|
Dagsordenes punkt 16-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der foreligger.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998.
Det samlede resultat af lovforslaget viser en forringelse i år på 44.562.000 kr. og en forbedring i budgetoverslagsårene 1999, 2000 og 2001 på henholdsvis 1,8 mio. kr., 7,3 mio. kr. og 6,5 mio. kr. det skal dog bemærkes, at der ikke i budgetoverslagsårene er indregnet et forventet merbevillingsbehov inden for sundhedsvæsenet for 1999. Efter TB 1 på forårssamlingen var landskasseunderskuddet i 1998 på 135 mio. kr., og med Landsstyrets forslag til TB 2 vil underskuddet blive knap 180 mio. kr.
Landsstyret vil nærmere vurdere sundhedsvæsenets bevillingsbehov i de kommende år ved fremsættelsen af ændringsforslag til forslaget til Finanslov for 1999, hvilket også blev nævnt ved 1. behandlingen af forslaget til Finanslov for 1999 her i Landstinget.
Indholdet af TB 2-forslaget kan kort beskrives, som bestående af
- for det første, øgede indtægter og budgetforbedringer,
- for det andet, øgede driftsudgifter, især inden for sundhedsvæsenet,
- for det tredje, tekniske ændringer og formalisering af finansudvalgsbevillinger
- for det fjerde, revision af anlægsplanerne fra juni måned samt
- for det femte, nu yderligere tilpasning på anlægsområdet i forbindelse med bygetaktsforskydninger og udmyntning af negative budgetreguleringer
Af enkeltelementer i lovforslaget skal nævnes følgende.
Landsstyret finder grundlag for at opjustere skønnet over indtægterne fra landsskatten med 15 mio. kr. årligt. Herudover forventes der i 1998 en indtægt på 21 mio. kr. ved salg af nogle helikoptere til Grønlandsfly.
På udgiftsområdet indeholder forslaget til Tillægsbevillingslov forslag om en bevilling på ialt 10 mio. kr. til aktieindskud i Nuna Minerals A/S, samt et tilsvarende beløb i Puisi A/S.
Der søges en særlig bevilling på 3 mio. kr. i år til dækning af udgifter ved udbedring af skader ved sky- og tøbrud i Qaanaaq i sommer.
Inden for det sociale område er der en del budgetneutralrokeringer. Men herudover er der behov for en ekstrabevilling på 9 mio. kr. til pensioner. Samtidig kan skønnet over udgifterne til børnetilskud dog nedsættes med 6 mio. kr.
På kultur- og uddannelsesområdet søges der ekstrabevilling til den decentrale læreruddannelse. Finansieringen sker ved rokeringer inden for landsstyreområdet. De afledte virkninger er indregnet i forslaget til Finanslov for 1999. Landsstyret vil også gøre opmærksom på, at der regnes med indtægter og udgifter på 5,9 mio. kr. i 1998 i forbindelse med aftalen med regeringen på tips- og lotteområdet.
Inden for Landsstyreområdet for Fiskeri-, Fangst, Erhverv og Landbrug søges der om yderligere 5,4 mio. kr. til indhandlingstilskud til sælskind. Det tilsvarende tilskud på fiskeriområdet kan samtidig nedsættes med 3 mio. kr.
På sundhedsområdet søges en samlet merbevilling på 42 mio. kr. til driften. Da der er tale om en forholdsvis stor stigning vil Landsstyret tage initiativer til en forbedret styring af området samt søge løsninger, der kan bremse denne stigning. I forslaget til Finanslov for 1999 er disse udgiftsstigninger ikke indregnet, men Landsstyret vil nøje overveje merbehovet med henblik på fremsættelse af ændringsforslag til finanslovsforslaget.
Inden for Landsstyreområdet for Trafik m.v. søges der en forøgelse af tilskuddet til intern beflyvning med 21 mio. kr.
Den sidste gruppe af ændringer er af mere teknisk karakter samt en formalisering af de bevillingsmæssige beslutninger, der er truffet af Finansudvalget siden afslutningen af Landstingets forårssamling.
Landsstyret fremlagde i juni måned, på baggrund af en tekstanmærkning på Tillægsbevillingslov1 på forårssamlingen, et forslag til revision af hjemmestyrets anlægsplaner for Finansudvalget. De bevillingsmæssige ændringer som følge af Finansudvalgets godkendelse den 19. juni er medtaget i en særlig kolonne i bilag 1. Budgetbidragene fra anlægsrevisionens er ligeledes medtaget som et særlig afsnit til forslaget til Tilllægsbevillingslov 2.
I det foreliggende Tillægsbevillingslov 2 forslag, er der foreslået yderligere tilpasninger på anlægsområdet i forbindelse med byggetaktsforskydninger og udmøntning af nedgative budgetreguleringer. Resultatet herefter er, at der i år vil være bevillinger til anlægsprojekter på i alt 817 mio. kr. Der vil desuden være negative budgetreguleringer på niveauet 120 mio. kr., hvilket altså betyder at der netto er afsat knap 700 mio. kr. på anlægsbudgettet.
Erfaringen viser, at forsinkelser på anlægsområdet kan forventes at medføre mindreforbrug på anlægsområdet på dette niveau. Landsstyret antager derfor, at de tilbageværende negative budgetreguleringer kan udmøntes ved regnskabsafslutningen. Herved forventes de finansieringsmæssige forudsætninger at kunne opfyldes.
Landsstyret skal dog gøre opmærksom på, at det må forventes, at de forsinkede projekter for knap 120 mio. kr. i starten af 1999 skal indarbejdes i anlægsplanerne for 1999. I forbindelse med den formelle genbevilling af disse projekter på Tillægsbevillings 1/1999 vil der derfor ske en revision af anlægsplanerne for 1999.
I forslaget til Tillægsbevillings 2 er udover forslag til ændring af bevillinger også medtaget 4 forslag til tekstanmærkninger, som er vist i bilag 2.
De samlede økonomiske konsekvenser af Landsstyrets forslag til Tillægsbevilling2 er herefter at Drifts-, Anlægs-, og Udlånsunderskuddet i år forøges fra ca. 135 mio. kr. til ca. 180 mio. kr.
Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til behandling i Landstinget, og anbefale, at det herefter overgives til behandling i Landstingets Finansudvalg. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut.
For det første vil vi fra Siumut anføre, at vi i forbindelse med de forventede indtægter kan konstatere, at Landsstyret har skønnet en merindtægt på 15 mio. kr. i forbindelse med landsskatteindtægterne. I det her vi betragter de forventede merindtægter som udtryk for at det går erhvervslivet bedre, imødeser vi denne udvikling med fortrøstning.
I Siumut konstaterer vi, at man i forlængelse af Tillægsbevillingslov , der blev behandlet i Landstinget under forårssamlingen i maj måned umiddelbart kan finde, at der er efterfølgende er sket væsentlige ændringer i forbindelse med de planlagte anlægsopgaver, således som de optages til behandling i forbindelse med Tillægsbevillingslov 2, grundlaget herfor er vi fra Siumut principielt enige med, og skal på denne baggrund fremsætte at følgende bemærkninger finder vi væsentlige:
I forbindelse med genoprettelsen af ødelæggelsen af sommerens skybrud i Avarnersuaq vil vi gerne takke Landsstyret for den lynsnare indsats, og vil støtte de ansøgte midler i nærværende forslag. Endvidere vil Siumut anbefale, at såfremt der til pågældende skulle være behov for flere midler, at disse prioriteres.
I forbindelse med udviklingen af nye produkter har man fra flere sider fundet stor interesse for det af Puisi A/S igangsætte projekt i Nanortalik, m.h.t. produktion af sælkødsprodukter, til hvilket Landsstyrets forslag til støtte til den kommende virksomhed som vi fra Siumut støtter fuldt ud. Der til vil vi ej heller undlade, at anføre, at vi fra Siumut også støtter den af Landsstyremedlemmet for Fiskeri fremsatte ansøgning på 5,4 mio. kr. til støtte for indhandlingstilskuddene til sælskind. Denne ansøgning bekræfter, hvor væsentlig, indhandling af sælskind udgør som indkomstgrundlag i fangerdistrikterne, og selvom vi også ved tidligere lejligheder har anført dette, skal vi her gentage vores håb om, at det snarligt bliver muligt, at indhandle al produktet af sælen, d.v.s. herunder kødet og spækket.
Vi forstår, at der i forbindelse med det pr. 1. september 1998 indførte forhøjelse inden for det sociale område og herunder en mere synliggørelse af servicegrundlaget at der påregnes flere modtagere af førtidspension, hvorfor der som følge heraf også er udtrykt behov for en yderligere dækning på 9. mio. kr., hvoraf de 6 mio. kr. søges dækket af overførsel af de midler, der ikke benyttes til børnetilskud, hvilket vi fra Siumut kan gå ind for, idet vi her har konstateret, at en nedsat forbrug af bevillingen på det område ikke vil berøre, de i underbevillingen børns vilkår.
Fra Siumut vil vi fremkomme med den opfordring, at man i forbindelse med målsætningen om mere sundhedsfremmende fritidstilbud til børn og unge tilfører midler af de 5,9 mio. kr. der indgår i merindtægterne fra tips- og lottemidlerne, således at man derved også kan støtte den fremtidige indsats for fritidsaktiviteter til børn og unge.
Siumut konstaterer, at man på baggrund af den større tilgang af studerende på den decentrale læreruddannelse finder dækning til den største del til en forhøjelse af bevillingen ved omlægningen fra andre poster, hvilket vi finder forståelse for, idet dette også vil bidrage til målet om uddannelse af flere hjemmehørende lærere. Selvom årets større tilgang har baggrund i en lempelse af ansøgningskriterierne undlader vi i Siumut ikke at konstatere det forhold, at dette kan medføre en udsættelse af andre væsentlige opgaver inden for det pågældende landsstyreområde, hvorfor vi fra Siumut vil komme med den opfordring at man i forbindelse med Finansloven for 1999 indarbejder konsekvenserne af disse.
Vi finder forståelse for, at en merbevilling til sundhedsvæsenet på 42 mio. kr. skyldes personalemangel og med behovet for vikaransættelser til følge, hvorfor vi fra Siumut også ønsker, at benytte nærværende anledning til at rette en tak til de nuværende medarbejder til deres indsats inden for sådanne betingelser.
Selvom den pågældende merbevilling udgør en stor post i denne her sammenhæng, så er vi i Siumut tilfredse med, at Landsstyret vil arbejde for en forbedret styring af området, herunder med løsning af problemerne og det er vort håb, at dette allerede vil kunne udmøntes i forbindelse med fastlæggelsen af næste års bevillinger.
