|
Dagsordenes punkt 27-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Peter
Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommu-
nikation
I forlængelse af vores debat under Landstingets vintersamling fremlægger Landsstyret hermed en redegørelse om World Trade Organization og betingelserne for Grønlands deltagelse i denne organisation.
Man vil med rette kunne sige, at en sådan gennemgang af de konsekvenser, som et medlemsskab af denne ordning ville have for Grønland, burde have været foretaget allerede efter, at vi i november 1994 under en tidligere landsstyrekoalition tilsluttede os et medlemskab af WTO som en del af det danske rige. Men der er vel ikke nogen egentlig grund til at tro, at det havde ændret den beslutning, der blev taget den gang. Landsstyret er overbevist om, at Landstinget også i dag efter at have gennemgået vores redegørelse ville anbefale et fuldt grønlandsk medlemsskab. Hvorfor kan man tro det? Det kan man, fordi vi alle fuldt ud ønsker at deltage i den moderne handelsmæssige udvikling, der sker i verden - og ikke mindst nyde godt af den beskyttelse, internationale aftaler giver de mindre markeder. Det kan man, fordi der ikke er nogen af os, der ønsker vores land kategoriseret som et u-land og behandlet derefter. Og det kan man ikke mindst, fordi historien viser os, at vi på de særlige områder, hvor vi historisk og geografisk har brug for international særbehandling normalt også kan finde veje til at opnå en sådan i et rimeligt omfang.
Landsstyret nægter at tro, at nogen for alvor ønsker, at Grønland skal stå udenfor de internationale regler og aftaler, der i dag er ledetråde for alle moderne økonomier og lande vej mod det 21. århundrede.
Samtidig viser vores redegørelse klart, at der faktisk på en række områder er behov for særlige arrangementer for Grønland - både set i forhold til vore fremtidige ønsker om positiv særbehandling for nogle af vores erhverv og i forhold til den nugældende lovgivning.
Her er det færd at notere sig, dels at vi gennem et notificeringssystem i WTO kan få vores regler - bl.a. om tekniske standarder og normer - accepteret i systemet, dels, at det først er såfremt andre WTO-lande klager over de regler, vi har indført eller ønsker at indføre, at der kan opstå problemer. Ved at følge notifikationsproceduren kan vi således opnå en sikkerhed mod senere angreb. Udgangspunktet er derfor, at reglerne anmeldes ti WTO, og at de her fremlægges på engelsk.
Det naturligvis en besværlig proces, men det er en forudsætning for at blive taget alvorligt som medlem . Og i hvert fald en nødvendighed, hvis man vil bruge WTO´s bestemmelser over for andre.
Efter konsultation med såvel Udenrigsministeriet som Statsministeriet er der enighed om, at det er nødvendigt for rigsfællesskabets samlede medlemskab, at vi nu sikrer, at WTO bliver notificeret om de regler og støtteordninger, vi har på områder, der i henhold til WTO-aftalesættet skal notificeres. Herudover vil vi fremover indgå i den generelle notificeringsproces, således at kommende forslag til regler på disse områder notificeres overfor WTO.
Det er derfor en glæde at kunne meddele Landstinget, at Landsstyret allerede har aftalt med Udenrigsministeriet, at det forbilledlige samarbejde, vi har haft omkring undersøgelsen op til denne redegørelse, vil blive fortsat i tæt samarbejde omkring den kommende notificeringsproces. Såfremt Landstinget godtager redegørelsen, vil vi etablere et fast samarbejde herom, så vi hurtigst muligt kan få bragt Grønlands medlemsskab i balance med den resterende del af rigsfællesskabet.
Det må samtidig gøres klart, at der vil være visse dele af vores nuværende lovgivning, der er af en sådan karakter, at vi må søge at ændre disse, så de kommer i overensstemmelse med de gældende regler. Landsstyret kan her umiddelbart pege på vise områder i næringsloven, som bør ændres. Da denne lov er under omarbejdelse og modernisering, skaber det næppe unødige problemer.
