|
Dagsordenspunkt 60-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 29. Oktober 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Det er med stor glæde, at jeg kan orientere Landstinget om, at der efter mange års politiske forhandlinger nu er enighed mellem regeringen og Landsstyret om, at Råstofforvaltningen for Grønland overføres til Grønlands Hjemmestyre.
Forvaltningen på Råstofområdet overføres til hjemmestyret, således at den udøvende kompetence og de forvaltningsmæssige opgaver, der hidtil har ligget hos Miljø- og Energiministeren og Råstofforvaltningen for Grønland, overføres til Landsstyret og en tilsvarende forvaltning under Landsstyret.
Overførslen sker således, at parterne Abytter roller@ indenfor den eksisterende råstofforordningens rammer. Selve råstofforordningen ændres således ikke, men opretholdes uændret for så vidt angår den fælles beslutningskompetence, fællesrådets opgaver og råstofindtægtsfordelingen mellem Staten og Hjemmestyret.
Overførslen effektueres fra 1. juli 1998, hvor Råstofforvaltningen for Grønland nedlægges og en tilsvarende forvaltning oprettes under Landsstyret. Overførslen omfatter samtlige råstofforvaltningsopgaver vedrørende såvel mineral- som kulbrinteområdet. Overførslen omfatter således også sekretariatsopgaver for fællesrådet.
I erkendelse af at Hjemmestyret ikke fuldt ud råder over den fornødne faglige ekspertise og for at sikre en faglig forsvarlig varetagelse af forvaltningsopgaverne er det endvidere aftalt, at der kan indgås særlige aftaler om faglig bistand fra relevante statslige institutioner, såsom Grønlands og Danmark Geologiske Undersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Denne bistand skal omfatte forhold af miljømæssig, teknisk, sikkerhedsmæssig, beredsskabsmæssig og ressourcemæssig karakter og skal omfatte kulbrinteaktivteter på land, på søterritoriet indtil 3 sømilegrænsen og uden for dette. Der kan også indgås aftaler om lignende bistand på mineralområdet.
Den miljøkompetence vedrørende råstofaktiviteter, der overføres til Hjemmestyret, vil i lighed med den nuværende ordning indtil videre blive udøvet som led i den samlede myndighedsbehandling af råstofaktiviteter i Hjemmestyrets regi, d.v.s. en enhedsforvaltning . Landsstyret agter imidlertid løbende at overveje om disse miljøopgaver helt eller delvis kan overføres til Hjemmestyrets miljøforvaltning.
Endelig er det aftalt, at regeringen fremsætter lovforslag til de fornødne lovændringer med henblik på vedtagelse i foråret 1998. Det påregnes, at der vil være behov for ændringer af Råstofloven, Havmiljøloven og anordningen om dennes ikrafttræden for Grønland. der kan også blive tale om konsekvensændringer i andre love.
Det har været magtpåliggende for såvel regeringen som Landsstyret, at der i forbindelse med overførslen af det administrative ansvar sikres en forsvarlig videreførsel af forvaltningen af Råstofområdet.
Det er væsentligt at bemærke, at i den skitserede model sker overtagelsen samlet den 1. juli 1998 i stedet for som tidligere omtalt i forskellige faser, hvor mineralområdet skulle overgå i 1998 eller senere og kulbrinteområdet i 1999 eller senere. Nu foretages overførslen på een gang på en fastsat dato, hvilket Landsstyret finder er den bedste løsning.
Fra den 1. juli 1998 bytter Landsstyret og regeringen således roller, men samtidig er der sikret faglig bistand fra en række relevante danske myndigheder til Hjemmestyrets råstofforvaltning. Omfanget af denne bistand eller trækningsret skal nærmere forhandles, men der er allerede nu enighed om, at den ikke skal være mindre end den bistand, Råstofforvaltningen hidtil har kunnet opnå vederlagsfrit.
De økonomiske forhold ved overførslen indgår i bloktilskudsforhandlingerne for 1999-2001. dette gælder bl.a. vilkårene for bistand fra statslige myndigheder, også set i lyset af de gebyrer og afgifter fra koncessionshavere, der vil tilgå Hjemmestyret som delvis brugerbetaling. For året 1998 vil der blive indgået en særskilt aftale, dog med udgangspunkt i den statslige bevilling til Råstofforvaltningen på ca. 12 mio. kr. Endvidere ønsker Landsstyret dækning for de følgeinvesteringer bl.a. til boliger, som overførslen medfører.
En yderligere konsekvens ved overførslen er, at der fra 1. juli 1998 skal ske nyudpegelse af formanden for fællesrådet ligesom Landsstyremedlemmer ikke længere vil kunne være medlemmer af fællesrådet. Som følge af Abytte rolle@-konceptet og det paritetiske princip, som ligger til grund for råstofordningen, må det forventes at formanden vil blive udpeget af den danske regering.
Landsstyret vil i den kommende tid overveje, hvordan den kommende grønlandsk forvaltning skal indrettes. På ændringsforslag til Finanslov 1998 er indregnet de foreløbige økonomiske konsekvenser af overførslen ligesom der er søgt om 10 nye stillinger.
I Landsstyrets overvejelser indgår også den opdeling af egentlige myndighedsopgaver og erhvervsfremmende opgaver, som er omtalt i det oprindelige finanslovsforslag i form af dannelsen af et særskilt aktieselskab til dette formål. Som led i Landsstyrets bestræbelser på at formindske budgetunderskuddet har Landsstyrets besluttet at trække dette forslag tilbage og istedet lade Grønlands Baseselskab A/S forestå opgaverne.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at orientere Landstinget om de igangværende aktiviteter på mineral- og kulbrinteområderne.
Aktiviteterne indenfor mineralefterforskning er i fortsat vækst, og det gælder selvfølgelig Grønland. Der er pr. 1. oktober 1997 udstedt 70 koncessioner, som tilsammen dækker et areal på ca. 73.000 kvm, d.v.s. godt det dobbelte af Danmarks areal. Dette areal udgør ca. 20 % af landets isfrie areal og stort set hele Vestkysten er dækket af koncessioner. Der er mere end 20 selskaber involveret i efterforskningen. De fleste er canadiske junior- og seniorselskaber, men også selskaber fra Australien, Sydafrika, England, Irland, Danmark og Jomfruøerne er repræsenteret.
De sidste par år har der været en omfattende diamantefterforskning efter fund af indikatormineraler for kimberlitter i Sydgrønland i 1995. Efterforskningen foregår fra Nanortalik i syd til Aasiat i nord. Sidste års fund af mikrodiamanter og ikke mindst fundet af makrodiamanter i området nordvest for Napasoq i sommer har tiltrukket de fleste af de førende diamantselskaber i verden. Det har medført at diamantefterforskningen yderligere er blevet intensiveret med boringer og flybårne geofysiske målinger i år. der er i alt 10 selskaber involveret i diamantefterforskningen og de forskellige selskabers samlede budget for 1997 er ca. 40 mio. kr.
Diamantefterforskningen er meget arbejdskraftkrævende og flere af selskaberne har haft laboratorieanlæg i Nuuk og Kangerlussuaq, som tilsammen har skabt ca. 30 arbejdspladser i sommerperioden.