Siumut er tilfredse med, at der nu er fundet en ordning blandt parterne i forbindelse med de tidligere års uenigheder mellem Grønlands Hjemmestyre og Grønlandsfly, m.h.t. tilskuddet forsåvidt angår flypassagertransport. Derfor støtter Siumut Landsstyrets indstilling om ydelse af et nyt tilskud på 21 mio. kr. til Grønlandsfly, hvilket vi forstår ikke skal dækkes af landskassemidler, men ved at overdrage aktiverne vedrørende S-61 helikopterne til Grønlandsfly, således også at flyselskabets soliditet på den måde kan forbedres.
Samtidig med den af os fremsætte støtte i forbindelse med forslaget til Tillægsbevillingen for 1998 konstaterer vi, at man også i forbindelse med Finanslovsforslaget for 1999 har indregnet en tilpasning til tilskuddet til flypassagertransport. I Siumut støtter vi principielt dette tiltag i forbindelse med færdiggørelsen af flere landingsbaner til fastvingede fly, vi skal dog ikke undlade at nævne, at vi anser det som væsentligt at konsekvenserne af denne tilskudsordning tages op til nærmere vurdering i forbindelse med redegørelsen om turiststrukturen.
Til slut vil vi fra Siumut uden yderligere bemærkninger anbefale, at nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 overgives til behandling i Landstingets Finansudvalg inden 2. behandlingen, idet vi samtidig skal erindre at renoveringsopgaver af ejendomme og andre større anlæg, at Grønland er ene om at bære det økonomiske ansvar endnu ikke er behandlet
i
Landstinget, hvilket redegørelsen om trafiksstruturen til Landstinget ej heler
er behandlet endnu. Tak.
Anders Nilsson, Atassut.
Når landsstyret siger, at det samlede resultat af det her fremlagte forslag om tillægsbevilling er en forringelse på godt 44 mio. kr., så er det et resultat der udspringer af 3 meget store bevægelser.
Der er en indtægt på 21 mio. kr., fordi nogle pludselig har opdaget, at 3 Sikorsky helikoptere, der har opereret i Grønland siden 60'erne af kringlet kanaler er blevet Hjemmestyrets ejendom og har været det siden midten af 80'erne. Den slags korrekte ejerforhold opdager man i reglen først når ting skal stilles som sikkerhed for lån.
Og så er det sundhedsvæsenet der for 1998 vil få et merforbrug på godt 42 mio. kr., og endelig har Grønlandsfly ved nærmere eftertanke opdaget, at Hjemmestyret igennem de sidste år har betalt for lidt for samfundspålagte opgaver. Den efterregning man er nået frem til lyder ved et overraskende sammentræf af heldige omstændigheder på præcis de 21 mio. kr. som de 3 Sikorsky helikoptere er værd.
Vi har da også forstået det sådan, at man i Grønlandsfly som betaling vil stille sig tilfreds med at få overdraget de 3 helikopter. Fra Atassut skal vi opfordre Finansudvalget til at gå i dybden med disse 3 spørgsmål.
Som udgangspunkt er det Atassuts opfattelse, at Hjemmestyret ikke skal eje helikoptere. Vi kan overdrage dem til Grønlandsfly som et ekstraordinært aktieindskud, således at vores ejerandel og indflydelse i Grønlandsfly vokser tilsvarende.
M.h.t. fejlregningen på 21 mio. kr. så er den efter Atassuts mening så alvorlig, at den bør tages op som en sag mellem Direktion, bestyrelse og ejerkredsen i Grønlandsfly. Grønlandsfly er et fuldt professionel flyselskab, at sådanne fejltagelser ikke bør forekomme, og hvis de forekommer, som det tilsyneladende er sket i denne sag, så skal Hjemmestyret ikke bare slå hælene sammen og sige javel og skrive en check ud.
Sundhedsvæsenet skal ikke kun have flere penge, sundhedsvæsenet skal omstruktureres. Sundhedsvæsenet har behov for yderligere 42 mio. kr. og det viser den alvorlige situationen som sundhedsvæsenet er kommet længere og længere ud i. Den ene tunge årsag til denne forværring er en ændring i uddannelsen af læger i Danmark væk fra det almene og over imod det mere specielle. Vi kan ikke længere rekruttere de læger, der før i tiden kunne lidt af det hele. På den anden side er patienternes krav til kvalitet også vokset, når vi er syge vil vi have den bedste behandling og den fås kun hos den specialiserede læge.
Den anden tunge årsag er den mere og mere lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, og sådan skal være, om man bor i Nuuk eller i en lille bygd, langt fra midten af Grønland, så skal der tilstræbes den samme adgang til sundhedsvæsenets ydelser og i takt med det bliver virkeliggjort vil presset på sundhedsvæsenet vokse og udgifterne stige. Derfor kan vi af forslaget til tillægsbevilling se, at overskridelsen skyldes forøgede udgifter til at skaffe det nødvendige personale, i vidt omfang har det måtte klares med dyre vikarløsninger og overskridelsen skyldes forøgede udgifter til evakueringer til Nuuk og til Danmark.
Vi kommer ikke uden om, at bevilge flere penge til sundhedsvæsenet, men vi må også accelerere bestræbelserne for at tilpasse sundhedsvæsenets struktur til den ændrede virkelighed. Udviklingen går så hurtigt, at den regionalisering vi hidtil har satset på nu mere realistisk må afløses af et to-delt sundhedssystem men en primær sundhedstjeneste der operere i de enkelte byer og bygder og en sekundær sundhedstjeneste der tilrettelægges centralt og gennemføres ved at udsende speciallægehold til kysten og ellers indkalde patienter til behandling på Dronning Ingrids hospital og for en række alvorlige og komplicerede lidelser til behandling uden for Grønland.
Der søges på konto 12.01.12 Kursus for nyansatte om flytning af kursus for nyansættelse fra Grønlands Baseselskab til Personaledirektoratets Kursusafdeling. Det er en passende anledning til at opfordre Landsstyret til at iværksætte en uddannelsesplan for de allerede ansatte.
Som det sker i større private virksomheder og i flere hjemmestyreejede selskaber bør der udarbejdes en karriereplan for hvert enkel medarbejder i Hjemmestyret. Karriereplanen skal tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ener og arbejdspladsen behov i tiden fremover og planen skal bestå af tilbud om efteruddannelse og videreuddannelse. Karriereplanen vil være et gode for den enkelte ansatte, og den vil være et vigtigt redskab i bestræbelserne på at mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft.
Konto 20.05.30. Særlig tilskud til Qaanaaq kommune. Atassut støtter ansøgningen om et særlig tilskud til Qaanaaq kommune til udbedringer af skader som følge af et voldsomt skybrud i sommers. Udover udbedring af de skete skader er det vigtigt, at de forskellige anlæg sikres mod fremtidige lignende naturkatastrofer.
Konto 40.12.14. GU i Aasiaat. Der søges om godt 3 mio. kr. til GU i Aasiaat, fordi uventede mange elever har søgt ind på uddannelsen og fordi der er sket et mærkbart fald i frafaldet, flere elver gennemfører. Det er en glædelig ekstra udgift for Landskassen.
Konto 40.14.28. Tilskud fra Grønlands andel af overskuddet i Dansk Tipstjeneste. Efter budgetforslaget skal broderparten af dette forslag gå til sporten. En mindre del går til ikke idrætslige børne- og ungdomsorganisationer efter indstilling fra Sorlak, og så går der penge til initiativer inden for børne- og ungdomsarbejdet.
Efter Atassut´s opfattelse bør man med dette tilskud i højere grad tilgodese aktiviteter for børn og unge der bidrager til forøget viden og indlæring. Man bør f.eks. se på muligheden for at etablere computeradgang og internetadgang på biblioteker og ungdomsklubber.
Konto 50.06.30. Anlægsaftaler og produktionsanlæg. Der søges om 3 mio. kr. til klargøring af produktionsanlæggene i en række bygder. Denne bevilling forpligter, den forpligter både det nystiftet NUKA A/S, og den forpligter befolkningen i de bygder, der nu tilgodeses med klargjorte produktionsanlæg.
Vi nærer tillid til, at der vil komme det nødvendige opsving i de 6 bygder der her er tale om og det er Arsuk, Itilleq, Sarfannguaq, Iginniarfik, Ikamiut og Kuumiut. Fra Atassut skal vi bemærker, at også Tarsiusak i Narnortalik kommune har et umiddelbart behov for at få opgraderet sit indhandlingsanlæg.
Konto 50.07. 16. Indhandlingstilskud for sælskind. Kontoen søges forhøjet med 5,4 mio. kr., fordi indhandlingen af skind er vokset ud over alle forventninger. Indhandlingen af skin i 1998 er mere end fordoblet i forhold til de foregående år. Vi støtter ansøgningen. Den voksende indhandling betyder bedre indtjening for fangerne og dermed en bedre økonomi, først og fremmest i vores mange bygder.
Konto 60.10.16. Alkoholbehandlingscenter. Der søges om 400.000 kr. til en førtidig ibrugtagning af alkoholbehandlingscenteret i Illulissat. Det begrundes med, at anlægsarbejdet forventes færdigt ultimo oktober 1998, hvilket anlægsarbejde ? Det eneste vi har kunne finde om et alkoholbehandlingscenter i Illulissat er et enkel afsnit i forslag til Finanslov for 1998 konto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter, aktivitetsplaner. I den forbindelse ønskede Finansudvalget i sin betænkning forud for 2. behandlingen af Finanslovforslaget en nærmere redegørelse for, hvorfor centeret skulle placeres i Illulissat. Hvornår er denne redegørelse afgivet og hvad indeholdt redegørelsen ? og hvor finder vi bevillingen til den snart nu gennemførte anlægsarbejde ?
Konto 70.11.20. Udbygning af landingsbanestruktur. På denne konto foreslås anlæg af landingsbane i henholdsvis Paamiut og Qaanaaq udskudt med 2 år. Begrundelsen for denne udskydelse er vores betrængte økonomi. Fra Atassut skal vi medgive, at det ikke ser godt ud med økonomien i de kommende år.
Det vil være nødvendigt, at refinansiere en del af vores udlandslån, således at afdragstiden reelt forlænges og de årlige ydelser nedbringes med en 50 mio. kr. Og så er det ikke engang nok. Vi har i den tid der kan overskues et årlig gab mellem indtægter og udgifter på mindst 50 mio. kr. og det er ny gæld vi oparbejder.
Sådan ser billedet ud når vi tegner det optimistisk, men det er ikke nært tæt nok på den kolde virkelighed, hvor ligger f.eks. de store renoveringsopgaver i Nukissiorfiit. De er ikke indarbejdet i de økonomiske oversigter. Vi kan heller ikke finde anlæg af ny operationsgang til 100 mio. kr. på Dronning Ingrids Hospital i de fremlagte planer. Og vi har også en landsomfattende boligrenovering der ikke er endelig opgjort og indplaceret.
