|
Dagsordenes punkt 25-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag
den 20. oktober 1998
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for turisme, trafik, handel og kommunikation, Siumut:
Tak. Jeg skal fremlægge turismeredegørelsen på landsstyrets vegne.
Da jeg for nogle måneder siden rejste fra Nuuk til Ilulissat for at underskrive en ny rammeaftale med det norske rederi OVDS om udvidet samarbejde i forbindelse med den succes, som etableringen af det fælles cruisekoncept m/s Disko allerede har udviklet sig til, foretog flyveren som normalt et stop i Kangerlussuaq. På det tidspunkt, hvor vi opholdt os i Kangerlussuaq, skiftede, ifølge mine oplysninger cirka 1.000 turister mellem tre cruiseskibe i havnen til charterfly i Kangerlussuaq.
Det var turister i en mængde, der skabte lange køer i butikkerne og ved hotellet, såvel som ved de øvrige faciliteter. Vel ankommet til Ilulissat, underskrev jeg aftalen om bord på m/s Disko, der lå på stop i forbindelse med endnu en fuld udsolgt cruiseuge i Midtgrønland. På vejen tilbage besøgte jeg Hotel Arctic i Ilulissat med henblik på at få oplysninger omkring den udbygning, der nu er iværksat også på dette hotel. Jeg fik oplyst, at hotellet igen havde konstateret en rekord høj stigning i antallet af gæster og at dette gjaldt for hele byens turistfaciliteter samt endnu vigtigere, at det nu også gjorde sig gældende udenfor højsæsonen.
Vel ankommet hjem til Nuuk, kunne jeg få dage efter, fra mit vinduet konstatere, at gaderne i Nuuk i flere omgange fra tidlig morgen var fyldt op med gæster, der var gået i land fra et af de store udenlandske cruiseskibe, der i et helt uventet stort omgang nu er begyndt at inkludere Grønland i deres fartplaner. Kort efter blev jeg inviteret til ved selvsyn at afprøve den helt specielle form for charterturisme, der udføres her i landet, da jeg fløj i et concordefly fra Englang, hvoraf der nu er to fulde fly om året. Det skete, fordi selskabet overfor landsstyret ønskede at præsentere en succes med et forventet potentiale.
Så sent som i september måned, deltog jeg i Vestnordens Travel March og kunne konstatere, at der i år blev registreret den største grønlandske deltagelse nogensinde med 35 grønlandske firmaer og over 50 personer i denne salgsmesse.
Jeg har ønsket at nævne disse personlige oplevelser, som indledning til fremlæggelsen af landsstyrets redegørelse om turimens fremtid i Grønland, fordi jeg er én af de personer, der faktisk får mulighed for, ved selvsyn at se, hvorledes turismeerhvervet i en række områder i landet nu indtager en position, det for få år siden, ville forekomme de fleste helt utænkeligt.
Det har været afgørende for landsstyret at sikre, at landstinget fik et kvalificeret grundlag for vores fortsatte diskussioner og beslutninger indenfor den udviklingssøjle, der er sammen med fiskeriet og råstofområdet skal sikre landets fremtidige økonomiske vækst.
Landsstyret finder, at der med den foreliggende redegørelse er foretaget, såvel en kvalificeret analyse af den indsats, der allerede er gjort, som en meget spændende markedsundersøgelse som grundlag for det, der nu skal gøres.
Jeg tror, det er helt afgørende at slå fast, at vi nu med sikkerhed kan sige, at der er et marked for et nærmest ubegrænset stigning af turistrejser her til landet. Vores undersøgelser svarer til, at vores fiskeriundersøgelser entydigt pegede på, at der var fundet et overmådigt stort rejefelt, hvortil der var fri adgang for Grønland. I en sådan situation, ville vi alle naturligvis være klar over, at rejerne ikke bare af sig selv bevæger sig hen til trawlerne eller flokkes ind til vores fabrikker. Hvis man vil have sin fangst i land, må man skabe og bruge de nødvendige fangstredskaber. Og hvis man vil have økonomisk udbytte af fangsten, må man skabe det nødvendige forarbejdningsfaciliteter samt den arbejdskraft, der kan foretage forarbejdningen. Heri adskiller turisme sig ikke væsentligt fra nogen anden industri og på samme måde, som enhvert andet industri, kan man først høste et udbytte, når man har lavet den nødvendige investering.
I turismeudviklingen indtil i dag, har vi kunnet leve højt på, at vi allerede havde ledig kapacitet, før vi startede satsningen på at skaffe flere turister. Nu er der kapacitet, der i højsæsonen var i modtagelsesapparatet brugt op og det er en god nyhed. Men samtidig er kapacitetsbegrænsningen så blevet en hindring for at udvide dette indtægtsområde væsentligt. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi fortsætter den meget positive udbygning af hotelkapaciteten, som er blevet etableret via muligheden for fondsstøtte fra Unnuisa til byggerierne. Unnuisa har således i sin to-årige virkeperiode medvirket til at øge hotelovernatningskapaciteten med omkring 150 værelser. Unnuisa har fremlagt deres første resultat i den beretning, der lige er udsendt, samtidigt har fonden peget på en række nye muligheder, der efter dens mening kan sætte helt anderledes gang i investeringerne og etableringerne af en forøget hotelkapacitet.
Landsstyret er enig med Unnuisa i, at der nu bør satses stærkt på at få udefrakommende investorer ind i hotelbyggeriet og har derfor foreslået, at der afsættes særlige midler til investorsyning i forbindelse med finansloven for 1999.
Kapaciteten i trafiksystemet er derimod ikke brugt op endnu. Vi har en række muligheder, for at sikre, at den ledige kapacitet, vi har i trafiksystemet aktivt bliver brugt i turismeudviklingen. Med det forudsætter, at der skabes forståelse for, at vi fremover kan give turisterne tilbud om at komme til Grønland for priser, der er anderledes, end de priser vi selv giver, for at rejse den modsatte vej.
Det er helt afgørende, at vi søger at udnytte den overskydende kapacitet i lufttrafikken via tiltrækning af indtægter, nemlig nye turister, i stedet for at underminere de indtægter selskaberne i forvejen har, ved at kræve lige forhold begge veje.
Hvis vi vil sikre landet nye indtægter, må vi give luftfartsselskaberne mulighed for at skabe et prisniveau ved rejser ind ad landet, der kan tiltrække de målgrupper vi ønsker.
Dette betyder ikke, at vi ikke alle gerne ser billigere billetter også for vore egne rejsende og turister til udlandet og aktivt arbejder for det, men det må ikke sættes i forbindelse med den turistpolitiske udvikling, for så ødelægger vi begge dele.
Det er, som redegørelsen også dokumenterer, nemlig først, når der kommer turister nok ind i flysystemerne, at der kan skabes et marked, der er stort nok for generelle prisnedsættelser og forbedringer af regulariteten.
Landsstyret vil ikke i den forbindelse undlade at pege på, at netop turismen allerede har skabt begge dele for de grønlandske rejsende, dels gennem den nye gennemgangsbilletter med Artic Umiaq Line A/S til Danmark, dels gennem de aftenfly, som nu har øget frekvensen på flyvninger til Grønland med to ugentlige afgange om ugen i sommerperioden. Ingen af delene var blevet skabt, hvis ikke der havde været den vækst i turismen, som har gjort det rentabelt for selskaberne.
Jeg vil også gerne slå fast, at landsstyret har forstået branchens signaler om, at en tætere koordinering af turismeudviklingen og trafikplanlægningen bør finde sted, dels har landsstyret udpeget repræsentanter for trafikselskaberne Treat Greenland Tourisme A/S´s bestyrelse, dels agter landsstyret, efter denne debat, at iværksætte en koordineringsgruppe i direktoratets regi mellem transportsselskabernes og Grrenland Tourismen A/S´s direktører med henblik på at sikre, at der tages hånd om dette problem.
Vi kan også i dag slå fast, at vi har brug for ny kapacitet og større kompetence indenfor arbejdskraft, som skal servicere turisterne. Vi er nået et stykke ad vejen via affedteordninger og branchenc indsats samt de uddannelser vi har skabt, men det er ikke nok, at det er landsstyrets hensigt at få forstærket den koordinerende indsats, der skal til i forhold til branchen og uddannelsesinstituti-onerne for at sikre, at vi ikke igen skal være for afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Ligeledes viser vores redegørelse, at det nu er bydende nødvendigt med en række lovtiltag, der sikrer vores miljø og kultur, i forhold til en voksende turismestrøm.
Vi må have regler for de gæstende cruiseskibe, så de ikke fortsat sender deres gummibåde ind under farlige isfjelde eller lukker hundredevis af nysgerrige ind på sårbare områder, uden kyndig guidening, for eksempel i områder med historiske gravpladser. Vi må have sikret, at de områder, som turisterne færdes i, ikke medfører nedslidning af naturen. Landsstyret agter kort sagt at være på forkant med turismeudviklingen ved at skabe en målrettet miljø- og kultursikring, i forhold til turismeudviklingen. Det arbejde vil også blive forstærket efter denne debat, således, at vi snarest kan få identificeret behovene for eventuelt regulering af området. Der bliver således nok at tage fat på, hvis vi mener det alvorligt med at sikre den turismeudvikling, som der ikke længere er tvivl om udgør et muligt nyt hovederhvervsområde for vores land.
Landsstyrets redegørelse og det arbejde, der har dannet grundlag, for den viser med al tydelighed, at udviklingen af Grønland til et turistmål af internationale dimentioner kun er et spørgsmål om den politiske vilje til at skabe denne fremtid. Men det kræver en indsats og det kræver naturligvis også, at der kan hæftes ubetinget tillid til den hidtidige udvikling og den vækst i såvel antal, som indtjeningen, som allerede sker.