Guldefterforskningen sker fortsat på Vest- og Østkysten. I Nanortalik kommune har Nunaoil A/S gennemført indledende undersøgelser til en testbrydning af et guldfund i Kirkespirdalen. Fundet af guldmineraliseringer, som blev gjort af GEUS sidste år i Sydgrønland har trukket flere canadiske selskaber til området.
Inden for det sidste år er prisen på zink på verdensmarkedet steget markant til ca. 1600 $US pr. ton. Dette har medført en positiv rentabilitetsanalyse af genåbningen af Marmoriliik minen. Platinova A/S påregner at etablere produktion i 1998.
Det samme selskab har fortsat efterforskningsboringerne ved det store zinkfund i Citronenfjord med gunstigt resultat. Der er igangsat rentabilitets- og logistiske undersøgelser med henblik på iværksættelse af en malmproduktion.
Efterforskningen efter jern udføres af verdens største mineselskab RTZ (Rio Tinto Zink) ved randen af indlandsisen ved Isua i Nuuk-fjorden. Her findes en jernforekomst på 2,5 milliarder tons, som blev fundet i 1960'erne. Selskabet har i år boret efter tilstødende jernforekomster og er nu i gang med at sammenligne resultaterne med selskabets globale jernmalmprojekter.
De hjemmestyrefinansierede flybårne geofysiske undersøgelser udgør en meget vigtig kilde til fremskaffelsen af geologiske data. Resultaterne af disse undersøgelser stilles til rådighed for selskaberne som i høj grad baserer efterforskningen på disse data.
AEROMAG 1997 blev udført i Diskobugten, hvor der blev fløjet ca. 70.000 liniekilometer. Dataene vil være til gavn både for mineralefterforskningen og ikke mindst for olieefterforskningen på Nuussuaq og Disko.
AEM 1997 blev gennemført i den nordøstlige del af Jamesonland på Østkysten. Der blev fløjet ca. 14.000 liniekilometer. Formålet med denne undersøgelse er at tiltrække mineralindsutrien til det centrale Østgrønland.
Ud over de hjemmestyrefinansierede flyprogrammer har flere selskaber i år selv finansieret tilsvarende luftbårne geofysiske undersøgelsesprogrammer.
Selv om sæsonen 1997 ikke var præget af større olieefterforskningsaktiviteter er forventningerne til Grønlands olie- og gaspotentiale usvækkede. Der kan mærkes en tydeligt stigende international interesse for Grønlands oliepotentiale, især for havområderne ud for Sydvest- og Vestgrønland samt for landområderne i Disko-Nuussuaq regionen.
Statoil-gruppen udførte i sommerens løb en detaljeret seismisk kortlægning i dele af Fylla-området med det formål at finde den optimale placereing af de første efterforskningsboringer. Arbejdet blev udført af Nunaoil A/S med brug af inspektionsskibet Thetis. Desuden udførte Nunaoil yderligere seismiske undersøgelser i områder ud for Sydvestgrønland.
I foråret 1997 opgav det canadiske olieselskab grønArctic sin koncession på Disko. Selskabet har stadig en koncession på et ca. 1.000 kvm stort område på Nuussuaq, hvoraf halvdelen skal tilbageleveres ved årets udgang. Selskabet planlægger et større seismisk program i 1998 med henblik på udvælgelse af placering af fremtidige boringer.
Hjemmestyret og staten har i år videreført de videnskabelige undersøgelser i Disko-Nuussuaq regionen, dels i form af det hjemmestyrefinancierede AEROMAG 1997 dels i form af et fællesfinancieret projekt "olieaktiviteter Disko-Nuussuaq- Svartenhuk". Allerede i 1996 resulterede projektet i, at det hidtil kendte område med overflade-olieudsivning på sydvestkysten af Nuussuaq blev betragteligt udvidet. Denne tendens er fortsat i år, hvor der blev fundet nye oliespor på Hareøen, Ubekendte Ejlande, Schades Øer samt på det sydøstlige hjørne af Svartenhuk. Desuden blev der i år for første gang fundet oliespor i blottede sedimentbjergarter. Disse nye fund betyder, at et meget stort landområde fra Disko til Svartenhuk har et betydeligt potentiale for olieefterforskning. Fundene har også meget positiv betydning for oliepotentialet i havområderne i regionen.
De foreløbige resultater giver grund til yderligere optimisme. Samtidig betyder grønArctics område-tilbageleveringer at der nu er plads til andre og mere kapitalstærke efterforskningsselskaber i de mest interessante områder i regionen.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at give et eksakt tal for de beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger af årets efterforskningsaktiviteter. At der er tale om en mærkbar effekt på adskillige serviceområder er dog tydeligt. Grønlandsfly har f.eks. haft alle sine helikoptere udchartret til efterforskningsselskaberne i sommerperioden og næsten alle større private skibe har ligeledes været udchartret.
Det første lokale boreselskab - Arctic Drilling A/S, som blev stiftet i foråret har gennemført sin første borekontrakt med godt resultat og planlægger nu at udføre yderligere opgaver for efterforskningsselskaber i den kommende tid.
På baggrund af de foreliggende oplysninger skønnes det, at de private selskaber og det offentlige har anvendt op mod 300 mill. kr på efterforskning og at 50-70 lokale prospektorer. borebisser, geologassistenter og studenter har haft beskæftigelse i år.
Som nævnt i min åbningstale har Udvalget om socio-økonomiske virkninger af olie- og gasudvinding og mineralindustri afleveret sin første rapport til landsstyret. Det er mig en glæde at videregive rapporten til landstingets medlemmer.
Rapporten indeholder en beskrivelse af den eksisterende viden om tekniske og økonomiske forhold i forbindelse med råstofudvinding her i landet og en beskrivelse og vurdering af de potentielle socio-økonomiske effekter i forbindelse hermed. På baggrund heraf indeholder rapporten forslag til videre arbejde med de socio-økonomiske forhold. Der peges således på behovet for yderligere undersøgelser og forskning inden for en række områder, ligesom der peges på behovet for fastlæggelse af procedurer m.v. i forbindelse med stillingtagen til konkrete udvindingsprojekter og på behovet for informationsaktiviteter.
For at sikre råstofsektorens positive medvirken til den fremtidige samfundsudvikling er der efter udvalgets opfattelse behov for at opbygge en bedre viden og information om de virkninger, som råstofudvinding kan have for samfundsudviklingen for dermed at skabe et bedre grundlag for fastlæggelse af politiske retningslinier for råstofaktiviteterne og for den konkrete regulering af aktiviteterne.
Landsstyret kan fuldt ud tilslutte sig udvalgets opfattelse af, at det er vigtigt, at der er bred debat i samfundet om de socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding og vil derfor også tage skridt til, at udvalgets rapport bliver offentligt tilgængelig.
Og som nævnt før har landsstyret allerede omdelt rapporten til landstingsmedlemmerne. Tak.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
I forbindelse med åbningstalen lovede landsstyret, at der vil blive forelagt en redegørelse vedrørende råstofområdet. Den nu forelagte redegørelse er vi fra Siumut ganske tilfredse med idet, den giver et ganske klart billede af stadium indenfor mineral- og kulbrinteområdet.
