|
Dagsordenes punkt 16-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag
den 30. oktober 1998
Tak. Jeg skal henvise til den omtalte betænkning og vil fremkomme med følgende:
Først skal jeg meddele, at følgende har deltaget i Finansudvalget under behandlingen. Det er Ruth Heilmann Siumut, Lars Karl Jensen Siumut, Anders Nilsson Atassut, Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit og Peter Ostermann Atassut.
Landsstyret fremsatte under Landstingets møde den 12. oktober 1998, forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998. Forslaget blev siden den 27. og 29. oktober 2. behandlet i Landstinget. Landsstyret har efter 2. behandlingen af forslaget fremsendt ændringsforslag den 28. oktober 1998. Finansudvalgets indstilling til disse forslag fremgår af afsnit 5 og 6 i betænkningen.
Generelt tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets forslag til Landstillægsbevillingslov 2 for 1998 med enkelte undtagelser. Opmærksomheden skal henledes på nedenstående bemærkninger.
Finansudvalgets indstillinger mellem 2. og 3. behandling fremsatte ændringsforslag fremgår efter de generelle bemærkninger og Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt, hvorfor jeg skal henvise til det omdelte.
Finansudvalget skal til Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 fremsætte følgende bemærkninger:
Det ved forslag til Landstingslov 1998 fremlagte forslag præsentere et DAU-resultat på 0. Ved Landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev DAU-resultatet forværret med 135 mio. kr. Endelig har Landsstyret fremlagt forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 1998, der sammen med de af Landsstyret fremlagte ændringsforslag vil betyde en yderligere forværring af DAU-resultatet med yderligere 44.862.000 kr.
På trods af de vedtagne afgiftsforhøjelser og de deraf følgende indtægter, 5.750.000 mio. kr. vil DAU-resultatet for 1998 alligevel ende tæt ved 170 mio. kr.
Finansudvalget skal på baggrund af debatten i Landstinget benytte denne lejlighed til at udtrykke sin glæde over det samlede Landstings tilslutning til udvalgets ønske omkring en revision af forløbet omkring bevillingsprocessen.
Finansudvalget skal på baggrund af Landstingets opbakning her kort meddele udvalgets ønsker i forbindelse med denne revision. Udvalget finder, at bevillingsprocessen i dag hastes igennem Landstinget, udvalget er derfor af den overbevisning, at eksempelvis ændringsforslag, som ønskes behandlet i en af udvalgets afgivet betænkning skal fremsendes til udvalget i forbindelse med afslutningen af den forudgående behandling af punktet i Landstinget.
Således finder udvalget, at ændringsforslag, der ønskes behandlet i udvalgets betænkning til 2. behandling skal fremsendes til udvalget umiddelbart efter 1. behandlingen af punktet. Ligeledes med ændringsforslag, der ønskes behandlet i udvalgets betænkning til 3. behandling skal fremsendes til udvalget umiddelbart efter 2. behandlingen af punktet. Dette vil skabe tålelige arbejdsforhold for Finansudvalget, samtidigt har man ved denne fremgangsmåde ikke afskåret tilgangen til at stille yderligere ændringsforslag jvf. Landstingets Forretningsorden §§ 36 og 37.
Med disse korte bemærkninger fra Finansudvalget skal vi indstille, at forslaget vedtages efter de ændringer, der er fremkommet med ændringsforslagene. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyreformand for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer nu med en besvarelse.
Landsstyret har i dag modtaget Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen af forslaget til Tillægsbevillinglov 2/1998 og det er med tilfredshed at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget generelt tilslutter sig forslaget til Tillægsbevillingslov 2 for 1998.
Indledningsvis skal Landsstyret gøre Landstingets Formandskab og medlemmer opmærksom på, at 2. behandlingen af nærværende lovforslag sluttede uden at der konkret blev foretaget en afstemning om Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandlingen. Der skal derfor anmodes om, at disse ændringsforslag i stede sætte under afstemning her under 3. behandlingen.