Målsætningen i turismeudviklingen er, at der skabes en meromsætning i branchen, der dels tilvejebringes af turisterne selv, men som også i høj grad er et Y Y effekt af det øgede antal turister, der besøger landet, derfor har landsstyret allerede nu iværksat den nødvendige indsats, for at sikre en lang bedre statistisk dokumentation af turiststrømmen til landet. Det er et nødvendigt redskab, for såvel politikerne, som erhvervslivet, at vi løbende kan pege på svingninger i turiststrømmen og en indrette indsatsen derefter.
Det var ét af de tiltag, som jeg under mit officielle besøg på Y konstaterede, at man politisk og turismemæssigt havde prioriteret højt, idet de var medvirkende til at give et meget konkret og nøjagtigt tal for mængden af besøgene turister, ligesom denne viden naturligvis er nødvendig for at målrette investeringens- og uddannelsesindsatsen optimalt. Den statistik vi bruger i dag, er udover at være baseret på den mest forsigtige model også i for høj grad baseret på målinger, der ikke medtager for eksempel turister, der kommer med cruiseskibe, eller som kommer i forbindelse med andre arrangementer.
Derudover medtager den ikke den indenlandske turister. Sammen med erhvervet har direktoratet nu iværksat en handlingsplan, der fremover skal give Grønlands Statistik alle de informationer, der er nødvendige for at kunne beregne turismens vækst, i forhold til den model, man end måtte vælge. Dette arbejde er blevet givet en meget høj prioritet, så vi fremover sikrer os endnu bedre mod de mange udokumenteret negative og fejlagtige påstande, som vi i dag bruger alt for lang tid på at forholde os til.
Endelig har landsstyret også lagt vægt på, at vi fremover udvider vores indsats på turismeområdet, for at skabe tilbud til vore egne borgere i vort eget land. Den plan, der arbejdes på i forbindelse med at gøre Apussuit til et friluftscenter for skisportsfolkene i Grønland er et eksempel herpå, men der kan skabes flere, hvor det er den grønlandske turistmuligheder for at opleve sit eget lands mangfoldighed, der er i centrum, det vil vi arbejde videre på.
Landsstyret har ikke brug for nogen ønsketænkning omkring turismen, modsat hvad nogen tror, er det ikke til gavn for nogen, heller ikke os politikere. Vi har brug for præcise markedsundersøgelser og realistiske indsatsområder, så vi kan målrette vores indsats og skabe vækst dér, hvor den er mulig. Det gælder også for de kommunale og regionale niveau.
Denne redegørelse, er et instrument i denne udvikling og efter landsstyrets mening et meget realistisk instrument.
Landsstyret har allerede taget det første skridt ved at omlægge kursen for Greenland Tourisme A/S og målrettet selskabets indsats mod det regionale og kommunale behov. Greenland Tourisme A/S er et helt afgørende instrument til at sikre, at hele landets behov bliver fulgt samtidig med, at de regionale vækstbetingelser støttes. Det er selskabet i fuld gang med at organisere sig hen imod og det er uhyre vigtigt, at vi ikke ødelægger denne proces ved at give selskabet dårligere muligheder, dermed vil vi som politikere være hindrende for både hele Grønlands chancer i den videre turistmæssige opbygning, såvel som for de enkelte regioners fremtidige vækstmuligheder.
Derfor skal støtten til Greenland Tourisme A/S fastholdes, på samme måde, som man i Danmark lægger afgørende vægt på Danmarks Turistråd, ja, så afgørende, at man nu har sikret rådet en tre-årig bevilling og dermed forstærket déts indsatsmulighed. Men redegørelsen viser også med al tydelighed, at det ikke længere er nok at læne sig op ad Greenland Tourisme A/S og så håbe på, at selskabet alene skaber den udvikling, vi ønsker. Det offentlige må øge sin indsats på en række områder, hvis turismeindustrien skal kunne udnytte dette verdens hurtigst voksende marked til Grønlands fordel. Der skal skabes en række rammebetingelser ud fra uddannelser over miljøregler til trafikmuligheder og indkvateringsforhold, som kun vil kunne ske via offentlig regulering, støtte og medfinansiering.
Landsstyret har noteret sig den succes som støtteorningerne omkring iværksætterne og hotellerne allerede har været, det er ordninger, der har vist deres værdi og som skal fortsætte. Samtidig har landsstyret noteret sig, at der er brug for udvidede støtte og medinvesteringsmuligheder i forhold til erhvervet, hvis det skal vokse og hvis det skal tiltrække udenlandsk investeringskapital. Landsstyret agter derfor at udarbejde forslag til en ændring af loven om finansieringsstøtte til turisterhvervet, således, at lovens afsnit om Unnuisafonden fremover kan blive til en generel udviklingsfond for turismen. Fonden skal fortsat støtte de eksisterende hotellers udvidelser, men der skal også etableres støttemulighed for alle andre nødvendige anlæg i forbindelse med turismeudbygningen og der skal være en eventuel medinvesteringspartner i forbindelse med støtte nye projekter, hvor der fra udenlandske investorers side kræves grønlandsk medinvestering eller medejerskab for at realisere proffektable projekter. Ligeledes bør der åbnes mulighed for, at fonden kan etablere forundersøgelser og skabe salgsprospekter, således, at den via selvstændig virksomhed kan tiltrække udenlandske investeringer til Grønland. Vi har markedet foran os lige nu. Vi snyder os selv, hvis vi er kortsynede af økonomiske grunde, hvor nødvendige det end måtte synes, undlader at foretage de nødvendige investeringer og etablere de nødvendige faciliteter.
Vi må have skabt en turismeudviklingsfond, der på en for landskassen forsvarlige måde kan gå ind og sikre den private investering og udvikling, vi alle ønsker.
Modellen fra Unnuisa viser, at vi har fundet en metode og en model, hvor vi understøtter det private initiativ på en fornuftig måde, uden at fratage erhvervslivet den risiko, som at bære stel af indsatsen.
Landsstyret er overbevist om, at den model kan udvides og udnyttes for at sikre den nødvendige indsats i startfasen, der kan skabe en så stor vækst i turismen, at erhvervet bliver selvbærende.
Island har på små Y vist, at turismen kan løftes fra 5.000 til 200.000 gæster via en målrettet indsats, det samme har andre sammenlignende lande, samtidig er det naturligvis klart, at hvis der ikke fremover gøres en endnu mere målrettet indsats ja, så må vi også vente meget længere og måske forgæves på en erhvervsudvikling, der ellers synes at være den mest sikre investering i vækst, vi overhovedet kan foretage.
Grønlands udvikling af turismen, som et bærende erhverv er således alene et spørgsmål om politisk vilje. Landsstyret fremlægger derfor netop nu denne redegørelse om turisme, for at påpege, at turismeudviklingen er et spørgsmål om et fælles løft af de kommende opgaver hos de, der som interessanter er medspillere. Med disse ord, overlader jeg den redegørelse til landstingets velvillige behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Siumut:
Tak. Vi mener i Siumut, at den overordnede konklusioner er, at der fortsat skal arbejdes meget hårdt med en tilpasning af det samfundsmæssige og de lokale decentrale målsætninger.
Kun derigennem kan vi få en effektiv udnyttelse af de midler, vi bruger til at udvikle turismen. Det fremgår efter vores mening tydeligt, at det arbejde, som lægger til grund for turismeredegørelsen og vi vil derfor takke landsstyremedlemmet for turisme, trafik, handel og kommunikation for præsentationen, for derved at danne grundlag for vores bemærkninger for det videre arbejde.
Siumut har med interesse læst den omfattende turismeredegørelse med bilag. Redegørelsen og ikke mindst bilagene giver anledning til en del bemærkninger, som vi vil trække frem.
Siumut er stadig af den klare opfattelse, at turismen kan blive en væsentlig del af vores økonomi, hvis udviklingen af turismen gribes rigtigt an. Vi tror også på dette helt nye erhverv, hvis oprindelige målsætninger blev fremsat i 1992 og forudsætter, at der hele tiden vil fremkomme nye ideer og målsætninger. Erfaringen herpå turismeområdet kan vi i hvert fald lære af. I Siumut lægger vi stor vægt på, at man i landstinget følger udviklingen i turismen, så vi så tidligt, som muligt bliver opmærksomme på, om grundlaget for beslutninger ikke kan virkeliggøres i et tempo, som tidligere forudsat og at vi så tidligt, som muligt kan lave rettelser.
Nødvendigt er det også, at landstingets turismeudvalg følger tæt på udviklingen med henblik på, at landsstyret hvert år rapporterer til landstinget om status på udviklingen. Redegørelsen og specielt rapporten fra analysegruppen vedrørende turismen i Grønland konkluderer klart, at der stadig er et potentiale for Grønlandsrejser på det danske, tyske og engelske marked.
Den største udfordring ligger i, at gøre Grønland tilgængelig og Y kommunikere Grønland som turisterejsemål af potentialet fremkommer stærkere ved et højere kendskab til landet som rejsemål.
Branchen mener tilsyneladende, at midlerne er for små til markedsføring samt at Grønland i øjeblikket ikke har hotel- eller flykapacitet til opnåelse af 61.000 turister. Dette signalerer klart, at man i landstingets og Greenland Tourisme´s målsætninger for udviklingen af turismen i Grønland, bør man lytte til målsætningerne i branchen som helhed.