Med denne usikkerhed og med dette pres på Landskassen er det svært at afvise ansøgningen om at udskyde bygningen af de 2 landingsbaner med et par år. På den anden side kan vi regne os frem til, at specielt udskydelsen af landingsbanen i Paamiut vil betyde to-cifret millionbeløb i udgift for Landskassen. Alene udgiften til en ellers overflødig Sikorsky S-61 helikopter når op på godt 12 mio. kr. om året. Her til kommer et betragtelig tab som følge af et afbræk i anlægsarbejdet i Paamiut, og der læber andre udgifter på i form af fortsat fraflytning fra Paamiut, der kunne opbremses ved anlæg af landingsbane.
Fra Atassut skal vi ligge kortene på bordet, det kan blive nødvendigt at regulere skattetrykket for at skaffe flere indtægter til Landskassen for helt nødvendige udgifter. Vi satser på, at det kan ske i forbindelse med den planlagte afskaffelse af ensprissystemet i en række af de større kommuner. Her skal skattetrykket alligevel tages op til en revurdering for at udligne det prisfald afskaffelsen vil medføre for de faste udgifter til el og varme, ligesom der skal laves en udligning for en forventelig fald i priser på de dagligvarer som følge af lavere fragtudgifter i de kommuner der berøres af afskaffelsen.
Hvis vi udskyder anlæg af landingsbanerne i Qaanaaq og Paamiut i et par år, så giver det så meget luft i likviditeten, at der er råd til at afvente en samlet revurdering af skattetrykket. Den mellemliggende tid kan bruges til at gå Finansloven efter og skære alt det væk der ikke er tvingende nødvendigt.
Vi skal bede Finansudvalget nøje gennemregne udgiften ved den foreslåede udsættelse af landingsbanebyggeriet i Paamiut og Qaanaaq i forhold til Landskassens likviditet i de år udsættelsen omfatter.
Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget forud for 2. behandlingen af forslaget her i salen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Det er ikke mærkeligt, at Landsstyrekoalitionen nemlig Siumut og Atassut er holdt op med at nævne deres slogan, og sige at Landsstyrekoalitionen styrer korrekt. At slogannet aldrig har været deres kendetagn dokumenteres igennem dette lovforslag. Den skrantende styrin af Landskassen er fuldstændigt tabt på gulvet.
Det er på tide, at man går væk fra at anlægsbevillingerne ikke gennemføres eller at disse kommer til at koste på en hel anden måde. Inuit Ataqatigiit har tidligere gang på gang påpeget, at det burde planlægges for bygge- og anlægssektoren gældende 4 år af gangen. Ligeledes har vi også flere gange henstillet, at Finanslovens anlægsdel bør behandles og gennemføres i de første årrække af Landstingets valgperiode.
Sålænge vi ikke løser fremgangsmåden i anlægsbevillingernes gennemførelse vil det altid se ud som om Landskassen bugner af penge. En løsning af fremgangsmåden vil betyde, at anlægsbevillingerne gennemføres planmæssigt, en større opfølgning af planerne og bevillingerne som kræver optimal anvendelse vil kunne styres bedre.
Grønlands Hjemmestyre som den største bygherrer her i Grønland har formodentlig p.g.a. den dårlige planlægning fået kendetegn ved de mange fejltagelser og afvigelser i anlægsbevillingerne, hvis afvigelser ligger mest i anlæggelsen af landingsbaner vil det være lettere at tilgive, men derimod det er foruroligende, at mn har tendens til at betragte så store bevillingsafvigelser i bygge- og anlægssektoren, herunder boligbyggeri, skolebyggeri og andre anlægsopgaver, der bevilliges efter at have anvendt adskillige planlæggere og rådgivningsfirmaer, som noget der skal ske og accepteres, ikke mindst i denne tid, hvor midlerne som Landstinget bevilger snart når budgrænsen.
Med disse indledende bemrækninger vil vi komme til Landsstyrets forslag til Tillægsbevillingslov med føgende kommentarer og kræver svar fra Landsstyret og ligeledes også fra Finansudvalget inden overgangen til 2. behanflingen.
Først konto 10.13.13. Aktieindskud. At man vil oprette et aktieselskb der udelukkende skal beskæftige sig med mineraludvinding er der ikke noget galt i sig selv, men med henvisning til at denne har relation til aftale med Staten om at dele eventuelle indtægter vil Inuit Ataqatigiit ikke stemme for forslaget i sin nuværende form.
Staten som ikke har indskudt en rød øre til den planlagte oprettelse af aktieselskab har udover at skulle få sin del af overskud på op imod 500 mio. kr. i guldminen ved Kirkespirdalen ved Nanortalik også krævet at få andel af driftsoverskuddet i selskabet. Inuit Ataqatigiit mener, at man ikke kan forsøge, at belaste 100 % hjemmestyreejet selskab med dette krav og dette vil vi forhandle om med andre partier i Landstinget.
Konto 20.10.22. Andre indtægter og konto 70.11.03. Intern beflyvning. Generelt at forstå forslaget lyder det således, Landsstyret har under indgåelse af aftale med Grønlandsfly forleden glemt at finansiere noget der skal koste 21 mio. kr., og for at dække denne post vil Landsstyret overdrage 3 store helikoptere til Grønlandsfly til en værdi på netop 21 mio. kr. Sådan mærkelig disponering vil Inuit Ataqatigiit kræve konkret undersøgelse af Finansudvalget.
Konto 30.12.32. Børnetilskud. De nye regler herom er blevet medtaget for 2 år siden, og det siges at børnefamilier ikke har kendskab til disse regler og derfor formoder Landsstyret et mindre forbrug på 6 mio. kr. Dette er sket også sidste år. Det offentlige har pligt til at disse regelændringer gøres bekendt til brugerne. Derfor skal vi igen kraftigt opfordre Landsstyret til, at anvende deres eget informationscenter og effektivisere information. Vi er af den overbevisning, at det mindste tilløb til besparelser på bekostning af børn skal undgås.
Konto 40.01.13. Fjernundervisning. Der er et stort behov for denne mulighed i et arktisk land som vores. Der er stor lærermangel i bygder og yderdistrikter, børn i folkeskolens større klasser måtte rejse fra deres bygder bl.a. p.g.a. enkelte fag ikke kan gennemføres i bygderne, selvom disse kan undervises i omtalte fag gennem fjernundervisningsfaciliteter fra deres by i kommunen.
Man må sætte spørgsmålstegn ved om Landsstyret er gået helhjertet ind for denne aktivitet.
Konto 40.12.24. Forskeruniversitetspark. Hvad er det man har sat midler til ? Landsstyret lader finansiere før Landstinget får orientering om formålet af Landsstyret. Inuit Ataqatigiit mener, at Landsstyret bør fremkomme med en redegørelse omkring dette til Landstinget. Vi vil indstille, at Tillægsbevillingsforslaget foreløbig afvises indtil redegørelse herom foreligger.
Konto 40.14.28. Tilskud fra Grønlands andel af overskuddet i Dansk Tipstjeneste. Dette har også tilknytning til tekstanmærkning på kontoen. I det Landstinget har medindflydelse til fordeling af disse midler og da Landstinget skal tage stilling til dette vil Inuit Ataqatigiit anmode Finansudvalget om at tages stilling til sagen.
Konto 60. Direktoratet for Sundhed og Forskning. At bevillingen er overskredet med 42 mio. kr. ved alle, selvom Landsstyremedlemmet havde sagt, at dette ikke var tilfælde under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1999. Men som Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1999 har Landsstyret konstateret denne overskridelse først i august måned.
Med henvisning til Statsministerens bebudelser om lige vilkår i Rigsfællesskabet under sit besøg i sommers her i landet, vil vi inden 2. behandlingen anmode Finansudvalget at tage stilling til om Landsstyret bør indgå aftale med det danske Folketing om rekruttering af sundhedsvæsenets personale.
Som om Landsstyret ser denne store overskridelse i budgettet mellem fingrene konstaterede vi, at Landsstyret havde planer om at finansiere et nyt alokoholafvænningscenter i Illulissat, måske har de allerede haft udgifter her til, der skal åbnes 1. november. Inuit Ataqatigiit vil understrege, at man aldrig i Landstinget har vedtaget en sådan finansiering. Da man tidligere strejfede denne tanke, satte Landstinget allerede spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at prioritere denne end andre.
Allerede dengang har landstinget sat spørgsmålstegn ved, om denne placering i Illulissat er hensigtsmæssigt, som bekendt er boligmanglen i Illulissat stor i forvejen. Dette har man allerede haft dårlige erfaringer med i Landstinget, da Landstinget måtte lange ud med en ekstrabevilling til boligbyggeri, da man flyttede Socialpædagogduddannelsen til Illulissat for nogle år siden.
Inuit Ataqatigiit indstiller, at denne plan stoppes øjeblikkeligt.
Konto 70.11.20. Udbygning af landingsbanestruktur. På baggrund af det fremlagte forslag fra Landsstyret, mener Inuit Ataqatigiit, at der ikke er grund til at udskyde planerne om anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly i Qaanaaq og Paamiut. Da dette forslag fra Landsstyret blev fremlagt i sommer blev det afvist af Finansudvalget, og hidtil har Finansudvalget ikke fået sikker grundlag til alternativ stillingtagen.
Hvad er Landsstyrets grundlag til deres planer om at udskyde disse ? Vi kræver, at de nævnte forhold bliver nøje vurderet af Finansudvalget. Det er bekendt, at hvis anlægsplanerne som allerede er vedtaget af Landstinget gennemføres vil man få anseelige besparelser. Inuit Ataqatigiit kræver, at disse forhold tages der stilling til af Finansudvalget før overgang til 2. behandling.
Kort sagt, herunder behandlingen af dette faktum, at Finansloven for 1998 får et underskud på ca. 180 mio. kr. ønsker Inuit Ataqatigiit, at Finansudvalget nøje undersøge hvor stor en del af dette underskud skyldes fejldispositioner og dårlig planlægning.
Med disse ord indstiller vi, at forslaget til Tillægsbevillingslov konkret behandles først af Finansudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har som sædvanlig med interesse gennemgået tillægsbevillingsforslag 2 for 1998 fra Kandidatforbundet. Først vil jeg minde om, at når vi vedtager Finansloven påregner jeg altid selvfølgelig med, at drifts- og anlægsarbejder derefter holdes inden for bevillingerne, men vi ser gang på gang, at det sker at forbrug bliver større end det bevilligede.
Derfor vil jeg kraftig imødegå Landsstyrets udtalelse om, at der pågår en stram økonomisk styring. Såfremt vi ser på de foregående års økonomiske politik kan man se, om der har været ført en stram og stærk økonomisk politik.