Landsstyret skal desuden beklage, at Finansudvalget ikke har medtaget Landsstyrets ændringsforslag nr. 12 vedrørende en bevilling på 1,2 mio. kr. til Nukissiorfiit. Udvalget anførte i sin betænkning til 2. behandlingen, at stillingtagen ville blive udskudt til 3. behandlingen. Landsstyret fastholder dette forslag, og forventer at det sættes under afstemning her ved 3. behandlingen.
I de generelle bemærkninger ligger Finansudvalget op til, at ændringsforslag fra Landsstyret fremover fremsendes umiddelbart efter den forudgående behandling af lovforslaget i Landstinget. Landsstyret er ikke uenig med det hensigtsmæssige i, at ændringsforslag fremsendes så tidligt som muligt. Landsstyret finder også, at der bør være så få ændringsforslag som muligt.
Landsstyret kan imidlertid ikke anbefale, at ændringsforslag fremsendes i flere omgange. Det vil vanskeliggøre en samlet prioritering og en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene. Et forhold der også gør, at det ikke er muligt, at realisere Finansudvalgets forslag til procedure er, at der ofte er konsekvenser af en behandling i Landstinget.
En behandling medfører således ofte, at Landsstyret overvejer nye ændringsforslag. Da Landsstyret som nævnt ligger stor vægt på, at de nødvendige ændringsforslag vurderes samlet medfører dette, at de ændringsforslag, som må anses som nødvendige fremsendes forholdsvis sent. Landsstyret har bemærket sig Finansudvalgets ønske om, at en del af de punkter, der er nævnt i afsnit 3 gøres til et selvstændigt afstemningspunkt. Landsstyret har ikke noget imod dette, men det fremgår ikke af betænkningen, hvorledes dette i praksis skal kunne ske, idet afstemningstemaet ikke synes klart.
Landsstyret har yderligere bemærket sig, at der i afsnit 4 er optaget forslag til bevillingsændringer fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen. Finansudvalget har bemærket, at man ikke har behandlet disse forslag. Disse to forslag betyder en væsentlig forhøjelse af den administrative bevilling til Landstingets Bureau. Der er ikke givet en beskrivelse af baggrunden for stigningen, idet der ikke er vedlagt budgetbidrag.
I afsnit 5 og 7 er de 10 ændringsforslag fra Landsstyret beskrevet og Finansudvalgets indstillinger er anført.
Finansudvalget tager ikke direkte stilling til ændringsforslag nr. 27, 28 og 29, men tilføjer en indstilling om, at beløbene overføre til hovedkonto 20.11.50, driftsreserven. Landsstyret ønsker at præcisere, at det forventes at de 3 ændringsforslag sættes til afstemning som fremsat af Landsstyret og at Landsstyret naturligvis fastholder sine forslag.
Hvis Finansudvalget måtte ønske at foreslå ændringer til de nævnte forslag bør det ske ved konkrete ændringsforslag.
Landsstyret fastholder ligeledes sit ændringsforslag nr. 30, således at finansieringen af ændringsforslag nr. 31 sker som foreslået af Landsstyret.
I betænkningens næste afsnit er optaget to ændringsforslag fra Finansudvalget, der er ikke givet en nærmere beskrivelse af ændringsforslagene, idet der ikke er fremlagt nogle budgetbidrag. Det anført ændringsforslag som er nr. 33 vedrører hovedkonto 20.11.60 anlægsreserven. De økonomiske konsekvenser af forslaget kan være betydelige, men det økonomiske indhold i indstillingen fra Finansudvalget er ikke oplyst i betænkningen. Landsstyret skal i denne forbindelse tilkendegive, at en fremrykning i forhold til den nuværende anlægsplan ville medføre, at den finansielle balance ikke ville kunne opretholdes og dette er ellers et punkt Finansudvalget ligger stor vægt på. Landsstyret opfordrer til, at de 2 ændringsforslag nr. 33 og 34 ikke tiltrædes.
Finansudvalgets betænkning oplyser ikke om de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene. Som følge heraf skal Landsstyret oplyse, at konsekvenserne af at tiltræde samtlige Landsstyrets ændringsforslag inklusive ændringsforslag nr. 12 om Nukissiorfiit som ikke er medtaget i nærværende betænkning er, at Drifts-, Anlægs- og Udlånsunderskuddet i 1998 nedsættes med 6.750.000 kr. til 173.334.000 kr.. Tak.