Efter Siumut´s mening bør dette også resultere i, at man især mellem Greenland Tourisme og resten af branchen søger at få formålene til at mødes. Hvis vi vil udvikle turismen, kræver det samarbejde mellem det lokale decentrale niveau og decentrale overordnede niveau. Det kræves også samarbejde mellem Greenland Tourisme og hvert af de enkelte landsdækkende virksomheder, for eksempel Arctic Umiaq Line A/S og Grønlandsfly A/S samt mellem Greenland Tourisme og flyselskaberne, som beflyver Grønland, det vil sige SAS, Grønlandsfly A/S, Icelandair, Air Iceland, First Air, Islandsflug og eventuel andre. Med hensyn til transportselskaber, som der indgås serviceaftaler med for tiden Arctic Umiaq Line A/S og Grønlandsfly A/S, vil vi anbefale, at turismeaspekterne hvert år tages op i servicekontraktforhandlingerne mellem hjemmestyret og de enkelte transportselskaber.
Dette vil sikre, at denne del af turismeudviklingen vil gøres kommercielt interessant for disse parter. De beregninger, som redegørelsen fremfører, er alle af samfundsøkonomisk karakter.
Tidligere har analyser vist, at specielt investering i ekstra hotelkapacitet ikke på nuværende tidspunkt er driftsøkonomisk rentabelt, derfor har vi oprettet Unnuisa. I forbindelse med Unnuisa, som vi fra Siumut mener er et helt nødvendigt og gavnede tiltag, skal vi påpege, at investeringerne bør harmonere med behovet. Men ikke kun transportselskaberne er skeptiske overfor Greenland Tourisme, også agenterne, som skal sælge turistrejser til Grønland er uenig med Greenland Tourisme.
Nu skal man naturligvis være varsom med at konkludere på baggrund af disse interviews alene, men en del personer er dog blevet hørt, så vi må gå ud fra, at der i fremtiden skabes rimelig egnede beregningsmåde. Alt i alt mener vi i Siumut, at kunne konkludere, at en nødvendig forudsætning for udviklingen af turismen er et bedre samarbejde mellem parterne. Dette skyldes til dels, at de enkelte interessanter bør have de samme målsætninger og bør have den samme økonomiske gulerod at arbejde hen imod, som samfundet, som helhed har. Derfor mener Siumut, at der skal etableres en fælles plan for den grønlandske turistbranche, som sikrer, at hovedaktørerne i Grønland, nemlig Greenland Tourisme, som repræsentant for samfundsinteresserne, transportørerne, hotellerne og producenterne, det vil sige to operatører og YoplevelsesdelenY får etableret en fælles forståelse af, hvilke mål, der samlet skal arbejdes hen imod, dette kunne for eksempel ske ved at bestyrelsen i Greenland Tourisme blev sammensat af repræsentanter for hver af hovedaktørerne.
Bestræbelserne for at gøre Greenland Tourisme, der arbejder aktivt om vores samfundsmæssige målsætninger for udviklingen af turismen til hovedaktørerne må intensiveres. De fremtidige målsætninger for udviklingen af turismen. Siumut er grundlæggende enige i det samfundsmæssige målsætninger for udviklingen af turismen, som er, for det første; økonomi, vækst i valutaindtjeningen per år. For det andet; sikrer en beskæftigelsesmæssig effekt.
For det tredje; forbedre infrastrukturen.
For det fjerde; øger det generelle kendskab til Grønland.
For det femte; skabe oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen og endelig for det sjette; beskytte natur- og kulturværdier.
Vi vil dog henstille til, at Greenland Tourisme og eventuelt de relevante direktorater snarest forstærker processen med hovedaktørerne i Grønland, som skal munde ud i en fælles plan for udviklingen af turismen, som tager udgangspunkt i det samfundsmæssige målsætninger. Deri mener vi fortsat i Siumut, at direktoratet for turisme, trafik, handel og kommunikation opruster, for at kunne virke som katalysator i denne proces.
Særligt vil vi bemærke til landsstyret, at det er nødvendigt snarest at opnå en etablering af en troværdig statistik. vi har specielt bemærket, at man ved at overføre WTO´s definition hævder, at der er 25.000 turister og ikke kun 16.000, fordi WTO´s statistik siger, at 60 procent af de rejsende er turister, men kan denne beregningsmetode bruges i Grønland? Hvad siger flyselskaberne til det? Dette eksempel viser jo, at vi er nød til at få statistikken på plads, så vi kan diskutere kvaliteten af turismeudviklingen og ikke kvantiteten.
Blandt andre muligheder, kan vi nævne her er gamle bosætninger, hvortil man har registreringer på museerne, der af turisterne respekteres og rettes særlig interesse øje imod og ikke mindst den nye attraktion Leif den lykkeliges bosætning. Fra Siumut skal vi henstille, at aktiviteter, der foregår året rundt, for eksempel Arctic Cirkel Race intensiveres.
Siumut har bemærket Greenland Tourismens større bestræbelser på, at ved opsøgende rådgiver virksomhed til bygder og kommuner og er meget tilfredse med det og ønsker hel og lykke med det fremover. En stor tak skal rettes til turistfaglig dage, hvorunder der handles kommuner, foreninger, kunstnere, museer, foreningen Qajak og andre aktiviteter, som turisterne er så glade for. Ved udviklingen af turismen er mennesket og vort land centrum, derfor hænger kultur og turisme nøje sammen.
Vi skal til slut fra Siumut indprente, at vi mener, udviklingen af turismen i Grønland bør køre videre som planlagt. Trods erhvervet er helt nyt, er der helt klare forhold, der træder frem. Der er stor interesse i udlandet for Grønland, som et turistmål. Turismen udvikles ikke alene centralt, men også ved gode lokale aktiviteter, også fordi, der stræbes efter at opnå formålet gennem uddannelse, indenfor turistservice og i samarbejde med udenlandske aktører. Det harmonerer med Siumut´s målsætninger. Fra Siumut skal vi hermed på ny takke for den omfattende redegørelse samt takke de, der har tilknytning til udfærdigelsen af redegørelsen og dermed være med til at skabe grundpillerne for det videre arbejde.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Siden vi i 1992 satte turismeudviklingen på finansloven med sin egen konto, er der til Greenland Tourisme til turismeudvikling bevilget 166 mio. kr.. Af disse 166 mio. kr. er 35 mio. kr. brugt på udvikling af turismen i regionerne Sydgrønland, Midtgrønland, Diskobugten, Østgrønland og Grønland som helhed.
En anden del af de resterende 131 mio. kr. er brugt på løn og andre udgifter, internt i Greenland Tourisme, det betyder, at resten er brugt på markedsføring udenfor Grønland. Det er en kapitaleksport på op mod 100 mio. kr. eller 7 mio. kr. om året og hvad har vi så fået for pengene? Hvis turistallet i 1991, før Greenland Tourisme gik i gang var på 4.000 turister om året og turisttallet i år når op på 16.000 turister, så har hver turist kostet landskassen 3.080,- kr. i tilskud til drift af Greenland Tourisme.
Det er 3.080,- kr. der skal tjenes hjem på hver enkelt turist, før der bliver sorte tal på grundlinien. Hvad bruger en typisk turist af penge under en ferie i Grønland? Hvis en typisk turist er en, der tager op på 1 uges ophold, hvor rejse og hotelophold i et pakketilbud er skruet sådan sammen, er der stort set ikke tjent penge på det. Pengene skal tjenes på det, turisterne køber af ting og ydelser under det ugelange ophold.
En typisk turist bruger næppe over 1.000,- kr. om dagen, det er højst 7.000,- kr., af dette forbrug skal der gerne være et overskud på mindst 3.080,- kr., før driften af Greenland Tourisme hviler i sig selv. Disse tal, jeg her står og jonglerer med, er de rigtige? Det tror jeg nok. Tallene er i hvert fald hentet ud af officielle rapporter og redegørelser, men mange af de tal, der opereres med i turismeredegørelsen og i de underliggende rapporter og bilag, det er tal, der er tale om løse skøn. Hvor meget omsætning skal der for eksempel til for at skabe en arbejdsplads? Hvis vi går tilbage til 1992, da det hele startede, så blev vi lovet en valutaindtjening på 500 mio. kr. og det vil skabe 2.000 arbejdspladser og det er 250.000,- kr. per arbejdsplads.
Hvis man læser i landsstyrets politiske økonomiske redegørelse, som blev fremlagt ved landstingets forårssamling i 1996, så står der under afsnittet om den beskæftigelse turismen vil kaste af sig og jeg citerer: ABeskæftigelseseffekten indenfor turismeerhvervene er relativt vanskeligt at vurdere, undersøgelser i udlandet viser, at 1 mio. kr. i omsætning indenfor turisterhvervet skaber helt fultidsbeskæftigelse til minimum én person indenfor branchen. Den målsætning om valutaindtjening på 500 mio. kr. årligt for 2005 vil dermed, alt andet lige betyde en direkte beskæftigelse på 500 mandeår, hertil kommer den arvelige beskæftigelseseffekt, som generelt vurderes at være specielt og indenfor turismeerhvervet.” Og det var et citat.
Det er altså en pris på 1 mio. kr. per arbejdsplads plus en afY beskæftigelseseffekt, der ikke sætte tal på, men som vurderes til at være specielt højt. Og så i dag, i den her fremlagte redegørelse siges det fra Greenland Tourisme, at en omsætning på 550.000,- kr. vil generere et mandeår. Hvad skal man tro? Også med hensyn til udviklingen i turisttallet, bruges der forskellige mål. I 1992 sammenlignede man med tallet i 1991 på 4.000 turister, det gør resultatet for 1998 til en beskeden firdobling. I redegørelsen her i dag, sammenligner man med turisttallet i 50´erne på 500 turister om året, det gør resultatet for 1998 32 gange større end udgangspunktet.
Men er det relevant at sammenligne med 50´erne? Nej, men det ser flottere ud. Hvor mange turister får vi overhovedet? Ifølge turismeredegørelsen modtog vi i 1996 16.000 turister, men dette tal er tilsyneladende ikke godt nok, så derfor henter man hjælp udenfor Grønland. Royal Tourisme Organization har en tommelfingerregel, der siger, at 60 procent af de flyrejsende er turister. Da der var 42.000 rejsende til og fra Grønland i 1996, kan man på den måde opskrive antallet af turister fra 16.000 til i alt 25.000 for 1996.