I Siumut er vi meget glade for, at Råstofforvaltningen nu skal overføres til Grønland efter mange års forhandlinger om samme sag. Siumut har jo alle dage kæmpet for at administrationen for råstoffer og miljøområderne bør overflyttes til hjemmestyret samt at der bør ske den nødvendige styrkelse af de grønlandske folkevalgtes kompetence på disse områder.
Efter mange års rådslagninger mellem den danske regering og de grønlandske politiske myndigheder helt tilbage fra landsstyret, undskyld landsrådet, har vi forstået, at det mest hensigtsmæssigt at admininstrationen af mineraler og kulbrinteområdet er placeret tættest på de faktiske operationer, nemlig her i landet.
Det meget smukke resultat på dette område er ikke blot et tegn på en god forståelse, et godt samarbejde mellem den danske regering og Grønlands Hjemmestyre, men tidligere er et udtryk for Danmarks prisværdige respekt for et land som har fået et hjemmestyre og dette skal vi være glade for. Fra Siumut skal der lyde et hjerteligt tak for dette arbejde og vi skal benytte lejligheden til at lynønske begge parter med det meget smukke resultat. Vi har forstået, at denne lykønskning vil blive udmøntet i praksis 1. juli 1998 og sin sædvane tro glæder Siumut allerede til denne skelsættende begivenhed.
Men der nu forestår nu forberedelsen af den totale overtagelse af forvaltningen mineral- og kulbrinteområdet. Heri indgår overtagelse af Fællesrådets administrative forvaltning. Siumut er godt tilfreds med denne udvikling idet, vi ved at denne operation vil medføre 10 nye stillinger. Der vil også blive skabet flere arbejdspladser da de administrative og fysiske rammer også skal etableres med flere beskæftigede til følge. Fra Siumut hilser vi denne udvikling velkommen fordi, vi jo lever i et land med stor arbejdsløshed.
Af redegørelsen fremgår det, at det vil være nødvendigt med assistance med arbejdskraft fra Danmark idet, der endnu er mangel på hjemmehørende arbejdskraft på området. Der nævnes blandt andet områderne miljø, teknik, beredskab samt reservedele ligesom man har forhandlet om en række nødvendige stillinger i statsapparatet.
Siumut finder det vigtigt, at overtagelsen af forvaltningen skal gå gnidningsfrit gennem anvendelse af kvalificeret arbejdskraft med gode erfaringer. Men fra Siumut skal vi pointere, at vi lægger vægt på anvendelse af veluddannet grønlandsk arbejdskraft og at man derfor snarest må igangsætte relevante uddannelser for området.
Landsstyret nævner i redegørelsen, at det blandt andet vil være nødvendigt med lovændringer i kølvandet på forvaltningens overflytning. I Siumut er vi glade for at konstatere, at forberedelserne på dette område foregår således, at ændringsforslagene allerede påregnes at blive forelagt til afgørelse i folketinget i foråret næste år.
En af de mange interessante oplysninger i redegørelsen er, at der foregår undersøgelser og efterforskning på mineral-og kulbrinteområdet. Når vi færdes i naturen og på kysten, enten på ørredfangst eller rensdyrfangst eller i andre fritidsture, har vi ikke kunne undgå at lægge mærke til personer, der øjensynligt driver minerlundersøgelser og helikoptere som transporterer mystiske anordningern på slæb.
Eftersom sådanne iagttagelser ind imellem bliver taget ilde op fra nogle mennersker, er vi gnske enige med landsstyret i, at der er behov for, at nærværende ganske klare og gennemskuelige redegørelse, hvoraf fregår, hvad der er foretaget, hvad der foretages og hvilke planer, der ligger for, bør danne grundlaget for gennemgribende folkeoplysning på råstofområdet.
Redegørelsen rummer også mange positive oplysninger. Vi har rigdomme såsom diamanter, guld, jernmineraler, gas og olie, olivinsand. Samtidig skal vi ikke undlade at nævne indlandsisen og det rene vand, altsammen meget værdifulde rigdomme. Derudover har vi smykkesten, som stadig mere tiltrækker sig turisternes interesse, Alle disse ting lover godt for vores Siumuts grundluggende erhvervspolitik bygger på fiskeri, turisme og mineraludvinding, hvor vi lægger vægt på, at man tager god vare på miljøet. Med henblik på at sikre dette hensyn lægger vi megen vægt på det dagsordenspunkt, som vi behandlede igår, nemlig udvekslingen af erfaringer mellem de nordiske lande, således at der opnås god og sanddru samarbejde landene imellem også hvad angår mineral- pg kulbrinteoperationer.
Af redegørelsen fremgår, at der er aktiviteter igang, som kræver op til 70 medarbejdere. Siumut lægger megen vægt på beskæftigelse af den hjemmehørende arbejdskraft indenfor mineral- og olievirksomheden, og at man forøger uddannelsesindsatsen på disse områder. Vi stoler nemlig på, at mineralvirksomheden vil resultere i skabelse af betydeligt antal arbejdspladser, idet det af redegørelsen fremgår, at der er udsigt til udvinding af mineraler i de nærmest kommende år.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre landsstyret til at bane helhjertet for forberedelse af den hjemmehørende arbejdsstyrke. Man kan eksempelvis starte med at uddanne personer i sprængning og vejanlæg og asfaltering af vejene, da der meget utilfredsstillende, at vi fortsat tilkalder arbejdere til at varetage sådanne opgaver i og med, at vi har mange arbejdsløse grønlændere.
I princippet erkærer vi os fra Siumut enig i, at man påbegynder sådanne initiativer i god tid, sådan som det også fremgår af redegørelsen.
I forbindelse med igangsætningen af mineralvirksomheden finder vi det naturligt, at der gennmføres undersøgelser af virksomhedens befolkningsmæssige konsekvenser. Fra Siumut er vi glade for, at de samfundsøkonomiske konsekvenser bliver belyst igennem redegørelsen på en bred og veludarbejdet måde, og samtidig indeholder redegørelsen oplysninger om erfaringerne fra mineralvirksomheden i Canada. Heri fremlægges klart samfundsforskernes resultater, som man kan lære meget af.
Fra Siumut finder det betryggende, at det af redegørelsen fremgår, at man agter at undgå de dårlige erfaringer fra tidligere år i forbindelse med mineralvirksomheden. Vi mener sådanne undersøgelser bør køre videre. Vi vil udtrykke vores tak til arbejdsgruppen og ønsker god arbejdslyst fremover.
Der forestår et omfattende arbejde, idet der er mange tind mand skal være på vagt overfor i tilfælde af mineraludvinding, ikke mindst nar man skal tage hensyn til, at vi lever i et arktisk miljø, og at vi hovedsagelig leer af de levende ressourcer, Derfor er det ganske nødvendigt at koordinere de forskellige indsatser, således at man er forberedet på alle eventualiteter.