Og vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut.
I det vi henviser til vores bemærkninger om, hvad vi særlig ligger vægt på ved forslagets 1. og 2. behandling er vi glade for at konstatere, at Finansudvalget nøje har vurderet vores bemærkninger.
På denne baggrund tilslutter vi os betænkningen og indstiller, at forslaget til Landstingets Tillægsbevillingslov 2/1998 vedtages i den foreliggende form herved 3. behandlingen.
Anders Nilsson, Atassut.
Atassut kan tilslutte sig Finansudvalgets betænkning som den her er fremlagt. M.h.t. forslaget om at udskyde igangsættelse af landingsbanebyggeriet i Paamiut og Qaanaaq skal vi meddele, at vi ud fra et helhedssyn på den økonomiske situation kan tilslutte os, at igangsættelsen udsættes med 2 år som foreslået af Landsstyret. Den indstilling gælder naturligvis også forslaget til Finanslov for 1999.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
M.h.t. forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1998, den er ved at blive færdigbehandlet, der har været brugt mange ord og der har været drøje forhandlinger, og resultatet af disse er ikke til at råbe hurra for, idet dette vil medfører et underskud på 170 mio. kr. i år for Landskassens.
Inuit Ataqatigiit skal kommentere blot 2 punkter her ved 3. behandlingen af dagsordenspunktet.
For det første finder Inuit Ataqatigiit det mærkeligt og betænksomt, at koalitionslandsstyret vil tage noget fra bevillingerne i andre områder, for at finansiere driften af centraladministrationen på hovedkonto 50.06.17 og 50.07.17. For overhovedet, at have råd til at oprette Rådet for levende ressourcer foreslår Landsstyret, at dette skal finansieres igennem anvendelse af bevillingerne for udbygning af bygdeproduktionsanlæggene.
Inuit Ataqatigiit har med tilfredshed noteret sig Finansudvalgets henstillinger om at stemme med for dette forslag.
For det andet skal vi kommentere konto 20.11.60. Da Finansudvalget behandlede den pålagt nyprioritering af anlægsopgaverne for i år under forårssamlingen i juni måned her i år afviste Finansudvalget Landsstyrets forslag om, at udsætte anlæggelsen af Qaanaaq og Paamiut.
Inuit Ataqatigiit fastholder det enige Finansudvalgs stillingtagen for 5 måneder siden, og Finansudvalget ligger vægt på, at der er balance mellem indtægter og udgifter for Landskassen, men en udskydelse af landingsbanerne i Paamiut og Qaanaaq og de konsekvenser vil være, at der vil være så store besparelser i forhold til en udskydelse på 2 år, så opfordrer vi landstingsmedlemmerne til at stemme for, at planerne med landingsbaneanlæggelserne i Paamiut og Qaanaaq bliver vedtaget efter den oprindelige plan, idet vi regner med, at såfremt der er likvide midler nok til det, så regner vi med at det vil være hensigtsmæssigt.
Og med disse ord vil vi stemme for forslag til Landstingstillægsbevillingslov for indeværende år.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Under henvisning til min bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet under sagens 1. og 2. behandling vil jeg hermed komme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning.
Først vil jeg understrege, at Finansudvalgets indstillinger set under et, dem er jeg principielt enige i, men jeg vil ikke undlade, at komme med kommentarer til de enkelte delforslag. Jeg er enig i Finansudvalgets indstilling om, at man stemmer om de enkelte delforslag.
M.h.t. anlæggelse af landingsbaner for fastvingede fly, vi må ærligt indrømme, at der ikke er råd til disse anlægsopgaver og uanset hvilket tiltag man gør, så kan man ikke på nuværende tidspunkt ikke ændre om på det og her i tænker jeg på driftsudgifterne for 1998.
Og selvom jeg under 1. behandlingen allerede har været inde på m.h.t. anlæggelsen af landingsbanen i Qaanaaq, så har den dansk Stat allerede givet tilskud på 27 mio. kr. og i 1997 er der også givet et tilskud, hvorfor skal man så udskyde anlæggelsen af banen deroppe ? Og det spørgsmål har jeg ikke fået svar på.