Alle os, der med jævne mellemrum rejser mellem Grønland og Danmark ved, at der ikke er 60 procent turister med i flyet. Der er 5 eller 10 rejsende, som godt kunne være turister, men som måske bare bor i en anden by i Grønland end den, vi selv kommer fra. Der er således stor usikkerhed med hensyn til for det første; hvor mage turister, der Y besøger Grønland. For det andet; hvor mange penge, de lægger i landet.
Og for det tredje; hvor mange arbejdspladser deres omsætning genererer. Ja, der er endda stor usikkerhed, om hvad målet med turismen er. I 1992 var målet et årligt antal turister på 35.000 og en valutaindtjening på 500 mio. kr. om året og det skulle vi nå i år 2002. I 1995 blev det ændret til 61.000 turister om året, det var fordi turisterne alligevel ikke hver især lagde 14.000,- kr. i landet. Målet for valutaindtjening var stadigvæk 500 mio. kr., men året, hvor målet skulle nås blev skubbet til år 2005. Og nu her i denne redegørelse er målåret skudt til år 2008.
Antallet af turister har man opgivet at holde rede på og valutaindtjeningen er ændret til det, det hele tiden har været en omsætning på 500 mio. kr.. Hvor mange årsværk denne omsætning skaber, det har jeg opgivet at få rede åp. Et enkelt sted i redegørelsen står der, at en omsætning på 550.000,- kr. skaber et årsværk og at turismen derfor skaber 963 årsværk i de direkte og 483 årsværk i de indirekte turisterhverv. Der står i redegørelsen, at det er i alt godt 1500 årsværk, det er det ikke, det er 1446. Efter min lommeregner, er det ud fra en årsomsætning på, hvis vi regner baglæns 550 gange 1446, det vil sige 745 mio. kr..
Jeg har opgivet at forstå, hvornår turismen generere disse godt 1500 arbejdspladser. Ved første gennemlæsning, troede jeg, at det var den øjeblikkelige situation. Senere troede jeg, det var målet i år 2008, men med et krav om en omsætning på 795 mio. kr., må det være en effekt, der ligger langt ude i fremtiden. Jeg er ikke den eneste, der har opgivet at finde ud af tallene. Turismens udviklingscenter har foretaget en evaluering af indsatsen i det grønlandske turisterhverv. På side 37 i deres rapport kan man læse, at og jeg citerer: ATransportører og bureauer anfører, at Greenland Tourisme´s talstørrelser ikke kan genkendes i transportørernes statistikker og heller ikke ved en optælling af det antal gæster, danske rejsebureauer årligt sender afsted på pakketure. Det har medført, at Greenland Tourisme blandt centrale aktører, herunder især transportørerne har fået et troværdighedsproblem.,, Og det var et citat fra tourismens udviklingscenters rapport. Og her ligger i virkeligheden det alvorlige problem godt begravet. Vi har brugt 166 mio. kr. på turismeudviklingen, men vi har ingen sikker viden om, hvordan og hvor hurtigt udviklingen går. Hver gang i 1992, i 1996 og nu her i 1998, så skubber man bare målet tre år ind i fremtiden.
Ud af en samlet bevilling på 166 mio. kr. har man ikke afset de nødvendige midler til en troværdig og fortløbende analyse af indsatsen og resultaterne. I rapporten fra turismens udviklingscenter kan man læse, at og jeg citerer: AÉn af grundene til, at man endnu ikke har skabt et vedtaget statistisk grundlag, synes at være et mangelfuldt samarbejde mellem Grønlands Statistik og Greenland Tourisme, direktoratet for turisme, handel og kommunikation.,, Citat slut.
Det er ikke acceptabelt, at nødvendigt statistisk materiale ikke udarbejdes på grund af samarbejdsvanskeligheder. I andre sammenhænge, der kender vi Grønlands Statistik som en yderst professionel institution og tal kan man vel ikke skændes om. Det skal bare samles ind og analyseres.
I forelæggelsesnotatet fremhæver landsstyremedlemmet, at direktoratet sammen med turisterhverv har iværksat en handlingsplan, der skal give Grønlands Statistik de informationer, der er nødvendige for at beregne turismens vækst.
Det er efter Atassuts opfattelse at spænde hesten for vognen eller hundene efter slæden. Det er Grønlands Statistik der skal formulere kravene til de nødvendige oplysninger og det er turisterhvervet der skal tilvejebringe tallene. sådan er statistik lovgivningen og den skal alle rette sig efter.
Efter Atassuts mening har Greenland Tourisme ikke formået at levere varen. Vi støtter Landsstyremedlemmet i sit ønske med at få mere hånd i hanke med turismeudviklingen. For at turismen kan blive en vigtigt erhverv for Grønland, nok ikke så stort som det fremstilles i forelæggelsesnotatet, men lidt har også ret, og vi har brug for alt den aktivitet der kan skabes.
Landsstyremedlemmet siger også afsluttende i sin forelæggelse, og jeg citerer Aat Grønlands udvikling af turismen som et bærende erhverv alene er et spørgsmål om politisk vilje”. Gid det var såvel. Det er også et spørgsmål om troværdighed og faglig dygtighed og her kommer Greenland Tourisme ikke ind på nogen 1. plads. Udeblevet resultater erstattes med stadig fremskrivning af de lovede mål og selskabet nyder ikke alle vegne branchen den fornødne tillid.
Og så skal der regnes på turismen, vi må ikke henfalde til sentimentalitet. Bag den venlige modtagelse af gæster udefra ligger der en kold forretning. Det skal kunne betale sig. Investering i markedsføring hotelbyggeri, uddannelse o.s.v. o.s.v., det skal i sidste ende blive en god forretning for landet.
Der skal f.eks. fremgår det af redegørelse bygges for 180 mio. kr. mere hoteller inden år 2008, hvor mange turister skal der til for at tjene denne investering hjem ? Foreløbig er vi op mod 166 mio. kr. bag ud i regnskabet og næste års bevillingsansøgning til Greenland Tourisme er på 24 mio. kr.
Fra Atassut skal vi tage denne redegørelse til efterretning, men vi skal i samme åndedrag efterlyse en ny redegørelse når den nødvendige statistik er udarbejdet og mere præcisere for at bruge et rigtigt dansk ord coast-benefit analyser er gennemført. Turismen er alt for en vigtig mulighed for Grønland til den skødesløse behandling, den hidtil har fået ikke mindst fra Greenland Tourisme A/S.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med turismeredegørelsen fra vinter har Inuit Ataqatigiit fremkommet med mange udtalelser, vi har noteret, at nuværende redegørelse er en opfølgning af en tidligere redegørelse og vi har konstateret, at arbejdsopgaver og planer er videreført i følge denne redegørelse.
Vi har også bemærket i denne redegørelse, at man endelig har åbnet øjnene for de forskellige landsdeles behov.
Når vi skal se tilbage til Landsstyrets plan om turisme fra 1992 og indtil i dag og gøre status kan man konstatere, at der er mange opgaver forude. Det fremgår i redegørelsen, at man i forhold til tidligere idag er der stor modtagelsesapparat i de enkelte steder, at man har gennemført uddannelsesplaner, at man har forbedret flybilletpriserne, men vi mener i Inuit Ataqatigiit, at der stadigvæk er behov for mange løsninger. Dette blev også klart anført i redegørelsen.
Alle i turistbranchen understreger tilstadighed, at der i fremtiden vil ske en global opsving i turismen og turismeudvikling i Grønland er meget attraktivt. M.h.t.den nuværende status og udvikling mener vi, at det er vigtigt, at hjemmehørende implementeres kraftigt i turismeudviklingen. Hvis vi ikke gennemfører dette bliver vi kun tilskuer til udviklingen i andre lande.
Dette kan man allerede gennemskue i det der tilkaldes mange turismeoperatører fra andre lande på trods af, at turismeudviklingen pågår i vort land lang tid efter at Hjemmestyreordningen er indført. Det er idag vores land og vi er de mest velegnede til at guide og vise vores land for turisterne. Derfor skal vi med henvisning til vores kommentarer i forbindelse med uddannelsesdebatten i vinter forespørge Landsstyremedlemmet, hvorvidt disse tiltag er skredet frem ?
Det fremgår klart i redegørelsen, at turisterne stadigvæk påpeger forurening i Grønland og jeg vil benytte lejligheden og fremkomme med Iniarfik bygderådsforslag om, at der etableres en ordning om, at alle i Grønland på landsplan på en bestemt dag udøver en kæmpeoprydning på strandene, idet strandet affald og deslige er til stor gene for bådejere. Da tanken er veloplagt mener Inuit Ataqatigiit, at der åbnes mulighed for fælles oprydning ikke blot på stranden men også på land. Vi bør være medansvarlige for at holde Grønland ren.
Turisternes største ønske er når de besøger vort land, at se Grønlands kulturliv, selvom sådanne tiltag i enkelte områder er veludviklet er der stadigvæk behov for en landsdækkende og systematisk udvikling i turismen. Vores kultur bør udvikles gennem en efterlysning af andre muligheder og der bør foregår en systematisk udvikling af teatervirksomhed alle steder ved at udnytte uddannede skuespillere m.m. og kurser og uddannelser bør tilstadighed udvikles.
I den forbindelse bør man undersøge om man kan anvende en del af midlerne fra lotto- og tips på en fornuftigere måde. Der er stor behov for at anvende fritiden på en sådan måde og til gavn for alle, hvis vi skal opfostre et sundt og kulturelt stærkt samfund.