Resultaterne for Landskassen der tidligere havde overskud er udelukkende begyndt at give underskud. Landskassen likvide midler de ri 1996 var på 1,6 mia. kr. er inden der er gået 2 år allerede blevet decimeret med 700 mio. kr. Dette forhold gælder ligeledes forsinkelser i anlægsarbejderne. Det går den forkerte vej. Derfor kan jeg på Kandidatforbundets vegne sige, at den økonomiske styring er ikke tilfredsstillende, men måske skal man hellere sige, at det går meget dårlig med den.
Jeg mener derfor, at man må indrømme dette her. De penge der går ind i Landskassen bliver ikke flere, selvom man for 1998 påregner 15 mio. kr. flere i skatteindtægter, og selvom den danske Stats tilskud indenfor råstofområdet er blevet lidt flere efter råstofområdets overtagelse her til landet, er indtægterne set i forholdet til de foregående slet ikke noget at råbe hurra for, sammenholdt med den hurtige decimering af Landskassens likvide midler.
Derfor må man for alvor udmønte de lovede politiske tiltag, da det er svært hele tiden at acceptere, at Landskassens underskud har været stadig stigende de senere år.
Finansloven for 1998 blev vedtaget med et forventet overskud for Landskassen på ca. 85 mio. kr. Det forventede underskud blev i foråret forhøjet til 135 mio. kr. og nu regner man med underskud på 180 mio. kr. Derfor kan enhver der kan ligge 1 og 1 sammen uværgelig se, at der er noget galt ikke mindst når vedkommende kan se den hastige decimering af Landskassens midler der er nævnt foran.
Anlæg af landingsbaner for de fastvingede fly er et godt eksempel. På nuværende tidspunkt kan man se, at landet ikke kan magte, at bære så store økonomiske investeringer som planlagt, dette må indrømmes klart, for udskydelse af planerne er allerede begyndt. De planlagte anlægsudgifter til landingsbanerne søges allerede til Tillægsbevillingslov 2 udskudt med næsten 56 mio. kr. Derfor må samfundet, såfremt der ikke skal falske forhåbninger i udsigt have en klar og mere præcis forklaring med baggrund i virkeligheden.
Man kan ikke have politik og drift med en påstået virkelighed som baggrund, det skæve billede må rettes op.
Den danske stat har i år ydet tilskud på 27 mio. kr. til landingsbanebyggeri i Qaanaaq. Men da de første bevillinger allerede er udredt i 1997 og da Staten skal medfinansiere landingsbanebyggeriet i Qaanaaq med ialt 47 mio. kr. er der grund til at spørge, men hvilke begrundelser er der for den ønskede udskydelse af Qaanaaq. Selvfølgelig må vi med klare begrundelser have besked i udskydelse i andre landingsbanearbejder. På hvilke områder er det gået skævt som det er udtryk i lovforslaget, og såfremt det ikke kan besvares her, kræver jeg hermed skriftlig forklaring senere.
Hvorfor vil man ikke efterlyse en billigere form for lufttrafik og ikke bare stile efter store lange dyre landingsbaner, hvorfor vil man ikke støtte og i højere grad anvende veluddannede og arbejdsløse energiske unge grønlandske piloter med kendskab til forholdene ? Derved kan man først realisere en af Landsstyreformandens udtalelse ved åbningstalen som og jeg citerer Aat vi indadtil får skabt et vækstsamfund med lige muligheder for borgerne til at udfolde sig og bruge de rige ressourcer, der finder i hvert enkelt mennesker”, citat slut.
Jeg vil derfor fra Kandidatforbundet opfordre til, at man ikke bare omtaler sådanne muligheder, men udmønter dem så de kan anvendes.
Vedrørende Grønlandsfly A/S´s behov for 21 mio. kr. kan jeg fra Kandidatforbundet ikke uden videre sige om det kan sluges uden videre, Når man ser lufttrafikken ved man, hvem der rejser mest af luftvejen og det er os politikere og folk i chefstillinger der rejser uden selv skulle betale, og dette har jeg allerede nævnt i 1995 her fra talerstolen. Dette blev fornylig bekræftiget gennem pressen.
Såfremt der skal skabes lige muligheder for alle må man se lufttrafikken som helhed og ikke alene på, at visse borgere kan rejse trykt som vigtigst, men se på trafikken med objektive øjne. Vi ved alle, at Grønlandsfly er et aktieselskab, man må derfor vedrørende ansøgningen på 21 mio. kr. spørge, hvor er resten af medejerne, og det er den danske Stat og SAS. Hvorfor kan de ikke medfinansiere ?
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet kraftigt kræve, at Grønlandsfly´s ansøgning ikke alene skal bekostes af Landskassen, da Hjemmestyret kun er medejer med 37,5 % og derfor mener jeg at medejerne, den danske Stat og SAS i størrelsesorden af deres procentdel af ejerskabet være med til at finansiere, her er det ikke kun vores skatteydere der bør betale udgiften.
Vi skal derfor fra Kandidatforbundet anbefale, at størsteparten af ejerskabet bliver overtaget af Grønlands Hjemmestyre.
Såfremt man skal komme over vanskelighederne indenfor sundhedsvæsenet skal vi fra Kandidatforbundet minde om, at der alvorlig bør kunne arbejde for og lede arbejde i dette: Derfor bør det nuværende Landsstyremedlem erstattes, såfremt arbejdet indenfor sundhedsvæsenet vendes den rigtige vej, eller at disse opgaver flyttes fra Landsstyreområdet for Forskning, Natur og Miljø.
Det kan ikke accepteres at forholdene indenfor sundhedsvæsenet generelt set stadig forværres ikke mindst af hensyn til betjeningen af befolkningen. for at sige det mildt, vi har førhen allerede set at Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Natur og Miljø ikke kan magte at klare alle disse arbejdsopgaver på engang.
Pengene daler ikke ned på Landskassens som sne- eller regnvejr og derfor må der være et Landsstyremedlem for sundhedsvæsenet der objektivt og grundigt kan vurdere situationen fra måned til måned. Jeg er meget skuffet over Finansudvalgsformandens udtalelser i radioavisen den 23. september om, at Finansudvalget ikke kan følge med i de bevilgede pengemidler i det daglige.
Mon det er sådan, at Landstingets Finansudvalg slet ikke bliver orienteret om Landskassens finansforhold i det daglige arbejde, det kan jeg ikke rigtig tro på. Der er masser af moderne hjælpemidler, f.eks. edb som Hjemmestyret har anskaffet sig for mange millioner kroner, der kan anvendes når man har vilje til det, og såfremt man vil kan man fra måned til måned følge med i den økonomiske drift af sundhedsvæsenet og andre forvaltningsafdelinger.
Det er vel bare et spørgsmål om, hvad ledelserne for afdelingerne, og de ansvarlige ønsker at der gøres i sagerne.
Til edb-afdelingen skal der i år anvendes næsten 10 mio. kr. og 15 mio. kr. til næste år. Derfor må disse faciliteter søges anvendt på den bedst mulige måned, man kan jo ikke bare sige, at det er umuligt, at følge med i økonomien og dens situation, man må kunne følge med såfremt man har viljen til det.
Dengang vi vedtog Finansloven for 1998 vedtog vi eksempelvis bl.a. at udgifter til fordeling til rekruttering af medarbejdere på 3,5 mio. kr, skal flyttes fra konto 20.10.16. til sundhedsområdet. Derfor gør Landstinget hvad det kan for at det skal gå godt for sundhedsvæsenet, men vi må sige, at styringen af området ikke er godt. Det påregnes, at der inden for sundhedsvæsenet, dels p.g.a. lægemanglen skal anvendes 42 mio. kr. flere penge. Derfor kan man ikke komme uden om, at såfremt at sådanne forhold skal løses, at lønforholdene og de almindelige ansættelsesforhold i sundhedsvæsenet bliver forbedret.
Med disse bemærkninger omkring de mest presserende forhold, vil jeg henstille til Finansudvalget om alvorligt, at arbejde for, at sådanne belastende forhold søges løst på en for samfundet noget bedre måde.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger fremkommer med sin besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførertaler.
Jeg siger tak til partiordførene. Generelt kan man sige, at de er enige allesammen i, at sagen skal undersøges nærmere i Finansudvalget, selvfølgelig er det allerede intentionen her.
Til Siumut kan jeg bemærke, at de forskellige forslag er støttet fra Siumut, det konstaterer jeg, bl.a. m.h.t. flere indtægter og Avarnersuaq problematikken og andre forskellige selvom jeg ikke skal ind på hvert enkelt punkt siger jeg tak for den støtte fra Siumut.
Jeg konstaterer også i forbindelse med, at der er behov for flere midler inden for socialområdet, bl.a. ved at hente penge fra tilskud til børn. Selvom det tilskud bliver mindre, så vil servicen fastholdes på det nuværende niveau, men det er kun ubrugte midler der her tænkes på.
Vedrørende sundhedsområdet, idet samtlige partier er enige heri vil jeg ikke komme nærmere ind på det, men jeg vil komme tilbage til nogle af bemærkningerne senere hen, men Siumut fastholder en tillægsbevilling på 42 mio. kr. , det vil jeg komme nærmere ind på senere hen, ligesom jeg vil snakke om de 21 mio. kr. til Grønlandsfly. Visse del af bemærkningerne vil de andre landsstyreområder besvare.
Fra Atassut påpegede man bl.a. sagen om Grønlandsfly, den vil jeg også komme tilbage til i forbindelse med besvarelsen af de andre, men Atassut ønsker en nærmere undersøgelse af sagen, det er ligeledes m.h.t. indkøb af aktier og ansøgningen hertil, selvfølgelig vil der ikke være problemer med en nøjere vurdering.
Det største og det vigtigste jeg lagde mærke til fra Atassut er en klar udmelding om m.h.t. mangel på læger og kerne problematikken er, at der er ændret uddannelse af lægerne, hvor man tidligere ikke havde problemer med ikke-specialiserede læger og fået problemer eftersom de har specialiserede sig. Det er ligesom om, at der er behov for, at vi her fra talerstolen skal understrege endnu engang, ligesom Landsstyret har været inde på det, uddannelsen er blevet ændret og det er en af grundende til vores problemer.
Jeg lagde også mærke til, at kravet om flere midler til sundhedsområdet, at de støtter denne tanke.
M.h.t. bemærkninger fra Atassut vedrørende kurser, ja Landsstyret har iværksat kursustilbud til deres medarbejdere, hvor vi har foretaget støtte initiativ inden for dette område, hvor mange medarbejdere har været igennem disse kurser ud fra en bevilling fra Landstinget vil også planerne for 1999, idet Landsstyret ønsker, at den gennemgang af medarbejdere skal minimeres, således ved kursusaktiviteter.
Jeg konstaterer også, at Siorsak i Nanortalik kommune, her vil man forbedre indhandlingsanlægget.
