået oplyst, så har Atammik-borgerne indsamlet op mod 500.000 kr. Landsstyret lægger stor vægt på, at borgerne i et samfund selv samler penge, at de så også får en støtte. Og selvom vi så skulle prioritere ud fra behovet, så ville man måske have prioriteret på en anden måde, men de tre partier har jo været inde på Atammik, hvorfor jeg under eet har kommenteret det, og Siumut var også inde på, at man nu tager Kangaatsiaq og Upernavik som de næste, som skal have en hal, men de kommende års prioriteringer vil vise, hvis tur det næste gang bliver.
Og hvad angår ansættelse af jagtbetjentene, der siger Siumut, at man gennem de bevillinger, der er til ordningen og såfremt de så ikke vil være tilstrækkelige, så skulle Landsstyret selv tage initiativer op omkring det, men til det kan jeg sige, at vi selvfølgelig vil følge sagen nøje, og såfremt der opstår en situation, så kan man tage efterfølgende tage andre initiativer i gang og jeg takker Siumut for at de vil stemme for finansloven. Det samme var Atassut inde på og siger, at det også vil stemme for dette lovforslag.
Atassut var inde på EDB-afdelingen og uden at komme nærmere ind på det, så skal jeg blot sige, at vi tager det til efterretning og det man nu er nået frem til, og efter hvad Landsstyret har lovet, så vil der blive udarbejdet en rapport vedrørende det, og det skal vi nok få gjort i løbet af de næste par måneder. Og jeg bemærker også, at Atassut også er glade for, at man afholder de forskellige seminarer.
Jeg skal også sige tak til Inuit Ataqatigiit idet de også siger, at de vil stemme for vedtagelsen af finanslovsforslaget på nær de to punkter, hvor der har været mindretalsudtalelser. Jeg har jo allerede være inde på deres meldinger om Atammik, hvorfor jeg ikke skal komentere det, men Inuit Ataqatigiit var også inde på en anden ting, hvor de var inde på, at Hjemmestyret skal... hvor Atassut var inde på, at der skal afholdes udgifter til jagtbetjentene.... Som før nævnt var der ellers inde på, at der var afsat 11 mio. kr., og hvis det så kun var til lønninger, så ville der have været tale om en lønindtægt på 600.000 kr. om året, men det er jo slet ikke tilfældet, idet der også er bevilget til driftsmidler, for eksempel til olie med meget mere, men lønnen er også en del af det budgetterede. Men efter at have sagt det, så var man også inde på Nukissiorfiit og jeg mener, at det vil være på sin plads, at det landsstyremedlem, der har dette ressortområde besvarer eller kommenterer Inuit Ataqatigiits bemærkninger om det.
Med hensyn til Akulliit Partiiat og Kattusseqatigiit, hvor de var inde på, at de har modtaget materialerne alt for sent. Jeg forstår godt deres kritik. Især hos de partier, som ikke har medlemmer i finansudvalget, hvorfor man så med meget kort tidsfrist får udleveret et omfattende materiale, som skal gennemlæses, og jeg er også glad for at landstingsformanden også har kommenteret denne problematik, hvorfor jeg ikke skal gentage det nærmere. Og de sidste bemærkninger er jo møntet mod Akulliit Partiiat og Kattusseqatigiit.
Jeg ... med hensyn til de spørgsmål, der har været fra Kattusseqatigiit, hvor man spørger om det vil være tilstrækkelig med de tal, der har været og med hensyn til de spørgsmål der, det skal jeg nok give svar på inden dagen er gået, når jeg først lige har undersøgt baggrunden, men med hensyn til ændringsforslag nr. 123, der er Akulliit Partiiat meget tilfreds og er også parat til at stemme for lovforslagets vedtagelse, og med hensyn til Kattusseqatigiit der vil jeg blot henvise til mine bemærkninger om den for sene rundsendelse af materialerne, og det må så .. Anthon Frederiksen må jo også selv bestemme, hvilke om hvorvidt han vil stemme for eller imod forslaget eller om han vil undlade at stemme, men det må hans egen samvittighed jo selv afgøre, men .... om man vil stemme med eller ej, så er det jo det enkelte landstingsmedlem, der afgør. Men når man ikke stemmer med i en afstemning ved en vedtagelse, så betyder det, så kan det henledes til, at vedkommende ikke støtter de midler, der er blevet sat af for eksempel til trafikforhold, skoler med meget mere. Men det er Anthon Frederiksen selv, der afgør om han vil stemme eller ej. Tak.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder:
Først så skal jeg udtale, at jeg er glad for, at der kom så klare bemærkninger omkring Nukissiorfiit fra Inuit Ataqatigiits ordfører.