Derudover vil Inuit Ataqatigiit forespørge, hvorvidt man er kommet frem med vores forslag om, at systematisere udøvere at husflid og håndværk i hele Grønland ? Vi vil gerne her ønske, at få denne videreført fra Landstinget, hvis der foreligger besked herom.
M.h.t. turismen er de vigtigste ting, at have gode trafikale forhold. Derfor må man tilstadighed stræbe på, at opnå bedre muligheder end hidtil. Man bør effektivisere og trafikfaciliteter mere smidigt end i dag, og ikke kun se ind mod os selv, men også se udadtil for at opnå inspiration og samarbejde.
Turisterne bør føle sig velkommen og man bør kunne give alle hjemmehørende og turister gode oplevelser. Hvis vi ikke gennemføre dette kan man forestille sig, at turismen vil vedblive med at være ikke tilstrækkelig kendt blandt hjemmehørende, der må foregå en større oplysning om turismen, udover at man afvikler sprogkurser, kurser i kulturelt henseende og erhvervsliv.
Vi har bl.a. oplevet mange krydstogts-turister i højsæsonen. Hvor meget har vi gavn af, når disse krydstogts-turister kommer i land ? Da der er tale om mange turister må man arbejde frem for at få flere indtægter ud af disse og udvikle andre indtægtsmuligheder. Man siger normalt, at disse turisterne går rund i gaderne. Der er behov for en god rådgivning til modtagelsesapparatets større bevågenhed og initiativer.
I udviklingen af turismen er det også meget vigtigt, at udbyde vinterturismen på en målrettet måde. I sommermånederne opsamler fangerne forråd, fiskerindustrierne har sæson og mange mennesker plejer at benytte sommeren til ferie. Derfor når alt næsten stopper om vinteren er det helt hensigtsmæssigt, at udvikle turismen under vintermørket eller solopgangstid.
Ved den tid kunne naturen vise sine, men den viser også sin skønhed og man kan se masser af nordlys. Inuit Ataqatigiit vil gerne anbefale, at den nedsættes en arbejdsgruppe der skal arbejde med en konkret udvikling af dette.
Det blev også påpeget at politiske målsætninger og Greenland Tourisme bør gå i hånd i hånd i samarbejdet ånd, da det fremgik i redegørelsen, at dette ikke har haft større muligheder, finder vi det mærkeligt i Inuit Ataqatigiit, idet vi troede at Landsstyreområdet og Greenland Tourisme har et godt samarbejde.
dette viser blot og bekræfter, at målsætningerne og turismevirksomheder og samfundet synes at være gabende fra hinanden, idet samfundet indskyder mange penge hvert år til Greenland Tourisme.
Derfor mener vi også, at det er helt nødvendigt med en ny struktur i Greenland Tourisme, dette foretagende bør komme ud til steder og rådgive i større omfang, her er der behov for et godt samarbejde med kommune og regionale kommuners samarbejdsgrupper. Vi ved jo, at der er oprettet samarbejde med regionale kommuner og hvis disse skal kunne arbejdes intensivt med turismen er det nødvendigt med en sikker rådgivning. Her kan man ikke gå uden om Greenland Tourismen samarbejdsvilje.
Vi ved også at kommunerne er rede til at samarbejde. Inuit Ataqatigiit skal hermed anbefale, at man fra nu af påbegynder samarbejdet med kommunerne for en langsigtet turismeudvikling. På trods af, at Grønland er et vidtstrakt land er det afgørende nødvendigt med en politik om forebyggelse af forurening når det er vores mål af sætte antallet af turister drastisk op. Man siger jo, at det er p.g.a. Grønlands størrelse og placeret i et arktisk område vil det tage mange år, at nedbryde forurenende effekter.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at man i redegørelsen påpeger, at man må tænke på vandressourcer og indlandsis i vores bestræbelser på at forebygge forurening. Vi vil benytte lejligheden til at klage over Grønlands hjemmestyres godkendelse om, at der skal bygges en anden indlandsis i Disko-øen uden at tage hensyn til kommunalbestyrelsen afvisning. Omtalte indlandsis er allerede et turistmål.
Kommunalbestyrelsen har ønsket at få afklaret, hvor Disko-øens kildevand stammer fra. Hvis kilden skyldes isens smeltning finder man det nødvendigt med en forebyggelse af forurening på længere sigt, også m.h.p. at vandet anvendes som produkt.
Det er jo også allerede vedtaget af kommunalbestyrelsen at den anden indlandsis på Disko-øen og hele den østlige del af iskappen som har udsigt til hele Disko-bugten anvendes som turistmål. Det er beklageligt, at Hjemmestyrets afgørelse er taget uden af tage hensyn til den nuværende og tidligere kommunalbestyrelser beslutninger om afvisning. Derfor vil Inuit Ataqatigiit kræve, at man skal være lydhør over for kommunalbestyrelsers vedtagelse om udvikling i områder, som ligger uden for byerne, idet disse er folkevalgte og har kendskab til stedernes beskaffenhed.
Man har nævnt statistiske beregninger om turismeantallet i de senere år, da beregningsgrundlagene er usikker og idet man bør forudsætter klare og tydeligere grundlag i Landstingets arbejde i fremtiden vil Inuit Ataqatigiit anbefale, at man bør kræve klare statistiske oplysninger som er af vigtig karakter for Grønland. Det er jo ikke betrykkende, hvis vi i fremtiden skal afgøre ting, der ikke har tilstrækkelig grundlag.
Hvis det skal være samtidig udvikling af turismen og erhvervslivet i Grønland vil Inuit Ataqatigiit anbefale en fælles ordning omkring støtte til outfittere og igangsættere, idet det er nødvendigt med en samtidig udvikling af al slags erhverv som skal gå i samarbejdets ånd. Vi vil ikke undlade, at påpege og beklage, at man har reduceret bevillingerne til Uniosa-ordningen alt i mens vi snakker om at udvikle turismeerhvervet.
Det er nødvendigt med, at turismeoperatørerne anvender billigere muligheder for ture, og Inuit Ataqatigiit mener, at Grønlands Rejsebureau bør være mere årvågen overfor hjemmehørendes behov.
Man bør billiggøre trafikken i Grønland ikke kun til turismen, men også til fastboende som ønsker at se en del af deres land, dette er en mulighed og bør udnyttes. Her tænker vi på rejsebureauer, at rejsebureauerne bør kunne finde muligheder for billigere rejser også intern i Grønland.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at man i redegørelsen har påpeget at Greenland Tourisme har en alt for stor afstand til stederne i Grønland, som det også fremgår til næste års Finanslov skal der etableres et systematisk nært samarbejde mellem steder, turismeselskaber og Greenlands Tourisme A/S, og at dette er forudsætning for bevillingsgrundlag.
Inuit Ataqatigiit har til tider gang på gang påpeget dette forhold i flere år og vi har fremsat forslag om etablering af filialer ude på kysten. dengang sagde man ellers at dette ikke er ønskeligt, betragter vi den ændrede holdning i dag som hensigtsmæssigt og som et godt skridt fremad. Når alting styres ovenfra uden befolkningens medindflydelse vil udviklingen foregå alt for langsomt og der vil være mange som ikke kan følge med.
Vi er helt enig med, at det er på tide, at igangsætte en debat blandt befolkningen om at realisere målsætningerne. Inuit Ataqatigiit har noteret, at dette har været påpeget af turismeudøverne.
Med disse ord siger vi tak til arbejdsgruppens store arbejde.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har på Kandidatforbundets vegne gennemgået den interessant, men også på nogle af punkterne for mig svært forståelig dele af redegørelse om turisme her i landet.
Oplysninger og de påtænkte tiltag er ikke så få, såfremt turismen skal være af større virkning og til gavn for vores land skal jeg igen fra Kandidatforbundet kraftigt anbefale, at en vedvarende uddannelse af den hjemmehørende befolkning til et af de højtprioriterede vedvarende prioriteringer, således at den hjemmehørende befolkning selv bliver i stand til at arbejde indenfor turismen og for turisterne.
Vi skal også være os bevidst, at når vi taler om turister ikke alene først skal tænke på indtægterne fra turismen. Det er rigtigt, at vi mangler betydelige pengemidler til driften af landingsbanerne til de fastvingede fly, men vi skal også huske på, at vi kun er et lille samfund med få borgere.
Derfor er der mange faciliteter og andre forhold at forberede inden der kommer 35.000 eller 60-61.000 turister her til landet. jeg har også lagt mærke til, at de påtænkte indtægter på 1/2 mia. kr. på turismen nu først forventes af blive indtjent senest år 2008, og selvfølgelig er det ønskeligt at få at vide, hvad denne forventningsudskydelse skyldes.
Men først og fremmest skal vi være meget vågen for, at vores grønlandske kultur og naturen der også er så vigtigt for os skal værnes om og søges bevaret bedst muligt. Det er sikkert, at det allerede er gået op for os allesammen, at man ikke kan indbyde turisterne bare for at få turister her til landet.
Turister har behov og krav på, at bliver serviceret, de har behov for indkvartering og de har behov for mange oplevelsesmuligheder, ligesom de har behov for at blive værnet om, og jeg skal fra Kandidatforbundet igen anbefale, at der satses på yderligere uddannelser i forbindelse hermed.
Ligeledes skal vi fra Kandidatforbundet kraftigt anbefale, at der tages tiltag til, at f.eks. de studerende fra GU, EVU, Illusiafik m.fl. i samarbejde med turismeinstitutionerne søges inddraget i turismearbejdet i deres sommerferier.
På grundlag af vores opfattelsesevne er det indimellem forståeligt, at turisterne ikke oplever det som virkelighedsnært, når de dels bliver betjent og serviceret af andre end hjemmehørende grønlændere, så derfor endnu mere uddannelse til de hjemmehørende. Vi kan jo ikke tilbyde vores land, såfremt vi ikke selv deltager mere i arbejdet.