Inuit Ataqatigiit vil jeg gøre det kort og starte med hvis jeg skal sige det generelt, så vil jeg tage fejl, hvis jeg siger, at Atassut og Siumut gode intentioner m.h.t. en god drift er der andre udmeldinger fra Inuit Ataqatigiit og det er selvfølgelig et spørgsmål hvordan man kan forstå en sådan god driftsform og derfor kan jeg ikke godtage bemærkningen fra Inuit Ataqatigiit, idet vi administrerer på en god måde for at komme frem til den rette sammenhæng.
Efter disse bemærkninger, så blev der bl.a. sagt, at vedrørende de 21 mio. kr. til Grønlandsfly, at Landsstyret ligesom har glem et eller andet, jeg vil godt komme nærmere ind på det senere hen, vi har ikke glemt visse aspekter i sagen, dem der har glemt det kan kun være IA i deres samarbejde her i salen, det er først nu de har konstateret det.
Historien begyndte jo allerede i 60'erne, altså den udmelding om at Landsstyrekoalitionen muligvis har glemt, er det nok IA, da de var i det samarbejde, at de har glemt et eller andet dengang.
Med disse bemærkninger går jeg ind for de forskellige anbefalinger fra IA, når vi så har fået besvarelse af de forskellige spørgsmål, så vil tage sagen blive taget op i Finansudvalget.
Kandidatforbundet har hårde ord med på vejen, hvis man skal være hård og nævne eksakte tal, så skal disse tal være rigtige. Et eksempel som er væsentlig som jeg lagde mærke til, det er at finanspolitikken, der er ingen tegn på at der føres en stram finanspolitik, vi snakker om 700 mio. kr. i løbet af 2 år. Det rigtige tal kan jeg nævne. I år 1998 havde vi 1,3 mia. kr. i likvide midler, når året er omme vil vi have 1,022 mio. kr. i likvide midler. Det rigtige i disse påstande det er, at de likvide midler er blevet mindre i løbet af året, men vi har dog flere penge imellem hænderne, derfor er det svært at godtage påstanden om, at alting går skævt, og at alle mennesker der kan ligger 1 plus 1 sammen kan se, at der er noget galt, denne bemærkning kan jeg ikke godtage, herved vil jeg bare fremhæve, det der er blevet sagt fra Kandidatforbundet.
Uden yderligere bemærkninger vil jeg lige komme ind på Kandidatforbundets bemærkninger til de 21 mio. kr. Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatforbundet har vil jeg slutte af med.
Ja det er rigtigt, at der er ikke blevet klart udmeldt m.h.t. de 3 helikoptere, hvor Landsstyret fremsatte et forslag om, at disse skal leveres til Grønlandsfly, hvor man så på den ene side skal se ud som om det er et tilskud. Der er jo et samarbejde mellem Landsstyreområdet for Trafik og Grønlandsfly, hvor de efter nøjere undersøgelser har påvist, at disse helikoptere ejes af Grønlands Hjemmestyre.
Grønlands Hjemmestyre har haft disse 3 helikoptere i mange år, også under IA´s tid som Landsstyremedlem, og det er det vi prøver på at rette op, idet det skæve forhold skal rettes op uden af fortsætte, det er derfor vi her i forslaget vil give 21 mio. kr., således at sagen kan bringes på plads og jeg skal understrege, disse midler skal bruges til Grønlandsfly´s drift og til Atlantlufttrafikken eller det som vedrører disse forhold, også til den interne lufttrafik.
Som bekendt, så har Atlanttrafikken blevet drevet udelukkende af SAS, men på et bestemt tidspunkt på baggrund af en samarbejdsaftale, så har man ikke brugt ruten Narsarsuaq-København, således at SAS bl.a. har overgivet 15 mio. kr. til Grønlandsfly, således at Grønlandsfly kan drive en Atlantlufttrafikdrift, sådan som koncessionen er, men vi ved i år, at der fra Grønlandsfly har etableret en service i lufttrafikken i Europa-ruten og Grønlandsfly´s bestyrelse har besluttet, at denne rute skal være helt for sig selv, og være adskilt fra den interne grønlandske lufttrafik og skal kunne stå på egen ben.
Og det benævnte beløb der blev fremskaffet ikke længere kan fremskaffes i forbindelse med den interne trafik, men det er de midler der ellers fremskaffes ved at den interne trafik forsvandt, ved at Grønlandsfly etablerede en rute til Europa. Men de midler bruges til tilskud til den interne trafik er forøget, det er derfor de 21 mio. kr. søges til den interne trafik her i Grønland.
Jeg skal understrege, at hvis jeg ikke har sagt det klart nok, at Landsstyret mener, at Hjemmestyret ikke behøver at eje helikoptere, hvis man skal have helikoptere som eje, så må de helikoptere som er blevet fremskaffet tilbageleveres til grønland, så de kan bruges som tilskud til den interne trafik her i Grønland. Med disse bemærkninger siger jeg foreløbig tak til partiordførerne.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning
Først blev det forespurgt fra Atassut og Inuit Ataqatigiit omkring etablering af alkoholafvænningscenter. Det er korrekt, at Landsstyret sidste år har fremsat forslag om, at man etableret sådant et center i år, og hvor fiansudvalget også fremsatte spørgsmål her i forbindelse med sin fremlæggelse af en betænkning.
Under min besvarelse dengang fremførte jeg de begrundelser, der ligger til grund for etablering af et sådant alkoholbehandlingscenter. Derudover er jeg selvfølgelig klar til at komme med fremhævning og understregninger, såfremt der er behov for det. Men jeg må bemærke, at der blev anmodet om yderligere uddybning, det skal vi lige have undersøgt nøjere, men det er sådan, at det i finanslovsforslaget side 709 i den danske udgave klart fremgår, hvor man agter at etablere et sådant center, og det er i Ilulissat, man har planer om at etablere alkoholcenter.
Det er fremgår også hvad det eventuelt vil komme til at koste. Derefter er der ikke fremkommet nogle ændringsforslag hvad det angår, forslaget blev ikke ændret, og som sagt fremgår det klart af forslaget, at det skal ligge i Ilulissat, og prisoverslaget fremgår ligeledes, og det blev også vedtaget. Det er Landstinget, der har vedtaget dette, og man har så handlet herefter.
Efter at have sagt det, vil jeg komme med generelle betragtninger omkring Sundhedsvæsenet også de bemærkninger, der kom herom. Det overrasker mig ikke, at nogle af partiordførerne og Kandidatforbundet brugte hårde ord.
De beskyldninger, som rettes imod mig, vil jeg ikke flygte fra mit ansvar, uanset om jeg uenig med de bemærkninger, der kom herom. Vi , der arbejder seriøst i sundhedsområdet, og ikke mindst i respekt for det samfund, som vi tjener, vil anmoder jeg de ærede landstingsmedlemmer om at forstå, at problemerne i sundhedsområdet i disse år kan begrundes med, at vi mangler fast personale.
Jeg skal ikke grave yderligere på det område, men vil endnu engang minde om, at et enigt finansudvalg udtrykte enighed og roste vores initiativer for at rekruttere medarbejdere, og et enigt udvalg påpegede, at såfremt personalesituationen skal løses, må forhold, der ligger udenfor dette område også løses.
I de bevillinger, der vedtages i Landstinget, går man ud fra faste normeringer, ud fra at der kan se fastansættelse i de normerede stillinger. I forbindelse med bevillingen tager man ikke højde for de konsekvenser, der kommer af vikarstillingerne som følge af mangel på fast personale og de afledte virkninger, der kommer heraf. Det er også svært at forudse, for det afhænger i høj af hvor mange vikarer, der skal benyttes på en fast stilling, der ikke kan besættes, hvor længe disse vikarer kan arbejde på denne stilling og hvilke kvalifikationer, disse vikarer har. Det er også afgørende for, om de opgaver der kan udføres her på Sana her i Grønland eller uden for Grønland, hvordan de kan rokere.
Vi skal også i år i lighed med tidligere år vurdere budgetterne for resten af året. Frem til juli har det været sådan, at de resterende bevillinger i slutningen af juli er på 274 mio.kr. Det vil sige, at det drejer sig om hel del penge alligevel. Men ud fra det forløb der er gået i det sidste halve år, så vurderer vi i Landsstyret, at såfremt de kører videre, så vil der være behov for yderligere 42 mio.kr. I det første 2 år så har vi brugt mange vikarer til en fast stilling, men deres kvalifikation gør, at de opgaver, der burde kunne udføres ud på Kysten, må udføres på Sana, og som følge heraf så har man rykket alle disse opgaver på Sana, der skal udføres, og disse opgaver må så flyttes til Danmark.
Det har så også den konsekvens, at belægningen på grønlænderhjemmet er meget større end det er forudsat. Det er svært at vurdere, om forholdene fortsat vil være gældende for resten af året. Her er det et spørgsmål, om hvor mange vikarer vi fortsat kan skaffe, hvor længe disse vikarer kan opholde sig her i Grønland, og hvilke opgaver de kan udføre. Men ud fra det forløb, der er gået det første halve år, da har vi så fremsat vores vurdering i Landsstyret til Landstinget, fordi vi ønsker ikke yderligere forringelser i servicen.
At der ikke er afsat rigelige midler til dækning af vikarer fra tidligere tid har været skyld i, at vi sidder i den situation. I forbindelse med forårssamlingen sidste år fremsatte Landsstyret et forslag herom, hvilket fremgår af forslag til tillægsbevilling 1997. Selvom det fremgår klart, at der er brug for over 30 mio.kr alene til dette område, så blev der kun bevilget 5 mio.kr. Selvom det ikke rækker, så er der en ting, som vi er glade for i Landsstyret, og det er, at det er det siddende Landsstyre, der har taget initiativ til, at der afsættes midler hertil.
Landsstyret lægger vægt på, at samfundet får tryg servicering fra Sundhedsvæsenet, og det koster penge, hvorfor vi har ansøgt om tillægsbevillinger. Vi har med glæde konstateret, at Siumut og Atassut i forståelse med situationen støtter forslaget, og ligeledes har vi bemærket, at de bemærkninger, der kommer fra Kandidatforbundet, at man indtil man får løst disse problemer, da må man være indstillet på midlertidige løsninger. Derfor har Landsstyret taget initiativ til at tage forholdene generelt, jeg takker for de, der gerne vil være med til at tage ansvaret, og såfremt nogen ikke ønsker at gøre det, så er jeg parat til at overtage hele ansvaret på dette område.
Konrad Steenholdt, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
De bemærkninger, der vedrører uddannelsesområdet, så vil jeg lige komme med uddybende bemærkninger.
Jeg finder det helt passende, at ordførerne fremkommer med nogle betragtninger vedrørende tipsmidlerne. Sagen er under behandling i øjeblikket, og har sendt høring til de forskellige direktorater og intersseorganisationer i Grønland. Svarfristen er fredag, og ud fra de svar vi får ind, så vil fordelingsnøglen blive fastsat i fremtiden.