Endelig vil Landsstyret pege på, at vi løbende fremover kommer til at sænke visse af vore toldsatser og afgifter på forskellige importvarer.
Det er jo netop hele meningen med verdenshandelsorganisationen, at den skal sikre os alle sammen imod protektionisme og urimelig behandling af vores varer, når de skal ind på et andet marked, hvor hjemlandet i forvejen sælger det samme produkt.
Det er ofte sådan, at denne proces, der på lang sigt er god både for vores land og for den globale økonomiske udvikling, som vi er afhængig af, på kort sigt lam føles ødelæggende for enkelte erhverv. Et godt eksempel herpå er fåreholderhvervets brug for beskyttelse i den opbygningsfase, erhvervet stadig er inde i. Netop sådanne opbygningsfaser for enkeltstående erhvervsgrupper vil der imidlertid være mulighed for at finde særlige løsninger for.
Det skal slås fast, at Landsstyret ikke mener, at en sådan enkelt situation bør forlede os til at diskutere udmeldelse af WTO eller få os til sætte u-landsmærker på vores navn. Der må naturligvis kunne findes andre eje, hvis man søger samarbejde og ikke konfrontation med WTO.
For det første er det værd at bemærke, at f.eks. en beskyttelse af fåreholdererhvervet ved en afgiftsstigning overfor udenlandsk lammekød kun bliver stoppet, såfremt et andet medlemsland mener, at ordningen er til ugunst for dennes eksport af lammekød til Grønland. For det andet går der herefter en bilateral proces i gang i forhold til det land, der har klaget.
Det er først, hvis denne proces også fejler i forhold til en løsning, at WTO konfliktsløsningsforanstaltning bliver bragt i anvendelse. Det kan til gengæld medføre alvorlige problemer, da en ensidig gennemført regel i strid med WTO-aftalerne åbner for andre landes Alovlige sanktioner overfor andre varer”. Det er bl.a, også derfor, det er absolut nødvendigt selv at have sine relationer til WTO i absolut orden, hvis man ønsker at bruge systemet mod andre. Landsstyret agter at tage skridt til dialog med de berørte erhverv, når justeringer af de nugældende ordning skal igangsættes.
Som redegørelsen påpeger, er det meget lidt sandsynligt, at der andre lande, der vil søge at stoppe de særlige erhvervsstøtteordninger, vi har indført, og som måtte være i konflikt med WTO-bestemmelserne. Dertil er vore markedsandele for små, og velviljen overfor vores behov for erhvervsudvikling for stor.
Men det er alligevel ikke den optimale situation for folk som os, der er i gang med en udbygning af vores samfund og kultur hen imod en større integration af erhvervsvirksomhed og eksportrelateret økonomi. Derfor har Landsstyret også søgt at finde andre mulige modeller for at skabe relationer mellem folk med samme slags erhvervsudviklingsbehov som os og WTO.
I den sammenhæng er det også en glæde at kunne meddele, at Landsstyret har aftalt med Udenrigsministeriet, at Danmark nu aktivt vil afsøge mulighederne for at der etableres et særligt Aregime” for oprindeligt under WTO. Ideen er kommet fra NAMMCO´s særlige konference omkring sælfangstens fremtid, hvorfra der blev rettet henvendelse til WTO.
Men for Grønland er det væsentlige ikke et enkelt produkt. Vi bliver nødt til at søge brug af positiv særbehandling overfor visse af vore industrier, hvis deres produkter skal kunne konkurrere med de varer med vi varer vi - på grund af WTO´s regler slipper ind i landet til en stadig lavere told. Ligesådan er der visse erhvervsområder, der kun kan levere eksportvarer på et konkurrencedygtigt niveau, hvis de bliver hjulpet i gang og støttet i forhold til de store transportomkostninger.