Det er på sin plads, idet Nukissiorfiit i dag altså på det stadie det har nået i 1997 med hensyn til staden, at der er behov for nye overvejelser med hensyn til Nukissiorfiit, og der er behov for, at man må gøre noget nyt, og det er helt nødvendigt og det er også korrekt. Her tænker jeg ikke kun på driftmidlerne, men også at Nukissiorfiit selv som en virksomhed, hvordan den er udformet og hvordan virksomheden ser ud og derfor skal jeg allerede udtale, at vi i Landsstyret har nogle overvejelser omkring hvordan Nukissiorfiit skal omformuleres, og jeg er allerede gået igang med samråd med folk fra Nukissiorfiit som landsstyremedlem. Og jeg skal også udtale, at Nukissiorfiits forpligtelser til Grønlands Hjemmestyre med økonomiske midler er, at man udfra det, det har, at man så har bestemt gælden til Grønlands Hjemmestyre for Nukissiorfiit at alt disse vil blive medtaget i undersøgelsen i forbindelse med en ny organisation af Nukissiorfiit.
Og her er det ikke kun de årlige ratebetalinger, men at om den eventuelt kan bruge ....omformuleres til et driftselskab, det skal selvfølgelig undersøges alt sammen. Alt disse vil blive vendt tilbage til her i salen og blive fremsat til Landstinget selv til afgøresle.
Jeg må udtale, at vi i forbindelse med energipolitisk redegørelse i Efterårssamlingen er, at de ting som Landsstyret har givet tilsagn om, ikke mindst i forbindelse med undersøgelse og nøje vurdering af forskellige ting, at det ikke har været kunnet ske, men at dette vil kunne blive tilfældet, eller man kan tage en løsning på en anderledes måde. Det vil blive vurderet i Landsstyret.
Jeg skal udtale, at vi vedtog en ny forordning her i salen omkring Nukissiorfiit og at den også bl.a. gav grundlag for, at de forskellige ting, der bliver drevet under Nukissiorfiits regi, at nu kan Landsstyret lave nogle løsninger, hvor Finansudvalget efterfølgende giver sin tilslutning. Når man tager alt disse med, så mener jeg, at vi i Landsstyret omkring de ønsker og krav, og an... ting der bliver fremført fra landstinget, at vi nu har et godt fundament til at gå videre med, og som vi også efterfølgende vil returnere til Landstingsmedlemmerne.
Afsluttende vedrørende Nukissiorfiit så skal jeg udtale, at vi her til 3. behandlingen af Landstingets finanslov og i tekstanmærkdningerne, så kræver Landsstyret, som er følgende, at med hensyn til hovedkonto 31.11 Nukissiorfiit, så kræver vi, at Landsstyret bemyndiges selv til at undgå katastrofer, som kan være samfundsskadende, at Landsstyret tager en beslutning omkring modernisering, jeg mener at denne bemyndigelse som nu her vil blive vedtaget er afgørende.
Men jeg skal også udtale, at her er der tale om, at når Nukissiorfiit gør noget, så skal det fremsendes til Landsstyret til efterfølgende vedtagelse. Eller Landsstyret vil godkende målene og hvis dette så sker, så vil finansudvalget selvfølgelig være opmærksom på alle disse ting.
Afsluttende, så skal jeg også lige udtale, at jeg er glad for, at med hensyn til konto 30.01.02 reservation vedrørende gruppeforsikringer, så med hensyn til at fiskere og fangere og fåreholdere skal være gruppeforsikret, at man i flere år har haft nogle tvister her omkring dette mellem hjemmestyret, kommunerne og KNAPK og forbrugerne, fiskerne og fangerne og fåreholderne imellem, at de undersøgelser på det område nu er så langt fremme, at man nu her med vedtagelsen af disse vil godkende, at man vil afskrive 2 millioner kroner til betaling for gruppeforsikringerne og her under vedtagelsen af TB 2, har man vedtaget flere millioner kroner, således at al gæld der er opstået fra og med 1994 er eftergivet. Det nævnte jeg, for der er jo tale om et alvorligt spørgsmål. Også fordi der har været en omfattende debat, blandt dem der har været berørt af dette, fordi det er noget som vi har taget op overfor Staten fra Grønlands Hjemmestyre, fordi det er et statsligt anliggende.