Med disse bemærkninger takke vi landsstyremedlemmet for den forelagte redgørelse, og da han har mange jern i kilden ønsker vi ham gode resultater. Samtidig skal i takke alle, der har medvirket til redegørelsens tilblivelse samt arbejdsgruppen. Og vi tager fra Siumut redegørelsen til efterretning.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Da jeg var på vej til mødesalen og jeg kiggede på klippeformationerne udenfor, så tænkte jeg, såfremt de mennesker levede på agerjord, så ville de have haft gjort brug af det, og ville ikke rigtig gøre meget ud af det. Og det er det som er underligt.
Vi vil fra Atassut benytte lejligheden til at rette en tak til Statoil A/S for det meget omfattende og gode informationer til Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer undet dets studeitur i Trondheim i Norge denn sommer.
Det første interessante i redegørelsen vedrørende råstofområdet er, at den danske regering og hjemmestyrets aftale om hjemtagelse af råstofområdet til Grønland endelig er på plads.
Vi skal fra Atassut give udtryk for vor tilfredshed herom.
Landsstyrets stillingtagen til at overtagelsen i juli 1998, er korrekt som ikke fordrer til kritik udefra. Efter hvad man hører er de fysiske rammer først klar til indflytning til marts hvorfor også den lovmæssige hjemmel får en god tid til vedtagelsen.
I starten var også Atassut betænkelig med hensyn til hjemtagelsen i rater. Nu da alle disse tiltag har fået gode betingelser, kan vi nu regne med, at hjemtagelsen af Råstofforvaltningen sker i rolig tempo.
I forbindelse med debatten om Råstofforvaltningens hjemtagning kan vi ikke lade være med at tænke på, at vi mangler personale med bestemt ekspertise. Atassut skal i den forbindelse give udtryk for sin tilfredshed idet, der har været indgået en aftale for netop at kunne løse disse spørgsmål. Denne opgave som vil få hjemmestyret i Grønland efterfølges som skik er, at lovmæssige bestemmelser som bliver udfærdiget af folketinget og da det er den danske regering som har kompetencen til at udfærdige love, havde givet tilsagn om at fremlægge lovforslag med dertil hørende ændringsforslag, skal vi her konkretisere, at Atassuts repræsentant i folketinget deltager i arbejdet på nært hold. Der skal ikke herske tvivl om, at Atassut tillægger det af stor betydning at man sikrer en god styring af råstofanlæg i forbindelse med hjemtagelsen.
Vi er endvidere rede til at deltage i arbejdet i forhandlinger om bloktilskuddet for 1999 til år 2000 i forbindelse med finansiering af hjemtagelsen, ligesom vi støtter forhandlingerne for ekstraordinære tilskud for 1998 med udgangspunkt i statslig bevilling til RFG på 12 mio. kr.
I Atassut kalkulerer vi med flere nyansatte i forbindelse med hjemtagelsen og at det fortsat vil være nødvendigt med tilkaldte eksperter i tid fremover. I den forbindelse kan man ikke lade være med at føle ængstelse over om, man kan fremskaffe boliger til alle disse i tider hvor boligmangelen er stor. Men vi kan forstå, at man allerede nu har tænkt på følgeinvesteringer blandt andet til boliger som følge af hjemtagelsen. Det gentagne drøftelser i Atassut i forbindelse med Råstofforvaltningens hjemtagelse til hjemmestyret, nemlig nogle af medlemmerne i Fællesrådet for mineralske råstoffer som er rådgivende for den danske regering såvel for grønlands landsstyre er fra Grønland som det skal rådgive. Og her tænker vi på medlemmerne af landsstyret. At dette forhold utvetydigt ophører i følge redegørelsesen, er vi i Atassut glade for. At landsstyret har haft overvejelser med hensyn til placering af ansvaret for koncessionstilladleser og opgaverne i forbindelse med erhvervsudvikling, så forstår vi til fulde samtidig hermed også havde haft overvejelser om dannelse af et særligt aktieselskab, men det kan måske blive aktuelt i takt med den stramme økonomiske politik nedtrappes. Landsstyreformandens orientering om efterforskning indenfor ikke-brændbare råstoffer og brændbare råstoffer tager vi til efterretning.
Det er interessant med den stigende interesse med der udvises udefra for efterforskning af ikke-levende ressourcer i Grønland. Vi vil være fortrøstningsfulde med hensyn til diamant, guld og zinkefterforskning som ifølge redegørelsen kører efter hensigten. Hvis udvinding af disse nævnte arter bliver en realitet og tilfører Grønland indtægter, så vil vi få alternative indtægter udover indsivede indtægtskilde fra de levende ressourcer.
Efterforskningsfolkene efter ikke-levende ressourcer som udfører deres arbejde i vanskelige situationer, såsom at klatre i fjeldene og fra luften og til søs, både sommer og vinter, siger vi mange tak til fra Atassut, og ønsker dem alt vel i deres udførelse af deres arbejde. Og samtidig ønsker vi dem der er med i olieefterforskninger og efterforskninger på land, at de vil få gode resultater. Selv om man ikke har fået nogle konkrete mineraler kan vi i Atassut fornemme, at efterforskninger har afledt gode arbejdspladser, såsom vi også kan læse, at Grønlandsfly=s helikoptere er lejet ud til flere.
Det er i Atassut ånd at erfare, at den første private borevirksomhed som ejes af herboende som blev etableret her i foråret og som efter sigende har veludført sine opgaver vil vi give skulderklap og sige mange tak til.
Til sidst er Atassut tilfreds med udvalgets fremlæggelse om forhold som knytter sig til råstofefterforskningens socio-økonomiske konsekvenser. Til landstinget forelagte med titlen: ASocio-økonomiske virkninger af råstofudvinding@, er velformuleret. Udvalgets forslag og anvisninger om hvad man skal være forberedt på, vil i fremtiden være til gavn uanset om vi har ressourcer eller ej.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning i Atassut.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Under efterårssamlingen i 1996 blev forslaget fra IA om hjemtagelse af Råstofforvaltningen til Grønland som bekendt vedtaget af samtlige partier i landstinget, hvorefter landsstyret for at implementere beslutningen fik tingets bemyndigelse til, at føre forhandlinger herom med den danske regering.
Den 25. august 1997 indgik daværende landsstyreformand Lars Emil Johansen på vegne af Grønland en sådan aftale med den danske energiminister Svend Auken, hvilket medførte, at den fulde kompetence over Råstofforvaltningen skulle overdrages til Grønland med virkning fra 1. januar 1998. Ved samme lejlighed blev det ligeledes aftalt, at den koncessionsudstedende myndighed skulle overflyttes fra den danske energimininister til landsstyret også pr. 1. januar 1998.
Dagen efter, det vil sige den 26. august 1997 blev den netop indgåede aftale sat på dagsorden på Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffers møde i København som et orienteringspunkt og hvor det samtidig blev meddelt, at det nødvendige lovforslag ville blive forelagt for og vedtaget af det danske folketing i løbet af indeværende efterår med henblik på, at hele aftalens indhold kunne ikraftsættes med virkning fra 1. januar 1998.