Og derfor kan vi blot regne med, hvad der er årsagen til det, og det er sikkert at det må være pengemanglen der er årsag til det, og det er der heller ikke noget underligt i, idet de indtægter som Grønland selv får ind er blot ca. 40 % af Landskassens samlede omsætning.
Derfor bliver jeg ved med at gentage, at på vegne af Kandidatforbundet, at vilkårene i Grønland skal have udgangspunkt i det Grønland er i stand til. F.eks. SIKU-blok, grønlandsk proviant, bygdeproduktionsanlæg m.m..
Ved en bedre udnyttelse af det, vil man minimere importen, og det vil så også betyde, at pengene ville være i kredsløb i Grønland i stedet for at blive brugt på anden måde. Med hensyn til afgiftbelægning på forskellige varer så har jeg selv på vegne af Kandidatforbundet blot fået mulighed for at kommentere disse i en halv time, og derfor kan jeg godt forstå, at dårligt forberedte sagsforløb, dem er man utilfreds med fra befolkningens side, især for dem der har private virksomheder.
Derfor kan jeg godt forstå, at taxi-vognmændene er utilfredse, ligesom der er nogle forhold i gang i Kangerlussuaq. Denne fremgangsmåde er utilfredsstillende og uanset hvilke bestemmelser, som man skal tage på vegne af samfundet, vi skal have tid til at tænke over sagerne i god tid, og med disse bemærkninger går jeg ind for Finansudvalgets indstilling på de fleste punkter, og jeg så også stemme ud fra min egen overbevisning med hensyn til de enkelte dele.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Jeg skal ikke bruge mange ord, men skal blot sige, at Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet er enige om, at ville afgive deres stemmer, og det er vi selvfølgelig glade for i Landsstyret. Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet kommenterede Paamiut og Qaanaaq, og jeg mener, at det er på sin plads at understrege, at årsagen til at Landsstyret vil udskyde sagerne med 1 til 2 år har sin årsag i, at sprede anlægsopgaverne, således at hele anlægsforløbet bliver spredt ud. For at der ikke skal være nogen misforståelser, så skal jeg lige udtrykke, at det også gælder for Qaanaaq, men de redskaber, man skulle have brug til næste år, og som er kommet, så har der været et meget stærkt regnskyl i Qaanaaq, og det betyder så, at de mange millioner bliver brugt til reparation af dette, og ligesom der også skal kunne leveres både vand og olie til den anden del af Qaanaaq by, fordi der kommer jo ekstrem kulde i området om vinteren, således at befolkningen der kan få tilført olie til opvarmning, og det har man prioriteret højere.
Det vil så betyde, at disse store maskiner bliver brugt til disse arbejdsopgaver i stedet for anlæggelse af landingsbanerne. Derfor har vi måtte udskyde anlægsopgaverne. Såfremt vi ikke udskyder det, så vil vi have nogle forskellige beløb i underskud og blot først få et underskud i år 2002, men på den anden side vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger, der er kommer fra de forskellige partier og Kandidatforbundet.
Peter Ostermann, Atassut:
Vi er blevet lidt forskrækket over Landsstyrets besvarelse med hensyn til ændringsforslag, der kommer uventet for forretningsordenen. Det er noget, som Landstinget selv skal tage stilling til, det kan vi ikke gøre noget ved hverken i udvalget eller andre. Derfor har vi ikke hverken sagt j a eller nej til dette ændringsforslag. Det har vi gjort på den måde, fordi det er noget vi ikke kan gøre ved.
Landsstyret efterlyser en bevilling til Nukissiorfiit på 1,2 mio.kr. De skal bruges til prisreduktion til Neqi A/S hvad angår el og vandforsyning. Det er det, de skal bruges til. Udvalget har intet imod baggrunden for denne bevilling, men udvalget har ville finde frem til en mere generel ordning i stedet for blot kun at støtte de offentliges virksomheder, og derfor har vi haft den indstilling vi har i sagen.