Vi er ikke alene med sådanne problemer. I andre lande, hvor ansvarlige regeringer søger at fremme livet for deres oprindelige befolkninger, er der iværksat lignende særlige støtteordninger i forhold til særlige erhvervsudviklingsønsker. For disse lande er det også behov for at finde en løsning/afklaring for disse særlige ordningers status. Landsstyret er derfor af den opfattelse at en særlig ordning inden for WTO´s rammer, der skaber rum for positiv særbehandling i forhold til erhvervsopbygning og handelsudvikling hos oprindelige folk, bør være en model, der kan komme alle til gavn. Vi tror, at det er en model, der både løser et problem for en række lande med oprindelige folk og for WTO selv i forhold til et problemområde, hvor det vil være mere rationelt at finde nogle generelle undtagelsesregler end at gennemføre alt for indviklede procedurer i hvert enkelt tilfælde.
Landsstyret vil såfremt Landstinget tager redegørelsen til efterretning, i samarbejde med Danmark og andre positivt indstillede regeringer, søge et sådant regime for oprindelige folk indarbejdet i den næstes store forhandlingsrunde i WTO-regi, som starter næste år i december.
I denne sammenhæng bør det også nævnes, at Landsstyret samtidig vil søge at etablere en sammenhæng mellem dette initiativ og WIPO´s - Verdens Ophavrets Organisation - nye initiativer omkring fremtidig sikring af det oprindelige folks internationale opretsrettigheder til deres originale produkter. Der er netop sket et gennembrud i denne organisations arbejde i forhold til de oprindelige folk i og med, at en ny direktør for første gang har accepteret, at organisationerne arbejder med de oprindelige folks rettigheder på det handelsmæssige område.
Landsstyret ser derfor en fremtidig international indsats indenfor handelsområdet som en ny mulighed for at sikre Grønland og andre oprindelige folk en platform på det internationale marked.
Det er en særlig glæde for Landsstyret at kunne konstatere, at dette sker i fuld overensstemmelser som ICC ønsker at udfolde i de kommende år. Landsstyreområdet for Turisme, Trafik , Handel og Kommunikation har sammen med repræsentanter for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug og Landsstyrets Sekretariat afholdt møde med ICC herom, og der er fuld enighed mellem parterne om at udnytte de fælles kræfter og forskellige internationale muligheder omkring denne udvikling. Samtidig har Landsstyret med ICC diskuteret den nuværende situation omkring det amerikanske importforbud på havpattedyrsprodukter, den såkaldte MMPA, der blokerer for Grønlandsk salg af havpattedyrsprodukter til USA.
Landsstyret og ICC er enige om, at WTO ikke på nuværende tidspunkt er det rette forum for arbejdet omkring påvisningen af det urimelige i, at lovgive på områder, der har en direkte skadevirkning på det erhverv, inuit gennem alle tider har udført. I stedet har Landsstyret og ICC indledt samarbejde med, hvor det dels vil blive grundigt kortlagt, hvorledes den amerikanske lovgivningsproces påvirkes, herunder revisionsprocessen omkring MMPA-loven - dels vil blive undersøgt hvilke reelle påvirkninger, loven har i forhold til fangererhvervet. Til dette formål har ICC udarbejdet en plan om et seminar, hvor samtlige tråde omkring MMPA og fangernes vilkår kan blive belyst på en saglig og sammenfattende måde, således at der skabes baggrund for en bedre dialog med USA om emnet.
Landsstyret skal afslutte med at takke Landstinget for, at det via den forrige debat fik sat fokus på en af de meget spændende udviklingsmuligheder, der ligger her vedrørende området omkring international handel, nemlig placeringen af oprindelige folk også i dette internationale klima. Det bliver uhyre spændende at se, om det vil lykkes at skabe en ny platform i det globale samarbejde for oprindelige folk - og dermed sikre Grønland en lettere vej gennem WTO-systemet i fremtiden.
I mellemtiden vil Landsstyret i samarbejde med de danske myndigheder fortsætte arbejdet på at sikre, at Grønland snarest gennemfører den nødvendige notifikationsproces og får fremstillet de nødvendige lovændringsforslag, således at Landstinget snarest kan sikre Grønland en værdig placering i WTOs nutid og ikke mindst i WTO´s fremtid.