Dette vil kunne bekræftes at såvel det referat der blev taget på fællesrådsmødet og efterfølgende af daværende landsstyreformands orienteringsskrivelse af 27. august 1997 til de grønlandske partier repræsenteret i landstinget. Efter deri her jo står :@Parterne er enige om, at hele det politiske og herunder, det lovgivningsmæssige grundlag for nævnte overførsel gennmføres i løbet af efteråret 1997 uanset hvilken model den praktiske gennemførelse af overførslen parterne måtte blive enige om.@
Vi kan imidlertid gennem denne redegørelse for råstofområdet konstatere, at vores nye landsstyreformand vil det anderledes eftersom der på sort og hvidt står at læse, at han med den danske energiminister nu har aftalt, at overførslen først vil ske pr. 1. juli 1998 istedet for som oprindelig aftalt. Grunden hertil skal hertil i redegørelsen oplyst angivelig være, at man nu ønsker en samlet overtagelse og ikke som en faseopdelt overtagelse. Imidlertid er det også sådan, at den faseopdelte plan for overførslen blev ikke nævnt med eneste ord hverken på nævnte møde i Fællesrådet den 26/8-97, og dagen derefter orienteringsskrivelse til landstingets partier.
Inuit Ataqatigiit må herefter på det kraftigste beklage, at der overhovedet kan være tale om de baserede i sådanne sager, og vi herefter er nødsaget til at sige, at vi ikke uden videre kan æde denne forklaring råt. Ved sådanne aftaler er der jo i sagens natur også ganske vigtige og dermed behæftiget med faldgruber må man jo altid være sikker på, at en aftale er en aftale som man ikke bare kan ændre grundlæggende mindre end to måneder efter den givne aftales indgåelse. Hvis det skete bliver opskriften for andre kommende sager er vi bange for, at vi selv begynder at undergrave den tillid man også må forvente, at vores modpart i sådanne sager må formodes at overholde.
IA ser sig derfor nødsaget til at advare imod en udvikling i den retning, hvorfor vi også håber på at dette er en enestående begivenhed vi ikke kommer til at opleve igen. Jeg er derfor også på vegne af IA nødsaget til at sige, at vi fastholder den oprindelige overtagelsesdato pr. 1. januar 1998 for såvidt angår det fulde politiske ansvar, det vil sige, koncessionsbeføjelsen eftersom det efter vores mening ikke er noget til hinder herfor. Det kan vi jo understøtte i hensynet til, at slutdatoen for den nuværende aftale fra 1994 på området jo er årsskiftet mellem 1997 og 1998, og det er kun naturligt med en ny aftale fra denne dato også.
Vi skal jo også huske på, at i forbindelse med tillægsbevillingslov her til foråret blev præsenteret for et ændringsforslag fra landsstyret om en bevilling på 25 mio.kr. ved tredjebehandlingen til køb af daværende Grønlandsbankens bygning, der jo skulle huse Råstofforvaltningen. I løbet af ingenting blev alle pengene jo vitterligt bevilget.
Inuit Ataqatigiit går jo naturligvis også ud fra, at den statslige bevilling til Råstofforvaltningen også overgår til landskassen samtidig med, at det til vores store tilfredsstillelse planlægges også fra landsstyrets side, at kræve dækning for investeringer i de nødvendige personaleboliger. Når der hensides til andre overførselsaftaler hvor sådanne følgeinvesteringer ikke altid har været forfulgt fra grønlandsk side, er der derfor ganske god anledning til at rose landsstyret herfor. Det mener vi jo oprigtigt. Der er jo ikke altid grund til at uddele risene også. De præsterer jo også engang imellem, at gøre noget godt. Det er imidlertid også for IA ganske uforståeligt, at der nu øjensynligt er planer om at overdrage retten til at udpege Fællesrådets formandsskab til den danske regering. Fakta er jo, at de ikke-levende ressourcer vi i dag debatterer er på og under grønlandsk jord og ikke forefindes i Danmark. Og det er jo stadigvæk det grønlandske samfund der kommer til at mærke både det gode og dårlige sider af enhver form for råstofaktivitet. Netop af denne grund vil det være helt naturligt såfremt vi stadig hidtil fik muligheden for at besøge formandsskabet for Fællesrådet.
Det er glædeligt for IA ligesom landsstyreformanden at konstatere, at råstofaktiviteterne i vort land er i fortsat vækst, og måske nok aldrig har være større i forhold til tidligere tider. Men når dette er sagt, skal vi fra IA påpege, at det fortsat er sådan som den gældende råstoflov er end er det for vanskeligt at etablere sig med og drive minedrift i lilleput-format. det vil sige Small Scale Minings. Disse små driftselskaber giver jor trods alt mulighed for en øget beskæftigelse, hvorfor der efter vores opfattelse er behov for en regulering og justering af de gældende bestemmelser på området.
Vi er vidende om, at selv kommuner som andre med små erhvervsforetagender har udvist interesse i og har en planlægning igang med hensyn til sådanne aktiviteter, men som desværre endnu ikke kan komme i drift på grund af de gældende meget stramme betingelser for opstart. Vi mener derfor, at Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer sammen med landsstyret allerede nu bør overveje, hvordan og hvorledes vi kan komme ud over disse forhindringer og om nødvendigt fremsætte ændringsforslag til den gældende råstoflov, med henblik på, at de gældende for derved at tilgodese vort indiskutable og tiltrængte behov for oprettelse af nye arbejdspladser.
Derudover skal vi fra Inuit Ataqatigiit påpege et problem vi ved et tidligere lejlighed i forbindelse med råstofproblematikken har fremført og som drejer sig om, en klar og indiskutabel afklaring af hvem der har det sikkerheds- og beredskabsmæssige økonomiske ansvar for forureningsbekæmpelse indenfor 3 sømile grænsen, hvilket vil sige, indenfor basislinjen. Dette efterlyser vi afklaret til bunds fordi, det er jo evident og såfremt det værst tænkelige skulle ske, at der sker en blow-out ved olieboringer, og der kan Grønland på nuværende tidspunkt ikke selv magte økonomiske opgaver der følger en forureningsbekæmpelse.
Derfor er det heller ikke for tidligt, at vi allerede nu ruster os til såvel de gode som mindre gode ubehageligheder der eventuelt vil følge af fund og udvinding af de ikke-levende ressourcer. Det er et uundgåeligt faktum og en nødvendighed. Det er derfor glædeligt for IA, at vi nu kan konstatere, at man er opmærksom herpå og dertil allerede har nedsat et udvalg til at kortlægge de socio-økonomiske virkninger af olie-og gasudvinding samt mineralindustri, og som nu har afgivet en rapport.
Denne rapport der allerede er omdelt til landstingets medlemmer indeholder ganske mange og gode indstillinger om, hvordan vi som et samfund kan tage de nødvendige forholdsregler, hvis og såfremt der sker et stort fund. Vi mener derfor, at denne rapport skal gøres tilgængeligt for enhver, blandet andet ved at koordinere hjemmestyrets egen informationstjeneste Tusagassiivik og derudover inddrages i skolernes undervisning. Med andre ord, der er behov for en øget oplysningskampagne.