Men de problemer, som vi nu ser ud til at få løst, det giver forhåbning om, og det ser helt klart ud til, at vi fra landsstyrets side skal tage en opgave med en ny organisation af forsikringer. Og vi har så forhåbning til at der vil komme nogle glædelige resultater i de kommende år.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Først vil jeg gerne sige tak, fordi der i landsstyret og landstinget er så stor enighed blandt disse, vedrørende mit resortområde. Og et enigt Finansudvalg er jeg også enig med, idet der er stor tilfredshed, fordi man nu har mere realistiske bevillinger til sundhedsområdet. Derfor synes jeg også det er helt nødvendigt, at midlerne bliver brugt på den bedst mulige måde. Jeg er også enig med Finansudvalget i, at man skal have bedre materialer, således at økonomistyringen kan blive bedre. I landsstyret skal vi træffe en beslutning om, hvordan vi på den bedst mulige måde, og hurtigste måde kan opnå dette.
Akulliit Partiiat ved Bjarne Kreutzmann har spurgt mig, om vi til næste år bliver nødt til at få penge til næste års tillægsbevillingslov, såfremt der ikke bliver ansat de folk der skal til. Men ved udarbejdelsen har landsstyret haft som udgangspunkt, at flest muligt af de normerede stillinger er besat. Det er så udfra det, at vi har søgt de bevillinger vi nu har fået.
I landsstyret bestræber vi os hele tiden på at opnå dette, og jeg skjuler heller ikke for landsstyret, at der er mange problemer med opfyldelsen af dette ønske, hvorfor vi desværre har været nødt til at ansætte de vikarer der skal til. Og det vil sandsynligvis også være nødvendigt i en tid.
Såfremt landstinget mener, at man gør brug af det i for lang tid, og at det er for dyrt, så må vi til den tid i landstinget tage en beslutning om, hvilken anden mulighed vi så skal bruge. Det kan være flere modeller. Det kan være sådan, at såfremt vi kan få varige ansættelser, og såfremt vi ikke har nogle forventninger til det, så må vi nednormere, således at normeringerne er mere realistiske i forhold til hvor mange ansøgere, der eventuelt ville være. Eller også må man bevilge flere midler til området, såfremt det bliver nødvendigt. En tredie mulighed ville være, at vi nedtrapper omkring vikarområdet, såfremt landstinget tager en beslutning om det.
Men jeg mener, at såfremt det bliver nødvendigt, så må vi tage stilling til det. Men landsstyrets ansøgning om midlerne har haft et udgangspunkt i de bestræbelser på at gøre det bedst muligt, således at man med udgangspunkt i de normeringer der, hvorefter vi så har søgt om midler til disse. Men efter at have sagt det, må jeg endnu en gang sige tak for, at landstinget og landsstyret er så enige med hensyn til finansloven.
Der er også enighed omkring miljøområdet, og her bemærker jeg, at man fra Siumut=s side har foreslået, og som landstinget også har tilsluttet sig, at landsstyrets ændringsforslag allerede nu bør lave et ændringsforslag om et seminar under Naturinstituttet, omkring bæredygtig udnyttelse. Det er også noget vi glæder os til. Men dog har jeg bemærket, at Finansudvalget anmoder landsstyret om at der kommer en nærmere redegørelse omkring indholdet af dette seminar.
Til det skal jeg sige, at vi har haft kort tid til forberedelsen af det, hvor man også har skelet til de seminarer, som før har været afholdt. Det kan være af det omfang, ligesom vi også har været lydhøre overfor de ønsker, som landstinget har givet ønske om, således at politikkerne gives mulighed for at deltage i seminaret, ligesom fiskere og fangere også kan deltage i seminaret, ligesom kommunalpolitikere også kan deltage.
Alle disse ting har vi haft som udgangspunkt, hvorfor vi har haft mennesker sat til at arbejde hurtigt med dette forslag, for at regne eventuelle udgifter ud. Men jeg kan allerede på nuværende tidspunkt sige, at landsstyret er parat til overfor Finansudvalget at redegøre nærmere for, hvad midlerne skal bruges til, forinden man begynder at bruge dem.
Sivert K.