Med disse ord overlades Landsstyrets WTO-redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Karl Lyberth, Siumut
I forbindelse med Landsstyrets redegørelse vedrørende WTO skal vi henvise til vore bemærkninger i februar-samlingen. Den gang pointerede vi, at vort land udvikler sig hurtigt på linie med andre lande, at udviklingen vil fortsætte med uformindsket kraft. Derfor støtter vi fra Siumut fuldt ud, at vi melder os ind i den internationale organisation. Vi skal benytte denne lejlighed til at fremhæve, at Siumut går helthjertet ind for fuldt medlemskab af WTO. Grønlandsk medlemskab af WTO vil give os betragtelige handelsmæssige fordele. På den anden side må vi alle være klar over, at medlemskab af denne store organisation med 132 lande kræver, at vi går ind for de samme vilkår, der kræves af andre medlemslande såsom beskatning og afgifter.
I Siumut er vi helt klar over, at det er helt nødvendigt, at vi opfylder alle former for forpligtelser, som bliver os pålagt, omend de måtte være smertefulde i begyndelsen. Derfor tager vi fra Siumut til orientering, at vi kunne blive nødt til at tilpasse vort afgiftssystem til vore fæller i den internationale organisation. Under februarmødet pointerede vi også, at vi er kommet langt i udviklingen takket være vore landsmænds utrættelige og prisværdige arbejde gennem mange år. Selvom vort land på mange måder kan måle sig med de mest fremtrædende nationer i verden, må vi indrømme, at vort land er mere tilbagestående, eksempelvis når det gælder trafiksystemet, merværdiskabelsen og aldersfordelingn i samfundet. Derfor er vi fra Siumut tilfredse med at Landsstyret nu er begyndt at søge nye handelsmuligheder indenfor WTO. Et initiativ, som ikke alene vil gavne vort land, men også andre lande, som befinder sig i samme udviklingsmæssige situation som os.
Fra Siumut støtter også fuldt ud, at vores Landsstyre også virker for at fremme ikke alene vort lands men også andre oprindelige folkeslags handelsmæssige muligheder i samarbejde med den danske regering og ICC under WTO, således at disse folkeslag kan placeres specielt i så henseende.
I denne forbindelse skal vi ikke undlade at nævne, at vi er glade for, at der allerede er igangsat et arbejde for at beskytte de oprindelige befolkningers kunstneriske frembringelser. Formålet er at undgå andre landes legering af de oprindelige folks kunsteriske frembringelser. Hvis projektet lykkes, vil det betegne et enestående og rosværdigt resultat. Eftersom resultatet ikke alene vil være til gavn for vort land men også for andre oprindelige folk i andre lande, skal vi på forhånd ønske Landsstyret og deres samarbejdsfæller et godt resultat i et ganske vanskeligt arbejde.
Fra Siumut skal vi også udtrykke vores helhjertede støtte til Landsstyrets bestræbelser sammen med ICC for at løse op for de indviklede problemer i forhold til USA, ikke mindst hvad angår det fortsatte forbud mod import af sælskind til USA. Eftersom det er ganske nødvendigt at anvende alle midler til blødgøring af amerikanernes holdninger, skal vi pege på arktisk råd som et velegnet instrument. USA sidder allerede i dette forum, og det er nødvendigt at minde om dette udsagn dette problem ved givne lejligheder. Som også Landsstyret giver udtryk for går vi fra Siumut ind for, at vi lever fuldt ud op til vore rettigheder og forpligtelser som fuldbyrdede medlemmer, og at vi ud fra vores situation bør vurdere vores lovgivning og afgiftsbelægninger i relation til vores forpligtelser som medlemmer af organisationen, og vi må følge vores pligt til at fremlægge alle nødvendige oplysninger til organisationen. Hvis vi skal være medlemmer af en international organisation skal vi naturligvis også kende vores besøgelsestid til at opfylde vores forpligtelser, samtidig med at vi høster gevinsterne fra vores medlemsskab.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets WTO-redegørelse til efterretning og ønsker Landsstyret gode resultater i deres initiativer.
Anders Nilsson, Atassut
For et samfund som vores, der er stærkt afhængig af handel med omverdenen, er det af afgørende betydning, at vi er medlem af en organisation som WTO.