Jeg må erkende, at redegørelsen indimellem for mig svært forståelig ting, f.eks. står der bl.a. og jeg citerer Amed denne definition med udgangspunkt var antallet af turister i Grønland i 1996 på 16.000 turister. Disse generede en samlet bruttoomsætning på godt 152 mio. kr. danske kroner. Med en importkvote på 30 % svarer til dette til en nettovalutaindtægt på 92 mio. kr. danske kroner i første led efter import og en samlet intern omsætning i Grønland på godt 286 mio. kr. danske kr.”, citat slut.
Da jeg læste om det der lige er blevet citeret forstår jeg ikke særlig meget. At Greenland Tourisme A/S´s årsberetning for 1997 fremgår det, at der var 17.500 turister det år og at der det år omsattes 170 mio. kr. i forbindelse med turismen. Jeg vil med interesse gerne forstå, hvorledes det foranførte tal er blevet beregnet, og selvfølgelig håber jeg at dette bliver besvaret.
Og der står også bl.a. følgende i redegørelsen, og jeg citerer igen Aat der i 1960 havde været 500 turister i Grønland og at dette tal i 1972 var steget til 6.500. Udvalget konkluderede samtidigt, at det ville være muligt, at forøge antallet af turister i Grønland til ca. 35.000 i 1980", citat slut.
Og heller ikke det afsnit forstod jeg. Hvordan skal de forskellige tal forstås ? Er de blevet angivet bare for at skabe falske forhåbninger eller er det bare tale grebet ud af luften. Det forekommer en, at der i 1980'erne, hvis ikke kom 35.000 turister årligt. Det er svært at bestemme sig til, hvem man skal tro på, fordi det i Paldams bog er nævnt, at der først ved 100.000 turister kan fås en indtægt på 500 mio. kr.
Derfor er det vigtigt, at redegørelser og oplysninger indeholder klare og letforståelige tal, således at Landstinget får klar ubestridelig information, i stedet for at der bruges mange sider på tekster og tal, der dels kan synes at have det indhold, at det ligesom modsiger hinanden.
Mål og planer er dels meget gode og bør støttes, såfremt målene skal nås, kan man ikke komme uden om, at fastholde målene. F.eks. understregede Greenland Tourisme i sine målsætninger i 1995, at såfremt målene skal nås i år 2005 skulle antallet værelser i hotellerne være forøget med 770 nye værelser. Derfor er det ikke så mærkeligt at opnåelse af målene dels bliver fjernere, da målsætningerne ikke stemmer overens med de realiteter vi lever under.
Såfremt alle planerne og målene skal blive opfyldt, skal der afsættes pengemidler til disse der er nødvendige og der er behov for. Man kan ikke uden videre opnå alting, såfremt man ikke har sørget for at afsætte pengemidler til opnåelse af ønskerne.
Såfremt man for alvor skal opnå, at få dækket omkostningerne i forbindelse med de store investeringer indenfor trafikken kan man ikke komme uden om, at man også politisk bør yde mere støtte til investering af planerne.
I Kandidatforbundet er vi rede til samarbejde for, at valutaindtægterne og de økonomiske tendenser her i landet bliver ført ind i positivt retning. Valutaindtjeningsmulighederne bør søges udvidet ved anvendelse af alle mulighederne samtidig med at vi sørger at værne om det der skal værnes om.
Med disse korte bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation kommer med en besvarelse.
Først vil jeg indledningsvis gerne sige tak til samtlige partier, idet de har med interesse taget imod den redegørelse som Landsstyret er fremkommet med og takken er rettet til partierne og Kandidatforbundet. Og jeg skal også sige tak til den debat der har været ført i medierne og de ting der er blevet fremført der, og de bidragydere der har været uanset hvilke bidrag der har været. Det er først gennem debat og drøftelser, at vi kan komme i forståelse med hinanden uanset om vi er politikere eller om vi er aktører inden for turismen, det er af yderste vigtighed.
Og jeg mener også, at dem der har debatindlæggene har haft held med sig, idet der har været en stor debat i medierne vedrørende turisme, og der har også været en del interessante indslag.
De forskellige tal er man fremkommet med, og når man så sammenligner de forskellige tal som har forskellig baggrund, så bør man selvfølgelig tænke sig godt om, og det har også stillet store krav til os allesammen, for at forstå de forskellige tal vi har fået serveret.
I Landsstyrets fremlæggelse, så har der været en arbejdsgruppe som har udarbejdet en redegørelse og de mennesker som har arbejdet med denne, og som Inuit Ataqatigiits ordfører også var inde på, der vil jeg også rette en tak til dem, fordi de har udført et stort arbejde.
For at ligesom lige klarlægge de tal vi indtil videre har fået, så har vi i vores turismeudvikling, så har vi lige prøvet at klarlægge vores status i turismeudviklingen, og såfremt det ikke er lykkedes særligt godt, så må vi også gøre det bedre, og det melder man også lige ud med, i det jeg hører, i det jeg også har hørt nogle bemærkninger om, at de tal man skal komme med også skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold der er, såfremt vi skal have mulighed for at følge med i udviklingen og ikke mindst Landstinget her, som jo også giver midler til selve udviklingsarbejdet.
Efter at have sagt dette, så skal jeg til Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet stille en tak til, idet de klart melder ud med, at de er tilfredse med status, og vi så skal starte ud fra det. Og på vegne af Atassut var Anders Nilsson inde på nogle ting, hvor han vender op og ned på nogle tal og det til det skal jeg blot nævne, at jeg er glad for at Atassut slutter sine bemærkninger med, hvor de siger, at Afra Atassut skal vi tage denne redegørelse til efterretning, men i same åndedrag skal vi efterlyse en redegørelse når den nødvendige statistik er udarbejdet og mere coast-benefit-analyser er gennemført”, citat slut.
Jeg er glad for, at man bruger denne afslutning fra Atassuts side, selvom den indeholder og påpeger nogle ting meget kraftigt, idet så de alligevel tager redegørelsen til efterretning.
men som før nævnt til de andre ordfører. Til Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, der nævner de turismeerhvervet som en potentiel indtjeningsmulighed.
M.h.t. de enkelte ting og der håber jeg så ikke, at jeg vil gøre det alt for langt, men sagt under et så kan man sige, at Landstinget har en bred tilslutning til turismeudviklingen og såfremt turismeudviklingen skal pågår, så skal man tage stilling til de midler man giver til erhvervet og man ønsker en information ved at der udarbejdes redegørelse og disse informationer skal også kunne sammenlignes med de faktiske forhold og nogle af de ting man peger på, som de forskellige partier var inde på, og uden at jeg skal kommentere dem nærmere, så er jeg åbent for at man benytter sig af de muligheder i det videre arbejde.
Og som Bjarne Kreutzmann på vegne af Siumut var ind på, at der skal være et godt samarbejde med Landstingets Turismeudvalg og at Greenland Turisme skal have et bredere samarbejde med turismeoperatørerne på kysten, og alle disse ting er jeg enig i, og touroperatørerne og rejsebureauerne bør have tættere samarbejde med hinanden, således at de også bedre kan koordinere aktiviteterne.
Det er ikke første gang det er blevet nævnt, men er altid blevet nævnt i forbindelse med at Landstinget behandler turisme- og trafikredegørelse og det er selvfølgelig også vores opgave og parterne er ved at nærme sig, bl.a. i maj måned blev der afholdt en turismeseminar for de sydgrønlandske kommuner, hvor der bl.a også deltog turismeoperatører i selve seminaret.
Og som Malinannguaq Marcussen Mølgaard på vegne af Inuit Ataqatigiit også understregde, at Greenland Tourisme bør have et tættere samarbejde med turismeaktørerne i Grønland og for at opnå dette, så har man også væet inde på det under førnævnte seminar i Sydgrønland, hvilket Greenland Tourisme også har taget op som et mål, hvorefter arbejdet allerede er påbegyndt.
Og som en tilføjelse der blev Greenland Tourime stærkt angrebet fra Atassut og det er jeg ked af, ikke sådan at jeg vil tilbagevise det hele, men der må være en årsag til kritikken, men såfremt jeg så skal deltage i denne kritik, så vil jeg ikke kritisere, så kraftigt. Såfremt troværdigheden har vaklet, så må man give det samarbejde der blev startet i maj 1998, der må man give det en chance, der er ingen tvivl om, at Greenland Tourisme har viljen til samarbejde og jeg kan også garentere at operatørerne også er vidende om det, og derfor vil den nye bestyrelse i Greenland tourisme også stå indenfor at Greenland Tourisme kommer til at arbejde troværdigt og det stoler jeg fuldstændigt på.
Og såfremt den centrale ledelse er årsag til den stærke kritik, så skal jeg nævne at der er udarbejdet en ny strategi, der er kommet nye mål, hvor der bl.a. vil indeholde, at der ud over hovedkontoret i Nuuk, så vil er være regionale kontorer i Sydgrønland og Nordgrønland og det er man i færd med at planlægge nu.
Og jeg håber så, at de folk der til dagligt arbejde med selve turismen og også det offentlige ved Greenland Tourisme på en bedre måde finder hinanden, således at det vil indebærer et bedre samarbejde mellem parterne.
Til nogle de bemærkninger der er kommet har disse bl.a. været stillet som spørgsmål, hvilket hermed bredt er kommenteret.
Afslutningsvis skal jeg lige understrege, at spørgsmålet om hvilke tal der er de rigtige, der håber jeg så, at man vil tage det som en yderligere information, idet overnatningerne på hotellerne, man begyndte at føre en statistik i 1994, i januar 1997 begyndt man at føre intern og ekstern beflyvning i Grønland og eftersom de data vi får ind bliver mere og mere forståelige er det også sikkert, at vores forståelse evne til at tyde tallene bliver bedre og bedre.