Jeg vil godt lige komme ind på hvad angår driften, der er under hjemmestyret eller kommunerne, og det vil være godt, hvis jeg bruger udtrykket, at det er forbudt at bruge disse midler i disse offentlige institutioner, men der er en aftale fra nogle år siden, som vi stadigvæk bruger, og endnu i år, og derfor regner jeg ikke med, at det lovgrundlag, som vi udarbejder, vil være klar i løbet af samling.
Derfor bliver vi nødt til at følge de kontrolmyndigheder, som er i Danmark. Jeg mener ikke, at vi uden at ændre noget som helst vil indføre disse regler til Grønland fra Danmark. Siumuts ordfører vil jeg takke, fordi vedkommende sagde helt klart, at vi har brugt nogle af midlerne til de lærerstuderende, som den centrale læreruddannelse. Vi har ansøgt om disse midler til næste års finanslov, selvfølgelig har vi indarbejdet disse midler i den kommende finanslov.
Atassuts ordfører var inde på , at tips- og lottomidlerne kan bruges til etablering af computer- og internet. Selvfølgelig vil det være muligt at søge, men i dag har vi ingen mulighed for at skulle uddele midler i forbindelse hjemmestyrets og kommunernes aktiviteter.
Selvfølgelig kan man godt sige, at vi på sigt kan vedtage disse områder i forbindelse med fastsættelse af fordelingsnøglen. Inuit Ataqatigiits ordfører med hensyn til fjernundervisning. Vi har ikke kunnet opbruge 780.000 kr.
Det, som det drejer sig om, er at vi ellers har opslået konsulentstillinger, men vi ved allerede i dag i oktober måned, at der godt nok er fremkommet nogle ansøgere, men det er meget svært på grund af den økonomiske side af sagen, men de midler, som vi har trukket tilbage har vi ansøgt om til næste års finanslov, også fordi vi har i sinde at fortsætte med dette arbejde.
Problemet ligger i, at det er en stor udvikling indenfor den elektroniske område, og det er således, at kravene bliver strengere og strengere med hensyn til de ansættelser i dette område. Selvfølgelig vedrører det lønforhandlinger. Jeg kan kun sige, at vi har et problem der, men vi bliver nødt til at ansætte nogle folk i starten.
Med hensyn til forskning, så spurgte Inuit Ataqatigiit, som de ikke rigtig var med på, at vi har fremsat denne ansøgning, især her i Nuuk, ud fra de forhold de er i disse uddannelsesinstitutioner, så bliver vi nødt til at gøre noget ved sagen, det er de midler der søges om, skal bruges til en central planlægning, og når vi så har fået disse midler, og det er rigtigt hvad siger, så vil Landstinget og Landsstyret beslutte, om vi virkelig har brug for sådant et , ja, det er derfor, at jeg håber, at ansøgningen vi blive imødekommet.
Vi bliver nødt til at starte i dette område, især med hensyn til den store pladsmangel Ilisimatusarfik, så derfor er der behov for en central planlægning, og det er derfor, at vi har ansøgt om disse midler og det der vedrører det.
Hvad angår tipsmidlerne vil jeg komme ind på - igen - fordi finansudvalget har indkaldt mig til et samråd, og der vil jeg uddybe dette spørgsmål. Tak.
Lannguaq Lynge, Siumut som formand for finansudvalget
Fra Kandidatforbundet kom man ind på, at jeg slet ikke har kendskab til forholdene eller ikke har fulgt med som formand for finansudvalget.
Det, der blev søgt om til sundhedsområdet og i forbindelse med interview blev jeg spurgt, hvor mange det drejede sig om. Der sagde jeg, at jeg ikke forhånd havde haft kendskab til disse tal, og det husker jeg helt tydeligt.
Men vi har ikke haft orientering om disse tal på et tidligere tidspunkt. Da Radioavisen spurgte, om jeg var blevet orienteret løbende, der sagde jeg, at jeg ikke var blevet orienteret løbende, ikke fordi jeg ikke har kunnet følge med selv. Vi kan følge med, på et hvilket som helst tidspunkt kan vi jo anmode om en redegørelse på et givet område.
Vi kan jo selvfølgelig heller ikke følge med fra dag til dag, hvordan midlerne bruges, men vi har bemyndigelse til at igangsætte en undersøgelse, og når vi så gør det, så får vi orientering fra de relevante landsstyreområder. Påstanden om, at jeg ikke har fulgt med, disse bemærkninger er for at orientere om bemærkningen, at jeg ikke har fulgt med. Derfor kræver vi hvert år i forbindelse med behandlingen, at vi fra udvalget understreger og regner med, at de forskellige landsstyreområder planlægger realistisk på deres områder.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Indledningsvis vil jeg komme lidt ind på de andre partiers bemærkninger.
Atassuts ordfører kom korrekt ind på, som vi er enige i Inuit Ataqatigiit om, at man i forbindelse med løsningen af problemerne i sundhedsområdet, at man ligesom prøver at løse problemerne uden at komme ind på selve problemets kerne, at man er gået bort fra den tidligere uddannelse, hvor lægerne har mere bred uddannelse.
Det må have været en lægeuddannelsesmæssigt problem. Men det vi har fået oplyst, at det er, at man er gået bort fra den tidligere uddannelse, som vi kender, og det første punkt, som man kan forhandle med den danske regering om, er , at en sådan uddannelse som man også har behov i Grønland men også har behov for i dele af Danmark, genindføres. Det er et eksempel på vores bud på det.
Atassuts ordfører kom ind på ekspertrejser, f.eks. øjenlæger, at man også måske benytter det i større grad fra andre specialister, vi er enige med Atassut på dette punkt.
Det er for os som opposition skuffende for os, at Siumut blot er en nikkedukke for Landsstyret. Vi har været inde på en forbedring af den økonomiske styring, som ikke er udmøntet, fordi Landsstyret ikke bestræber sig for at gøre det. Hvilke tiltag har man som ansvarlig for Landskassen planer om, for at få løst den økonomiske situation. Man skal ikke få befolkningen til at tro, at ingen vil være medansvarlig for den situation, som sundhedsområdet befinder sig i. Det Inuit Ataqatigiit ikke vil være medansvarlig for, er, at man ligesom kører det hele uden nogen form for styring. Inuit Ataqatigiit vil ikke være medansvarlig for den situation, som sundhedsområdet er kommet ind i, også ud fra de tillægsbevillingsansøgninger, der kommer derfra.
Atassut har ligesom taget nyt standpunkt omkring skattebyrden, og at man gerne vil have det taget op til vurdering, og den positive stemning er vi glade for fra Inuit Ataqatigiit. Som bekendt har vi ønsket en anden form for beskatning, og situationen i dag tvinger os til at tage det endnu engang til vurdering.
Landsstyremedlemmet for Økonomi´s forklaring omkring de 21 mio.kr. Vi fra Inuit Ataqatigiit har haft 2 landsstyremedlemmer på dette landsstyreområde. Vi vil ikke flygte fra dette ansvar. Vi må stoppe med at sige, at man prøver at flygte fra ansvaret, lige så snart man påpeger de mindste ting. For nogle få år siden var det meget moderne med selskabstømninger, og vi har formodninger om, at det måske er tilfældet med de 21 mio.kr. i Grønlandsfly. Hvis Grønlands Hjemmestyre har ejet disse 21 mio.kr., så betal dem, hvad de koster, dvs 21 mio.kr. og måske kan man også bruge disse midler til anlæg af daginstitutioner, som der er så stort behov for. Det er ikke fordi, vi vil løbe væk fra vores medansvar de gange, vi har haft Landsstyreområdet for Trafik.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg skal også lige tilføje nogle bemærkninger til et par punkter. Jeg mener, at samtlige ordførere har viljen til at drøfte sagerne i finansudvalget, og det er så vores håb, at de ligesom de plejer, vil tage det seriøst op.
De 2 punkter, som jeg vil komme ind om, er trafikområdet og Grønlandsfly i særdeleshed og sundhedsområdet.
Hvad angår Grønlandsfly og de 21 mio.kr., der kom frem, skal man ikke blive overrasket over. Jeg som bestyrelsesformand har ikke har studset over det. De ansøgninger er fremkommet med tal, som er mindre end behovet, og det ønske, vi har ønsket længe, er opnået, nemlig at vi er gået ind i Atlanttrafikken, og dette har positive følgevirkninger. I denne forbindelse skal jeg også nævne, at man med hensyn til trafikområdet og med hensyn til Atassuts ordførers indlæg, man kan så opstille sådan et regnskab med hensyn til trafikken i Paamiut, hvor dyrt det er med hensyn til brugen af Sikorsky i Sydgrønland og i Diskobugten.
Hvad angår besparelser indenfor trafikområdet, og hvis vi skal hente midler, så kan vi jo reducere antallet Sikorsky-helikopterne, og hvad angår skibstrafikken, så kan forøge skibstrafikken, hvis vi skal reducere udgifterne. Det er ikke Landsstyrets intentioner. Hvad angår anlægsarbejderne og udskydelsen af anlægsarbejderne i Paamiut, det fastholder vi, men det er kun prioriteringen i udgifterne, der gør, at det bliver udskudt.
Hvad angår sundhedsområdet, så vil jeg godt lige komme ind på at alle disse forhold har medført, at der er blevet behov for ekstra 42 mio.kr. Vi har allerede sidste år været bekendt med, og tidligere, at bevillingerne er sat i finansloven med et tal, der er for lille. Og det er udmeldt allerede i foråret.
Men med hensyn til de nuværende udgifter og til næste års udgifter, så forstår jeg på Inuit Ataqatigiit, at de er samarbejdsvillige ud fra den bemærkning, som de er fremkommet med. Vi bliver nødt til at finde frem til de rigtige tal, som vi kan sætte på til næste års finanslov. Det vil vi også være med til, og heri vil vi prøve at komme frem til det eksakte tal.
Vi vil fra Landsstyret være med til dette arbejde, det har vi sagt tidligere. Alligevel skal vi ikke glemme, at der er problemer i sundhedsområdet med hensyn til rekrutteringsproblemer, personaleproblemer, og vi er i gang med et større arbejde i samarbejde med lægeforeningerne. Direktoratet har glædeligvis i samarbejde med disse foreninger igangsat et arbejde på at kunne løse rekrutteringsproblemerne.
Med henvisning til disse problemer, så er det et fælles løfte, og med en tro på finansudvalgets vilje, sådan så vi kan samles om et resultat.
Daniel Skifte, Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggender og Boliger
Til Inuit Ataqatigiit, Josef Motzfeldt, vil jeg gerne komme med en besvarelse. Som ansvarlig for Landskassen, vil jeg gerne nævne hvilke initiativer, som jeg har gjort.