Heilmann, Atassut:
Ganske kort. Det er meget vanskeligt at kommentere f.eks. den nye jagtbetjent- og fiskeribetjentordning i forbindelse med Finansudvalget. Der vil jeg lige udtale mig om et enkelt glædeligt punkt, nemlig minihalbyggeriet i Atammik, som nu er ved at blive vedtaget her i landstinget, og vi er så glade for det, vi der blev folke......, således at bygdebeboerne selv har kunnet vise noget glædeligt, og vi er så glade for at I landstingsmedlemmer vil godkende dette, og ikke mindst komitéen for en minihal i Atammik, der vil vi gerne takke for det hjertelige og smukke arbejde, og lykønske samtlige befolkninger, fordi det nu bliver en realitet. Tak til jer alle sammen.
Laanguaq Lynge, formand for Finansudvalget:
Forinden afstemningen så mener jeg, at jeg på vegne af Finansudvalget vil takke for det gode samarbejde, der har været mellem landstinget og landsstyret, i forbindelse med Landstingsfinanslov for 1998, og ikke mindst udvalgets medlemmer, som har været aktive, har gjort et meget stort arbejde, og i og med at jeg har haft et godt samarbejde siden foråret, dem vil jeg sige tak til. Jeg vil ligeledes sige tak til Grønlands Hjemmestyre, og ikke mindst tolkene og vort personale i udvalget, som har været med til udformningen af Finansudvalgets betænkning.
Jeg mener også det er på sin plads, at vi her i landstingets valgperiode, de der har været medlemmer i Finansudvalget, at sige tak til Mikael Petersen, der nu er trådt tilbage som finansudvalgsformand.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand:
Jeg mener også, at jeg også skal sige partierne tak for det smukke arbejde, der er blevet udført. Uanset hvad der er blevet sagt, så er vi fra landsstyret side glade for, at der er god forståelse for den sparerunde, der har været nødvendig, og oppositionen har også vist god forståelse for det, hvorfor jeg også skal sige tak til dem.
Når vi snakker om milliardbeløb med meget mere. Men man kan også se, at man i de kommende år, hvis vi ikke strammer op omkring økonomien, så vil reserven blive udhulet. Der er ingen tvivl om at de andre udgifter, især indenfor det sociale område, når vi så kommer ind på dem, så må vi på anden måde finde nogle andre besparelser, således at vi så skal forhandle om, hvordan vi så kommer til dette resultat.
Med hensyn til landsstyremedlemmet, der har energi på sin side, så er det netop disse ting vi også i landsstyret har været vågne overfor, hvorfor vi også har bestræbt os på, og jeg er glade for at man også har påpeget det, idet det også er én af de ting vi skal finde en løsning på i den kommende tid. Og det udvalg, der nu skal nedsættes vedrørende Nukissiorfiit, det vil så være med til at finde den bedst mulige løsning på området.
Der er endnu en ting, jeg skal komme ind på. Vedrørende den glæde der bliver givet udtryk for omkring Atammik, det er vi også fra landsstyrets side også meget glade for. Og som andre også har været inde på, så har borgerne jo selv, på eget initiativ, foretaget en indsamling, og dermed også brugt en masse tid, således at de nu får den mulighed for at få en minihal. Det samme gælder også andre steder, hvor menigheden også foretager indsamlinger til kirken.
Men det private initiativ, der nu er blevet vist her, det er også en måde at vise overfor befolkningen, den retning man eventuelt ville kunne gå. Men der har også været nogle andre steder, hvor der også er problemer, hvor man har Kangaatsiaq og Upernavik. Jeg er også glad for, at man ikke har glemt disse to steder.
Ruth Heilmann,
Siumut:
Selv om man fra denne taler siger, at man skal være påpasselig med at forsvare sine egne fejl, eller kommentere fejlene fra landstingsmedlemmerne, så vil jeg ikke undlade, ligesom Sivert, at nu Atammik har sikret at få en minihal, at man har afsat 500.000 kr. til forberedelse til 1998. Her blev det nævnt, at de allerede selv har indsamlet 500.000 til Atammiks minihal. Men jeg skal lige korrigere disse tal, fordi der er tale om 300.000 kr. Og det er ikke helt korrekte tal, der blev fremført.
Det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er jo, at Atammik-borgerne, som har brugt mange år til at indsamle disse midler, at samtlige partier i enighed, og på baggrund af dette har prioriteret stedet først, så vil det nok være meget glædeligt for Atammik-borgerne.