Ændringsforslagene 27, 28 og 29 som man kom ind på.. Det drejer sig om Aasiaanni Inuusuttut Inaat. Finansudvalget kan ikke uden videre godkende, at man lukker institutionen bare her fra dag til dag, så længe der er så stort et behov for institutioner for børn og unge. Derfor har finansudvalget indstillet, at man undersøger hvor mange unge der har behov for anbringelse, og det vil vi først have oplysning om, før vi tager en endelig beslutning. Ønsket har mere ligget i, at institutionen fastholdes så længe som muligt i forbindelse med arbejdet med børn og unge.
Vedrørende anlæggelse af landingsbaner i Qaanaaq og Paamiut, det er punkt 20.11.60, og jeg læser lige op: A20.11.60 anlæg reserve Landsstyret har til forslag til Landstingets Tillægsbevillingslov IA 1998 foreslået, at der sker en revision af anlægsplanerne. Et mindretal i Finansudvalget bestående af Hr. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, skal henvise til skrivelsen af 1. juni 1998 og skal i den forbindelse fastholde de fremsendte indstillinger. Flertallet i udvalget skal udtale, at under hensyntagen til Landskassens likviditet finder flertallet, at det nævnte anlæg bør udskydes som foreslået af Landsstyret.” Det fremgår jo helt klart, at flertallet følger Landsstyrets indstilling med hensyn til at anlæggelse af landingsbaner i Paamiut og Qaanaaq udskydes. Derfor ligger der ikke nogle problemer i det.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug:
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man vil nedskære bevillingerne til bygdeproduktionsanlæggene til fangerrådet.
Det passer ikke, 50.06.17 der er bevilget anlæggene nævnt i dette Act of Fishing er ved at komme på plads med overdragelse til Nuka A/S, og vi har så fundet det rigtigt at overføre nogle midler dertil fra Landsstyrets side.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Landsstyremedlemmet for Fiskeri har jeg forståelse for, men det Inuit Ataqatigiit principielt har betænkeligheder ved, at en administration hvor man bruger 320 mio.kr. at vi ikke i princippet kan være enig i, at man eventuel afsætter kr. 50.000 til en gren af Hjemmestyrets administration, der er på 320 mio.kr. Et enigt udvalgs indstilling støtter vi jo også.
Med hensyn til udskydelse af landingsbaner i Paamiut og Qaanaaq vedrørende forklaringen om Qaanaaq, hvorfor har man ikke medtaget disse forklaringer i forbindelse med 1. behandlingen? Det er ligesom at Landsstyret sidder og prøver at finde forklaringer ud fra den blå luft. Har man ikke haft kendskab disse forhold allerede under udarbejdelsen af Tillægsbevillingsloven? Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan bruge de fremførte argumenter fra Landsstyrets side.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Finansudvalgets indstillinger er tydelige og klare.
Jeg mener, at landsstyremedlemmet har misforstået mine holdninger omkring Qaanaaq og Paamiut. Jeg kan godt forstå Finansudvalgets indstilling, i og med at jeg sagde, derfor kan vi regne med, hvad det er der er skyld i de er, at man mangler likvide midler.
Vi kan ikke bare tage 53 mio.kr. ud fra den blå luft. Derfor er det nødvendigt, at man må udsætte disse anlægsopgaver, det er vi nødt til at stemme for, ligesom et flertal i Finansudvalget har indstillet. Der har Inuit Ataqatigiits repræsentant en mindretalsudtalelse, og jeg mener, at landsstyremedlememt for økonomi bør kunne fremføre disse, således at de ikke kan misforstås her fra talerstolen.
De ting, Finansudvalget indstiller til afstemning, det bør man også fremhæve, hvad er det for nogle punkter man skal stemme om. Det fremgår helt tydeligt i betænkningen, Grunden til at jeg siger det er, at landsstyremedlemmet nok tror, at vi bare skal stemme om Tillægsbevillingsloven sådan 1 2 3. Vi må tage stilling til de enkelte punkter hver for sig.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Jeg skal bemærke, at vi snart skal til at holde afstemning, og for god ordens skyld så har jeg en afstemningsliste, desværre er den kun på dansk, den er under oversættelse, hvorfor vi afbryder mødet, og når listen er omdelt til landstingsmedlemmerne, så kan vi stemme.