Det var det, der blev spurgt om. Jeg skal orientere om, at jeg har gjort noget ved det, bl.a. ved at drøfte disse ansøgninger til tillægsbevillinger til Landsstyret. Landsstyret er bl.a. blevet opfordret til at der undersøges, ligesom formanden var inde på, hvilke nøjagtige tal, der skal placeres for 1999, således at der nedsættes et hurtigt arbejde udvalg, hvor Landsstyrets formandskab, sundhedsområdet og økonomiområdet vil finde frem til de rigtige tal for næste år. Sagen kører sin gang, og således mener jeg, at jeg trygt kan besvare det spørgsmål, der er fremsat fra Inuit Ataqatigiit. Vi er i gang med at finde de rigtige tal. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Selvfølgelig har vi brug for at reagere kraftigt, når vi kommer til forhold, der er så alvorlige, og jeg mener, at der er al mulig grund til at gøre det her i den situation, som vi er i.
Finansloven for 1999 og i forbindelse med 1. behandlingen, hvor landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender her fra talerstolen sagde, at de likvide midler udgør ca. 900 mio.kr. Der er ikke gået ret mange dage, men nu i dag 1.022. mia.kr. nævnte han, altså godt og vel 1 mia.kr. Det er første gang han kommer frem med så klare tal.
Men ikke desto mindre kan vi se, at siden 1996 så er de likvide midler faldet med ca. 600 mio.kr. og ud fra det, som jeg kan se, at der i budgetoverslagsårene at man ikke regner med overskud i budgetoverslagsårene, så enhver kan se, at vi er havnet i en ret så alvorlig situation.
Det er derfor, jeg har reageret så kraftigt med hensyn til overforbruget i sundhedsområdet, fordi som ansvarlig ønsker jeg at disse forhold bliver løst, Derfor synes jeg, at jeg fra Kandidatforbundet skal påminde kassemesteren om, at det vil muligt at man følger direktoraterne måned for måned, for det undrer mig meget, at den 23. september udtalte finansudvalgets formand, at det har været svært følge med i forbruget i sundhedsområdet. At det har været svært at følge med fremgår tydeligvis af de 42 mio.kr. Hvis man ikke har fulgt med, at der sker et sådant overforbrug, så må der på en eller anden måde være noget galt.
Det er for at undgå sådanne situationer, at jeg har brugt talerstolen til at rette en indtrængende henvendelse til de rette landsstyreområder for at få løst problemerne.
Jeg savner i forbindelse med passagertrafikflyvninger, hvorfor SAS og den danske stat ikke blev inddraget i forbindelse med disse 21 mio.kr.,og at mit spørgsmål ikke er blevet besvaret. Jeg savner ligeledes, hvorfor man har udskudt anlæggelse af landingsbanen i Qaanaaq, for af finansloven 1998 fremgår det helt klart, at der er givet tilskud på 27 mio.kr. fra den danske Stat, og at tilskuddet alt i alt skal udgøre 47 mio.kr., og at det første tilskud allerede er udbetalt i 1997. Det fremgår helt klart i finansloven for 1998 på side 328 i den grønlandske udgave. Jeg håber, at disse ting bliver besvaret, hvorfor man har udskudt anlæggelse af landingsbanen i Qaanaaq. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumut
Meget kort. Vi takker for den behandling vi får fra Landsstyret i forbindelse med vores fremlæggelse.
At vi er nikkedukker, den påstand kan jeg ikke godtage som ordfører for Siumut. Hvor går pengestrømmen til her i Grønland. Vi udskyder hele tiden vore anlægsopgaver, og det kan være mærkeligt, hvis man er udefrakommende. Men hvad er det for lettelser for samfundet, som vi har finansieret uden at skulle forbedre landets økonomi med hensyn til forbruget af 42 mio.kr. i Sundhedsdirektoratet. Begrundelsen herfor, er ifølge de materialer vi har, vikardækninger i forbindelse med personaleproblemer og barselsvikarer. Selvfølgelig kan jeg ikke vurdere, om de nævnte forhold til koste 42 mio.kr. men hvis man har været med til at godkende de forbedringer for samfundet, så skal man også kunne gå med til at bevillingerne bliver større i denne sammenhæng, det er altså et spørgsmål om prioritering med hensyn til hvad vi skal bruge midlerne til anlæg, til fiskeri o.s.v.
Vi fra Siumut finder det ikke passende at skulle debattere forholdene, før vi har fået trafikredegørelsen, jeg kan nævne forskellige ting, at vi ikke er Landsstyrets marionetter, så har jeg flere begrundelser for ... om midlerne. I stedet kan så bare tilstrømme Hjemmestyret, selvom vi sidder i Siumut med vore landsstyremedlemmer, så kan vi godt blive en modpart en gang i mellem for at finde frem til en bedre løsning.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger
Jeg vil kommentere Kandidatforbundets bemærkninger. Ja, der hersker alvorlige forhold, og det ligger i, at forholdene er acceptable i år og næste år, men hvis vi fortsætter overforbruget, så kommer problemerne for alvor. Undskyld, at jeg bruger ordet overforbrug, men det er merforbrug jeg her tænker på, så vil problemerne komme for alvor. Det mener jeg helt bestemt.
Og jeg siger det på baggrund, fordi Kandidatforbundet siger, at vi altid har haft underskud de sidste 2 år, som de sagde. I 1997 havde vi overskud, men i år kommer vi til have underskud. Det er bekendt blandt alle medlemmerne i Landstinget. Og til næste år skal vi så have balance i budgettet, således at det bliver på 0, og det er Landsstyret der skal tage stilling til det.
Hvis Landstinget og Landsstyret hver i sær kommer med forskellige forslag, så vil det være bedre, hvis man samtidig fremsatte forslag om, hvorfra disse midler skal hentes. Jeg har bemærket, at de, der kritiserer, ikke står tilbage for at fremkomme med en hel masse forslag, men undlader bemærkninger om, hvorfra disse forslag skal finansieres.
Maliinannguaq M. Mølgård, Inuit Ataqatigiit
Som medlem i sundhedsudvalget da vil jeg bemærke, at det er rigtigt, at vi i forbindelse med forårssamlingen har sundhedsudvalget været inde på de initiativer, som sundhedsområdet har for at rekruttere personale. Dengang vidste vi ikke, at vi skulle bevilge yderligere 42 mio.kr. En af de store problemer er lønområdet. Man kom også ind på boligområdet og børnepasningsområdet i den sammenhæng, og her mener jeg, at kommunerne har vist god vilje til at være med til at løse disse problemer.
I dag er der også opstået lægemangel i Danmark, hvorfor det er meget vigtigt, at man også ser på lønområdet for medarbejderne på sundhedsområdet. I forbindelse med forårssamlingen så har sygeplejerskerne haft samtale med finansudvalget, hvor man også kom ind på det. Jeg blev skuffet over, at både landsstyremedlemmet for Sundhed og landsstyremedlemmet for Økonomi ligesom beskylder hinanden for disse ting, hvor man på den anden side påstår, at landsstyremedlemmet ellers kræver midler, at man så ikke vil høre disse ansøgninger fra landsstyremedlemmet for Økonomi. Derfor er det ønskeligt her, at Landsstyret indbyrdes drøfter og indleder et godt samarbejde indenfor det meget vigtige spørgsmål.
Nu er sundhedspersonalet ved at være trætte af hele situationen. Vi sætter vores store lid til de kommende sygeplejersker, og ud fra næsten 20 studerende, der går i gang, er det kun 4, der kommer til at gennemføre deres uddannelse, og jeg mener, at vi også må få gravet frem, hvad det er, der er skyld i, at så mange standser deres uddannelse midt i det hele. Det sætter også spørgsmålstegn ved, om de kan fortsætte med deres arbejde, hvis de gældende forhold fortsætter. Hvis vi havde kunnet bruge en del af de 42 mio.kr. til forbedring af lønområdet, og hvis vi kan gøre det fremover, så vil man også kunne hjælpe lidt på alle de, der er på venteliste på behandling på sundhedsområdet. Her må vi tænke specielt på de patienter, der er under behandling og på venteliste, dem må vi tage hensyn til.
Vi kan nok heller ikke regne med, at man løser problemet sådan lige her fra dag til dag, bare ved at ændre lønområdet, men man må arbejde seriøst for at løse disse problemer, og en af de ting man skal tænke på, er den store boligmangel. Der bruges mange penge på vakantboliger. Det er også nogle ting man skal medtage i overvejelserne. Derfor vil jeg meget gerne have, at Landsstyret også tager det med i deres overvejelser, for fortsætter forholdene sådan, som det har gjort, så kan vi kun regne med, at fast personale bliver færre, og vikarene bliver flere og flere. Det er derfor meget vigtigt i denne sammenhæng, at Landsstyret også har et godt samarbejde indbyrdes.
Karl Lyberth, Siumut
Jeg vil ikke opfordre til debat. Atassuts ordfører fremkom med ord til opløftninger, og derfor mener jeg, at der er behov for at skulle rette op på denne fejl. Mens man var inde på en eventuelt forhøjelse af skatten, hvor den fortsættelse ikke er rigtig, hvis formanden kan give mig lov, vil jeg citere: AVi går ind for, at der skal findes en løsning i samme takt, som man fjerner ensprissystemet i nogle kommuner. Jeg skal lige komme ind på, at Landstinget endnu ikke har godkendt fjernelse af ensprissystemet, og jeg håber, at det aldrig vil blive godkendt her i Landstinget, og jeg håber, at hvis vi skal gøre os tanker og tiltag i den retning, så skal vi først spørge samtlige borgere.
Det er altså en påmindelse og rettelse til ..., idet det er forstået, at det er planen. Det har man slet ikke godkendt, og samfundet har endnu heller ikke accepteret. Når først denne accept er fremkommet, så kan man først realisere denne planlægning. Jeg har sagt, at jeg ikke vil opfordre til debat, men da Atassut allerede er fremkommet med, at der skal nedsættes el og vandpriser i de 4 nævnte byer, hvor det altså er det beklagelige i denne påstand. Altså en indførelse af en ulig behandling af borgerne i henhold til de steder de bor i.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning
Jeg vil gerne sige tak til Maliinannguag M. Mølgaard, men vil gerne understrege, at man i forbindelse med indlæg i aviserne ikke har fremsat nogle beskyldninger til enkeltpersoner.
I forbindelse med forårssamlingen så har landstingsmedlem Anthon Frederiksen forespurgt, hvilke tiltag Landsstyret har for at løse personalesituationen. Der har vi i vores besvarelse fra Landsstyret været inde på netop disse områder, uddannelsesområdet og mange andre områder, som er skyld i, at ....og i vores besvarelse kom vi også ind på de hindringer, der er, det er lønområdet, boligområdet, børnepasningsområdet, mulighed for arbejde for ægtefælle, det er alle disse ting, der er blevet medtaget her fra landstingets talerstol, som jeg fremførte på Landsstyrets vegne. Jeg prøver ikke at fremkomme med noget anderledes, end det der allerede er nævnt.