Medlemsskabet giver os en udstrakt beskyttelse mod urimelige handelsændringer, men medlemsskabet forpligter naturligvis også Grønland i en række sammenhænge. Vi har som et lille land med et højt omkostningsniveau og en økonomi, der kun spiller på få strenge, behov for en række særlige ordninger, der skal beskytte vort sårbare erhvervsliv. Inden for WTO er det ikke forbudt at have særordninger, man skal bare fortælle de andre medlemslande om ordningerne.
Fortæller vi ikke om ordningerne, da kan andre medlemslande igangsætte modforanstaltninger for at få særordningerne ophævet uden at WTO kan beskytte os. Fortæller vi om særordningerne, så kan andre lande stadig rejse spørgsmål om ordningerne, men da skal det vel og mærke ske inden for WTOs aftalesystem, og det vil sikre os mod vilkårlige modforanstaltninger.
Landsstyrets og det danske Udenrigsministeriums vurdering er, at vore erhvervsbetingelser er s å specielle, at vores andel af verdensmarkedet er så beskedent, at ingen andre medlemslande vil finde det rimeligt og ulejligheden værd at anfægte vores særordninger gennem en lang procedure i WTO.
Ikke desto mindre så anser vi det i Atassut for påkrævet som Landsstyret forslår det, at Grønland går aktivt ind i et arbejde for at skabe en særlig beskyttelse for oprindelige folk i WTO. Endelig skal det understreges, at WTO er en stærk platform i vore bestræbelser på at få de urimelige handelsmæssige som f.eks. USA har lagt på import af produkter fra havpattedyr. For os i Grønland gælder det ikke mindst sælprodukter.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilslutte os den fremlagte redegørelse.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Indledningsvis skal vi henvise til vore bemærkninger den 16. februar i år.
Allerede etablerede virksomheder eller virksomheder, der er under opstart herhjemme kan i lighed med virksomheder i alle andre lande til tider have behov for hjælp. I tiden efter 1994 har diverse forslag i Landstinget om en slags nødvendige hjælp gang på gang været stoppet af Landsstyrets faste bemærkning om, at hvis forslaget efterkommes, så kommer den grimme WTO og gør livet surt for os. For blandt andet at få dokumentation for denne argumentations holdbarhed i alle tilfælde fremkom Inuit Ataqatigiit sidste vintersamling med et forlag til dagsordenen om emnet.
Dette forslags intentioner kan deles i 2 dele, om hvilken kategori Grønland er registreret under i WTOs medlemsliste, og som det andet efterlysning af en mulig strategi mod den amerikanske lov om total importforbud for alle slags produkter af havpattedyr. Som lovet under behandlingen af de omtalte dagsordenspunkter kommer Landsstyret nu med herværende redegørelse. Inuit Ataqatigiit vurderer redegørelsen som en seriøs behandling af emnet, men da verden ikke stopper ved redegørelsen vil vi naturligvis knytte vore kommentarer til redegørelsen, som Landsstyret eventuelt kan bruge af i sit videre behandling af spørgsmålene.
For det første finder vi det vigtigt, at arbejdet med at informere omverdenen om det helt specielle forhold, som gør sig gældende i vort land, har en høj prioritet. For det andet er det vigtigt at gøre omverdenen det begribeligt, at vi kun tæller en befolkning på godt 56.000 individer. Følgelig bør der gøres en indsats for omverdenens forståelse for, at vore særordninger for erhvervslivet på ingen måde udgør nogen form for trussel mod nogen form for samhan del i verden.
For det tredje finder vi det rimeligt, at Grønlands opfyldelse af notifikationsforpligtelsen af de særordninger, der gør sig gældende i vort land, sker i nært samarbejde med det danske udenrigsministerium, eksempelvis ved oversættelsesarbejdet af vore love og forordninger som omfatter særordningerne. Vi deler Udenrigsministeriets opfattelse af, at vi ad den vej kan få WTOs og de andre medlemmers forståelse for de helt specielle forhold, der gør sig gældende for Grønlands vedkommende. Det være sig geografisk, kulturelt m.m.