Hvad angår de midler turisterne bruger her, det er heller ikke taget ud fra den blå luft, der har været foretaget interviews, hvorefter man så har vurderet ud fra de svar, der er kommet, og om hvor mange turister der er kommet, og hvor mange arbejdspladser det vil indebære, afhængighed af hvor mange penge der bliver brugt, og der har man så sat tal på det ved at interviewe forskellige touroperatører.
Og jeg er blot ked af de bemærkninger som er kommet fra og de tal som er kommet fra Atassut, hvor man så har sammenlignet nogle forskellige tal fra år til år og jeg er ked af da Turistudvalget inviterede mig til høring, da var der ikke nogen deltager fra Atassut.
Hvad angår de gamle tal fra 50'erne og 60'erne, det er nogle tal som dem der har udarbejdet redegørelsen har fået frem af historiske tal udfra nogle gamle redegørelser og det meddele jeg som et svar til Anthon Frederiksen, som et svar på hans spørgsmål.
Og med disse bemærkninger vil jeg på Landsstyrets vegne sige tak til de bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit, Siumut og Kandidatforbundet og Atassut tager redegørelsen til efterretning. Tak for bemærkninger, vi fører udviklingen videre, vi rette op på de mangler og de fejl der har været og tak til arbejdsgruppen og tak til alle turismeoperatører som vi har mødt og som vi har mødt overalt, idet det jo også viser, at der er penge i turismen og det er en indtjeningsmulighed.
Bjarne Kreutzmann, Siumut har bedt om at få ordet igen.
Tak. Jeg vil først rette en tak til Landsstyremedlemmet for hans bemærkninger til vores ordførerindlæg og jeg kan også meddele, at jeg er meget glad for, at jeg på Siumuts vegne kan sige, at alle de ting der blev fremført her bør man være glade for på samfundets vegne.
Selvom der blev spurgt således, hvorfor er forholdene sådan og sådan, men flertallet har jo klart udtrykt nogle henvisninger om, hvordan vi skal gå videre i fremtiden, og det synes jeg er en glædelig ting.
Den anden ting som har glædet mig er, at det man har været helt enige om i ordførerindlæggene er som det første, hvor man peger på, ligesom Landsstyremedlemmet selv var inde på, at man peger helt klart på, at der er utilstrækkelig samarbejde mellem de forskellige turismeoperatører, og samarbejdsparter indenfor turismen. Og vi har den opfattelse, at andre deler denne opfattelse.
Og et andet punkt man er enige om er beregningsmodellen, man efterlyser en helt entydig beregningsmodel, det efterlyser vi også fra Siumuts side, og derfor er jeg glad, at det også kom fra andre partier.
Såvidt jeg kan forstå, er det en fælles konklusion, at udviklingen skal videreføres, det synes jeg er et budskab der viser enighed, selvom der er nogle der påpeger ting som andre ikke har været inde på.
Der blev nævnt, at der skal politisk vilje til, såvidt jeg forstår fra Atassut. Det synes jeg er en meget meget vigtigt faktor, for vi er kun os, der tager en beslutning om hvilke retning udviklingen skal gå indenfor turismen, det er den beslutning vi skal tage her i Landstingssalen.
Derudover vil jeg med beklagelse, det der er nævnt i arbejdsgruppens rapport, et samarbejde der er etableret et såkaldt Same-samarbejde, det fremgår at man ikke har udnyttet denne samarbejdsmulighed, men jeg mener at det er en oplagt mulighed for at etablere et bedre samarbejde i fremtiden. Og jeg nævner det, fordi man fremover skal satse på, at sneen er også noget turismen kan relaterer til.
Vi ved at der er meget travlhed i sommersæsonen, hvorimod der i vinterperioden ikke sker noget videre, indenfor det turistmæssige område. Derfor syns det, at være nødvendigt, at Landstingets Turismeudvalg også bør beskæftige sig mere om, hvordan man griber sagen an, hvordan man gør sneen som en Turismeattraktion, det er spændende for turisterne at se sne. Jeg mener, at det er en oplagt opgave for udvalget, at se tingene med nye øjne og så tage ud og samle oplysninger.
Det er også helt korrekt med den påpegning omkring sprog, et af de største problemer har været sprog, at kundskaberne inden for de forskellige sprog, jeg ved at man langsomt men stabilt oparbejder medarbejder der kan forskellige sprog, man bruger jo den APS-ordning, hvor studerende rejser rundt i verden og bor på bestemte steder, og lærer sproget der. Og dem vi har mest kendskab til er den ordning, hvor man lærer sprog.
Jeg vil også nævne, en af de oplagte muligheder inden for turismen, det er forskellige mineraler som findes i Grønland som kan gøres interessante for turisterne, der er jo en stor interesse for dette område, jeg synes at det må være en af de ting vi kan tage med.
Som Landsstyremedlemmet var inde på, vil jeg også gerne sige tak til den debat der er foregået omkring turismen, hvor nogle af indlæggene måske ikke ligefrem har været meget positive omkring turismen, men de vil alligevel være med til, at samfundet tager disse problemer op til debat.
Det er foreløbig mine bemærkninger. Tak.
Ruth Heilmann, Siumut uden for partiernes ordførerindlæg.
Tak. Jeg er formand for Turismeudvalget og som sådan vil jeg gerne lige komme med nogle bemærkninger. Turismeudvalget blev etableret i 1996, men startede først sin møderække i 1997.
I løbet af disse par år, så har vi haft et godt og tæt samarbejde med Landsstyremedlemmet for Turisme og udvalget har haft god vilje til at arbejde med udviklingen af turismen, især m.h.p. undersøgelse af, hvad midler der bliver bevilget til det bliver brugt til. Og ligesom vi også har indhentet oplysninger hos Greenland Tourismes afdeling i København, og derfor kan vi også nævne her, at de midler som bliver bevilget til det, ganske vist er få, de bliver udnyttet godt.
Og jeg er også glad for de bemærkninger der er kommet fra de forskellige partierne, idet de ser frem til udviklingen indenfor turismen og også kommer med forslag til, hvordan udviklingen kan gå, og jeg undrer mig også lidt over, at Atassut blot fremkommer med en masse tal, som tilhørerne sandsynligvis ikke forstår, hvor de blandt andet var inde på, at de midler, der er blevet bevilget, de 166 mio. kr., hvor de så er blevet af.
Og i den forbindelse skal jeg blot sige, at vi her i salen bevilger de midler, der bliver bevilget, og der står også i Finanslovens bilag står der også en forklaring på, hvad pengene skal bruges til og læser man det, så vil man forstå, hvad de bliver brugt til.
Og det Landsstyremedlemmet var inde på i sin fremlæggelse var han bl.a. inde på, at vi ikke skal sætte vores lid til de tilkaldte og selv arbejde for udviklingen af turismen. Og turismen er jo den der bør være en af de bærende erhverv i fremtiden, og ser man på de midler bevilget hertil og de 25 mio. kr. der netop er bevilget, det er ikke et tilstrækkeligt beløb, såfremt det skal være et af de bærende erhverv, og såfremt vi skal have en udvidet aktivitet indenfor uddannelse og ikke skal forvente os noget af de tilkaldte, så må vi også bevilge flere midler, hvilket også fremgår af partiernes ordførere.
Og m.h.t. serviceringen og såfremt vi skal opnå den bedste servicering, så må befolkningen også acceptere turismen som et erhverv, og såfremt der kun er en del af befolkningen eller bare en der ikke accepterer turismen, så vil det jo ikke lykkes at blive som et bærende erhverv og som en potentiel indtjeningsmulighed.
Vi ved jo, at der er mange der tjener penge på det, f.eks. husflidsarbejderne, de sælger deres produkter til turisterne, hvorved de også får en indtjening, men såfremt vi skal udvikle det i højere grad, så må vi også kunne koordinere alle initiativerne.
Og m.h.t. de midler der er givet til Unisa, der er mange ansøgere til de få midler der bliver bevilget til det, og nu da vi har fået landingsbaner til fastvingede fly i Aasiaat og Siumut og andre skal jo også have landingsbaner og såfremt vi skal være klar til at modtage en stadig større turiststrøm, og ikke skal komme for sent, så må vi også bevilge flere midler til erhvervet.
Ser vi på f.eks. midler vi bevilger til fiskeriet, så bevilger vi op til 300 mio. kr., men jeg tænker ikke på, at vi skal bevilge lige så mange midler til den andet erhverv, men der må på en eller anden måde også flere midler til.
Vi ved jo, at Grønland er et arktisk land, og såfremt vi skal som Bjarne var inde på det, drage nytte af sneen, og det er korrekt, at vi bl.a. har været på Island for at se hvilke planlægningsarbejder de udfører, for at have turisterne hele året, de udbyder f.eks. dårligt vejr som en turistattraktion, fordi Island også indeholder mange oplevelsesmuligheder også indenfor skisport og det kan vi f.eks. også drage nytte af i Grønland.
Og det får mig til at komme ind på Apuitsiviit. I 1995 drøftede man jo Apuitsiviit med stor interesse og idag bliver der ikke bevilget nogle større midler til det og jeg bemærker, at der er bevilget 1,5 mio. kr. til projektet og jeg håber, at det vil også vil blive støttet af andre partier.
Malinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit har bedt om at få ordet.
Tak. Arbejdsgruppen har lavet et omfattende arbejde som indeholder mange gode ideer og fra Inuit Ataqatgiit er en af de ting vi er glade for, som vi ikke nævnte i vores ordførerindlæg, hvor det blev nævnt, at vi også selv skal arbejde for at få kendskab til turismen, hvor vi bør inddrage folkeskolen mere. Det fremgår også klart at rapporten. Det blev understreget, vi har ellers fremsat et forslag om, at man bør inddrage folkeskolen i dette arbejde, hvor man også indfører nogle fag omkring turismen, men flertallet i Landstinget sagde, at der er muligheder for de dem der ønsker.