Men alle disse hindringer for at få løst disse ...det har ikke resulteret i noget, ved at prøve at løse enkelte områder ad gangen. Landsstyret har besluttet at man vil prøve at finde frem til generelle løsningsmuligheder, og der har vi så involveret alle relevante områder, der er berørt af problemerne og bedt dem om at fremkomme med et fælles forslag om nogle løsningsmuligheder. Arbejdet pågår, og det er spændende at se, hvor samlet et forslag, der vil blive fremlagt for Landsstyret. Vi håber og regner med, at disse forslag vil fremkomme om ikke så lang tid.
Ud fra disse ting og ud fra ændring af organisation på sundhedsområdet, og ud fra regionalisering og det personale der skal arbejde med medarbejderne på Sana, det er disse områder, der skal tydeliggøres, og der skal ske en tydeliggørelse af de forskellige opgaver, der ligger der, så håber jeg, at vi kan se mere lys i de kommende år. Det er da rigtig nok, at der er mange ting, der skal løses, før vi kommer lysere tider i møde.
Anders Nilsson, Atassut
Besvarelse til hr. Karl Lyberth.
Vi satser på, at det kan ske i forbindelse med en planlagt afskaffelse af ensprissystemet, og så vidt jeg ved, er der i Landsstyrekoalitionen planlagt en afskaffelse af ensprissystemet, det betyder ikke, at den er gennemført eller at den bliver gennemført, men at den er i hvert fald planlagt, og det er vel ikke ulovligt at nævne det her fra talerstolen.
Karl Lyberth, Siumut
Jeg vil blot minde Atassut om, at det ikke at Landsstyret, der regerer her i landet, det er borgerne, der styrer landet. Og først når Landstinget har besluttet, så vil ensprissystemet kunne afskaffes.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Landsstyremedlemmet for Økonomi kommer ind på, at jeg har fremsat en masse forslag, men ikke har fremsat forslag om finansiering af mine forslag.
Han husker nok, at jeg for nylig i forbindelse med debatten om rejeafgifter, hvor jeg fremsatte forslag om, at man uden at forhøje rejeafgiften kan forhøje skatten. At det vil kunne indbringe 15 mio.kr. Og flere gange har jeg fremsat forslag om renovering produktionsanlæggene i bygderne. Vi ved, at de steder hvor der er råvarer, f.eks. hvor der er hellefisk, så er det eneste man gør der, er at skære hovedet af og så lader det gå videre, og i mange tilfælde så går disse råvarer til grunde, men det har man ligesom været blind for fra andre sider.
Derfor har jeg ellers fremsat begrundede forslag, og jeg håber at man vil få øjnene op for de forslag, som jeg har fremsat.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Vi vil gerne fra Inuit Ataqatigiits side få oplyst fra landsstyremedlemmet for Sundhed, hvornår Landstinget har vedtaget en sådan plan. Den 27. november i forbindelse med finansloven, så har finansudvalget også efterlyst det i sin betænkning, og ud fra mødereferaterne, så har Landsstyremedlemmet ikke kommet med en besvarelse.
Landsstyremedlemmet har heller ikke kommet med en besvarelse i forbindelse med 3. behandlingen den 30. oktober, så vi fra Inuit Ataqatigiit mener ikke, at der er sket en vedtagelse af etablering af alkoholbehandlingscenter i Ilulissat, og derfor vil vi gerne høre hvorfra hun har fået accept til at etablere et sådant center.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning
Som Anders Nilsson har været inde på, så har der i forslag til finanslov for 1998 side 709 dansk udgave fremsat forslag om hvor den skal være og hvad den skal koste.
Derefter, såvidt jeg er orienteret, er der ikke fremkommet ændringsforslag til dette center. I og med at der ikke er fremsat nogle ændringsforslag, så har man i forbindelse med vedtagelsen af finansloven også vedtaget dette forslag. Vi vil gerne har det undersøgt det nøjere for at finde ud af, om vi har misforstået nogle ting, i stedet for at vi bare bruger talerstolen til at skændes fra. Jeg vil i samarbejde med Økonomidirektoratet og mit direktoratet undersøge denne side af sagen. Så vidt jeg er orienteret, er der ikke fremsat nogle ændringsforslag, hvorfor der i tekstanmærkning heller ikke er fremsat nogle ændringsforslag. Men som sagt, vi vil gerne have det undersøgt nøjere.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger
Jeg vil gerne lige knytte nogle bemærkninger til Maliinannguaq M. Mølgårds bemærkninger. Man kommer stadig ind på de 42 mio.kr., hvor man sagde, at man eventuelt kunne bruge af disse midler, f.eks. til forbedring af området. Det er de ting jeg har hæftet mig ved. De 42 mio.kr man har søgt om, skal bruges til det formål, det er søgt om, men såfremt vi skal bruge en del af de 42 mio.kr. til andre formål, så må vi bede om yderligere tillægsbevillinger, derfor kan vi ikke komme uden om, at vi skal bruge de ansøgte midler til de formål, de er ansøgt til.
Jeg håber ikke, at man får det indtryk, at jeg ikke ønsker at få rettet op på lønforholdene, men hvis vi skal bruge en del af de 42 mio.kr., så vil de 42 mio.kr. ikke længere være nok til at dække det behov der er på sundhedsområdet. Man er ligesom kommet frem med en beskyldning om, at landsstyremedlemmet for Sundhed og jeg ikke har et godt samarbejde. Dertil kan jeg sige, at vi har et godt samarbejde, og så efterfølgende komme med et hjertesuk, at jeg håber, at landsstyremedlemmet og det relevante udvalg også indleder et godt samarbejde, for det er ligesom at jeg har bemærket, at Inuit Ataqatigiit i den sammenhæng ligesom er lidt bange for at sige noget konkret. Hvis jeg kunne citere, så ville jeg sige, at det er alle bekendt, at der er sket en overskridelse på 42 mio.kr., men derefter kom hun over til at tale om Ilulissat uden at sige noget om, hvordan man forholder sig. Men det blev sagt, at det bliver undersøgt nøjere i finansudvalget.
Jeg skal også knytte nogle bemærkninger til Anthon Frederiksen omkring forslag om forhøjelse af skat i stedet for forhøjelse af rejeafgift. Rejseafgiften påregner til 15. mio.kr. og såfremt vi hæver skatten med 1% så vil vi have 42 mio.kr. hjemme, og jeg vil minde om, at det også er rigtigt, at han indtil flere gange har fremsat nogle forslag uden at komme ind på, hvordan disse forslag skal finansieres. F.eks. Kandidatforbundet har flere gange sagt, at samtlige landingsbaneanlægsbyggeri skal stoppes. Men det er en beslutning, der er taget i Landstinget, som man ikke uden videre kan stoppe. Det vil sige, at dette forslag ikke har været realistisk.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at man her i debatten, og hvem der har sagt hvad til pressen, og at sagerne køres gennem medierne, så er det altså en svaghed i politikken, og skal betegnes som sådan. Landsstyremedlem for sundhed allerede forrige år har påstået her fra talerstolen, at der er igangsat forskellige tiltag.
Nu i forbindelse med finanslovsforslaget til næste år, så er det lige som om, at man er ved at starte de forskellige initiativer, men jeg bliver nødt til at sige, at forholdene bliver forværret fra dag. Det kan påvises ved, at vi skal have en tillægsbevilling på 42 mio.kr. i 1998, nu er det på tide, at man herfra politisk udmelder, hvordan vi skal styre sundhedsområdet, fordi det os der har ansvaret for styringen.
Man kan altså ikke finde frem til en løsning samtidig med at man flygter fra ansvaret, og vi bliver nødt til at tage en politisk løsningsforslag, altså endnu engang en udmelding om, at man er ved at igangsætte forbedringsinitiativer til næste år. Mange mange mennesker venter på vores beslutninger. Det er altså en politisk vilje, der skal tages alvorligt, og Landsstyret skal heller ikke flygte fra deres ansvar vedrørende økonomien. Så er det vores pligt her i Landstinget at skulle finde frem til en løsning hvad angår økonomien.
Inuit Ataqatigiit har sagt, at vi ikke flygter fra vores ansvar, men hvis man ikke prøver at løse problemerne fra bunden af, så kan man heller ikke rigtig løse disse problemer. Derfor bliver vi nødt til at komme væk fra at arbejds....., vi prøver på at afgive ansvaret til alle andre og tage en politisk beslutning. Det er et stort ønske fra borgernes side, og det er ønskeligt, at man i fremtiden, hvis man ikke løser sundhedsproblematikken, så bliver vi nødt til at regne med i det der er sagt, at vi til næste år bliver nødt til at godkende en tillægsbevilling på til 200 mio.kr. Det er derfor, det er udmeldinger om planlægning og løsning af problemerne, vi skal komme væk fra, og skal tage alvorlig på problematikken.
Som sagt fra Inuit Ataqatigiit så er vi villige til dette samarbejde. Hvad angår Ilulissat alkoholbehandlingscenter og etableringen af det, jeg mener, at Landstingets formandskab burde undersøge sagen, hvem der har sagt hvad, det er altså Landstingets formandskab, der er ansvarlig for, hvem der har sagt og skal undersøge det. Og vi behandler denne sag i den nærmeste fremtid.
Daniel Skifte, Direktoratet for Økonomiske Anliggender og Boliger
Til den sidste taler, Lars Sørensen, skal jeg sige at du har misforstået mig.
Du sagde, at vores initiativer i Landsstyret, og det jeg har sagt, at vi først i næste måned vil finde frem til en løsning. Nej, det sagde jeg ikke, jeg sagde i sidste afsnit, der sagde jeg, at der skal igangsættes undersøgelser af de forskellige arbejdsgrupper, at denne undersøgelse skal være færdiggjort inden denne måneds udgang, og det er altså før, at vi skal godkende finansloven, ligesom landsstyreformanden sagde, at vi bliver nødt til at finde frem til de rigtige tal i forbindelse med finanslovsforslaget for 1999. Det du sagde om næste måned, det passer ikke. Vi afslutter denne samling ved denne måneds slutning, derfor citerer du mig forkert. Men jeg konstaterer med glæde, at Inuit Ataqatigiit vil være med til et samarbejde til løsning af disse problemer.
Andreas Andreassen, Landstingets formand
Således er behandlingen af punkt16, Forslag til tillægsbevillingslov 2, 1998 1. behandling, færdig, og inden det går til 2. behandling, skal den også behandles i finansudvalget.
Og således er mødet slut for i dag.