Mødet afbrydes i 15 minutter, og når vi har fået dette stykke papir, kan vi gå i gang med afstemningerne efter denne liste, og så have betænkningen i den anden hånd. Mødet midlertidigt afbrudt i 15 minutter.
Mødet genoptaget. Og vi skal til at holde afstemning. Først stemmes om 3 forslag fra Landsstyret. Landsstyreformandens aktivitetsområde 10-19, hvor et enigt Finansudvalg indstiller forslagene til vedtagelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig, 30, de der stemmer imod bedes rejse sig, ingen, de der undlader at stemme, ingen.
Dernæst stemmes om Finansudvalgets enige indstilling om vedtagelse af Landsstyrets ændringsforslag til konto 10.20.22. Det vedrører Grønlandsfly. De, der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag, bedes rejse sig: 30, det vil sige samtlige tilstedeværende. Ingen imod og ingen har undladt at stemme.
Dernæst stemmes om Landsstyrets ændringsforslag til konto 20.11.60, det er anlægsreserven.
Et mindretal i Fiansudvalget har afgivet indstilling, og det skal vi først stemme om. Det er hr. Josef Motzfeldts henvisning til skrivelse af 1. juni 1998, og det den vi skal stemme om. De der stemmer for mindretallets indstilling, bedes rejse sig: 6, de der stemmer imod, bedes rejse sig: 23, de der undlader at stemme, bedes rejse sig;: 2.
Vi skal stemme om et flertal i Finansudvalget indstiller Landsstyrets forslag til vedtagelse. De der stemmer for Landsstyrets forslag bedes rejse sig: 23, de, der stemmer imod, bedes rejse sig:7, der undlader at stemme, bedes rejse sig: 1.
I sammenhæng med dette stemmes der nu om ændringsforslag under aktivitetsområde 70-79. Det drejer sig om Landsstyrets forslag omtalt under konto nr. 70.11.20, det drejer sig om 4 afsnit. Ønsker nogen særskilt afstemning afsnit for afsnit, eller skal man stemme om dem under et? Det er der ingen, der er imod. Så stemmer vi for det under et. De, der stemmer for Landsstyrets forslags vedtagelse bedes rejse sig: 24, de der stemmer imod bedes rejse sig, 6, de der undlader at stemme, bedes rejse sig: Ingen.
Dernæst stemmes om Finansudvalgets enige indstilling til vedtagelse af Landsstyrets forslag under konto 30.10. og 40.12.24 Ønsker nogen særskilt afstemning? Det er ikke tilfældet. Så skal vi foretage en samlet afstemning. De, der stemmer for at Landsstyrets forslag vedtages, bedes rejse sig: 30, der ingen imod heller ingen der har undladt at stemme.
Nu stemmes om 2 ændringsforslag nr. 22 og 23, forslag fra et enigt udvalg for forretningsordenen. De der stemmer for, disse bedes rejse sig: 30, samtlige tilstedeværende har stemt for.
Herefter stemmes om Finansudvalgets enige indstillinger til vedtagelse af Landsstyrets ændringsforslag, det drejer sig om ændringsforslagene 24, 25, 26, 31 og 32. Ønsker nogen særskilt afstemning? Det er ikke tilfældet. De der stemmer for, at Landsstyrets ændringsforslag godkendes, bedes rejse sig: 30, samtlige tilstedeværende har stemt for ændringsforslagene.
Og vi går videre. Herefter stemmes om Finansudvalgets enige indstillinger til ændring eller forkastelse af Landsstyrets ændringsforslag, det drejer sig om ændringsforslagene nr. 27, 28, 29 og 30. Ønsker nogen særskilt afstemning? Det er ikke tilfældet. De, der stemmer for Finansudvalgets forslag bedes rejse sig, der er tvivl om, hvad det drejer sig om. Så må vi stemme om igen. Det er de nævnte ændringsforslag er 27, 28, 29 og 30. Et enigt Finansudvalg foreslår, at man stemmer imod disse forslag. De der stemmer for Finansudvalgets forslag bedes rejse sig: 30. Således er det de samtlige tilstedeværende, der har stemt for. Jeg skal minde om, såfremt nogen er i tvivl, så meddel det straks, således at vi kan gå til afstemning uden tvivl i sindet.