Vi skal jo til stadighed huske på, at vi ikke ligefrem med det første vil komme til at svømme i penge som det offentlige så kan strø sig om med, hvis der for eksempelvis gøres et oliefund i Fyllas feltet eller hvid der konstateres et diamantfund af en vis størrelse. Vi må jo ikke glemme, den vigtige detalje, at de ikke-levende ressourcer hvilke vil sige mineraler, olie samt gas ikke er fornyelige som de levende ressourcer som vi kender og udnytter, og derfor på et tidspunkt vil blive tømt for rigdomme. Derfor er det også utroligt vigtigt, at vi både handler fornuftigt og ud fra nogle strategiske overvejelser med henblik på den størst mulige afkast for samfundet som helhed, at vi allerede har en plan herfor.
Sådanne forhold og problemer er beskrevet i den socio-økonomiske rapport vi nu har fået udleveret. IA finder denne rapport som særdeles værdifuld og interessant og vil benytte denne lejlighed til at henstille til, at udvalgets forslag for det videre arbejde som det står beskrevet fra side 30 til og 34,
Med disse afsluttende bemærkninger tager IA redegørelsen vedrørende råstofområdet til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Centerpartiet:
Jeg har med meget stor interesse gennemgået redegørelsen og vil her indledningsvis lykønske det grønlandske samfund for den længe ønskede overførsel af Råstofforvaltningen til Grønlands Hjemmestyre. Det, der her er opnået, må ses som et meget stort skridt i den positive retning.
Jeg synes, det er et godt resultat af et godt og dygtigt udført arbejde fra såvel vores Råstofforvaltning som fra landsstyret. Ikke alene er der tale om kompetenceopnåelse, men også skabelse af nye arbejdspladser, der er tiltrængte i vores samfund; der er jo tale om overførsel af opgaver vedrørende:
a. Mineral- og kulbrinteområdet.
b. Sekretariatsopgaver for fællesrådet.
Skår i glæden er der fog, at vi lige for tiden ikke selv er i besiddelse af den fornødne faglige ekspertise, og Akulliit Partiiat mener, at der bør gøres alt, hvad der kan gøres for at uddanne folk til de nødvendige områder - vel at mærke forud - altså foruden det, der gøres nu, kun på den måde kan vi følge med i udviklingen.
Akulliit Partiitat kan fuldt ud tilslutte sig landsstyrets og udvaglets opfattelse af, at det er vigtigt, at der er bred debat i samfundet om de socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding og synes derfor, at udvalgets rapport skal blive offentligt tilgængelig.
Akulliit Partiiat mener, at det er en vældig god ide og en tvingende nødvendighed, at aftalen indeholder et særligt afsnit om faglig bistand fra relevante statslige institutioner. Jeg konstaterer, at denne aftale om bistand omfatter følgende ting:
1. Miljømæssige forhold.
2. Tekniske forhold.
3. Sikkerhedsmæssige forhold.
4. Beredskabsmæssige- og ressourcemæssige forhold.
Ved overførsel af et så vigtigt og stort område er der vel- som på andre områder - risiko for, at det går galt et eller andet sted i mere eller mindre omfang - det kender vi jo fra overtagelse af andre områder, hvorfor Akulliit Partiiat her meget klart skal ønske, at man inden effektueringen af overtagelsen pr. juli 1998 fuldt ud sikrer afklaring af såvel kompetenceforhold på alle områder som af de økonomiske konsekvenser.
Akulliit Partiiat må derfor give udtryk for sin enighed i, at de økonomiske forhold ved overførslen indgår i bloktilskudsforhandlingerne for 1999-2001.
Akulliit Partiiat accepterer konsekvenserne ved <bytterolle -konceptet=, nemlig:
a. Ny udpegelse af en formand udpeget af den danske regering, og,
b. At landsstyremedlemmer ikke længere vil kunne være medlemmer af fællesrådet,
idet, Akulliit Partiiat går ud fra, at disse ændringer var betingelsen for, at aftalen kom i hus eller hvad?
Selv om det i forelæggelsen fremgår, at der ikke kan gives et fuldstændigt tal for de beskæftigelsesmæssige og økonomiske virkninger, så er vi i Akulliit Partiiat meget glade og imponerede over en så stor aktivitet, der er igang og ikke mindst, at så store selskaber udefra er involveret blandt andet, verdens største mineselskab RTZ (Rio Tinto Zinc), der udfører efterforskning efter jern. Det skal nok gøre andre store eller små interesseret i at være med.
En anden imponerende opdagelse for Akulliit Partiiat er, at der tilsyneladende er venteliste til aktiviteter, da det jo i redegørelsen fremgår, at hvis fristen til at gøre et eller andet udløber, vil koncessionen blive overgivet et andet selskab der venter.
Da jeg tager andre forhold i redegørelsen til efterretning, hvad passer så ikke bedre end at ønske det område (råstofområdet), der kan få altafgørende betydning for samfundsøkonomien, god vind i sejlene, og mandskabet fra <store= til <små= held og lykke samt god arbejdslyst fremover.
Med disse ord tager jeg redegørelsen til orientering og godkender den.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået den klare og tydelige redegørelse om udvinding af olie og gas samt mineralråstoffer fra udvalget samt redegørelsen vedrørende råstofområdet.
Jeg er glad for, at Råstofforvaltningen overflytning her til landet under Grønlands Hjemmestyre nu bliver realiseret.
En sådan ordning har stor betydning og er meget vigtig for vort land, da myndigheden om beslutninger, godkendelser og andre til området hørende arbejdsopgaver dirket nu kan udføres og besluttes her i landet.
Dette kan have til følge, at de forskellige arbejdsopgaver herefter kan varetages hurtigere fremover.
Derudover synes det at være rigtigt at man vil sikre sig, at man efter overflytningen af Råstofforvaltningen her til landet kan varetage arbejdet stabilt og forsvarligt, da man ønsker, at man herefter fortsat kan varetage de allerede igangsatte tiltag og arbejdsopgaver lige så godt her i landet.
Endelig er det meget vigtig for landet, at man her fra landet overtager Råstofforvaltningen samlet og faseopdelt.
Man må påregne, at en sådan overtagelse vil have en bedre virkning for medarbejderne og vor vort land.
Der med hensyn til økonomien ved overtagelsen og i de kommedne år ønskeligt, at man ved forhandling om bloktilskuddet sikrer sig, at der sikres rimelige og stabile økonomiske midler dertil da man ikke skal glemme, at visse områders vedkommende ikke har sikret sig en sikker økonomi ved overtagelsen, hvis følgevirkninger først viser sig efter overtagelsen, for eksempel: I disse år er det gået op for os, at der for dissse områders vedkommende slet ikke er pengemidler nok til vedligeholdelse og renoveringer indenfor områderne.
Selvom sammensætningen af råstofrådet vil forblive uforandret med lige mange og samme beføjelser dansk og grønlandsk repræsentation i rådet vil det dog have været meget bedre, om man i forbindelse kunne udpege rådets formand fra Grønland Hjemmestyre. Hvis ledelsen af råstofforvaltningen efter overtagelsen skal varetages på den bedste måde, er sådan en ordning ganske nødvendig. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet opfordre landsstyret til at arbejde for at få sådan en ordning.