Jeg skal også udtale, at i forbindelse med de tidligere debatter omkring minihaller, så har det kostet meget mere, omkring 10-12 mio. kr., og det der blev fremført fra kommunalbestyrelsen vil være, at deriblandt fra 1992, og der er mellem 4 og 5 millioner kroners bevilling til det, og der er på baggrund deraf, at kommunalbestyrelsen har arbejdet videre, således at den også kan blive vedtaget lettere her i landstinget.
Det er så taknemligt, at jeres initiativ i partier og alle andre landstingsmedlemmer. Vi skal ikke glemme, at der også findes andre bygder hvor der er sådant et behov. Og de byer der blev nævnt, Kangaatsiaq og Upernavik, har jo heller ikke sådan nogle minihaller endnu.
Og i forbindelse med Atammik-bygden bliver større, at de så har manglet klasselokaler. Det er også nogle af de ting, som har gjort at sagen har kunnet vedtages lettere. Det vil jeg også lige erindre om.
Niels Mátâq, Siumut:
Tak. Til år 1998 og finanslovsforslaget som nu er ved at blive vedtaget, der vil jeg udtrykke kort min taknemlighed.
Som landstingsmedlem, har jeg stillet nogle forskellige forslag. Vi er alle sammen vidende om den tilstand skolerne er i nu. De trænger til renovering for en masse penge. Men det er glædeligt, at man nu har prioriteret udfra de behov, der nu er.
Som forslagsstiller, så er det ikke altid man får opfyldt alle sine forslag. Men med hensyn til finanslovsforslaget for 1998, kan det siges at være meget retfærdigt, hvilket også indebærer nogle forhåbninger for de kommende år.
Landstingstingsmedlemmer, og især Finansudvalgsudvalget og de ærede landsstyre, har vedtaget nogle af mine forslag. Og med hensyn til den forfaldne skole i Søndre Upernavik, har man nu givet midler til renovering af denne. Som forslagsstiller er jeg meget for, at man nu er gået ind for mit forslag.
Med hensyn til mit andet forslag, nemlig vedrørende forslag om jagtbetjente i Upernavik, der er nu også givet bevilling til det, hvorfor jeg også takker for dette.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har ingen datter, jeg er heller ikke glad for at sige ja til alt og alle. Derfor har jeg i mit indlæg sagt, at jeg sætter spørgsmålstegn ved om jeg vil stemme eller ej. Her vil jeg blot præcisere de uacceptable forhold, som jeg ikke kan acceptere. Det er kort præcisering af det, og jeg håber på i så vitale sager, at vi i det fremtidige arbejde undgår sådan noget.
Jeg er glad for, at landsstyreformanden her fra denne talerstol bruger en venlig tone, med hensyn til de bemærkninger der bliver fremført fra oppositionen. Han siger ikke, at alt af det der bliver fremført fra oppositionen er umuligt . Dette viser også en god samarbejdsvilje, og det giver os nogle forhåbninger. Jeg har fulgt godt med nu ved behandlingen af Finanslovsforslaget, selv om det kan vanskeligt at følge med på papirområdet. Jeg er også vidende om, at jeg som landstingsmedlem omkring ansvar og afstemning, som landsstyremedlemmet for økonomi kom ind på, det ved jeg også.
Under 2. behandlingen af sagen, så mener jeg at det er et af de glædelige ting der blev nævnt, og det har jeg også sagt i forgårs, omkring gruppeforsikringer af fiskere og fangere, som nu ved vores vedtagelse vil blive lettet. Og i den forbindelse så står det også i bilagene, at man tænker på at få dækket betalingerne fra og med 1994. Jeg mener, at den gæld der er oparbejdet siden 1994 vil blive dækket, fordi pengene der vedrører det, det er noget der er opstået fra 1980'erne, altså i løbet af en 10-årig periode. Og jeg håber så nu her, at alt disse gamle ting vil blive overvundet.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for trafik, turisme og kommunikation:
Tak. Der er to spørgsmål, som jeg lige skal besvare. Først Finansudvalgets spørgsmål, der vedrører portotilskud ved fremsendelse af aviser, og Akulliit Partiiats spørgsmål, ved Bjarne Kreutzmann, vedrørende 6,7 mio. kr.
Med hensyn til portotilskuddene, så er det korrekt at man før har givet tilskud til avisportoen, sidst i 1997 da KNI og hjemmestyret indgik en aftale, hvor man bevilgede kr. 1.386.000, og deri indgår også porto ved fremsendelse af aviser.