Men hvis man ikke har nogle undervisningsmaterialer omkring det, så hjælper det ikke at man har lysten til det.
Såfremt turisme skal indgå som et undervisningsfag i folkeskolen, så skal der udarbejdes undervisningsmateriale. Gør vi ikke det så er det meget begrænset, hvor meget vi er med til at opmuntre de kommende borgere i at deltage i udviklingen af turismen.
Man kom også ind på uddannelse, eventuelt regional uddannelse, ligesom der eksisterer et sådan i Qaqortoq og at man eventuelt kan forestille sig et lignende tiltag i Nordgrønland. Jeg synes at det er en god anbefaling fra Arbejdsgruppen, men vi vil også gerne have, at Landsstyremedlemmet fremkommer med besvarelser omkring vores indlæg.
Jeg håber, at man fremover laver en gennemskuelig planlægning fremover, det er ikke nok, ligesom Bjarne, at sige, at vi er virkelig glade for det. Der er mange opgaver der skal løses og det er nødvendigt, at koordinere mellem uddannelse, trafik og kultur, såfremt det hele ikke skal falde fra hinanden, ligesom man siger, hvad hjælper det , at vi bygger landingsbaner når vi ikke har nogle overnatningssteder til turisterne.
Vi kan ikke komme udenom arbejdet med at koordinere og i den anledning vil jeg gerne bemærke, ligesom vi har sagt det før, at man arbejder der, hvor tingene sker og har et tæt samarbejde med lokale initiativer, det er helt nødvendigt.
Afslutningsvis er jeg glad for den oplysning Landsstyremedlemmet kom med, at vi skal have statistisk materiale der er pålidelige og at man for alvor arbejder på, at lave dette talmateriale. Jeg siger tak for Landsstyremedlemmets besvarelse og er glad for, at han udtrykte, at han ville gøre de ting som vi også har foreslået.
Peter Ostermann, Atassut har også bedt om ordet uden for partiordførerne.
Tak. Jeg undrer mig lidt over, at man tildels bliver skuffet over vores stærke bemærkninger. Man laver jo statusredegørelser på en masse ting, og vi skal ikke ligge skjul på, at med statusredegørelsen vedrørende turismen, den er vi skuffet over, selvom der er nogle gode sider.
Men alt i alt, så har vi til trods for, at vi har brugt en masse midler, der kan vi ikke sige, at vi har noget et godt mål, og det er derfor vi har brugt disse stærke bemærkninger. Vi har brugt disse stærke bemærkninger, fordi vi gerne vil animere den nye bestyrelse til at opnå et bedre resultat, fordi vi ikke er tilfredse med de vi nu har nået frem til - turismen set alt under et.
Når man er beslutningstager her, så er det ikke godt, at man får oplyst en masse forskellige tal, vi vil have de rigtige tal, og det er det eneste krav vi sætter vores lid til turismen, ligesom alle andre og derfor vil vi gennem vores stærke bemærkninger understrege, at vi ikke er tilfredse med nuværende status. Forskellen mellem andre og os er, at vi ikke blot tager et referat af det der er blevet fremlagt, men understreger de ting, vi er utilfredse med.
En masse ting som er blevet fremlagt her, er jo allerede blevet nævnt i de foregående år; uddannelse og andre turismeoperatører overalt i Grønland. De ting som vi altid har talt om, og det er jo de ting vi på en klare måde ønsker, der skal gøres nogle klare ting, men vi vil melde ud med, at vi selvfølgelig vil med arbejdet med udviklingen, således at turismen kan fortsætte ud fra de faktiske tal der er, og det er gennem uddannelse med et bredere samarbejde rundt omkring på kysten og med andre ting.
Vi skal nok samarbejde, men vi skal ikke skjule, at vi er skuffet.
Ruth Heilmann, Siumut har bedt om at få ordet igen.
De ting der bliver nævnt fra Atassuts Peter Ostermann, hvor han sagde, at Atassut fremkom som ikke blot er referat af det der er fremlagt, men de har brugt omkring 4-6 sider til at remse omkring forskellige tal man har svært ved at forstå, og det er muligt, at lytterne ikke har forstået, hvad det er Atassut har ment.
Derfor er jeg glad for, at de indrømmer, at de gerne vil samarbejde indenfor udviklingen af turismen og jeg skal også med beklagelse sige, at vi fra udvalgets side har haft samråd omkring de tal der har været fremført af medierne og bedt ham om at gøre rede for det.
Vi har haft samråd med Landsstyret, hvor Atassut ikke var repræsenteret netop den dag, og derved har de jo også mistet muligheden for indblik i de tal og vi har ligesom Jer ønsket den sammenhæng, at man kommer med mere pålidelige tal i fremtiden, men det fremgår, at det kan blive svært på nuværende tidspunkt, turismeerhvervet er et nyt erhverv, og vi har jo ikke helt nøjagtige tal på, hvor mange der kommer.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.
Inuit Ataqatigiit har spurgt om, hvad Apostlefjeldet og hvis nok Navinat på dansk, hvor man har lavet anlægsarbejder, hvor kommunen ikke var enigt, arbejdet blev startet i 1996 og det må man så har fået afdækket, det er f.eks. miljømyndighederne, ligesom de kommunale myndigheder, de har også været hørt, også fordi konkurrencen skal ske på frie tøjler, så har man ikke fundet nogle hindringer for at gøre det, også fordi konkurrencen jo også skal være åbent, også fordi der miljømæssigt ikke var nogen hindringer for det.
Og samtidigt skal jeg også sige til Atassuts ordfører og andre ordfører også lige nævne, at vi er på en eller anden måde utilfredse med nærværende redegørelse, og det er heller ikke på sin plads, at de offentliges arbejdspladser ikke har samarbejdet, Hjemmestyrets organer og Greenland Tourisme skal samarbejde med hinanden og det er sådanne ting vi heller ikke vil acceptere og vi skal også sørge for, at der føres en bedre kontrol.
Den nuværende struktur indenfor Greenland Tourisme og den måde, det kører på, den stoler vi på fra Landsstyrets side.
Og m.h.t. et bredere samarbejde med Landets regioner, der mener vi, at det er helt på sin plads, og Landsstyret har jo også selv fremlagt, at såfremt, de skal fører en turimepolitik , som vi også skal have en medindflydelse, så skal de ikke selv begynde at lade deres gummibåde sejle mellem isfjeldene, og såfremt der skal ske sådanne sejlture, så må vi stå for denne besejling, og en sådan struktur og en smidigere struktur skal vi finde frem til, og det er også derfor vi har påpeget det i vores redegørelse.
Men der er forskellige ting man også har peget på, som man også skal få rettet op på, men som Siumuts ordfører også var inde på, så er det et erhverv der skal udvikles og turismen er ved at udvikle sig kontrolleret, og vi skal nok sørge for, at det kommer til at køre godt.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation, der kommer med en yderligere besvarelse.
Der blev sat nogle spørgsmål, som jeg vil komme ind på. Hvor lagt er uddannelsen nået ? Det blev spurgt konkret fra Inuit Ataqatigiit. Vi har ikke været inde på, at der etableres nye uddannelsesinstitutioner, men de kursustiltag der er igang lige nu skal vi fortsætte, Narsaviuvi og f.eks. Sprogskolen i Sisimiut, og der er også sproguddannelser for guider, det er bl.a de ting, der er igang med.
Og der er jo en løbende dygtiggørelse af outfitterne, er en af de ting der har gennemgående succes. Men alle de ting, der bliver påpeget vil blive taget med i vurderingen af det videre arbejde, og jeg er glad for, at Atassuts Peter Ostermann helt klart siger, at Atassut er skuffet, et er en klar melding fra Atassut, som vi vil respekterer og en anden ting jeg er glad for er, at der trods alt alligevel er nogle positive ting i redegørelsen.
Der er ingen der er blevet fornærmet over kritikken, jeg er ikke blevet fornærmet over de der efterlyser konkrete tal, det jeg eneste jeg beklager mig over, er den tone man brugte der, men jeg respekterer, at man kommer med kritik.
Men bestyrelsen i GT har jo repræsentanter her, hvor de har haft mulighed for at høre partiernes til de forskellige ting, og det synes jeg er på sin plads, og meget naturligt.
Og med disse bemærkninger vil jeg endnu engang rette tak til samtlige talere. Der er mange opgaver i dette udviklingsarbejde, og det skal vi være med til at løfte.
Anders Nilsson, Atassut har bedt om ordet.
Vi har snakket nok om turismen, det er ikke for at trække tingene i langdrag, men det her, det er en lille del af det materiale der har været relevant for at kunne lave et ordførerindlæg i dag.
Jeg tror, at jeg har brugt mellem 10 og 20 timer på at gennemgå det her. Samtlige tal er officielle og stammer fra det her materiale. Og jeg forstår godt Anthon Frederiksens klager, når han siger, at det ikke er rimeligt, man kan ikke gennemskue de tal, det er simpelthen ikke tilfredsstillende, at få så diffust materiale fremlagt.
Jeg har mange års erfaring som journalist og nogle års erfaring som politikere og jeg er ikke så pessimistisk m.h.t. lytterne og vælgerne, de kan sagtens forstå, hvad vi siger når vi gennemarbejder tingene ordentligt. De har behov for at forstå, hvad vi siger. Det er ikke nok, at der er et fagudvalg, der sidder og redder tingene ud, det skal ud til den brede offentlighed, og det her er, det er en lejlighed en mulighed for at bringe tingene ud til den brede offentlighed.
For en god ordens skyld skal jeg sige, at jeg ikke er medlem af Turistudvalget.