Det er glædeligt, at der er stor interesse for og at der er megen aktivitet inden for mineralefterforskning samt i potentielle muligheder for olie- og gasudvinding. Endelig i forbindelse med overflytningen af forvaltningen vil vi opfordre til, at man i forbindelse med efterforskning af mineralske råstoffer også arbejder for at gøre dette arbejde endnu mere interessant for dem der vil deltage i arbejdet, og man søger at muligheden for deltagelse her fra landet i disse arbejder fremover kan blive endnu større.
Det kan ikke undgås og er nødvendigt med en debat blandt borgerne om mineraludvindingens mulige virkninger for de menneskelig vilkår og for landets økonomi, og derfor må man så meget som muligt fra begyndelsen at informere borgerne om disse forhold, også gennem radio, TV og tryksager.
Såfremt en olieudvinding eller en minedrift el. lign. kommer igang, skal man ikke kun tænke på fordelene herved alene, men amn må også tænke på de vigtige menneskelige følger og virkninger på miljøet.
I forbindelse med mineral- og olie- og gasefterforskning her i landet er det vigtigt, at man allerede så videst mulig omfang finder deltagelse og uddannelse af grønlændere sted. Ligesom man med hensyn til muligheden for olieudvinding dels har iværksat uddannelser, og at man allerede finder det vigtigt med grønlandsk arbejdskraft i olie- gasefterforskningen.
Derfor må man have dette i tankerne, da disse områder uden tvivl fremtidigt vil have stor betydning for beskæftigelsen, også med hensyn til olie- og gasefterforskningen alene.
Man skal jo huske på, at man her i landet i mange år har foretaget efterforskning af mineralske råstoffer og dels med heldig udgang. Derfor må man i forbindelse med intensiveringen af undersøgelser og efterforskninger arbejde for, at oplysningsarbejde, uddannelser m.v. finder sted.
Derfor er det allerede nu nødvendigt, at man omhyggeligt og for alvor tænker på planlægning af sådanne aktiviteter, for man må væræe forberedt på at måtte arbejde med at igangsætte forberedelser og organiseringer. Vi må se at komme ud over, at vi grønlændere hidtil mest har været tilskuere, når noget bliver igangsat.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand, Siumut:
Jeg siger tak fordi samtlige partier tager denne redegørelse vedrørende råstofområdet velkommen. Og jeg skal blot sige, at de kommende forhandlinger skal køres efter den tidsfrist der er blevet indgået, så må jeg med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger komme med en nærmere redegørelse.
Den 1. juli 1998 og det der skal ske der, sker i forståelse med den danske regering og deri ligger, at i landsstyret. Når vi så også arbejder i landstinget og ligesom det også bliver nævnt i folketinget, så kan man ikke henover landstinget eller folketinget pålægge dem nogen ting. Men også landsstyret som har indgået nogle aftaler og såfremt de så bliver vedtaget af landstinget må vi færdiggøre vores opgaver, afhængigt af prioriteringen. Det er det der er sket. Men den enighed som landsstyret har indgået med folketinget skal folketinget også ud fra deres prioritering sætte dagsordenspunkt i en given rækkefølge. Så kan vi ikke hen over folketinget pålægge dem til, at udføre deres arbejde på et hurtigere tidspunkt, hvorfor vi også har måttet forholde os til det. Og ligesom de andre punkter i aftalen er der nogle andre forskellige spørgsmål som også måtte komme på plads.
Ligesom vi også har måttet færdiggøre arbejdet i forståelse med koncessionshavere og jeg håber også, at landstinget også har god forståelse for denne fremgangsmåde således, at vi også respekterer folketingets forretningsorden uden at vi på nogen måde skal prøve på at skubbe arbejdet frem.
Men for endnu engang at kommentere Inuit Ataqatigiits bemærkninger, kan jeg med glæde konstatere, at Råstofforvaltningen bliver fuld overtaget af Grønland.
Inuit Ataqatigiit var også inde på, at landstinget i samarbejde med folketinget også allerede nu bør overveje hvordan og hvorledes vi skal komme ud over disse forhindringer, og måske eventuelt slække på nogle krav. Det er også på sin plads at vi også kommer i forståelse med folketinget, og jeg mærker at det er en glædelig melding fra Inuit Ataqatigiits side. Når vi slækker på nogle krav, er det glædeligt at oppositionen også slækker deres krav således, at de forskellige parter kan komme til enighed.
Det Inuit Ataqatigiit også selv var inde på, nemlig en mulighed forurening indenfor eller udenfor 3 sømile grænsen, og de bemærkninger der vedrører dette er også meget interessante. Vi ved jo, at Canada, Grønland og Danmark har indgået en aftale om en samarbejdsaftale ved en given forurening. Når man tænker på Danmarks geografiske beliggenhed i forhold til Grønland og Canada, må denne aftale også være et forum hvor man kan møde hinanden, således, at den danske regering og Grønland kommer overens med hinanden og indgå den aftale i forståelse med hinanden.
Fra Siumuts ordfører bemærker jeg som også blev nævnt af andre, ligesom Ruth Heilmann og andre var inde på, der skal vi stadigvæk følge med i forskellige former for uddannelse således, at vi hele tiden er åbne med efteruddannelseskurser m.m. indenfor råstofområdet.
Siumuts ordfører har ligesom andre partiers ordførere også nævnt det hvilket jeg er glad for.
Hvad angår de socio-økonomiske forhold kom samtlige partier og kandidatforbundet udtryk for de initiativer man skal tage overfor samfundet og at debatten blandt befolkningen må have udgangspunkt i de socio-økonomiske forhold. Det er helt klart, at man kan skabe en meget bred debat i samfundet ud fra denne redegørelse.
Det er også helt klart, at mineralefterforskning og udvinding også kan have konsekvenser for det omgivne samfund, det vil sige miljøet, hvorfor det også er meget vigtig, at man fra landsstyrets side også er åben overfor dette område.
Man skal ikke sige, at man lige pludselig påbegynder en efterforskning med meget mere. Samfundet og borgerne må jo udvikle sig gennem debatter, gennem drøftelser i samfundet og vi må også som ansvarlig kunne hele tiden være klar til, at give svar på de spørgsmål der vedrører uddannelse og når vi varetager vores miljø med meget mere. Og man skal være sikker på, at vi i høj grad vil deltage i de ting.
Det Akullit Partiiat også var inde på, mineralefterforskningen i Nuuk fjorden. Og vi har fra vores side glædet os over det idet, en af de største selskaber nu er blevet inddraget i efterforskningen, nemlig Rio Tinto Zinc, der nu efterforsker jern. Og vi er sikre på, at mange andre vil følge med i deres efterforskningsarbejde, hvilket også kan skabe nogle forhåbninger for os i Grønland.
Atassut var blandt andet inde på, at de materialer der er i Grønland blandt andet, grønlandske helikoptere har været 100 % lejet ud, og at der er dannet et boreselskab i Grønland og selskabet driver deres aktiviteter fuldt ud tilfredsstillende.
Her fra talerstolen vil jeg gerne opfordre til, at man i Grønland såfremt mineral- og olieudvinding skulle starte engang, at det grønlandske virksomheder også udvikler sig og samlede kræfter til at være med i dette arbejde.