I 1997 var der indenfor servicekontrakten et tilskud, men det indgik ikke i selve beløbet. Men dette tilskud har alligevel været brugt. Men postvæsenet har, det har ikke været nødvendigt at få dette tilskud, hvorfor det heller ikke fremgår af finansloven. Men som vi ved, så har KNI-Pilersuisoq givet postvæsenet den 1. juli, og ved perioden forud for overtagelsen, så har Tele Greenland ikke taget det som et særligt punkt i forhandlingerne, hvorfor landsstyret nu mener at sagen nu skal afsluttes.
Men såfremt Tele Greenland eller KNI tager sagen op igen som et særskilt punkt, så må man vende tilbage til sagen. Såfremt det sker, så må det ske i forbindelse med forhandlingerne om servicekontrakterne.
Bjarne Kreutzmann=s spørgsmål drejer sig om konto 70.11.04, om det kunne være gældende for 1998. Til det skal jeg blot sige, at det primært er en omrokering indenfor tre konti, og at det primært har årsag i at KNI skal have bygget fartøjer, som skal være erstatning for Tugdlik og Tâteraq, hvorfor der ikke er beløb i overslagsårene. Men servicekontrakterne, de bliver forhandlet fra år til år.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Da denne sag nu er ved at blive færdigbehandlet, så mener jeg det er på sin plads at rette tak til følgende. Først til Finansudvalgets medlemmer, og for det andet personalet i Økonomidirektoratet, og for det tredie til partiernes sekretærer og for det fjerde til en hel masse andre virksomheder, der har været involveret i udarbejdelsen af finansloven, f.eks. Royal Greenland, KNI og andre. Da der er tale om et omfattende arbejde, så vil jeg sige mange tak til jeres indsats.
Efter at have sagt dette så vil jeg udtale, at i forbindelse
med udarbejdelsen af TB 1 og TB 2 i år, så har landstingets også udfra dette,
og med hensyn til den kommende lov her, når behandlingen at dette vil landets
økonomi se sådan ud, at ved 1997's slutning vil have omkring 1,4 mia. kr. i
kassen, og ved afslutningen af 1998 vil man have omkring 779 mio. kr. Tak.
Kristine
Raahauge, Siumut:
Jeg vil også sige tak til landstinget og til landsstyremedlemmerne, at de har kunne overholde deres tilsagn, nemlig at man ikke flytter anlægssektoren til Nanortalik, og at man derved gav forskellige midler til beskæftigelse og til ungdomsprojektet i Nanortalik og den støtte der har været. Tak.
Mødeleder:
Nu går vi over til afstemning, idet der ikke er flere der har bedt om ordet.
Først skal vi have en afstemning om hovedkonto 10.10.10, landsstyrets ændringsforslag 106, og der er altså tale om en mindretalsudtalelse. Et mindretal indstiller, at bevillingsansøgningen ikke tiltrædes.
Jeg vil i den forbindelse bede de, der er for mindretalsudtalelsen, om at rejse sig.
7.
De, der er imod bedes rejse sig.
23.
De, der undlader at stemme.
Der er ingen der undlod at stemme.
Et flertal indstiller, at bevillingen ...., nå man har allerede løst denne sag.
Det næste man skal stemme om, det er hovedkonto 50.07.13, jagtbetjente. Det er ændringsforslag nr. 158. Her indstiller mindretallet, at man ikke kan tiltræde bevillingerne angående jagtbetjentordningen, under forudsætning af Statens finansiering af ordningen gøres til genstand for et forhandlingskrav fra Grønlands side.
De, der stemmer for dette bedes rejse sig.
7.
De, der er imod bedes rejse sig.
23.
Der er ingen, der undlod at stemme.
Den tredie afstemning, det er at vi skal have en afstemning om samtlige ændringsforslag, hvor et enigt Finansudvalg indstiller. Det er ændringsforslagene fra 101 til og med 105 og fra og med 108 til 221.
Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslagene bliver vedtaget.
De, der er for bedes rejse sig.
30.
De, der er imod.
Der er ingen imod.
De, der undlod at stemme.
Der er ingen der undlod at stemme.
Nu er det hele landstingsfinanslovsforslaget.
De, der er for bedes rejse sig.
Det er samtlige tilstedeværende, 30.
Således er dagsordenens punkt 11, forslag til landstingsfinanslov 1998 færdigbehandlet og vedtaget. Og jeg siger også tak.
Punktet slut.