Vi er således enige med Landsstyret i dets erklærede bestræbelser på at finde andre mulige modeller for at skabe relationer mellem folk med samme slags erhvervsudviklingsbehov som os i WTO, hvorefter sigtet først og fremmest mod etablering af et særligt regime for oprindelige folk under WTO. Grønland synes at have alle mulige odds med sig til realisering af denne målsætning i samarbejde med Danmark. Her er det vigtigt for os, at give Danmark vor anerkendelse af dets indsats for det oprindelige folks rettigheder i de relevante internationale fora.
Afslutningsvis skal vi ikke undlade igen at kommentere den amerikanske lov, som ensidigt og uretfærdigt rammer fangererhvervet. Den omtalte lov, som forbyder al form for import af produkter fra havpattedyr er som vi allerede sagde det under vintersamlingen, ikke alene en uforskammethed mod fangererhvervet. Loven kan kun betegnes som kulturimperialisme af den værste skuffe mod det arktiske folk. Vi forstår, at Landsstyret ikke finder anbringelse af den omtalte lov til WTOs tvistbilæggelsessystem, som den bedste mulighed for at få den omtalte lov omstødt.
Begrundelsen er angsten for USA´s eventuelle modforanstaltninger i form af eksempelvis forhøjelse af tolden for andre produkter, som USA køber fra Grønland. Men det er vigtigt i den fortsatte behandling af spørgsmålet at få det understreget, at sælfangsten herhjemme foregår absolut efter bæredygtighedsprincippet. Det er vigtigt fortsat at gøre omverdenen begribeligt, at den bæredygtige sælfangst for det arktiske folk er en menneskeret. Derfor er det en opgave for os i samarbejde med Danmark at skulle kræve, at regeringerne for WTO medlemslande samarbejder om at få den slags uretfærdige forholdsregler udryddet. Det er først og fremmest USA og EU kampen skal rettes imod.
Endvidere må vi samarbejde med Danmark om at få alle WTO-medlemslande til at enes om etablering af et særligt organ for oprindelige folk under WTO, ikke kun politisk men også økonomisk. Landsstyremedlemmet omtaler i sin forelæggelse, Landsstyrets indgåelse af aftale med ICC om at ICC forbereder og arrangerer et seminar om MMPA og sælfangsten generelt. At ICC er det rette organ til denne opgave er vi ikke i tvivl om, men det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at denne omtalte aftale også bliver fulgt op af den nødvendige økonomiske støtte til formålet. Er Landsstyret rede hertil? Inuit Ataqatigiit finder det omtalte seminar som absolut nødvendigt, den finansielle del er derfor noget som Hjemmestyret må finde dækning for i samarbejde med det danske Udenrigsministerium.
Med disse bemærkninger takker vi for redegørelsen, som vi har taget til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået redegørelsen om WTO.
Ved gennemgang af redegørelsen finder man, at to af dagsordenspunkterne til gårsdagens møde betænkningen vedrørende støtte til de landbaserede erhverv og forslag til Landstingslov om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv er dels tæt relateret til en del af det redegjorte redegørelse af nærværende punkt.
Det er bl.a. anført, at man har ment, at vores næringslov her i landet kan være i strid med WTO-aftalen. Og det gælder også mange andre områder inden for samhandlen. Derfor vil jeg anbefale til Landsstyret, at nærværende redegørelse, når Landstingets markedsudvalg skal drøfte de foran oplyste dagsordenspunkter.
En del af det her redegjorte omtaler forhold, der kan være en fordel for virksomheder, der ønskes etableret, men der er også forhold, der kan være hindringer. Nu er Grønland medlem af WTO gennem Danmarks medlemsskab i denne, og skal således også følge forpligtelserne i WTO. Vi ved, at der stadig er skiftende forhold i verdens samhandlen og at kravene dels bliver stærkere og stærkere f.eks. med hensyn til samhandlen med fiskeprodukter med andre lande, er at de fremtidige muligheder der er nævnt i redegørelsen, nemlig et krav, der beskriver, hvorledes en vare der skal indføres i et andet land, bør være.