Nu når mine- olieefterforskning påbegyndes, så må de grønlandske virksomheder også være i fronten både med servicering af selskaberne til havs og i luften, således, at vi ikke bliver sejlet agterud arbejde så vi kan være konkurrencedygtige også i samrbejde med de relevante organer.
Man skal ikke bare vente på landsstyrets initiativer. Vi må også vise, at borgerne kan samarbejde om visse ting som de har fælles interesse om uanset om de så er grønlændere, danskere eller canadiere. Der må være en god samarbejdsvilje til det og fra Grønland må vi også være åbne for at deltage.
Med disse bemærkninger vil jeg også lige komme ind på, at Inuit Ataqatigiit var inde på, at vi somme tider også skal roses. Det er jeg meget berørt over, hvorfor jeg også endnu engang siger tak for de bemærkninger.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Jeg siger tak. Det skal ikke være noget langt, men først vil jeg gerne Kandidatforbundet tak fordi, de kom ind på formandsskabet af fællesrådet, hvor vi så bliver støttet vedrørende. Men desværre har hverken Inuit Ataqatigiit eller Kandidatforbundet flertal. Nu er det helt sikkert, at det organ hvor vi har haft formandsskabet siden indførelsen af hjemmestyret, taber vi nu. Det vil sige, at formandsskabet nu modtages af Danmark. Selve efterforskningen sker jo ikke i Danmark, det sker her i Grønland, hvorfor vi i Grønland burde have haft det. Derfor har vi så også ment, at fællesrådets vedrørende råstofefterforskning hele tiden bør beholdes af Grønland.
Men når landsstyreformand Jonathan Motzfeldt fornyligt nævnte, at Råstofforvaltningen skulle flyttes til Grønland 1. juli 1998, og at dette er sket i fuld forståelse med den danske regering. Så må vi så spørge, dengang Lars Emil Johansen var landsstyreformand, havde han da ikke med den danske regering den 25. august 1997, hvor han så er blevet forelagt at skulle færdiggøre arbejdet?
På vegne af de grønlandske vælgere, indgik han en aftale med den danske regering, hvilket vil så sige, at hele flytningen af Råstofforvaltningen pr. 1. januar 1998 kunne realiseres. Fællesrådet afholdt møde den 26. august 1997 hvor dette blev meddelt og derudover har Lars Emil sendt et brev til landstingsmedlemmerne den 27. august 1997, og der klart gjort udtryk for at lovene på denne baggrund skulle ændres og at dette så ville blive effektueret i forståelse med den danske regering, hvor man så ville kunne regne med, at det danske folketing her i efteråret ville gennemføre denne opgave. Det er derfor vi er lidt usikre, om Lars Emil så havde taget arbejdsopgavenfra landstinget og prøvet at effektuere den.
Jeg vil også lige kommentere en ting som vi også har påpeget under vores ordførertale. I vores love er der nogle krav der stilles med hensyn til mineralefterforskning, hvor vi gav udtryk for, at vi eventuelt måtte slække på nogle af disse krav. Heri tænker vi ikke på det helt store mine- og olieselskaber som RTZ, Statoil m.m. som har millardomsætninger. Men vi tænker på de små selskaber med små personalestab.
Vi er bekendt med at man i blandt andet i Nuuk kommune har planer om, at man i Qeqertarsuatsiaat eventuelt kan skabe nogle arbejdspladser ved mineralefterforskning eller lignende. Og Ivittuut Minerals har også flere gange haft nogle ansøgninger fremme, men i loven om mineraler har vi nogle meget meget stærke krav, hvorfor disse små selskaber flere gange har måttet trække sig. Det er small scale mining vi her tænker på og såfremt vi så gør det som vi nu har udstukket, vil vi også kunne bane vejen for at der bliver skabt flere arbejdspladser. Det er jo arbejdspladserne vi har behov for.
Og med hensyn til Atassuts bemærkninger om, at de bygninger som Råstofkontoret skal flytte ind i, først bliver færdig pr. 1. maj 1998, og bruger dette som årsag til at vi ikke på et tidligere tidspunkt kan overtage Råstofforvaltningen. Men vi må jo huske på, at man allerede i foråret købte bygningen efter en bevilling på 25 mio.kr. Allerede i foråret så vi, at man begyndte ombygningen af huset. Hvor må arbejdet dog være landsommeligt, såfremt det først bliver færdig til den tid, hvorfor vi mener at det er uanstændigt at bruge det som en undskyldning
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand, Siumut:
Inuit Ataqatigiits ordfører skal ikke få det til at se ud som om, at Lars Emil Johansen og det daværende landsstyre og mit landsstyre har divergerende holdninger. Vi har allesammen med glæde kæmpet for at få denne aftale.
Som det her i redegørelsen klart og tydeligt står, at med hensyn til forvaltningens videreførelse, at den fulde kompetence overføres den 1. juli 1998. Grunden til at forvaltningen bliver først bliver overført er blandt andet, at vi har måttet erkende, at man stadigvæk mangler ekspertise indenfor området i hjemmestyret samt at man skal sikre en god drift af forvaltningen. Da vi godkendte dette betyder det at vi ikke skal køre forvaltningen dårligere end den danske regering og at det ikke skal være sådan, at da grønlænderne overtog dette området skulle blive en dårligere forvaltning.
Det er altså den faglige binding der findes til Danmark såsom GEUS, miljø-og energiministeriet vi skal sikre at kunne trække bistand fra. Dette spørgsmål skal vi have forhandlet på plads når folketinget skal vedtage dette til foråret.
Med hensyn til forhandlinger vedrørende formandsskabet og at man pr. 1. juli skal bytte roller, skal vi overtage styringen af koncessionsudstedelser. Hvis man overtager hele kompetencen for dette finder vi det rigtigt, at den danske regering har formandsskabet. Derudover kan landsstyremedlemmer ligesom de danske ministre ikke længere være medlemmer af fællesrådet. Landstinget skal så i fællesskab udpege fællesrådets medlemmer. Alt dette træder altså ikraft pr. 1. juli 1998.
Otto Steenholdt, Atassut.
Jeg skal til Johan Lund Olsen bemærke, at man ved overtagelsen af området vil det fysiske rammer være til stede. Dette er meget vigtigt, idet dette hus skal være udgangspunkt i forvaltningen og skal være helt klar. Ved vores forespørgsel vedrørende dette, fik vi oplyst, at det påregnes at blive færdigt 1. marts 1998.
Med hensyn til formandsskabet påpegede IA og Kandidatforbundet skal jeg sige, at vi har været medlemmer i mange år - og ikke 25 år - og vi har været glade for, at vi har haft formandsskabet. Men det er uklart hvilken effekt dette egentlig har haft. Jeg tror heller ikke, at i og med at den danske regering overtager formandsskabet bliver noget forværring. Derfor vil jeg gerne understrege, at denne form for ”bytte rolle” princip foregår på korrekt vis.
Jeg er meget glad for, at Inuit Ataqatigiit støtter small scale mining og har ligesom slækket på deres holdning. Det skal være mulighed for at selv private kan drive sådanne små virksomheder.
Punktet sluttet.