Forhold, der vedrører et tredjelands egen lovgivning, hvor det omhandler, hvilke produktionsfremgangsmåde en virksomhed kan anvende m.v. F.eks. såfremt sådanne krav kommer med kort varsel, hvilke muligheder for at træde til handling har man så i Danmark og her i landet? Man skal have mulighed for at kunne træde til handling, såfremt de 132 WTO-medlemslande træffer beslutninger, der er til skade for handlen her i landet.
Derfor vil jeg med hensyn til vort lands nuværende placering på vegne af Kandidatforbundet gå ind for, at Landsstyret sammen med det Danske Udenrigsministerium søger at indpasse vort lands medlemsskab til resten af medlemslandene. Med disse korte bemærkninger går jeg ind for redegørelsen og tager den til efterretning.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation
Jeg vil på Landsstyrets vegne rette en tak til samtlige partier og Kandidatforbundet for den positive støtte og modtagelse redegørelsen har fået.
Og der skal i den sammenhæng også rettes en tak til de mange, der har brugt tid på udarbejdelsen af redegørelsen.
Hvis jeg skal knytte korte til partiernes ordførere, er det sådan, at man støtter Grønlands medlemsskab sammen med Danmark, og de skridt der skal tages i det videre arbejde bliver støttet, det vil sige, at Grønland sammen med Danmark skal få etableret et fora for de oprindelige folk. Dette spørgsmål har også været oppe og vende i forbindelse med ICC´s konference her i sommer i Nuuk, hvor vi i Landsstyret også har bemærket, at de andre oprindelige folk også støtter sådanne initiativer.
Kort sagt skal vi sige fra Landsstyret tak til partierne og Kandidatforbundet. De ting, som partierne og Kandidatforbundet har påpeget har jo også været med til at udforme samarbejdet med WTO til gavn for vores land.
Fra Siumut kom man ind på Arktisk Råd og Inuit Ataqatigiit har sagt, at Danmark før initiativ for de oprindelige folk, og at man er glad for det, der kan jeg sige, at statsminister Poul Nyrup, som var til stede ved ICC´s konference her i sommer, har helt klart budskaber med hvad det angår. Under Arktisk Råds sidste møde har Udenrigsministeren også fremført disse synspunkter, og i forbindelse med Siumuts anbefalinger kan jeg sige, at Arktisk Råd er etableret med det hovedformål at være initiativtager i forbindelse med beskyttelse af Arktiske områder.
Og her har man også påpeget, at man skal etablere samarbejde mellem arktiske lande, og her er det igen Danmark og Grønland, der har taget det største initiativ, og desværre har USA lavet nogle hindringer. Der er omfattende opgaver, der skal gennemføres, og i den forbindelse skal Hjemmestyret og Udenrigsministeriet i samarbejde med ICC prøve at gøre deres indflydelse gældende i forbindelse med ændringen af loven i USA.. Inuit Ataqatigiit var inde på økonomien omkring dette arbejde, og dertil skal jeg sige, at jeg er parat til at søge om midler til finansudvalget, men jeg har stoppet ved, at ICC har indsendt en ansøgning oven i de midler, der er bevilget via finansloven. Når man har taget stilling til disse ansøgninger, er vi parate til at tage det op igen i Landsstyret.
Vi siger tak for de punkter, som Inuit Ataqatigiit anmoder os om at være opmærksom på i det videre arbejde, og vi vil også være med til at de bliver afdækket. Der blev fremsat nogle spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os i forskellige situationer. Næringslovgivningen synes ikke at være i strid med WTO-aftalen, fordi i forbindelse med etablering af nye virksomheder er det sådan, at der er støtte til at der etableres nye virksomheder, men problemet ligger lige så meget i etablering af nye arbejdspladser.
Med disse bemærkninger siger jeg tak endnu en gang på Landsstyrets vegne og glæder mig til at få igangsat de forskellige initiativer i samarbejde med ICC.